I helgen deltar jeg på landsstyremøte i Fremskrittspartiets Ungdom. Som kjent gjorde FrP tidenes valg med en oppslutning på 22,9%, og FpU vant skolevalget med 24 % av elevenes stemmer i ryggen. Disse resultatene er god balast for en sterk liberalistisk opposisjon de neste fire årene.

Landsstyret er FpUs nest øverste myndighet og skal blant annet behandle organisasjons langsiktige strategier. I helgen skal valget evalueres, og naturlig del av diskusjonen blir veien videre. Hva gjorde FpU riktig, hva kunne vi gjort bedre, hvilke saker vant FrP valget på og kunne de valgt en annen vei? Spørsmålet er mange og svarene er trolig flere. Jeg gleder meg til debatten og håper på innspill fra leserne av denne bloggen. Hvilken vei bør FpU og FrP gå mot valgene i 2011 og 2013?

Jeg heter Mari-Anne Slåtsveen, er 25 år og er i mitt 5. studieår ved NTNU. Fra før har jeg hatt et år med naturfag ved UMB på Ås og studert 3 1/2 år på LUR her på NTNU før jeg begynte på master i miljøtoksikologi ved NT-fakultetet som jeg driver med nå. Med bakgrunn fra   både Ex.paed. og litt praksis i ungdoms- og videregående skole har jeg etter hvert blitt svært interessert i og oppmerksom på hvordan ulike undervisningssituasjoner og -rammer. Gjennom arbeidet i AltUnd får jeg anledning til å være med på å forbedre den generelle studiekvaliteten ved NTNU på en direkte måte, noe som er utrolig motiverende! Jeg tar imot alle forslag og innspill med takk!

Kvalitetssikring og evaluering ved NTNU

Det er ved NTNU blitt utviklet et verktøy som heter KVASS (kvalitetsstøttesystem for utdanning og læring), som er blitt godt mottatt av departementet. KVASS består i hovedsak av nettsider med retningslinjer og verktøy til å planlegge, gjennomføre og evaluere undervisning ved universitetet, og er ment å hjelpe og støtte emneansvarlige o.a. til å overholde kravene om kvalitet i utdanningen.

Dessverre  blir disse sidene svært sjeldent oppdatert, og  KVASS brukes for lite  aktivt slik intensjonen var. Noe som derimot brukes en del, er KVASS sitt spørreundersøkelsesverktøy, enten for emneevalueringer eller andre liknende evalueringer. Dette er enkelt og tidsbesparende for foreleserne å benytte seg av, spesielt i store emner. At dette brukes i den utstrekningen det blir ved NTNU i dag krever mer av at de tilgjengelige ferdiggenererte spørsmålene og svaralternativene enn det tilfellet er i dag. Ved å forbedre spørreundersøkelsesverktøyet kan det gi klarere svar, slik at jobben med å forbedre emnet/ undervisningen kan bli både mindre tidkrevende og mer spesifikk.  Studentene vil også bli langt mer ivrige på å besvare spørreundersøkelser om de føler de får uttrykt det de ønsker (og, aller helst, ser at det fungerer).

Mulige forslag til forbedringer:

- Egne spørsmål for forskjellige fagdisipliner (f.eks. språk, kjemi, ex.phil)

- Mulighet for å rangere om undervisningsfaktoren er viktig for studentens læringsutbytte eller ikke ( f.eks. om forelesnigen er klart definert eller ikke)

- Egne spørsmål for labarbeid eller andre praktiske gruppeaktiviteter i emnet

- …

Kom med innspill!

[Ta prøven i digital kompetanse fra ITU Monitor her...]

Hei alle dere som har vært med på å lage Ladyfest, fredag 7. august er det evaluering og fest.
Se invitasjonen nedenfor og meld dere på innen 5. august!

De to artikler beskriver, hvordan man udvikler et klassifikationssystem for fx indhold på et website sammen med brugere af sitet/systemet samt hvordan man evaluerer, om det udviklede klassifikationssystem fungerer for en række brugere.

Card-Based Classification Evaluation – Donna Spencer i Boxes and Arrows (07.04.2005)

Measuring the Success of a Classification Scheme – Ian Barker i Boxes and Arrows (24.04.2007)

…på denne blog.

Bloggen indeholder nu 200 indlæg og havde i maj måned 1.199 besøgende. Det er vi sgu glade for, og det betyder, at der en del ting ved bloggen, som fungerer rigtig godt. Det skulle det gerne blive ved med at gøre, og der er helt sikkert også plads til forbedringer og nye tiltag.

Derfor vil vi meget gerne have feedback på bloggens indhold fra jer, der læser med.

• Er der emner inden for PR/kommunikation, som vi bør interessere os mere for?
• Er der indlæg, der skiller sig særligt ud – såvel positivt som negativt?
• Hvad er det bedste og ditto værste ved bloggen?
• Generelle gode råd eller egne erfaringer er også meget velkomne

Skriv en kommentar eller mail os på jacob(at)talegaver.dk eller kr(at)integral.dk

På forhånd tak for hjælpen

Ek dink dit is baie goed dat elke gemeente elke drie of vier jaar weer deur die proses van herfokus gaan. Wat beteken dit om te herfokus? Dit is om tyd te beplan waartydens die leiers in die gemeente kan luister na God, sy leiding hoor en duidelikheid kry oor hulle toekoms. Dit bestaan uit drie basiese stappe:

1. Evaluering: Waar was ons en waar is ons nou?

2. Ontdekking: Waarheen is ons op pad?

3. Implementering: Hoe gaan ons daar kom?

Daar is egter sekere beginsels wat ons nie uit die oog moet verloor nie:

– Besef dat God aan die werk is en was om sy kerk te bou — God bou sy kerk.

– God nooi ons uit om by Hom aan te sluit waar Hy besig is.

– Sukses word bepaal deur my oorgawe aan God se uitnodiging.

Dis nou alles goed en wel, maar wat wil ons bereik met hierdie proses van herfokus?

– Ons doel is nie om ‘n toekoms te ontdek nie — ons doel is om uit te vind waarmee God reeds besig is.

– Ons doel is om in lyn met sy doel te kom.

– Ons uitdaging is om al hierdie koninkrykies wat ons gedurig bou nek om te draai en deel te neem aan die uitbreiding van God se koninkryk. Ek moet ontslae raak van alles wat my weerhou van deelname aan die uitbouing van God se koninkryk.

God se eerste vereiste vir sy kerk is nie optrede nie, maar oorgawe.

(Oorgeneem uit Ekerk Leier Nuusbrief 2009/03)

Læreren må sannelig ha kunnskap om mange ting i dag.  Noen hevdet en gang at dette er utøvelsen av det umuliges kunst. Læreren skal ha kunnskaper om elevens forutsetninger for å lære og samtidig kunne tilpasse dette til hver enkelt elevs forutsetninger for å tilegne seg kunnskap.

Men vi har jo så forskjellige måter å lære på og dette gjelder både barn og voksne. Noen lærer best “med ørene” og gjør bruk av såkalt auditive læringssstrategier. Disse elevene har godt utbytte av lærerens “foredrag” der de selv kan få delta aktivt med kommentarer og innspill. Disse elevene er ofte lik læreren og tar gjerne over lærerrollen om de får mulighet til det. Andre elever lærer gjennom det de ser og trenger visuelle stimuli for å kunne tilegne seg kunnskap. Disse elevene har ofte godt utbytte av den tradisjonelle klasseromsundervisningen der læreren “regjerer” foran tavla. Noen elever lærer gjennom hendene og trenger mer taktil stimuli. Disse elevene trenger mer praktisk tilnærming til fagene. En svært sårbar elevgruppe er de som lærer best gjennom å bygge kunnskap på egne følelser. Akkurat som den taktile eleven kan det kinestetiske barnet være vanskelig å fange opp via den tradisjonelle/konvensjonelle undervisningen.

Så et sentralt spørsmål: Hvordan i all verden skal det digitale klasserommet se ut mht til de ulike behovene?

Det gjøres nå et omfattende arbeid med standardisering av blant annet digitale læringsressurser gjennom et såkalt Kvalitetsrammeverk for digitale læringsressurser (DLR), og det blir spennende å se hva som kommer ut av dette. Men jeg tror skolen må være  med som arkitekter og konstruktører  når det digitale læringsrommet utarbeides. Om man bygger den digitale skole uten kunnskapen om utøvelsen av “det umuliges kunst”, tror jeg det kan ta like lang tid for pedagogene å innta det digitale læringsrommet som vi har brukt på å innføre digitale læringsressurser i skolen til nå siden innføringen av L97 på midten av 90-tallet.

Viktige saker fra tilbakemeldingene fra dere som deltok på Lillestrøm i november i fjor:

• Pris og sted er alfa & omega for veldig mange når det gjelder deltagelse eller ei på brukermøtene. Styret jobber knallhardt med dette hele tiden for å holde kostnadene nede. Vi ønsker selvfølgelig at så mange som mulig skal kunne delta
• Det sosiale aspektet (erfaringsutvikling med 100 kollegaer) er for mange viktigere enn det faglige innholdet
• Med ett unntak (?) ville alle anbefale andre å delta på fremtidige brukermøter
• Møtelokalene var kanskje ikke ’sjarmerende’ og fikk litt kritikk
• Tips & Triks seminarene er superslageren hvert eneste år…
• Brukermøtet får i snitt en 5′er på terningkastet. Og det er Styret godt fornøyd med. Men vi ser også mulighetene for å gjøre det enda bedre!

I forrige uke var en av arbeidsoppgavene mine i Dagbladet.no å evaluere avisa. Det er ganske gøy, men jeg får sikkert en replacement-ordning via AS3 om jeg evaluerer offentlig. Derfor tenkte jeg at jeg kunne trene litt mer ved å evaluere VG Nett i dag.

EVALUERING v/vaktsjef 18. februar 2009

Overblikk: (NB: bærebjelken i evalueringssjangeren er skryt, uansett.)

Gårsdagens avis var veldig god. Dagens er minst like bra!!!! Fronten har en god miks med en sterk krimsak, vår gode egensak på brus, og tydelige henvisninger både til albino-slangen og kannibal-skandalen i Øvre-Volta. En stor og viktig sak som det er helt riktig at vi er på.

Dagens avis er god.

I dag kan vi – igjen – være godt fornøyde med oss selv.

Vi leverer strålende stoff på de største sakene i et tett nyhetsdøgn, og avisa er preget av fin variasjon og morsomme brekksaker.

Nyhetsmessig har vi antageligvis årsbeste i NTB-sitater, med minst tre så langt i dag. Vi setter dagsorden.

Titlene er tydelige og prioriteringene klare på en handlingsmettet hverdag .

Jeg skal trekke fram noen av stolpene som vi står oss ekstra godt på:

Lanserer hindu-Cola med ekte ku-tiss

Saken vår om at de skal begynne å selge kupiss-cola et sted i Kuwait, eh, nei, det var INDIA, den er fornøyelig! Morsomt at vi bruker ordspill i beste VG-stil her, jeg siterer “Det nye og ku-le mineralvannet” og “Organisasjonen regner ikke med søksmål eller andre jur-idiske probleme.” HAHAHA! Dette lo jeg jammen godt av. Slike saker styrker VG Netts egenart.  Godt jobbet å finne et så klart nyhetssteg etter alt som har vært skrevet om denne brusen de siste ukene.

- Hjemme-ran blir vanligere i Norge

Sterkt at vi fikk den eksperten til å si dette etter de 2 familieranene i Oslo. Vi har også hatt noen andre ran I DET SISTE!!!, dette er skremmende og en internasjonal trend som er kommet til Norge, det kan VG Nett nå eksklusivt fortelle våre lesere. Dette er viktig og riktig stoff i beste folkeopplysningstradisjon. Det er bra at VG Netts lesere nå får beskjed om at det er best å holde seg hjemme. Eller være borte. Det eneste steget videre her kunne vært å ringe en trendanalytiker og høre om hjemmeran-trendene internasjonalt.

Obama bruker aldri samme penn to ganger

Tabloidfaglig sterk inngang på utenriks med denne saken. Det blir sjelden galt når man skriver ut i fra et godt bilde. Og dette bildet vi har fått tak i av Obama med mange penner beviser det vi har mistenkt lenge. En skikkelig god egensak dette, han bruker og kaster penner altså. En solid VG-sak som står seg. Fint med tyngre saker i miksen. Det eneste vi kunne gjort bedre var å ringe en miljøekspert å spørre hva dette betyr for miljøet og smeltinga av polisen. Følg opp i morra.

Nervøs Astrid skal gjenskape fantomrennet

God visuell løsning på sporten. Det er skikkelig nerve i denne saken. Særlig fint at vi fronter navnet “Astrid” med store bokstaver. Dette er et godt navn. Og fornavn er som vi vet policyen vår her i VG Nett. Dette blir en snakkis!

Til i morra: Det eneste savnet er en god, personifisert billedsak, for eksempel bilder av flere 13-åringer som har fått unger.

Vi mangler en god skrekksak om internett, har ikke hatt det på en uke nå og slikt stoff selger godt! Undersøk om vi kan lage noe på rapporten fra News of the world om at Twitter fører til slitasjegikt i fingertuppen. Sjekk også opp det Anonova skriver om rumensk bestemor som ble sjuk av Facebook.

Er skideharm. På skolebladet, som jeg nu har forladt, blev jeg rost for mine efterkritikker. I tirsdags sendte jeg min sidste af sted – og først i dag kommer der reaktion på den. Ni dage senere. Jeg havde kritiseret, at en skribent havde brugt en sætning om, at plejepersonale nok ikke syntes, at det var en specielt sjov opgave at tørre røv på ældre, og at det desuden måtte være uværdigt for de gamle sådan at skulle tørres af af yngre mennesker. Det rasede jeg over, for det var en så stupid bunke sætninger at bruge i et blad, der prøver hårdt at blive taget seriøst. Journalisten raser i dag tilbage. Kalder mig dum, bedrevidende, arrogant og sætter ordet efterkritik i citationstegn. Wah wah wah “efterkritik”. Out loud. Har han så gået og været vred i ni dage?
Hm. Glæder mig over, at de mundtlige reaktioner på efterkritikken var bifaldende til min fordel. Glæder mig til at se flere reaktioner på hans raseri… venter på mit udspil, indtil nogle af de voksne har blandet sig.

Hvorfor går medierne i øvrigt amok over den modeuge? Uuuh, sæsonens farver er hvid, sort og brun, hørte jeg nogen på en skærm juble efter Vero Modas modeshow i går. Arrhmen altså. Er der ikke modeuge hvert halve år? Er det egentlig nødvendigt med storskærme med live streaming fra Kulturkajen på både Rådhuspladsen og Højbro Plads? Og hvorfor er det dagens forsideværdige nyhed, at Mary D. på sin fødselsdag har overværet Rützous show?
Noget andet jeg studsede over. Hvorfor er det en tendens, at det er mere og mere feminint for catwalkende småpiger født i 1992 at ligne mænd? Er det den nye kvinde? Mænd? Seriøst. Nogle af dem ligner altså trækkerdrenge fra Paris.

C U. Til bag-in-a-box-rødvin og vores to yndlingstøser på Nørrebro i aften.

Sidder på min pind og lugter. Jeg blev evakueret i nat. Brand i opgangen. Alle ok, alt vores inventar ok. Men tilbragte en lang rum tid i en politibil mellem 3 og 5 i nat med morgenånde og Anna Pihl, mens røgdykkeren Mogens slukkede hele stueetagen.
Rimelig actionpacked hverdagsnat! Er søvnbestjålet og laver ikke en skid. Blev heldigvis opfordret til at tage en “kort dag”. Mon den korte dag snart er ved at være der? Normalt sidder jeg her jo til 16-17-tiden. Er en kort dag så klokken 14? Sidder jo alligevel bare og finpudser allerede færdige artikler og lugter brændt og af sved, fordi jeg var for oprørt i morges til at gå i bad. Fandt faktisk sod i ørerne. Skulle afgjort lige have taget det bad.

Var til evaluering i går. Fik ros. Og den evindelige ’du er sgu for hård ved dig selv’. Den var rar at få, faktisk. For var lige ved at drukne i mindreværd, og så er det rart at høre nogen sige, at det kan man godt pakke meget langt væk. Fik at vide, at jeg virkelig havde produceret meget… og dét kom bag på mig. Troede min produktionskurve lå og svømmede nede omkring den røde bundlinje. Hm. Måske skulle jeg tage at arbejde med det så. Mindreværdet, altså. Og måske også min egen æselattitude, for den har jeg ligesom dig rigeligt af. Især her på falderebet.

Chef: ”Dansk Industri holder arbejdsmiljøkongres i Odense i morgen. Kunne du tænke dig en tur til Odense?”
Mig: tænker mig meget grundigt om og vejer pro mod con og får ham til at stille sig enig i: ”… så det kommer jo til at knibe, kan du se.”
Chef nikker og fortrækker.

Gu’ kommer det da ej til at knibe! Men jeg giiiider ikke til DIs kongres i Odense, for jeg VED bare, at det kun bliver en lille smule mere ophidsende end at se maling tørre! Og desuden har jeg jo det der udestående med direktøren i organisationen (som jeg, arhrerm, var svineheld fra at kaste op på tilbage i december), som gør, at jeg ikke kan møde den mand igen.

I øvrigt kan jeg ikke lægge ud for turen, for jeg er kommet til at smide mit Visakort i en skraldespand på 7-Eleven, haha. Fuck, hvor dumt. Så herligt dumt.

Rambøll Management har på oppdrag fra Abelia gjennomført en statusbeskrivelse av Program for digital kompetanse 2004-2008.

“Fem år er gått, og kun 24 % av målene er oppnådd. Resultatene er nedslående for skole-Norge” sier administrerende direktør Paul Chaffey i Abelia.

Som medlem af Det juridiske Studienævn på Aarhus Universitet har man tit at gøre med spørgsmål og problemstillinger vedr. undervisnings- og evalueringsforløb. I øjeblikket beskæftiger vi os endog rigtigt meget med undervisningsmiljøet for de studerende; noget, som Aarhus Universitet har prioritet — de har nemlig lavet en stort rapport om emnet…

Hvorom alt er: Vi har i Studienævnet besluttet os for at vi godt kan lide demokrati, pluralisme osv. osv. Så fremfor bare at lade os der er valgt til at tage beslutninger tage beslutnigner, har vi inddraget alle der har lyst til at deltage, i et studiemiljøsmøde, hvor vi fik præsenteret rapporten og derefter mulighed for at diskutere den med manden der har udarbejdet den.

Mødet var som sådan fint — og maden var også god; især salaten med kylling og bacon var velkommen.

Under debatten kom det frem, at løbende tilbagemelding fra underviserne til de studerende i høj grad er medvirkende til, at de studerende føler trivsel på studiet; hvilket igen fører til, at man også har bedre mulighed for at gennemføre studiet og samtidig ikke blive stresset eller deprimeret. Muligheden for en dobbelt win-win-situation er tiltrækkende.

Dette viste vi dog godt i allerede: Således gennemførte vi sidste år en model i et af vores undervisningsforløb, hvor undervisningen var centreret omkring netop feedback og en form for gruppearbejde, som stadig sikre individualisme i uddannelsen.

Undervisningsforløb med udgangspunkt i samarbejde er ikke noget jeg har de fjerneste problemer med; så længe altså, at det ikke bliver samarbejde for samarbejdets skyld, ligesom det var i 1960′erne og 1970′erne. Det skal med andre ord være fordi vi kan måle os frem til, at denne arbejds- og undervisningsform skaber bedre resultater i det pågældende fag. Så dermed ikke sagt, at hvad der er godt i ét fag også pr. definition er godt i et andet.

Det var imidlertid klart at foredragsholdende var af en holdning, som i bedste grad var en modifikation af udervisningspolitiken fra 1970′erne.

Det fik mig til at tænke lidt og jeg kom af en eller anden grund til at spørge ham om, om man ikke burde tage hensyn til noget af al den spilteori, som forskrere har spyttet ud siden 1970′erne. Mit spørgsmål var som sådan ikke konkret, men jeg henviste da til Nash’s Fuck You Buddy nul-sum-spil og tilføjede også lige, at det bare var et eksempel og at jeg ikke mente, at uddannelse og læring var et nul-sum-spil.

(Her bør det tilføjes, at man som jurastuderende i Århus fra tid til anden netop føler sig som medspiller i et spil, hvor der kun er én vinder. Men det har nu mere med opdrivelse af litteratur, noter og dispositioner at gøre.)

Min formål med sprøgsmålet var således at høre, om man ikke burde tage i hvertfald nogen hensyn til undervisningsdeltagernes egen-interesser, når man skulle planlægge undervisnings- og evalueringsforløb, fremfor blot at tænke på eksamensresultatet som en konsekevns af en rent kollektiv læringsproces.

Nå. Det skulle jeg åbenbart ikke have sagt. Fra en af deltagerne i rummet kom der et lille fnis mens der fra oplægsholdeden kom en svada i min retning om, at spilteori var et marginalt forskningsområde, som iøvrigt var domineret og udviklet af egoistiske og liberal-kapitalistiske økonomer… i USA.

Ja. I USA. Derfor må det jo pr. definition være noget ondt noget.

Han tilføjede at egoistiske synspunkter “ifølge europæisk forskning” ikke var gavnligt for trivslen og undervisningen. At egoisme vil føre til et dårligere undervisningsklima. (Men han sagde ikke noget om eksamenspræstationer m.v…)

Paf. Det var hvad jeg var. For jeg havde egentlig forventet et svar som jeg kunne bruge til noget; ikke en svada om at spilteorien, og de handlinger den siger kan maksimerer deltagernes lykke/nytte/whatever, nærmest var ondskaben selv.

Derefter blev samtalen pludselig meget mere ideologisk. Og som den vistnok eneste borgerlige i et rum med 30 andre mennesker valgte jeg at gå udenfor og ryge en smøg.

Fuck you buddy.

Nej, der er ikke tale om et gyseligt HR påfund fra min arbejdsplads’ side for at man skal føle sig velkommen og overvåget. Det er udelukkende for min egen skyld, og jeres underholding.

I første omgang vil jeg vurderer mig selv som en gammel garvet revisor:

Nichlas’ arbejde har de første 3 uger ikke været præget af større fejl og mangler.

Dette er selvfølgelig korrekt, men heldigvis er det ikke hele historien. Jeg tror, at hvis mine nye kollegaer skulle beskrive mig kort ville de kalde mig lærenem, hjælpsom og har verdens mærkeligste humor.

Her er udsigten over en lille del af området.

Kollegiet jeg bor på har vist et noget blakket ry. Hver gang jeg nævner hvor jeg bor, kan jeg se på dem at jeg lige så godt kunne have sagt at jeg boede i Mogadishu – men lad mig sige det med det samme: det er slet ikke så slemt igen. Jeg har i hvert fald ikke oplevet ret meget de sidste par uger som har fået mig til at stille spørgsmål – men hvis nogen spørger har jeg ikke set noget som helst!

Jeg glæder mig stadig stort til at min bil er klar, og leveret, så jeg kan drøne landet rundt. Indtil videre er ETA ca. “uge 43″ men meget kan endnu ske. Dog har jeg i min nervøsitet besluttet, at når jeg får den, bliver den fast parkeret på en indhegnet del af min arbejdsplads. Jeg vurderer at det er meget farligt at parkere sin nye bil et sted hvor der bor så mange mennesker – med så lidt at lave i løbet af deres dag.

Her er MIN plads - 8 timer om dagen.

A-bygningen, hvor hele kontoret flytter hen i starten af November.

På hele virksomhedens område ser man folk drøne rundt på små værktøjsvogne.

Parkeringspladsen er heldigvis enorm. Uh hvor jeg glæder mig