Vi har ved flere lejligheder her på bloggen revset online medier for at lade artikler med faktuelle fejl stå, selvom de også kommer med dementier af indholdet i andre artikler. Problemet er, at hvis man kun finder artiklen med fejl, ja så hjælper en dementi jo ingenting.

På ErhvervsBladet.dk bevæger de sig i den rigtige retning, og de kan måske være medvirkende til, at også andre online medier får lavet en ordentlig drejebog for dementier. ErhvervsBladet.dk har gjort følgende:

• Skrevet en traditionel dementi. Læs den her
• Rettet artiklens overskrift og indhold. Læs den her
• Bedt “forudrettede” om at skrive en blog om misforståelsen. Læs den her

Bloggen er måske ikke pinedød nødvendig, men til gengæld er den pædagogisk. Og hellere for meget “rigtig” information end for lidt.

Kompliment herfra.

Læs også: Presseskik: Behov for nye regler for dementier

Note: Nogen vil måske finde det utroværdigt, at jeg roser ErhvervsBladet.dk i dette indlæg, når jeg nu også blogger for mediet sammen med Jacob. Det kan jeg godt forstå, men sådan er det nu engang

Daniel Radcliffe sägs ha fyrat på en jättespliff och fått skrattnoja på en privat fest.

Harry Potter actor Daniel Radcliffe smokes spliff at party

Exclusive by Clemmie Moodie 13/11/2009

See the pictures of Daniel Radcliffe at the party in today’s Daily Mirror
Click here for 3am.co.uk’s angle on Daniel Radcliffe smoking pot.
Harry Potter idol Daniel Radcliffe laughed his head off as he smoked pot at a party.
Dopey Daniel, 20, even wandered about the house-warming bash, babbling to other party-goers: I love weed.
And the star who has spoken about shunning drugs  was so out of it he let a girl scrawl all over his face with a pen.
Guest Wadia Tazi, 26, also at the London party, said: He looked spaced out and didnt look like he knew what was going on.
Harry Potter and the Philosophers STONED – star of kids films laughs as he has joint
Giggling Daniel Radcliffe got off his face on dope as a friend scrawled a comedy moustache on him.
The party-loving Harry Potter idol, a spliff between his fingers, could barely stop chuckling as the girl daubed his face at the house bash.

Fellow reveller Wadia Tazi, 26, said: “-Daniel was laughing and seemed to find it funny. But he didnt really look like he knew what was going on.“

The screen idol, 20, earlier lit up the joint in front of guests and repeatedly took deep drags. He also walked around the flat blurting out: -I love weed!
Wadia said: -I was surprised by his behaviour.

Just last year the s30million actor insisted: -Ive been around some amazing people and still managed to keep a real childlike view of the world. Im not into drugs.
The get-together, at a high-rise in Camden, North London, was thrown by a friend of his on-off actress girlfriend Laura OToole.

Wadia and one of his pals arrived at around 1am to find just eight guests as festivities wound down. He said Daniel already seemed in high spirits but keen that the newcomers did not twig who he was.

Wadia said: -Most of the beer had already gone and people were tucking into pizzas.
Daniel looked spaced out and away with the fairies. He didnt want us to recognise him. When I said he looked like that actor in Lord of the Rings [Elijah Wood], he got a bit funny and said, No, thats not me. He looked pretty uncomfortable.
I didnt recognise him as he looked so different to what I expected from the films. When my friend told me who he was, I was shocked.

Within minutes of arriving at the do, Wadia, his pal and the star were alone in the kitchen  and Daniel began puffing on a joint.
Wadia said: He was really friendly and talking about his dad a bit.

Then he pulled out a huge joint and lit up. Daniel said he loved it. He seemed happy that neither of us knew who he was.

At one point a girl dragged him away, saying, -Come on Daniel, follow me. You dont trust me, do you?
She pulled him into the toilet and started drawing a huge comedy beard on his face.

The mood almost turned sour when a man called Sam believed to be the stars minder  and Laura confronted Wadia over footage they believed he had shot on his phone. They found none.

Wadia said: Laura was very protective. She said Daniel had a reputation to protect and couldnt ruin it. I presume she meant by being seen smoking. I said I didnt know what she was talking about.
But almost immediately afterwards she and Daniel left.

Last year Daniel  now filming Harry Potter and the Deathly Hallows: Part I revealed that this years Harry Potter and the Half-Blood Prince contained subtle drug references.
He said: There are a few drug metaphors in the film. I think any film marketed in the main for children still has humour that works on one level for them and on another level for adults.

———————-

Men nästa dag kunde man läsa följande dementi i Daily Mirror:

Harry Potter star Daniel Radcliffe denies smoking cannabis, claiming he was photographed with a roll up

By Clemmie Moodie 14/11/2009

Harry Potter star Daniel Radcliffe yesterday denied smoking cannabis, insisting the cigarette he was photographed inhaling was a roll-up.
The actor was filming the final two-part episode of the movie franchise but a spokesman declared: “Daniel does smoke the occasional roll-up cigarette but he was not doing anything more than this.”
The statement follows our pictures At yesterday of the actor drawing deeply from a hand-rolled cigarette at a house party in North London.
Fellow party-goer Wadia Tazi overheard the British star telling guests: “I love weed.”
During the evening, Daniel produced the rolled-up cigarette from his pocket and sparked up before taking several deep drags in front of other guests.
Last night internet fansites and forums were deluged with fans questioning the 20-year-old’s antics.
While many were shocked by the Mirror’s photos – in which Daniel was also seen giggling as a female friend scribbled a comedy beard on to his face – hundreds leapt to the star’s defence. One warned: “If he loves weed let’s hope it loves him back and he doesn’t end up with drug-induced psychosis.“
Another fan said: “Stronger forms of cannabis like skunk ARE more dangerous for you but the odd spliff in moderation won’t kill anyone. When someone becomes addicted to taking cannabis it’s another thing altogether – because it’s not good to be addicted to anything.“
One said: “I‘m sure he has sex, drinks alcohol and a number of other things that don’t really fit with the Harry Potter image! Acting is just that – acting. It’s unfair of us to expect him to actually be Harry Potter!”
Sophie, from Portsmouth, claimed: “I‘ve never met a 20-year-old boy who hasn’t smoked marijuana.”
Katherine Watt, from Peterborough, posted: “Good on him. At least he isn’t stumbling out of a club drunk and starting fights!”
Another fan wrote: “At the end of the day he is a normal young lad. He cannot be knocked for doing what just about every other lad his age does or has at least tried. Let him live or he’ll end up messed up like Britney Spears was.”
Spencer from Surrey said: “He enjoyed a joint – good on him.“
But Tigs, from Watford, added: “I’m more disappointed that he started smoking cigarettes in the first place!“

Hehe... Tja, med det här illasinnade bildvalet från en engelsk blogg som skriver dementin, så kan man ju undra om det inte är ett flumflin som den gode Daniel har klistrat i fejan...

—————-
Apparently Daniel Radcliffe likes to “party”, if you know what we mean…
•    Posted by: 3am
•    13/11/09
•    09:52 am
Tags:
•    Daniel Radcliffe,
•    just say no
It’s hardly up there with Amy Winehouse smoking crack while Pete Doherty and Kate Moss lick cocaine off her ever-pert boobs (note to lawyers: this is an imaginary scenario) but we suppose some people who’ve led very sheltered lives will be quite shocked that Daniel Radcliffe has been photographed allegedly smoking a spliff at a party.
The pictures splashed across today’s Daily Mirror show the Harry Potter star (there are so many “pot” jokes here that we can’t even be bothered to make them) smoking what’s known in the business as “a suspicious cigarette” while a friend draws a comedy moustache (all moustaches are fairly funny, though) on his laughing face at a house party in Camden.
“He looked spaced out and didn’t look like he knew what was going on,” says someone called Wadia Tazi, who’s kindly flogged the story. “I was surprised by his behaviour.”
Us too. Does anyone else now find Daniel Radcliffe mildly more interesting?

Om det nu till äventyrs skulle finnas någon bland mina besökare som inte läser engelska flytande och/eller tycker att det åtminstone är jobbigt att göra det, så följer här en kort sammanfattning på svenska…

Den 20-årige brittiske skådespelaren Daniel Radcliffe, känd som huvudrollsinnehavare i Harry Potter-filmerna, var alltså på party i Londonstadsdelen Camden härom dagen. När han trodde sig vara icke-igenkänd, dristade han sig till att inför publik fiska upp och tända en marijuanajoint (s k spliff) och gick därefter omkring bland festdeltagarna och deklarerade att han älskade gräs, d v s marijuana. Han lät sig också förskönas (?) av en flicka på festen, som ritade mustascher på honom. Han var dessutom på ett strålande humör och skrattade mycket, vilket är en vanlig reaktion hos de cannabisrökare som inte är alltför välbekanta med drogen. På svenska kallas fenomenet vanligen för skrattnoja.

Vid ett tillfälle blev emellertid hans sällskap misstänksamma och krävde att få se en mobiltelefon, utrustad med kamera som en av gästerna hade. De föreföll oroliga för att någon skulle ha tagit bilder som kunde skada Daniels anseende, vilket uppenbarligen också stämde. Emellertid saknades komprometterande bilder i den specifika kameramobil som undersöktes. Dock lämnade Daniel och kompani festen kort efter detta intermezzo.

När nyheten publicerades med suddiga bilder av den påstått marijuanarökande Radcliffe i tabloiden Daily Mirror, förnekade Radcliffe att han skulle ha rökt cannabis. -Det var bara en vanlig, hemrullad cigarett, sa han. Jag feströker ibland.

Radcliffelägret förnekar alltså kategoriskt att det skulle ha varit frågan om inmundigande av cannabis och dess juridiska ombud har antytt att de kan tänkas öppna en process mot spridaren av detta rykte, d v s skvallertidningen Daily Mirror.

P S Det är tydligen så, att vissa av Harry Potter-skådisarna delar huvudrollsinnehavarens kärlek till hampan… 
Personligen tycker jag att det är jobbigt med beskäftiga pekpinnar, som i det här fallet från Posh, typ: -Fy skäms på dig!,
även om de ska förefalla skämtsamma…
Dessutom har man tydligen inte på “Sveriges största kändissajt” lärt sig stava till cannabis…!

Läs även andra bloggares åsikter om Cannabis, Daily Mirror, Daniel Radcliffe, Dementi, Droger, Narkotikastämplat, party, Pot, Rykten, Spliff, Tabloider, Tobak

Intressant…?

Fejl sker alle steder. Også hos medierne. Her er praksis, at man efterfølgende kommer med en dementi, hvor man beklager fejlen og desuden fortæller, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

Denne praksis har fungeret nogenlunde i mange år, men nu hvor netmedierne i stigende grad dominerer nyhedsstrømmen, er der behov for en ny tilgang til, hvordan man forholder sig til dementier. Problemet er nemlig, at netmedierne er alt for dårlige til at pille artikler med fejlagtige oplysninger af igen – eller rette dem. Og online artikler bliver som bekendt ikke brugt til at pakke fisk ind i, men forbliver tilgængelige i rigtig, rigtig lang tid.

I går blev Wonderful Copenhagen hængt ud for at have haft annoncer for købesex i deres turistbrochurer. Det var Ritzau, som lavede historien, og den blev bragt i en lang række medier. Problemet er bare, at Wonderful Copenhagen aldrig har haft sådanne annoncer i deres materiale. Men hvis du kun støder på artiklen med de fejlagtige oplysninger, så…

For mig at se er der kun to løsninger på dette: 1) Man må lovgive på området; 2) eller journalister og medier må selv tage hånd om problemet og konsekvent rette eller fjerne artikler med fejlagtige oplysninger. Sidstnævnte vil naturligvis være at foretrække.

Efter den folk- och mediestorm mitt senaste inlägg orsakade känner jag mig tvungen att förtydliga vissa saker(presenterade i en numrerad lista):

1. Jag hade visserligen sällskap i lägenheten men “skönheten” sov inte i samma säng som mig
2. “Skönheten” är i själva verket en man och eftersom jag inte tänder på män på det sättet – you do the math
3. Om jag ändå hade idkat könsumgänge under helgen med en kvinna hade ni självklart inte fått veta det

Nu kan alla ni som skapade felaktiga föreställningar efter mitt förra inlägg sova lugnt – ni vet ju att jag inte håller på med sånt snusk!

NO COMMENT … dar astept comentarii

“WER BETTELT WIRD NICHT GEFÜTTERT” – mit diesem Titeltrack  melden sich die vier Jungs von DEMENTI mit ihrem neuen Album zurück.

Bei ihren zahlreichen Konzerten, unter anderem als Support für Acts wie In Extremo, Janus, Unheilig, Das Ich und Umbra et Imago hat sich der breitwandige Gitarrensound, kombiniert mit durchdachten Keyboardmelodien und wortgewandter Nachdenklichkeit, in die neue Fanbase gehämmert.
Es wurden keine musikalischen Kompromisse gemacht, um den guten LIVE Sound von DEMENTI für diese Produktion auf Platte zu bekommen. Ermöglicht durch das eigene Studio, die gesammelten Erfahrungen und jede Menge arbeitswütigen Wahnsinn, wurde die neue CD komplett in Eigenregie aufgenommen und veröffentlicht.

Auf allen DIGITALEN Portalen haben sich die Jungs ein Nest gebaut. Sei es auf der eignen MYSPACE Seite, bei LAST.FM, oder mit Videos von LIVE Auftritten auf YOUTUBE. Den Fans wird viel geboten, vom kostenlosen Download, Unmengen von Bildern, Videos und jedem Textschnipsel. DEMENTI haben noch die ein oder andere Rechnung offen, die sie musikalisch und textlich, ihren Schuldnern in den Nacken tätowieren. Die guten Freunde der Band JANUS, sowie PAINBASTARD und der BAND Amber haben Ihren Teil zum neuen Album WER BETTELT WIRD NICHT GEFÜTTERT von DEMENTI beigetragen.

Also kommt mit auf die andere Seite der Straße und lasst es mit DEMENTI krachen…

Discographie:
Wer Bettelt Wird Nicht Gefüttert (CD) – Release 07/2009
Für Heute Reichts (Nimm Dir Das Leben) (CD) – Release: 08/2005
Zweigefühl (CD) – Release: 04/2003

ANDERE RELEASES:
Metallspürhunde (Single/2009) Die letzte grosse Fahrt (Dementi vs. MSH)
PAINBASTARD (Album) – Borderline
PAINBASTARD – Hope Dies Last (feat Nemrod & Dementi)

Bandmember:
Nico - vocal, guitar, keys, sample
Silvio - guitar
Jens - bass, background vocal
Steffen - drums

Musikrichtung:
Rock / Gothic / Metal

Tracklist:
01 Intro
02 Dein Zweites Ich
03 Was Hält Micht Hier
04 Die Finger Deiner Hand
05 Der Große Regen
06 Wer Bettelt Wird Nicht Gefüttert
07 Warten Im Regen
08 Das Buch feat. RIG – Janus
09 Der Krieger Weint
10 Ein Atemzug feat. AMBER
11 Lügen
12 Mit Einem Engel
13 Schweigen
14 Je Schneller Du Rennst (Bonus Titel)
15 PAINBASTARD – REMIX – Der Große Regen

Releasedate:
31.07.2009

Gründungsjahr:
1997

Order DEMENTI:

http://www.dementi-band.de/index.php?SHOP

DEMENTI @ www:

WWW.DEMENTI-BAND.DE

DEMENTI @ Myspace:

WWW.MYSPACE.COM/DEMENTI

Label:

www.nemrod-media.de

Sincer nu am vazut niciodata ori atata inconstienta ori atata siguranta si profesionalism in ale condusului.

Va asigur ca nu e fake iar omul chiar se plimba asa din cate se pare … eu unu dupa filmul asta nici cuvintele nu prea le mai gasesc … nu le gasesc eu bine by default dar acum ….

Liebe Frau Vanderleyen, dear Zensi,

Sie schützen uns jetzt also mit Stoppschildern vor Kinderpornos. Traditionsbewusst wie Sie sind, denn:

• Bereits im deutschen Herbst 1977 wurde die RAF dazu benutzt, fleißig den Rechtsstaat abzubauen und einen Nachtwächterstaat zu installieren.

• Der Osamabinladen wiederum hielt dafür her, Personalausweise und Rasterfahndung sowie Durchleuchtung an Flughäfen und Videoüberwachung in Großstädten einzuführen.

Nicht genug des Schäuble?

Neee, da hat er ja Sie, die Zensi von Hannover. Und die lässt er stellvertretend von der Leine.

Und mit Kinderpornos (die Frage ganz nebenbei  ist, warum mann nicht die Täterverfolgtund das Übel an der Wurzel anpackt) lässt sich jetzt noch das Internet zensieren.

Und der unsägliche Ork Wiefelspütz ( der sieht aus als wäre er eine Kreation von Tolkien himself) dementiert sofort, daß sich seine begehrlichen Kontrollpatschhändchen auch auf andere Internetseiten ausbreiten werden…. so mager wie der ist hat er Hunger auf mehr, könnte ich wetten.

Und alles, was dementiert wird, wird demontiert…. je mehr Dementi desto realer die Demontage.

Immer der Ihre

HSR

Er kommt doch.

Keinkanzler kommt nicht.

Skal netmedierne fjerne fejl i deres artikler, eller skal de lade fejlene ligge og i stedet dementere? Det er spørgsmålet i denne uges udgave af Mennesker & Medier, som du skal høre. Der er to skoler:

Én, hvor man lader den oprindelige artikel eller indslag ligge på nettet og dementerer fejlen. Enten sammen med artiklen / indslaget eller i et nyt. Det er det, som den journalistiske tradition tilsiger.

Den anden mulighed er, at man retter fejlen.

Dementiet er den journalistiske tradition. Når man har trykt en avis, kan man jo ikke lave det om. Man er nødt til at rette det dagen efter. Men sådan fungerer internettet jo ikke. Derfor forstår jeg ikke helt, at så mange redaktioner kan være i tvivl om, hvad man bør gøre.

Hvis man opdager en fejl i sin internetjournalistisk, så bør hovedreglen være, at man retter fejlen – så artiklen fremstår korrekt. Hvis det er for besværligt, kan man jo bare fjerne artiklen.

Vi har tidligere beskæftiget os med det i artiklen, det går stærkt… for stærkt. Sagen var artikel om, at et rådyr var blevet flænset og ædt levende i et hegn, som tilhørte ejeren af Jensens Bøfhus. Artiklen viste sig at være fup, og medierne dementerede den også. Men man kan stadig læse den oprindelige artikel hos eksempelvis BT.dk.

Kig lige en gang på artiklen, og fortæl mig om du kan se, at den er fup?

A durat si a fost bine. S-a intrerupt acum. Eu nu moderam comentariile, la mine pe blog comenta oricine, orice. Era platforma deschisa, mi-am luat-o in consecinta dar nu cine stie ce. Surprinzator de putin chiar. Ma asteptam ca felul meu de a vedea lucrurile sa genereze o isterie in masa. Nu a fost asa. Au fost cativa nebuni dar nu multi. S-au potolit. I-am plesnit si s-au potolit, cei ca lumea de la mine de pe blog s-au suparat pentru ca mi-au vazut latura palmuitoare. Nu toti, unii mi-au fost alaturi si le multumesc cu toata convingerea. Pentru ca ei au vazut in spatele palmelor mele. Eu am o deschidere with a twist, daca exista asa ceva. Pe cat sunt de deschisa cu cei care merita, pe-atat sunt de scarba cu aia care nu merita deschiderea mea.

In lunile astea s-au intamplat lucrurile asa cum banuiam. Au crescut, au crescut, au crescut vizionarile blog-ului meu. A crescut si numarul de mail-uri. De la 50 pe zi la 100 sau 150 chiar. Asta ma intereseaza cel mai mult. Ca oamenii sa imi scrie si eu sa le pot raspunde. Mail-urile au variat intre declaratii demente de dragoste si probleme serioase, probleme care ma onoreaza si cu care ma lupt cu tot devotamentul de care sunt capabila, alaturi de cei care mi le-au scris. Blog-ul, la scara lui, in zona unui blog scris de o personalitate care nu e publica, a atins tot ce putea atinge: vizionari ingrozitor de multe, incurajarea oamenilor de a-mi scrie lucruri pe care nu le pot discuta cu nimeni, gasirea de oameni cu adevarat destepti, frustratii plini de ciuda pe ideile mele si pe viata mea, hartuitorii pe care, din pacate, societatea romaneasca nu ii poate numi asa pentru ca nu avem psihologie in Romania, e doar un moft de ochii lumii. Am intalnit multe fatete ale nebuniei si am ras, recunosc, de foarte multe ori. Pentru ca e comic, de ce sa mint? E comic si eu nu ajung sa vad partea trista. O vad doar pe aia comica.

Incepand de astazi voi introduce moderarea comentariilor. Nicidecum cu mahnire ci, recunosc, cu placere copilareasca. Ma bucura gandul ca cel care a generat o valtoare de personalitati astazi se isterizeaza vazand ca nu mai ajunge nimic din nebunia lui in ochii celor care ma citesc.

Asta e. Daca vrei sa treci de la stadiul de blog cuminte, cu cateva zeci de vizionari pe zi, la stadiul de blog vizionat de-ti vine sa si razi de cat de vizionat e in pofida subiectelor abordate, trebuie sa iei in calcul ce ai luat toata viata, in succese de proportii sau marunte: ca lumea se enerveaza foarte tare si ca se manifesta scarbos. Trebuie sa iei in calcul tot ce ia un lucru de succes: invidie, crize, incercari subtile sau mitocanesti de intimidare si demoralizare, atacuri, insinuari, stalkeri. “E doar un blog” dar o buna radiografie a lucrurilor importante, o buna mostra a felului in care se desfasoara raportarea oamenilor la mine.

Intentia mea este una foarte limpede cu acest blog. Am obtinut exact ce am vrut cu el si, evident, voi continua sa obtin ce vreau cu existenta lui. Avand putin mai multe dificultati ca in trecut, dat fiind ca viata mea in Berlin zgandare si mai tare oamenii care erau iritati de consecventa mea in gandire si actiune.

Pentru cei dezamagiti de lipsa mea de sensibilitate: eu nu sunt om sensibil, recunosc. Nu in ideea in care sensibilitatea implica vulnerabilitate. Eu am o sensibilitate selectiva. Asa s-a intamplat. Nu sunt neaparat mandra de asta dar trebuie sa recunosc ca imi este de folos. Ma emotionez la vederea unei caprioare si imi tremura genunchii dar am si placeri porcesti.  De a manipula, de a intimida, de a plesni. Si nu ascund asta.

Mai am un talent imputit: reusesc sa imi creez un climat foarte placut si ies rar in afara lui. Blog-ul de fata nu este una din situatiile alea care ma fac sa ies. Cine accepta acest compromis, e binevenit.

Poporul roman m-a dezamagit intotdeauna si continua sa ma dezamageasca. Dar nu o sa renunt la cei putini care se zbat sa ramana puternici si demni doar pentru ca ne improsca vesnic cu noroi cei prea prosti sa iasa din el. Am invatat si eu cate ceva din mizeria Romaniei. Am invatat cum sa o tin departe si cum sa ii protejez si pe altii de ea. Agitatiile in mocirla nu sunt interesante pentru mine. Sunt previzibile. Lumea aflata acolo se face de ras si pierde vremea. Te uiti o data, de doua ori, de trei ori. Dar a patra oara iti ia ochii cu totul si cu totul altceva. Si esti salvat.

*am facut poza pentru a ilustra vorba romaneasca “cum iti asterni, asa dormi”. Eu asa “imi astern”. Prin urmare asa dorm.

Nouvelles d’Orient/Protection Palestine

Par Alain Gresh

La dépêche de l’AFP est tombée le samedi 23 mai à 19 h 23, sous le titre « Assassinat Hariri : l’enquête désignerait le Hezbollah comme responsable (presse) ». Le Journal du dimanche titrait, le 24 mai : « Rafic Hariri : le Hezbollah accusé ». Libération du 25 mai publiait sur trois colonnes un article signé du service étranger et titré « Le Hezbollah, cerveau de l’assassinat d’Hariri ». Un surtitre précisait toutefois : « Selon Der Spiegel, le parti chiite serait impliqué » ; moins prudent, le site de ce journal titrait, lui : « Meurtre d’Hariri au Liban : l’enquête pointerait le Hezbollah ». Enfin, LeMonde.fr titrait le 24 mai : « Assassinat de Hariri : troublantes accusations contre le Hezbollah ». L’article n’était pas signé. En revanche, l’édition papier datée du 26 mai ne signale même pas la nouvelle. Quant à l’International Herald Tribune du 25 mai, il ne consacre qu’une brève à cette information.

Rappelons aussi, ce que tout le monde semble oublier, Le Figaro aussi, c’est que ce quotidien avait déjà proféré la même accusation il y a plusieurs années, sous la plume de Georges Malbrunot. Ainsi, l’article intitulé « L’ombre du Hezbollah sur l’assassinat de Hariri », publié le 15 octobre 2007. C’est exactement sous le même titre que Malbrunot avait publié un autre texte dans Le Figaro, le 19 août 2006, au lendemain de la victoire du Hezbollah dans sa guerre avec Israël. Que Le Figaro du 24 mai 2009, qui reprend l’information sur l’implication du Hezbollah, ne fasse même pas référence aux articles de son correspondant en dit long sur la crédibilité à accorder à ce qu’écrit ce dernier…

Tous les articles de ce week-end sont, si l’on peut dire, inattaquables. Ils emploient tous le conditionnel ou renvoient à l’article du Spiegel dont sont tirées ces informations. Les médias pourront se défendre : le Hezbollah est « accusé » d’avoir commis l’attentat, mais cela ne veut pas dire qu’il soit coupable… L’enquête le « désignerait », mais on n’en est évidemment pas sûr… Et pourtant, bien que ne reposant sur aucun fait vérifiable, ces articles créent un climat, une « atmosphère » qui désigne bien un coupable.

C’est l’hebdomadaire allemand Der Spiegel, très favorable à Israël, qui a donné la nouvelle. On trouvera le texte de l’article en anglais sur le site du journal, sous le titre « New Evidence Points to Hezbollah in Hariri Murder », sous la signature d’Erich Follath. Le chapeau résume l’article : « Le tribunal spécial des Nations unies chargé de l’enquête sur l’assassinat de l’ancien premier ministre Rafic Hariri est arrivé à d’étonnantes conclusions — qu’il garde secrètes. Selon des informations obtenues par le Spiegel, les enquêteurs croient maintenant que le Hezbollah est derrière le meurtre de Hariri. »

Evidemment, les sources sont anonymes. Et qu’importe que les porte-parole du tribunal aient démenti l’information. Le Hezbollah a aussi, bien évidemment, nié avec la plus grande fermeté, comme le rapporte l’article du quotidien anglophone The Daily Star du 25 mai : « Hizbullah dismisses Spiegel allegations as ’fabrications’ ». La journaliste Dalila Mahdawi reprend une déclaration de Walid Joumblat qui met également en doute ces rumeurs.

Evidemment, nous ne sommes pas dans le secret des rois, encore moins dans celui des journalistes bien introduits dans les services de renseignement occidentaux.

Pourtant, on peut rappeler, à l’instar de Joshua Landis sur son blog SyriaComment (« Spiegel article Probably a Plant », 23 mai) quelques arguments simples à l’encontre de cette thèse :

La date de la publication, à quelque jours des élections générales du 7 juin dans lesquelles, même si tout le monde prévoit un scrutin très serré, le Hezbollah et son allié le Courant patriotique libre du général Aoun sont donnés gagnants (cet argument est repris par Zvi Bare’el, dans le quotidien israélien Haaretz du 24 mai, sous le titre « How will ’revelation’ on Hariri impact Lebanon vote ? »).

L’équipe du tribunal international a été très prudente durant les derniers mois à ne pas politiser son travail ; il est peu probable qu’elle ait fait fuiter quoi que ce soit (elle a d’ailleurs démenti les informations) ;

Hassan Nasrallah n’a jamais fait assassiner des personnalités qui s’opposaient à lui ;

Les accusations contre la Syrie en 2005 et 2006 ont été proférées en s’appuyant sur des faux témoins ; pourquoi faudrait-il croire celles contre le Hezbollah ?

Pour les autres arguments, on pourra se reporter au texte de Landis.

Notons que toutes ces accusations sont à replacer dans le contexte à la fois des élections et de l’arrestation de dizaines d’agents libanais liés à Israël.

Le 22 mai, le vice-président américain Joe Biden a fait escale au Liban, où il a affirmé que les Etats-Unis détermineraient leur programme d’aide au pays selon « la composition et la politique du gouvernement » issu des législatives du 7 juin prochain, ce que le Hezbollah et d’autres ont dénoncé comme une ingérence directe dans les affaires intérieures du pays. D’autre part, le quotidien Al-Hayat publie le 22 mai un commentaire de sa correspondante Randah Taqiy-al-Din sur la rencontre à Paris entre le sous-secrétaire d’Etat américain Jeffrey Feltman et des officiels français, le 20 mai. Selon la journaliste, toujours bien informée, « les Français ont expliqué que la France avait des amis au Liban mais n’appuyait pas un camp contre l’autre, alors que les Etats-Unis ont une approche différente parce qu’ils ont peur que le 8 mars [c’est-à-dire le Hezbollah et Aoun] gagne les élections ».

Sur le rôle des chrétiens et du Courant patriotique libre du général Aoun, notamment dans les élections à venir du 7 juin, on pourra lire l’article de Nicolas Dot-Pouillard, « Révolution chez les chrétiens du Liban », dans Le Monde diplomatique de juin (disponible en kiosques dès mercredi 27 mai).

Enfin, sur le démantèlement du réseau d’espions israéliens (plus d’une vingtaine de personnes arrêtées et le coup le plus rude porté aux services israéliens dans la pays depuis des décennies), on lira, entre autres, « Le Liban fait la chasse aux espions israéliens », par Sibylle Rizk, Le Figaro, 28 février, et « Spies’ Roots Reach Deep in Lebanon », par Robert F. Worth, New York Times, 22 mai. Le principal accusé est Ziyad Homsi, maire adjoint et membre du Courant du futur de Saad Hariri.

Source : Blog d’Alain Gresh dans le Monde Diplomatique

Andemishandling var en and og Rådyr i bøf-Jensens hegn var fup. To dage, to historier om dyr, der hhv. døde og blev mishandlet på bestialsk vis. Begge historier var på forsiden af bt.dk og eb.dk. Og så var de forkerte, fup, løgn.

Det går sindssygt stærkt i medierne. Den gamle journalistiske dyd om at chekke og dobbeltchekke fakta er åbenbart ikke længere mulig. Slet ikke i online-medierne. Oven i købet er det ofte sådan, at medierne ikke retter fejlene, selv når de bliver opmærksomme på det. Eksempelvis kan man stadig her til morgen læse historien om Bøf-Jensens rådyr som blev flænset og ædt levende. En historie, som BT altså selv beskriver som fup.

I gamle dage, da jeg startede i PR-branchen, kunne man trække på skuldrene af den slags og sige; “at man jo pakker fisk ind i gårdsdagens aviser.” Men; man pakker jo ikke fisk ind i internettet. Og i fremtiden bliver et flænset og levende-ædt rådyr altså en del af Bøf-Jensens image. Det er da ærgerligt for Jensen – specielt fordi det jo åbenbart er løgn.

Update: Søren fra dseneste har fulgt historiens gang på nettet lidt mere i detaljer her.

Alt det her udgør et problem for virksomheder, som gerne vil styre og kontrollere deres image. Man er nok nødt til at erkende, at som mediebilledet er i dag, kan det ikke lade sig gøre. Det bedste våben er i virkeligheden årvågenhed og deltagelse.

Derfor skal virksomhederne:

Sørge for hele tiden at overvåge mediebilledet på deres firma- og produktnavne samt andre emner, som interesserer dem. Det kan man gøre på flere måder. Man kan sætte Google Alerts op. Man kan via RSS overvåge de blogs og hjemmesider som er særligt relevante for ens branche. Eller man kan bede et af de efterhånden mange medieovervågningsfirmaer om at gøre arbejdet.

Derudover er virksomhederne efterhånden nødt til at deltage i den dialog, som foregår på nettet. På den måde kan man i det mindste sørge for, at omtalen af ens person, firma og produkt er balanceret.

Men styre det, kan man ikke længere.

E o scrisoare cu totul speciala. Caporalul Papusel s-a smecherit la maxim, isi arata muschii in fatza ochilor inchisi. Se indragosteste, are de gand sa castige la “6 din 40 si ceva”, ia atitudine cand nu-l vede nimeni si scrie acasa, la mamica si tatica. Ascultati-i scrisoarea (daca n-ati facut-o deja la Pro FM) !

eterni cantieri che non costruiscono nulla di utile

Il diocarino
Quei dementi stronzi
Espatriati
Intellettualume ed altre Intelighenzie
Harboiled ovvero Samurai
(F)antagonismi
inseriti
fuorusciti

Quei dementi stronzi
Essendo una riproduzione in scala della società esterna anche viterbo ha le sue estremità politiche e sociali.
Racchiudendole entrambe in un’unica entità si ottiene questa bislacca combriccola di teppa in erba che racchiude tra i suoi membri giovani agitatori, maschiotti fomentati, sinistri manipolatori e altre figure tipiche uscite direttamente dalle curve degli stadi e dai bar della noia.
Saliti alla ribalta mediatica locale grazie ad adesivi, scritte, piccole aggressioni, minacce e poco altro rispecchiano alla perfezione movimenti più estesi di attivismo rissaiolo tardo adolescenziale e si affiancano come fratelli minori a gruppi più politicizzati e “tranquilli” che comunque non ne rinnegano la vicinanza.
Bar, curva e politica sono i legami di questo crescente sostrato di piccoli borgatari arroganti dal sapore vagamente retrò che si mischiano anche con piccola illegalità, fomento da discoteca di provincia e controllo del territorio grazie anche al lavoro di reclutamento nelle scuole e nei luoghi di aggregazione.
Per appartenere a questa setta il giovane locale è disposto quasi a tutto: pubblicare video di bullismo, aggredire con mazze, danneggiare, minacciare e altre piccole cose simpatiche che in una città più grande e spietata si concluderebbero con qualche pistolettata, un ginocchio spappolato ed un ritorno mesto da mamma e papà. Non trovando opposizione alcuna nella placida provincia questo sedicenti bravi ragazzi tutt’altro che anarchici e non conformi si dichiarano pronti all’arruolamento per milizie più selezionate oppure si apprestano a tornare più adulte domesticità, passando magari dalla parte del nemico e rinnegando vecchi camerati in cambio di un segretariato o qualche pacca sulla spalla da sporadici gerarchi in visita.
Niente di anomalo quindi ma per la frequenza con cui certi grugni affiorano sulle fisionomie viterbesi è opportuno familiarizzare con questa grottesca bestiola ed impararne ritmi e modalità d’azione per introdursi ancora di più nella conoscenza dell’abitante tipico della cittadina laziale.

(continua)