Mine første tøvende skridt på vej til kritisk forbruger trådte jeg på e-nummerguiden. Nu skulle jeg dælme vide, hvilke e-numre jeg skulle holde mig fra og hvilke, der var i orden. Det var overvældende og slet ikke så hurtigt gjort som jeg havde regnet med. Der er mange e-numre og det er ikke til at huske alle dem, der er markeret med “undgå stoffet”. Min hjerne er i hvert fald bedre gearet til at huske telefonnumre end e-numre. Nuvel, for at komplicere det yderligere, er mange producenter gået over til at angive tilsætningsstoffernes navne i stedet for deres e-numre, så forbrugeren nu skal kende både e-numre og navne.

Men altså en absolut anbefalelsesværdig side, der dog kræver, at man sætter tid af til at kigge den igennem. Udover selve e-nummerlisten er baggrundssiderne også et besøg værd, her finder man blandt andet ”Tips til at mindske forbruget af E-numre”. Og så har siden en søgefunktion, hvor man kan søge både på et tilsætningsstofs e-nummer eller navn og på vurderingen. Man kan eksempelvis vælge kun at se tilsætningsstoffer, med vurderingen “formodentligt harmløst”.

De første besøg er måske både forargende og frustrerende, til gengæld er man bedre rustet til at styre udenom de værste tilsætningsstoffer, når man har “vendt” e-nummerguiden.