Jeg går meget op i at ting, især tekniske ting er nemme at gå til for almindelige forbrugere. Mobiltelefoner, computere, harddiskrecordere- det skal bare være “plug and play” som vi siger i nørdebranchen.På godt dansk- ind med stikket og tænd- SÅ skal det bare virke. Desværre er det lidt af en idealverden. Man kan vende det hvide ud af øjnene, så ofte man orker. Men der bliver ved at være forhindringer rundt omkring i hverdagen.

Personligt er jeg rystet over, hvor besværligt det skal være for mig at komme på noget så almindeligt og nødvendigt for alle i  familien Danmark- nemlig netbank. Efter at have fået Mac måtte jeg oprette mig forfra som netbank kunde, og her følger alle de trin jeg nu skal igennem hver eneste gang jeg skal netbanke.

1. Finde min login kode som jeg ikke kan huske (modtaget fra banken tidligere)

2. Taste login kode og egen kode ind.

3. Opstarte netkortet (mærkelig lommeregnerlignende device) med en tredie kode

4. Modtage fjerde kode genereret på  bankens hjemmeside

5. Indtaste fjerde kode i netkortet

6. Modtage sjette kode på netkortet

7. Indtaste sjette kode på netbank

8. SÅ ER JEG ENDELIG PÅ. (indtil jeg kommer til at klikke på links hvor der står “tilbage” som bare kaster mig af netbank så jeg må starte forfra).

Og før alt dette overhovedet kom op at køre ….

1. Lav en bestilling af ny netbank hos banken

2. Modtog en kode med brev

3. Modtog noget jeg troede var en reklamelommeregner (var lige ved at smide den ud) med et andet brev

4. Opstarte og programmere hvad der åbenbart hedder “ActivCard” med min egen kode. (længere vejledning fulgte med i et tredie brev)

5. Modtage login kode fra banken (umuligt tal som jeg ikke kan huske i hovedet)

Jeg ved godt det er vigtigt at være sikker, og jeg er HELT sikker på det at ingen kan komme til mine konti. Jeg kan nærmest ikke selv. Men helt ærligt. Det er da idiotisk at det skal være så besværligt. Det må kunne gøres bedre. Gad vide om Danske Bank har stillet spørgsmål til den proces? But Why????? Næppe…

Ora vamos lá tentar organizar isto um bocadinho!

No sábado cheguei de Cracóvia, após uma longa viagem de volta, novamente através da Suécia. A viagem correu 5* e desta vez o avião não abanou nem um bocadinho…

Domingo foi dia de descanso e de limpezas (toda a roupa para lavar e secar, uma trabalheira). Além disso, aproveitei para organizar todos os meus documentos para as aulas desta semana.

Hoje o dia começou umas horas antes do previsto, uma vez que estive a falar com a Martinha ao telefone durante muito tempo. Da parte da manhã tive 2 exames, um de Estatística e o outro de Cadeias de Distribuição.

Para o exame de estatística não estava bem preparado, uma vez que o programa utilizado para resolver grande parte dos exercícios não funciona no meu computador. Ainda assim, fiz um dos melhores exames, uma vez que o professor permitiu-me utilizar o computador de outro aluno, e acabei o exame a ajudar os meus colegas que, supostamente, estavam fartos de utilizar e perceber o programa.

No exame de cadeias de distribuição as coisas foram mais simples, uma vez que era mais teórico e, a teoria, tenho-a eu toda no Evernote . Enquanto os meus colegas andam nos índices dos livros perdidos durante 10m por cada resposta, em 5s eu tenho a resposta à minha frente. Resultado, eles queixaram-se que a hora que o professor deu para realizar o exame foi pouco tempo, eu resolvi aquilo em 20m e vim almoçar mais cedo!

Da parte da tarde fui ao banco pagar a renda da casa e depositar algum dinheiro na minha conta. Para meu espanto, na Dinamarca não é possível modificar o código PIN do cartão! Ou seja, vou ter de decorar o que eles me mandaram. No banco o atendimento é 5* e existe inclusive uma pessoa designada só para ajudar os clientes a escolher a senha que devem tirar de modo a não estarem à espera pelo serviço errado (sobre isto, falarei noutro post!). Essa mesma pessoa esteve a traduzir-me as opções das caixas ATM de modo a eu conseguir levantar dinheiro e a ver o saldo da minha conta (caso insira o cartão Português, a máquina dá-me a opção de ver os menus em Inglês; caso insira o cartão Dinamarquês, não há opções para ninguém).

O resto da tarde passei-a a estudar, uma vez que amanhã tenho um exame que requer um bocadinho mais de conhecimento prévio.

Neste momento estou a preparar umas coxas de frango assadas, que vão ficar uma delícia!

Jeg har med stor interesse fulgt Danske Bansk’s “Bedre bank” kampagne, som på mange områder er nyskabende set med danske øjne.

Bankernes håndtering og involvering i finanskrisen, har givet gevaldige ridser i lakken og som en konsekvens deraf, er Danske Bank rutschet ned på brand ranglisterne og kritikken i pressen har været skarp. Derfor måtte Danske Bank naturligvis gøre noget noget for at få rettet op på det blakkede image.

Resultatet blev “Bedre bank” kampagnen og konceptet er på overfladen ganske enkelt. Danske Bank har oprettet et site, hvor deres kunder kan komme med feedback omkring alt der har med banken at gøre. Danske Bank svarer på de enkelte indlæg og lytter til den kritik kunderne kommer med.

Kritikken er nu blevet analyseret af Danske Bank, hvilket har resulteret i 23 handlinger, som skal være med til at øge kundetilfredsheden og give loyalitet.

Max 30sek ventetider, gebyr gennemsigtighed, ingen medarbejder bonus, kundetilfredsheds målinger, servicevært og opsamlinger på kundemøder, er nogle af resultater af at have lyttet til kunderne. Kampagnen som er skabt af bureauet & Co, udnytter flot konceptet om brugerinddragelse og høster frugterne af at lytte og vise oprigtig interesse i deres kunder. Stort kredit skal gives til Danske Bank for deres initiativ, som jeg er sikker på vil gavne deres image og forretning.

Men løb de egentlig en risiko?

Når man kigger på de initiativer der er igangsat, så handler de om gennemsigtighed og øget service. Øget service er ikke gratis, men der er ingen initiativer der omhandler rent økonomiske fordele for kunderne, selvom det er efterspurgt. Min argument er, at kampagnen er en genistreg, da risikoen er ekstremt lav. Der bliver skabt dialog og en opfattelse af en bank der viser nærhed og bekymre sig om dig, hvilket er prisværdigt. Jeg har ikke belæg for dette, men mon ikke at disse punkter meget vel kunne have været skrevet før kampagnen var sat i søen?

Jeg talte med en ven der arbejder i Danske Bank og han gav udtryk for, at der blandt medarbejderne ikke var megen glæde, men der imod stor utilfredshed over kampagnen, da den udelukkende gav en kolossal ekstra arbejdsbyrde. De ansatte bliver nu i højere grad overvåget af kunder og chefer og de skal løbe endnu hurtigere for at leve op til de skærpede service krav. Fra ledelsens side må det dog kategoriseres som en win-win situation. Kunderne er glade for den øgede servcie og vores medarbejdere, som forresten mister deres bonus, arbejder lidt mere effektivt.

Tidens store buzzword inden for sociale medier er “Social Business Design“. Begrebet beskriver en organisation der er gennemsyret af social interaktion, internt og eksternt. Organisationen lytter, kommunikerer og ændre sig på baggrund af denne interaktion.

Det er delvist hvad Danske Bank har taget initiativ til her, men de har gjort regning uden vært, når medarbejderne bliver presset ind ændringer, som de ikke har haft indflydelse på. Danske Bank er en topstyret organisation, som lytter og kommunikerer, men når det kun er kunderne man lytter til, så fungerer et socialt business design ikke, da medarbejderne, som skal eksekvere disse 23 punkter, ikke har hjertet med i processen.

Min opfordring til Danske Bank og andre virksomheder der i de kommende år vil benytte denne strategi til at skabe loyalitet, så husk at have organisationen med. Brugerinddragelse og dialog er ikke noget der skal varetages af et bureau, eller kommunikations afdelingen, men skal forankres i hele organisationen, for at blive en succes. Starter man denne proces, så er den 4. september ikke udløbsdato, som vi ser hos Danske Bank. En social organisation er ikke en kampagne, men en langsigtet strategi som man som organisation committer sig 100% til.

Estes últimos 2 dias foram muito produtivos.

Primeiro, acabei os 2 trabalhos que tinha pendentes. O primeiro, sobre a educação, já foi entregue e agora só preciso de preparar a apresentação. Dos 5 membros que supostamente compunham o meu grupo, 3 fizeram o trabalho e 2 vão apresentar. Obviamente que eu vou montar a apresentação, mas apresentar o trabalho só com uma Búlgara que não fala Inglês vai ser engraçado.

O segundo trabalho, não obrigatório, para estatística, também já está concluído e entregue. Neste tive mais sorte e trabalhei com 2 Dinamarquesas e 1 Grego o que facilitou a tarefa.

Nestes últimos dois dias também fiz progressos em termos de regularização da minha vida na Dinamarca. Na quinta-feira recebi a autorização de residência e fui logo tirar o meu cartão da segurança social. Para minha surpresa, ao invés das supostas 3 semanas de espera, deram-me o número na hora! O cartão só chega dentro de 2 semanas, mas com o número já posso fazer tudo.

Hoje já fui ao banco abrir uma conta. Aqui o procedimento é um tanto ou quanto esquisito: eu vou ao banco, eles ficam com os meus dados e depois mandam-me os papéis para eu preencher pelo correio, papéis esses que tenho de devolver para o banco central. Estranho. Vou abrir conta no Danske Bank que é a CGD aqui do sítio.

Entretanto marquei mais uma viagem, desta vez para ir conhecer Roma! Apanhei um vôo da Ryanair a 0€ de Londres para Roma e de Copenhaga para Londres paguei 50€. Assim, no dia 28 à noite saio daqui e no dia 5 estou de volta.

Mange af os, på mit arbejde, har her til morgen modtaget en meget fin, og velskrevet mail fra Danskebank:

Sikker nethandel

Nu er det nemmere at handle i forretninger, der er tilmeldt MasterCard SecureCode og Verified by Visa. Verified by Visa og MasterCard SecureCode er indført som sikkerhedsstandard af de to internationale kortorganisationer i fællesskab. Det betyder, at betalingen sker på samme måde, uanset om du bruger dit Visa kort eller MasterCard.

Øget sikkerhed i flere og flere forretninger Antallet af internetforretninger, der har indført den nye sikkerhedsstandard, stiger hele tiden verden over. Handler du tit i udenlandske internetforretninger, vil du jævnligt blive bedt om at anvende én af disse to sikre betalingsformer.

Opret din kode nu – eller næste gang du handler Før du kan handle i internetforretninger, der benytter Verified by Visa og SecureCode, skal du enten oprette din kode her , eller næste gang du handler i en internetforretning, som anvender sikkerhedsstandarden.

Download og færdiggøre “Opret din kode til Verified by Visa eller MasterCard® SecureCode” formular (.HTM).

Fint ser det ud, og indholdet giver også tildels mening.

Men men men, for guds skyld, don’t do it! Det er scam/phising! Formålet med mailen, og den vedhædtede fil, er at få dine personlige oplysninger, samt din kortinformationer, som så efterfølgende kan misbruges på det groveste!

Mailen ser sådan her ud:

Igen, meget uskyldigt, der er vidst også et danskebanklogo i toppen, men jeg har af sikkerhedsoversager valgt ikke at vise billeder, da jeg skulle se filen.

Jeg kan desuden se i kildekolden at der rent faktisk også er validering på, så hvis man skulle have glemt, eller unladt at udfylde et eller flere felter, kan man ikke komme videre før disse er udfyldt.

For nu at dokumentere at det rent faktisk ikke er noget jeg bare finder på, er her et par eksempler, på hvordan det kan ses at det ikke er en mail fra danskebank.

Vælger du at trykke reply på mailen, så bemærk mailadressen:

Mailadressen man svarer tilbage til ender nemlig på: danskebank@danskebanz.dk

Men man kan slet ikke skrive til  for der er ingen der ejer domænet: https://www.dk-hostmaster.dk/index.php?id=42&query=danskebanz.dk&submit=S%F8g

Derudover kan man se i headeren for selve mailen. I headeren finder man informationer om afsenderen, afsendermailserver, tidspunktet for afsendelse, trafikken undervejs, og man andre spændende ting. Hvis man ser i headeren finder man hurtigt ud af at mailen er sendt fra mailserveren: dukecmmtar03.coxmail.com:

Hvis mailen havde været sendt fra danske bank, er jeg helt overbevist om at mailserveren havde været f.eks. mail1.danskebank.dk. Bare som et eksempel hedder googles mailserver: mail-fx0-f221.google.com

Sidst men ikke mindst kan man kigge i kildekoden på den vedhæftede fil. Her finder man flere ting, som ikke stemmer overens, hvis den skulle være sendt ud fra danske bank.

Den øverste røde cirkel, er en markering af hvor billedet kommer fra, nemlig fra http:// ycsiy.com / danske.png Altså bestemt ikke en kilde, jeg ville stole på.

Den næste cirkel er dog langt mere interessant, det er nemlig en beskrivelse af hvad der sker, når man trykker på knappen nederst i formularen.

Når man trykker der, bliver ens data nemlig sendt til http:// denmark . qazwsxedcrfvtgbyhnujmikolp. toshia-isas . com / dk . php Altså en adresse der på ingen måde har med danske bank at gøre, og ser ekstremt suspekt ud.

Derfor – hvis i skulle være i tvivl, lad være med at udfylde den! Slet mailen, tag en tår kaffe og smil!

That’s the message Danske Bank’s CEO Peter Straarup is sending. Straarup thinks that the number of banks in Denmark is too high. His hope and belief is that the number will be halved (at least) from 130 to 80 as a result of the financial crisis. Though, ideally he would like there to be even less:

If we end up with 60 banks, it would be good. If we compare ourselves to Sweden, we shouldn’t have more than 20 banks.

Basically, Straarup feels there should be less competition for him and his bank. I’m sure many of the smaller banks he wants to see disappear wouldn’t mind him doing the same. Straarup wants there to be less for his own sake.

But, what about the consumer? The Danish consumer deserves choice. The fewer the banks, the less options there are. Competition allows for better services, rates, and options for consumers. Eliminating that and hindering competition is the opposite of what needs to be done in order to rebuild consumer confidence and financial well-being.

Politiken (Danmark) 29  juli 2009.

Den ekonomiska krisen har nått botten och har sakta börjat att vända uppåt. För första gången verkar alla ekonomer vara överens.

Danska och internationella ekonomer säger att nedgången i den globala ekonomin tycks vara över. Det är första gången som så många ekonomer instämmer i de förvånansvärt positiva indikatorerna på att se ett ljus i tunneln.

Trots detta varnar de för att vi fortfarande befinner oss längst ner på botten och att det fortfarande är en lång och farlig väg mot ytan.

Överpessimism.

“Det har funnits en tendens att vara alltför pessimistisk. Över hela linjen verkar det finnas en självförstärkande faktor”, säger Danske Banks chefsanalytiker Peter Possing Andersen, som håller med Goldman Sachs investmentbank.

Läs mer på engelska:

http://politiken.dk/newsinenglish/article759272.ece

Kartoffel eller ej så har Melfar Posten (den dejlige lokale avis i Middelfart) været så venlige, at rapportere om mit held i form af modtagelsen af Danske Banks studielegat på 20.000 kr.

Som jeg nævnte i det forrige indlæg, var jeg i torsdags på fint besøg i Danske  Banks Middelfart afdeling. Her overrakte filialdirektøren Ferry Berg mig den overdimensionerede check, samt informationen om hele 3!! nye kreditkort der medfølger den konto, de har oprettet til mig – intet mindre kan gøre det for Danmarks største bank?!

Man kan muligvis diskutere kvaliteten af journalistikken, og helt sikkert værdien af et billede der er præget af vind, regn og vådt sand, men pengene er der bestemt ikke noget galt med, så stort tak til Danske Bank

Selve artiklen kan læses her: Gode lærepenge

”Set i bakspejlet er der også et par ting, vi ville have gjort anderledes”

Dette citat har flere danskere måske set tone hen over tv-skærmen det seneste stykke tid. Citatet viser sig i sammenhæng med et reklamespot, der opfordrer befolkningen til at sige deres mening om Danske Bank på www.danskebank.dk/da-dk/mening. Danske Bank har selv oprettet sitet og appellerer nu til, at den danske befolkning giver deres mening til kende.

Danske Bank forsøger hermed at rette op på og forbedre et ellers ret usikkert og forslået image. For store kreditter og en Stein Bagger sag har trukket en stor sort sky hen over den ellers så prestigefyldte og anerkendte bank med ry for orden i sagerne og et godt fodfæste.

Danske Banks image har tabt værdi efter krisens indtog og en Bagger-sag, der aldrig måtte være sket. Det har betydet markante skår i et ellers ret så godt image. Danske Banks image halter gevaldigt. Banken forsøger derfor nu at rette op på og forbedre sit image ved at opfordre den danske befolkning til at sige deres mening om Danske Bank via sitet www.danskebank.dk/da-dk/mening. Ordførende direktør Peter Straarup siger selv på sitet, at Danske Bank nu ønsker en dialog med befolkningen. Ordet er derfor nu frit for alle landets borgere – så hvis du har noget på hjerte i forhold til Danske Bank, er det på www.danskebank.dk/da-dk/mening, du har muligheden for at komme til orde.

Ikke blot banken kan her læse din mening – alle der besøger sitet kan læse, hvad du har at sige.

Banken indrømmer, både i reklamespottet og på sitet, at der nok er et par ting, de ville have gjort anderledes. Den indrømmelse tror jeg, at mange danskere med penge og/eller lån i Danske Bank havde brug for at høre. Banken er simpelthen kommet ud på så dybt vand nu, hvor den næsten ikke kan bunde, så noget måtte der simpelthen ske – en indrømmelsesstrategi tror jeg er et skridt på vejen til en genoprejsning af et image, der på nuværende tidspunkt hænger markant med næbet.

Sitet er et bevis på en virksomhed i krise, der har indset at genoprejsning kun kan ske ved at gå i dialog med den danske befolkning. En virksomheds image skabes af befolkningen. Lige fra landmanden med penge i banken, kernefamilien med adskillige lån i banken til salgsdirektøren med aktieandele i banken skal derfor lyttes til af banken.

Ta’ et kig på sitet, for jeg synes det sætter nogle tanker i gang. Måske får du selv helt lyst til at udtrykke din mening – man ved aldrig.

Danske bank blev dannet af storbankerne Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken i 1990. I dag er det den største bank i Danmark med 367 afdelinger, og hele koncernen har 4,9 mio. bankkunder og 24.000 ansatte.

Danske bank aktie under pres

Danske Bank har lidt under lavkonjunkturen med enorme tab på udlån og adm. direktør, Peter Straarup, forventer fortsat nedgang i 2009. Følg med i Danske Bank aktie på TjenPenge.eu.

Danske bank var en af tre storbanker, som fusionerede i 1990 under navnet Den Danske Bank. Danske Bank-koncernen har 4,9 mio. bankkunder og 24.000 ansatte.

Den opererer primært på det nordiske marked og ejer realkreditinstituttet Realkredit Danmark og Danica Pension-selskaberne.

Danske Bank har oplevet enorme tab på udlån og forventer den udvikling fortsætter i 2009.

Mere om Danske Bank.

Analytikernes favoritter for 2008

20 analytikere pegede hver på 3 C20 aktier i indekset, som de troede på i 2008. Danske Bank aktie vandt stort, og Nordea aktie tabte tilsvarende stort.

Kilde: Penge & Privatøkonomi, nov. 2007

Jeg har desværre ikke haft tid til at skrive en post om det, men der er sket noget kommunikationsmæssigt interessant i den danske bankverden. For nogle år siden blev Danske Bank – eller nærmere Peter Straarup – udnævnt til gebyrgrib af Ekstra Bladet. Det er vildt skadeligt for en virksomhed, hvis man lige pludselig får hæftet den slags begreber på sig. Selv har jeg været rådgiver for en virksomhed, som – da vi kom ind i billedet – konsekvent blev kaldt “berygtet”. Det er altså ikke super-godt for brandet, kan jeg afsløre. Det gør det ikke lettere at sælge sine produkter – i det her tilfælde forsikringer. Faktisk var imaget så skrammet, at selskabet måtte trække sig ud af det danske marked.

Og gebyrgrib var faktisk noget, der hang ved. Jeg tror, vi alle sammen kender begrebet – og forbinder det vel egentlig også med Straarup og Danske Bank.

Der er ingen tvivl om, at Danske Bank har arbejdet målrettet med at ændre det image. De meldte ud, at de satte gebyrerne ned og de oprettede sites på nettet, så man som kunde kunne få overblik. Nu har Ekstra Bladet så endelig udnævnt en ny gebyrgrib, nemlig Jyske Bank og Anders Dam.  Det betyder også, at når man søger på gebyrgrib på Google, så finder man slet ikke Danske Bank-henvisninger på side 1.  Faktisk mener undersøgelsen, at Danske Bank er billigst på gebyrer – og alligevel hænger noget af det formentlig stadig ved.

Sagen viser:

• At det kræver fokuseret arbejde gennem meget lang tid at ændre grundlæggende opfattelser af ens virksomhed. Det er altså langt bedre at forebygge end at helbrede og
• At man ikke kan kommunikere sig ud af hvad som helst. Hvis man vil af med prædikatet gebyrgrib koster det – på gebyrerne. Man er simpelt hen nødt til at ændre noget i virkeligheden – og alligevel er det svært.

Bloggen er flyttet. Du kan finde indlægget på den nye adresse her: Jyske Bank, Sydbank og BEC’s data kan nu snakke sammen med e-conomic.

Adressen for den nye e-conomic blog er blog.e-conomic.dk.

Nordea klarede sig som ventet godt ud af 2008. Langt bedre end konkurrenten Danske Bank.

Det var blandt andet nedskrivning på tab, der var med til at reducere resultatet, men Nordea var forberedt på det: Nordea aktie – Årsrengskab i morgen

Nordea aktie

Aktiekursen har naturligvis taget et dyk i 2008 sammen med resten af de finansielle spillere på markedet.

Nordea aktiekurs 2008

I morgen kommer Nordeas længe ventede årsregnskab, og journalisterne er allerede ved at gå ud af deres gode skind af utålmodighed. I flere erhvervsmedier er der således blevet varmet op til morgendagens “regnskabs-event”. Se eksempel her

Danske Bank kom med deres årsregnskab i sidste uge og fik en hård medfart rent mediemæssigt. Få det genopfrisket her

Nu er der to spørgsmål, der presser sig på: 1) Hvordan ser Nordeas regnskab så rent faktisk ud? 2) Får Nordea samme tur af medierne, som Danske Bank fik? Uanset hvad bliver Nordeas årsregnskab sandsynligvis den mest omtalte nyhed tirsdag.

Update: Det gjorde Nordea ikke. Banken leverede et solidt resultat. Alligevel er der lidt malurt i bægeret, når det kommer til den danske del.

I forhold til den aktuelle debat om bankdirektørernes lønninger og om der skal lægges loft over, hvad de må tjene, synes jeg, at erhvervsmanden Asger Aamund rammer ganske rigtigt i hans modsvar til Villy Søvndals udtalelser om, at Aamund er er elitens “Komiske Ali”.

Personligt har jeg den holdning, at politikerne slet ikke skal blande sig i løndannelsen på det private jobmarked. Desuden har den første bankpakke altså allerede sat en stopper for tildeling af aktieoptionerner og lignende til bankdirektører. Men at visse politikere nu begynder at ville lovgive om, hvad bankdirektører kan få i løn, er at komme ud på et skråplan. Det smager alt for meget af populisme og banal misundelse.

Jeg er selv aktionær i Danske Bank og selv om denne aktie virkelig har fået tæv under hele finanskrisen, har jeg det helt fint med, at Peter Straarup får i omegnen af 12,5 millioner kroner i løn om året. Generelt set har han leveret varen i mange år og jeg tror såmænd også, at Straarup er den rette til at styre Danske Bank gennem krisen og dermed bidrage til, at aktiekursen kommer til at stige igen.

“Alt med måde” er et godt dansk udtryk og det gælder selvfølgelig også bankdirektørers lønninger. Jeg bryder mig heller ikke om de enkelthistorier, der har været i pressen om enorme millionbonusser. Jeg har selv en meget konkret holdning til emnet, hvilket har afstedkommet indlæg om den tidligere direktør for Roskilde Bank Niels Valentin Hansen og forhenværende TDC-direktør Henning Dyremose.

Men tror jeg, at virksomhedernes bestyrelser har lært meget af disse sager og ikke igen kommer til at give lignende enorme millionbonusser. Desuden har lige præcis de nævnte personer vist også betalt prisen for deres grådighed. Niels Valentin Hansen er nærmest gået personlig fallit og Henning Dyremose har fået et eftermæle med dybe ridser i lakken.

For mig er det helt centrale i diskussionen, at det altid er den bedst kvalificeret mand/kvinde, man hyrer til en given stilling – også når det drejer sig om en bankdirektør. Og dygtige og kompetente folk har altid en højere prisseddel knyttet til sig. Hvis politikerne begynde at sætte meget skarpe grænser for, hvad bankdirektører skal have af løn, kan bankerne ganske enkelt ikke tiltrække og fastholde de dygtige og bedste ledere. Vi har vel netop brug for at have de bedste folk ombord på et skib, når det skal styres igennem en storm.

Der er et ordsprog, der siger “if you pay peanuts, you get monkeys”. Jeg tror ikke, det er godt for hverken Hr. og Fru Jensen, Villy Søvndal eller nogen som andre her i landet, hvis den danske bankverden skal styres igennem en meget alvorlig krise… af aber.

Stockholm 28 november 2008     Dåliga tider lockar fram både goda och dåliga sidor hos företagen. Tydligare än hur det visar sig nu kan det knappast bli. Återigen är det bankerna som får uppmärksamheten. Vansinnigt risktagande och dålig kreditbedömning har fått Lehmann Brother m fl utländska banker på fall. En girig och själviskföretagskultur förstörde varumärket Carnegie i Sverige. Samtidigt belönas konkurrentbanken Danske Bank med utmärkelsen Årets Bank 2008, bland annat för sitt CSR-arbete mot undom och i skolor. Tala om ödets ironi!

Det var nätverket CSR Sweden som hade en morgonsamling på temat vem som ansvarar att skolelever och undomar får kunskap om och ansvar för privatekonomi. Initiativet är bra, det behövs. Danske Banks finulriga lösning är en sajt www.finansborgen.se riktad mot 6-8-åringar samt ett nedladdningsbart, interaktivt spel mot tonåringar. Smart, pedagogiskt, genomtänkt och långsiktigt. Smart, för att man väljer en kanal eller ett medium som målgruppen känner sig trygg med. Pedagogikt, eftersom man väljer ett lekfullt anslag med nära koppling till målgruppens vardag. Genomtänkt, eftersom innehållet är framtaget med hjälp av sakkunnig och pedagogiska experter (lärare, pedagoger, psykologer). Långsiktigt, eftersom satsningen visat sig bvara viktig för varumärket och nästa generations kunder. Dessutom, transparent: satsningen är treårig och kostar ca 60 (!) mkr.

Så här menar jag att CSR ska drivas. Långsiktigt, gärna kopplat till affären, förankring i högsta ledningen och hängivna ambassadörer. Det var i alla fall vad vi fick se.  Hörru´ bankerna – kom igen nu. Danske Bank är en förebild.