I denne uge fik jeg chancen for at tage turen til metropolet London for at overvære opgøret mod Blackburn Rovers på Fulhams egen Craven Cottage…. Og det skulle jeg ikke fortryde!

Jeg ankom allerede mandag til London, hvor vi skulle besøge en kammerat fra uni på Middlesex University, og efter et par dage på campus så jeg for alvor frem til gensynet med Craven Cottage, som jeg sidst betrådte tilbage i 2004!

Ankomsten til Liverpool Street Station og London

Efter at have kæmpet mig igennem metroen fra Oakwood Station i nord, ankom jeg endelig til Putney Bridge omkring klokken 19.30 lokal tid, så jeg havde en halv time til at følge den enorme menneskemængde mod det intime stadion.

Synet af Craven Cottage fik næsten en tåre frem i øjenkrogen, mens jeg prøvede at tilegne mig alle de sanseindtryk, der prægede atmosfæren uden for stadion.

Da min følgesvend fra universitetet og jeg indfandt os på stadion var der sølle ti minutter til kick-off, så det kunne næsten ikke passe bedre, og jeg fik lige fanget de sidste par sekunder af spillernes warm-up.

Den bidende kulde på den råkolde novemberaften blev hurtigt gemt væk i baghovedets harddisk, da Fulhams spillere igen dukkede op fra hytten i hjørnet af stadion.

Et brøl lød fra The Hammersmith End, hvor de mest vokale Fulham-fans som sædvanligt havde indfundet sig, og jeg så nu frem til 90 minutters champagnefodbold fra Roy Hodgsons udvalgte.

Sådan skulle det dog ikke gå, da Fulham spillede horribelt dårligt i de første 42 minutter, og skulle være glade for, at Blackburn havde store problemer med at komme forbi The Wall That Is Brede Hangeland i midterforsvaret.

I det første minut var hverken Brede Hangeland eller partneren i det centrale forsvar, Aaron Hughes, dog til at se, da Franco Di Santo pludseligt blev spillet blank inde foran kassen, men Mark Schwarzer fik gudskelov reddet hjemmeholdet fra en indledende kæberasler med en glimrende blokering på argentinerens hæderlige forsøg.

Så var linjen ligesom lagt, og det virkede til Fulham ikke rigtigt kunne komme sig over den indledende forskrækkelse, da de for det meste manglede præcisionen i det elendige pasningsspil, de lagde for dagen.

Det var tydeligt på fansene omkring mig, at Fulhams spil var højst uacceptabelt, og jeg skammede mig også ligefrem over for min makker, at han skulle se Fulham spille så pivringe.

Mens Fulhams angribere ikke kom til en eneste chance i de første 42 minutter, kunne Blackburn, bortset fra Di Santos forsøg, heller ikke notere sig andet et par sporadiske chancer til argentineren og angrebsmakker Jason Roberts.

Blackburns spil fungerede dog langt bedre end Fulhams, og mens hjemmeholdet missede selv de mest simple afleveringer, var det kun slutproduktet fra Blackburn, der manglede.

I det 43. minut viste Fulham dog noget af det spil, som Roy Hodgson prøver at praktisere, da bolden, efter fremragende opspil fra Bobby Zamora, Damien Duff og Erik Nevland, røg i netmaskerne bag Paul Robinson på foranledning af sidstnævnte Fulham-spiller.

Absolut ufortjent baseret på de første 42 minutter, men ikke desto mindre gav det varmen op til pausen, og viste for alvor hvilken killer Erik Nevland er, når han får chancen foran mål.

Action shot

Pausen bød på en brændende og ganske forfærdentlig kop kakao, men det blev ignoreret, da det vigtigste var, at få noget varmt væske skyllet ned i kroppen, før den gik i hypotermi.

Efter en opsang i pausen forbedrede tingene sig for et velspillende Fulham-mandskab i anden halvleg, hvor spillet flød langt bedre, mens Blackburn mest af alt lignede de statister, som Fulham var degraderet til i første halvleg.

Allerede tre minutter efter pausen fik Fulham deres blot anden chance i kampen, da Clint Dempsey kom først på et Jonathan Greening frispark, men bolden fløj snert forbi Robinsons ene opstander, og amerikaneren måtte vente med at indtage hovedrollen til senere.

Paul Robinson i Blackburn-målet måtte få momenter senere begive sig ud i sin første redning i kampen, da Chris Baird, efter opfordring fra tilskuerne, hamrede et glimrende langskud afsted fra 30 meters afstand, som Robinson fik skubbet ud til siden.

Robinson kunne dog ikke stille noget op i det 67. minut, da Damien Duff skabte stor forvirring i Blackburns venstre forsvarsside og sendte et glimrende indlæg ind i til Clint Dempsey, der let kunne prikke bolden i mål foran de ellevilde Fulham-fans.

Nevland kunne have fordoblet sit mål-antal ti minutter senere, da nordmanden brød alene igennem, men selvom undertegnede og halvdelen af stadion troede, bolden gik i kassen, røg afslutningen snert forbi Robinsons mål. I mellemtiden kunne vi så se halv-dumme ud efter at have været ellevilde over et mål, som rent faktisk ikke var et mål…..

3-0 målet kom dog i det 88. minut, da den indskiftede comeback-kid, Simon Davies, sendte et indlæg fra højre ind til Dempsey, der, med en fiks vending forbi en svag Keith Andrews, fik sat en afslutning ind bag en prisgivet Robinson.

Måske ikke verdens mest fortjente resultat bedømt ud fra hele kampen, men ikke desto mindre viste vi en kynisme, jeg ikke har set fra Fulham i lang tid på trods af vores gode form i denne sæson.

Lækkert at overvære sæsonens hidtil største sejr på trods af frustrerende første 42 minutter! Bolton venter næste gang på hjemmebane i morgen!

"We are Fulham"

Kamp Stats

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Tog sig af de få forsøg Blackburn fik sendt afsted mod Fulham-målet og kan takkes for, at gæsterne ikke kom foran efter et minut.

Pantsil 7 – Ikke nogen speciel prangende indsats, men viste dog en smule angrebsiver i anden halvleg, hvor han var med til opspillet i det tredje mål.

Hughes 8 – Sad nogenlunde på Blackburns offensiv, men måtte dog se sig overstrålet af sin centrale makker.

Hangeland 10 – Vandt formodentlig 95 % af sine dueller mod et frustreret Blackburn-angreb.

Konchesky 6 – En jammerlig første halvleg med pasningsspil på miniput-niveau blev fulgt op med en væsentlig fremgang i anden.

Dempsey 10 – 100 % anonym i hele første halvleg, og 110 % synlig i anden halvleg med to mål til følge.

Greening 7 – Bød sig ofte til, men er og bliver for defensivt anlagt til kreatørens rolle.

Baird 8 – Udmærket stopklods på midtbanen, hvor nordireren især lyste op i anden halvleg.

Duff 10 – Oplægger til to kasser med fantastiske ryk på midtbanen, som fuldstændigt satte Blackburns forsvar på glatis.

Zamora 7 – Ikke nogen fabelagtig kamp fra angriberen, men var dog med i opspillet til det afgørende Nevland mål, og forbedrede sig i anden halvleg.

Nevland 8 – Pågående fra det 42. minut af, og burde have været dobbelt målscorer.

Gera 8 – Indskiftet i det 58. minut på bekostning af en skadet Zamora, og fortsatte sin fine form med en flittig indsats på midtbanen.

Etuhu UB – Indskiftet i slutfasen i stedet for Greening og med i fejringen af det tredje mål.

Davies UB – Comeback efter en vedvarende fodskade og kunne notere en assist på trods af sølle tre minutter på banen

Bænk: Zuberbuhler, Seol, Smalling, Dikgacoi.

Mål: Nevland 43, Dempsey 67, 88.

Blackburn Robinson 6, Jacobsen 03, Samba 8, Nelsen 7, Chimbonda 03, Andrews 03, Dunn 8, Grella 6, Diouf 5, Di Santo 5 (Kalinic 66 (5)), Roberts 5 (McCarthy 66 (5)).
Bænk: Brown, Pedersen, Nzonzi, Hoilett, Salgado.

Tilskuertal: 21,414

Dommer: Stuart Attwell 7

A well received victory by the Fulham faithful. It is interesting that we cannot play 90 mins of good football this season. For the first 44 minutes it was all Blackburn, out hustling Fulham to every ball, passing with determination and creating all of the chances. Not that they created many of quality. It could have been so different had Franco di Santo knocked the ball past Schwarzer in the 3rd minute, but a solid block and good covering from Aaron Hughes prevented any damage being done.

Fulham looked lost for the half, the midfield swamped, the fullbacks pinned back and the enigmatic Clint Dempsey pulling an invisible man. But with Blackburn asking all of the questions but failing to find any answers, an excellent and decisive Fulham counter attack, started and finished by Norwegians, put us ahead on the stroke of half time.  Brilliant one touch football reminiscent of the counter attack goal against stoke last year had proven successful. Fulham didnt deserve it, but they would certainly take it.

The second half was a completely different kettle of fish. Fulham passed the ball beautifully and with new found confidence, the excellent Baird patrolling the centre of the pitch, Duff starting to threaten. When Zamora was brought off due to injury and Dempsey moved up front, however, there was a question lingering over the effectiveness of the front line against a burly Blackburn defence. But the answer for the brawn of Blackburn was the brain of Fulham, invigorated by the grand wizard of footballing intellectualism himself Roy Hodgson at the half. Fulham looked lively up front and it wasn’t long before Fulham scored again. Duff cut inside onto his left, curling the ball into the area for an instinctive dempsey to pounce on and fire  into the net. Game over.

Nevland then missed when it was easier to score, after good interplay with Dempsey but the game was rounded out in style with 3 minutes remaining.  A good run by Simon Davies was rewarded with a slide rule pass by Paintsil. Davies then crossed low to Dempsey who turned his marked and fired home. If after 44 minutes you had told someone that Fulham would win 3-0 after dominating the second half you would have been laughed at, but thats football I suppose.

There were many interesting side stories to the match. Firstly, I am not sure where Dempsey plays best. As Rich has pointed out over at Craven Cottage Newsround, Dempsey scores his goals from close range. He is incredibly composed in front of goal for a midfielder, instead acting more like a poacher a la Nevland. His turn up front was excellent and Fulham looked dangerous. This is good news and gives us yet another option to mix things up and possibly more of a replacement for Bobby if he gets injured.

Secondly, Nevland and Dempsey have struck up quite the partnership. Against Liverpool (I Know it was only against 9 men) they combined well for  a late goal, and against Blackburn they seemed to form a fairly natural partnership. Maybe this is Nevlands best partner.

Thirdly, we are not a long ball team. It may be obvious, but someone needed to tell the team in the first half. Last season against Blackburn, Fulham played the second half ‘Blackburns way’ and ended up capitulating. Almost the opposite this time out, lets hope this is kept up for Bolton at the weekend.

“Røvrendt i Rom”

Sådan lyder min overskrift efter en farce af en kamp i den italienske hovedstad, hvor en korrupt fedladen hollandsk dommer fuldstændigt tog brodden af Fulham og praktisk taget forærede Roma sejren.

Men tilbage til starten af denne humongous skandale i det italienske, hvor hollandske Kevin Blom legede fandango midt på grønsværen.

Fulham sad solidt på løjerne i den italienske hovedstad gennem det meste af første halvleg, og kom fortjent foran allerede i det 19. minut, da målscoreren fra sidste opgør, Marco Andreolli, nedlagde en sprudlende Diomansy Kamara i feltet efter en kvik finte fra senegaleseren.

Kamara eksekverede selv sparket fra straffesparkspletten, og den store skare af Fulhams fans, der var taget til Rom, kunne juble sammen med spillerne på banen over den overraskende føring.

Bare fire minutter senere burde Roma dog have udlignet, da Phillippe Mexes brændte en kæmpe hovedstødschance efter Cicinho havde lagt et millimeter-præcist indlæg til franskmanden.

Fulham fortsatte, på trods af forskrækkelsen, ufortrødent med chancer til Kamara og Clint Dempsey, og burde have været foran ved pausen med 2-0 mod et Roma-mandskab, der stressede igennem hele halvlegen.

Fulhams pasningsspil var fremragende igennem alle 45 minutter, og jeg så nu frem til 2. halvleg, hvor de sidste søm skulle slås i ligkisten.

Dette blev dog forpurret af vores hollandske ven, Blom, der allerede efter fire minutter udviste Erik Nevland, som havde afløst en skadet Kamara i pausen, for en tackling bagfra midt på banen.

Nordmanden så ud til at trække sig i tacklingen, og der var ikke noget hensynsløst overhovedet i tacklingen, som helt sikkert var bemyndiget et gult kort, men rødt var ren og skær vanvid!

Så havde Fulhams angreb ligesom udspillet sin rolle, og der stod nu Roma-dominans på resten af kampen, mens Fulham-spillerne heroisk prøvede at forhindre de uundgåelige italienske scoringer.

I det 68. minut fik John Arne Riise hul på bylden, da hans skud heldigt reflekterede på brormand Bjørn Helge og snød Mark Schwarzer i Fulham-måket.

Otte minutter senere kom føringen, da det store brød, Stefano Okaka, headede Rodrigo Taddeis indlæg i kassen, selvom Schwarzer gjorde alt for at holde den ude.

Og med få minutter igen fik Paul Konchesky også marchordre, da han gik ind i en hård tackling på Taddei, men som ved Nevlands udvisning var udvisningen også af særdeles tvivlsom karakter.

Et hollandsk/italiensk burlesque show var forbi, og mens dommeren gik ned i italienernes omklædningsrum for at fejre deres sejr, måtte de slukørede Fulham-spillere indse, at korruptionen i høj grad stadig lever på italiensk grund…

En under kampen rasende Roy Hodgson havde følgende diplomatiske kommentar til kampens hovedperson, Kevin Blom:

You cannot be happy in the face of injustice. I accept the situation because the referee makes the decision but I’m not happy.I think the two red cards were very harsh. I didnt speak to the referee. I only spoke to the fourth official.

To play in the second half down to 10 men is a bitter pill to swallow.

But what can you do but accept the referee’s decision because it doesn’t change anything.

It was a fantastic performance from my players in the first half. We have been better than Roma when playing 11 against 11 in both games.”

Romas træner, Claudio Ranieri, kender tydeligvis ikke fodboldreglerne, da han kom med følgende kommentar til udvisningen:

“But I believe it was a red card as Nevland made the foul in a Roma counter-attack.”

Okay, der var så ti spillere bag bolden, og man plejer at få gult kort for et så ganske harmløst frispark, som Nevland begik, selvom det var en Roma-kontra! Men når det nu har været Ranieri selv, der har overrakt Kevin Blom en ordentlig pose Euro inden kampen, er det jo ikke så sært, at han forsvarer kendelsen (Ja, jeg er bitter!)…

Eventyret er måske forbi for Fulham i denne omgang!! To kampe igen mod CSKA Sofia på hjemmebane og Basel på udebane.

Kamp Fakta

Roma: Doni (Sergio 46), Riise, Cicinho (Taddei 46), Andreolli, Mexes, Cassetti, Pizarro, Guberti (Menez 66), de Rossi, Okaka, Baptista
Bænk: Motta, Perrotta, Cerci, Brighi.

Kort: Andreolli, de Rossi, Okaka

Mål: Riise 68, Okaka 76

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Havde et par fremragende redninger og var ganske uheldig ved begge mål

Pantsil 9 – Glimrende kamp, hvor han udviste stor sikkerhed i både pasningsspil og tacklinger.

Hughes 8 – Bundsolid burde være hans mellemnavn

Hangeland 10 – Skræmmende god til tider og havde kun en enkelt svipser gennem hele kampen

Konchesky 8 – Lidt sløv start men performede til UG indtil han fejlagtigt blev udvist af Kevin Korrupt

Dempsey 9 – Jernviljen lyste igennem, men manglede igen formatet foran mål.

Etuhu 10 – Eminent første halvleg hvor han formodentlig ikke satte en fod forkert. Nevlands udvisning kørte ham træt i anden og han blev udskiftet med Chris Baird i det 77. minut.

Greening 8 – Udmærket kamp af den langhårede playmaker, der også måtte trække et uforståeligt kort for et harmløst frispark.

Riise 8 – Lidt problemer med teknikken, men løb solen sort og kæmpede for alle bolde. Mere af samme skuffe tak! 

Gera 9 – Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Gera har fundet formen! Har pludseligt erhvervet sig en glimrende teknik og et fortræffeligt pasningsspil.

Kamara 11 – Fantastisk i den halvleg han fik, før han måtte lade sig udskifte med en skade. Udstrålede vilje og fik hele tiden sin direkte oppasser til at se dum ud! Jeg vil kalde manden en “fattigmands Thierry Henry”! Class! 

Nevland UB – Første aktion ledte til et rødt kort, som aldrig skulle være givet! Der gik ren Phillip Degen og Liverpool i den!

Zamora UB - Indskiftet i det 70. minut uden at få noget som helst at arbejde med 

Chris Baird UB – Kom ind i slutfasen, fightede og fik en ostemad
Bænk: Stockdale, Anderson, Davies, Smalling.

Kort: Hangeland, Greening, Baird

Mål: Kamara 19

Udvisninger: Nevland (49), Konchesky (89).

Tilskuertal: 20,000

Dommer: Kevin Korrupt (Blom) 00

En ganske vanvittig lørdag eftermiddag gav Fulham en fremragende sejr over et tamt Liverpool-mandskab, der godt kan få problemer med at holde en top 4 placering i år.

I øjeblikket flyver Fulham rundt i den syvende himmel og har ikke tabt siden det snævre og ufortjente nederlag til Arsenal den 26. september, hvilket jo må siges at være absolut godkendt.

I forhold til resultatet havde Liverpool langt størstedelen af spillet, mens Fulham var klart mest målfarlig, hvilket må være højst bekymrende for (den på lånt tid) spanske Rafa.

Kampen første 24 minutter stod på Liverpool uden at de dog formåede at teste aussie Mark Schwarzer i Fulham-målet, andet end Yossi Benayouns skud på overlæggeren, og i det 24. minut kom de pludseligt bagud på Fulhams første chance i kampen.

Damien Duff brød igennem i Liverpools højre side og sendte et præcist fladt indlæg ind i fødderne på Bobby Zamora, der uden at tøve udplacerede en målløs Jose Reina i kassen.

Liverpools tilhængere stod også en smule målløse tilbage, da de under hele kampen havde sunget følgende linje til tonerne af Dean Martins “Thats Amore”: “When the ball hits your head and you’re sat in Row Z, that’s Zamora.”

Mens kæften var blevet lukket på Liverpool-fansene kom Fulham lidt bedre med i kampen, dog stadig med en stor overvægt til gæsterne.

Og med bare få minutter igen af første halvleg fik Fernando Torres en halv chance, som han udnyttede til fulde ved at smække bolden i kassen fra kanten af feltet efter en mindre fadæse i Fulham-forsvaret.

Fulham kunne dermed gå til pause 1-1, hvilket de formodentlig hverken var tilfredse eller utilfredse med.

Fulham kom ud fra pauseteen med to nye ansigter, da formstærke Zoltan Gera afløste en arbejdssom Diomansy Kamara, mens Duff trak sig til fordel for norske Erik Nevland.

Indenfor det første kvarter virkede det til, at Fulham, med de to indskiftninger, havde skabt et overtag, hvilket udløste hæderlige chancer til både Zamora og Gera.

I det 74. minut udmøntede overtaget i en kasse, da Paul Konchesky udnyttede et Dirk Kuyt boldtab i Liverpools højre side, hvorefter den kvikke venstreback smækkede bolden indover i feltet til lidt klumpspil, før Nevland, med en smart hæl-afslutning, passerede Reina.

Fire minutter senere led Liverpool-korthuset endnu et knæk i fundamentet, da Philipp Degen noget uforståeligt blev udvist for en tackling mod Clint Dempsey, der højst var til gult.

Og tre minutter senere var der kun ni Liverpool-spillere på banen, da en elendig Jamie Carragher fik direkte rødt efter at have revet Zamora ned som sidste skanse.

Derefter var det The Fulham Show, hvor hjemmebaneholdet kørte fuldstændigt rundt med de “stakkels” gæster, og Fulham-fansene fik da også en scoring at gå hjem på, da Clint Dempsey afsluttede et perfekt Fulham angreb ved at trille bolden i kassen i det 87. minut.

En ganske fortjent sejr, når det kom til stykket, da Liverpool ikke formåede at komme til andet end langskud, mens Reina i den anden ende havde nok at se til i kampen mod Fulhams (for en gangs skyld)kyniske angreb.

Kamp Fakta

Fulham Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky,Dempsey, Baird, Greening (Etuhu 86), Duff (Nevland 46), Zamora,Kamara (Gera 46).
Bænk: Zuberbühler, Kelly, Riise, Smalling.

Kort: Baird (55,f).

Mål: Zamora 24, Nevland 73, Dempsey 87.

Liverpool Reina, Degen, Carragher, Kyrgiakos, Insua,Kuyt (Ayala 85), Mascherano, Lucas, Benayoun (Eccleston 78),Voronin, Torres (Babel 63).
Bænk: Gulacsi, Spearing, Plessis, Dossena.

Udvisninger: Degen (79), Carragher (82).

Mål: Torres 42.

Tilskuertal: 25,700

Dommer: Lee Mason

Ik heb Dirk Kuijt (die sinds hij in Engelse dienst speelt ineens Kuyt heet, maar er is maar één voetballer die zo’n verengelsing van zijn naam mocht toepassen en van hem mag Dirk nog niet eens de schoenen uit de doos halen, laat staan de veters strikken) altijd al een dommekracht gevonden en bij deze het bewijs geleverd. Extra lekker dat oud-FC Groningenspits Erik Nevland uiteindelijk het doelpunt maakt.

Niet echt een logische plek om je longen uit je lijf te lopen om de bal binnen te houden.

Well, it’s the morning after Halloween and I will assume that many of you, like myself, are nursing wicked hangovers. Therefore I’ll try to keep it simple – bright lights and big words are the enemies right now.

Football:

If this sight makes you drool, you might be a Scouser.

Fulham 3-1 Liverpool – Well, it seems that the scousers are back in the soup (see lobscouse), having been roundly trounced at Craven Cottage by ultra-defensive enemies of everyone, Fulham. Diomansy ‘Yes that is his name’ Kamara gave the home side an early lead on 24′, which Fernando Torres would cancel out (by virtue of a terrific volley) just before the half. The second half would begin inauspiciously, but in the final 20 minutes it all began to unravel for the visiting Reds. Substitute Erik Nevland restored the Cottagers’ lead on 73′, and Liverpool’s efforts to first back to level terms took a couple of swift successive blows when Jamie Carragher and Phillip Degen were sent off within two minutes of eachother. If that wasn’t enough, the killing blow would come on 87′, when Clint Dempsey netted again to put Fulham two up and send Scousers everywhere into fits of despair. Is it time to begin a Rafa Benitez unemployment countdown?

Arsenal 3-0 Tottenham Hotspur – Well, the Spurs have made a positive enough start to this season under Harry Redknapp, but they weren’t good enough to beat an in-form Arsenal side at the Emirates Stadium in the North London derby this weekend. Robin van Persie bagged a brace, one on either side of the half (42′, 60′), while captain Cesc Fàbregas added his own goal just after the Dutchman’s first on 43′. Tottenham simply had no answer for the Gunner’s swift, fluid football – especially since they were missing the important trio of Aaron Lennon, Luka Modric and Jermain Defoe. Not a result that will much please ‘Arry, but at least Arsene Wenger had a banner evening; besides putting Arsenal right at the heels of United in the table, it was also the Frenchman’s 1000th point as a Premiership manager.

Chelsea 4-0 Bolton – Déjà vu, much? Yesterday’s victory was the second time in one week that the high-flying Blues have absolutely dismantled Bolton by a score of 4-0. Carlo Ancelotti’s side haven’t been scored upon since they dropped points against Aston Villa several weeks hence, but their opponents’ nets have been absolutely overflowing. Chelsea have established something of a rhythm of starting late, and stayed true to that form: Frank Lampard opened the scoring two minutes into first-half added time, and even then only on a spot kick after Jlloyd Samuel hauled down Didier Drogba in the penalty area. However, Chelsea would come to life in the second half, and the Wanderers were helpless to watch as Deco, then their own man Zat Knight and the finally Didier Drogba all found the back of the home side’s net. What utter destruction – next weekend’s fixture against Manchester United should be one to watch.

Manchester Utd 2-0 Blackburn – The Rooney and Dimitar Berbatov were on target for United as Ferguson’s men blew past the Rovers this weekend. It’s nice to see the oft-invisible Bulgarian show up for a match every once in a while, and he made his presence known early in the second half with a strike that put the Red Devils ahead on 55′. That lead would be enough to see them through to the dying moments of the game, when Wayne Rooney would add his name to the scoresheet and simply put the game out of the Rovers’ grasp.

Futbol:

Barcelona 1-1 Osasuna – If the last couple of weeks have shown us anything, it’s that Barcelona and Real Madrid, the Giants of Spanish football, are anything but invincible. Barcelona faltered yesterday in their quest for La Liga dominance, drawing away at Osasuna. The match was a fairly sparse affair with Seydou Keita only opening the scoring in the 72nd minute after some extended and very Barca-esque build-up. However, the night was not to be Barcelona’s, as deep into injury time Javier Camunas raced up the left flank and launched a low, hard cross across the mouth of the net. Gerard Piqué, rushing back to defend his goal, inadvertently collided with the end of the cross, deflecting the ball past a scrambling Victor Valdés and into the back of his own net. A hugely disappointing result for Barcelona, who seemed well on their way to 3 points until the unfortunate, and costly, error. Piqué’s couldn’t do much about it, and shouldn’t really be held responsible – but lord knows he will.

Higuain would make the difference for Madrid at the Bernabéu.

Real Madrid 2-0 Getafe – It is remarkable that despite every match being (at least) 90 minutes, and every match (starting, at least) with 22 players on the pitch, often it only takes one player and a very short spanse of time to completely change the course of a match. Such was the case in Real Madrid’s victory over Getafe at the Bernabéu, in which Gonzalo Higuaín scored twice in the span of 3 minutes to give his side a commanding lead over their visitors. Los Blancos were forced to play for the majority of the match with only 10 men after defender Raúl Albiol brought down Getafe striker Soldado on the edge of the penalty area. However, Higuaín’s efforts ensured that the 10-man Galacticos would nevertheless come away with 3 points – with Barcelona’s misfortune, Manuel Pellegrini’s men now trail by only 1 point.

Calcio:

Mazzarri's comeback kids celebrate their namesake.

Napoli 3-2 Juventus – Forget Partenopei. Forget Vesuviani. Forget Azzurri. Walter Mazzarri’s Napoli are the comeback kids. Behind Juventus 2-0 in Torino, with 30 minutes left in the game, most teams would simply lose hope – give up, close up shop and try not to concede any more goals. Not Napoli – or at least, not this reincarnated Napoli. A pair of goals from David Trezeguet and Sebastian Giovinco had seen Juventus get ahead of their visitors in the first hour of the encounter. Defensive errors had proven costly for the Southerners, as it was Matteo Contini’s mistake that provided Juventus with their second goal. However, the substitution of Jesús Alberto Dátolo for Hugo Campagnaro would revitalize Mazzarri’s side, and in the span of 6 minutes, the deadly combination of Marek Hamsik and Dátolo were able to draw their side level with La Vecchia Signora with 25 minutes left to play. This sudden leveling of scores seemed to have Ciro Ferrara’s men reeling, and they were very much on their back heels as they wondered what had happened to their comfortable lead – the tactician’s solution was to bring on Amauri, who did so well in i Bianconeri’s dismantling of Sampdoria in midweek. Unbelievably, it would be Napoli who would break the deadlock with just 9 minutes left in the match – it would be Hamsik who would grab his second of the evening, crashing a poorly cleared ball into the roof of the net and all but securing victory for his side. Juventus would come back to life in stoppage time, and seemed on the verge of undermining Napoli’s glorious comeback, but ultimately the only thing they would come away with would be a red card for their Caveman Brazilian striker Amauri, who went crashing headlong into Napoli keeper Morgan De Sanctis in hopes of equalizing, only to boot the netminder in the face and be sent off. A result which should have Napoli fans absolutely rapturous and should shut up Juventini quite nicely for the time being. Che bella partita!

Nice to have you back!

AS Roma 2-1 Bologna – He’s back, and we’re back. For now. It seems that Mirko Vučinić has finally found his lost form – the Montenegrin put in a man of the match performance this afternoon to ensure that Roma snapped their losing streak and grabbed all 3 points against lowly Bologna. It seemed like a familiar story – Roma had the lion’s share of the early chances and dominated the game from the outset, but it was Bologna who took the first lead in the match when Marco Di Vaio got behind the Giallorosso defense and set up Adailton for an easy tap-in on 32′. We’ve got no Francesco Totti, no Daniele De Rossi (suspended) and, it seems, no hope. Here’s where the story changes though; Roma didn’t roll over and die, but rather equalized not 3 minutes later when Mirko Vučinić found himself, the ball and a golden opportunity, and (this time) duly buried it. It was the first time in recent memory that Vuči has been what he should always be (except in the presence of Er Pupone): the best player on the pitch. Boy, did it make a difference. Jérémy Menez also had a good match, though he was anonymous at times; it would be his shot that would rebound out of the arms of Emiliano Viviano and straight into the path of Simone Perrotta, who buried the sitter. That’s right, Perrotta, King of doing the exact opposite of that, buried a sitter. I’ll give you a moment to let that sink in. Anyways, we won the match, and should take heart from it – Vuči had a good one, Menez had a good one, Mexes had a good one, heck even Motta had a good one. Let’s just hope the next few can be good ones too.

AC Milan 2-0 Parma – Another man who found this form this weekend was Milan’s Ronaldinho, who ran Parma ragged and provided Marco Borriello with both of the goals that would separate their squad from what has been an impressive Parma side this season. The first game in only the 12th minute, as ‘Dinho executed a masterful zigzagging run before slotting the ball through to Borriello, who coolly finished. That lead would last most of the match, but the pair weren’t finished yet, and deep into second-half injury time, Ronaldinho would send an arcing cross through the penalty area; Borriello, having acres of space, met the end of the pass with a perfectly timed bicycle kick, completing his brace and a solid afternoon for i Rossoneri. AC Milan now moves up to 4th place and it seems that Leonardo, whose job looked so imperiled just a few short weeks ago, has finally gotten into the swing of things. Good for Milanisti, I suppose.

Inter 2-0 Livorno – Inter was able to do this weekend what Roma couldn’t on Wednesday – beat a team that is seemingly destined for relegation, and do it comfortably at that. Diego Milito and Maicon found the back of the net for i Nerazzurri, the former scoring his second goal in 2 games since returning from injury. Gotta make up for lost time, right? With this victory, Jose’s men sit 7 points clear atop the Serie A table – same old, same old.

Fußball:

Bayern München 0-0 VfB Stuttgart – Mario Gomez’s return to his old Bundesliga stomping ground was a quiet affair, a goalless draw marked by very even play, despite the home side firing on all cylinders early at the Mercedes-Benz Arena. Neither side created any clear-cut chances, and so neither side was able to best the other.

Endnu et fremragende resultat for The Cottagers denne lørdag, da turen til Newcastles St. James Park gav tre point yderligere i kampen for europæisk fodbold i næste sæson.

Det kunne dog være gået meget anderledes, hvis dommer Howard Webb havde anerkendt Mark Vidukas udlignende mål i starten af anden halvleg, men det vender jeg tilbage til.

Newcastle sad på det meste i første halvleg, men kunne, udover Obafemi Martins stolpeskud i det 15. minut, ikke notere mange forsøg mod Mark Schwarzers mål.

Fulham sluttede dog halvlegen bedst af og efter Erik Nevland havde brændt en stor chance seks minutter før tid, gjorde han skaden god igen, da nordmanden serverede et indlæg i fødderne på Diomansy Kamara, der køligt kunne sætte den op i nettaget til en 1-0 føring!

Den senegalesiske hitman er simpelthen on fire lige i tiden og man spekulerer (og håber) på, om ikke Bobby Zamora nu er fjerdevalg til angrebet efter både Kamara og Nevland har vist fantastisk form.

Newcastle startede også anden halvleg bedst og kunne med lidt held havde bragt sig foran, men Martins’ helflugter fløj forbi kassen efter et godt oplæg af Danny Guthrie.

Og efter fem minutter kom hændelsen, som alle bagefter talte om!

Viduka så ud til at have passeret Schwarzer ganske legitimt, men dommer Webb gav frispark til gæsterne, da han var af den mening, at Kevin Nolan havde begået frispark mod den australske ankermand.

Selv med farvede øjne lignede det en tynd beslutning, men jeg kan mindes flere hændelser, hvor Webb tidligere har bortdømt Fulham (Bl.a. ved et Solano-mål i sidste sæson for Villa, hvor peruvianeren sparkede Niemi i hovedet!), så hey; I don’t really give a flying fuck…

Og efter en time fik Sebastian Bassong korrekt rødt kort som sidste mand for at stoppe Kamara, hvilket fuldendte hjemmeholdets elendighed…

Resten af kampen havde Newcastle bolden mest, men heldigvis for Fulham forblev det 0-1 på tavlen…

Alan Shearer var efter kampen, ganske retfærdigt, pissed off (Hvilket formodentlig forklarer de irrationelle kommentarer om Taylor):

“Probably what has happened is the goal on Monday night from Steven Taylor has been highlighted that much this week that one or two people have thought, ‘We might try to clamp down on that this weekend’.

“You are allowed to put someone in front of the goalkeeper – I am not aware that you are meant to get out of the way of him.

“I thought their player was blocking him more than Kevin Nolan was, so I am disappointed with that.”

Selvom det ser meget sort ud for Newcastle, håber jeg da, de klarer den, da Premier League ikke ville være det samme uden galehuset fra nordøst..

Desuden ser jeg gerne oldingene fra Hull og crazy man Phil Brown ryge retur til Championship! Toon tager turen til Birmingham for at møde formsvage Aston Villa i sidste runde, mens Hull tager imod mestrene fra Manchester United, der hævede trofæet i denne weekend (Og tillykke til dem…)!

Men for at vende tilbage til Fulham, skal der helst tre point på kontoen i sidste runde mod Everton, hvis den europæiske plads skal i hus.. Spurs, der er den eneste trussel til syvendepladsen, skal dog på en svær opgave på Anfield. Så eventuelt betyder et nederlag ikke det store til The Toffees. Vi håber dog selvfølgelig på en hjemmesejr for at slutte af med manér!

Kamp stats:

Newcastle: Harper, Beye, Steven Taylor, Bassong, Duff, Guthrie (Ryan Taylor 62), Butt, Nolan, Gutierrez (Lovenkrands 76), Martins, Viduka (Carroll 80).
Bænk: Krul, Coloccini, Smith, Ameobi.

Udvisning: Bassong (60).

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey, Etuhu, Murphy, Gera, Nevland (Johnson 75), Kamara.
Bænk: Zuberbuhler, Zamora, Dacourt, Gray, Kallio, Baird.

Kort: Murphy(31,f), Nevland (48,f), Dempsey (56,hb).

Mål: Kamara 41.

Tilskuertal: 52,114

Dommer: Howard Webb

Simon Davies är som sagt borta för resten av säsongen, men annars har skadeläget i Fulham ljusnat lite nu i dagarna. De båda till synes ordinarie anfallarna Andy Johnson och Bobby Zamora nu är disponabla igen. Samtidigt levererar ersättarna Diomansy Kamara och Erik Nevland mål på mål och ser ut att stortrivas när de äntligen får spela. Mr. Hodgson står inför ett mycket svårt val när han ska välja startande anfallspar till imorgon. För mig borde Kamara självklar, två mål borde betyda fortsatt förtroende. Det är den andra jag är fundersam över. Nevland har visat att han kan näta, men kan komma bort lite i matcherna ibland. AJ är den högt betalda stjärnan som visserligen är bra, men han har inte spelat på några helger och det är ett stort frågetecken för hans form. Bobby Zamora är väldigt nyttig att ha där framme då han kan hålla i bollen och få upp laget, men mannen kan inte göra mål! Problematiskt.

Förutom Davies är Derbylånet Barnes fortfarande skadad och förmodligen kommer vi inte att få se honom innan han försvinner i sommar (?).

Spännande match imorgon, nu kör vi!

COYW!
Mattias

I en periode med heftig projekt-skrivning er det endnu engang lykkes mig at forsømme min Fulham-blog, selvom vi skriver slutningen af sæsonen, og der venter en spændende tid forude!

Fulham spillede i lørdags en fremragende kamp mod Villa, som blev sendt hjem til Birmingham med et 1-3 nederlag i bagagen mellem spillertrøjer og fodboldstøvler.

Både Fulham og Villa lagde fint ud med en chance til begge sider indenfor de første fem minutter, men både Gabriel Agbonlahor og Erik Nevland havde ikke fået skruet støvlerne ordentligt på denne eftermiddag.

Fulham kom dog foran få minutter senere, da James Milner klodset løb Diomansy Kamara over ende i feltet, hvorefter Captain Danny eksekverede sikkert på det efterfølgende straffe. 

Til Milners forsvar var Kamara helt fri i boksen og kunne sagtens selv have scoret, hvis ikke engelske Milner havde puffet ham til jorden men fred være med det!

Fulham kunne sagtens have fordoblet den føring og reelt lukket kampen i det 11. minut, da en fin solotur af Paul Konchesky (!) endte med, at Nevland fik hugget mod kassen, men det var ikke nordmandens dag på afslutningsfronten og bolden fløj snert over Brad Friedels mål.

Og istedet blev det Villa, der udlignede føringen, da James Milner fløj afsted på kanten og leverede et glimrende indlæg ind til Ashley Young, der nemt kunne udplacere Mark Schwarzer i Fulham-kassen efter at have sat håbløse Zoltan Gera af inde i boksen.

Fulham erobrede dog momentummet tilbage og både Kamara og Nevland havde hæderlige forsøg, men desværre for Fulham udmøntede det ikke i scoringer.

Fem minutter før pauseteen var det dog ved at gå grueligt galt, da Villa slog kontra efter et Fulham-hjørne og var direkte uheldige med ikke at passere Schwarzer, da Ashley Youngs afslutning heldigvis for The Cottagers hamrede ind på Fulhams yderstolpe.

Anden halvleg skulle være helt i Fulhams tegn og Roy Hodgsons motivationsevner måtte helt klart have hjulpet, da The Cottagers allerede efter et minut kom foran på et glimrende kontramål.

John Paintsil fik tacklet Luke Young på kanten, hvorefter bolden havde mellemstationer hos Gera, Zamora og Dempsey, før Kamara modtog bolden og med en konge-afslutning fladt passerede Friedel fra kanten af feltet.

Og Fulham fortsatte med at mose The Villans og hvis ikke det var for Friedel, kunne Paul Konchesky have kaldt sig målscorer fem minutter senere, da han sendte et glimrende frispark afsted gennem Villa-muren, men den amerikanske shotstopper lugtede lunten og fik reddet.

Efter en halv-stor Agbonlahor chance som blev sendt håbløst ved siden af, kom Fulham så på 3-1, og igen var det allestedsværende Kamara, der dukkede op som en trold af en æske.

Et Murphy hjørne blev sendt ind i hovedet af store Brede Hangeland, og nordmandens afslutning endte hos Kamara, der med et fikst hælspark fuldstændigt fik snydt Villa-forsvar og målmand. Klasse!

Resten af kampen sad Fulham totalt på løjerne og kunne fejre endnu en fantastisk sejr på home turf, hvor Kamara stjal billedet fra alt og alle.

Hodgson udtalte efter kampen:

“Diomansy Kamara was fantastic – he missed a lot of the year through injury but since coming back he has been very very good.”He has had to wait for his chance but to was nice he took his chance with both hands today.

“He got us two goals and a penalty. He played with great discipline and was a constant thorn in Villa’s side.”

Mens modparten Martin O’Neill helt og holdent indrømmede, at det bedste hold vandt:

“We created a number of chances in the first half and we played exceptionally well going forward.”We conceded early in the second half, which was a blow to us but it should not have killed off our hopes.

“Fulham deserved to win. They played much better than us in the second half, which was a disappointment.”

Fulham (karakterer efter 13-skalaen): Schwarzer 7, Pantsil 8, Hughes 7, Hangeland 8, Konchesky 8, Gera 6, Murphy 8, Etuhu 6 (Dacourt 89), Dempsey 8 (Gray 85), Kamara 11, Nevland 9 (Zamora 83).
Bænk: Zuberbuhler, Stoor, Baird, Smalling.

Kort: Murphy (38,f).

Mål: Murphy 6 pen, Kamara 46, 60.

Aston Villa: Friedel, Luke Young (Heskey 64), Knight, Davies, Shorey (Reo-Coker 64), Milner, Petrov, Barry, Ashley Young, Carew, Agbonlahor.
Bænk: Guzan, Sidwell, Delfouneso, Gardner, Clark.

Mål: Ashley Young 14.

Tilskuertal: 25,660

Dommer: Mark Halsey

Que sera? Vad är det som händer? Fulham återtog igår 7:eplatsen igen efter en 3-1 seger mot Aston Villa hemma på Craven. Kamara blev stor matchhjälte med två mål och en straff inkasserad – som murphy givetvis förvaltade väl. Med lite hjälp av att Tottenham kryssade mot Everton och att West Ham inte hade en chans mot Liverpool ser tabellen ut såhär inför de två sista matcherna (City möter United idag, söndag):

Om City inte skräller och slår United idag har Fulham chans att avgöra Europakampen redan nästa helg, då man möter Newcastle på St James Park. Samtidigt möter West Ham Everton borta och Spurs möter City, perfekt då ena minst laget förhoppningsvis blir avhängt.

Erik the Great och Dio Kamara på topp har visat sig vara farligare än vad många tror och det skulle inte förvåna om det är de som startar i bortamatchen mot Magpies nästa vecka.

Jag svävar på moln just nu och hoppas verkligen att jag får göra det om några veckor också!

We’re all going on a European Tour?!
Mattias

Fulhams UEFA Cup chancer fik sig en lussing, da de tog den korte tur op til Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge denne lørdag eftermiddag.

Chelsea startede hårdt og brutalt ud, da Mark Schwarzer, allerede efter sølle 50 sekunder, måtte hente bolden ud af nettet, efter Nicolas Anelka havde sat sidste fod på et godt Chelsea angreb efter et klodset boldtab af Aaron Hughes i opbygningsspillet.

Fulham ville dog ikke lade sig kue og bare fire minutter senere, stod der 1-1 på tavlen, da den norske hitman Erik Nevland fik prikket bolden i nettet fra en spids vinkel, efter Danny Murphy havde spillet nordmanden fri i højre side.

Føringen holdt dog kun fem minutter i den hektiske startfase, da Florent Malouda udnyttede halvhjertet markeringsspil fra Aaron Hughes og John Paintsil til at sende Chelsea på sejrskurs med et fladt hug fra midten af feltet.

Fulham kunne dog sagtens være kommet på 2-2 i det 14. minut, da formstærke Nevland snert overplacerede en helflugter efter Clint Dempseys noget alternative forarbejde.

Usympatiske Didier Drogba fik momenter senere et mål fejlagtigt annulleret og Fulhams fans troede stadig på chancen for at hente point fra naboerne.

De chancer tog dog et slag, da Nevland måtte udgå af kampen i det 35. minut efter at være kollideret med en Chelsea forsvarer og Diomansy Kamara kunne dermed få lidt tiltrængt spilletid.

Chancer var der nok af til begge mandskaber i første halvleg, men Chelsea kunne gå til pauseteen med en etmåls-føring på Fulhams bekostning.

Anden halvleg blev ikke noget, som Fulham vil huske tilbage på med glæde i sindet, da Chelsea fuldstændigt sad på begivenhederne.

Syv minutter efter pausen gjorde Drogba det til 3-1 efter et glimrende kontraangreb og Fulham-spillerne virkede derefter underligt modløse.

Chelsea kunne, på trods af flere gode forsøg, ikke udbygge føringen og det blev dermed ved 3-1 og gentleman Roy Hodgson var da også enig i, at det bedste hold vandt:

“We made a bad start and then went 2-1 down after our defender slipped, so you’re trying very hard not to concede another goal after that.”Unfortunately they caught us on the break with a third and from then on you are just trying to avoid embarrassment.

“We thought we could come here and get a result, but we were nowhere near our best today and we paid the price.”

Jeg troede inderst inde ikke på point i kampen og jeg fik desværre ret… En uinspireret indsats af de hvide, men vi må op på hesten igen til næste uges hjemmekamp mod Martin O’Neils Aston Villa, der er uden sejr i 12 kampe!

Ligner det en hjemmesejr? Det tror jeg nok det gør!

Chelsea: Cech, Bosingwa, Alex (Ivanovic 46), Terry, Ashley Cole, Lampard, Essien (Ballack 46), Mikel, Malouda, Anelka, Drogba (Di Santo 84).
Bænk: Hilario, Kalou, Belletti, Mancienne.

Mål: Anelka 1, Malouda 10, Drogba 53.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey, Etuhu, Murphy, Gera, Zamora (Dacourt 76), Nevland (Kamara 35).
Bænk: Zuberbuhler, Gray, Stoor, Baird, Smalling.

Kort: Murphy.

Mål: Nevland 4.

Tilskuertal: 41,801.

Dommer: Alan Wiley

Højdepunkter: http://www.101greatgoals.com/videodisplay/2463307/

Oh, I was looking forward to this game since the fixtures came out last June. Oh, how my wait was in vain.

I turned up the game about 50 minutes before kickoff to soak up in the atmosphere of Stamford Bridge. I’ve been there 4 times this year and I still haven’t learnt – there is no atmosphere at Stamford Bridge. I sat there reading my programme whilst being bombarded with the sound of advertisements as Chelsea had conveniently put about 10 massive speakers right above the away end. Not nice to have when you’re on the phone to your Dad, I might add.

Before the game, I had a genuine sense of expectation for Fulham to do well. That’s what playing big four teams in between vital Champions League semi-finals does to you. But then again, Liverpool played a weakened side last year against us and we lost 2-0. Chelsea played a full-strength squad and, as you’re later going to find out, it was a closer game than Fulham v Liverpool at the Cottage last year.

Fulham started with Nevland and Zamora up front – even though AJ doesn’t really score away from home (his only away goal in the league coming in a 3-1 win against Bolton Wanderers in March), you can’t help but feel he would have made a difference in today’s game. We also started with Zoltan Gera, who proved to the Fulham faithful what he can do with a fantastic goal against, sorry but I’ve forgotten who it was against… Oh, oh, it’s come back to me. Only Manchester United. He also gave a good performance against Stoke (so I’ve heard. I unfortunately missed the Stoke game due to other commitments, and it left me gutted as it was the first league game I’d missed at the Cottage since Everton in 2005/06), so he has to have had some confidence going into the game.

Chelsea against Fulham is always a good game, and it was shown early on. Unfortunately, Fulham were the first team to feel the harshness of conceding a very early goal when Nicolas Anelka put the ball past Mark Schwarzer after just 51 seconds. But we still had 88 minutes, so we kept believing.

And that belieft was paid off three minutes later. I quote myself on saying “first team to feel the harshness of conceding a very early goal” because Erik Nevland put us on level terms just three minutes later with a typically tight finish following a gloriously lofted ball from none other than Danny Murphy. The Fulham faithful, including myself, went wild, inspiring one of my friends in the Chelsea East Stand to say “why are you all getting excited, you’re only drawing”. Such is the meaning of a goal against the team everyone loves to hate.

All season long, I’ve been saying Florent Malouda is awful, but he chooses to play well against Fulham. He played well, but his goal was a bit fortunate. John Pantsil lost the ball and allowed Anelka to cross in for Malouda to score. Three goals after ten minutes.

The game calmed down, but the Fulham faithful didn’t. We kept on outsinging the Chelski and our support prompted a few futile attempts at a battle between the fans.

At half-time, you still felt that Fulham had a chance to get a goal and keep going and pushing on for the win. Well, those hopes were cast aside when Didier Drogba scored eight minutes into the second half. The same sort of goal as he scored against Arsenal.

He played quite a big role in the later stages of the game as well, typically confusing football for theatre. He was on the ground at least three times in the game and only one was a challenge where he got injured and ended up being substitued for Franco Di Santo late on. The first two were good challenge, but the third was a bit of a freak accident as he collided with John Pantsil’s fist as he was jumping up for a header. No intent in the challenge, just collided with it.

I left the game 5 minutes early because Fulham didn’t really look like creating any more chances, but I will always remember the Fulham faithful singing when we’re 3-1 down.

And my last words for this post: “Forty-thousand Muppets!”

– Ryan

När man kollar på tabellen med fyra omgångar kvar av Premier League får man gnugga sig i ögonen för att tro att det är sant. Fulham har big4, Villa och Everton över sig. Vi ligger 7:a! Det som lade grunden till det var 1-0-segern mot Stoke igår samt en hel del hjälp från de andra matcherna som gick Fulhams väg.

Gårdagens match var onekligen märklig, på flera sätt. Bobby Zamora tvingades utgå skadad efter 20 minuter och ersättaren Nevland behövde bara 8 minuter för att göra sitt tredje mål för säsongen. Norrmannen har inte startat en match iår men har trots det gjort ett mål mer än Bobby Zamora! Säger mer om Bobby än Erik kanske. AJ och Konchesky fick också utgå på grund av skada och vi får se om de är tillbaka till derbyt mot Chelsea nästa vecka.

Svävar på moln gör man i alla fall. Även om vi har ett stentufft motstånd framöver ser jag positivt på att kanske kunna fixa en plats i Europa. Vilket skulle få alla Cottagers att gråta floder av glädjetårar.

QUE SERA SERA!?
Mattias

Uppehåll i Premier League betyder antingen FA-cup eller landslagsuppdrag. Det är det andra som är fallet nu och Fulham är väl representerade runt om i fotbollsvärlden:

Mark Schwarzer – Australien möter Nya Zealand i en vänskapsmatch innan Uzbekistan väntar i VM-kvalet.
Clint Dempsey – USA möter El Salvador och Trinidad och Tobago i VM-kval.
John Pantsil – Ghana möter Benin i VM-kval.
Toni Kallio - Vårt östra grannland möter Wales i VM-kvalet och sedan Norge i en vänskapsmatch.
Simon Davies – Den walesiska lagkaptenen möter först som sagt Finland och sedan Tyskland i VM-kvalet.
Brede Hangeland och Erik Nevland – Norrmännen möter först VM-värdarna Sydafrika och sedan som sagt Finland, båda är träningsmatcher.
Aaron Hughes och Chris Baird – De två nordirländarna spelar fotboll mot Polen och Slovenien på vägen mot Sydafrika.
Zoltan Gera – Ungern åker till Tirana för en tuff bortamatch i kvalet mot Albanien, som nollade Sverige på hemmaplan. Sedan väntar Malta hemma i Budapest.
Fredrik Stoor – Reserv till den svenska truppen som tar sig an Portugal borta.

För Erik och Brede väntar två vänskapsmatcher med Norge

Angående just Sveriges match mot Portugal går det väl inte annat än att ställa in sig på det värsta. Sverige, utan Zlatan men med Innebandy-Henke, måste göra en bragdmatch i Lissabon för att skaka sydeuropéerna. Om vi nu inte skulle nå VM nästa år får man väl ändå ta sig en funderare på hur vi i Norden har nått 5 raka mästerskap. Det är mäkta imponerande och det kanske är dags för en mästerskapsmiss följt av en nystart med ny förbundskapten och nytänkande. Men Sverige har i kval visat sig vara bäst när det gäller och kan Fulham slå Man Utd kan Henke och grabbarna absolut ta poäng av Cristiano “Cheat” Ronaldo och de anda världsstjärnorna.

Hoppas på en svensk poäng och en fin Fulhamomgång utan skador!

COYW!
Mattias

Er jeg træt af at skrive om hjemmebanenederlag?

Ja, gu er jeg det!

Fulham led sit tredje hjemmebanenederlag i streg, da de gik ned med flaget mod Blackburn Rovers og The Cottagers er nu officielt midt i nedrykningsdynget igen…

Eftersigende skulle Zoltan Gera have brændt en kæmpe hovedstødschance, hvilket jo er typisk for den middelmådige ungarer!

Men mit problem er, at Gera var røget i startopstillingen, da Bobby Zamora ikke var til rådighed!

Det betød, at Clinten blev rykket op i front, hvilket måske gik fint i starten, da han scorede en kasse efter få minutter, men i det lange løb endte som en fiasko.

Geras tilstedeværelse på midtbanen betød, at hele to ud af fire midtbanespillere var under Premier League standard (den anden? Etuhu!)!

At Erik Nevland ikke overtog Zamoras plads forekommer mig ganske ulogisk, da han har det målinstinkt, vi ofte mangler.

Nevland fik spilletid, da han endnu engang blev offer for Roy Hodgsons tvivlsomme indskiftningsstrategi og kom først på banen i det 90. minut…!!!!!(!)

Clinten kunne, hvis Nevland havde fået pladsen i start 11′eren, også beholde sin vante plads, hvor han bruger sin glimrende teknik til at skabe langt flere chancer.

SUK!

At Dioufs udlignende mål skulle have været klart offside, er en anden ting, men det hjælper da i hvert fald ikke på mit humør.

Som trumf på hele misfæren er Aaron Hughes nu blevet skadet og er formodentlig ude i et par uger (Afløser Kallio var skyld i det andet mål)….

Det er ikke, fordi jeg ligefrem vil have ‘Roy of the Fulham’ fyret, men jeg vil gerne have ham til at reevaluere visse elementer angående hans kampstrategi.

Next up is Bolton away! COYW!

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hangeland, Hughes (Kallio 77), Konchesky, Davies (Nevland 90), Etuhu, Murphy, Gera (Kamara 80), Dempsey, Johnson.
Bænk: Zuberbuhler, Dacourt, Gray, Stoor.

Kort: Murphy (52,f).

Mål: Dempsey 2.

Blackburn: Robinson, Ooijer, Samba, Nelsen, Givet, Andrews (McCarthy 56), Kerimoglu (Mokoena 82), Warnock, Diouf, Roberts, Pedersen (Dunn 86).
Bænk: Bunn, Khizanishvili, Villanueva, Simpson. Booked: Diouf.

Mål: Diouf 69, Roberts 85.

Att: 22,259

Dommer: Rob Styles

Efter at det meste af fanbasen (inkl. undertegnede) havde malet fanden på væggen efter tabet af Bullard og Andreasen, gik drengerne fra Fulham hen og viste os en rigtig mandfolkepræstation i en eftersigende dramatisk kamp på Craven Cottage.

Min gamle fader havde lagt sin 60-års fødselsdagsfest på denne forfrosne lørdag og jeg fik derfor desværre ikke set denne pragtkamp, hvor Fulham næsten fordoblede deres målscore….;)

Fulham fik en særdeles sløv start på kampen og Pompey virkede til at ville revancere sig ovenpå 7 kampe uden sejr, men det kneb med at komme til chancer for de blå fra sydkysten.

Og efter en Portsmouth domineret start røg Fulham pludselig på tavlen, da Andy Johnson blev spillet helt fri af Clinten i dybden, hvorefter han, med en flad afslutning, nemt udplacerede en chanceløs David James i Pompey-målet.

Sean Davis tvang, fire minutter senere, Mark Schwarzer i aktion, da hans hårde jordfiser var tæt ved at gå ind ved venstre stolpe, men australske Schwarzer hev en god redning ud af ærmet.

De næste 20 minutter viste sig at blive ganske underholdende med tilbud til begge sider, men skarpheden var ikke helt i samme kategori, som ved Johnsons scoring efter 14 minutter.

Andy Johnson kunne være blevet dobbelt målscorer, da han igen slap igennem, denne gang på en Simon Davies stikning, men David James fik pareret til hjørne med en solid benparade.

Sidst i halvlegen fik Pompey igen overtaget, men Sean Davis og Younes Kaboul måtte se deres chancer henholdsvis blive reddet af Schwarzer og overlæggeren.

Udebaneholdet fortsatte deres domineren i anden halvlegs startfase og måtte se to straffe appeller blive afvist af dommer Alan Wiley efter henholdsvis 47 og 51 minutters spil.

Inden da måtte islandske Hermann Hreidarsson se et godt frisparksforsøg suse lige forbi Schwarzers stolpe og Fulham var bestemt ikke uheldige med stadig at være foran.

I det 63. minut blev en monster dårlig Bobby Zamora se sig afløst af norske Erik Nevland, hvilket skulle vise sig, mildt sagt, at være en fornuftig disposition og forhåbentlig enden på Zamoras stamplads i startopstillingen.

John Paintsil, som havde en særdeles glimrende dag på kontoret, forhindrede få minutter senere store Peter Crouch fra at udligne Fulhams føring, da ghaneseren fik sat en veltimet tackling ind i sidste øjeblik.

I det 71. minut kom Fulham så på 2-0, da indskiftede Nevland fuldstændig snød Portsmouths offside fælde, hvorefter han, med en afslutning identisk med Johnsons i første halvleg, kunne udplacere David James.

Og bare otte minutter senere blev nordmanden dobbelt målscorer, da Davies sendte bolden ind til angriberen, der med en glimrende førstegangsberøring fik sat sin direkte oppasser af, hvorefter hans velplacerede skud fandt hjørnet af netmaskerne bag James. Klasse mål af den norske hitman!

At Dave Nugent på en markeringsfejl i Fulhamforsvaret kunne bringe Pompey på tavlen fire minutter senere, gjorde ikke så meget, da kampens endelige målscore lød 3-1.

Dette må blive enden for Bobby Zamora i startopstillingen! Manden er inkompetent, når det kommer til at score mål, han er doven og virker ikke rigtigt til at kæmpe for sagen! Nevland på den anden side er entutiastisk, arbejdssom og målfarlig, så egentlig burde valget ikke være så svært…!

Men en glimrende kamp ovenpå en kaotisk periode, hvor pessimister, som undertegnede, har været ude med riven efter Fulhams manglende transfer aktivitet! COYW!

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey (Gera 90), Etuhu, Murphy, Davies, Zamora (Nevland 63), Johnson.
Bænk: Zuberbuhler, Teymourian, Gray, Stoor, Kallio.

Mål: Johnson 14, Nevland 71, 80.

Portsmouth: James, Johnson, Kaboul (Pamarot 76), Distin, Hreidarsson, Pennant, Davis, Mullins, Armand Traore (Utaka 63), Kanu (Nugent 46), Crouch.
Bænk: Begovic, Lauren, Mvuemba, Little.

Kort: Mullins.

Mål: Nugent 84.

Tilskuertal: 23,722

Dommer: Alan Wiley

Mit vækkeur ringede.. Højt og grusomt, syntes jeg selv…

Jeg klaskede min knyttede næve ned over det lille SWATCH-ur og åbnede mine øjne, så godt som jeg nu kunne..

Det var middag, og jeg kunne godt mærke, at jeg havde siddet oppe til klokken 3 i nat…

Jeg rejste mit dvaske kadaver fra sengen, og begyndte at klæde mig på…

Sløvt gik jeg langsomt ned af trappen, og indtog en plads i køkkenet..

Jeg var dagen forinden taget hjem til de gamle, da jeg skulle have lidt afstand fra alle distraktionerne (jf. øl, kabeltv og Football Manager) i Dobbelt A, så jeg kunne blive færdig med mit teori til P4 projektet på Uni..

Anspændtheden var tydelig i mine skuldre denne morgen, og min mimik viste en smule nervøsitet, mens jeg slubrede mine cornflakes ned i mavesækken..

Jeg sad og stirrede lidt tomt ud i luften, og mest af alt lignede jeg en fjernstyret robot, der i takt løftede og sænkede skeen gang på gang..

Det var lørdag den 3. maj 2008, og Fulham skulle møde Birmingham i Premier League..

En vigtig kamp i den engelske bundstrid, og en af de vigtigste kampe i Fulhams historie..

Begge hold lå under nedrykningsstregen, og med en sejr kunne Fulham, hvis alt flaskede sig, rykke op over den røde streg..

Jeg varmede lidt op til bundbraget med kampen mellem Manchester United og West Ham, hvor ”De Røde Djævle” klart var deres modstander overlegen..

Jeg sad selv og håbede på samme scenarie i Fulham kampen, men tvivlen lagde stadig i baghovedet..

Klokken var nu 15.46, og stillingen var 4-1 til Manchester United, der, selv med en mand i undertal, havde forholdsvis let spil mod et svækket West Ham mandskab, der dog bed godt fra sig i dele af kampen…

Tilbage i Kanal 5 studiet sad Claus Thomsen og indikerede, at han ikke troede på Fulhams overlevelseschancer, mens Jacob Laursen høfligt mente det modsatte..

“Bare Jacob Laursen får ret”, tænkte jeg, hvorefter jeg søgte mod køleskabet for at finde en lille let snack til kampen..

Tilbage i lænestolen med et par leverdrenge i mit skød, var jeg nu klar til dagens helt store brag: Fulham versus Birmingham på Craven Cottage..

Kampen havde påtaget sig klart mest opmærksomhed i de engelske medier, da det var en kamp mellem liv og død, og man kunne næsten føle nervøsiteten gennem skærmen fra alle involverede…

Fulhams startellever havde fået selskab af tomåls-skytten fra sidste weekends meriterende comeback mod City, Diomansy Kamara, mens David Healy havde taget plads på bænken..

På slaget fire fløjtede dommer Chris Foy kampen i gang, og jeg kunne nu se frem til 90 neglebidende minutter i selskab med to hårdt kæmpende mandskaber i bunden af verdens bedste liga.

Brian McBride – GOOOOOAAALLLL

Fulham var altdominerende i startfasen af kampen, og man fornemmede, at de virkelig prøvede at vise deres fans, at de fortjente deres plads blandt de bedste..

Flot flydende spil langs jorden førte til flere gode chancer for Fulham, der kulminerede i Brian McBrides hovedstød på overliggeren allerede efter fem minutter, som dog fejlagtigt blev dømt offside.

Efter tyve Fulham dominerede minutter, begyndte Birmingham at komme bedre med i kampen. Brede Hangeland kom godt imellem et par halvfarlige Birmingham forsøg, og den gigantiske midtstopper viste rigtigt format i denne hektiske fase af matchen.

I det 42. minut kunne det dog være gået galt, da James McFadden, efter et Jimmy Bullard boldtab på midten af banen, fandt en fri Mikael Forssell oppe i front, men en befriende fod fra nordirske Aaron Hughes reddede Fulham fra at komme bagud..

De to hold måtte gå til pausen med stillingen 0-0, men man fornemmede stadig en opløftet stemning på et fyldt og larmende Craven Cottage.

“Pyha…”, tænkte jeg, “… jeg er sgu for gammel til det her pis”, mens mit hjerte langsomt begyndte at optage en normal hastighed efter hektiske 45 minutter.

Et hurtigt kvarter senere gik de to hold på banen til anden halvleg, og pludseligt røg mit signal på computeren… “NEEEEEJJJ”, råbte jeg, mens jeg bandede og svovlede…

Jeg spurtede ind og hev kablet til modemmet ud, som man nu gør, når Internettet ikke virker… Men intet skete, og forbindelsen var stadig ikke at se nogen steder… “Argggh.. Det er ikke fair”, småhulkede jeg, mens jeg forbandede alt og alle…

“GOD DAMMIT YOU F*CKING PIECE OF CRAP”

“Det er ikke fair, det er ikke fair, det er ikke fair”, blev jeg ved med at gentage, alt imens jeg rodede rundt med ledningerne bag i computeren…

Efter 7 minutters frustrationer var signalet på mystisk vis tilbage, og jeg hoppede ind i det 50. minut…

Bare to minutter senere sendte Jimmy Bullard et frispark ind i feltet, hvor Brian McBride dukkede op med sin amerikanske skal, og gjorde det til 1-0!!

“JAAAAAAAAAAAAAAA!!!!”, råbte jeg højlydt, mens min mor var ved at tabe både potter og pander… “Du var ved at give mig et hjerteanfald”, vrissede hun, mens jeg hoppede rundt i køkkenet som en kænguru på speed…

Troen var for alvor tilbage, og det var da også Fulham, der stadig havde teten.. Bare få minutter efter havde Kamara en ganske god chance for at afgøre kampen, men hans flade skud voldte ingen problemer for den tidligere Fulham-keeper Maik Taylor.

Mellem det 70. minut og det 80. minut begyndte Fulham at have lige lovligt mange boldtab, som dog ikke førte til det helt store for modstanderholdet, der kvitterede med selv at smide bolden tilbage i Fulhams sort/hvide favn.

I Fulhams højreside fortsatte  walisiske Simon Davies med at voldtage Birminghams venstreback med mange gode raids op af kanten.

Bagved ham fortsatte, den i Tottenham, lånte Paul Stalteri med at overbevise ledelsen om, at han ikke skulle have en permanent kontrakt.. Jeg ved ikke selv, hvor mange gange jeg råbte: “Hvad Fanden laver du Paul Stalteri din canadiske retarderede skovhugger”!!!

Klokken rundede nu de 85 minutter..

Frustrationerne hos Birmingham-spillere og tilhængere var nu brudt ud i lys lue, mens Fulham fansene optimistiske sad og svingede med flag, tørklæder og hvad de ellers havde i hænderne..

Ude på sidelinjen stod træner Roy Hodgson og var eftertænksom, mens ejer Mohammed Al-Fayed så mere rolig ud med et uldtæppe foldet hen over sine ben.

Fulham har dog i denne sæson indkasseret mange mål i de sidste ti minutter, så jeg sad stadig og borede mine negle ned i egetræsbordet foran mig.. Desuden har Fulham været foran i 13 kampe og kun vundet tre, så intet under at dette sad i baghovedet…

Erik Nevland – Pure Class

Men ud af det blå kom forløsningen i det 87. minut…

Venstreback Paul Konchesky tonser en lang bold op ad banen, hvor Birminghams venstreback, den tidligere Fulham-mand Frank Queudrue, ser ud til at have styr på begivenhederne..

Men Queudrue går håbløst galt i byen, og får slet ikke kontrol over bolden, hvorefter indskiftede Erik Nevland hugger til den lille runde kugle og udplacerer Taylor i Birmingham målet..

Mine øjne blev større end tekopper (Lige en lille intertekstuel reference til Fyrtøjet), og jeg gryntede højt i triumf, som levede jeg i stenalderen og havde lige nedlagt et vortesvin…

Jeg strakte begge arme op i luften, knyttede mine næver og skrålede: “FULHAAAAAAAAM… YAAARRRRRRHHHH… TRIUMF!!!”..

Min mutter fik igen et chok, men undlod at kommentere på det, andet end: “Nå, nu står der to nul eller hva?”… Jeg havde store bloklys i øjnene, og smilet fyldte hele mit lalleglade fjæs, for hun havde ret..

2-0… Nu kunne det ikke gå galt… Og det gjorde det da heller ikke…

Chris Foy fløjtede af efter fire minutters overtid og alle supporterne holdte deres “Come On You Whites” -skilte op mod himmelen..

“Klasse perfomance med gude spillere”, som Martin Birn sikkert ville have udtrykt det!

Samtidig tabte Reading til Spurs, og det betyder, at Fulham selv kan afgøre sin skæbne på udebane mod Pompey i næste uge.. En gyser af dimensioner!

Portsmouth har ikke noget at kæmpe for samtidig med, at de har en pokalfinale få dage senere… Fulham har naturligvis ikke den bedste udebanestatistik, men med to udebanesejre i træk er formen god, og jeg håber naturligvis på et hattrick…

“Cheer Up Roy, you old buggar, We got a fucking Victory”

Come On You Whites!!!

Das Zimmer direkte fra Craven Cottage blandt eufori og pure class!

Benjani to Manchester City (very close at least)! Portsmouth’s best forward move has made Harry Redknapp’s life a living hell now, unless he’s got transfers lined up today. Benjani’s exit, Utaka and Kanu at the ANC, and Dave Nugent out with an injury leaves Portsmouth rather thin at the forward line. Milan Baros has arrived and Jermain Defoe is apparently VERY close to a $26 million move from Tottenham.

Alan Hutton finally completed his move to Tottenham, giving the Spurs a viable right back option and possibly spelling Pascal Chimbonda’s end at White Hart Lane. He can definitely move to the center, but if there’s one person it spells the end for…it’s Canadian Paul Stalteri. Walter Smith is going to like the $16 million that came from this transfer…wonder what he’ll do with it.
Apparently, Brad Guzan’s move to Aston Villa is on the verge of collapsing. The initial reuqest for a work permit has been denied – a subsequent appeal will tell the tale.
Afonso Alves has secured a work permit to play for Middlesbrough. Deal should be completed very soon. With Alves and Tuncay up front, Boro’s front line finally rivals their past pairing of Mark Viduka and Yakubu. Inter starlet Goran Slavkovski might be on his way to Boro which further improves their striker situation. Now what about that defense?

Fulham have signed not one, but THREE strikers in January. Finnish legend Jari Litmanen just arrived and at the age of 36, the former Liverpool, Ajax, Barcelona striker will vie for a starting role with Eddie Johnson and FC Groningen’s Erik Nevland. Does this mean Dempsey will move back to his true position?

Manucho, the Angolan and Manchester United striker who has been making waves at the ANC, is set to move on loan to Greek powerhouse Panathinaikos. He looks to have a very bright future at Old Trafford but will have to wait his turn.

Last but not least, David Beckham – no not transfer news – has to wait for his chance at an 100th cap as Fabio Capello is afraid that celebrity friendlies don’t constitute being “fit”. Hasn’t Capello learned his lesson about leaving Beckham on the sidelines??? No worries as Capello’s roster picks have some people thinking he’s completely insane. Emile Heskey, Curtis Davies (7 total EPL appearances this year, maybe 8), and Michael Owen (who has looked like shit recently), Peter Crouch in. Who deserved the call-up?