“Une Miss France qui se prénommerait Fatima ou Khadija serait un bien beau symbole.” (Mme de Fontenay, élue dhimmie du jour)

27 novembre 2009

Elle ne porte pas sa foi comme un étendard dis l’article dans Le Parisien du 18 novembre.
Ah oui ? Alors pourquoi faut-il donc qu’elle nous casse les burnes avec le fait d’être “musulmane pratiquante” et “fière de sa religion” ?
Il n’y a jamais eu de candidate au titre de Miss France qui nous les ai brisées menu-menu avec sa fierté d’être catholique, protestante, boudhiste, raëlienne ou je ne sais quoi d’autre parmi les diverses superstitions à disposition sur notre planète. Cette candidate là est musulmane et, comme par hasard, il lui faut nous baratiner sur le sujet…

Son imam lui a dit : « Profites-en ». Qui veut d’une représentante de la France qui soit sous la coupe d’une imam ? Sans compter le gros problème qu’étant musulmane, elle ne peut pas boire de champagne, et encore moins faire honneur aux grands crus de nos vignobles. Une représentante de la France qui dédaigne champagne et grands vins… c’est nos producteurs qui vont être contents !

Passons pudiquement sur le fait qu’elle ne pourra pas non plus faire honneur à toute la gamme de nos charcuteries. Décidemment la gamme des produits Français que cette Miss pourrait promouvoir s’amenuise au fur et à mesure que l’on se penche sur son cas.

Elle déclare aussi : « J’ai lu le Coran et la Bible. J’ai été plus attirée par le Coran. » Ah bon ? Soit elle ne sait pas lire soit elle ment quand elle dit avoir lu le coran, parce que plus anti-féministe, macho et patriarcal que le Coran, yapa ! Ou alors elle est maso, tous les goûts étant dans la nature.
Sur le port du voile, elle refuse de juger. Pourtant le coran est très clair et ordonne le voile à la sourate 33 verset 57 (ou 59 selon les traductions), la longueur étant seulement fonction de ce que les musulmans sont capables d’imposer en fonction de leur rapport de force avec le pouvoir politique local.

Pour ne pas être en reste, l’organisatrice du concours, Genevieve de Fontenay, nous en tartine une deuxième couche dans La Dépêche du Midi du 27 novembre :
une Miss France qui se prénommerait Fatima ou Khadija serait un bien beau symbole.
Mais, chère madame au chapeau, il n’y a aucun problème à ce qu’une Miss France s’appelle Fatima ou Khadija, en revanche il y en a un, et UN GROS, à ce qu’elle se revendique musulmane pratiquante : une Miss France psychologiquement inféodée à un barbu coranisé, incapable d’assurer la promotion de tous les produits du terroir… Hé ho, ça va pas bien dans la caboche sous le chapeau, non ?!

Auto-produire la carte postale ci-dessous
et l’envoyer aux destinataires (indiqués plus loin)
pour leur remettre les idées en place.

en .jpg (à l’envers) – 262 ko
1500×1000 pix.

L’élection de Miss France 2010 aura lieu le 5 décembre 2009 à Nice au Palais Nikaïa. Le délai est serré pour faire connaître par carte postale aux organistaeurs vos sentiments sur l’élection d’une Miss Francoran mais cela reste faisable.
Vous trouverez l’adresse du comité Miss France au bas de la page “Entrez” du Site Officiel du Comité Miss France (qui est aussi celle du Fan-Club de Geneviève de Fontenay) :

ww.genevievedefontenay.com

Vous pouvez au choix écrire au comité ou au fan club, de telle sorte que toute la clique soit mise au courant des légères réticences à voir une france représentée par un coran en jupon.
Si vous participez tardivement, envoyer votre carte directement au Palais Nikaïa de Nice.

Quel que soit le résultat (et à plus forte raison si le matraquage médiatique est assez puissant pour provoquer l’élection d’une miss Francarabia), par la suite vous pourrez continuer à envoyer la carte aux adresses “Miss France” afin soit d’éviter qu’une telle dhimmitude se reproduise ou au contraire confirmer qu’une coranisée du bulbe n’a pas sa place sur le podium (que ce soit tout en haut ou même parmi les dauphines).
Pour le fun, vous pourrez aussi tenter de faire couiner les grandes organisations bisounours pro-islam SOS-Racisme, la HALDE, et le MRAP en leur envoyant aussi la carte postale.

En plus d’envoyer votre carte postale, vous pouvez contribuer à ce que d’autres en envoient. Amorcez l’avalanche en copiant-collant le message ci-dessous à vos contacts et dans tous les blogs, forums etc. relatifs au sujet :

Miss Francarabia ? Non Merci !
Si vous ne voulez pas d’une France
inféodée à l’islam, d’une France
où champagne et vin seraient interdits,
où le saucisson serait interdit, où
finalement tout ce qui fait la France
serait interdit, alors dite NON
à une miss France coranisée.
http://tinyurl.com/missfrancarabia
Merci de diffuser cet appel à vos contacts et
dans tous les blogs, forums etc. relatifs au sujet.

Hint: It’s not Christianity, and it’s not Judaism.

Remember: Political Correctness means only celebrating religions when they’re not Judeo-Christian, which are of course offensive.

VIDEO

En undersökning kallad “Danmark och de främmande: Om mötet med den arabmuslimska världen” utförd vid Aarhus Universitet ger en tydlig bild av den utveckling vi ser i Norden i föraktet mot judar. 1 500 personer deltog i undersökningen och resultatet blev att 75% av invandrarna hyser “judemisstro”:

“Sammanlagt visar undersökningen att 65,8 procent av de intervjuade invandrarna anser att man “inte kan vara försiktig nog i förhållande till judar i Danmark”. Bland etniska danskar är motsvarande siffra 18,2 procent. Muslimska invandrare var mer negativt inställda till judar och andra grupper än kristna invandrare. Mest förtroende hade man för danskar.

Detta är hållningar som är långt mer utbredda bland invandrare än vi normalt föreställer oss, säger statsvetaren Peter Nannestad vid Aarhus universitet som står bakom undersökningen till tidningen.

Klicka och läs hela den obehagliga artikeln i SvD:

Judemisstro utbredd bland invandrare

Läs också på kulturvänster vs pophöger:

Vad är rasism idag egentligen?

Paradigmskifte i mångkuturens Sverige?

Al Qudsdagen går av stapeln på söndag

Mvh/:)Smileth

26 novembre 2009

Dis, monsieur Gaudin, on a payé combien, pour ce nouveau cadeau???

FDF

Les musulmans sont nombreux à attendre la construction de la Grande Mosquée de Marseille (St-Louis). Mais, pour le moment, c’est un autre édifice cultuel qui devrait ouvrir ou, plutôt, rouvrir dans quelques jours.

Frappée d’un arrêté de fermeture fin 2008 (le toit menaçant de s’effondrer), la mosquée de la Porte d’Aix (2000 m²) pourrait à nouveau accueillir son demi-millier de fidèles “dans environ deux semaines” assure la Fondation Errahmanîya qui gère l’établissement et qui est dotée d’une nouvelle direction, avec Moussa Bouzenzen et Amar Tazir, respectivement président et vice-président. Dans un premier temps, c’est seulement le rez-de-chaussée de cette mosquée construite en 1975 qui sera fonctionnel, les étages devant subir des travaux dont la durée est encore indéterminée.

Source: http://www.laprovence.com

La pose de la coupole en guise de cadeau à Strasboug.

Ce n’est pourtant pas Noël? Ah oui, c’est vrai, pour les musulmans de France, c’est tous les jours Noël…

FDF

Pesant 18 tonnes, la coupole de la future grande mosquée culminera à 20 m de haut.

Les ouvriers ont un peu triché pour faire coïncider les dates, mais on préférera dire que le hasard fait bien les choses. Après la prière rituelle de l’Aïd-el-Kébir au parc des expositions, les fidèles sont invités, ce matin à 10 h 30, à assister à la pose de la coupole sur la future grande mosquée au Heyritz. Pesant 18 tonnes, elle culminera à 20 m de haut. « Parce que le projet a beaucoup souffert, que nous avons fait des sacrifices, c’est un moment historique autant que symbolique, s’enthousiasme Saïd Aalla, président du lieu de culte. Avec la coupole, la mosquée sera enfin identifiée, alors que jusque-là elle ressemblait à n’importe quel bâtiment en construction. » Suite à un différent avec un entrepreneur, les travaux avaient été interrompus de janvier 2008 à mai dernier. « Nous sommes pratiquement à la fin du gros oeuvre, précise Fouad Douai, président de la SCI immobilière en charge du chantier. En décembre, nous poserons la couverture en cuivre sur la coupole puis les travaux intérieurs commenceront. » Sauf incident majeur, la mosquée sera inaugurée dans tout juste un an.

Estimé au préalable à 6,3 millions d’euros, le chantier coûtera finalement 8,5 millions d’euros en raison de son interruption. En partie couvert par les collectivités locales et les fidèles, le surcoût le sera aussi par des financements étrangers. « Avec les promesses fermes que nous avons reçues, nous devrions boucler le budget avant la fin de l’année, se réjouit Fouad Douai. On attend un peu plus d’un million d’euros du ministère des affaires religieuses du Maroc. Des délégations koweïtiennes et saoudiennes devraient nous rendre visite le mois prochain. Espérons qu’elles ne viendront pas les mains vides. »

D’après: 20minutes.fr

A Barbès, vu l’occupation illégale des trottoirs par les musulmans aux heures des prières, les “infidèles” doivent emprunter la chaussée pour marcher… Et PERSONNE ne trouve à redire. Si ce n’est pas de la soumission à l’islam, ça? A quand une manifestation contestant ces actes provocateurs et dangereux?

FDF

Vidéo:

http://www.youtube.com/watch?v=2bwy_dQAN2I

Officiellement, il existe déjà quatre mosquées à Blois.

Aujourd’hui une nouvelle étape est franchie avec l’annonce du début des travaux de la première « véritable mosquée », dont la première pierre devrait être bientôt posée. Car les mosquées actuelles sont des locaux réaménagés (locaux associatifs en pied d’immeuble, ancien locaux commerciaux ou à usage d’habitation). cette fois-ci, il s’agit d’un véritable projet architectural avec coupole et minaret, destiné à montrer ostensiblement la présence, et peut-être la prééminence de l’islam dans ces quartiers de la ZUP reconstruits à grands frais par la municipalité blésoise, hier centriste-UMP, aujourd’hui socialiste.

Pourtant en 2008, lors de la campagne des municipales, le Front National avait posé les vraies questions :

• Dans quelles conditions s’est faite l’acquisition de la maison rue Montesquieu ? : pas de réponse.

• La Ville pouvait-elle préempter dans le cadre du PRU ? : pas de réponse.

• À quelles conditions le terrain donnant sur l’avenue de l’Europe a-t-il été cédé, et par qui ? : pas de réponse.

• Quelles seront les surfaces respectives de la salle de prière et des parties annexes destinées aux activités « culturelles » : pas de réponse.

• La réalisation de places de stationnement est-elle envisagée, et avec quel financement ? : 16 places seront aménagées sur le terrain, ce qui n’évitera pas les débordements sur les trottoirs et les espaces voisins.

• Le bâtiment sera-t-il identifiable (dôme, minaret) ? : la réponse est oui, l’Architecte des bâtiments de France a donné son accord.

• Les appels à la prière se feront-ils à l’aide d’un haut-parleur ? : pas dans l’immédiat…  (selon le maire de Blois) mais attendons la suite !

• Quel sera l’impact sur la valeur de l’immobilier dans le quartier ? : les riverains vont s’en apercevoir à leurs dépends.

Le même jour, la Nouvelle République nous apprend que la mosquée de Mer, « la plus grande de la région Centre » est pratiquement achevée, et que vendredi prochain, on y célébrera la fête du mouton.

Là encore, le maire Claude Denis (UMP) a soutenu le projet, en vendant le terrain à un prix fort avantageux (pour l’acheteur !) à tel point que le Tribunal administratif de Nantes à donné raison aux opposants qui avaient déposé un recours… ce qui n’a pas empêché les travaux de commencer ! L’association cultuelle des Turcs de Mer à l’origine de ce projet déplore toutefois ne pas avoir obtenu l’autorisation d’édifier un minaret et un dôme… mais ne désespère pas aboutir bientôt… avant les prochaines municipales ?

Devrait-on traduire UMP par : Une Mosquée de Plus ?

“ILS” vont TOUT essayer en ce qui concerne l’invasion. Maintenant, ils jouent la carte finance. Et dire qu’il y a des cons qui vont y croire et y adhèrer…

FDF

Une femme portant le voile intégral, à Vénissieux près de Lyon.

La mission d’information sur le voile intégral, qui rendra ses conclusions en janvier, auditionnera Tariq Ramadan, le prédicateur le plus virulent de l’islam radical en terres occidentales.

La mission parlementaire sur le port du voile intégral, qui rendra son rapport en janvier, recevra le 2 décembre le très controversé Tariq Ramadan, prédicateur musulman. Les députés membres de la mission sont de plus en plus divisés sur la nécessité de légiférer pour interdire le port de la burqa en France. «Si on débouche sur une loi, on sera intraitable sur tout ce qui concerne les services publics. Ce sera une loi symbolique pour protéger les femmes contre cette idéologie barbare», indique au ­Figaro André Gerin, le président communiste de la mission parlemen­taire, qui est manifestement favorable à ce que le Parlement légifère. Le député maire de Vénissieux (Rhône) met toutefois un bémol à son propos en ajoutant que tout dispositif législatif «devra être accepté par les responsables du culte musulman, qui prônent un islam apaisé».

Nicolas Perruchot (Nouveau Centre), qui avait voté contre la loi du 15 mars 2004 sur l’interdiction du foulard islamique à l’école, est, lui aussi, «favo­rable à une loi» si elle se situe dans un cadre général pour «rappeler les droits fondamentaux des femmes, dont le port de la burqa pourrait faire partie».

Le rapporteur UMP de la mission d’information, Éric Raoult, est d’une prudence de Sioux : «On va vers des préconisations, dont la loi peut faire partie. Encore faut-il qu’elle soit applicable et constitutionnelle.» Pierre Cardo (UMP, Yvelines), qui n’avait pas non plus voté la loi de 2004, qu’il qualifie d’«erreur psychologique», met en ­garde : «Il faut faire attention aux dispositions que nous allons prendre. Il est clair que le voile intégral n’est pas religieux, mais les cas de figure sont extrêmement différents.»

L’affaire du voile a resurgi à l’occasion de la venue, le 12 novembre, à l’Assemblée, d’une jeune fille portant le voile islamique dans les tribunes réservées au public. Très en pointe sur la question, Jean-François Copé est un chaud partisan d’une loi interdisant la burqa. «Une loi, pas une circulaire, car il s’agit de rappeler les principes de la République, que des extrémistes voudraient tester», a précisé mardi le patron des députés UMP. Dans la majorité, de nombreux députés sont sur la même ligne. «Il faudra une loi pour éviter que le port de la burqa ne se répande», juge le député UMP du Vaucluse Thierry ­Mariani. «Trois mille ans d’histoire de France sont stigmatisés. Nous sommes les victimes», renchérit son collègue des Yvelines Jacques Myard. François Sauvadet, président du groupe Nouveau Centre, pense qu’«on n’échappera pas à une loi tenant compte du respect de chacun à vivre sa diffé­rence». Le centriste Maurice Leroy réclame aussi une loi pour «faire respecter le modèle républicain». Quant au député maire centriste de Drancy, Jean-Christophe Lagarde, il rappelle que «la burqa n’a rien à voir avec la laïcité ni avec l’islam. C’est une tradition afghane qui est une insulte à la dignité des femmes».

D’autres UMP sont en revanche perplexes sur la nécessité d’une loi. «Si on légifère, cela va entraîner des provocations. On prend un risque pour un phénomène très peu répandu», estime Marc Laffineur. Le député maire de Rueil, ­Patrick Ollier, juge préférable «d’étendre la loi sur l’interdiction du voile à l’école à la burqa». Le villepiniste Hervé ­Mariton avoue qu’il «ne sait pas» s’il faut légiférer. François Goulard propose de «préciser la loi sous l’angle du contrôle d’identité», mais le député breton estime qu’«interdire la burqa serait contre-productif».

Au sein du gouvernement, Nadine Morano, secrétaire d’État à la Famille, propose d’«agir par la voie législative ou réglementaire» et souligne que «cette prison de tissus pour les femmes n’est pas une question cultuelle mais culturelle». À l’inverse, le ministre de la Défense, Hervé Morin, président du Nouveau Centre, préconise «d’abord un long dialogue, qui ne conduise pas à stigmatiser la communauté musulmane».

Vu sur: lefigaro.fr

Il y a deux semaines, les socialistes niçois ont relancé le débat autour de la construction d’une Grande Mosquée à Nice. Le mot d’ordre de leur conférence de presse était : « La mosquée, c’est pour quand ? » Or cette vidéo le prouve, cette Grande Mosquée existe déjà ! Cette vidéo (datée du 1^er octobre 2007) nous présente Christian Estrosi, maire UMP de Nice, ainsi que Rudy Salles, adjoint au maire et député (Nouveau Centre) des Alpes-Maritimes, effectuant une visite guidée de la mosquée Ar-Rahma (ou Er-Rahma) de l’Ariane. On y découvre que cette mosquée peut accueillir 800 fidèles ! Et on y entend Christian Estrosi déclarer à l’imam : « Je m’y sens chez moi » !

Dans un communiqué commun publié ce soir, Nissa Rebela, le mouvement identitaire dirigé par Philippe Vardon, et la Ligue du Sud, la liste conduite par Jacques Bompard aux élections régionales en Provence-Alpes-Côte d’Azur (Paca), notent que « ni Christian Estrosi, ni Dominique Estrosi (pourtant robe courte et talons) ne trouvent rien à redire quand l’imam leur explique que la place des femmes est dans la mezzanine. Rien à redire non plus au fait que cette mosquée soit gérée par l’A.M.A.M., association membre de l’U.O.I.F. (Union des organisations islamiques de France), U.O.I.F. elle-même réputée proche du mouvement islamique des Frères musulmans dont l’objectif est l’instauration de la charia (loi islamique). […] La charia est d’ailleurs enseignée dans cette mosquée, comme y sont dispensés des cours d’arabe, sans aucun doute – dans les deux cas – dans le but de favoriser l’intégration… »

« La réalité est en tous cas claire, ajoutent Nissa Rebela et la Ligue du Sud : il existe à Nice une Grande Mosquée de 800 places, et même plusieurs autres plus petites mosquées ou salles de prière dans la ville. Il apparaît donc que la revendication de la communauté musulmane est bien symbolique : c’est une mosquée avec son dôme et ses minarets qu’ils réclament. Et c’est cette revendication d’un Islam viril, démonstratif, conquérant, que socialistes et estrosistes soutiennent. »

Vidéo http://www.youtube.com/watch?v=0c9IN3jCXfs&feature=player_embedded



BORDEAUX (NOVOPress)

Comme nous l’avons révélé hier, Alain Juppé et Jacques Chirac se sont amusés à rire de l’origine ethnique d’un habitant de la banlieue bordelaise la semaine dernière. Hors aujourd’hui, le maire de Bordeaux débattait en direct sur le site de la mairie avec ses concitoyens sur les « quartiers ». Bien entendu, devant l’emballement médiatique que prend l’affaire, la question de « bavure » lui a été posée, mais celui-ci a refusé d’y répondre. Cette question est en effet gênante pour le 1^er maire de France à avoir conclu un contrat avec la Halde !

Pour ce qui est du projet de mosquée porté par la mairie, Alain Juppé a confirmé son soutien. Il a même rajouté qu’il était « scandaleux » de se demander si la construction d’un tel lieu de culte allait aider à leur intégration !

Novopress.info, 2009

Ca pue à plein nez les “Régionales 2010″… Les muzz “Français”, ce sont des voix dans les urnes; eh oui…

FDF

24/11/2009

Les députés UMP sont très remontés contre le président de l’Assemblée nationale, Bernard Accoyer, à qui ils reprochent d’avoir laissé une jeune femme voilée assister aux débats parlementaires.

 

Le président de l’Assemblée nationale, Bernard Accoyer, a le don, ces temps-ci, d’agacer les députés UMP. Après avoir validé la demande socialiste d’une commission d’enquête sur les sondages élyséens, Accoyer a été vivement critiqué ce mardi  par ses collègues pour avoir laissé une jeune femme voilée assister aux débats de l’hémicycle.

REUTERS/Jacky Naegelen

Le président de l’Assemblée nationale, Bernard Accoyer, est critiqué pour avoir laissé une jeune femme voilée assister aux débats.

Le 12 novembre dernier, un groupe de jeunes s’installe dans les tribunes de l’Assemblée. Parmi eux, une jeune fille arbore “un voile encadrant strictement le visage et descendant jusqu’au genou”, précise la députée du Nord, Françoise Hostalier. “Elle était très remuante, on ne pouvait pas l’ignorer”, ajoute l’ancienne secrétaire d’Etat aux affaires scolaires.

“Assis et découvert”?

Deux orateurs, le Nouveau Centre François Rochebloine et Philippe Goujon, interviennent en séance pour exprimer leur surprise. L’article 8 de l’Instruction générale du Bureau, sorte de règlement applicable aux visiteurs, ne stipule-t-il pas que “le public admis en séance se tient assis et découvert”? “Je suis donc allée voir les huissiers pour savoir si la jeune femme était entrée ainsi vêtue à l’Assemblée, raconte Françoise Hostalier. Ils m’ont répondu avoir respecté les consignes de la présidence de l’Assemblée. Mais comment une chose pareille peut-elle intervenir dans le temple des valeurs républicaines, dont l’un des piliers est la laïcité et l’autre l’égalité entre hommes et femmes?”

Très critiqué, Bernard Accoyer s’est d’abord défendu par écrit. Dans une lettre adressée à ses collègues, il précise: “La prescription de se tenir ‘découvert’ n’a pas été écrite pour le contexte actuel: elle remonte à une époque où la déférence due à la représentation nationale voulait que l’on retire son couvre-chef dès lors que l’on assistait à la séance publique.”

Voile contre coiffe bretonne?

Et le président de l’Assemblée d’ajouter: “Opposer cette disposition au port de tenues ayant la signification d’une appartenance religieuse lui donnerait une portée qu’elle n’avait pas à l’origine, dans un domaine où nous nous devons d’agir avec la plus grande circonspection, précisément dans ces lieux qui sont au coeur de la démocratie.”

Le message n’a guère convaincu les députés UMP, qui étaient encore très remontés ce mardi matin. Il est vrai qu’en pleine mission parlementaire sur la burqa, l’affaire fait désordre. Le député de l’Ain Michel Voisin a assuré qu’en 2000 une religieuse catholique avait été contrainte d’enlever son voile pour monter en tribune, tandis que l’aumônier militaire qui l’accompagnait se délestait de sa grosse croix en bois.

Françoise Hostalier, elle, n’en démord pas: elle réclame que l’article 8 soit modifié pour que hommes et femmes ne puissent porter de couvre-chef. “La France est très attendue sur cette question des signes religieux ostentatoires, il faut poser des jalons. Sinon, quel message enverra l’Assemblée nationale à ces femmes qui dans le monde osent braver les autorités de leur pays au prix de leur liberté, voire de leur vie?”

En l’absence de réponse claire de Bernard Accoyer, la députée se dit prête à manifester avec ses collègues féminines. Elles ont déjà prévu de venir dans l’hémicycle avec les couvre-chefs de leurs terres d’élection…

Source: http://www.lexpress.fr

Ou comment inculquer officiellement un sentiment de honte aux “vrais Français” et cibler les “affreux racistes nationalistes” qui ne supportent plus de voir le pays se dégrader par la faute d’une préférence non-nationale exacerbée et tomber de plus en plus dans une récession aux moeurs moyenâgeuses que le “saint” coran le prône… En outre, on risque l’effet “boule de neige”…

En revanche, personne ne posera la question à savoir si les immigrés sont racistes (les “sans-papiers” le sont déjà). On pourrait lancer un référendum, non?

FDF

23/11/2009

Sondage: Il démarrera en décembre à l’initiative de la Ville de Toulouse. Une première enquête révèle un sentiment de discrimination au sein de la population.

21/11/2009

Après Bayonne, le PS réaffirme à Nice sa soumission à l’islam. Honteux!

Au début du mois, Patrick Allemand et le Parti Socialiste niçois ont réitéré leur soutien à l’édification d’une Grande Mosquée à Nice.

Ainsi que l’a annoncé Novopress, Nissa Rebela et la Ligue du Sud appelaient à manifester ce samedi à 14h pour dire non à la mosquée de Nice. Voici quelques images de cette manifestation.

Source: Novopress.info, 2009

22.11.2009

BAYONNE (NOVOPress Aquitaine) :

Le marché de Bayonne a connu hier une animation pour le moins peu commune. Des militants du Bloc identitaire ont traversé le marché avec un camion sonorisé diffusant l’appel à la prière du muezzin, en même temps qu’une distribution de tracts expliquait aux habitants les dangers de la construction de la première mosquée du Pays basque.

Après la tentative du Front national de faire annuler le permis de construire par le tribunal de Pau, c’est au tour de la formation identitaire d’attirer l’attention sur le risque d’islamisation de Bayonne. Dans un tract intitulé : « Dénonçons l’islamisation de Bayonne », le Bloc identitaire remet en cause la notion d’islamophobie et souligne les dangers de l’islam et du Coran pour la population. Suite

NDLR: Là, il faut demander au PS local de porter à nouveau plainte comme il l’avait fait récemment contre des sites qui l’ avait informé de la désaprobation générale quant à sa bénédiction (et par le fait de sa soumission à l’islam) de la construction de la mosquée.

Voir: http://sitajoeblack.wordpress.com/2009/09/18/troisieme-guerre-mondiale-l%E2%80%99armee-du-racisme-attaque-la-mosquee-de-bayonne/

Tegning illustrerer det danske velfærdssystem

English version

Det danske velfærdssystem byggende fortrinsvis på skattebetalinger og offentlige udgifter over livsforløbet var dømt til undergang fra begyndelsen. Et system kan ikke bygge på en let forseelig underskudsmodel, der skal delfinansiere udgifterne over skatterne, og som samtidig tillader forbruget heraf at være privat individuelt bestemt.

Det viste sig tillige at indvandringen pr. individ fra ikke-vestlige lande koster det offentlige, i sidste ende virksomhederne 2,5 mill. kr. i gennemsnit over livsforløbet, hvorimod en dansker kun belaster med 750.000 kr. i gennemsnit. Forskellen er altså en faktor 3,3 gange. Sidstnævnte beregninger stammer direkte fra Børsens referat af Velfærdskommissionens arbejde i artikel 1. december 2005.

Lad den grønne oval nedenfor illustrere den danske offentlige sektor og den blå den private frie, samhandlende sektor.

Det kan ikke lade sig gøre at forcere udviklingen fra det øverste venstre til nederste strukturelle størrelsesforhold, fordi den offentlige sektor dræner den private sektors muligheder for meget til fornyelse og ekspansion sammen med alle andre omkostninger. Hvis vi ønsker fortsat at have en offentlig sektor i det lange løb af cirka den størrelse vi har nu, skal der ske en reduktion af den offentlige sektor midlertidigt.

Der er ingen vej uden om.

Den røde pil viser den umulige eller den ideologiske vej. De sorte pile viser den mulige vej. Der er ingen andre veje. Sker omstruktureringen ikke meget snart, selvom det nærmest ser umuligt ud under forudsætninger om den øgede internationale konkurrence kombineret med velfærdens voksende finansieringsproblem, der særligt stammer fra den voksende ældreandel og den samtidigt faldende tilgang til arbejdsstyrken plus elitens selvskabte fejlskud til løsning af dens selvskabte fertilitetsproblemer – indvandringen fra Sydasien, Mellemøsten og Afrika, illustreret ved beregningerne i første afsnit –  går landet naturligvis i økonomisk kollaps.

Opsving er noget politikerne bestiller – f.eks. via øget belåning af boligmassen.

Hvor langt nede vi allerede befinder os: Prøv en af Dagbladet Information inspireret gennemgang

Jo flere år løsningen udskydes desto værre bliver kollapsen.

Det er ren matematik.

Og hovedprincippet har i den korte version af udviklingen været : Gældsætning for enhver pris, på langt sigt er vi alle døde. Fra 1968 var der en generation overalt i Vesteuropa, der forstod og hvis princip det var at leve efter en sådan opskrift. Alle generationens ideer skulle realiseres uanset gældsætningen, mente de. Nu går 68-generationen på pension, men det er et spørgsmål om denne generation ikke har nået at gøre sit regimente arveligt. Men givet er det alligevel, at 68-generationens hovedhjørnesten, det skattefinansierede velfærdssystem, sammen med den internationale konkurrence nok skal sende os på en sidste deroute, som allerede er godt i gang, før et nyt opgør eller et nyt internationalt pengesystem. Dette hænger sammen med at visse universielle økonomiske love er lige så sikre som tyngdeloven.

VILD MED DANS OG FODBOLD MEDENS EUROPA GÅR UNDER PÅNY

Internationalismen er en ideologi helt på linie med alle andre tidligere ideologier, der alle er brudt sammen eller blevet uskadeligjort enten på grund af mange konkurrerende ideologier, eller hvor ideologien var enerådende senest når toppen brændte ud (DDR), og her forudsat at folk tog sig sammen og sagde højlydt fra i tide. Liberalisme, International Socialisme, Nationalsocialismen, Islamisme, Kommunisme og flere andre har al det vigtigste tilfælles: Verdensopskriften, magtsamlingen og passiviseringen eller fjernelse af alle anderledes tænkende. I dag er internationalismen enerådende. I perioder hvor flere ideologier har stor og vidt favnende udbredelse blandt de verdsligt troende går det i grunden meget godt. Så holder trossystemerne hinanden i skak. Derimod når én eller blot to ideologier er rådende går det mod enden.

Når de gamle kendinge liberalisme og socialisme kan forenes i EU med oliehandelen som løftestang i stedet for at de ansvarlige klarer de sure forpligtelser til at få Europa tilpasset den internationale konkurrence, så er Islamismen i Europa simpelthen nøglen til magtsamlingen her over noget, der er blevet kaldt Ny-merkantilisme.

Den oprindelige Merkantilisme er ridset op i hovedtræk : Her

Islamismen er prisen for oliehandelens økonomiske løftestang over Euro for den almægtige EU-top. Den uddeler derefter med planøkonomisk, mild hånd til målgrupperne, der netop sikrer og konsoliderer samme top, hvor den naturgivne konkurrences uskyldige, upersonlige og usynlige hånd i stedet skulle have rådet, hvis borgerne havde betydet noget centralt.

Kapitalisme i ordets gængse betydning er absolut ingen ideologi, men et ord – ikke et begreb, snarere en betegnelse, der er opfundet af Karl Marx eller hans storinspirator Albert Pike til karakteristik af de samfund, som forfatterne selv levede i. Ikke et ord om, at netop det deraf afledte ikke-kapitalistiske system beslaglægger eller forbruger og bortøder langt mere kapital pr. produceret og pr. afsat enhed. Man annammede blindt sprogbrugen fra top til bund, her smædeordet, og så var toget kørt: Frit efter Confutze 200 f.v.t: Antager du fjendens sprogbrug har du allerede tabt.

I takt det nye Europas opbygning (Neuropa II) nedfælles og besluttes vore fremtidige rettigheder som borgere i ny lovgivning til erstatning for den lovgivning vi forud har i vore nationale lovgivningerne, hvor bestemmelserne samtidig tages ud pr. automatik efter principperne samlet i: Acquis Communitaire-doktrinen (jf. Bernard Connolly)1). Nu også med en sminket grundlov kaldet Lissabon Traktaten.

Alt peger på folk ikke tager sig sammen denne gang. Uden en folkelig front mod det værste, der starter med løgnene, kommer vi ingen vegne. Landet vil så gå tabt, inden dine små børn bliver voksne, hvis det fortsætter cirka som nu. Dette er ikke noget man kan stole på eller lade være at stole på; det er såmænd ren matematik. Danskerne og andre europæiske nationers folk skal turde at ofre lidt af deres sikkerhed, ellers kommer der ingen mærkbare ændringer i den lagte dødssejler-kurs, vurderer vi herfra.

Hvordan kunne det gå til?

De som skulle er fortabte i smertefri fordummelse og angst: http://danmark.wordpress.com/dansk-velfærds-historie/ :

“…Skolesystemet har sørget for, at de er åndeligt rodløse. Afskåret fra den rigdom og erfaring, der f.eks. ligger i historien. Og uden et reelt verdensbillede. Alt står hen i flimmer. Gennem hele deres skolegang er de blevet grundigt snydt og bedraget. Men det opdager de ikke. De er logisk udelukkede fra at vide, hvad det er, de ikke ved. At gøre dem opmærksom på deres totale uvidenhed er næsten lige så meningsløst som at forklare en farveblind om farverne, han kan jo alligevel ikke se dem.

Men den uvidenhed, vore unge (to generationer) er blevet påført, er væsentlig mere ondartet end manglende evne til at skelne farverne. I Georg Orwells roman ”1984” lyder et af slagordene i den gode stat: ”Uvidenhed er styrke”. At uvidenhed er styrke, det er en sandhed, som totalitære regimer altid har baseret deres magt på. De kliker, som i vort land har sat fordummelsen i værk, ved naturligvis også, hvad den skal bruges til.

De ved, at hvis man vil ødelægge et folk, skal man begynde med at tage historien fra dem. Historien er grundlaget for folkets nationale identitet. Ja, der er endog dem, der hævder, at et folk uden historie slet ikke er noget folk. Generationer, der systematisk er gjort historieløse, kan derfor let ende med at blive fædrelandsløse. Men det indgår også i beregningerne. Processen tilstræber at forme det nye menneske, uden national bevidsthed, uden religion, uden historiske rødder, uden traditioner. Det udhulede menneske, for hvem alt er ligegyldigt. Fædrelandet skal skrottes og erstattes med den gode sociale stat. Folket skal kues til blot at være en ”befolkning”. Et tilfældigt sammenskrab. En grå lunken grød.

At være et folk betyder at have ansvar. Pligten til at overtage, bevare og videregive den fælles arv. Pligten til om nødvendigt at forsvare nationen med ild og jern og livet som indsats. Uden et folk ingen nation. Uden nation intet folk.

En ”befolkning” er nøjagtig det modsatte. ”Befolkningen” har kun bistandsloven og den sociale tryghed at være fælles om. Ligesom alummerne er fælles om asylet.

I den gode stat er der ingen mening eller mål med noget. Intet der er værd at risikere livet for. Og livet er heller ikke værdigt at risikere. Her gælder det blot om at hytte sit skind og rage til sig. Hvad kan jeg få gratis? Hvad er jeg i min ret til at få? Saml fødderne og stik hånden fladt frem og se lidt forurettet ud: Man gør klogest i at kende paragrafferne. Ellers deltager man nemlig ikke i lodtrækningen. Og så skal man i øvrigt beskytte sit dyrebare privatliv. ”Hvad er der i fjernsynet i aften?”. Bhaa, det sædvanlige. ”Skal vi ikke snart spise? Jeg keder mig”. ”Hvem har hugget mit nye pornoblad? Det finder jeg mig ikke i. nu er det nok”. ”Æv, hvor er det surt alt sammen. Jeg føler mig så tom og klam. Jeg gider ikke. Gid jeg kunne vinde i lotto”. ”Men vi har det jo trygt og godt i lille Danmark”.

En sådan befolkning, der er spændt solidt fast i velfærdsstatens åndelige jernlunge, er nem at styre og modtagelig for den sødladne totalitære ideologi, der lokker med stadig mere tryghed og nemme løsninger på alle tilværelsens genvordigheder. Det er, hvad man forstår ved slagordet: ”Uvidenhed er styrke”…”

http://danmark.wordpress.com/2008/04/13/adfærdsvanskelige-og-psykisk-syge-sluger-skolebudgetterne/ :

“…I lang tid undrede det os, at vi ofte mødte undervisningspligtige børn rundt om på gader og for eksempel på skovstierne om formiddagen. Det undrer os ikke længere. Vi er så heldige, at vi har et par skolelærere på nært hold, der nu har valgt at tage bladet fra munden og fortælle os sandheden om, hvad der sker, selvom det længe krævede overvindelse; og det er da til at forstå.

Børnene gider ikke have undervisning, og når de ikke gider, går læreren med dem i skoven, eller de tager en tur i byen. Der er ingen pligter længere; de tilsidesættes i hvert fald. Går vi til det næste trin, som følges af næsten halvdelen af alle undervisningspligtige, som vi vel ynder at fastholde det, så er valgfriheden med hensyn for eksempel fag i gymnasiet nu sådan, at der kan tildeles 200 forskellige studentereksaminer. Valgfriheden førte til værdiløshed.

Jeg skylder at oplyse at børnene og de unge er aldeles uden skyld i det, der sker.

Vold og mobning af en hidtil uset grovhed florerer frit i de danske skoler. Voldtægt, grov vold, pengeafpresning og psykisk tortur er i dag ikke ualmindelige foreteelser i en dansk skole. Børn og unge føler sig mange gange magtesløse over for de kriminelle overgreb. Foretages de uhyggelige overgreb eksempelvis af elever, for hvem sådanne forbrydelser er en naturlig del af den kulturelle baggrund, anklager lærerne med glæde voldsofret for selv at være problemet – fordi den pågældende elev ved sit nødråb forsøger at modarbejde voldsforbryderens (voldsforbrydernes) naturlige udfoldelsesmuligheder.

Princippet startede i nyere europæisk tid på dansk jord under den famøse Ritt Bjerregaard, der ikke selv kunne optages på Christianshavns Gymnasium, fordi hun havde et for lavt gennemsnit til Mellemskoleeksamen. I faget historie kunne hun til Mellemskoleeksamen ikke svare på, hvad skæbnesvangert, der ramte Danmark i 1864. Resultat: “Kunne vi ikke blive lige kloge, så kunne vi i hvert fald blive lige dumme, for lige skulle vi være”. Det var hvad hendes og Haarders enhedsskole gik ud på. Intet andet i internationalens og liberalens skønne forening. Ja, det hele fortsatte såmænd i samme gænge under Bertel Haarder fra 1982 i det nære samfunds navn. Og nu igen fra 2005 med nye tvetungede proklamationer fra samme, medens hele gundlaget ramler efter planen…”

Vi opfatter forholdene, der tilspidses dag for dag, som en trussel mod det danske folk og vore børn. Uden en massiv hjemsendelse, der i grunden kan koste, hvad den vil, vil landet forgå. Ved blot at betragte alternativet, som kører allerede, kan vi regne med mere end 150 mia. kr. årligt indtil nu, milliarder der tilmed belaster produktionen og hæmmer beskæftigelsen endnu mere og simpelthen inddæmmer den samlede afsætnings- forbrugs- og forsorgsmulighed i fremtiden. Men alligevel: DEN ØKONOMISKE OMKOSTNING ER MULIGVIS DEN MINDSTE

1) “Allerede fra de første forberedelser til Romtraktaten argumenterede Jean Monnet ihærdigt for at nationalstaterne skulle overlade magt til en gradvis opbygning af en enhed og en samling af den effektive bureaukratiske elite i Europas lande, så at man skabte et kraftfelt, hvor en union ikke længere kunne stoppes. Overgivningen af magt skulle begynde med relativt ukontroversielle økonomiske funktioner og stålproduktionen for på den måde at mindske uroen for at den nationale suverænitet blev nedbrudt. Man skulle se til at magten ikke skulle kunne føres tilbage igen. Dette garanteredes gennem traktatdoktrinen “acquis communitaire”, som sikrede, at al magt, som overførtes til EU´s samfundsinstitutioner, gjordes til permanent EU-lov, mens man samtidigt strøg den i medlemslandenes nationale lovsamlinger.”

UPI – …The alleged e-mails between Army Maj. Nidal Hasan and Anwar al-Awlaki intensified in the months before the Nov. 5 attack that killed 13 people, two sources close to the investigation told The Washington Post in a story published Saturday. The two men discussed in “cryptic and coded exchanges” how to transfer money overseas in ways that would not attract law enforcement attention, an unidentified source told The Post, adding Hasan “clearly became more radicalized toward the end.” The FBI monitored the e-mails but did not forward them to the military, government and congressional sources told The Post. Al-Awlaki, a Yemeni cleric who once lived in the United States, is considered by U.S. officials to be an al-Qaida supporter.

Apart from the above and in the Washington Post, you can’t find this news in any of the other outlets, it’s not even mentioned in broadcast news anymore. They started by saying it could have been an amazonian pygmy, then weaseled on to stress from the war the bastards never fought it and it’s too early to say anything, islam=peace, hasan was such a beautiful person and now it’s just complete silence. The media have made the assumption that we all don’t give a damn any more and would prefer the story of the dog that chased the moving car last week in Mombasa, Africa.

Here’s another story that the slimestream media have been silent on for a few days at least. Sort of like an inconvenient truth. I saw this story first over at Crusader Rabbit.

FOX News – Hackers broke into the servers at a prominent British climate research center and leaked years worth of e-mail messages onto the Web, including one with a reference to a plan to “hide the decline” in temperatures. The Internet is abuzz about the leaked data from the University of East Anglia’s Climate Research Unit (commonly called Hadley CRU), which has acknowledged the theft of 61MB of confidential data. Climate change skeptics describe the leaked data as a “smoking gun,” evidence of collusion among climatologists and manipulation of data to support the widely held view that climate change is caused by the actions of mankind.

Again, it’s not in any of our local media outlets, just on a few international ones and mainly on the blogosphere. While I’m on this subject, I wanted to point my fellow Aussies to a petition that one of our politicians in the Senate is running. Barnaby Joyce has been against the carbon tax that our prime minister and his gaggle of socialist turkeys want to foist upon the Australian taxpayers. Below is the text from his website.

To the Honourable President and members of the Senate in Parliament assembled:

The petition of the undersigned shows that we object to Australia adopting an Emissions Trading Scheme (ETS) and the Copenhagen Treaty as foreshadowed by the Rudd Government.

Your petitioners ask that the Senate reject the Carbon Pollution Reduction Scheme.

Sign the Petition. Get on there folks, they want to tax us even more, time to push back.

Spread the word on the above news stories folks and contact your media outlets, send them emails and such, tell them about the stories and dare them to report on it, if nothing else, they’ll at least read them and know that we’re not all dumb schmucks who blindly swallow whatever they decide to give us.

Protestbevægelsen har fået ret i sine centrale afsløringer om befolkningsstatistikken, fremmeudgifterne og kriminalitetens beskrivelse – uden at det indrømmes i andet end småbidder langt væk fra TV-skærmen :

Først var det en lektor i demografi (befolkningsstatistik) Hans Oluf Hansen i Berlingske Tidende den 20. august 2005, så Rockwool Fonden den 25. november 2006, så Velfærdskommissionen i referat i Børsen den 1. december 2005, og også en tidligere embedsmand, der var kommet i Folketinget, sneg sig ind og som skiltede med brudstykker af nogle kritiske kendsgerninger den 2. oktober 2006 i fire store aviser, kendsgerninger som IoD havde bragt ud til offentligheden samlet og dækkende 15 år tidligere. Hans chef Bertel Haarder sendte den nyindvalgtes politikers overvejelser i syltekrukke.

Information om Danmark så det som sin pligt uanset prisen fra starten i 1991 at vise mere ærligt, hvorledes tingene hænger sammen, og hvorfra magten reelt udøves i håb om, at de, der var holdt op med at stole på politikerne, der i øvrigt ikke har ret meget magt, ville tage bladet fra munden. Vi var selvfølgelig stærkt inspireret af de utallige bedrag knyttende sig til masseindvandringen og bedragene om EU. IoD skrev på visitkortet:

“IoD indsamler og viderebringer den politisk ukorrekte information. Mental-robotterne vil ikke kende den, fordi sandheden truer det cyberspace eller glansbillede, som autoriteterne fodrer dem med dagligt.”

Masseindvandringen: Hvordan kom de første

Projekt Europa lagt i stram tidstabel: Eurabia på faste gænger

IoD rettede især energien mod mulige pionerer for sandheden, fordi de rå statements var og skulle være politikernes. Det viste sig imidlertid, at danskerne i almindelighed var næsten ligeglade med deres lands skæbne, eller de gad/gider i hvert fald ikke bruge energi på at tilegne sig reel information, så de kunne/kan svare sikkert igen på løgnene.

Selvom dette netop var det eneste, der skulle til for, at løgnene ikke kunne viderebringes.

Det blev i stedet dansk nykultur at undvige enhver selvstændig vurdering af og stillingtagen til snart sagt alt (marionetter er vi blevet). D. v. s. hundrede procent accept af den politisk korrekte indstilling, aktivt eller stiltiende.

Der var så en hel del, der gerne ville underholdes eller bekræftes præcis som de blogbesøgende i 2009. Disse typer havde vi dengang rendende privat til kaffe og småkager i slutningen af 1980-erne. I dem var ikke noget arbejde, der kunne bringe sagerne videre. IoD valgte allerede fra midten af 1990erne ikke at bruge energi på de passive.

IoD ville have vore landsmænd til at holde op med at tie og gemme sig, og ville have dem op af lænestolene, hvor de alt for længe havde/har siddet for mageligt. Helt centralt tog IoD fra midten af 1990-erne flere problemstillinger op, end de indtil da eksisterende organisationer “i branchen” havde gjort.

At de overbeviste kulturradikalister og internationalister, som eliten og dens håndgangne består af, eventuelt skulle komme på bedre tanker, kan du lade helt ude af betragtning. Der skal voldsomt negative personlige erfaringer af multikulturel karakter til, og selv i sådanne tilfælde, er det vores erfaring, at ideologien, der grundlaget for hele deres tilværelse, ikke forkastes. I alle tilfælde ville tidsfaktoren være så altdominerende, at det meste ville være spildt i alle tilfælde. Hele deres liv bygger på en løgn og omfatter alt.

Alt peger på folk ikke tager sig sammen denne gang. Uden en folkelig front mod det værste, der starter med løgnene, kommer vi ingen vegne. Landet vil så gå tabt, inden dine små børn bliver voksne, hvis det fortsætter cirka som nu. Dette er ikke noget man kan stole på eller lade være at stole på; det er såmænd ren matematik. Danskerne og andre europæiske nationers folk skal turde at ofre lidt af deres sikkerhed, ellers kommer der ingen mærkbare ændringer i den lagte dødssejler-kurs, vurderer vi herfra.

Det var blevet tydeligt for mange, også uden for de mere eller mindre hemmelige selskaber, at det ikke kun var bedrageri og løgne om indvandringen, om arbejdsløsheden og løgne om EU fra danske politikere, medierne, fagbevægelsen, arbejdsgiverforeningerne, skoler, institutioner og f. eks. indvandrer-industrien. Næsten alle de centrale afsløringer om indvandringen kom fra nogle ganske få i “branchen”- cirka 5000 støttede med få midler og meget arbejde.

De blev officielt beskyldt for og kaldt stort set alt nedsættende, udelukkende for at lukke munden på dem, når de fortalte sandheden, der i hvert fald er det modsatte af løgn. De blev overfaldet på gaden, og når de gik til møder, modtog mordtrusler pr. telefon og fik også jævnligt trusselsbreve pr. brev, senere pr. email. De få, der havde meldt sig uden videre, var frygtløse og velorienterede individer, der ikke lod sig skræmme til at indstille kampen p.g.a. ubegavede trusler. En trussel er overflødig, hvis man ikke ændrer sit handlingsmønster. Præcis som under sidste krig.

Smædekampagnerne i gammelmarxistisk stil kørte for fuld gas. IoD tilstræbte at holde sig væk fra den gængse politik, når det ikke netop drejede sig om disse for os eksistens-spørgsmål, i hvert fald for vore børn og deres efterkommere.

Hvordan begyndte det?

Lidt om baggrunden:

Vi fortalte sandheden – det modsatte af løgn, som propaganda-medierne bringer – om bl.a. indvandringen fra Bosnien-Herzegovina 1991-1993 efter det internationale samfunds skæbnesvangre indblanding i konflikten. Vi fortsatte i 1999 med at fortælle sandheden om det, der foregik og foregår i Kosovo.

IOD startede som en protestbevægelse i begyndelsen af 1990-erne. Vi uddelte 110.000 løbesedler til alle brevsprækker i de mere end 100 områder, hvor der blev taget en flygtningeby i brug til midlertidig indhusning af de nye indvandrere, hvoraf 9 udaf 10 i dag er flyttet i dansk lejlighed eller tvangsauktionet bolig pr. diskriminerende særlov. Fra begyndelsen af 1990-erne var vi også begyndt at efterforske svaret på spørgsmålet: Hvorfor blev Danmark og Europa gjort til indvandreområder, når enhver ærlig efterhånden kunne se, at konsekvensen måtte blive nationernes opløsning efter en krig, der blev mere og mere uundgåelig?

Samtidig lagde vi mærke til at flere andre vigtige emner ikke blev behandlet troværdigt. Arbejdsløsheden, kriminaliteten, statsgælden, de europæiske integrationsbestræbelser. Der var intet reelt indhold i ret mange af nyhederne på skærmen og for såvidt ej heller i dagbladene. Det var mest form, stemning suppleret med bekræftelses-interviev – på bekostning af kendsgerninger og indhold.

Der var sket noget andet også: Noget med skolebørnene og de unge. Kundskabstilegnelsen var tilsyneladende blevet skubbet i baggrunden. Historien (f.eks.) havde man intet kendskab til. Af gode grunde, der blev ikke længere undervist i faget historie. Der var alle mulige andre problemer i samme forbindelse. Læse og skrive kunne op imod halvdelen af eleverne heller ikke efter 9-10 års skolegang.

Men det var ikke det eneste…. Hvilke kendetegn har den demokratiske styreform fået, den styreform som vi stort set alle i princippet priser. Velstanden blev udskiftet med tildelt velfærd. De formelle magthavere og de materielle ressourcer skabt af flittige og dygtige europæere blev én front i konflikten, der opstod.

En uddannelseseksplosion i Nordeuropa førte op imod halvdelen af en ungdomsårgang i 1990-erne paradoksalt nok til en studieforberedende uddannelse med endestation i den bureaukratiske sektor, en anden front. Kampen om kundskaberne eller kampen mod kundskaberne…?

En del af disse unge syntes at tro de kom op i universet – op til sandheden eller hvad overtroen ellers byder på – ved at gå på universitetet. Der skabtes de gangbare ideologier, som havde de reelle magthavernes bevågenhed og samtidig gav kandidaterne de eftertragtede kvalifikationer, først og fremmest. Alt var nyt og smart, alt var brugbart, hvis det vel at mærke passede ind i den lagte ideologibaserede plan.

Sandheden er (det,) hvad du tror på(?) (bogmanuskript)

For eksempel nationaløkonomitermerne blev efter Den anden Verdenskrig ikke forstået af ret mange mennesker. Ordene var sort snak, dyre begreber, som kun nogle få forstod efter lang tids studium. Det gav den ønskede rollefordeling. Det var der en helt oplagt, ganske selvindlysende årsag til. Der skete noget med individerne, bl.a. via opdragelsen og den usande TV- og mediekultur, og socialismen markedsførtes på ny i 1960-erne og 1970-erne, da børnene født under eller lige efter krigen var vokset til.

Nu fik Europa det skidt efter Europa-opbygningen og Den anden Verdenskrig og opgangen i 1950-erne og 1960-erne. Der er en verden uden for Europa, der kastede det formelle koloniherredømme af sig og stillede krav om en tilværelse. Aktiviteten var nu truet i et Europa – langt mere end det berettedes i medierne – et Europa, hvor alt havde været muligt. Dynamikken forsvandt tilsyneladende med ansvaret, og statsgælden voksede påny som i 1920-erne og 1930-erne. Der kunne tales om statsgælden igen som et problem, men ikke seriøst i det brede forum og slet ikke blandt tidens dagsordensættere af den politiske korrekthed.

Pludselig var statsgælden væk 31. marts 2006 – det var løgn

Ikke ganske uvæsentligt supplement fra en lokalradio 9 år tidligere

Sandheden er måske det, man kan få folk til at tro.

Der var lagt planer for et helt nyt Europa, et integreret Europa, en forbundsstat eller et statsforbund. Her kunne ansvarforflygtigelsen måske fortsætte. Vi valgte at redegøre for den del af historien, der angår de forældede økonomibetragtningers tilblivelse – fordi ét af de stærkeste instrumenter i udviklingen ligger her – og den menneskelige ulykke, der skal findes i, at alt for mange individer synes at gå til grunde umiddelbart fra starten af deres skoletid.

Europa må kæmpe for sin arv

Børnene og de unge er helt uden skyld, det skal understreges.

Der førtes en anden krig end den fysiske under Den anden Verdenskrig, en finansiel krig. Et grundigt gennemprøvet tysk eksperimental-psykologisk projekt fra 1800-tallet erobrede opdragelses- og undervisningssystemet i U.S.A. før 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig gjaldt det Europa. Der var lagt en plan for Europa, en for verden, længe forinden du blev født. Den Nye Verdens Orden eller Abernes Planet kan slutmålet kaldes alt efter smag.

Folkeskolen er brudt sammen

Folkeskolerne islamiseringsanstalter

Information om Danmark er således en kreds af danskere, der gør en indsats for at afsløre væsentlige løgne om forholdene i Danmark og Europa. Fra officielt hold lyves dag ud og dag ind. Billedet, der tegnes af virkeligheden derfra, og som demokratisk indstillede borgere skal tage bestik af, bliver mere og mere falsk.

Danmark et foregangsland, hævder en af dem vi stolede på – efter 8 årig ‘gloværdig karriere’ på de bonede gulve

Sonia

Alltid klarsynta artiklar.

http://www.samtiden.com/

Tar lite från den för att ni skall bli lockade att läsa mer.

“The Parliamentary Association for Euro-Arab Co-operation (PAEAC) grundades 1974 av politiker från dåvarande EG. Dess målsättning är stärkandet av de ekonomiska, politiska och kulturella banden mellan Europa och arabvärlden. Idag deltar 18 europeiska parlament i dess arbete. Sverige är medlem i PAEAC. År 1975 möttes organisationen i Strasbourg. I den efterföljande resolutionen uppmanade PAEAC EG:s ministerråd att prioritera populariseringen av arabisk kultur i Europa. PAEAC beklagade att europeiska skolor inte har arabisk kultur på schemat och anmodade de europeiska regeringarna att underlätta för invandrade muslimer att behålla sin etniska och religiösa identitet.
Sjutton år senare förklarade Europeiska Rådets parlament att européers bild av islam är är baserad på stereotyper. Parlamentet slog fast att det inte finns någon generell motsättning mellan islam och demokrati eller mellan islam och mänskliga rättigheter. Parlamentet rekommenderade Europas regeringar att reformera utbildningssystemen så att “A balanced and objective account of the history of Islam should be included in education curricula and textbooks”.
Både PAEAC och Europeiska Rådets parlament förefaller vara bekymrade över hur genomsnittseuropén ser på islam i allmänhet och islams historia i synnerhet. Det är inte svårt att förstå varför. Islam har väl aldrig haft ett särskilt gott rykte, men efter terroristattackerna mot New York, Washington, Madrid och London har skepsisen mot denna ideologiska horrör mer eller mindre cementerats bland normaltbegåvat folk. Detta är naturligtvis någon som Europas islamlobby är medveten om. Det är därför som man siktar in sig på att korrigera människors syn på islams förflutna. En mer positiv syn på islams historia skall, hoppas man, övertyga Europas skeptiker att skaka av sig sina tvivel och hoppa på det Eurabiska tåget.”

Finns mycket att läsa som är tänkvärt.

Mvh Varjager

typische dhimmi houding

In deel 1 van dit artikel hebben we laten zien 1) de staat van onderdrukking, vernedering en economische uitbuiting – de dhimmitude – van Joden en christenen in de traditionele Arabische-islamitische samenleving, 2) dat de status van de Joden onder de Arabische Islam slechter was dan elders (volgens Maïmonides) en 3) de lagere status van de Joden zelfs ten aanzien van de christelijke dhimmi’s in de Arabisch-islamitische samenleving in het algemeen en in Jeruzalem in het bijzonder.

Deze geschiedenis is belangrijk omdat geschiedenis nooit verdwijnt. Wanneer er een leegte ontstaat in de algemene kennis van de geschiedenis in een situatie van nationaal conflict, zouden de vijanden die leegte kunnen opvullen met een valse geschiedenis en uitvinden wat het beste hun doelen en belangen dient. Daarom is het gevaarlijk de geschiedenis te vergeten.

In diezelfde geest onderscheidt zich hier het anti-Israël discours van de professoren Walt en Mearsheimer, dat instemmend geciteerd wordt door de vooraanstaande Britse journalist, Max Hastings: “… terwijl er geen twijfel over bestaat dat de Joden in Europa slachtoffers waren, werden zij in het Midden-Oosten vaak als daders voorgesteld, niet als slachtoffers dus, en hun belangrijkste slachtoffers waren en zijn nog steeds de Palestijnen.” [John J. Mearsheimer en Stephen M. Walt, De Israël Lobby - Uitgeverij Atlas, 2007: 'Niet wetenschappelijk, smakeloos, antisemitisch...']

Deze auteurs moraliseren. Zij ontwikkelen de thema’s van schuld en onschuld. Toch is het moeilijk om er zeker van welke die historische periode is die Walt en Mearsheimer bedoelen. Is het de gehele geschiedenis of het heden of een deel van het verleden? De onbepaalde tijd, de insinuatie en het suggestieve in plaats van het specifieke of het expliciete, zijn kenmerken van hun proza. In een andere passage blijkt echter dat ze de Palestijnse Arabieren onschuldig bevinden toen Israël een staat werd.

Een derde morele rechtvaardiging [voor Israël] is de geschiedenis van het Joodse lijden in het christelijke Westen, in het bijzonder … de Holocaust… de Joden hebben sterk geleden onder de afschuwelijke erfenis van het antisemitisme… en Israël’s creatie was een passend antwoord op een lange staat van misdaden. Maar in de rand van de oprichting van Israël werden bijkomende misdaden begaan tegen een grotendeels onschuldige derde partij: de Palestijnen.

Walt en Mearsheimer geven ontwapenend toe dat ‘het christelijke Westen’ de Joden heeft doen lijden. Maar ze pleiten impliciet het Arabisch-islamitische Oosten in het algemeen – en de Palestijnse Arabieren expliciet – vrij dat zij de Joden door de geschiedenis heen schade hebben berokkend, misschien insinuerend dat de Joden zelfs niet aanwezig waren in dat deel van de wereld tot aan de 20ste eeuw. Maar we hebben in het eerste deel aangetoond dat de traditionele Arabische-islamitische samenleving de Joden in Israël en elders hebben onderdrukt, uitgebuit en vernederd. Is het daarom dat de auteurs zich rechtvaardigen zeggend dat de Palestijnse Arabieren ‘grotendeels onschuldig’ zijn ten aanzien van de Joden nadat zij de moderne wereld betraden in het midden van de 19de eeuw?

Vanaf deze tijd – de late de Ottomaanse periode – trad er een verbetering op in de status van de dhimmi, grotendeels dankzij de interventie van de Europese mogendheden. Dit was zelfs meer het geval in Jeruzalem dan op vele andere plaatsen in het Rijk. Toch bestond tijdens de Eerste Wereldoorlog de reële vrees dat de Joden in Israël dezelfde lijdensweg stond te wachten zoals de Armeniërs. In dit verband bracht de Balfour-verklaring en de internationale erkenning van haar principes weer hoop. Echter, Groot-Brittannië – dat de Joden tijdens het einde van de Ottomaanse periode in het land had beschermd – pleegde verraad aan haar Mandaat dat de Joden een Joods Nationaal Tehuis beloofde en moedigde de Arabische pogroms op de Joden soms nog wat aan. Dat begon in 1920 in Jeruzalem en werd gevolgd door een reeks van Arabische pogroms in 1921, 1929, 1936-39. Het bloedbad en ‘etnische zuivering’ van de oude gemeenschap in Hebron (68 Joden werden gedood en honderden uitgedreven in augustus 1929) wordt nog steeds met bijzondere bitterheid herdacht door de Joden in Israël en in het buitenland. Deze pogroms vonden plaats jaren vooraleer er een staat Israël was.

Het was dan ook geen verrassing dat de Palestijnse Arabische vertegenwoordigers in 1939, dus nog lang vóór de onafhankelijkheid van Israël, van de Britten eisten dat zij een einde maakten aan de Joodse immigratie. Dit gebeurde aan de vooravond van de Holocaust toen nog maar weinig landen bereid bleken om zelfs maar een symbolisch aantal Joodse vluchtelingen in hun landen toe te laten. De Britten hebben aan deze eis fundamenteel voldaan in het Witboek van voor Palestina van 1939, waardoor zelfs de poort van het internationaal toegewezen Joods Nationaal Tehuis voor de Joodse vervolgden werd gesloten, behoudens dan een symbolisch handvol Joodse immigranten. Vervolgens hebben de Arabische nationalisten, en in het bijzonder dan Haj Amin el-Husseini – de Grootmoeftie van Jeruzalem en de belangrijkste Palestijnse Arabische leider – meer dan rechtstreeks meegewerkt aan de Holocaust. Husseini had er effectief de hand in dat de vrijlating van duizenden Joodse kinderen en andere Joden in het nazi-fascistische gebieden werd voorkomen en dat de Joden in plaats van naar Polen werden gedeporteerd, waar ze in zijn woorden ‘onder actief toezicht’ zouden staan, zijn eufemisme voor de vernietigingskampen.

Het is duidelijk dat wanneer de Algemene Vergadering van de Verenigde Naties pleitte voor een ‘twee-staten-oplossing’, met name het Verdeelpan van 29 november 1947, dat de Palestijnse Arabieren nauwelijks nog onschuldig kunnen worden genoemd met betrekking tot de Joden. Noch bleken zij achteraf onschuldig. De Arabieren hebben onder leiding van Husseini, de Joden in het hele land aangevallen en vermoord als reactie op de VN-aanbeveling. Hoewel er sinds 1948 veel wordt gepraat over de Arabische vluchtelingen, is dat maar zelden het geval voor de Joodse vluchtelingen in die oorlog. De eerste vluchtelingen in de oorlog die niet konden terugkeren naar hun huizen, waren de Joden die gevlucht waren uit het Shim’on haTsadiq kwartier (in wat nu ‘Oost-Jeruzalem’ heet) op het einde van december 1947. Inderdaad konden duizenden Joden in het hele land niet terug naar huis na de oorlog.

Daarnaast verboden Jordanië en Egypte de Joden om te wonen op de Westelijke Jordaanoever en in de Gazastrook. In alle duidelijkheid: het bleek dat er uiteindelijk minder Arabische vluchtelingen waren dan Joodse vluchtelingen. Er waren aanzienlijk meer Joodse vluchtelingen afkomstig uit de Arabische landen dan Arabische vluchtelingen afkomstig uit Israël. Van het bijna een miljoen Joden in 1948 blijven er vandaag nauwelijks meer dan een paar duizend Joden over in de Arabische landen. De Arabische Liga hebben volgens hun plan hun Joodse bevolking uitgedreven nog voordat het VN-Verdeelplan was opgesteld. Zoveel valt er te zeggen over de zogenaamde Arabische of Palestijns-Arabische onschuld voor of na 1948.

Bestaande tunnel onder de Tempelberg uit de antieke periode

We slaan even de Arabische provocaties, oorlogen en terreur aanslagen uit de jaren 1950 tot de jaren 1980 over en komen we tot wat velen zagen als een nieuw begin van de Arabisch-Israëlische betrekkingen, met name de Oslo-akkoorden van 1993. In tegenstelling tot de hoge verwachtingen, werd de ondertekening van de akkoorden gevolgd door meer terrorisme, zelfmoordaanslagen, schietpartijen vanuit voorbijrijdende wagens enz., een golf van geweld die inging nog vóór Baruch Goldstein in februari 1994 29 Arabieren doodde in Hebron. Zij gaven de controle over de Arabische steden op de Westelijke Jordaanoever aan de Palestijnse Autoriteit eind 1995 – begin 1996, wat leidde tot een ongekende slachting onder de burgers in Israël. Nadat Netanjahoe minister-president werd, heeft Arafat gelogen over de Israëlische activiteiten naast de Tempelberg (september 1996), door valselijk te beweren dat de Israëliërs een tunnel groeven onder de berg, waardoor een vierdaagse mini-oorlog begon met links en rechts weer aantallen doden aan beide zijden.

Ehud Barak werd premier na Netanyahu en boodt de Palestijns-Arabische zijde ongekende toegevingen aan. Nadat hij het aanbod verwierp, begon Arafat een nieuwe golf van terrorisme die nog steeds voortduurt die begon, nog vooraleer Ariel Sharon de Tempelberg bezocht, alsof al wat Sharon ooit heeft gedaan alles zou kunnen rechtvaardigen van massamoorden, bomaanslagen of de indoctrinatie van de Palestijnse Autoriteit bevolking en dan vooral de kinderen, een cultuur aanbidden van doden en gedood worden, doordrenkt van een dierlijke haat jegens de Joden die op zich al een schending is van het internationaal recht. Inderdaad is het opzettelijk gebruik van kinderen in de strijd een oorlogsmisdaad. Symbolisch voor de situatie is de toename van het afschieten van dodelijke raketten op willekeurige burgerdoelwitten in Israëlische steden en de boerengemeenschappen sinds de eenzijdige Israëlische terugtrekking uit Gaza in 2005 en nog vóór de gedeeltelijke blokkade van kracht werd nadat Hamas in 2007 de Gazastrook had overgenomen.

Toch houden velen vandaag – zoals Walt, Mearsheimer en ook Max Hastings – nog steeds vast aan de Arabische en de Palestijns-Arabische onschuld. Toch was de bewering van Arabische onschuld, prominent in de jaren 1940 en 1950, hoewel de Palestijnse Arabieren niet dezelfden waren als de ‘Palestijnen’ van vandaag, toen zij als volk apart leefden van de andere Arabieren. In die dagen werd expliciet geargumenteerd dat de Arabische-islamitische behandeling van de Joden in het algemeen goedaardig was, waardoor de vermeende wandaden van Israël in 1948 des te weerzinwekkender werden. Dat argument werd voor het eerst al lang geleden gebruikt. Het diende om het politieke beleid ten aanzien van Israël en de Arabieren aan te sporen. Het werd altijd als een instrument gebruikt, noch feitelijk, wetenschappelijk of historisch. Het drijft op de algemene publiek onwetendheid van de echte geschiedenis, met name op de onwetendheid onder Joden en zionisten.

Uit het in het eerste deel gepresenteerde bewijsmateriaal blijkt dat door de geschiedenis heen, deze bewering niet alleen vals is geweest maar zelfs het tegendeel van de waarheid is. Dit vals begrip van de geschiedenis van de betrekkingen tussen Joden en Arabieren in Israël door de eeuwen heen, is wijd verbreid in de academische wereld, in regeringskringen en in de media. De enige manier om leugens te weerleggen is door kennis van de geschiedenis te nemen, vanaf de instelling van de dhimma, van de Joodse geschiedenis, van de Arabische en islamitische geschiedenis, in het bijzonder de geschiedenis van de Joden in het Land van Israël, in alle perioden vanaf de oudheid tot de Middeleeuwen tot aan het begin van de moderne tijd en de laatste tijd, tot aan de laatste Qassam-raket die landde op de stad Sderot. Onwetendheid van die geschiedenis kan beschouwd worden als een belemmering voor de vrede tussen Israël en de Arabieren.

Terug naar deel 1: De vergeten onderdrukking van de Joden onder de islam en in het Land van Israël.

Bronnen: Middle East & Terrorism Blog: The forgotten oppression of Jews under Islam and in The Land of Israel deel 1 en deel 2 door Elliott A. Green van 14 augustus 2009; deel 2 vrij vertaald en bewerkt door Brabosh op 20 november 2009; Elliott A. Green is een onderzoeker, auteur en vertaler die in Jeruzalem woont. Zijn schrijfsels werden gepubliceerd in Midstream [New York], Nativ en in The Jerusalem Post [Israel] alsmede in andere publicaties. Hij was mede uitgever van Crossroads, een kwartaalblad over sociale wetenschappen dat nog steeds wordt uitgegeven in Jeruzalem.