The Summer Day

Who made the world?
Who made the swan, and the black bear?
Who made the grasshopper?
This grasshopper, I mean –
The one who has flung herself out of the grass,
the one who is eating sugar out of my hand,
who is moving her jaws back and forth instead of up and down –
who is gazing around with her enormous and complicated eyes.
Now she lifts her pale forearms and thoroughly washes her face.
Now she snaps her wings open, and floats away.
I don’t know exactly what a prayer is.
I do know how to pay attention, how to fall down
into the grass, how to kneel in the grass,
how to be idle and blessed, how to stroll through the fields,
which is what I have been doing all day.
Tell me, what else should I have done?
Doesn’t everything die at last, and too soon?
Tell me, what is it you plan to do
With your one wild and precious life?

(-Mary Oliver)

(Efter Amida Buddha praksis)

Meditation i uvejret fortæller mig at jeg også er af regnen, uanset hvor meget jeg kæmper i mod det. Så jeg kan lige så godt stoppe kampen…….

Enlightenment is like the moon reflected on the water.
The moon does not get wet, nor is the water broken.
Although its light is wide and great,
The moon is reflected even in a puddle an inch wide.
The whole moon and the entire sky
Are reflected in one dewdrop on the grass.

Dogen

- Dogen (Japan, buddhistisk filosof fra zen-traditionen, ca. 1200 til 1253)

Læs mere om Dogen: Dogen

En berømt Vismand i det gamle Indien kom engang forbi et stort træ hvorunder der sad en mand med et sammenbidt beslutsomt ansigt og mediterede. Den mediterende mand åbnede sine øjne og genkendte straks Vismanden.

Oh, Vismand! sagde han, jeg har mediteret fra morgen til aften i 33 år. Hvornår bliver jeg oplyst?

Vismanden svarede: Du bliver oplyst efter tre livs yderligere meditation.

Manden under træet gav sig til at græde: Tre liv mere! Jeg holder det ikke ud… Det er for hårdt… hele tre liv mere … åh nej!

Vismanden begav sig videre på sin vandring og mødte kort tid efter en ung mand der muntert kom ham i møde, syngende glade sange om livets vidunderlige mysterium. Den unge mand gav Vismanden det samme spørgsmål:

Oh, Vismand! Hvornår bliver jeg oplyst?
Vismanden svarede: Du bliver fri efter 1000 inkarnationer mere…

Dun unge mand gav sig til at juble og danse. Kun 1000 liv? Ikke mere end 1000 liv!! Hvilken pragtfuld nyhed! Den unge mand gav sig til at synge endnu højere, og han begyndte at danse…

Netop i dette øjeblik blev den unge mand oplyst.

I dag er det et år siden jeg tog den buddhistiske tilflugt. Det var en stor dag for mig, fordi jeg aktivt havde valgt at nu ville jeg hellige mig Buddhaens lærer og prøve den af i mit liv og nu ville det blive et officielt valg for mig. Det var på mit andet retreat og det var en dejlig fredag eftermiddag. Jeg havde glædet mig meget til at få mit dharmanavn, (efter at være lovet navnet Dog breath af min sensei   ), blev jeg SÅ glad for mit smukke navn med den smukke betydning udvalgt til mig. Senshin betyder Hengivent Hjerte og jeg elsker det navn og  kunne ikke ønske mig noget andet!

Den Trefoldige Tilflugt beskrives nogen gange som den Buddhistiske trosbekendelse, eller som det, der gør en Buddhist til Buddhist. Selve den ‘officielle’ tilflugts-ceremoni foregår ved at den lærer man vælger, giver en tilflugt. Der er ikke tale om en egentlig konvertering, og der er grundlæggende ingen sekteriske overtoner. Nogle har taget tilflugt, eller har planer om at gøre det – andre er ligeglade.

Personlig synes jeg at en tillugt skal tages efter en moden overvejelse.  Jeg synes at et vist kendskab til buddhismen og en fast personlig praksis er et must. Hvorfor tage en beslutning hvis den er taget på et tyndt grundlag og man risikere at fortryde kort efter. Når man tager tilflugt er det et løfte til sig selv om at afprøve Buddhaens ord i hele sit liv. Hvis man “bare” ønsker at meditere engang imellem og godt kan lide hvad Dalai Lama står for, så er en tilflugt måske ikke en nødvendighed.

Hvis du vil vide mere om hvad en tilflugt er, så kan du læse mere på Shokens side her

(Billedet er fra en tilflugtsceremoni i Lotus Sanghaen)

På bloggen Precious Metal, en blog der har fået sig en plads på min Blogroll, faldt jeg over disse regler. Forfatteren af bloggen ved ikke hvem der oprindeligt har skrevet dem.

Jeg er tilhænger af meditation, ingen tvivl om den sag. Jeg har haft to faste daglige meditationsprakssiser i lang tid. Men at meditere og sidde på zafuen er kun en lille del af det at være buddhist. Og meditation skal ikke kun foregå på puden, i hvert fald ikke hvis man tager ønsket om at ende lidelse seriøst. At være nærværende når man skrælder kartofler, kører på job, smiler til en fremmed, har ondt i hovedet, eller går på toilettet, er også praksis. At være nærværende nok til at tillade følelser og tanker at opstå og forgå uden at hæfte sig til dem er især praksis, omend en af de sværere. Men praksis skal heller ikke være nem og det var nok en af de ting der overraskede mig som ny til buddhismen; at jeg ikke bare kunne sidde på puden og blive rolig og lykkelig på den måde. Praksis er til tider lige så hårdt som livet var inden jeg overhovedet fik en praksis. Forskellen er, at nu har det en mening. Nu er lidelsen et skridt på vejen ud af den, fordi jeg arbejder aktivt med den.

Jeg er især glad for at arbejde med det der gør ondt og det der er svært. Det er ikke fedt, men det er strengt nødvendigt, hvis ikke jeg kun skal have det godt på nogle enkelte punkter i mit liv. Det er da uden tvivl nemmere at sætte de mere behagelige ting først; at sidde på puden, at gå med mine hunde i nærvær, at læse en bog osv. og det er da også de ting der gør jeg har overskuddet til at arbejde med det der virkelig rykker, det der virkelig gør en forskel; alt det rigtig grimme, alt det rigtig ubehagelige; både den psykiske og fysiske smerte.

Og meget af det virkelig “grimme” hos Senshin, er et af de mest naturlige aspekter af det at være et lidende væsen. Nemlig begær. Jeg har skrevet om det før; Mit begær efter lækre smukke ting, begær efter at tilføje mig noget, begær efter mad, efter rigdom, efter at blive værdsat, efter at have forhold være anderledes. Men også de helt små ting der næsten ikke ænses i min dagligdag; Rykken rundt på puden under meditation, irritationen over at en ting ikke helt er som de ”burde” være og en lille næsten usynlig jalousi.

Hvis du var i mit hjem ville det nok være rimelig tydeligt for dig hvordan begær fylder meget af min dag, men for mig er det så vanligt at jeg ikke ænser det. Et eksempel er at jeg aldrig laver en opgave færdig, inden jeg har gang i noget andet. Jeg har altid gang i 2-3 ting ad gangen. Jeg siger det er min natur at være på den måde, at det faktisk hjælper mig og at det nu engang er den jeg er. Det er muligt! Men det er begær og det forhindre mig i at nå mine mål.

For at nå mine mål, må jeg arbejde med det, sådan er det. Jeg må se mine begær i øjnene og se dem for hvad de er. Så jeg fokuserer på mine åndedrag mange gange i løbet af dagen, fordi jeg bestemt ikke elsker åndedrætsmeditation endnu, trods jeg har set nødvendigheden af det og i lang tid var det min hovedpraksis, alene af den grund at jeg ikke bryder mig om det.

De sidste dage har jeg øvet mig i at sidde bum(!!) stille på mine knæ og i meditationsstilling, uden at klø mig og rette på mig som jeg normalt gør ret meget, og det er lykkes mig i 20 min i dag. Ja, det klør og det gør hammer ondt i ryggen og fødderne sover og dunker, men det er nødvendigt. For kan jeg indse hvad det betyder at tøjle mit begær mens jeg sidder, vil det smitte af på min hverdag.

En anden ting jeg gør, som jeg egentlig ikke kan døje, er at gå meditation i regn og rusk. YF! Der er jeg altså pylleret. Og jeg plejer gerne at finde undskyldninger for at undgå det. Jeg kan jo altid sidde på puden i stedet…. Ja! Men til hvilke nytte? Vejret er som det er. Det er min bedømmelse der gør det forkert. Så det næste stykke tid går jeg altså i regn og rusk hver eneste formiddag uanset hvor lidt jeg gider.

Jeg hader at elske praksis der ikke er behagelig, men jeg ved at det er nødvendigt. Og Buddhaen sagde aldrig at det ville blive nemt. I sutraen ‘Innumerable Meanings’, som er en del af den Trefoldige Lotus Sutra, beskrives Shakyamuni Buddhas eget liv således;

Han blev aldrig træt,
Til trods for store anstrengelser.
Han holdt sit sind fredfyldt, dag og nat,
Og var altid i meditation.

Det er noget at leve op til!
Buddhismen var slet ikke det romantiske, som jeg havde forestillet mig. Praksis er til tider rigtig ubehagelig både psykisk og fysisk. Men når jeg ser på alt det der er sket med mig på den rimelig korte tid jeg har praktiseret dedikeret, så er det virkelig det hele værd.

Der er intet at få og alligevel alt at vinde.

Jeg er ved at indrette vores gæsteværelse til meditations- og alterrum. I sidste uge fik jeg blandt andet en ny Buddha figur (som ikke er japansk som jeg oprindeligt ønskede mig, men som alligevel bare måtte bo hos mig), den lækreste zafu og zabuton og en klokke, så min indretning er kommet godt fra start og jeg holder allerede meget af at være der. Jeg bruger det ikke kun til ceremoni og formel praksis men også til at læse i og bare slappe af hvis jeg trænger til ro. Jeg glæder mig til at bruge mere tid på at indrette gennem tiden (færdigt bliver det heldigvis aldrig) Indtil videre ser rummet således ud (se bort fra den dårlige billede kvalitet)

Jeg planlægger at få min mor til at sy en alterdug hvis jeg ikke finder en og så skal jeg have fat i et lille kar til røgelse (som jeg dog sjældent bruger)
(Har du et link til en side hvor man kan købe alterduge, røgelseskar osv. så må du meget gerne lægge en kommentar.

Med ønske om en god uge til alle. Jeg håber I nyder det smukke efterår.

Doku filmen Dharma Brothers vil jeg rigtig gerne se, men har desværre kun denne trailer. Hvis du ved hvor man kan se det hele så vær sød at smid et link.

Hav en dejlig dag!

And if ever I touched a life I hope
that life knows
that I know that touching was and still is and will always
be the true
revolution

(-Nikki Giavanni)

(U)nyttig fakta om meg. Tenkte at det kanskje kunne være spennende for fremtidige stalker’s.

1. Viktigste personen i mitt liv er Vetle – han er mitt alt.
2. Jeg elsker mat – lage og spise.
3. Jeg har alltid rene ører.
4. Hater å ta feil, men tør å innrømme mine feil.
5. Jeg hater når folk gir meg kallenavn eller assosierer navnet mitt med gulosten Synnøve. Faen heller, jeg er hverken gul eller lukter vondt. Dessuten blir jeg ikke klam og svett i rom-temperatur.
6. Jeg får hele tiden høre at jeg lukter godt, selv etter at jeg har trent og egentlig er litt svett. Haha. Neimen så greit da.
7. Det er bare utlendinger som “faller” for meg. Nordmenn synes jeg er teit.
8. Mamman min er ei vidunderlig dame som jeg ville gått jorden rundt for.
9. Jeg foretrekker en god bok fremfor musikk og filmer.
10. Jeg shopper alt for mye.
11. Jeg hater å “henge” i byen.
12. Elsker å sitte på café.
13. Selv om jeg foretrekker en god bok fremfor musikk, så er jeg utrolig glad i musikk og kan høre på det meste, men jeg avskyr trance og danseband. JESUS! Hvem startet det?!?!?!
14. Nei – jeg er ikke kristen.
15. Jeg klarer ikke lære meg noe om kristendommen fordi det er så kjedelig at det går rett inn og rett ut.
16. Jeg er fascinert av buddhismen og hinduismen.
17. Dansing har jeg alltid elsket, men jeg har tider hvor jeg ikke takler det.
18. Jeg har alltid déjà vu.
19. Jeg føler med ubekvem når jeg skal ta bilder av meg selv. Det blir kleint, altså.
20. Synes sminke er både kult og ekkelt.
21. Ønsket å bli kronprins-Håkons kone da jeg var liten, men så ble han sammen med Mette-Marit og jeg tegnet blå tenner på henne i alle aviser jeg fant.
22. Jeg har helt sykt svake ankler.
23. Jeg er sjelden forelsket.
24. Når det kommer til skytespill/leker, så melder jeg meg ut. Synes man ikke skal leke med noe som så mange mennesker hele tiden dør av.
25. Jeg elsker sommer og kan ikke fordra vinteren.
26. Jeg har det vanskelig for å si nei.
27. Når jeg snakker med gutter over nettet, så har jeg en tendens til å skremme dem bort.
28. Jeg er paranoid.
29. Jeg er veldig emosjonell.
30. Jeg hater å ha bursdag.

Skønt med weekend i Thimphu med solskin, tur på grøntsagsmarkedet, lejligheds/hus-jagt og besøg hos nye kollegaer. Billederne her er fra søndagstur til Cheri-kloster sammen med Fumie, kollega og JPO fra UNDP, og Caroline,  som er her fra UNDP/BCPR New Delhi for at rådgive om genopbygningsprojekter efter jordskælvet (og som jeg lærer en masse af).

Vi kørte ca. 1 time ud af Thimphu på hullede veje, gennem flotte dale, forbi majs og rismarker, og hellige steder (som man altid går eller kører med uret rundt om, hvilket giver nogle sjove omveje). Bemærk især billedet af manden, der vasker sin bil, i bækken, der får bedemøllerne til at dreje rundt i det lille hus under buddha’en. Vi gik ca. en times tid opad en bjergsiden til vi nåede 2600 moh og klostret Cheri. Klostret blev bygget i 1620 og Bhutans første munkeorden blev startet her.  Et smukt sted med udsigt over dalene og små dådyr springende omkring. Vi så først salen med 1000 buddha-statuer, altre med ofringer af alt fra cola til slikkepinde, ris og vand – og blev derefter velsignet og kastede med terninger for at forudsige om vores ønsker vil gå i opfyldelse – jeg fik et godt antal øjne, så alt tegner lyst!

Eftermiddagen gik med indkøb af 2 stk. kira – kvindernes klædedragt – under kyndig vejledning af Choeki, Nonos søster, og derefter middag med hele familien

Den nye meditations gruppe i Randers fik en rigtig god start i sidste måned! Der kom flere langvejs fra og det blev en rigtig dejlig lørdag eftermiddag. Har du lyst til at være med, så samles vi igen den 24 oktober fra 13-16 hvor Chizen kommer og underviser os i buddhisme og meditation. Skriv til mig på senshinslotus@gmail.com for flere oplysninger.

Jeg har oprettet en Facebook gruppe som hedder Tendai Randers, hvor der løbende vil komme informationer om nye aktiviteter og mødedage. Alle er velkommen!

Lørdag= leksedag i dag. Og leksedag= sitte-foran-pcen-hele(i hvert fall nesten hele)-dagen. Og som sikkert mange fler enn meg er klar over, er det lett å bli ufokusert når man er i kontakt med en datamaskin, som inneholder så mye mer enn et vanlig hvitt worddokument som det skulle vært skrevet notater fra buddhismen på. Det var en lang og litt rar setning… Poenget mitt er at det er veldig lett å falle for fristelsen til å gjøre andre ting enn skolearbeid, da man først har kommet i kontakt med en datamaskin. MEN i dag har jeg gjort litt nytte for meg, samtidig som jeg har tullet bort tiden! For jeg har nemlig ryddet opp i mappene mine! Og der fant jeg mye rart… Alt fra ting som dette:

(Som er et bilde av en simulering av monohybrid krysning mellom to individer av samme art. Bare sånn hvis du ikke skjønte det med det samme!)

Til (til de grader) kornete bilder fra skolekorkonserter: (dette fra Røde Mølle i Fredrikstad, hvor jeg akkopagnerte(?) en flink fyr som sang, ved navn Egil Ravndal)

Jepp, jeg er den lysende flekken i venstre del av bildet!

Fant andre ting også, som oversikter over forskjeller mellom feks. kristendom, jødedom og islam, og lange utgreininger over hvordan blant annet istiden, andre verdenskrig og ”big bang” gikk for seg. Det var litt artig å kikke gjennom sånne ting, for overraskende mye av disse tinga fra videregående satt (faktisk) igjen i hodet mitt! Og akkurat det gjorde meg litt oppstemt og ga meg motivasjon til å fortsette med notatskrivinga. For er det noe jeg tydeligvis lærer av er det å skrive notater!

Slenger ved en liten potpourri (?)(fremmedord er tydeligvis ikke min greie i dag…) av gamle bilder jeg synes var litt koselige! Hihi

Jeg så denne skønne video på bloggen Ox Herding for et stykke tid siden og har tænkt på den nogle gange, så jeg vil dele den med jer.

Den er lavet af Lama Sakyong Mipham Rinpoche.
Se den helt til ende og hav en dejlig dag!