Her til formiddag var kæresten og jeg til en omgang spinning hos fitness dk på Østerbro.

Her var personalet ved at gøre klar til et af de tilbagevendende åbent hus-arrangementer, som naturligvis har til formål at rekruttere nye medlemmer.

Ud over, at der var masser af stande med informationsmateriale, træningsudstyr, bøger, DVD’er o.s.v., bed vi mærke i, at en af standene udmærkede sig ved at tilbyde morgenmad til interesserede medlemmer og gæster.

Med morgenmad mener jeg dog ikke fedtfattig yoghurt med økologisk müsli, frisksnittet frugt og grønt, fiberrigt rugbrød eller lignende, som man måske ellers ville forvente at de ville servere i et fitnesscenter. Nej, det pudsige var, at fitness dk valgte at servere tebirkes, kanelsnegle og andre former for kaloriebomber.

Bevares, jeg kan sagtens selv nyde en god tebirkes fra tid til anden (det smager jo dejligt), men at man ligefrem serverer det i et fitnesscenter kan jeg nok ikke lade være med at rynke på næsen af. Kan man virkelig det? Er det ikke dobbeltmoralsk på et eller andet plan?

Men måske er det en del af en større konspirationplan for dels at tiltrække nye medlemmer og dels fastholde eksisterende medlemmer: “Kære nye medlem, tag du en ekstra tebirkes og kanelsnegl med dig, når du nu alligevel skal til din første spinningtime”

Glenn Greenwald, amerikansk advokat og kommentator om Neda-effekten vs CIA-bildene av “enhanced interrogation”:

[H]ow is it possible for Obama to pay dramatic tribute to the “heartbreaking” impact of that Neda video in bringing to light the injustices of the Iranian Government’s conduct while simultaneously suppressing images that do the same with regard to our own Government’s conduct?

Norske medier:

Sammenlignet Obama med Bush – VG

Dansk Folkeparti markerer sig endnu en gang som et parti fyldt med dobbeltmoral, når det drejer sig om ytringsfrihed. Partiet støtter endnu engang op omkring den nederlandske parlamentariker Wilders i hans bevidste forsøg på at skabe stærke fronter mellem muslimer og ikke-muslimer. På samme måde som Dansk Folkeparti ubetinget støtter Kurt W. og hans Muhammedtegninger. Fordi ytringsfriheden er hellig for partiet. Ikke desto mere er uforståeligt, hvorfor det samme parti offentligt har udtalt, at den tidligere PET-chef, Bonnichsen, skal holde mund, for partiet er trætte af at høre på ham. Men han fører heller ikke samme korstog og simple dogmatik …

Ser på dagbladet.no i kveld at en dokumentar om aktiv dødshjelp hvor selve dødsøyeblikket vises på TV vekker avsky i England.

Det er mangt og mye man kan mene om aktiv dødshjelp, jeg for min del mener at mennesker som er i en sykdomstilstand beyond helbreding og hvor de selv ønsker det bør kunne få dø. Men dette er et vanskelig tema da det som regel er flere parter enn den døende som er involvert. Det må for eksempel være frivillig for et sykehus og dets personale om de skal bistå døden eller ei. De pårørende må også få et ord med i saken. Er alle enige er saken grei.

Så til dobbeltmoralen i nevnte sak i Dagbladet. Tenk at de kan vise at en person dør i “beste sendetid”! Vel, jeg ser ikke helt hva som er verst; å se at en dødssyk endelig får hvile i fred eller å se at en landsby bli bombet i filler med uvisst antall døde? Å se innslag fra fattige land hvor sulten rår og sykdommene herjer, hvor du med sikkerhet vet at noen av barna du så  i TV-innslaget nettopp garantert går en sikker død i møte?

Døden er en naturlig del av livet. Akkurat som det å leve er det. Hvis vi kan se inngangen på livet på TV bør vi også få se utgangen.

“Vi ønsker ikke inntekter fra noe som skaper avhengighet. I det øyeblikk det blir dokumentert, vil vi enten arbeide for å få modifisert automatene eller kutte dem ut, sier Tokle. “

Dette sitatet er hentet fra en artikkel på VG.no angående bingoautomater i Arbeiderpartiets kontorer. Det ble utalt av Rune Tokle sekretær i Oslo arbeiderparti. Dagbladet kjører også en lignende artikkel.

Jeg er ikke helt sikker på hvor jeg skal begynne når det gjelder hva som er galt med dette sitatet. Om det når er slik at arbeiderpartiet ikke ønsker inntekter fra ting som skaper avhengighet, burde jo dette også gjelde staten ikke sant? Det er jo tross alt arbeiderpartiet som har vært er stort sett hver eneste regjering siden krigen.

Det har selvsagt vært tider der andre partier har vært i kontroll, men avgiftsran er stort sett et arbeiderparti område er det ikke?

Så for å gå videre, om det er så at arbeiderpartiet finner det uetisk eller noen i den retningen at de håver inn på folks avhengighet. Hvorfor har vi da avgifter på alkohol og tobakk, begge disse stoffene er avhengighetsdannende er de ikke? Blir ikke det brukt som en av grunnene for avgiftene?

Bladet Health utførte i 1990 en undersøkelse hvor de sammenlignet hvor stor del av folk som blir avhengige av forskjellige stoffer.

Nicotin: 85% eller høyere sjanse for å bli avhengig. Dette vil tilsi at mellom 8 og 9 av 10 blir avhengige.

Alkohol: 75 – 84% sjanse for å bli avhengig.

Til sammenligning så er Marijuana eller Hasj listet på under 25%, sammen med blant annet ecstasy og LSD. Ja du leste riktig, du har større sjanse for å bli avhengig av alkohol eller tobakk enn du har av LSD og Ecstacy.

Men så er jo det andre former for avhengighet som for eksempel at man er avhengig av bilen. Jeg er det blant annet fordi det går totalt to busser om dagen her hvor jeg bor. Jeg har også 6 mil pendling til jobben uten mulighet tik å benytte kollektivtraffik. Så ja, jeg er avhengig av bilen.

Alle mennesker er jo avhengige av mat, vi dør jo tross alt uten. Likevel har vi avgifter, også kjent som; MVA, Moms og Merverdiavgift. Jeg nekter ikke på at jeg er avhengig av mat.

Det ser for meg ut som politikere og spesielt da de som liker å kalle seg “sosialister” anser at det er greit så lenge ingen vet det.

“What they don’t know, can’t hurt em” vet du.

Kilder:

http://www.health.com/health/

http://everything2.com/index.pl?node_id=1331125

Så er det på’n igjen med halleluja homo baluba igjen. Et homofilt par har fått partnerskapet sitt velsignet i en improvisert kirkelig handling i Kampen kirke i Oslo. På blogger, i debatter og i kristenpressen spruter hatfråden.

Igjen demonstreres dobbeltmoralen som preger store deler av homohaterne på høyre fløy. For hva kreves? Jo, at biskop Kvarme straks må få avsatt sognepresten i Kampen menighet fordi hun har vært ULYDIG.

Tenk det. Og dette kommer fra den samme fløyen som SELV oppfordrer til – sågar truer med og i ytterste fall organiserer – ulydighet mot biskoper de ikke liker.

SELV vil de med største selvfølgelighet ha anledning til å kunne “frasi seg tilsyn” som det heter hvis bispen skulle være kvinne, såkalt liberal eller begge deler. Det betyr i klartekst at de nekter å forholde seg til sin egen arbeidsgiver. Og de forventer at det skal være helt greit.

For dem selv. Men ikke for andre.

Nei, derfor tenker jeg at vi skal lytte til det som kommer nå, og lære av metodene som de konservative anbefaler for prester som ikke vil bøye seg for biskopene sine: Gi dem fyken! Rett og slett.

Jeg ser også at de to det gjelder og deres venner omtales i de mest nedsettende ordelag. De blir tillagt de voldsomste motiver, som om dette er en bevisst, aktivistisk handling fra ondskapens representanter for å ødelegge Kristi kirke.

Og jeg spør: Hvorfor klarer man ikke – uansett teologisk horisont - å se at det faktisk handler om mennesker som er villig til å trosse noe så knusende og ødeleggende som de rettroendes hat og forakt, bare for å få samlivet sitt velsignet av Gud i Guds hus?

Det er i virkeligehten et voldsomt sterkt vitnesbyrd om en svært slitesterk og armert kristen tro.

Så sterk at det nesten er et gudsbevis i seg selv.

Amen. Og til lykke!

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden

Så sikkert som Tv-avisens tekniske uheld, opstår med mellemrum røret. Et par af Gyngemosens sarte mimoser bliver stødt på manchetterne og straks har vi balladen.

Jeg tænker på problemet omkring reklamerne på sportsarenaer, der via fjernsynstransmissioner fra badmintonstævner, fodboldkampe, nævefægteopgør, gynmastikopvisninger eller andre idrætsbegivenheder, ryger med på skærmen ude omkring i de små hjem. Hvilken helligbrøde, mener mimoserne, slår syv kors for sig og truer med aflysning, sort skærm og gabestok.

Har man ikke opfattet, at en stor del af Tv-kiggerne, enten fordi de bor så Tyskland kan tages direkte, eller fordi de er tilsluttet en antenne/kabelordning, daglig får reklamer på skærmen. Og ved man ikke, at flere og flere, også af de hjemlige idrætsgrene, har bevæget sig over i professionalisme, og at reklame- og sponsorordninger er grundlaget for, at idræts”forretningen” kan køre rundt. Det er nu i øvrigt også for mange af de idrætsgrene, der ikke (endnu) har bekendt sig til professionalismen.

Fremfor at stille sig an som det er tilfældet, skulle Danmarks Radio være lykkelig for idrætslivets sponsorordninger og reklamer. Tog frivillige og ulønnede ledere sig ikke også denne opgave på og derved, ved timeres og dages indsats skabte et økonomisk fundament, måtte monopolet betale helt andre beløb end de ofte rene spotpriser, der i dag er tale om, for at sikre sig – og seerne – noget af det bedste fjernsynsunderholdningsstof der gives, nemlig topidræt af mange slags.

Hvad vi dog har oplevet

Hvad har vi så oplevet i den seneste tid? En DR-sportschef Finn Heiner, der ifølge Berlingske Tidende, siger: ”Blot én eneste ulovlig reklame… giver sort skærm”. ”Vi har politisk opbakning til at sørge for, at EBU-reglerne bliver overholdt. Danmarks Radio vil sende en medarbejder til Rom for at påse, at det sker. Skulle nogen annoncør bryde reglerne overvejer man i DR, om man skal ”hænge synderen” ud, inden man går i sort”.

Fulgt op af en Radiorådsformand, Ole Espersen (A), der overfor Politiken i oktober har tilkendegivet: ”… ansvaret for reklamerne og den mulige afbrydelse af transmissionen ligger hos de firmaer, der formidler dem”.

Man tør påstå, at her er der ikke alene tale om magtfordrejning så det klodser, men også om statsmonopolet ligefrem truer enkeltpersoner eller dele af det frie danske erhvervsliv med gabestokken. Tiltalende, ikke!

Den politiske opbakning

Beklageligvis må man medgive Finn Heiner, at han har den ”politiske opbakning”. På programudvalgsmødet den 14. oktober forlangte jeg spørgsmålet taget op – også i lyset af, at en planlagt transmission fra en uofficiel badmintonlandskamp mod de fremragende kinesere på det tidspunkt var truet (og senere kun blev gennemført fordi Badmintonforbundet bøjede sig for et urimeligt DR-krav og dermed led en økonomisk bet). Jeg ønskede at konstatere, hvem der stod bag ”opbakningen”.

At det først og fremmest var formanden for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund, Bøge E. Nielsen, og hele den fløj af socialister overrasker ikke. Men at Rådets PR-syge næstformand, Venstres Jørgen Kleener, der ellers forsøger at score billige points ved at rejse land og rige rundt og forkynde Venstreevangeliet: bryd monopolet, opret et frit TV 2, var med i Heiners opbakningsgruppe vil måske undre én og anden. Men sådan kendes Venstre jo. Der siges eet på vælgermøderne, men stemmes for noget helt andet, når beslutning skal træffes. Efter PU-mødet udtalte Kleener til pressen (citat efter Aktuelt den 15. oktober): “”Reklamefolkene skal ikke lege kispus med DR længere. Nu må de have at vide, at de er årsag til transmissionsstop, hvis de ikke holder op”.

EBU bureaukrati

At Jørgen Kleener på mødet henviste til nogle EBU-regler (EBU = Den europæiske Radiounion) gør ikke stort. Dels er det velkendt, at andre lande gør hvad der passer dem, dels burde det vel også, (navnlig) for en repræsentant fra et parti, der vedkender sig det ”nære samfund”, være indlysende, at nogle tilfældige EBU-bureaukrater, siddende rundt omkring i deres elfensbenstårne, ikke skal kunne diktere, hvad danske licensbetalere kan tåle at se på skærmen.

”Kan vi dog ikke snart blive fri for al det pjat og alle de barnagtigheder, som emsige og bedrevidende beskyttere af folket stabler sammen under foregivende af at ville håndhæve nogle principper, som den civiliserede verden har lagt bag sig? Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden”.

For nu afslutningsvis at citere en leder i Jyllands-Posten.

Torben Zinglersen, Fremskridtspartiet, medlem af Radiorådet

WWW.FRP.DK

Læs også: Afskaf licensen til Danmarks Radio:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/30/afskaf-licensen-til-danmarks-radio/

USA er helligt. USA er et land hvor man opfører sig pænt, man drikker sig ikke fuld og man ryger ikke på offentlig vej. Det er forbudt at gå uden sko, også selvom det er godt vejr, og man må heller ikke være højtrystet eller bande på åben gade. I dette hellige land bor jeg nu… Jeg ryger i det mindste ikke!

Keep your voice down Miss

På vores første tur til Safeway, den store supermarkedsgigant, opdagede jeg et skilt, og det var ikke et hvilket somhelst skilt, det var ordensreglementet for færden i området. Herunder stod alle de ting der var forbudt listet op. Bl.a. må man ikke gå barfodet i området, man må ikke tale højlydt eller bande. Man må heller ikke tage billeder, dog med den undtagelse at hvis det er feriebilleder må man godt. For det første, hvem gider tage billeder af et røvsygt suprmarked hvis det ikke er for at indklistre mor, far og isindfedtet barn i forgrunden? Og for det andet er det jo ikke fucking CSI’s hovedkvarter men et supermarked! Come on siger jeg bare…

Do not drink Miss

I det lille shoppingområde med de mange regler ligger også en liquor store. Her hænger et andet fint skilt der har følgende tekst: “Do not enter, unless 21″. Og da jeg jo ikke kan løbe fra min beskedne alder af 20 år må jeg pænt stå udenfor og vente mens Bjørn og Kamil gør weekendens indkøb. Og så tænker du sikkert – jamen hvornår har Camilla nogensinde rettet sig efter så intetsigende og drukhæmmende regler!? Ja det er skam ikke fordi jeg er faldet af på den, der står fandme en vagt i døren der tjekker ID som om det var et diskotek man forsøgte at komme ind på! (Og ja, jeg har tjekket, der er ingen bagindgang hvor man kan lave en sniger).

The joy of the double standards

Så i dette land der er så helligt, hvor ingen lider og ingen gør dumme ting, må man alligevel køre bil når man er 16. Og siden alle barer lukker kl. 02 (for igen – det er jo et ordentligt og propert land) drikker alle igennem så de kan nå en vis form for fuldskab inden sidste udskænkning. Og jeg, som kan køre bil, som må køre bil, må ikke eje eller købe en. Jeg er ansvarlig nok til at køre en ren dødsmaskine rundt på de amerikanske veje men jeg kan så sandelig ikke håndtere pengesager, det ved alle. Alle ved også hvor utrolig farligt det er at nyde de 30 graders varme med bare fødder, tænk bare hvilken rollemodel det er for de små amerikanske juniorer. Nej det går virkelig ikke her i USA, det kan man nok forstå, og hvis man ikke forstår det må man holde sig væk fra Safeway!