Jeg har langt om længe fået overført mine Amsterdam billeder fra kameraet til computeren. Weee. De fleste billeder er nu bare fjollebilleder af os, men der er da også nogle enkelte af bygninger osv.. Det er bare ikke så længe siden jeg sidste besøgte byen og så er det bare ikke så spændende at rende rundt og tage billeder af de samme ting igen. Eller det synes jeg i hvertfald ikke.

Men de her billeder er grunden til, at jeg godt kunne bo i Amsterdam. Vand og flotte huse. Der er simpelthen hyggeligt over det hele. Tænk at bo i sådan et kanalhus med store vinduer og højt til loftet. Åhh det ville bare være så dejligt! Selv i gråvejr var byen altså fantastisk. Derudover bliver jeg bare i bedre humør når jeg ser på vand, så jeg ville jo være i konstant godt humør

Jeg synes faktisk jeg kunne se mig selv bo alle andre steder end i København. Mon det er et tegn på, at det er på tide at sige farvel til København….hmmm.

Skal man tro på Joseph Gyourko, der har speciale i dét at eje fast ejendom, findes der frem, helt store myter om at eje sin egen bolig; fem myter, som slet ikke give så megen mening.

Myterne er:

1. Et hus er en god lang-sigtet investering
2. Rente- og andre skattefradrag gør det mere billigt at købe hus
3. Husejere er bedre borgere
4. Det er sikkert at købe et hus, når den udbetaling er lav
5. Det er billigere at eje frem for at leje

Disse fem myter pilles fra hinanden i en artikel i Washington Post, som kan læses her.

- og jeg er for så vidt enig. Fra min altan har det altid set ud som om, at det har været tåbeligt at eje egen bolig.

Tip: Cato@Liberty

Åh, hvor er jeg dog forelsket i alt det farverige boligtilbehør fra det danske mærke Rice. Jeg ville elske at have nogle af deres fine lysestager, glas, skåle, skeer, puder… ja, simpelthen det hele! Heldigvis har jeg fundet nogle butikker i København som forhandler mærket, så jeg har flere gange været derinde og røre ved alle de fine ting (ok, måske har jeg også savlet lidt – kun ganske lidt!)

Nu vil jeg gå i seng, har en hel del ting at se til i morgen. Godnat!

Dette er en interessant og morsom bolig, i teglstein og med fargerikt interiør. Den arkitekttegnede boligen er nylig oppført og holder en særdeles høy standard.

For mer klikk her.

Foto: finn.no

I boligannonsen står det at huset er tilstrebet vedlikeholdsfritt. Ekslusiv, håndlaget teglstein fra Petersen. Aluminiumsbeslåtte eikevinduer.Temperatur i huset kan manuelt sjekkes via display i hall. Anlegget er klargjort for oppgradering for fjernstyring fra pc/sms for varme og lys. Downlights og lampr holder høy kvalitet. Total belysning av huset er designet av belysningsarkitekt. Det er idag sentralstyrt B&O lydanlegg i stue, kjøkken, masterbedroom m/bad. Alle badene er utstyrt med topp fliser og velkjent armatur (Grohe). Huset er lyssatt utvendig, og bør sees i kveldsmørket. Varmekabler i utetrapp. Elektriske varmepumper (luft til vann) kombinert med gassfyring under -15. Hele huset varmes med vannbåren varme. Temperaturen kan settes for hver sone, og justeres +/- 3 grader ved termostater. Kveldssenking av temperatur kan også manuelt styres.

Det lysner i stuen, litt etter litt. Endelig, etter over tjue arbeidstimer, har trappen blitt hvit med eiketrinn! Trappen fikk ett strøk heftgrunn og tre strøk maling (vannbasert, helt genialt).

Boksesekken pynter litt opp den også (eller ikke…) Den grønne busken som står under trappen er forresten Frode Fikus. Han er en trofast venn som har vært med oss i snart 9 år og ikke mindre enn 4 leiligheter!!! Frode Fikus er helten!

Til slutt et bilde som viser hvordan det så ut før jeg malte (ser ut som om Frode hadde en litt dårlig dag her):

Nå har jeg en liten malepause før jeg begynner på neste prosjekt. Lurer på hva det blir…

Denne lekkerbisken av en nyfunkis perle, ligger rett ved fjorden i Sandefjord. For rundt 6 mill kan herligheten bli din. Les salgsannonsen her.

Foto: finn.no

Ja, jeg brød mit shoppestop. Men altså, da jeg så de her krukker i Søstrene Greene, så måtte jeg bare have dem. Så nu står de der hvor min svampelampe skal stå når jeg engang får den, håber på der er en der forbarmer sig over mig og køber den som en julegave….håbe håbe håbe! Indtil videre må jeg nøjes med de her søde krukker.

* den ene er så revnet på cykelturen hjem. Men nu må den holde så længe den kan.

Jeg faldt fuldstændig for både Toms og Summers lejligheder i filmen 500 Days of Summer, som jeg, indrømmet, er ret bidt af for tiden. Jeg har lavet en lille bitte fotocollage inspireret af Toms soveværelse med den geniale tavlevæg, hvor hovedgærdet af sengen er tegnet i kridt. Både sengetæppet og kommoden i “Summer-blå” er fra IKEA.

Norges Bank er i trøbbel. Setter de opp renten på onsdag vil valutamarkedet ta det som et signal på Norge som et annerledesland. Penger å tjene på rentedifferanse de neste par årene. Da vil 10.000-20.000 jobber i k-sektor og industri gå nedenom.

Setter de ikke opp renten blir det enda litt bedre å låne til bolig eller annen eiendom. En ny eufori i boligmarkedet som vi hadde i 2007.?

Det er riktig at nordmenn er boligomane og låner på forventet livsinntekt. Høy utdannelse og gjennomgående godt jobbmarked tilsier at det er fornuftig nok for de fleste. Livsstilen i dette kalde landet i nord, er at man bygger sitt hjem og sparer til pensjon i sitt hjem. Og sparer i hus og ikke i aksjer (bedrifter). Det er fordi nordmenn er glad i håndfaste verdier og risikoaverse i legning…

 Det er ikke sikkert Gjedrem har rett når han påkaller skattesystemet som årsaken bak norsk boligprisvekst. I perioden 1990-2004 var faktisk boligprisvekst lavere enn de fleste andre land i Europa.

Det var først da renten kom historisk lavt, ble holdt lav lenge, BNP veksten var 5% i 3 år sammenhengende (2005-2007) og innvandringen var stor, sysselsettingen steg mye – at Norge tronet på topp i boligpris vekst i 2007 – over +10%. Så falt det tilbake med 7% i 2008. Poenget mitt er bare at rente, konjunkturer og reallønnsvekst er mye viktigere enn skattesystemet for boligprisvekst over tid.

Spania er det landet som har hatt høyest boligpris økning på 2000-tallet før finanskrisen, men som samtidig har relativt høy bolig/eiendomsbeskatning. Det er ikke 1:1 forhold her, Gjedrem. Videre er avdragsfrihet, rammelån og bidrag fra foreldre/besteforeldre nokså viktige effekter utenom modellen til Norges Bank. Urbanisering og høyt antall skilsmisser spiller også en rolle!  Nemlig etterspørsel.

Det vanskelige dilemmaet for Norges Bank er reelt nok – trygge jobbene, hindre for tøff omstilling eller ta sjansen på boligkrakk senere. Eller den dose medisin som sikkert kommer, noe oppover på renten – men med prat om at det kan ta tid – og vil avveies nøye ift nye signaler ute og hjemme.

Men Gjedrem:  det er feigt å legge skylden på skattesystemet denne gangen!

**

Låt:  Our house – Madness (1982-83)

For en måneds tid siden havde både Torben og jeg en klar vision om, at vi nærmer os et boligskifte.

Indtil for meget nylig har vi ikke tænkt et øjeblik på at flytte fra vores drømmehus, hvor vores børn er født og hvor vi har lagt rigtig meget energi for at skabe gode rammer for familien. Men pludselig er der noget nyt på vej, og vi er helt enige om det. Ikke som en beslutning fra hovedet, men mere en følelse af, at det bare er ved at være tid at prøve nye græsgange.

Nu har vi gang i manifestationsprocessen. Det er en skøn proces. Vi ved jo godt, at alting er energi og at vi tiltrækker det, vi tænker på og ikke mindst det, vi føler og ubevidst tror på kan lade sig gøre. Så den her følelse af, at det er tid at drage videre hænger sammen med, at vi selv er parate til at rykke videre inden i os selv, eller at vi allerede har rykket os så meget, at det nye helt naturligt er inden for rækkevidde.

Vi har haft en masse skønne oplevelser her, hvor vi er. Men der er også aspekter ved livet i et stort, gammelt hus på landet, som vi nok er ved at være mætte af. Der er meget græs, som skal slås, meget ukrudt, som skal fjernes og meget vedligeholdelsesarbejde på huset. Vi har bygget og malet og ændret, savet og hamret, gravet og plantet.

Nu er det tid at nyde noget mere og give os selv færre kvadratmeter og en enklere hverdag. Vores drenge trænger til at bo tættere på vennerne. Torben skal have et studie i en seperat bygning og vi skal have et stort, lyst og lækkert badeværelse.

Vi nærer visionen og snakker om, hvad vi ønsker os. Vi ser boligprogrammer og forestiller os, hvordan det er at bo i vores nye hus. Vi ser på omgivelser, beliggenhed, indretning og materialer. Og vi ser os selv have det bedste, vi kan forestille os.

Hvis vi kommer til at tænke på priser, på finanskrise, på vores økonomi som selvstændige, på bankrådgivere og jantelov skynder vi os at slippe det igen og sender de gamle begrænsende tanker en god sjat kærlighed og tilgivelse. For vi ved jo godt, at tanker er skabende og at vi er uendelig magtfulde væsener, som kan skabe den virkelighed, vi ønsker os. Vi er magnetiske og tiltrækker lige præcis det, vi tror på og det vi føler os som. Sammen kan vi skabe det, vi drømmer om, og nu lægger vi grunden til en ny hverdag i et enklere hus med en skøn beliggenhed.

Hver morgen starter med en kort meditation, hvor vi sætter en intention sammen for dagen, beder en bøn og sidder med hinanden og skaber åbning til mirakler og udvikling. Det kan godt anbefales! Hver dag giver svar på spørgsmål og nye indsigter, og hver dag går vi et skridt nærmere mod vores mål.

Fra gør-det-(hele)-selv-og bliv-aldrig-færdig til gør-det-du elsker-og-spred-endnu-mere-glæde

Som millionøser er det et klart skridt i retning af mere tid, flere penge og mere glæde. For når vi slipper alt det gør-det-selv arbejde, som følger med at bo, hvor vi gør nu, får vi et langt større overskud i hverdagen til at gøre det, vi er bedst til og dermed berige andre med det, som er vores unikke talenter.

Her er kjøkkenstolene våre: svarte, stilige og veldig gode. De ble kjøpt til spisestuen i vår gamle leilighet og jeg har ingen planer om å bytte de ut. 

Men jeg kunne tenkt meg et litt “kosligere” kjøkken, syns det er litt stramt og kjedelig nå. Jeg syns det ble bedre etter at jeg byttet håndakene på innredningen, men jeg er ikke i mål enda. Min hemmelige plan er å flise over kjøkkenbenken, glassplatene med det grønngusjelige skjæret er jo helt forferdelige! Mannen min er helt uenig, men så er han av den typen som tenker praktisk før fint. I tillegg så har vi forskjellige “angrepsmetoder”. Der han tenker ut problemer vi kan treffe på underveis (som plassering av ledningene som er gjemt bak platene) før han begynner på et prosjekt, så hopper jeg heller i det og blir lettere overrasket når jeg møter på problemene (for som dere alle vet, det er alltid noe). Fordelen med min metode et at det som regel ikke er noen vei tilbake og problemet må løses på den ene eller andre måten (det er da jeg må begynne å smiske med Mannen….).

Men tilbake til dagens problem – kjøkkenstolene. Hva med å male de hvite og trekke om putene. Vil det bli fint? Eller er stolene fine som de er? Gruble, gruble…

Et lite spørsmål til: hvor gammel må man være før man kan ha julegardinger?

De fleste har nok set filmen fra Oprahs besøg i et typisk dansk hjem! Jeg ved nu ikke om jeg ligefrem vil kalde det er typisk dansk hjem, jeg tror ikke ligefrem jeg har besøgt andre mennesker som har et badeværelse med gennemsigtig væg lige ved siden af sofaen…ej det er altså for mærkeligt! Men så kan man selvfølgelig se TV fra badet og fra toilettet samt lige vinke til familien der sidder og nyder et stykke chokolade i sofaen. Det er altså for mærkeligt, men måske er jeg bare for sippet!

Men ellers er det da en meget fed udsigt der er i lejligheden, men jeg vil stadig ikke kalde det typisk dansk. Der skulle man nok lige have besøgt forstæderne/provinsen og kigget ind i hos en familie i et parcelhus – det vil jeg nu kalde mere typisk dansk.

Jeg synes det var sjovt at se hvordan Oprah fandt det hele lidt småt. Især børnenes hule, den mærkelig seng de voksne havde og ikke mindst køleskabet. Jeg tror faktisk hun havde ret svært ved at tage det hele seriøst….det kan jeg egentlig godt forstå.

Nå men hvis det der er at bo typisk dansk, så tror jeg nok jeg hellere vil bo typisk udansk

Og hvis der er en enkelt der endnu ikke har set filmen – så se den her

Jeg har byttet ut de store svarte dørhåndtakene på kjøkkeninnredningen (som en viss svigersøster mente var usannsynlig stygge) med nye Beröm-håndtak fra Ikea. Svigersøster hadde rett hun – det ble myyye finere, nesten nytt kjøkken
Før:

Etter:

Så er det sidste opdatering fra den gamle lejlighed. Vi er tidligt oppe i dag og få resten af lejligheden rengjort, og kl. 9.30 skal jeg ned i den nye lejlighed og få et sæt nøgler i hånden. Det bliver stort.

Ingen aner hvornår vi får internet i den nye lejlighed, mindst af alle os, men det kan umuligt vare så længe. Hver gang internettet har været gået herhjemme i den gamle lejlighed har vi fået rystende abstinenser, selv om RUC og dets super-forsker-net ligger kun fem minutters gåtur herfra. Så mon ikke det får ret høj prioritet når vi nu sidder behageligt i den nye.

Svigermor er på sjældent besøg i dag med kost og spand. I går gik jeg og tog nogle billeder.

Hvad koster det hvis boligselskabet skulle male vores lejlighed som del af istandsættelsen kontra hvis vi selv skulle smøge ærmerne op og male den?

Det sidste er forholdsvis meget let at svare på. Det kræver, at man lige ringer til boligselskabet, venter de prærekvisitte seks-syv minutter på først at komme igennem til omstillingen og derefter igennem til den egentlige servicemedarbejder, og derefter spørge dem hvilken malingtype, man skal anvende før malerarbejdet bliver godkendt. Derefter går man ned i sin lokale malerbiks og får svaret, “1.080 dask for ti liter maling.”

Allerede her ringer et par alarmklokker. For det første: Hvorfor skal jeg igennem en omstilling hver gang jeg skal snakke med en servicemedarbejder? Jeg kan forstå hvis mit spørgsmål er vagt og jeg ikke ved hvem jeg skal stille spørgsmålet til, men oftest ved jeg udmærket godt, at mit spørgsmål kan besvares af en af servicemedarbejderne — som iøvrigt tilsyneladende udvælges ret tilfældigt af telefonsystemet, så de må vel alle sammen være kvalificerede til i det mindste at svare generelt.

For det andet: 1.080 kr. lyder af ret meget for maling, og det er det også. Det er fordi det skal være enten Flügger eller Sadolin-maling — den dyreste slags, der findes — og ikke for eksempel Dyrup eller anden type maling, som en ekspedient hos Starck med forbløffet stemme ganske unødvendigt mindede mig om kostede cirka en tiendedel.

For at det ikke skal være løgn så skal man også bruge adskillige forskellige glanstyper af maling til forskellige vægge, afhængigt af deres placering i lejligheden, og panelerne under væggen skal have en hel tredje glanstype. Dertil kommer også materielle omkostninger — mest indlysende, pensler og ruller — og alle beløb over 1.500 får mit hoved til at svimle, så jeg opgiver allerede dér og konkluderer bare for mig selv, at hvis vi vil male vores egen lejlighed vil det koste “dyrt.”

Men okay — nu ved vi hvor meget det ville koste, rent monetært, at male lejligheden selv. Hvor meget vil det så koste hvis boligselskabet, som del af istandsættelsen af lejligheden, hyrer en malerfyr til at gøre det?

To minutters ventetid for omstillingen og yderligere to-tre minutter for at komme igennem til servicemedarbejderen senere får jeg at vide, at den ansvarlige for min afdeling — Filosofparken i Roskilde — ikke er til stede, men kan træffes mandag. Det var i fredags.

I dag er det mandag. Jeg griber knoglen og ringer igen. Denne gang har jeg et specifikt navn, så jeg håber i det mindste at shave tre-fire minutter af den prærekvisitte ventetid af før jeg kommer i tale med nogen. De uundgåelige to minutter inden omstillingen tager ‘fonen ser endda ud til at gå hurtigere, og efter at have smidt navne-bomben bliver jeg omgående stillet videre til en person, der tager telefonen nærmest øjeblikkeligt.

Hun har ikke samme navn som hende, jeg bad om at tale med. Hende jeg bad om at tale med “kommer først tilbage i morgen.” Er hun på krydstogt eller noget? Ligemeget. Jeg stiller mit spørgsmål alligevel: “Hvor meget vil det koste at male min lejlighed hvis I skulle gøre det?”

“Det kan vi ikke svare på her,” siger hun venligt (de er altid afvæbnende venlige, hvilket jeg faktisk finder ret imponerende, i betragtning af hvor meget lort de må høre på fra mindre tålmodige mennesker end jeg selv). “Der må du ringe videre til ejendomskontoret.”

Jeg får nummeret til ejendomskontoret. Jeg ringer. Efter to-tre minutter får jeg omstillingen i røret. Lettere befippet beder jeg om at blive stillet om til ejendomskontoret, og ventemusikken går atter i gang.

Mens ventemusikken kører igennem den sædvanlige playliste af to-tre MIDI-filer af soft-rock bras har jeg rigeligt tid til at reflektere over et par små, indlysende bureaukratiske fælder. A) Hvis omstillingen alligevel tager telefonen, hvorfor har ejendomskontoret så et andet telefonnummer? Og B) Hvis jeg alligevel skulle igennem den samme omstilling, hvorfor kunne damen-der-ikke-var-damen-jeg-ville-tale-med ikke bare selv stille mig om til ejendomskontoret?

Jeg når at tænke disse tanker igennem adskillige gange, for damn, der er lang ventetid til ejendomskontoret! Det når til det punkt hvor jeg tænder for telefonens højttalere og lægger den fra mig, for jeg kan mærke mit øre begynde at dunke og svede let. Jeg gør det alligevel modvilligt, for det betyder, at nu skal jeg høre på det satans MIDI-pis ud i hele lejligheden ind til nogen tager telefonen.

Der går mere end to-tre minutter. Der går noget i retningen af otte-ti minutter, og ingen tager telefonen. Jeg ved, der er kø-system, og jeg ved, at hvis jeg lægger på, så ryger jeg i køen. Men jeg kan ikke lade være med at forestille mig medarbejderne på ejendomskontoret rende rundt, underbemandede men alligevel uden at have særlig travlt, og kun af og til kigge på telefonsystemet for at se, om der er nogen, der har brug for hjælp.

Så stik mod al fornuft lægger jeg på og ringer til omstillingen igen. Jeg forklarer hende, stadig i rolige toner, at det ikke ser ud til, at de tager telefonen. Jeg får oplyst, at der er telefonkø, og jeg ryger tilbage til MIDI-helvedet.

Endelig tager nogen telefonen. Ikke overraskende får jeg at vide, at det kan de ikke svare mig på, og at jeg burde ringe til servicemedarbejderne på boligkontoret. I mit baghoved genspiller en scene fra Futurama sig hvor Hermes Conrad tager en stak papir fra sin out-bakke, kører det igennem en makulator, som blender papirstrimlerne til en ny stak blanke papirer, som han derefter placerer i in-bakken og tilfreds siger, “Ahh, the cycle of bureaucracy.”

Jeg får dem dog til at sende en e-mail til en driftsansvarlig herude, som måske – hvis jeg nu er heldig – kontakter mig.

Punch-linen bag alt dette er, at vi har snakket med en unavngiven tidligere synsmand for boligselskabet, som fortalte os, at man sagtens kunne ringe ind og få et slag på tasken over hvor meget, det ville koste. Tilsyneladende ikke længere.

Fra gratismegler.no, oversikt over antall boliger til leie på finn.no:

Bolig ser ut til å være like hot som ålveis.

Jeg har forresten snakket med en rekke folk som mener det er idiotisk å betale ned studielånet raskt, fordi man da får mindre egenkapital når man skal ta opp huslån. Egenkapital… eller var det likviditet?

Kom over denne da jeg var ute og gikk et sted på østlandet.
Fabelaktig!

I går, 5. oktober, var FNs bosettingsdag. Rapporter fra FN og Verdensbanken viser at over 1 milliard mennesker bor i slum, med dårlig eller ingen tilgang til vann og dårlige sanitærforhold, i følge Romerikes Blad.

“I Norge er utfordringene små sammenlignet med andre steder i verden, men så lenge ikke alle har et bosted, er vi ennå ikke i mål. (…) Regjeringen har blant annet utvidet bostøtten” sier statsråd Magnhild Meltveit Kleppa (Sp) til ANB.

Kleppa har rett i at utfordringene i Norge er små sammenlikna med andre steder i verden. Men utviklinga i Norge går i gal retning. Antall boligløse i Norge øker. Og du må ha veldig dårlig råd før du får bostøtte. Jeg er for bostøtte. Men det som virkelig trengs er reguleringer av boligmarkedet.

Bolig er en menneskerett. Det er på høy tid å gjenreise den sosiale boligpolitikken i Norge.

Husbanken må gjenreises. Staten må tilby fordelaktige boliglån med lav, fast rente og lang avdragstid. Det må komme på plass en nasjonal husleiereguleringslov med et pristak som presser prisnivået på husleiene i Norge ned. Staten må sette i gang med massiv bygging av ikke-kommersielle utleieboliger med leiepriser som ligger langt under dagens markedspris.

De tok en siste titt på badet, før de gikk ut i entreen igjen. Kvinnen snudde seg mot den dresskledde megleren. Hun takket for visningen og informasjonen han hadde gitt dem. Mannen holdt prospektet i den ene hånden. På forsiden var det et bilde som viste utsikten fra verandaen; grønne tretopper, hustak og fjorden i bakgrunnen. Megleren smilte til dem og sa:

”Det var hyggelig at dere kom på visningen. Jeg synes det er en fin leilighet, med god planløsning. Jeg håper dere også likte den.”

Både mannen og kvinnen nikket og smilte. ”Jo, det er en pen leilighet”, sa mannen. ”Det er fin utsikt. Og vi liker strøket. Dessuten er det ikke langt til t-banen.”

Megleren nikket. ”Da får dere tenkte dere om. Men bare en siste ting til før dere går. Som dere vet har boligprisene steget kraftig siden begynnelsen av 1990-tallet. Fra 1992 til 2007 økte prisen på boliger med mer enn 270 prosent. Til sammenlikning har den generelle prisveksten i perioden vært om lag 34 prosent. Prisen på blokkleiligheter har økt langt mer enn på eneboliger, og prisøkningen har vært særlig stor i Oslo-området. I Oslo er boligprisen nesten femdoblet. Flere mener at boligprisen kan være en boble som kan sprekke. Og hvis den sprekker, er det trolig prisen på slike forholdsvis små leiligheter på østkanten som rammes først og hardest. Dessuten kan renten komme til å stige snart. Dere bør ha dette i tankene før dere legger inn bud.”

Megleren smilte og la til: ”Men nok om det. Ha en fortsatt fin søndag.”

Både mannen og kvinnen nikket og smilte. ”Jo, det skal vi ha i tankene. Ha en fortsatt fin dag, du også”, sa mannen. Kvinnen åpnet døren og paret gikk ut av leiligheten. De lukket døren bak seg.

Megleren gikk bort til stuebordet og ordnet i bunken med prospekter. Han tok en raskt titt på listen med navn og telefonnummer, ført opp av folk som hadde vært innom. Nå gjenstod bare et kvarter av visningstiden, til han skulle ta inn skiltene. Han gikk ut på verandaen.

Solen hang over fjorden, og det vart knapt en sky på himmelen. Han lot blikket gli, fra Ekebergåsen, over hustakene og fjorden, og videre mot Nordmarka. ”Ja, det er virkelig flott utsikt fra verandaen,” sa han til seg selv.

En stiletdørstopper. Jeg synes den er fantastisk og hvis jeg havde behov for en dørstopper ville jeg straks købe dem. Desværre kan jeg ikke lige se jeg nogensinde skulle få brug for en dørstopper, men hvem ved….den er godt nok fin.

Hvis nogen skulle have fået lyst til at eje den, kan den købes HER

I denne weekend er jeg hjemme hos forældrene. Og I ved hvad det betyder: Jep. En svagt dunkende rødvins-reminder om den forrige dag i baghovedet. Tuxen ringede i morges og ville reddes fra hestepiger. Det kunne jeg ikke tage mig af.

Jeg har afleveret speciale her i forgårs. Pænt printet ud, med bilag og produktartikel, klokken kvart i 12. Og hvis man kan stole på min vejleders vurdering, så er jeg praktisk talt kandidat nu. Cand.comm. hedder det. Så er det sgu på tide at få sjasket sådan et slags CV af en art sammen, og begynde at tæppebombe samtlige sjællandske medievirksomheder med ansøgninger. Pænt printet ud.

Lejligheden er efterhånden også tom: der står kun en tom DVD-hylde, hvis fremtidige skæbne er lidt usikker, et TV-bord og et par madrasser på gulvet. Og moderen af alle opvaske. Det bliver sgu hårdt arbejde at rengøre hele bulen — mest fordi jeg ikke aner hvordan man gør sådan noget — men nød lærer nøgen kvinde at tage tøj på, så det må jeg se at lære hurtigt.

I dag står den dog på flere familieaktiviteter. There you have it. Verdens mest spændende blogupdate. Hvor er det godt, jeg kom af med det.