Vi får vores datter hjem igen. Vi er så utrolig lettet over at vi kan finde en lokal løsning, som gør at vi kan fungere som familie igen. Det har været hårdt for hende at være så mange kilometer væk fra sin familie uden anden kontakt end en sølle indsmuglet mobiltelefon og email.

Nu går opgaven på at reparere de følelsesmæssige ar som denne svære periode i hendes liv har givet hende. Samtidig så vil vi være særlig opmærksom i den kommende tid så vi udover arbejdet på det emotionelle plan kan give hende overskuddet til at komme videre rent akademisk.

Efterskolen har ikke kun været en ren lidelse. Den har medført enkelte positive ændringer. Hun havde lidt tendens til teenage-nykker, men det er som om at opholdet har fået hende til at sætte mere pris på de hjemlige goder. Det er godt men næsten lidt for godt. Hun er blevet lidt for underdanig, spørger om lov til meget indlysende ting og hendes bror kan få hende til at fungere som en tjener.

På den måde er jeg lidt bekymret. Det var ikke med vores gode vilje at hun rejste til skolen. Vi havde på ingen måder ønske om at knække hende. Hun har aldrig været en rebelsk teenager. Vi må prøve at få hendes selvtillid op igen.

Men foreløbig vil vi koncentere os om at blive en familie igen.

Velkommen hjem, skat!

Vi havde møde med kommunen idag. Det ser lysere ud og håbet er stort for at vi kan få vores datter levende hjem igen, så hun kan gå i almindelig folkeskole suppleret med lidt speciel undervisning.

Vi krydser fingre.