Ser gjennom gamle bilder jeg. Utrolig hvor mye litt redigering kan gjøre. Håper jeg blir flinkere til det etterhvert. Mener å se litt forbedring så langt i hvert fall. Egentlig er redigeringen liksom halve moroa med foto. For min del i hvert fall. Lærer av å feile kan man si.

_{Evy Jeanett, september 2008.
(svart/hvitt, crop, texture, sharpen, spot healing brush, curves)}

1. Ta deg tid. Ikke vær en martyr i enhver forstand. Sett av litt tid hver uke (eller til og med hver dag)  til deg selv og dine behov og gjør noe du nyter å gjøre.
2. Verdsett mangfoldet. Enhver er forskjellig. Verdier og oppfatninger er influert av kultur og erfaring. Ikke føl deg nedfor på grunn av  at andre ikke er enige med deg. prøv og forstå deres syn også.
3. Sett pris på dine gode sider. Ikke ta  for gitt det som gjør deg enestående.  Feir dine styrker.
4. Aksept dine dårlige sider.  Faktisk ikke kal dem dårlige sider. Fokuser isteden på dine gode sider.
5. Dyrk dine relasjoner. Research viser at våre relasjoner holder oss mentalt friske. Arbeid med relasjonene til de rundt deg.
6. Få venner. Våre forfedre levde i grupper og det ligger i vår natur å være en del av en gruppe. Det er derfor ensomhet kan være så sørgelig. Verdsett gode venner.
7. Kyss og gå videre. Ikke la uenigheter spise deg opp. Søk alltid  en vennskapelig løsning og så gå videre.
8. Kast vekk misunnelse. Det vil alltid være noen rundt deg som har vært heldigere enn deg selv.  imidlertid vil ikke misunnelse forbedre situasjonen din, så unngå negative følelser. Fokuser på hva du har å være takknemmelig for isteden.
9. En sunn kropp = et sundt sinn. Hvis kroppen din er sunn, er den mer motstandsdyktig mot sykdommer av alle slag og det inkluderer også stress.
10. Fremtiden starter her.  du kan ikke dreie klokken tilbake. Å  dvele ved beslutninger og hendelser fra fortiden gjør deg helt enkelt syk. Aksepter fortiden og se inn i fremtiden, men lev i nuet.

Fra boken “The life plan” av Robert Ashton

Del på bloggen

Hei,

over lengre tid har jeg irritert meg om hvordan Risør har utviklet seg over tid. Jeg har ikke klart å se noe positiv utvikling i det hele tatt, og det syns jeg er synd.

Derfor skal jeg prøve å holde liv i denne bloggen så godt som mulig og ta opp forskjellige ting som har gjort byen til en real nedtur. Forhåpentligvis er det noen der ute som vil forstå hva som skjer med byen jeg en gang vokste opp i.

Vil også påpeke at mange av disse innleggene som kommer vil være basert mest på min frustrasjon, tanker og meninger.

…men det kan et team være!”

Det er ikke alle tegnestuer der professionelt opbygger og sammensætter dynamiske og effektive projektgrupper der med sikkerhed vil få 2 + 2 til at blive 5. Måske det sker bag lukkede døre? Vi burde ihvertfald kunne se det alle steder, specielt i et fag der er blevet ramt i nakken af begreber som fx “designthinking” – vi kan åbenbart noget specielt når det kommer til den kreative proces. Men kan vi også være effektive?…uha, den var straks værre. Effektivitet synes vi næsten er modsatrettet med kreativitet og innovation. “Konkurrencen er jo først færdig når den er god nok”. Det skubber ofte metodik og skemaplanlægning til side – og sådan er det nu engang.

Ethvert forsøg på at opremse en god arkitektmedarbejders egenskaber beviser, hvorfor han ikke kan findes: alt for mange af disse egenskaber udelukker hinanden. Han skal være meget intelligent, og dog må han ikke være for klog. Han skal have stor gennemslagskraft, og dog være meget opmærksom på andres følelser. Han skal være dynamisk, og han skal være tålmodig. Han skal være en flydende taler og en god lytter. Han skal være beslutningsdygtig, og han skal gøre sig overvejelser, og så videre. Og skulle man så finde denne perle blandt medarbejdere, med gensidigt uforenelige egenskaber, hvad stiller man så op, hvis han skifter til anden tegnestue?

Helt fra arkitektskolen styres vi henimod at vi alle er unika arkitektmaskiner, der dog aldrig er bedre end den sidst vundne konkurrence. Men der er ingen enkelt arkitekt der kan indeholde alle disse egenskaber, men det kan en gruppe af personer.

Arkitektfaget er gennemsyret af gruppearbejde. Men måden hvorpå man sammensætter grupperne (og udvikler de enkelte medarbejdere) er ikke, med sikkerhed, den bedste! I yderste konsekvens kan en gruppe ende i endeløse diskussioner uden at komme nogen vegne og at den der taler højest og hurtigst får sin vilje igennem…Men det giver jo ikke ligefrem et billede på dynamik og synergi.

Jeg er ved at færdiggøre en uddannelse i Strategisk Ledelse og HR, hvor vi også har brugt Belbins teori om teamroller – anerkendt teori der bruges verden over. Han beskriver 8 teamroller der alle har både styrker og svagheder. Det handler dog ikke om at sætte os i bås. Teamrollerne er mest af alt et dialogværktøj, der gør det lettere for os at sætte ord på, hvad vi er gode til, og hvad vi er knap så gode til. Hvis man er god til at idéudvikle projekter, er det fint at trække sig, når projektet kører, og der “kun” er tilbage at projektere det. Her er det bedre at få andre spillere på banen (Og her taler jeg om adfærd der ligger ud over, og før, de fagspecifikke kompetencer og værktøjer).

Det meste af det ved vi godt ubevidst i forvejen, men med Belbins teamroller får man sat ord på, så man kan handle langt mere bevidst. Jeg har samlet en masse materiale sammen der gør dig i stand til at lave en analyse af dig selv:

1. Download – Belbins Selvanalyse (pdf)
2. Download – Scorecard + Teamroller (pdf)
3. Download – Teorien bag Belbins 8 teamroller (pdf)

Du vil blive forbavset over hvor forskellige dig og dine kolleger egentlig er. Og læg mærke til hvor meget det vil nage dig at du ikke kan indeholde alle kompetencerne…men hvem har også sagt at vi skulle det !!!

Have fun!!

En rekke holdninger og forutsetninger danner grunnlaget for NLP. De er basisen for alle metoder, prosesser og modeller i NLP. Nedenfor ser du en mindmap/tankekart med disse som på engelsk kalles Presuppositions.

 Nedenfor tar vi for oss noen av disse:

Forutsetning nr. 1: “Kartet er ikke terrenget”

Vi lager oss en egen modell av verden: Vårt personlige kart.

I NLP går en ut ifra at hver person har forskjellige opplevelser i fortiden sin og dermed  rent tankemessig har konstruert  sitt eget individuelle kart over verden på grunnlag av disse erfaringene. Dette kartet er derfor basert på personlige holdninger og oppfatninger, og er på mange måter forenklet, eller på andre måter også forvrengt. Ethvert menneske ser verden annerledes, selv om de fleste av oss ser våre egne kart over verden som det eneste riktige.

 
Personlige kart blir ikke bedømt etter “riktig eller galt”

Forskjellige mennesker har helt enkelt forskjellige kart over verden og alle har sin berettigelse. Det finnes ingen feil veikart, og heller ingen riktig veikart. I NLP blir veikartet til våre samtalepartnere verdsatt på samme måte som vårt eget.

 
Men: Noen veikart kan være mer nyttige enn andre

I NLP blir personlige veikart adskilt på bakgrunn av et kriterie, nemmelig nytten. Hvis vi har et bestemt mål i tankene,kan et veikart være mer nyttig enn et annet. Bestemte overbevisninger kan hjelpe oss bedre i å nå et mål enn andre.
 

Vi kan sjekke veikartene våre og endre dem

En ytligere antagelse i NLP er at veikartet blir vurdert utifra nytteffekten, for eventuelt å  forbedre og tilpasse dem hvis nødvendig. Med andre ord antar NLP at vi kan endre våre holdninger og oppfatninger, hvis vi finner ut at de er til hinder eller skader oss.

Forutsetning Nr. 8: “Folk treffer alltid det best mulige valget som er tilgjengelig for dem”

NLP forutsetter at alle alltid gjør sitt beste. Med dette mener vi at atferden til hvert menneske er den beste opptreden i den aktuelle situasjonen. Hver av oss har sin egen historie. Vi har på bakgrunn av våre erfaringer og forbilder overtatt atferd og oppfatninger som vi tror er nyttige for å takle våre liv. Selv om disse atferdene rent objektivt ikke verken er nyttige eller skadelige, er de de eneste atferdene vi kan komme opp med i denne situasjonen.

Forutsetning nr. 6: ”Enhver atferd har en positiv intensjon”  

Ut ifra den grunnleggende forutsetning at vi alltid gjøre det beste for oss, følger også  den forutsetningen som ligger bak, at  vår atferd alltid har en positiv intensjon. Ifølge NLP går vi ut ifra på bakgrunn av vår erfaring, at det vi gjør er godt og riktig for oss.  Derfor baserer, for eksempel også en atferd som objektivt sett virker ødleggende for oss selv, på den personlige antagelsen at denne oppførselen er bra for oss.

Et eksempel: Du veier 20 kilo for mye og ønsker virkelig å gå ned i vekt. Så langt har du ikke klart dette. NLP går nå ut ifra, at det at du har feilet ligger en positiv hensikt. Mat tilfredsstiller f.eks. bestemte behov. Vi kan skjemme oss selv bort med mat. Kanskje fungerer fedme også som en beskyttende rustning.  Så kan du kan f.eks. ubevisst anta, at du på grunn av fedme ikke vil bli tilsnakket av  en kvinne eller en mann og dermed kan beskytte deg mot pinlige situasjoner eller skuffelser. Det gjelder å finne ut hvilke positive intensjoner som ligger bak vårt nåværende problem.

Forutsetning nr. 8: “Kropp, ånd og sjel er et system”  

I følger NLP påvirkes vår kropp, våre følelser gjensidig av våre tanker. Når du f.eks. endrer din kroppsholdning, endres også dine følelser og tanker seg. Dette fungerer også omvendt: Hvis vi endrer våre tanker, da endres automatisk vår kroppsholdning seg. Denne antakelsen kan videreføres: F.eks. er immunsystemet direkte avhengig av våre indre holdninger og de tankene som er et resultat av dette. Hvis du altså har glade tanker fungerer immunsystemet ditt bedre enn hvis du f.eks. tenker på triste ting. Kropp, ånd og sjel kan ikke skilles.

Forutsetning nr. 20: “Vi har allerede alle de ressursene som vi trenger” 

NLP forutsetter at hver person har løsningen på sine problemer hos seg selv. Ressurser kan være erfaringer, minner, kunnskap eller bilder som hjelper oss videre med et problem. Men ofte kan vi ikke benytte oss av dem fordi vi ikke har tilgang til disse ressursene. Ut ifra det faktum at det i ethvert menneske finnes alle de nødvendige elementene som det trenger for å løse sine problemer, dreier det seg  i NLP om å gjøre disse ressursene tilgjengelig.

Forutsetning nr. 19: “Hvis noe ikke fungerer, må du prøve noe annet”

I NLP går en ut ifra, at metoder og prosesser virker helt forskjellig fra menneske til menneske. Ingen metode brukes kun for sin egen skyld, men kun hvis den er vellykket. Hvis du oppdager at du får problemer med en metode eller en teknikk da gjelder det å være fleksibel og prøve en annen innfallsvinkel – og det så lenge til du har funnet den metoden som fungerer for deg.

Ut ifra denne forutsetningen kan følgende formel for suksess utledes:

1. Gjør målet ditt klart og ha det i sikte hvert sekund.

2. Sjekk konsekvent, om det du gjør fører deg nærmere målet eller ikke.  

3. Endr strategien din for å nå målet ditt så lenge, til du har klart å nå målet ditt, eller du kanskje har funnet et bedre mål.

Forutsetning nr.17: “Det er godt å ha mange forskjellige valg i en situasjon”

NLP er basert på følgende forutsetning: Jo flere valg du har i en situasjon, desto mer fleksibelt kan du reagere, og desto større er sjansen for at du vil oppnå det resultatet du ønsker. Den som i en situasjon kun har én eller to alternativer å velge imellom, står raskt på stedet hvil, og vet ikke mer hva han/hun skal gjøre hvis disse alternativene viser seg å være ubrukelige. Da blir målet ofte gitt opp. Det er mye bedre å ha så mange forskjellige muligheter som mulig, der du kan prøve å nå dine respektive mål. Bare da kan du reagere fleksibelt på ytre påvirkninger eller justere din strategi for å tilpasse deg omstendighetene.

Bøker og CD’er om NLP

Alder, Harry & Heather Beryl, NLP in 21 Days, A complete Introduction and Training Program To Neuro-Linguistic Programming
Andreas, Steve, Praxiskurs NLP
Bandler, Richard, Get the Life You Want: The Secrets to Quick and Lasting Life Change with Neuro-Linguistic Programming
Baviare, Steve,  Teach yourself  NLP
Dilts, Robert, Professionelles Coaching mit NL
Knight, Sue, NLP at Work, Neuro Linguistic Programming, The Difference that Makes a Difference in Business
Lerøy,Eva Løkeland, Du bestemmer!
O’conner, Joseph, Coaching with NLP
O’Connor, Joseph, Seymour, John, Training with NLP(Neuro-Limguistic Programming, Skills for Managers, Trainers and Communicators
Ready, Romilla, Neuro-linguistic Programming for Dummies
Ready, Romilla, Neuro-linguistic Programming (NLP) Workbook for Dummies
Robbins, Anthoney, The Edge: The Power to Change Your Life Now
Robbins, Anthony, Lessons in mastery
Robbins, Anthony, Live with Passion! : Stategies for Creating a Compelling Future
Sawinski, Egon, NLP im Alltag
Stubsjøen, Sigurd, Tenk deg til suksess
Swarz, Aljoscha A., Praxisbuch NLP: Denk dich nach vorn! 
Torbergsen, Turid, Coaching
Åldstedt ,Trine,  Alt sitter i hodet 

Del på bloggen

For præcis et år siden blev jeg desværre en smertelig erfaring rigere. Det skal forstås på den måde, at jeg fik et ildebefindende, som i bogstaveligste forstand sendte mig i gulvet på mit kontor og derefter medførte nogle dages indlæggelse på Frederikssund Hospital.

Jeg havde i længere tid ikke lyttet til faresignalerne fra min krop, og i stedet for at besøge lægen i tiden og fået en kikkertundersøgelse, måtte jeg på den meget hårde måde erfare, hvad der sker når man har et blødende mavesår og mister næsten to liter blod.

Heldigvis helede mavesåret nærmest med det samme, som følge af en effektiv medicinering og jeg var således hurtigt på benene igen – ganske vist en smertelig erfaring rigere, som tidligere nævnt, men i det mindste lærte jeg at lytte til min krops signaler og lade være med at lege “sej mand” fremover.

Så moralen er ganske enkel: Hellere et lægebesøg for meget, end et for lidt

Ditt firmas suksess er avhengig av hvor gode og hurtige beslutninger  den tar og ikke hvilke store tanker den lager

Til å reflektere over:

       Møter er nødvendige, men ikke alltid

       Møter kan løse problemer, men gjør det ikke alltid

       Møter kan informere, men gjør det ikke godt nok, alltid.

       Det er resultatet som teller også når det gjelder møter.

Ha i tankene punktene nedenfor før, under og etter møtet

Før møtet

”De beste møtene er de, som slett ikke må finne sted”

Møteinnkaller: 

1.       Dette utsagnet som bygger på erfaring bør du ha i minne når du vurderer om et møte er nødvendig eller ikke. Møter er under følgende aspekter fornuftig.

       Utveksling av informasjoner

       Innsamling av ideer og meninger

       Analyse av vansklige situasjoner og problemer

       Beslutninger i komplekse saksforhold.

2.       Er møtet verdt prisen? Pass på at ikke 200-kroners ideer blir behandlet i møter som koster 2000kr.

3.       Tenk etter hvilke alternativer du har til møtet:

       Beslutning av ansvarlig leder

       Snakke med flere over telefon eller via telefonkonferanse

       Slå sammen møter.

4.       Vurder sted og tid for møtet

5.       Vurder grundig hvem som bør delta i møtet. Hold deltakerantallet så lavt som mulig og be inn kun de som trengs:

       vedkommende er direkte berørt av beslutninger som tas på møtet

       vedkommende besitter fagkompetanse som er nødvendig

       vedkommende utfører de som er besluttet

       vedkommende har samlet erfaring fra lignende problemer

6.       Send skriftlig innkalling med forslag til møteprogram. Sett prioritering og tidsangivelse til hvert punkt.

7.       Klarlegg i innkallingen hensikten med møtet og målsettingen med hvert punkt:

       Beslutning (B)

       Beslutningsforbredelse (BF)

       Problemløsning (PL)

       Informasjon (I)

       Etc.

8.       Gi enkeltpersoner ansvaret for forskjellige punkter

9.       Sørg for valg av møteleder og referent

10.     Sørg for at møterom og hjelpemidler er i orden

11.     Møteforbredelser

       Hva er målet med møtet?

       Hvem bør delta?

       Når og hvor passer det å holde det?

       Hva slags “stil” bør det holdes i?

       Bør dagsorden og andre opplysninger deles ut på forhånd?

       Vil det være nødvendig å bruke annet utstyr?

       Er det nødvendig å avsette tilmålt tid for de forskjellige emnene?

       Finnes det noen interessekonflikt?

       Er det nødvendig å diskutere saken på forhånd med noen av deltakerne?

       Hva slags møtereferat/handlingsplan vil være passende?

       Hvem skal være referent?

       Skal noen nye være med, og vil det i så fall være nødvendig å gi dem en forhåndsorientering?

       Vil det være behov for forfriskninger?

Møtedeltaker: 

1.  Hva er hensikten med møtet.

2.  Er din deltagelse nødvendig/nyttig?

       Kan du enkelt gi avbud , uten å gå glipp av noe?

       Kan du sende en stedfortreder, som dermed kan samle nye erfaringer?

3.  Studer møteinnkallingen og saksdokumentene nøye.

4.  Forbred deg til møtet.

5.  Frigjør tid og møt presis.

Under møtet

Møteinnkaller: 

1.  Start møtet presist. Den som begynner å vente på folk som kommer for sent , vil alltid vente.

2.  Gi klart utrykk for hva hvert minutt av møtet koster(samlet lønn/pr. minutt + 40% tilleggskostnader)

3.  Klargjør hensikten med møtet

Møteleder:

1.  Forslå fremdriftsplan med tidsramme og aksept

2.  Led diskusjonen. Diskuter et punkt på agendaen av gangen.

3.  Vær mer opptatt av selve prosessen enn av innholdet. Sørg for at møtet beveger seg mot en konklusjon, og ikke delta i debatten

4.  Få aktivisert de som snakker mindre, og demp de som snakker for mye

5.  Følg med på deltagernes reaksjoner.

6.  Klarlegg hvor det hersker enighet, henholdsvis uenighet.

7.  Sørg for at møtet fører til resultater. Kartlegg spørsmålene og sørg for at det hersker enighet om hvordan de skal løses.

8.  Husk å oppsummere og trekk klare konklusjoner og forklar:

 hva

 av hvem

 til hvilket tidspunkt

som skal gjennomføres.

9.  Sørg for å sette  tidsfrist og ansvarlig person(er) på de konklusjonene som fattes.

10. Bestem tid og sted for neste møte, hvis det skulle være nødvendig.

Møtedeltager: 

1.  Rett dine meninger/kommentarer til alle, ikke bare sidemann

2.  Hold dine innlegg til rett tid mens punktet er opp til debatt.

3.  Hold deg til saken, selv om interessante  assosiasjoner melder seg.

4.  Vær aktiv og noter for å følge med.

5.  Søk å bidra til løsninger.

6.  Vær med på å skap en god arbeidsatmosfære slik at kreativitet og objektivitet fører til positive resultater for alle parter.

Etter møtet

Referent:

1.  Sender ut møterapport snarest, dvs. innen 48 timer.

Møteinnkaller:

1.       Godkjenner rapporten og fordeler den.

2.       Følger opp tiltakene som er besluttet.

3.       Ber om tilbakemelding fra de som er ansvarlig

4.       Få beslutninger på de forslag det ikke kunne tas beslutninger på under møtet.

5.       Underett møtedeltakerne om resultatene.

Møtedeltaker:

1.       Les møterapporten nøye.

2.       Løs de punktene du er ansvarlig for innen de angitte frister.

Del på bloggen

Det måtte jeg sande idag på turen med Jeppe fra klubben……. – altså det første(!!)

Jeppe har lige kørt etapeløb i Frankrig og er således i særdeles god form. Vi blev enige om at køre ruten fra det netop overståede DM i XM (marathon for MTB-folket, som vi i SIF-Cykling afholdte midt i august), og jeg skal lige love for jeg fik min sag for. Allerede på de første opkørsler kunne jeg mærke at Jeppe var noget bedre kørende end mig, og jeg begyndte så småt at indstille mig på at få tæsk.

Undervejs slog det mig at jeg måtte finde en måde at kompensere for min manglende form, og jeg sagde derfor til mig selv, at jeg lige skulle give den en tand mere i svingene, end jeg normalt gjorde. Jeg synes det er MEGA-svært, at begrænse brugen af bremserne i sving, men med mit NobbyNic på forhjulet skulle jeg ikke kunne få bedre greb rundt i svingene, så et eller andet sted var det jo bare at forsøge mig frem. I et 90-graders højresving lige inden “dødsnedkørslen” fra Båstrups Bænk skred mit forhjul dog væk under mig, g jeg måtte bide støvet. Jeg tog en ekstra omgang for Jeppes skyld, og han var da også vældig imponeret over mit sidelænsudførte forlæns rullefald. Jeg kom hurtigt op igen, og kunne i mit stille sind konstatere at jeg skal holde snitterne HELT VÆK FRA FORBREMSEN….. tsk tsk tsk……..

Vi kom dog hjem, og noget af det sidste Charlotte kunne konstatere, inden hun tog på en uges lejrskole til Berchtesgarten med 250 elever, var at jeg da vist havde fået mig et blåt mærke lige ud for min hofte……..

Dagen sluttede i meget hyggeligt MTB-selskab med 4xKronborg og 1xSkjødt, med indlagt lækkert reste-mad fra ders netop overståede familie-tamtam – nå ja, og så liiige det lovede besøg på Mc.D hvor Asta og K-E fik lidt burger-guffeliguf.

Den kommende uge byder på meget MTB: tirsdag har jeg fri kl 10 =MTB, onsdag skal jeg på en 3timers tur med Skjødt (en time inden klubtræning, og så to timer i sleskab med resten af seniorerne fra klubben), og torsdag har jeg omsorgsdag, hvilket nok betyder at der også torsdag bliver lidt tid til en lille trilletur. Charlotte kommer hjem igen lørdag – JEG GLÆDER MIG…….

/M

Om drøyt 18 timer er valget over. Kanskje dere har valgt meg eller dere har valgt en av de 3 mannlige motkandidatene mine. Jeg har tidligere skrevet om gjennomslagskraften til oss studenter i styret, og jeg har i denne bloggen skrevet både hva jeg synes om ulike temaer og litt om min opplevelse av årets valgkamp.

Det er ett stort spørsmål du som student primært trenger å vite og det er hva får du meg i styret?

Du får:

• En person med bred erfaring med å jobbe med studentsaker
• En som kjenner det å både vinne frem og har opplevd nedturer for oss studenter
• En som har et brennende engasjement for å gjøre hverdagen bedre på NTNU
• En som prioritere samarbeide med både studentdemokratiet, studentmassen og de andre i styret for å få gjennomslag i sine saker

I tillegg får du en som vil:

• Endre NTNUs mentalitet og virkelig satse på studentfrivilligheten
• Bedre kvalitetssikringen av alle emner
• Sikre at NTNU vedtar konkrete planer og følge opp disse slik at vi ikke igjen kaster bort penger og ressurser

Vil du ha en slik person i styret? Ja, da håper jeg du stemmer på meg! Godt valg!

Ramboll Denmark, an extensive user of Tekla Structures, is involved in the construction, in collaboration with the Icelandic artist Olafur Eliasson and the renowned Danish architectural firm Henning Larsens Architects. Advanced 3D technology is used to facilitate information exchange and minimize the risk of errors. The center is a large and complex project that greatly benefits from 3D modeling and collaboration through industry standards. 3D technology not only offers a raft of new potentials for creating impressive cultural buildings – it also gives all parties involved a far better basis for making decisions and allows more people to be involved in the construction process. The world’s largest 3D model is put to work from start to finish in the planning and designing of the center. Ramboll is responsible for all engineering disciplines on the project. (uddrag fra Tekla Structures website)

HLA/ Reykjavik Concert hall – Verdens største 3D model

Det er meget fint at gennemlæse HLA´s let overskuelige 3D Projekterings Læringsmanual (PDF), der er en erfaringsopsamling i projekteringsforløbet af Islands nye koncerthus – et projekt på 30.000 m2. Projekteringsforløbet var fra feb. 2006 til april 2008, og var støttet af Det Digitale Byggeri.

Til tider er det lidt tungt at at læse de samme (selvfede) artikler om hvordan det ene, og andet, firma nu har det sorte bælte i REVIT , og hvordan de arbejder. Der kommer nu en smule andet ud mellem sidebenene jo større projekterne bliver. Fx er fortæller HLA´s ´debriefing´at det er super vigtigt at medarbejderne er motiverede og forstår hvad fordelen faktisk er ved 3D projektering. Det lyder sikkert som en selvfølge, men sandheden er nok snarere, at der er mange medarbejdere, som let kunne sidde og projektere i AutoCad LT resten af deres liv, og aldrig føle at det kunne gøres lettere (spøjst !!). Så motivation er et kodeord. – Download manualen her hos Det Digitale Byggeri.

Alternativ download af 3D Læringssmanual (PDF)

Download officiele projektpræsentation (PDF)

Kilde:  Portusgroup.is , Tekla.com , detdigitalebyggeri.dk

Hey songwriters,

Ik denk dat bijna iedere songwriter het fenomeen “schrijf-blokkade” kent.. soms met het schrijven van teksten, soms met het schrijven van muziek.

Stel je voor, je wilt songs met text schrijven maar je kunt niet de juiste woorden vinden, wat doe je dan?

Heb je ook all ervaring met dit probleem gedaan?

Ik heb hier zelf ook ervaring mee opgedaan, en iemand heeft mij eens een tip gegeven:
“Ga met je schrijfblok in een mooi café in de stad zitten, en vertrek niet voordat je tekst klaar is”

Ik zelf moet zeggen dat het me wel een beetje geholpen heeft, omdat je niet meer zo streng met jezelf bezig bent en met of de zin die je schrijft goed is of niet.
Je laat je “super-ego” niet meer zo veel ruimte na (omdat je ook ooit na thuis willt ) en soms komt een moie verhaal geïnspireerd door de omgeving er zo uit!

Misschien is het ook een tip voor jullie

groetjes, en ik hoor graag van jullie ervaringen!
Stäff

Wat vind je daarvan?

Jeg fikk min første mobil da jeg gikk i 6.klasse tror jeg… Det var en STOR orange BOSCH og jeg var kjempekry! Ei venninne av mamma (som jeg kjøpte mobilen av) lærte meg hvordan jeg skulle skrive sms og lagre telefonnr sånn at jeg kunne ringe. (mamma kunne jo ingenting om dette). Jeg hadde telenor ring kontant-kort den gangen, og det samme har jeg enda! Abonnement var bare noe som de “rike” ungene hadde, for da kunne de ringe/sende sms/bytte logo så mye de ville og så betalte foreldrene regninga! Dette var helt uhørt for min del. Foreldrene mine betalte riktig nok ringepengene mine, men jeg måtte begrense meg med 150 kr av gangen og det var DE som bestemte når jeg skulle få nytt ring kontant-kort.

Etterhvert som jeg ble eldre, byttet jeg ut mobilen i en mer moderne telefon, men beholdt fortsatt kontantkortet. Jeg har byttet ut mange mobiler siden den gang, og betaler kontantkortene mine selv også nå. men er det ikke snart på tide å bytte til abonnement?? jeg mener, come on! Vi lever i 2009 her!! Hvem HAR kontantkort lenger? Jeg føler meg skikkelig gammel. Til og med lillebroren min på 14 har abonnement!

Jeg er så sykt lei av meldingen: “du har under 15 kr igjen på kortet. For å lade, send f. eks: LADE 200 til 2525″ eller “du haar O kr igjen på kortet”

så med alt dette sagt, bytter jeg herved ut mitt übergamle kontantkort til “TalkMore Fastpris” Med 3000 ringeminutter og 150 sms i mnd for BARE 349-,!! Wohoo:) YEY ME!!

Bare sånn for å skryte litt så har jeg altså per i dag en splitter ny HTC Touch Diamond som jeg er veldig stolt av fornøyd med! Og når jeg sammenligner denne med den første mobilen min blir jeg helt forbauset (er det gammeldags av meg å bruke det ordet?) over hvor mye teknologien har endret seg de siste 5-6 årene!! Fra en grønn(?) skjerm med svarte pixelbokstaver til en mobil UTEN taster, med fargeskjerm(!), internett, skriveprogram, windows +++

I’m just AH.MAZED!!

Dagens livsviktige spørsmål til DEG er:

vil denne teknologiske framgangen fortsette, og i tilfelle hvor vil den føre oss? Hva skjer i 2020?

If you’ll excuse me, I have some “free” calls to make!! so long…

xox Ida

Min datter og jeg sidder i vores sofa, spiser Cheerios og ser Emil fra Lønneberg. Det store emne i dette afsnit er kometen, hvis pludselige og altødelæggende ankomst (forudsagt af den lokale avis) skaber en del indestængt og udlevet panik. Lidt som den finanskrise vi gennemlever lige nu. Aktierne i min pensionsopsparing har mistet halvdelen af sin værdi. Men det er primært på papiret. De skal ikke sælges lige nu. Jeg venter. Tror på at vi også har vindenergi, anden alternativ energi og banker i fremtiden. Så mine aktier i slige forretninger ligger brak til bedre tider. Sandt nok, der er banker, der er krakket og det har en væsentlig indflydelse på mange menneskers økonomi. Endda en særdeles grim indflydelse. Men der er altså også en del “kometen kommer”.

Det skræmmer fordi vi ikke ved bedre. I dag har vi en forståelsesramme at sætte kometer i. Vi har også en erfaringsopsamling med kometer. De kommer. Og de rammer. Vi kan ikke gøre så meget. Men de kommer sjældent og ofte rammer de steder, hvor der ikke sker så meget med menneskeheden. Gad vide om nogen kan give en forståelses- og erfaringsramme omkring finanskrisen, der kan give os afstand nok til at grine lidt af os selv, seom vi griner af Lønnebergs beboere når de misfortolker fyrværkeri for kometer.

Nu er der så gået en uge med pillerne. Det må siges at være sandt, at der er bivirkninger. Jeg har slet ikke lidt af nogle slemme, kun tørre læber, hvilket ikke rigtig er noget problem med den læbecreme jeg købte til.

Det kan ikke helt forventes, at det ligefrem bliver bedre de næste 2-3 uger, men jeg overlever vist

Venstre side 1. uge

Højre side 1. uge

]]> http://damsted.wordpress.com/2008/10/20/vis-mig-wisdom/ Mon, 20 Oct 2008 21:11:16 +0000 Patrick Damsted http://damsted.wordpress.com/2008/10/20/vis-mig-wisdom/

Fotografen Andrew Zuckerman har taget en usædvanlig banal idé og gjort den uendelig smuk og dybfølt. Viderebring de oplevede erfaringer fra dem der har levet livet. Det er blevet til bogen og den korte film Wisdom.

Kvindelig intuition er slet ikke så mystisk
Skriver Politiken.
…
En af dem er, at intuition ikke skyldes mere eller mindre magiske evner. Den er derimod i reglen et resultat af årelange erfaringer og opsparet viden, som kan udløse en ‘fornemmelse’ for, hvad der står foran at skulle ske eller hvad der kan ske i en given situation.
…
(citat slut)

Wow, hvor er det dog fantastisk, når forskere beviser noget, som alle har på fornemmelsen og inderst inde ved.

Spørgsmål til journalisten (eller forfatteren af pressemeddelelsen): Hvor har du fundet/gemt grunden til den kvindelige vinkling.

Bloggen (klik på “Ældre indlæg” neden under Blåtand) kommenterer mere eller mindre satirisk aktuelle nyheder fra Politiken etc.

Websitet (klik på menupunkterne øverst t.h. – under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
- og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) already said in its Third Report on Denmark:
…
Climate of opinion
…
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

Blåtand, ej blåøjet