Dersom du trodde at Møre og Romsdal er landets eksportfylke nummer en, så stemmer ikke det. Hordaland er foran. Møre og Romsdal står for i overkant av ni prosent av Norges eksport, og fisk er det det går mest av. Nordvestlandet er Norges kreative hjørne, sier vi. Det er mye rett i påstanden, men det skal gjøres svært få feil av strategisk karakter før postulatet blir tomme honnørord.

En rapport lagt fram i Oslo tidligere i vår viser klare svakheter ved den tradisjonsrike møbelbransjen vår. Flere av stolbeina er i tynneste laget, og klyngedefinisjonen passer ikke så godt som det burde på møbelsektoren vår. Denne uka sprakk nyheten i Sunnmørsposten om at også lamineringsproduksjonen som var tenkt lagt til Sykkylven, flagges ut av landet.

Det er den maritime klynga som er navet i næringslivet i regionen, her finner vi en dynamikk som i seg selv gir framdrift og som skaper arbeid, rikdom og mulighet for ny utvikling.

Norge har tre internasjonale næringsklynger, ifølge BI-professor Torger Reve: Energi, maritim sektor og sjømat. Alle disse ligger på Vestlandet.

Veldig mye av verdiskapinga skjer utenfor det befolkningsmessige tunge østlandsområdet. Kristiansand er ledende på boreteknologi, Stavanger på olje- og offshoretjenester. Haugaland og Sunnhordaland er ledende på supply- og offshoretjenester, Bergen på shipping, forskning og utdanning.

Det er den maritime klynga som er navet i næringslivet vårt her på Nordvestlandet, her finner vi en dynamikk som i seg selv gir framdrift og som skaper arbeid, rikdom og mulighet for ny utvikling. Ålesund er blant de ledende på sjømat (35 prosent av norsk eksport av sjømat skjer fra fylket vårt), mens Sunnmøre som sådan er ledende på maritim industri.

Hvordan styrke Nordvestlandet enda mer, og sikre at vi fortsatt henger med i teten i konkurransen med oljeomlandet til Stavanger og it- og finansklyngen rundt Oslofjorden?

“Paradoksalt nok ligger varige konkurransefortrinn i en global økonomi mer og mer i lokale forhold: kompetanse, relasjoner og motivasjon som fjerntliggende konkurrenter ikke kan stille opp med.” Ordene tilhører Harvard-professor og ledende klyngeteoretiker Michael Porter. Han er blant dem som peker på hvorfor sterke, lokale klynger skaper konkurransefortrinn som gjør miljøer ledende internasjonalt. Interessant nok er kompetanse helt sentralt i klyngeteorien. Kompetanse er grunnmuren i byggverket vårt.

Da Sunnmørsposten var med å dele ut næringslivsprisen til ODIM i vinter, holdt professor Torger Reve et interessant foredrag, der han pekte på “Det store globale T-slaget”: Framtidas vinnere er de som kaprer til seg t-ene talenter, teknologi og toleranse. Den menneskelige kapitalen i form av talenter lokkes av god utdanning, spennende virke og heri ligger også “toleranse”: et utvidet kulturelt begrep som beskriver et samfunn som er åpent og inkluderende, og som gir innbyggeren det han ønsker av kulturelt og åndelig påfyll.

For å vinne må Nordvestlandet skaffe seg et universitet, slik Stavanger har gjort. Legg all kniving til side og bygg opp høgskolene i Volda og Ålesund til å bli noe som – formelt eller uformelt – framstår som et fullverdig universitet. Det er jobb nummer en dersom Nordvestlandet også i framtida skal slåss om virkelig å være det kreative hjørnet av Norge.

L/C adalah fasilitas yang dikeluarkan sebuah bank untuk memfasilitasi transaksi jual-beli yang biasanya dengan nilai transaksi yang besar. Dengan cara, Bank membekukan sejumlah uang milik pembeli sebesar nilai yang tertera di L/C dan hanya dapat dicairkan oleh penjual apabila transaksi barang sudah selesai. dan kedua pihak men L/C  ini demi keamanan transaksi dari kecurangan pihak penjual ataupun pembeli. Biasanya nilai transaksi yang menggunakan L/C adalah transaksi dengan nilai besar dan memiliki resiko besar sehingga keamanan menjadi hal yang penting. Jenis transaksi yang termasuk kategori besar biasanya adalah transaksi export, import.

Adressen for den nye e-conomic blog er blog.e-conomic.dk.

Endnu et firma giver op.

Af en uhyggelig korrespondance med en marmorfabrik i Danmark og en forhandler i USA, som er blevet forelagt Fremskridt, fremgår det, at den megen cand.polit. snak om produktions- og eksportfremmende foranstaltninger ikke har realiteter bag sig. De sløve levebrødspolitikere lader tingene gå, som de kan og lader både fem og syv være lige.

Den amerikanske forhandler vil vide, hvornår han kan regne med næste sending, og det danske firma svar bliver:

De spørger i Deres brev, hvornår De kan forvente næste sending, men det er os ikke muligt at kunne svare herpå endnu. Som forholdene stadig udvikler sig her i Danmark, er det faktisk umuligt for os små virksomheder at kunne producere. Som jeg meddelte i mit forrige brev, er det stadig ikke muligt at skaffe den fornødne arbejdskraft på grund af skattetrykket – folk vil simpelthen ikke arbejde mere end lige højest nødvendigt. Før vi får velordnede politiske forhold her i landet, før er der ingen løsning.

Nu er det særdeles vanskeligt i vor produktion, som jo for størsteparten er håndarbejde, dette arbejde skæves der til, det giver ikke penge nok.

Således ligger det, vi vil stadig se hen til at komme i gang igen, hvilket også vil ske, hvis vi kan få den altødelæggende regering (Socialdemokratiet, red.) ud og Glistrup sat til styret.

Fremskridtspartiet

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/18/produktion-og-velstand-2/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / august 1973 / 1. årgang

Assalamualaikum dan Salam sejahtera buat semua.

Hern..apa mood hari ni agaknya ya? Cuaca di KL nampak mendung ..tapi tengahari tadi memang sangat panas!

Macam biasa, hari sabtu dan ahad saya dihabiskan di ofis untuk buat kerja kerja marketing dan sebagainya. Hanya Sabtu dan Ahad yang paling berharga buat saya untuk uruskan hal hal perniagaan. Tengok wayang, mancing, lepak, jalan jalan dah diberhentikan buat sementara waktu.hehe..

Minggu lepas saya sibuk mendapatkan bekalan udang putih/vannamei dan yellow fin tuna untuk di eksport. Memandangkan kuantiti yang diperlukan sangat banyak sampai main kontena, sakit jugak kepala nak mencari stok. Untuk makluman anda, Malaysia adalah antara pembekal dan pengeksport terbesar sektor makanan laut/seafood ke Dubai dan Eropah.

Selain dari Komputer Laptop, alatan Pejabat,Grafik Design, Priting dan agro farming, kami di Enigma Global Solutions juga membekal ayam kampung, itik, telur itik, udang putih dan sebagainya produk makanan fresh & frozen =) Ini adalah sebahagian dari usaha kami untuk lebih berdaya saing dan maju dalam bisnes terutamanya trading.

Hopefully, everthing will be fine by the end of this month. Dah nak masuk tahun baru ni, semangat berniaga, bekerja dan kehidupan buat dah lain skit. Umur semakin meningkat dan pengalaman lalu banyak mengajar dan mematangkan kita. Kepada sahabat-sahabat Trio M – Syak & Sapik ! teruskan usaha kita, takda benda yang datang bergolek – yang penting kita semua terus berusaha tanpa jemu.

Apa yang terbaru di Enigma Global Solutions? Kami dah update blog http://enigmags.wordpress.com dan akan di update ke web yang lebih FRESH dalam masa terdekat. Senarai gambar dan produk pun dah dimasukkan.

Itik pulak apa cerita? Ibu ibu itik kami di ladang sedang bersiap sedia untuk bertelur, semuanya dah matang dan dada makin besar..hehehe..pada fasa pertama telur nanti tak berapaa besar sebab permulaan. Tapi insyaAllah, dengan formula dan petua yang ada kami akan memastikan telur yang dihasilkan di ladang kami adalah berkualiti tinggi dan dapat memenuhi kehendak pasaran. Buat masa ini senarai pembeli adalah terdiri daripada pengusaha telur masin, dan syarikat trading. Kami masih mencari jenama yang sesuai untuk produk itik kami. Apa agaknya ya? ada cadangan ke..?hehe

Semangat saya semakin berkobar kobar untuk “BUAT YANG TERBAIK” dalam bisnes dalam 2009 nanti. Semoga segala perancangan Enigma Global Solutions & Trio-M akan dipermudahkan oleh yang Maha Esa hendaknya. Saya juga mendoakan yang terbaik buat anda. Sama-sama kita mencari rezeki yang halal dan berkat.

Opss sebelum terlupa, kepada kawan kawan yang berniaga di Ebay dan lelong.com.my..amcam sale menjelang Krismas ? mesti gempak kan..apa pun tahniah saya ucapkan dan teruskan perjuangan. Mungkin saya pun boleh berguru dengan anda satu hari nanti.hehe

Saya akan terus memasukkan artikel dalam Bahasa Malaysia dan English dalam blog ini supaya lebih Interaktif.

Misundelsesfølelser er drivkraften bag masser af de lovparagraffer, hvormed Folketinget tildænger land og rige. Det stikker i øjnene, at Petersen har det bedre end Hansen. Virker Petersen indenfor det private erhvervsliv, er Folketingets domininansgrupper af offentligt aflønnede meget hurtigt klar til at stjæle Petersens fordel fra ham.

Her har vi hovedmotivationen bag kapitalvindingsskatten. I mange år har vi måske haft råd til at leve med denne indrømmelse til den herskende klasses sadisme. Nu går den imidlertid ikke længere, efter at olieproducenter, råstofleverandørlande og Hartling-regeringen (V, red.) i uskøn treenighed har tilvejebragt kæmpevalutadeficit (Deficit = det at regeringen bruger flere penge end den får ind via skatter og afgifter, red.), rekordinflation og storarbejdsløshed.

Kapitalvindingsskatten forstærker nemlig de nævnte samfundssygdomme. Forklaringen herpå er, at samfundsøkonomien bliver sundere og stærkere, hvis virksomheder, faste ejendomme og andre kapitalgoder til enhver tid ejes af dem, som bedst formår at få noget produktivt ud af dem. Kan Folketinget ikke lave noget godt, bør det i al fald lade være med at vanskeliggøre kapitalgodernes frie omsættelighed.

Det er imidlertid lige præcis dens fremmeste virkning af kapitalvindingsskatten. Rundt omkring i Danmarks erhvervsbedrifter – i landbrug som i byerhverv – sidder der indehavere, som ikke længere er på toppen med at følge udviklingen. Imidlertid holder kapitalvindingsskatten dem stavnsbundne til bedriften, fordi de ikke ved at sælge den vil kunne klare resten af deres og deres familiers tilværelse, når staten skal skære den fede luns af afståelsessummen, som kapitalvindingsskatten vil udgøre.

I mange andre virksomheder sidder unge driftige folk, som er velegnede til at overtage større bedrifter, men som hindres i naturlig vækst af, at deres kapitalgrundlag vil blive åreladt, hvis de giver sig ud på den i forvejen, for pengebeholdningen, stærkt belastende disposition at flytte virksomheden til større og bedre forhold.

Hvis Danmark havde tabt en krig, kunne man forstå, at fjenden havde påtvunget os en kapitalvindingsskat som den, vi nu har, for at hindre, at vi igen kom på fode. At vi frivilligt har påtaget os den udfordring, at skulle kæmpe med en så samfundsskadelig indretning som kapitalvindingsskatteloven, er kun forståeligt, når man erindrer sig Folketingets specielle sammensætning og baggrund.

Når erhvervslivet hindres i – på hensigtsmæssig måde – at skabe fornuftige arbejdspladser, er det umiddelbart klart, at vi får vækst i arbejdsløsheden og forringede muligheder for valutaskabende erhverv. På lidt længere sigt er det imidlertid også samfundets evne til at opretholde sociale indretninger, det går ud over. Fra folkepension til børnehospitaler kommer jo alt i den sociale sektor fra, hvad forretningen Danmark kan yde. Når man binder forretningens ene hånd på ryggen, er arbejdsresultatet naturligvis tilsvarende lavt.

Når udbuddet svigter, stiger priserne. Dertil kommer, at de virksomhedsoverdragelser, der finder sted, også kommer til at ske til stærkt forhøjede priser. Dels fordi kapitalvindingsskatten afskrækker de nuværende indehavere fra, at sælge så tidligt, som de ellers ville. Dels fordi sælgerne i deres prisforlangender indkalkulerer, hvad de med eller uden føje forestiller sig, at skulle udrede i kapitalvindingsskat.

Det er i sandhed en indsats til landets frelse, Fremskridtspartiet har gjort ved at fremsætte et lovforslag, som med 3-4 linjers tekst beordrer øjeblikkelig totalophævelse af kapitalvindingsskatten.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/zarens-kur/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 5. september 1974 / 2. årgang

Kristeligt Folkeparti svigter erhvervslivet.

I 1948 var det danske renteniveau under 5 %. Ved indgangen til firserne var den effektive rente vedr. realkreditobligationer tæt oppe ved 20 %. Firserne vil nå et renteniveau over 20 %, når boliger, uddannelse, eksportproduktion og den offentlige aktivitet skal finansieres. Kristeligt Folkepartis gruppeformand Christian Kristensen påberåber sig, at hans parti har sikret rentenedgang. Alle andre siger, at renten stadig stiger og stiger.

De mange landbrugere, der hver måned går konkurs i Ringkøbing amt, hvor Christian Kristensen er valgt, kan derfor som TAK for deres stemme på Christian Kristensen sige, at til gengæld fik man en samfundsødelæggende højrente.

De forenede forligspartiers bedste og sikreste middel til ødelæggelse af velfærdssamfundet Danmark er fortsat kørsel på højrenteniveauet.

Redaktionen

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/dig-dejlige-danmark…/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 5. juni 1981 / 9. årgang

]]> http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/tilbagebetaling-af-udlandsgaelden/ Mon, 01 Sep 2008 11:01:08 +0000 fremskridtdk http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/tilbagebetaling-af-udlandsgaelden/ Tilbagebetaling af udlandsgælden

FREMSKRIDT 1980-1 side 12 redegjorde for Danmarks valutagæld pr. 1. januar 1980.

Den eneste anstændige vej at komme ud af gældsmoradset på er selvsagt at producere tilstrækkeligt mange danske varer og sælge dem til konkurrencedygtige priser på de udenlandske markeder.

Men hvor mange måneders eksport skal der til for at dække vor nettogæld?

Disse tal fortæller, hvordan udviklingen er gået, mens de såkaldte ”realistiske” partier har bragesnakket om, hvor enormt ”ansvarlige” de er ud i egen formening.

Tallene må ikke forstås på den måde, at ”blot” vi fordoblede eksporten i 14 måneder, var gælden ude af verden, og vi kunne derefter falde tilbage til hidtidig ryggeløshed.

For det første har folketingsflertallet tilrakket dansk økonomi sådan, at der er kommet et væld af indbyggede underskudsmekanismer.

For det andet vil en eksportforøgelse nødvendigvis også kræve en merimport. Og det, vi jo gerne skulle opnå i løbet af kort tid, er at få eksporteret for ca. 130.000 millioner kroner mere, end vi importerer. Kun derved klarer vi gælden, renten herpå og opsparingen af den nødskilling på ca. et kvartals import, som det i en urolig verden ville være passende at have som et minimum nettotilgodehavende i udlandet for et land som Danmark.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 3. marts 1980 / 8. årgang

Adressen for den nye e-conomic blog er blog.e-conomic.dk.

Adressen for den nye e-conomic blog er blog.e-conomic.dk.

Bladet DANSK INDUSTRI har igen i sit februarnummer en leder, som er værdig til viderebringning.

Lederen lød som følger:

I det gamle Rusland udbrød engang en koleraepidemi. Landets læger rejste hen til de distrikter, hvor epidemien rasede. Dér, hvor epidemien havde særligt hårdt fat, kom der naturligt nok flest læger. Lægerne gjorde, hvad de kunne for at bekæmpe epidemien. Desværre var der ikke læger nok i landet, og derfor var det svært at bekæmpe epidemien.

Men så fik regeringen den idé, at den også ville gøre noget ved det syge land. Zaren sendte en minister ud for at undersøge sagen. Ministeren kom tilbage til Zaren og fortalte om sine observationer ude i landet. Jo flere læger der er i et distrikt, desto mere kolera finder man, berettede ministeren. Sagen er klar, svarede Zaren. Skal vi redde landet fra kolera, må vi slå lægerne ihjel. Det gjorde man så. Det var Zarens kur.

Flere århundrede senere fik et lille land en syg økonomi. Landets gæld voksede og voksede, fordi eksporten ikke kunne følge med importen. Landets industri gjorde, hvad den kunne for at producere varer, som blev eksporteret, eller som kunne overflødiggøre import. For at kunne producere måtte industrien købe råvarer, maskiner og energi i udlandet. Naturligt nok var værdien af industriens produktion større end den import, der var nødvendig for at producere. Industrien hjalp derfor den syge økonomi. Desværre var der ikke industri nok i landet, og derfor havde økonomien svært ved at blive rask.

Men så fik regeringen den idé, at den også ville gøre noget for at helbrede den syge økonomi. Man sendte ministre rundt i landet for at se på sagen. De kom tilbage og fortalte, hvad de havde set. Vi har lagt mærke til, at industrien køber en masse i udlandet, maskiner f.eks., og så bruger den energi, som også koster udenlandsk valuta. Sagen er klar, konkluderede regeringen. Skal vi redde landets syge økonomi, må vi slå industrien ihjel.

Regeringen satte en plan i værk.

Først lagde man ekstra skatter på de virksomheder, der ville købe maskiner og den slags. For som man sagde: ”Der importeres en grusom masse maskiner”.

Så sørgede man for at de, der havde maskiner, eller som overvejede at købe nogle trods de ekstra skatter,blev i vildrede med, om de i fremtiden kunne få strøm til deres maskiner.

Til sidst lagde man ekstra skat på strøm til maskinerne og anden energi til produktionen.

Det var regeringens kur.

Dansk Industri

2011-udgave af gældstælleren fra Dansk Industri:

 http://di.dk/Opinion/offentligefinanserogvelstand/Pages/offentligefinanserogvelstand.aspx

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 3. marts 1980 / 8. årgang

Nutidens skatteborger tvinges tilbage til Gør-Det-Selv-niveauet.

Skattetrykket har ført os 50-75 år tilbage til den tid, da man gjorde tingene selv, vaskede, syltede, bryggede, dyrkede have, og i det hele taget levede i den lykkelige tilværelse, da det kunne betale sig at bestille noget.

Med andre ord - det stolte fremskridt, velfærdssamfundet, alle de mange goder, som vore bedsteforældre ikke kendte: Biler, Vaskemaskiner, køleskabe, frysebokse, elektriske komfurer, fjernsyn og radio og tusinde andre tekniske vidundere, de betales i dag med et skattetryk, der for den jævne borger svinger omkring 50% af den samlede indtægt plus 15% moms af næsten alting og et varierende tal for “andre afgifter”, alt afhængigt af, hvad man ryger, drikker og kører op, hvis man da ikke er så fræk at man spiser ispinde og chokolade eller endog anvender elektriske pærer og grammofonplader.

Hvis en familie har en almindelig vogn og bruger den af og til (og ikke kan skrive af på den til erhvervsformål), koster den ca. 8.5000,- om året. Hvis mand og kone ryger 20 cigaretter tilsammen om dagen, koster det godt 3.500,- afhængigt af mærket. Drikker man to pilsnere og to sodavand om dagen, bliver det ca. 2.000,- kr. Det bliver sammenlagt en udgift på 14.000 kr. For at betale dette skal familien tjene det dobbelte – altså 28.000 kr. Heraf tager staten yderligere afgifter og moms til et beløb af 10.000,- kr. Med en slidsom bjerget indtægt på kr. 28.000 erhverver man sig altså såkaldte luksusgoder for kr. 4.000,- netto

Skattetrykket betyder, at der i dag er store besparelser at hente på alt, hvad man kan fremstille selv – ikke blot øl og vin -, men den fingernemme, der kan klare reparationer og hende med de grønne fingre, der kan dyrke urter og blomster -, de er guld værd i familien, fordi de skaber reelle værdier – nettoværdier – renset for avance til handlende og håndværkeren, renset for moms og andre afgifter og først og fremmest renset for den firdobling af værdien, som den almindelige kildeskat i gennemsnit medvirker til.

Dette er bagsiden af den teknologiske medalje, eller skal vi sige teknokratiske (planlægning og styring af samfundet, red.). Det fuldgyldige bevis for at vi som troldmandens lærling fik tingene til at danse, men de dansede fra os. Økonomerne var ikke så dygtige som teknikerne, og nu står vi begge parter i en situation, hvor de må erkende, at vel var fremskridtet skønt, men vi var ikke voksne nok til at administrere det.

Vi er bragt tilbage til bønders og håndværkeres Gør-Det-Selv-samfund. Nu kan hænders arbejde i egen bedrift igen betale sig. Og det er måske ikke så galt.

Men for produktiviteten, effektiviteten, eksporten, nationalindkomsten og den tomme statskasse er det mildest talt ad helvede til.

M. Jørgensen

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/18/det-betaler-sig-ikke-længere-at-bestille-noget/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 30. august 1974 / årgang 2

]]>