Compiled by Theeas
“Patutkah Kami (Tuhan) menganggap orang-orang yang beriman dan mengerjakan amal yang saleh sama dengan orang-orang yang berbuat kerusakan di muka bumi? Patutkah Kami menganggap orang-orang yang bertakwa sama dengan orang-orang yang berbuat maksiat?” (QS. Shaad : 28)
Alhamdulillah, Noordin M.Top yang meresahkan itu akhirnya mampus. Padahal berita sebelumnya, ia dikabarkan kabur ke Malaysia dan berhasil lolos karena memakai cadar. Detasemen 88 memberikan bangsa Indonesia kado lebaran terbaik di tahun 2009. (Lucunya, Noordin M.Top sendiri nampak “takut” untuk bom bunuh diri. Ia terakhir ditemukan bersembunyi di kamar mandi sebelum ajal menjemput, dan meninggalkan para pengawalnya di ruang depan, yang siap mati melindunginya. Lantas, untuk apa Noordin menyuruh orang melakukan bom bunuh diri kalau ia sendiri saja takut melakukannya?). Anda mungkin menyerapah puas “mampus kamu teroris busuk”, namun saya sendiri “mampus kamu perusak Islam, sono membusuk kamu di neraka!”.
Orang-orang Jamaah Islamiyah bisa saja berkata “Noordin M.Top mati syahid”. Atau bolehkah saya bilang, “syahid ke neraka”?. Beruntung kita hidup di Indonesia di mana definisi “jihad” bisa lebih diluruskan. Kalau Anda mendengarkan CNN atau Pravda, mereka pasti akan mendefinisikan jihad sebagai “a muslim group hijacked airplane”. Subjek ini menggelitik saya dan butuh waktu bertahun-tahun untuk saya mencari dan mengkaji ulang semua fiqh, fatwa ulama nasional dan internasional, dan hukum Islam mengenai jihad dan terorisme. Apa yang saya tulis memang bukan yang paling lengkap, namun semoga bisa sedikit meluruskan pemahaman kita tentang jihad dan terorisme dalam Islam. Amin.
.
Kembali ke Jihad
Pertama-tama, kita harus berpikir jernih dulu : apa itu jihad? Orang yang otaknya telah kerasukan hasutan media pasti langsung menjawab “kekerasan”, “teroris”, “a group of muslims bombing airplane”, “suicide bombing”. Jangan, kita jangan seperti mereka!
Jihad adalah secara etimologis bermakna “usaha yang sungguh-sungguh”. Dan percayalah, walau jihad sering identik dengan perang, namun dalam beberapa Hadits Rasulullah SAW disebutkan bahwa :
1. orang yang mencari nafkah untuk keluarganya adalah jihad,
2. orang yang pergi dari rumahnya untuk mengenyam pendidikan adalah fisabilillah,
3. orang yang membela diri ketika dirampok adalah jihad,
4. wanita yang meninggal karena melahirkan adalah mati syahid.
5. Bahkan, wanita yang berbuat baik pada suaminya dijanjikan Rasulullah mendapatkan pahala seperti pria yang berjihad perang.
Bagaimana dengan jihad yang berarti perang? Jihad yang ini secara Islam hanya sah hukumnya, hanya berlaku, dan hanya boleh disebut “jihad” BILA TERJADI PERANG FISIK. Jelas? Perang fisik, perang senjata. Indonesia melawan Belanda saat penjajahan, berlaku jihad. Palestina melawan Israel ketika agresi militer, berlaku jihad. Para sniper wanita Bosnia yang berjuang dengan senapan mereka melawan kekejian Serbia saat itu, juga jihad. Irak lawan Kuwait dulu, apakah jihad? Nah kalau yang itu jelas bukan. Karena dalam Al Qur’an disebutkan, muslim yang memerangi, membunuh muslim disebut kufur, dan dijanjikan neraka oleh Allah .
Bahkan dalam perang fisik yang paling keras sekalipun, di mana jihad berlaku, ada sejumlah peraturan ketat yang harus dipenuhi. Ada peraturan ketat sebagaimana yang disebutkan Hadits Nabi untuk penduduk sipil yang tidak terlibat dalam peperangan (non-combatant): tidak boleh membunuh wanita, anak-anak dan orang tua, tidak boleh membunuh rahib-rahib dalam gereja atau kuil mereka, tidak boleh membunuh orang-orang yang berlindung dalam tempat peribadatan (seperti gereja), tidak merusak bangunan penduduk, tidak membunuh hewan ternak dan tanaman. Rasulullah SAW juga mengharamkan penjarahan dan perampasan terhadap harta penduduk sipil di negara musuh.
“Jangan membunuh orang tua, wanita, dan anak-anak” (HR Abu Dawud)
“Beliau (Rasulullah SAW) tidak membenarkan pembunuhan atas wanita dan anak-anak” (HR Bukhari Muslim)
“(Rasulullah SAW bersabda) jangan membunuh orang-orang yang sedang berada dalam tempat peribadatan” (Hadits Musnad Ibn Hanbal)
“Rasulullah melarang orang-orang beriman melakukan perampasan dan penjarahan (selama perang)” (HR Bukhari dan Abu Dawud)
“Perampasan tidak lebih halal daripada bangkai” (HR Abu Dawud)
Bahkan Abu Bakar pernah melarang pasukannya untuk meminum susu sapi perah tanpa seizin pemiliknya. Ia berpesan “jangan menghancurkan desa-desa dan kota-kota, jangan menghancurkan ladang-ladang pertanian dan kebun-kebun, dan jangan membantai ternak”
Rampasan perang berbeda dari jarahan. Rampasan perang adalah yang diperoleh dari perbekalan dan peralatan tentara musuh di area milier atau kamp militer mereka, dan boleh dimiliki oleh tentara Islam selama berperang.
Sekarang, kita bercermin dengan apa yang telah dilakukan para “mujahid” yang membajak pesawat, mengebom gereja pada malam Natal, dan mengebom tempat-tempat umum seperti yang di kafe Legian, pasar rakyat di Sulsel (banyak orang muslim yang korban), dan Hotel Ritz Carlton. Mereka bilang hal itu karena sikap anti-asing, anti-orang kafir, anti Amerika, dsb. Adakah kita saat ini perang fisik terhadap asing? Adakah kita bangsa Indonesia saat ini mengalami invasi militer besar-besaran seperti di Palestina, yang mengharuskan kita angkat senjata? Kalau jawabannya “tidak”, maka apakah aksi yang mereka lakukan itu masih bisa dibilang “jihad”?
Dengan aksi pembunuhan massal terhadap banyak penduduk sipil dan pengrusakan bangunan, pengrusakan rumah ibadat (gereja), apakah diperbolehkan dalam jihad itu sendiri—seperti yang telah disebutkan di atas??!!? Dan mereka katakan “ini adalah jalan yang dikehendaki Allah”??? Terorisme tak lebih dari berbuat kerusakan di muka bumi, tidak peduli dari agama manapun orang yang melakukannya.
“Dan bila dikatakan kepada mereka: “Janganlah kamu membuat kerusakan di muka bumi “, mereka menjawab: “Sesungguhnya kami orang-orang yang mengadakan perbaikan.” Ingatlah, sesungguhnya mereka itulah orang-orang yang membuat kerusakan, tetapi mereka tidak sadar.” (Al Baqarah 11-12)
Dan bom bunuh diri. Jelas-jelas bunuh diri itu dosa, dan dijamin gratis…dapet neraka. Sejak kapan bunuh diri sambil membantai orang (yang diharamkan untuk dibunuh) = mati syahid?
“Barangsiapa membunuh dirinya dengan menjatuhkan diri dari tempat tinggi, maka ia akan terus-menerus menjatuhkan diri dari ketinggian di neraka. Barangsiapa membunuh dirinya dengan meminum racun, maka ia akan terus-menerus meminum racun di neraka. Barangsiapa membunuh dirinya dengan menusukkan logam, maka ia akan terus-menerus menusukkan logam ke tubuhnya di neraka” (Hadits)
Bom bunuh diri dalam perang hanya diperbolehkan dalam keadaan paling terpaksa. Sejarah bom bunuh diri di negara ini yang mungkin belum pernah Anda dengar adalah Mohammad Toha. Pada suatu pagi, ia dengan kawan-kawan militernya menyelinap ke gudang mesiu Belanda dengan membawa bom. Rencananya, bom diletakkan, M. Toha dkk kabur, dan kabum. Tapi malangnya, pasukan Belanda malah muncul berjaga-jaga di sekitar M.Toha setelah bom diletakkan. Tempat itu terkepung total, dan nampaknya Belanda curiga pasukan TNI telah lama mengincar gudang mesiunya. Kalau M.Toha menampakkan diri, rencana pengeboman akan bocor ke pihak Belanda, dan kawan-kawan TNI-nya dalam bahaya. Akhirnya, M.Toha terus bersembunyi di gudang mesiu hingga bom meledakkan tempat itu beserta dirinya.
Dua tahun lalu, saya membaca fatwa dari seorang ulama tentang gerilyawan Chechnya yang berperang melawan kedzaliman tentara Rusia terhadap negeri mereka. Karena memilih hendak memisahkan diri dari Rusia tahun 1991, Boris Yeltsin segera bertindak dengan mengirim invasi militer besar-besaran ke provinsi bermayoritas muslim yang terletak di Tenggara Rusia tersebut. Bangunan-bangunan penduduk dirusak tank dan ribuan orang eksodus. Padahal Chechnya hanya ingin mengikuti jejak negara muslim pecahan Soviet lain seperti Uzbekistan atau Azerbaijan—memisahkan diri dari pemerintahan komunis dan membentuk pemerintahan baru yang lebih bernafaskan Islam.
Aksi militan gerilyawan Chechen membela diri atas invasi Rusia adalah jihad. Namun tindakan mereka yang kerapkali menjadikan penduduk sipil sebagai sandera, seperti mengepung sebuah sekolah di Rusia dan menyandera anak-anak SD (2002), menyandera gedung teater (2001), tetap saja tindakan yang tidak dibenarkan—bahkan dilarang oleh Islam dan berdosa berat, demikian ujar fatwa itu. Pantaskah meneror penduduk sipil dikatakan “jihad”?
Jadi saran saya untuk Anda yang merasa calon pengebom di Indonesia ini : kalau Anda anti-kafir, jangan ngebom di Indonesia. Sono ke Israel kalo mau ngebom!!!
.
Muslim vs Kafir
“Barangsiapa yang membunuh seorang manusia, bukan karena orang itu (membunuh) orang lain , atau bukan karena orang itu membuat kerusakan dimuka bumi; maka seakan-akan dia telah membunuh manusia seluruhnya . Dan barangsiapa yang memelihara kehidupan seorang manusia, maka seolah-olah dia telah memelihara kehidupan manusia semuanya.” (Al Maidah 32)
Kalaupun ada yang namanya negara Islam, tidak semua orang kafir disamaratakan sebagai “kaum yang harus dibasmi” seperti yang dilakukan para teroris itu. (Ironisnya, banyak juga orang muslim menjadi korban pengeboman oleh Noordin M.Top cs). Ada dua jenis orang kafir dalam hukum Islam : kafir dzimmah dan kafir harbi.
Kafir dzimmah adalah orang-orang nonmuslim yang tinggal di suatu wilayah Islam dan dilindungi pemerintah Islam. Mereka tidak boleh dipaksa masuk Islam, bebas menjalankan keyakinannya, dengan harta benda dan nyawa yang dilindungi. Bahkan apabila ada musuh yang hendak memerangi kafir dzimmah, tentara muslim harus membela mereka dengan memerangi musuh itu—walau bukan pihak muslim yang diperangi. Inilah hukum yang tegak berabad-abad di tengah kekhalifahan Islam.
Khalifah Umar bin Khattab pernah mengeluarkan undang-undang untuk perlindungan umat Yahudi dan Kristen di Yerusalem dengan gereja mereka. Di Uzbekistan, khalifah Al Ma’mun pernah batal menggusur rumah seorang janda Yahudi (untuk perluasan area mesjid) karena janda itu tidak mengizinkan rumahnya digusur, walau khalifah telah menawarkan rumah pengganti dan harga yang tinggi. Setelah janda itu meninggal, khalifah tidak merebut rumahnya dan tetap menghormati hak janda itu. Tidak ada perampasan atau pemaksaan. Ibnu Ezra, ilmuwan Yahudi asal Andalusia, bersekolah di universitas islam milik khalifah dan mendapatkan hak sama seperti mahasiswa muslim lain, walau ia tidak pernah masuk Islam seumur hidupnya. Warga negara asing yang melawat ke wilayah Islam dengan damai juga dilindungi, misalnya peziarah Yerusalem.
Pembunuhan para kafir Dzimmah, seperti yang dilakukan oleh teroris, diharamkan oleh Islam. Apabila hukum Islam tegak, pembunuh yang masih hidup itu harus mendapatkan qishash sebagai hukuman. Khalifah Umar bin Khattab sendiri pernah mengeksekusi mati seorang muslim karena membunuh ahli dzimmah beragama Kristen.
“Tidak akan mencium bau surga orang yang membunuh ahli dzimmah” (Hadits)
Di sisi lain, kafir Harbi adalah orang-orang nonmuslim yang terang-terangan memerangi orang Islam secara fisik, dengan angkat senjata. Contoh ini bisa dilihat jelas pada kasus Israel dan Palestina. Kafir harbi harus diperangi, dan di sinilah jihad dimulai.
“Dan perangilah di jalan Allah orang-orang yang memerangi kamu, (namun) janganlah kamu melampaui batas, karena sesungguhnya Allah tidak menyukai orang-orang yang melampaui batas.” (Al Baqarah 190)
“Telah diizinkan (untuk berperang) bagi orang-orang yang diperangi, karena sesungguhnya mereka telah dianiaya. Dan sesungguhnya Allah, benar-benar Maha Kuasa menolong mereka itu” (Al Hajj 39)
Saya pernah menonton di salah satu stasiun TV wawancara dengan mantan anggota Jamaah Islamiyah. Orang ini keluar dari JI pada tahun 1999-an, saat itu belum ada paham terorisme yang memasuki JI. Alasannya, ia tidak bisa menerima cara pengkafiran yang dilakukan oleh JI : jangankan orang nonmuslim, orang muslim yang tidak sependapat dengan JI akan segera dicap “kafir”. Salah satu orang yang pernah dikafirkan JI adalah Habibie.
Setelah melakukan observasi, memang ada beberapa organisasi seperti itu di Indonesia . Mungkin kita pernah dengar satu kelompok Islam (saya takkan sebut namanya) yang sering mencap “bid’ah” pada siapapun yang beda pendapat, walau sedikit saja, dengan kelompok itu. Tapi pengkafiran ini jauh lebih parah dan berbahaya. Cap “kafir” ini dapat berbuntut lebih jauh :
“kafir” => “darahnya halal untuk ditumpahkan”+ “hartanya halal untuk dirampas” + “najis”
Teman saya pernah cerita bahwa kenalannya ada yang terjebak sekte seperti ini dan dicuci otak sedemikian rupa, sehingga ia akan mengepel lantai kamarnya kalau ada orang masuk. Soalnya, orang selain dari sektenya itu adalah “najis”.
Dengan landasan dangkal itu, mereka menumpahkan darah di negeri ini melalui berbagai aksi terorisme, dengan korban baik nonmuslim dan muslim. Tanpa dosa, karena “darahnya halal”. Padahal Islam telah menggariskan dengan jelas batasan kafir dan bukan. Seorang sahabat pernah menanya kepada Rasulullah SAW mengenai pemerintahan yang dijalankan orang muslim namun dzalim dalam pelaksanaannya—haruskah diperangi? Dan dijawab Rasulullah SAW, “tidak, selama mereka masih menegakkan sholat”. Dalam hadits ini “menegakkan sholat” adalah simbol bagi “muslim”.
Mari kita bercermin pada sejarah Islam, Anda mungkin pernah mendengar nama Abdullah bin Ubay. Ya, dia adalah pimpinan orang munafik yang sering mengacaukan dakwah Islam saat itu, termasuk memfitnah Aisyah berselingkuh, dan membuat 300 orang prajurit mundur dari Perang Uhud—salah satu penyebab umat muslim kalah perang Uhud. Apabila Ibnu Ubay dikatakan “kafir” dan “darahnya halal ditumpahkan”, ia memang layak mendapatkannya.
Sahabat Rasul seperti Umar, bahkan anak lelaki Abdullah bin Ubay sendiri yang taat, pernah mengajukan pada Rasul agar Ibnu Ubay dibunuh—namun Rasulullah melarangnya. Alasan Rasul, Abdullah bin Ubay juga pernah bersyahadat, dan secara hukum adalah muslim—walau perilakunya busuk. Sejarah Islam mencacinya sebagai ular dalam selimut yang paling keji sepanjang dakwah Rasulullah, dan Allah dalam suatu ayat menyatakan tempat Ibnu Ubay adalah neraka.
Apabila Anda merasa salah satu pengikut dari golongan yang suka mengkafir-kafirkan orang, pikirkanlah, dan tanyakan pada diri Anda sendiri : Apakah orang muslim yang Anda kafirkan saat ini lebih busuk dari Abdullah bin Ubay? Kalau Ibnu Ubay yang sedemikian keji saja dinyatakan oleh Rasulullah SAW darahnya haram ditumpahkan (karena secara hukum ia adalah muslim); mengapa kita harus mengkafirkan sesama muslim dan mengklaim “darahnya halal ditumpahkan”……….. hanya karena ia tidak sepaham dengan aliran kita ??
“…. maka janganlah kamu mengatakan dirimu suci. Dialah yang paling mengetahui tentang orang yang bertakwa” (QS An Najm 32)
“Apakah kamu tidak memperhatikan orang yang menganggap dirinya bersih ? Sebenarnya Allah membersihkan siapa yang dikehendaki-Nya dan mereka tidak aniaya sedikitpun.” (QS An Nisa 49)
.
Al Qaeda adalah Bentukan Amerika Serikat
Al Qaeda adalah otak pengeboman di seluruh dunia dengan “Islam Radikal” sebagai landasannya, dan memegang teguh sikap anti Amerika. Namun ada yang janggal dengan organisasi ini.
Dalam buku investigasi best-seller Thierry Maysans, “Kebohongan Amerika Memutarbalikkan Fakta Kejadian 9/11”, diceritakan bahwa Al-Qaeda berasal kata “al qaidah” atau database. Al Qaeda dibentuk oleh Amerika Serikat tahun 1990-an di Afghanistan pada masa perang melawan penjajahan Rusia. Al Qaeda adalah organisasi yang mengumpulkan database para mujahid Afghanistan yang memerangi Rusia dengan biaya oleh intelejen Amerika (saat itu ‘kan Afghanistan dan AS punya musuh yang sama, yakni Rusia). Osama bin Laden adalah tangan kanan Amerika yang bertugas mengelola Al Qaeda, dan ia dinyatakan resmi sebagai “sahabat Amerika”.
Namun usai perang Afghanistan berakhir, Osama dikatakan Amerika “menyelewengkan Al Qaeda untuk kepentingannya”. Ini yang aneh : bagaimana mungkin intelejen Amerika yang membiayai Al Qaeda secara ketat tiba-tiba bisa kecolongan dengan mudahnya oleh seorang Osama? Kecolongan tentang kontrol Al Qaeda ini juga hampir bersamaan dengan ramalan NIC (bentukan intelejen Amerika) bahwa “Islam akan menjadi ancaman terbesar bagi kapitalisme”. Kesaksian seorang mantan agen NSA, John Perkins, dalam bukunya “Confessions of an Economic Hitman”, menyatakan dengan gamblang bahwa Amerika telah mengungsikan Osama bin Laden dan keluarganya ke “suatu tempat yang tidak akan ditemukan” jauh sebelum peristiwa 9/11 yang heboh itu terjadi . Jadi kalau Anda bertanya, where in the world is Osama? George Walker Bush dan konco-konconya pasti tahu jawabannya.
And this is just a crazy thought. Cuman pikiran gila dan dugaan : apakah mungkin Amerika, Masonik, atau pihak manapun itu, sebenarnya adalah dalang yang menciptakan paham “Islam Radikal” itu sendiri? Tidakkah ini rencana yang cerdik : menghancurkan Islam melalui tangan orang muslim sendiri. Bukankah Al Qaeda dari awal pembentukannya adalah rancangan Amerika? Amerika/Masonik menciptakan paham “Islam Radikal”, paham “berjihad dengan terorisme”, dengan menyelewengkan Al Qur’an dan Hadits—lalu mengajarkannya kepada orang muslim yang tidak mengerti ajaran agamanya! Orang muslim yang hanya tahu sholat dan zakat, tapi tidak tahu jantung dan labirin ajaran Islam yang sesungguhnya. Amerika/Masonik/apapun itu, merekrut, lalu mencuci otak muslim-muslim bodoh ini, dengan menyemangati mereka “ini adalah tugas mulia, ini jalan ke surga, dsb”, dengan kedok “menegakkan hukum Allah”…… sehingga mereka bersedia bom bunuh diri, membajak pesawat, mati sebagai muslim……Dan akhirnya! Dunia pun segera menuding “orang Islam melakukan pengeboman ini. Bom bunuh diri itu”. Dan sisanya, adalah tugas mudah bagi media untuk membumbui cerita, menyebar kebencian dengan “Islam adalah agama teroris”.
Amerika/Masonik/apapun itu = membentuk Islam Radikal, muslim = tangan mereka. Sehingga seolah-olah pelakunya adalah Islam. Kemudian Islam yang akan disalahkan.
Does that make sense?
.
TERIMAKASIH KEPADA : begitu banyak sumber sehingga saya tidak ingat lagi…..tapi yang pasti :
Eramuslim.com,
http://submission.org/ (website Islam Barat yang bagus dan kritis tapi dodol karena nggak mau mengimani Hadits, eh malah jelek-jelekin Abu Hurairah :-p),
Thierry Maysans (Kebohongan Amerika Memutarbalikkan Fakta Kejadian 9/11, penerbit Jalan Lurus), yang bikin saya melek merem mengetahui konspirasi najis Amerika dan Yahudi
salah satu brosur Mesjid 6 tahun lalu tapi saya masih ingat banget isinya, yang sangat sangat menginspirasi saya menulis artikel ini, “Islam dan Jihad” bahasannya
Metro TV (saya kan anak nongkrong MTV, alias Metro Tv, hehehehe)
www.pakdenono.com atas download berita islamnya..yang seringkali membuat miris menyadari saudara kita di belahan dunia sana teraniaya….
Amat sangat banyak buku, website, dan brosur yang terus berdakwah tentang hal ini

Når en omtale noen som ekstremist eller fanatiker er det som regel negativt ment. Utvilsomt blir det ofte brukt som hersketeknikk, men kan det ikke være noe mer, kan ikke begrepene ha en tydelig og konstruktiv betydning? Jeg tror det. Jeg tror de fleste kan bli enig om at visse kriterier som voldelig, autoritær, dogmatisk, ukritisk og ensporet kan beskrive personer eller karaktertrekk som betegnelsene ekstremisme og fanatisme viser til. Selv om en er uenig i detaljene om hvordan kriteriene skal forstås og i vurderingen av hvem som oppfyller dem.

Jeg er interessert i hva de ordene betyr for tanker jeg har og sympatiserer med – som dyrerettigheter og etisk veganisme – ofte får slengt dem etter seg. Jeg opplever dem ofte som hersketeknikker. Når enkelte tanker i så stor grad blir klassifisert som ekstreme, kan det bli til at en bare gir seg over og aksepterer at en er ekstremist. Men siden det er så mye intellektuell latskap rundt de gjengse oppfatningene har vi mye å vinne på å stille spørsmål bak dem.

Det er to forskjellige meningsbetydninger jeg ser i ordene. Den ene går på avvik fra normalen. De med meninger som skiller seg sterkt fra det vanlige, de som blir oppfattet som å befinne seg langt unna den vanlige forståelsesrammen blir sett på som ekstreme. Det kan komme av allmenhetens manglende forståelse for det som er annerledes. Det andre trekket handler om autoritære/voldelige tendenser. Det å bruke makt og vold for å nå ens mål blir også sett på som ekstremt. Men det er først og fremst dem som bruker vold utenfor de etablerte kanalene (siden all politikk i bunn og grunn handler om voldens økonomi) det gjelder for. Det mest misvisende er å slå de to meningsbetydningene under ett. Det er en spenning mellom dem. “Ekstremister” som befinner seg langt unna den hegemoniske diskursen, som har meninger som er langt unna gjennomsnittet, kan være fornuftige, vennlige, ydmyke, tolerante, ikkevoldelige personer. “Ekstremister” som støtter vold for å nå sine mål trenger ikke være terrorister og oppviglere, men kan være politiske moderate gjennomsnittsmennesker med sterk intoleranse og fiendtlighet for sine meningsmotstandere og avvikere.

Mens brudd på de etablerte menneskerettighetene oppfattes som ekstremt i dag,var forsvar for menneskerettigheter ekstremt før de fikk oppslutning og gjennomslag. I de slaveutnyttende sørstatene måtte du være ekstremist for å forsvare menneskerettigheter og fordømme den institusjonaliserte rasismen.Du fikk ingen klapp på skulderen for det da. I Nazi-Tyskland ville du blitt sett på som ekstremist hvis du nektet å delta i massemordet, og muligens blitt henrettet. Så moralske mennesker som slåss mot sin tids barbari vil alltid bli sett på som ekstremister, deres motivasjon vil ble demonisert og forklart som fanatisme. I vår tid blir historiens mørkeste kapitler gjerne sett på som ekstreme og fanatiske, men hvis du selv hadde levd da hadde du mest sansynlig sett omvendt på det.

For å relatere det til dyrerettigheter: Når du tar et standpunkt, blir veganer og taler ut om din motstand mot all vold mot dyr blir du skyteskive for disse beskyldningene. Du er ekstremistisk, fanatisk, intolerant og hjernevasket. Den som sier det vil som regel ikke poengtere hvor feil den mener du tar ved å møte argumenter med argumenter, men nøye seg med å påpeke at du ikke er som andre, at du skiller deg ut, og at du derfor ikke har noe å gjøre i den offentlige diskursen, at ingen tar deg alvorlig. Det er så klart fullbyrdet intellektuelt selvmord å si noe slikt, så de færreste sier det direkte, men insinuerer det likevel på forskjellige måter. Her er noen bloggposter som etter alle kunstens regler vet å benytte seg av slike hersketeknikker i sin omtale av dyrerettighetsaktivister: http://norskeforhold.wordpress.com/tag/dyrerettigheter/

Er det for mye å be om at en ikke kan avfeie noen som ekstreme eller fanatiske kun fordi de er uenig i vanlige oppfatninger? Kan vi ikke heller bruke de betegnelsene om overbevisninger som unndrar seg argumentativ støtte og som forsvares ved bruk av hersketeknikker og  negative karakteristikker og generaliseringer av motparten?

Jeg avslutter med noen sitater jeg syns er bra:

Martin Luther King jr. fra ”Letter from Birmingham Jail”:
”Så spørsmålet er ikke om hvorvidt vi vil være ekstremister, men hvilke type ekstremister vi vil være. Vil vi være ekstremister for hat eller kjærlighet? Vil vi være ekstremister for opprettholdelsen av urettferdighet eller for utvidelsen av rettferdighet . . . Kanskje . . . er verden i desperat behov for kreative ekstremister.”

Tom Regan, fra “The Torch of Reason – The Sword of Justice”:
“Det er ikke større bur vi vil ha, men tomme bur! Ingenting mindre enn fullstendig seier vil tilfredstille oss! Vår posisjon – den abolisjonistiske posisjonen – blir ofte sagt å være “ekstrem”, og de som holder den blir sagt å være “ekstremister”. Det utalte premiss antar at ekstreme posisjoner ikke kan være korrekte, at ekstremister må ta feil. Men jeg er en ekstremist når det gjelder voldtekt – Jeg er mot det hele tiden. Jeg er ekstremist når det gjelder barnemishandling – Jeg er mot det hele tiden. Jeg er ekstremist når det gjelder kjønnsdiskriminering og  rasediskriminering – Jeg er mot det hele tiden. Jeg er ekstremist når det gjelder misbruk av eldre – Jeg er mot det hele tiden. Det er en åpenbar kjennsgjerning at moralske sannheter ofte er ekstreme, og må være det, for når urettferdighet er absolutt, må en motsette seg den – absolutt.”

Denne bloggen jager utrettelig etter ny forståelse, og før vi gir oss selv sommerferie fra temaet Sarah Palin, er dette perspektivet fra en av Sullivans lesere verdt å få med seg:

Part of Sarah Palin’s irresistible appeal to her fundamentalist base is her ability to look at the camera with utter conviction and declare black to be white.

The ability to lie well is a valuable part of the fundamentalist psychology. My son isn’t gay, he just hasn’t found the right woman! Those rocks aren’t 50 million years old, they just look like it as a test of our faith! My sexless marriage isn’t foundering, it is filled with God’s spirit! The minister isn’t molesting little Maria, they’re just very close! It isn’t torture, it is being tough on terrorists!

Fundamentalists can recognize a truly audacious and talented liar from miles away. Instead of running the other way, as you might expect, they gather around the powerful liar, for they know that their own lies will be respected and protected by a leader who understands the paramount importance of preserving their whole system of denial.

Jeg blev inspireret til dette indlæg af en artikel af journalist Åse Brandvold i den norske avis Klassekampen: Skaper muslimhets.

I denne artikel hævdes det, at aktionsformen valgt af det norske SOS Rasisme var udemokratisk. SOS Rasisme gik under en demonstration mod “muslimhets” til angreb på moddemonstrerende nazister for at jage disse væk.

Norsk demonstration mod racisme

Det har fået Ilham Hassan, som var konferencier på demonstrationen, til at udtale: “- De ødela det vi ønsket å skape, nemlig en fredelig markering og en bred oppslutning mot muslimhets. Det ble noe annet, og det er utrolig synd.”

Abid Raja siger: “Det jeg har problemer med, er at millioner av tv-seere, fikk bekreftet sine fordommer om at muslimer er rabiate.” (forstået sådan, at det tages som en udtryk for at være rabiat fysisk at jage nazister på porten).

Den norsk-nigerianske politiker Elvis Nwosu udtrykker sig sådan: “- Antirasister må stille seg spørsmålet: Hva er ytringsfrihet. Hva er frihet? Frihet skal også være å få lov til å være i mindretall og mene hva man vil uten å bli angrepet.”

Har journalisten Åse Brandvold ret i sit synspunkt? Skal man give nazister og racister frit spil? Gælder ytringsfriheden også for nazister og racister?

Jeg vil godt citere fra et læserbrev skrevet af 2 personer fra SOS Rasisme: “At Norge er et land med ytringsfrihet, betyr ikke at alle ytringer skal aksepteres. Konsekvensen av å gi mennesker som Tore Tvedt (grundlægger af det nynazistiske “Vigrid” – min kommentar) [...] retten til å ytre seg er at de når frem til flere potensielle mordere og voldsutøvere. [...] Så får de bestemme hva de mener er viktigst: Nazistenes rett til å spre hat, eller vanlige folk sin trygghet.”

Grundlæggeren af Vigrid: nazisten Tore Tvedt

Netop! Giver man nazisterne ret til at vise sig, at tale offentligt, at propagandere, så riskerer man jo netop, at deres synspunkter vinder gehør hos flere og flere “ubefæstede sjæle”. Vi får dermed med sikkerhed en forøgelse af den racistiske vold. Og da tryk som bekendt avler modtryk, så vil der naturnødvendigt også opstå en voldsom forøgelse af  den ekstremisme, som allerede findes blandt enkelte indvandrere/flygtninge/efterkommere.

Og det vil være en helt forståelig ekstremisme!

Giv nazisterne plads… – og vi ender – før eller siden – i en borgerkrigslignende tilstand. Er det det, vi ønsker?

Nej, bekæmp nazierne med alle til rådighed stående midler! Alt andet vil være et knæfald for populismen. Så må vi leve med, at der er en borgerlig konsensus, som udskriger antiracisterne som “gadens parlament eller som ballademagere og terrorister”.

Jeg vedkender mig gerne disse karakteristikker!

Litt av poenget med denne bloggen er å fremme undervurderte synspunkter. Altså ikke nødvendigvis synspunkter som er universelt rette og gode (jeg tror heller ikke slike finnes i rikt monn), men bare undervurderte i forhold til hva som må til akkurat nå.

Kanskje finner man mest av sånne synspunkter i ekstremistmiljøer. Altså hos upopulære folk, de som vi normalt regner som våre verste fiender, i hvert fall inntil vi eventuelt prøver å høre på hva de faktisk har å si.

Men oppsøker man ekstremiststandpunkter, blir man farget av det enten man vil det eller ikke, og det er lett for å bli lurt langt ut på viddene og bli mer, ikke mindre, forvirret enn tidligere.

Kanskje man bare skal holde kjeft om annet enn hverdagslig dilldall og ikke ha forhåpninger om å bli annet enn sånn passe fornøyd eller misfornøyd med både seg selv og alt rundt. Kanskje dette faktisk er en undervurdert holdning.

Denne flyer krydsede min vej i dag. Det overstregede er hagekors, en misbrugt Livets Rune samt giro- og telefonnumre til DNSB, der står bag flyeren. Læg mærke til det bizarre “program” med dyrevelfærd midt i det hele – mon det er så man skal begynde at overveje, om de måske er gode nok alligevel? Eller er det bare for at hylde Hitler, de har det med?

Overskriften på flyeren lyder “Nytænkning – nu!”, men det kan vel næppe kaldes nytænkning at hive en fascistisk dagsorden frem fra 30′erne og 40′erne? Herrerne i DNSB har vist ikke lagt mærke til, at vi er kommet i det 21. århundrede.. Brug dog hovedet.

Jeg har lest Arche helt siden jeg begynte å lære meg hviterussisk en gang like etter tusenårsskiftet. Et solid kulturtidsskrift av beste østeuropeiske sort som ikke er redd for å kjøre på med numre på over 1000 sider, og et must om du vil følge med på hva intellektuelle hviterussiske nasjonalister tenker om verden.

Men et slikt tidsskrift kan selvfølgelig ikke bare operere helt fritt i Hviterussland. Vi snakker tross alt om et av Europas mest autoritære regimer. President Lukasjenkas administrasjon har lagt seg i selen for å utarbeide et lovverk som kan brukes til å kontrollere annerledestenkende i landet. En av de viktigste lovene i så måte er anti-ekstremismeloven fra 2007 som blant annet forbyr handlinger eller ytringer som prøver å eller oppfordrer til å endre landets grunnlov med makt, eller som på andre måter kan bidra til å øke spenningsnivået mellom ulike religiøse, nasjonale eller sosiale grupper i landet. Også forsøk på å hindre den hviterussiske valgkommisjonens arbeid blir forbudt ved denne “loven til bekjempelse av ekstremisme“.

Med dette som bakgrunn ble historikeren Aljaksandr Pasjkevitsj stanset av tollerne på grensen mellom Hviterussland og Polen i oktober i fjor. I bagasjen hadde han ti eksemplarer av Arches nr 7/8 for 2008 som han skulle overlevere til de polske bidragsyterne. Toller Renata Nedbajeva mente at tidsskriftets innhold kunne “skade Hviterusslands nasjonale interesser”, og det lokale KGB ba om at de ti eksemplarene ble destruert. Saken ble trukket for retten og i februar falt dommen i byretten i Brest, hvor dommeren fant at fire av artiklene i nummeret inneholder ekstremistiske ytringer. Den ene av disse viser hvor absurd hele saken er. Dommeren fant at følgende uttalelse om gjennomføringen av valget i Hviterussland i 2008 var ekstremistisk:

Fraværet av forventninger i forhold til regimets maktesløse representanter og opposisjonens passive tilnærming til valgkampen gir ikke borgerne noe annet valg enn å godta regimets ferdiglagede pakke. For eksempel så finnes det i realiteten ingen motstand mot ordningen mot forhåndsvalg…

Dermed så er det altså ekstremisme å påpeke at det ikke finnes noen motstand mot regimets gjennomføring av politiske valg. Nettopp denne tolkningen viser at problemet ikke nødvendigvis er loven i seg selv. Ulike anti-terrorlover og lover mot ekstremisme kan man finne i mange land. De vil selvfølgelig variere i innhold, men spørsmålet er like gjerne hva de brukes til, i hvilken grad rettssystemet lar seg påvirke av den utøvende makten til å “ta” meningsmotstandere.

Selv har jeg ikke hatt noen problemer med å motta tidsskriftet som blir sendt meg fra Minsk. Forrige gang jeg mottok Arche kom det til og med i en konvolutt merket med “Vypusk dazvoleny” (godkjent for utførsel). Regimets voktere er tydeligvis selektive.

Den som vil høre mer om situasjonen i Hviterussland i dag kan ta turen til Litteraturhuset i Oslo på mandag, hvor Helsingforskomiteen har invitert en rekke hviterussiske politikere og representanter for uavhengige organisasjoner til å diskutere landets forhold til EU.

I det siste har jeg brukt mye tid på å diskutere innvandring, radikalisme, integrering og islam med venner i og utenfor Unge Høyre og Høyre. Jeg irriterer meg noen ganger over tidvise naive holdninger i mitt eget parti, men jeg blir enda mer irritert over mennesker som ikke evner å skille radikalisme og ekstremisme fra muslimer og Islam.

For noe av grunnen til at Høyre av og til fremstår som naive i en del innvandrings og integreringsspørsmål er at vi gang på gang blir nødt til å reagere på uttalelser fra andre partier som synes mest interessert i å spille på populisme og fremmedfrykt. I en slik debatt kan Høyre fort virke som naive fordi vi føler oss forpliktet til å ta til motmæle mot mennesker som bevisst bedriver stigmatisering, og bidrar til mer gruppetenkning. Vi nekter å gi etter for slike holdninger, men Høyre er i utgangspunktet på ingen måte naive, noe landsmøtet i helgen bl.a. viste.

Høyre vedtok bl.a. at vi vil:
- etablere forvaringsordninger for asylsøkere som begår kriminelle handlinger inntil asylsøknadene er ferdigbehandlet.

- etablere en egen returpolitikk som fører til raskere utsendelse av grunnløse asylsøkere og personer som oppholder seg ulovlig i Norge.

Innvandring og integrering
Personlig var jeg, som egentlig er mer liberal i innvandringsspørsmålet enn Høyre, også for Østfold Høyres forslag om å internere asylsøkere som ikke kan identifisere seg ved ankomst til landet, i mottak fram til de kan vise gyldige ID-papirer. Det er misforstått snillisme av landsmøtet, å avvise dette forslaget. Men det som er enda værre er at Høyre ikke stemte for Unge Høyres endringsforslag om å: føre en liberal innvandringspolitikk og en streng integreringspolitikk.

Jeg mener nemlig at Høyre fører en altfor streng innvandringspolitikk, og enda ikke på langt nær er strenge nok når det gjelder integrering. Hovedproblemet er, som VamPus skriver på sin blogg, at vi ikke har en legitim dør inn til Norge. Selv om jeg ikke er enig i hennes motstand mot internering, anbefaler jeg alle å lese hennes bloggpost «Integrering eller internering» fordi den utmerket godt beskriver den feilslåtte innvandringspolitikken vi har i Norge. Norge har innvandringsstopp. Eller rettere sagt, vi tar bare imot humanitære og politiske flyktninger, samt familiegjenforening.

Vanlige mennesker fra ikke-vestlige land, som simpelthen ønsker å komme hit for å jobbe, og skape en bedre fremtid for seg selv og sin familie har altså ikke adgang til Norge. Dette fører naturligvis til at tusenvis av mennesker forsøker å komme inn til Norge gjennom asyl, selv om de egentlig ikke har rett til asyl i Norge. Disse menneskene velger da naturligvis å kvitte seg med all mulig identifikasjon, fordi denne ville vist at de ikke hadde rett til asyl i Norge. Folk som kommer til Norge med avslipne fingeravtrykk, blir allerede i mange tilfeller fengslet inntil fingeravtrykkene vokser ut igjen, slik at det er mulig å identifisere vedkommende. Det burde faktisk være en selvfølge at du kan legitimere hvem du er, for å få opphold i Norge.

MEN mange av disse er bare desperate mennesker, som kun ønsker å nyte godt av de mulighetene som finnes i Norge. De er ikke ekstremister, terrorister eller trygdesnyltere for den saks skyld. De er bare vanlige folk som ønsker å søke lykken i Norge. Hadde disse hatt en lovlig inngang til Norge, kunne vi sluppet flesteparten av disse uidentifiserte menneskene som kommer til Norge “uten grunnlag”. Dette er mennesker som kunne jobbet, og bidratt til å skape verdier i det norske samfunnet. Det er en skam at dørene våre ikke er åpne for disse.

Jeg er i utgangspunktet for fri innvandring. Hvem som helst skal få lov å komme til Norge, men det skal også stilles krav til dem som kommer. De må, enkelt og greit, lære seg norsk, jobbe og følge norsk lov. Jeg mener med andre ord at Høyre er altfor pinglete i integreringspolitikken, mens de tvert imot enda ikke har tatt innover seg problemene med dagens innvandringspolitikk (og Frp er 100 ganger værre). Her er jeg 100% enig med VamPus. Dagens innvandringspolitikk er intet annet enn rasistisk!

Radikal Islam

Så var det dette med kampen mot radikal islam. Jeg skal gjerne innrømme at Frp har vært villig til å sette fingeren på noen problemer som Høyre har vist manglende vilje til å ta tak i, men problemet med Frps holdninger er at de kommer fra et parti som i utgangspunktet er kritisk til innvandring. Det er ikke Radikal Islam som er grunnlaget for Frps kritikk. Frp har vært mot innvandring lenge før Radikal Islam var et tema. Det er først de siste årene at Frp har begynt å snakke om Radikal Islam, fordi de pluteselig har funnet et nytt talerør, og en effektiv måte å legitimere sine egne innvandringsfiendtlige standpunkter. Før dette brukte de stort sett omvridde deler av kriminalstatistikken som argument.

Frp gjør altså kampen mot radikal islam til en kamp mot innvandring. Det er ikke radikalisme de først og fremst ønsker å bekjempe, men innvandring fra ikke-vestlige land generelt. Det er ikke lenge siden Frp hadde en valgkampflyer med teksten: “gjerningsmannen var av utenlandsk opprinnelse”. Denne flyeren spilte overhodet ikke på islam på noen måte. Frp brukte statistikker som viste at det var overrepresentasjon av mennesker med utenlandsk opprinnelse blant kriminelle, men de brydde seg overhodet ikke om at disse menneskene sto for en liten del av innvandrere i Norge.

En gammel artikkel i internettavisen Liberaleren viser hvor latterlig en slik konklusjon er. De skriver at: “Menn mellom 15 og 30 år er overrepresentert i voldelige handlinger i Oslo sentrum etter kl. 20.00 på kvelden. Statistisk FrP-løsning: Portforbud for slike menn i dette tidsrommet. Menn som blir tatt ute etter 20.00 sendes til Bjørnøya! Dette ville sikkert redusert volden i Oslo på kveldstid. Likevel er det uakseptabelt. Rett og slett fordi det rammer uskyldige.”

Frp, som ellers er ganske glad i å snakke om individet, og om enkeltmenneskets frihet og rettigheter, står tvert i mot for en bunnløs kollektivisme, når det kommer til innvandringsspørsmål. Hva kan være grunnen til dette? Svaret er nok ganske enkelt at partiet i utgangspunktet er innvandringsfiendtlige og at mye av deres velgerbase er basert på fremmedfrykt og rasisme

Så vil jeg gjøre det klart at jeg naturligvis er helt enig i at det er uhyre viktig å bekjempe Radikal Islam. I verste fall vil hele vår eksistens avhenge av at vi tar denne trusselen på alvor. (Selv om jeg ikke har tro på at vi kommer til dette stadiet noen gang). Jeg vegrer meg likevel veldig fra å bruke begrepet “Radikal Islam” – nettopp fordi innvandringsfiendtlige og fremmedfiendtlige personer og partier, har fått kampen mot Radikal Islam til å virke som en kamp mot Islam, og dermed gjør de hele det muslimske miljøet til sine motstandere.

Det er radikalisme og ekstremisme jeg ønsker å bekjempe. Under 2. verdenskrig var det ikke tyskerne vi kjempet mot, men nazistene og deres støttespillere (det var riktignok en nasjonalistisk krig – så det ville være mer legitimt å si kampen mot tyskerne på den tiden, men likevel står det stort sett nazistene i de fleste historiebøker). Hitler hadde aldri støtte blant mer enn 43,9% av befolkningen, og det var mange tyskere som satt i konsentrasjonsleire under 2. verdenskrig fordi de kjempet mot nazismen. Det finnes likeledes en rekke mennesker som ønsker å reformere Islam; mennesker som forkynner at Islam egentlig er en fredelig religion. Disse menneskene er også forfulgt av radikale islamister.

Organisasjonen: Muslims Against Sharia, er et eksempel på en slik organisasjon.

Deres mål er å
- lære muslimer om farene ved islamske religiøse tekster, og hvorfor Islam må reformeres
- å lære ikke-muslimer om forskjellene mellom moderate muslimer og islamister (radikale muslimer, fanatikere, fundamentalister, ekstremister of islamofascister)
- å lære både muslimer og ikke-muslimer at moderate muslimer også er mål for Islamsk Terror!

Sistnevnte er kjempeviktig. Vi som ønsker oss et flerkulturelt samfunn og ser verdiene i dette, må mer enn noen andre støtte opp om slike organisasjoner som: Muslims Against Sharia. I sitt manifest skriver de bl.a. følgende:

We, as Muslims who desire to live in harmony with people of other religions, agnostics, and atheists choose the latter option. We can no longer allow Islamic extremists to use our religion as a weapon. We must protect future generations of Muslims from being brainwashed by the Islamic radicals. If we do not stop the spread of Islamic fundamentalism, our children will become homicidal zombies.

Religion is the private matter of every individual. Any person should be able to freely practice any religion as long as the practice does not interfere with the local laws, and no person must be forced to practice any religion. Just as people are created equal, there is no one religion that is superior to another. Any set of beliefs that is spread by force is fundamentally immoral; it is no longer a religion, but a political ideology.

There will be no Peace and Harmony in the World if Muslims and non-Muslims do not have equal rights. Islamic supremacy doctrine is just as repulsive as Aryan supremacy doctrine. History clearly shows what happens to the society whose members consider themselves above other peoples. All moderate Muslims must repudiate the mere notion of Islamic supremacy.

Sharia Law must be abolished, because it is incompatible with norms of modern society.

Any practices that might have been acceptable in the Seventh Century; i.e., stoning, cutting off body parts, marrying and/or having sex with children or animals, must be condemned by every Muslim.

Islam has no place for violence. Any person calling for an act of violence in the name of Islam must be promptly excommunicated. Any grievances must be addressed by lawful authorities. It is the religious and civic duty of every Muslim to unconditionally condemn any act of terrorism perpetrated in the name of Islam. Any Muslim group that has ties to terrorism in any way, shape, or form, must be universally condemned by both religious and secular Muslims.

Dette er muslimer som ønsker å leve i fred med andre religioner, agnostikere og ateister. De tar fullstendig avstand fra enhver spredning av religion ved bruk av makt. De anerkjenner religion som en privatsak. De forkynner at det aldri vil eksistere fred og harmoni i verden hvis ikke muslimer og ikke-muslimer har samme rettigheter. De anerkjenner at Sharia-lover er uforenelig med normene i et moderne samfunn. De sier også at: Islam har ingen plass for vold, og at enhver muslimsk gruppe som har bånd til terrorisme på noen måte, må bli unisont fordømt av alle både religiøse og sekulære muslimer!

Til tross for dette har ikke denne organisasjonen blitt nevnt av politikere eller media en eneste gang. I stedet skaper man en skrudd virkelighet der det blir vesten og de vestlige idealene mot islam og de muslimske verdiene. Og hvem er de virkelige taperne i en slik debatt? Det er naturligvis nettopp sekulære og moderate muslimer som “Muslims Against Sharia“.

Så til slutt: La oss huske at: en drittsekk er en drittsekk uansett hudfarge, og at ekstremisme må bekjempes uansett religion.

Alle mennesker burde være velkomne til Norge, uansett kulturell bakgrunn, men alle burde også dømmes like strengt dersom de ikke følger norsk lov. Et menneske er et menneske. Punktum!

Kampen mot ekstremisme og radikalisme er viktig. Ekstremistiske holdninger som oppfordrer til vold, og som konspirerer mot den norske stat og den vestlige verden er fullstendig uakseptabelt og må slåes hardt og brutalt ned på. MEN – vi må ALDRI glemme at ekstremisme ikke er det samme som muslimer eller islam. Dersom vi ikke innser det, kommer vi til å tape denne kampen, og da har vi også fortjent det.

Tahukah Anda bahwa energi positif dan energi negatif itu akan senantiasa ada dalam kehidupan? Setiap bangsa di dunia akan senantiasa memiliki energi positif dan energi negatif. Setiap bangsa di dunia akan senantiasa mempunyai energi membangun dan menghancurkan.

Bangsa yang besar adalah bangsa yang energi positifnya lebih besar daripada energi negatifnya. Bangsa yang besar adalah bangsa yang energi membangunnya lebih besar daripada energi menghancurkannya. Begitupun dengan pribadi atau kelompok.

Energi positif, yaitu energi yang memancarkan aura yang sehat dan terang. Positivisme, optimisme, idealisme, sikap menghargai pendapat orang lain, altruisme, good governance, gotong royong, politik santun, sikap moderat, sikap inklusif, pluralisme, multikulturalisme, humanisme, filantropi, egalitarianisme, sikap sportif, toleransi, harmoni, dsj.

Sebaliknya, energi negatif adalah energi yang memancarkan aura buruk dan gelap. Negativisme, kebencian, rasialisme, pemaksaan kehendak, arogansi, iri hati, dengki, sikap tidak peduli dan fatalistis, malas, paranoia, feodalisme, ekslusivisme, ekstremisme, fitnah, KKN, apatis, pesimisme, dsj.

Nah, bagaimana dengan diri Anda? Lingkungan Anda? Keseharian Anda? Energi positif atau energi negatif, yang mendominasi?

Demikian, selamat mengevaluasi.

Debatten om Venstres udspil omkring en sænkelse eller bortskaffelse af den kriminelle lavalder har raset hele dagen i stort set alle medier. Stormløbet på en lov der har stået uændret siden dens vedtagelse i 1930 er tæt på at lykkes og hele optrinnet sætter Justitsminister Brian Mikkelsen under et aldeles massivt pres, endnu værre må det føles at være medlem af Ungdomskommissionen.

Ungdomskommission til grin

Medlemmerne af Regeringens Ungdomskommission må enten føle sig tykt til grin eller under et endnu større pres end regeringspartneren hos de Konservative. Det kan også være at de er udemærkede klar over at de udfører et politisk bestillingsarbejde, som om kort tid skal legitimere det stormløb der er lanceret. Nu hvor konklusionen er skrevet på forhånd af Statsministeren:

“der skal findes en anden løsning end den vi har i dag”

- Lars Løkke Rasmussen i DR2 Deadline 15.4.2009 kl.22:30.

Og det er jo beundringsværdigt at vi har en statsminister som går i spidsen, når der skal findes løsninger. Spørgsmålet er hvorfor han ikke afventer anbefalingerne fra den ungdomskommission, som hans egen regering har udpeget til at komme med anbefalinger? Med mindre at han allerede kender resultatet af deres anbefalinger eller som før nævnt, rent faktisk dikterer dem.

Straf og bekæmpelseskommission

Uanset hvem der styrer Ungdomskommissionen, så der dystre udsigter for de fagfolk og forældre, som stadig tror på at forebyggelse af kriminalitet og programmer der målrettet tilbyder alternativer til kriminalitet, er vejen frem. For hvis man kigger på sammensætningen af Regeringens Ungdomskommission, den som er i færd med at granske ungdomskriminaliteten med henblik på at komme med en række anbefalinger.

Så er det i min optik bekymrende, at der i den seksten mand store gruppe, kun er blevet plads til ganske få personer, der rent faktisk kan dokumentere at besidde en faglig viden om forebyggelse af kriminalitet. Således har dr.jur. Eva Smith og Professor, dr.jur. Flemming Balvig været nogle af de eneste i kommissionen som ikke er embedsmænd. Ellers står den på Direktorater, Rigsadvokater, Rigspoliti, Advokatråd og naturligvis Ministerier.

Ekstremisme før socialarbejdere

Toppen af kransekagen er at kontoret for radikalisering og ekstremisme i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration også deltager. For vi kommer nok ikke uden om, at vi i Regeringens øjne, lever i en tid hvor fremtidens terrorister skal opsnappes i børnehaver og folkeskoler. Det får mig til at tænke på den 12-årige dreng med Jihad trøjen der bor nede i Mjølnerparken. Hans udtalte “modborgerskab” skal opfanges tidligt og med en sænkelse af den kriminelle lavalder, så kan han og andre sikkert nå at blive pakket godt af vejen.

Imidlertidigt er der ikke blevet plads til repræsentanter fra Socialpædagogerne, der arbejder med de udsatte børn. Ej heller til Socialrådgiverne, der skal hjælpe de svage familier og ja fik jeg nævnt at flertallet af medlemmerne er embedsmænd?. Det skal blive spændende at se hvilke anbefalinger de kommer med og om de sjovt nok måske er enige med Danmarks nyeste Statsminister.

Ungdomskommissionens medlemmer:

Politidirektør Johan Reimann (formand)
Professor, dr.jur. Flemming Balvig
Forstander Jens Bay
Konsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes Landsforening
Kontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kontorchef Nina Eg Hansen, Velfærdsministeriet
Afdelingschef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet
Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet
Politimester Michael Højer, Rigspolitiet
Direktør Anne Jastrup, Danske Regioner
Direktør Geert Jørgensen, Børnesagens Fællesråd
Dommer Linda Lauritsen, Den Danske Dommerforening
Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Børnerådet
Statsadvokat Hanne Schmidt, Rigsadvokaten
Professor, dr.jur. Eva Smith, Det Kriminalpræventive Råd
Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Download links til dokumenter vedrørende Ungdomskommissionens arbejde:

Kommissorium i pdf-format

Tillægskommissorium af 19. februar 2008 i pdf-format

Tillægskommissorium af 29. februar 2008 i pdf-format

Udredning til brug for kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet

Det er ikke mere end 5 måneder siden at Folketingets Retsudvalg indkaldte til høring omkring bandekriminalitet. Nu indkaldes til en ny høring d.29. april.

Dansk Folkepartis retsordfører og formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, har taget initiativ til at afholde endnu en høring om bandekriminalitet i Folketingets Retsudvalg onsdag den 29. april. Bandekriminaliteten er snart ved at blive et fast programpunkt på udvalgets dagsorden. Den sidste høring om bandekriminalitet fandt sted i December 2008.

København er i de seneste måneder blevet hærget af en bandekrig på et helt andet niveau end vi har set før. Nedskydning af uskyldige civile, selvbestaltede visitationer af almindelige borgere og gentagne skudvekslinger er helt usædvanligt i danske byer, og derfor skal vi tage alvorligt fat om problemet og handle på flere niveauer.

-Vi har allerede en retslig bandepakke på vej til bekæmpelse af bandekriminaliteten, og nu bør vi tage fat på de faglige nuancer og få klarlagt bandebegrebet, rekruttering og muligheder for mægling. Vi skal have sat fokus på de udenlandske erfaringer, på hvad der kan gøres for at få fængselsindsatte bandemedlemmer til at droppe banderne, og på om der er nogen sammenhæng med ekstremisme, siger Peter Skaarup.

- Derfor indkalder vi til en høring om emnet på Christiansborg, hvor blandt andre sociolog Michael Hviid Jacobsen, advokat Thorkild Høyer og vicepolitiinspektør Jørgen Isalin vil deltage. Vi vil forhåbentligt blive klogere på, hvordan vi tackler bandekriminalitet på dette niveau og forebygger krigslignende tilstande på gaderne i fremtiden, siger Peter Skaarup, som også understreger, at høringen er offentlig.

Høringen afholdes onsdag den 29. april kl. 10.00-14.00 i Fællessalen på Christiansborg.

Download link: Baggrundsmateriale fra Retsudvalgets bandehøring i 2008

I den angloamerikanske sfæren spruter det nå ut bøker som gjør alt de kan for å knuse våre gudsforestillinger og argumentere for at de store religionene er den største trussel mot menneskeheten.  Her er mer ammunisjon:

I Sacramento Valley i California har det vokst fram en forgrening av en ekstremistisk og voldelig anti-gay gruppe med utgangspunkt i Latvia: Watchmen on the Walls. Kjernen er russiske og ukrainske innvandrere. De hiver ekskrementer på homoseksuelle.

There is a war that is going on in the world. There is a war that is waging across the entire face of the globe. It’s been waging in the United States for decades, and it’s been waging in Europe for decades. It’s a war between Christians and homosexuals. 

De stortrives naturligvis i nærheten av San Fransisco. Der er det lett å finne meningen med livet. Deres selvforståelse: De er det guddommelige penicillinet Gud sprøyter inn i en alvorlig syk kropp.

Dette fenomenet finnes til alle tider og i alle kulturer. Også her tillands. Det er ganske grandiost å rettferdiggjøre sine handlinger med Guds vilje. Kan komme mye god djevelskap ut av slikt.

Af Klaus Risom

Venstre har sat sig tungt på dags datos dagsorden. Det er sket ved at slippe Karen Jespersen, Birthe Rønn og Inger Støjberg løs på hinanden i, hvad der ligner et koordineret skænderi om udlændingepolitik. Under alle omstændigheder er det et godt eksempel på, hvordan konflikt kan bruges konstruktivt til at belyse holdninger og værdier – især inden for politik.

Skænderiet lanceres i forbindelse med Integrationsministeriets 40 forslag til at bekæmpe ekstremisme i Danmark. Nogle af forslagene handler om dialog, og det kan ikke være tilfældigt, at man forsøger at sætte lighedstegn mellem Birthe Rønn og dialog, da hun har taget skraldet for misinformationerne fra Udlændigeservice og har mistet den integritet, som hun havde før ministerposten. Den skal genetableres.

På den anden side kan regeringen ikke tåle at blive al for blødsødne. Det synes vælgerne ikke om, og det er desuden rent guf for Dansk Folkeparti. Derfor bringes Karen Jespersen i spil. Hun er indbegrebet af hardcore højerefløjsfeminisme, og hun skal berolige vælgerne og holde Pia Kjærsgaard fra fadet.

Pia er nu ikke lige sådan at tøjle, og hun kommer da også hurtigt på banen og kalder intentionen om dialog for grotesk.

Men Venstre er ikke færdige med at skændes med hinanden endnu. Brithe er nemlig forbløffet over Karens kritik, idet Karens embedsmænd også har været involveret i udarbejdelsen af de 40 forslag.

Over frokost kommer Inger Støjberg så på banen med Venstres officielle holdning til problematikken. Birthes blødsødne dialog bliver underkendt, og nul-tolerance linjen over for ekstremister bliver slået fast.

Det er der ikke noget nyt i, for det har hele tiden været Venstres politik. Men Birthe har fået lejlighed til at tale om dialog hele dagen, Karen har markeret sig, og (kronprinsessen) Inger har fået taletid.

”Ekstremisme pemahaman berbuntut pada tindakan radikalisme. Semua dinilai hitam-putih. Paham literalistik bukan monopoli agama, melainkan juga ideologi lainnya, seperti sosialisme, kapitalisme, ataupun ideologi Pancasila,” kata intelektual Nahdlatul Ulama Masdar Farid Mas’udi

Terus Baca

Sumber : Media Indonesia (Dwi Tupani)

En ny skoletragedie i Finland etter Columbine-oppskriften. Én ting er finsk lovverk, som gir 15-åringer tilgang til skytevåpen, noe annet er forståelsen av hva som beveger en ung mann fra et av verdens rikeste land til å drepe et stort antall medmennesker og så seg selv. Her spiller den overdrevne mediedekningen av sånne begivenheter dessverre stor rolle.

I det kontroversielle essayet Skrekkens menn. Om den radikale taper skriver den tyske forfatteren Hans Magnus Enzensberger om den eksistensielle og psykologiske bakgrunnen for denne typen bestialitet.

Fenomenet er beslektet med den BP-ansatte nordmannen som mistet styringen over kostnadene på et prosjekt, slaktet familien og så seg selv. Muligens også med selvmordsaksjonene til radikale islamister.

Kort fortalt er den radikale tapers rasjonale “Skal ikke jeg, skal ingen andre heller“. Han (for det er som oftest menn) føler seg utilpass i egen tilværelse. Det kan være faktorer utenfor hans egen kontroll som gjør dette: Politiske, sosiale og økonomiske forhold. Men det er også en psykologisk komponent: Uansett hvor forferdelige livsbetingelsene dine er, vil det alltid finnes mennesker som makter å takle dem. Og mennesker som ikke takler dem.

Den radikale taper takler ikke den eksistensielle utfordringen han står overfor. Han er “impotent” – makter ikke å løfte seg ut av misèret. Hans eneste løsning, er å utslette seg selv. Men det å ta livet av seg rett frem, gir ingen lindring for det eksistensielle raseriet. Derfor må han markere sin død med ødeleggelse av andre liv. Fra medienes omtale av slike saker, vet han at han da blir lagt merke til.

The killing spree – drapsrusen – blir løsningen. Hans egen død får en storhetsdimensjon ved at han tar med seg andre. I stedet for et usselt selvmord, blir det en mediebegivenhet. Og dermed også en inspirasjon for andre potensielle radikale tapere.

Skal man la være å dekke begivenheter som dette? Nei. Kan man være langt mer nøktern i sin mediedekning av dem? Ja. Tragedien er et faktum. Vi trenger ikke ukelange fingeren-på-pulsen-i-lokalsamfunnet-reportasjer for å forstå at den etterlater seg betydelig menneskelig lidelse og sorg.

Her er verken NRKs nyhetsredaksjon eller nøkterne nyhetsaviser som Aftenposten særlig klar over sin egen fråtseimpuls – og på lang sikt hvordan denne bidrar til å befeste Columbine-løsningen som en utvei for en sjel som ikke har funnet noen god plass i verden.

Igjen krever dette en modenhet mediene i begrenset grad er i stand til å oppvise.

Elsk deres fiender!
43 Dere har hørt det er sagt: ‘ Du skal elske din neste og hate din fiende.’ 44 Men jeg sier dere: Elsk deres fiender, ¤velsign dem som forbanner dere, gjør godt mot dem som hater dere,† og be for dem som ¤krenker dere og† forfølger dere. 45 Slik kan dere være barn av deres Far i himmelen. For han lar sin sol gå opp over onde og gode og lar det regne over rettferdige og urettferdige. 46 Om dere elsker dem som elsker dere, er det noe å lønne dere for? Gjør ikke tollerne det samme? 47 Og om dere hilser vennlig på deres egne, er det noe storartet? Gjør ikke hedningene det samme? 48 Vær da fullkomne slik deres himmelske Far er fullkommen.

Jeg har den siste tida hørt to preiker om den teksten. Den ene fokuserte på tolkninga av originalteksten og at vi på norsk bare har ett ord, mens man på gresk har fire. Vi skal ikke elske våre fiender slik vi elsker barna våre eller en kjæreste (eros), men slik Gud elsker oss (agape).

Den andre ble holdt på Debut-messa i går. Der var budskapet at det er en utfordring til oss om å ikke dele mennesker inn i venner og uvenner, og at det er en oppgave vi ikke har sjans til å klare uten Jesus. Predikanten var veldig klar på at det ikke betyr at man skal tilgi overgrep uten at overgriperen har angret og bedt om det. Kanskje finnes det handlinger som bare Gud kan tilgi?

Begge hadde gode poenger og vakte en del refleksjoner hos meg. Hvem er mine fiender? Og elsker jeg dem? Mine fiender er tett knytta til at jeg er transseksuell og ikke får behandling. I tillegg spiller det inn at jeg ikke er det eneste offeret for maktmisbruken i det systemet. Derfor føler jeg meg kalt til å kjempe videre (som jeg har vært inne på i tidligere innlegg). Jeg kunne tatt livet av meg, isolert meg fra omverdenen eller forsøkt å glemme hva jeg ble utsatt for. I stedet klager jeg og vender dermed det andre kinnet til. En klage er en ny mulighet for dem til å fornedre meg og avvise meg.

Men elsker jeg dem? På sett og vis. Jeg tenker at den kjærligheten vi skal føle for våre fiender går ut på å ønske dem alt godt. Og det beste for dem ville være å innse hva de gjør, slik at de kan bli bedre mennesker og komme nærmere Gud. Det lyder litt skråsikkert i mine egne ører, men dette er jeg faktisk helt sikker på. Vi skal elske våre fiender og be om at de kommer nærmere Gud. Og i Guds nærhet kan ikke løgn og ondskap finnes.

Dette er den samme logikken som ekstremistiske kristne bruker når de sier at de ber for homofile. Og det plager meg litt. Samtidig er det en stor forskjell: Motivet bak bønnen. Ekstremistene ber om at mennesker skal oppleve fravær av menneskelig kjærlighet, at de skal leve livet på jorda i en ørken. Gud er kjærlighet. Kjærlighet er Guds kjerne. Det er ikke bra å be Gud utslette evnen til kjærlighet mellom mennesker. Det strider mot Guds kjerne. Å be Gud om noe ondt er ikke kristendom, det er blasfemi.

Gud er god. Gå bort og synd ikke mer.

Man hører tit folk skabe sig over at muslimer ikke tager afstand fra bin-laden, terrorisme og alt det onde som følger med…Men hvad gør de egentlig selv for at finde ud af om deres påstande holder vand?(det kan man nok ikke sige, men nu er det sagt)…De gør tydeligvis intet! for der har flere steder i københavn og omegn været demonstrationer mod disse handlinger, jeg deltog selv engang for et par år siden i en demonstration som løb fra nørrebrostation til Christiansborg (folketinget for jer der ikke ved det), demonstrationen var imod terrorisme! men hvad fanden vi demonstrerede for døve øre….

men her er i hvert fald en demonstration som var fra et eller andet sted, mod Det saudi-arabiske ambassade i københavn(rettere sagt hellerup)

http://www.youtube.com/watch?v=vi6cSA4ysBI&feature=related