Bivouac-id/Reuters/AINA

LE CAIRE – Des centaines de musulmans dans le sud de l’Egypte ont lancé des pierres sur un poste de police samedi où un chrétien était détenu pour une agression sexuelle présumée. Selon des témoins, ils ont ensuite incendié et pillé des magasins appartenant aux chrétiens. La police a tiré des gaz lacrymogènes et a poursuivi les villageois dans les rues de Farshout dans la province de Qena et a arrêté 30 musulmans pour violences, ont déclarées des sources policiaires.

Le détenu chrétien, âgé de 21 ans est soupçonné d’avoir agressé sexuellement une femme musulmane. Les villageois prétendent que la jeune femme était âgée de 12 ans, Alors que la police situe son âge entre 18 et 30 ans.

Un prêtre copte Mgr Benjamin Noshi conduisait sa voiture lorsque la foule l’a arrêté et agressé en lui fracturant le crâne. Il est actuellement à l’hôpital.

A la tombée de la nuit hier, la plupart des entreprises coptes étaient pillées et brûlées. « Ils détruisent l’économie copte dans cette région », dit Wagih Yacoub de l’Association des Chrétiens du  Moyen Orient.

Un témoin déclare que dans la régio , des centaines de familles coptes ont été expulsées de leurs maisons qui sont actuellement occupées par des musulmans.

Dans un entretien avec Free Coptes, l’Évêque Kirollos a dit que ces attaques sont planifiées d’avance et que des étudiants de l’Institut Al-Azhar de Farshoot sont impliqués. Il a également souligné l’inaction des forces de sécurité, qui ont  disparu sans donner de justifications pertinentes, en dépit de plusieurs demandes par l’église d’intervenir pour mettre un terme à ces violations graves commises contre les chrétiens et leurs biens.

Sources : Reuters, AINA extraits traduit par Bivouac-id.

Barack Obama s’est incliné le 14. novembre devant l’empereur du Japon, et s’est vu violemment critiqué par les médias américains. L’inclinaison selon l’étiquette japonaise donnerait les mauvais signes; on parle de soumission et d’infériorité symboliques, impropres au comportement d’un président de la première force économique et militaire du monde.

Mais vous êtes tous cons, les américains? C’est pas possible cette fureur fanatique qui se montre en ce moment, comme s’il n’y avait en ces temps-ci pas assez de fanatiques.

D’abord, ce n’est qu’un geste, et un geste amical en plus, qui montre qu’on respecte la culture de l’autre quand on se trouve sur son sol. Cela montre de plus la finesse de Mr Obama qui est bien conscient de l’histoire des deux pays et qui sait comment s’y prendre.

À quoi servirait-il de ne pas se comporter selon les coutûmes locales? Les politiques japonais ont bien délaissé leur style vestimentaire au profit des costumes gris, pourquoi ne pas les saluer à la japonaise alors?

Qui interprète ce geste respectueux et amical comme une insulte de l’orgueil américain n’est autre qu’un fanatique et un inculte. S’il vous plaît, voyez quelque fois plus loin que vos deux pieds et peut-être qu’un jour il n’y aura plus de cons qui se pètent la gueule contre des immeubles avec des avions, et que tous pourront vivre en paix.

Il n’y a pas de fanatisme pour une bonne cause, c’est toujours une faute de n’accepter qu’une seule conception des choses.

- integration eller ej – de er ikke til at stole på! (mine fremhævelser) EB:

‘Allahu Akbar’ – ‘Gud er stor’.

Sådan lød major Nidal Malik Hasans sidste ord, inden han i går åbnede ild mod andre soldater på militærbasen Fort Hood i Texas, fortæller generalløjtnant Robert Cone.

- Der er flere øjenvidner, som fortæller, at han skreg ‘Allahu Akbar’, inden han begyndte at skyde, siger generalløjtnanten til NBC News.

Major Nidal Malik Hasan affyrede to automatiske håndvåben og dræbte 13 personer, mens mindst 30 andre blev såret af skud.

Mens myndighederne forsøger at klarlægge motivet til blodbadet, står det imidlertid klart, at Nidal Malik Hasan var muslim med en noget ekstrem fortolkning af koranen.

Det fortæller kolleger til den 39-årige major og militærpsykiater, som selv overlevede massakren med fire skud i kroppen og nu befinder sig i myndighedernes varetægt.

Fra Fort Hood’s website:

FORT HOOD, Texas — At approximately 1:30 p.m., Nov. 5, a Soldier, Maj. Hasan Nidal Malik, allegedly fired shots into the Soldiers Readiness Processing Center on Fort Hood, resulting in 13 dead and numerous injured. As of this morning, 27 remained hospitalized.

In an early morning press conference, Lt. Gen. Bob Cone, III Corps and Fort Hood commander, confirmed that the major was injured but still alive and in stable condition. He is in custody.

Lt. Gen. Cone said the female officer first responder who shot Hasan was injured at the scene but is in stable condition at an area hospital.

The incident took place near a theater where 138 college graduates were receiving their diplomas. The Soldiers in the theater where able to gain control of the scene and no one in the theater was hurt.

Cone said his number one priority was to care for the wounded. Army and Federal Bureau of Investigation officials are investigating the incident.

The victims were largely military. No children were involved. The commander expressed his heartfelt condolences the families and friends of the victims.

EDITOR’S NOTE: Secretary of the Army John McHugh and Army Chief of Staff Gen. George W. Casey Jr. will hold a press conference on Fort Hood at 1:30 p.m. today (Friday, Nov. 6). The press event will be proceeded by an Army-wide moment of silence in honor of the Fort Hood victims, family members and loved ones.

OPDATERING – Tak til Snaphanen

The gunman who killed 12 people today at Ft. Hood appears, based on current media reports, to be Army psychiatrist Nidal Hasan who was listed as a participant in a Homeland Security Policy Institute’s presidential transition task force last year. The task force was not officially affiliated with the White House. It was a project of the Homeland Security Policy Institute, an independent thinktank housed at George Washington University, aimed at drafting policy recommendations for the incoming Obama administration.

According to the task force’s May 2009 report [pdf], a “Nidal Hasan” from the Uniformed Services University School of Medicine was a task force event participant. Other participants included Senate and House staffers, Department of Homeland Security officials, Defense Department officials, and reporters for Politico, the Washington Post, and the London Times. Fort Hood shooter was member of Homeland Security Panel advising Obama

Voici  que fRANCE 4  vient de faire un documentaire sur 2012… intitulé  21 décembre 2012 la conspiration de l’apocalypse

Je vous invite donc à visionner cette émission tévé. Ce sera un beau petit résumé de tout ce que l’on trouve sur le net… d’ou le titre du billet…

Restez perspicaces, a vous de juger!

Voila! bon visionnage!

Hvis der var nogen, som ikke havde bemærket det endnu, så har vi fået en ny justitsminister – og som justitsminister er han om muligt mere uduelig end som kulturminister og her går han godt i spænd med Thulesen-Dahl og Skaarup. I det følgende henvises til citaterne nedenfor fra rapporten om danskernes syn på straf.

Indledningen er god nok for Brian, Kristian og Peter. På overfladen ser det ud som om, at danskerne ønsker strengere straffe, men at dette skyldes en himmelråbende uvidenhed ude i den brede befolkning synes at være gået direkte henover hovedet på politikerne. Et velklingende og let genkendeligt ultimatum, som vi kender det fra både medier, blogs og den offentlige politisk korrekte mening er, at »De kriminelle griner af vores ‘bløde’ hippie-retssystem, når de går ud gennem porten efter at have fedet sig op på borgernes regning med TV og computer i mindre end det halve af den tid de var blevet idømt som straf, og direkte tilbage til deres kriminelle løbebane med mord, voldtægt og overfald på sagesløse borgere.«

At dette er en fordom, som i høj grad både KAN og BØR punkteres kan vi konstatere i det følgende:

I 2005 begyndte et forsøg med pensionen Engelsborg i Kongens Lyngby, hvor familier kan leve sammen under hele afsoningen eller dele af den, og derved blive genforenet eller undgå at blive splittet ad. Kriminalforsorgen evaluerer løbende disse mere åbne modeller, og indtrykket er, at ordningerne er meget populære blandt de indsatte, fortæller Hannah Hagerup.

En foreløbig rapport viser, at opholdet på Engelsborg giver positive forandringer for hele familien, og at meget få tidligere indsatte er røget tilbage i kriminalitet.

Alligevel er der foreløbig ingen planer om at udvide modellerne til landets øvrige fængsler.

Et af de direkte problemer med at spærre folk inde i et anseligt antal år uden kontakt med omverdenen er, at det eksempelvis går ud over deres børn. I aftes på DR2 kunne man således se et kort program om en institution under kriminalforsorgen - Engelsborg, hvor et forsøg med at opretholde fangers kontakt med deres familie viser en hårdtslående empiri bag det faktum, at isolation af kriminelle fra omverdenen ikke er gavnligt for samfundet. Tværtimod viser den forskning, man har bedrevet på bl.a. Engelsborg, at langt færre af de indsatte, som får dette tilbud falder tilbage i kriminalitet i forhold til indsatte i traditionelle fængsler. En anden direkte effekt af indsatserne på Engelsborg ser vi ved, at børnene af de kriminelle ved kontakt med deres forældre i fængslet bliver mindre udsatte for selv at falde ind i en kriminel løbebane. Altså det stik modsatte af det skræmmebillede, som man prøver at male i medier og blandt politikere.

Om Engelsborg:

http://www.pensionengelsborg.dk/

Inden for aktivitetsforskning taler man om ‘occupational deprivation’ eller aktivitetsberøvelse i traditionelle fængsler. Men dette er man tilsyneladende godt igang med at gøre op med inden for den danske kriminalforsorg og tak og lov for det. Det er jo naturligvis også svært for politikerne at vedblive med at argumentere for strengere straffe, når vi har et velfungerende system, hvor frem for alt langsigtede løsningsmodeller igangsat så langt tilbage som i 70′erne nu viser, at indespærring og isolation hæmmer resocialisering og fratager de indsatte det personlige ansvar. Det skal stoppe, fordi det splitter familierne og medfører at børnene må trækkes med en mur af tung social arv, som berøver dem muligheden for at begå sig det omkringliggende samfund.

Derfor er det også med en vis hovedrysten, at vi igen og igen og igen ser Brian Mikkelsen og proselytterne fra DF, venstre og socialdemokratiet fremtone i diverse medier kraftigt agiterende for strengere straffe og mere konsekvens. Er der ikke pustet nok af varm luft i den ballon endnu?

Det vi behøver er flere steder som Engelsborg. Steder hvor mennesker bliver rehabiliteret og kan indgå i samfundet igen efter udstået straf – frem for alt for børnenes skyld og for de fremtidige generationer. Vi behøver ikke skræmmekampagner og amerikanske tilstande, hvor der oprettes ghettoer for dømte kriminelle, fordi der føres offentligt tilgængelige registre over, hvor straffede kriminelle bosætter sig efter udstået straf. At udstøde mennesker fra samfundet hjælper ikke til at nedbringe kriminaliteten – tværtimod.

Jeg vil opfordre Brian Mikkelsen til i stedet for at lade sine handlinger som minister styre af følelsesporno og selvretfærdig værdikamp så at lytte til den fagkundskab, som faktisk påviser igen og igen, hvad der er det rigtige at gøre. Derefter bør han gøre det til sin pligt at gå ud og OPLYSE befolkningen om dette.

Og de uvidende borgere behøver ikke at frygte, at de kriminelle forældre forsvinder fra institutioner som Engelsborg, for ifølge Inge Halmø, som er socialrådgiver i kriminalforsorgen, opbygger børnenes tilstedeværelse en usynlig mur, som er langt højere end noget, som man ville være i stand til at bygge af sten.

Her er et par citater fra en af de hidtil mest udførlige rapporter om danskernes syn på straf:

Tabellerne på s. 374-375 giver et MEGET klart billede… Læs selv. Teksten kan du læse her:

»Man kan sige, at det ville være helt i overensstemmelse med den danske befolknings holdninger til, hvordan der bør straffes – den danske befolknings konkrete retsfølelse – at gøre som man gjorde i (Vest)tyskland i 1969, hvor man som tidligere nævnt radikalt reducerede brugen af ubetingede frihedsstraffe under et halvt år og erstattede dem med straffe i frihed.Det er klart, at en så forholdsvis radikal ændring af det danske straffesystem forudsætter en række overvejelser baseret også på andre hensyn end befolkningens retsfølelse, uanset at denne ellers i vore dage synes at blive tillagt overordentlig stor betydning.«

»Af fokusgruppemøderne fremgik det, at den store tilbageholdenhed i befolkningen over for at anvende ubetinget frihedsstraf først og fremmest beroede på to forhold. Til trods for, at alle sagerne drejede sig om alvorlige kriminelle handlinger, så syntes man – alt taget i betragtning omkring selve handlingen, gerningspersonen og offeret – ikke, at der var tale om så alvorlig kriminalitet, at man skulle reagere over for gerningspersonen med en så alvorlig straf som at berøve denne friheden i en periode. Det uacceptable i det, gerningspersonen havde foretaget sig, skulle markeres, syntes man, og der skulle sendes et signal såvel til ham som til alle andre om det uacceptable i at begå vold osv., men at gøre det ved at spærre ham inde, mente de fleste ville være en overreaktion. De begrundelser, man gav, var ikke, at man havde en eller anden form for medlidenhed med gerningspersonen, eller at man syntes, det ville være synd for ham, men at det ville være ude af proportioner. Det ville være uretfærdigt. For det andet var det de flestes opfattelse, at et fængselsophold ville være mere skadeligt end gavnligt. Gang på gang blev det fremhævet, når fængsel blev diskuteret, at dette ville skade især familie- og arbejdsforhold og øge risikoen for, at gerningspersonen på ny ville begå kriminalitet. Også fængslet som en mulig “kriminalitetsskole” blev fremhævet af mange. Den mulige gevinst ved fængslet, der – specielt af hensyn til offeret – kunne være i, at omgivelserne var fri for at skulle møde ham på gaden el.lign., så længe han sad inde, blev kun sjældent nævnt, og i så fald typisk imødegået med, at de straffe, der kunne komme på tale, var så korte, at gerningspersonen alligevel hurtigt var ude igen. Såvel de generalpræventive som de individualpræventive virkninger af den radikalt mindskede brug af korte frihedsstraffe i (Vest)tyskland er blevet belyst. Det har vist sig, at tilbagefaldet til ny kriminalitet var større for dem, der afsonede en kort frihedsstraf, end for dem, der fik en bøde.191Endvidere har man ikke kunnet spore nogen effekt på kriminalitetsudviklingen som sådan,hvorfor det antages, at det heller ikke er sandsynligt, at reformen har haft en negativ generalpræventiv effekt.192

De gennemførte undersøgelser viser ikke alene noget om, i hvilken udstrækning befolkningen synes eller ikke-synes, der skal anvendes ubetinget frihedsstraf, men også hvor strengt eller mildt man i det hele taget ville dømme set i forhold til retspraksis. Der viste sig her at være en massiv og konsekvent tendens til at dømme mildere end praksis i sager om alvorlig kriminalitet, så skulle man følge befolkningens retsfølelse, skulle man over en bred kam nedgradere straffene for de forbrydelser, der nu straffes med en ubetinget frihedsstraf på op til et halvt år.

I tillæg til spørgsmålet om strafniveauet kommer spørgsmålet om det indbyrdes forhold mellem, hvordan de forskellige former for kriminalitet bør straffes, dvs. proportionalitetsspørgsmålet. I figur 8.10 er andelen af befolkningen, der personligt mener, der bør anvendes ubetinget frihedsstraf (den informerede retsfølelse) sat i forhold til retspraksis for de syv sager. Grundlaget for angivelse af retspraksis er oplysningerne i tabel 8.5 og for befolkningens holdninger tabel 8.31.«

S. 369 »Den store uvidenhed og de fejlagtige billeder af, hvordan der ved domstolene i Danmark straffes for alvorlig kriminalitet, burde der gøres noget ved. At straffe er i sig selv en alvorlig sag og at gøre det i form af at berøve mennesker deres frihed er det i særdeleshed. Omfanget af og karakteren af så alvorlige indgreb bør befolkningen kende til. I et demokratisk og humanistisk orienteret samfund må en viden herom være en vigtig værdi i sig selv, uanset om denne viden så indvirker på ens holdning til, hvordan der skal straffes. Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og andre, der har tilgang til den viden og de informationer, det drejer sig om, synes her at stå over for en opgave, som nærmest ikke forsøges løftet overhovedet på indeværende tidspunkt. Orienteringer om strafudmåling, domspraksis mv., således som de forefindes nu, er næsten udelukkende rettet mod det juridiske system internt og til en vis grad det politiske system, men ikke mod befolkningen. Det er naturligvis svært at forestille sig, hvordan det skulle være muligt systematisk at øge befolkningens viden om konkret retspraksis, når det ikke drejer sig om de deciderede “takstområder” som f.eks. hastighedsoverskridelser på vejene o.lign. På mange områder kan det jo være svært nok selv for en kyndig jurist at vurdere, hvad retspraksis er. Det er forståeligt, at man kan være bange for at “popularisere” et så komplekst område, som strafudmåling kan være.182 Det er imidlertid svært at se, at dette skulle kunne undskylde, at man på mange områder stort intet foretager sig med henblik på systematisk at oplyse befolkningen om retspraksis, men “overlader” det til de spektakulære mediereportager, der er stærkt medvirkende til at forvride befolkningens indtryk og opfattelse af, hvordan “almindelige” og “dagligdags” sager pådømmes.«

»Hvis man på baggrund af undersøgelsens resultater skulle tage konsekvensen af befolkningens syn på, hvordan der bør straffes for alvorlig kriminalitet, kunne man sige, at man som hovedregel helt burde ophøre med at idømme korte ubetingede frihedsstraffe (op til 3 måneder) og i væsentligt omfang tillige ubetingede frihedsstraffe mellem 3 måneder og et halvt år, dvs. hovedparten af de ubetingede frihedsstraffe, der i det hele taget i dag idømmes ved danske domstole, og — igen som hovedregel — erstatte disse med alternativer i frihed. I tabel 8.32 gives en oversigt over, hvad de gennemførte undersøgelser faktisk har vist med hensyn til, om et flertal eller et mindretal af de danske vælgere mener, der bør anvendes ubetinget frihedsstraf, og i tabel 8.33 er dette suppleret med hypoteser om eller ”prognoser” for, hvordan befolkningsflertallets holdninger vil være i de ikke undersøgte situationer.

Disse prognoser er dels baseret på analogi og sammenligning med lignende sager, hvor befolkningens reaktioner kendes, og dels på erfaringerne fra, hvad det betyder at skulle forholde sig til en ”rigtig” retssag og gennemføre en ”rigtig” votering (den konkrete retsfølelse)

sammenlignet med blot at skulle forholde sig til en opsummeret sag (den informerede retsfølelse). På grund af konsistensen i den gennemførte undersøgelses resultater og resultaternes konsistens med andre undersøgelser gennemført i ind- og udland kan ”prognoserne” betragtes som meget sikre.«

Konklusionen på rapporten siger utvetydigt følgende:

s385

Reparative sanktioner dækker et bredere felt end restorative sanktioner. Reparative sanktioner er sanktioner, der tilsigter at reparere på de skader, der er sket eller som konstateres i forbindelse med kriminalitet. De indbefatter således de restorative sanktioner, der kan siges at tilsigte at reparere skaderne på offeret og samfundet, men omfatter også ”reparation” af eventuelle ”skader”, som er sket på eller er konstateret hos gerningspersonen, dvs. primært behandling. Det viste sig, at to ud af tre — altså de fleste — personligt mente, at en reparativ sanktion burde være en del af eller hele sanktionen, jf. figur 8.19 (ved førstegangskriminalitet). Samtidig var det kun godt hver tredje, der mente, at domstolene ville anvende en sådan sanktion, og kun 43 pct. der mente, at folk i almindelighed ville gøre det. Igen opfattede man sig således også her som afvigende og i mindretal i forhold til domstole og folk flest. Såvel spørgeskemaundersøgelserne som fokusgruppeinterviewene viste, at så snart folk er vidne til potentielle eller faktiske problemer hos eller ved gerningspersonen som eksempelvis misbrugsproblemer eller problemer med at styre temperamentet, så er man meget orienteret mod at i hvert fald en del af sanktionen skal omfatte en eller anden form for behandling. Fokusgruppeinterviewene viste dog også, at der var grænser for, hvornår man syntes behandling burde være en central del af sanktionen. Ved kriminalitet, som man anså for meget alvorlig, mente man typisk ikke, at behandling kunne/skulle være den eneste sanktion, ligesom man ved kriminalitet, som man ikke så så alvorligt på, mente, at behandling her kunne være en overreaktion og virke som en for hård og uretfærdig straf.«

»Generelt kan det konkluderes, at befolkningens holdninger i sine tendenser ikke blot trækker i en mildere retning i forhold til retspraksis, men også i anden retning med hensyn til, hvad der skal være straffens formål/funktion og dens indhold. Skal man følge danskernes retsfølelse anno 2006 i sager om alvorlig kriminalitet, skal man ikke kun erstatte de korte og kortere ubetingede frihedsstraffe med betingede frihedsstraffe og bøder, men i betydelig udstrækning alle de i straffelovens forstand almindelige straffe med restorative og reparative sanktioner.« (se figur s. 386).When people are made aware about the range of community sentences and the services and programmes that support them, they overcome any initial scepticism and are supportive of the principles that they stand for. In particular people recognise:

• The futility of recycling people trough the prison system
• The need for people to break the cycle of crime
• The importance of victims having a central role and an opportunity to participate if they wish
• The need for offenders to face up to the impact of the crimes
• The importance of making amends and paying back to society

Det kan i hvert konkluderes, at store dele af den danske befolkning ikke blot lægger op til, at den alvorlige kriminalitet bør straffes på andre måder, end tilfældet er nu — men også af andre grunde end dem, der er de fremherskende. I disse måder og disse grunde ligger endvidere indbygget, at der kan udformes strukturer, hvor en større del af befolkningen inddrages i det strafferetlige systems virksomhed med den mulighed dette kan give for at mindske risikoen for, at der (påny) opstår diskrepans mellem befolkningens retsfølelse på den ene side og retspraksis på den anden.

Hvilken interessant samfundsmæssig debat og udvikling, der kunne komme ud af dette, hvis man som igangsættende grundlag herfor drog omsorg for, at befolkningen fik kendskab til, hvordan der faktisk straffes, og hvordan straffene faktisk fuldbyrdes i Danmark, og derved bl.a. fik udryddet eller i hvert fald reduceret myterne om de blødsødne domstole og den hævntørstige dansker.«

http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2009/10/07085400.htm

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-26114299.html

Kristendom er en religion med et iboende potensial for vold.

Fra det amerikanske bibelbeltet kommer et talende eksempel. Her har jurymedlemmer i en straffesak brukt gammeltestamentlige bibeltekster for å begrunne en dødsdom.

Vårt Land omtaler saken her.

Selvsagt vil norske kristenfundamentalister ta avstand fra en slik bibelbruk, når den settes på spissen i den aktuelle saken. Men du får dem ikke til å ta avstand fra de religiøse miljøene som fostrer slike holdninger. Og du får dem ikke til å ta avstand fra selve bibelsynet som ligger til grunn.

Mon tro hva norske kristenfundamentalister ville gjort hvis de selv hadde hatt anledning til å avsi dødsdommer?

Amnesty International protesterer mot at religiøse tekster trekkes inn i rettsprosesser. En slik bruk av religion er fryktelig gal, enten det skjer i USA eller i Iran.

Takk Gud for den sekulære stat.

PS: Jeg skriver mer om voldsideologi med kristen forstavelse her.

Sé que molts de vosaltres em direu que la culpa es meva per llegir segons quines coses però es que hem arribat a un punt on la cosa ja passa de la ratlla. Estic d’acord en que un diari sigui més a fi a un equip que a un altre, preferències n’hi ha hagut sempre és evident i descarat, però el ‘Diario AS’ aquest cap de setmana crec que ja es va extralimitar fins al punt que s’hauria de catalogar de premsa groga. Aquí us deixo la portada del diumenge perquè jutgeu vosaltres mateixos:

Òbviament tot aquest muntatge informatiu de manipulació i mentides ve acompanyat per articles d’opinió amb titulars sensacionalistes sense contingut o cròniques de partits dignes del NO-DO. Una eina més per, com comentàveu alguns de vosaltres, per tapar les carències d’un Madrid que en la relació Qualitat-Preu no acaba de funcionar. Com exemple tenim l’article de la passada setmana on el titular deixava clar el malestar de Guardiola amb Henry, però dins el document no comentava quin era el motiu, ni des de quan, etc. simplement que Pep feia jugar a Pedro. O en el cas d’avui mateix on el ‘periodista’ Relaño comenta les excel•lències de l’Osasuna obviant les dos jugades polèmiques a favor del Barça…això si en portada del seu diari un clar Higuaín 2 Villarato 1. Per cert és estrany que no comenti res sobre les jugades polèmiques, ja que fa just una setmana, el passat dimarts, seguia comentant el gol anul•lat a Raúl, el què ja és escandalós és que  avui també dient que si hagués pujat al marcador el gol anul•lat el Madrid ara mateix seria líder. Cert, i si la meva àvia tingués rodes seria una bici.

Les manipulacions i mentides s’han apoderat d’aquests diaris, el problema és que també s’ha apoderat de l’ètica periodística de molts que han passat de ser periodistes esportius a ser simplement ‘fanàtics del madridisme florentinià’.

PD: Us prometo que no volia parlar del tema per no fer malasang i que l’única preocupació que un ha de tenir és la del seu equip però és que llegint segons quines coses m’he tornat a encendre.

Informació relacionada i lectura recomenada:

Espai D – El futbol es asíN
El Villarato

“Hvis du er glad i muslimer så flytt til Bagdad. Politisk korrekte idiot!”

Dette utsagnet er signert med fullt navn og sendt personlig til pressesjef Jens Brun-Pedersen i Human-Etisk Forbund.

Foranledningen er at Brun-Pedersen uttalte seg positivt om Kongens besøk i en moské, samtidig som han mener den samme kongen bør være mer forsiktig med å blande sin egen religiøse overbevisning med rollen som monark.

Det siste kan man selvsagt diskutere, men det interessante i denne sammenhengen er at Brun-Pedersen kan melde om en etterfølgende tsunami av hat og trusler fra kristne mennesker som ikke engang gidder å ta bryet med å anonymisere seg selv.

Brun-Pedersen kalles en “stinkende landsforræder” og “sindssyg” (bibelbeltemyke konsontanter?). I tillegg skal arbeidsplassen hans – Humanismens hus – sprenges i lufta og landets statsminister – som leder en “satanistregjering” – skal likvideres.

Dette kommer fram i avisa Vårt Land.

Den samme avisa holder seg med et debattforum: Verdidebatt.no. Konkurrenten borti Bergen – DagenMagazinet – har sitt motstykke i Kristenblogg.no. I tillegg har vi bloggytringer og leserbrev som i sum bekrefter inntrykket av at det såkalte “Kristenfolket” har en nokså påtakelig brun stripe i buksa, for å si det sånn. Mine egne erfaringer – også her på bloggen – er med på å bekrefte det samme.

Biskop Tor B. Jørgensen har fått så hatten passer for å påpeke det samme. Det kan altså synes som at kritisk offentlighet om  rasistiske, voldsromantiserende, hatefulle, truende og fascistiske trekk i kristenfolket, anses som et større problem enn brungrumset i seg selv.

Spørsmålet er hvordan en påstått tro på Jesus Kristus kan føre til hat, rasisme og trusler. Jeg har ikke noe fasitsvar, men nettopp ved å erkjenne slike trekk hos “oss selv”, blir vi også fylt med nyanserende ydmykhet når vi ser tilsvarende fanatiske trekk i ANDRE tradisjoner.

Når noen kan hate i Jesu navn, kan de også hate i Allahs navn. Eller Buddhas navn. Uten at dermed hele historien om religionen er fortalt, og uten at noen av religionene dermed diskvalifiseres. Det blir bare mer forståelig.

Det vi trenger å innse, sånn til å begynne med, er at vi ikke er bedre enn dem.

Og dessuten må vi innse at også kristendom er er en religion med et voldelig potensial. Med andre ord: Volden, hatet og undertrykkelsen er ikke bare kjettersk avvik fra kristen lære. Kimen ligger der, i selve rettroenheten.

Fra Sappho, af Uwe Max Jensen:

FBI har anholdt to personer for at planlægge terror i Danmark. Et af terroristernes mål var angiveligt Morgenavisen Jyllands-Posten og kulturredaktør Flemming Rose og bladtegneren Kurt Westergaard.

Sappho har indhentet en kort kommentar fra Kurt Westergaard, der er manden bag den mest berømte af Muhammed-tegningerne. Den, hvor den islamiske religionsstifter er udstyret med en bombe i sin turban.

“Jeg har den samme oplevelse af det som før. De kan godt true mig, men de skal ikke få mig ned med nakken,” siger Kurt Westergaard til Sappho og uddyber:

“Jeg vil ikke være bange. Jeg blev vred over at blive truet for at passe mit arbejde. Men vrede er en god følelse, når man bliver truet. Det er en aktiv følelse, der hjælper en igennem truslerne.”

Læs også Sappho’s portræt af Kurt Westergaard.

Terrorplanerne mod Jyllands-Posten gik ud på enten at angribe Jyllands-Postens bygninger eller dræbe kulturredaktør Flemming Rose eller tegner Kurt Westergaard, der stod bag en af Muhammed-tegningerne fra 2005.

Det har den ene terrormistænkte, David Coleman Headley, angiveligt indrømmet i politiets varetægt, skriver avisen Chicago Tribune.

Pia Kjærsgaard har følgende kommentar:

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard er chokeret over afsløringen af terrorplaner mod Morgenavisen Jyllands-Posten og muligvis også andre danske mål, men hun opfordrer danskerne til at leve deres dagligdag, som de plejer.

“Det er meget chokerende. Jeg kan kun sige, at det er godt, at de er anholdt, og at vi må have hundrede procent tillid til PET,” siger Pia Kjærsgaard.

Islamister glemmer aldrig

Pia Kjærsgaard kalder det grotesk, at 12 tegninger kan blive ved at opildne sådan et had mod Danmark. Men islamister glemmer aldrig, siger hun.

“Jeg tror, at det er et chok for rigtig mange mennesker, men det viser en afgørende forskel på islamister og ganske almindelige demokratiske mennesker – de glemmer aldrig, og de vil have hævn. Det er en fanatisme og et had og en hjernevask, som foregår af de mennesker, som vi slet ikke kan sætte os ind i,” siger Pia Kjærsgaard.

Personligt oplever hun nu alle tankerne og følelserne fra Muhammedkrisen komme igen.

“Situationen for Danmark gør mig rigtig ked af det, men man kan ikke leve sit liv i angst. Man skal prøve at leve sin dagligdag, og det tror jeg også, at danskerne vil gøre, når det her kommer lidt på afstand igen,” siger Pia Kjærsgaard.

>”Israël est plus proche de l’Union européenne que ne l’est la Croatie” a déclaré mercredi à Jérusalem le porte-parole de la diplomatie européenne, Javier Solana. (Guysen.International.News)
“Israël, permettez-moi de le dire, est un membre de l’Union européenne sans être membre de ses institutions”, a déclaré le diplomate espagnol devant un parterre de personnalités des milieux politiques et d’affaires.

>lien
Voila, c’est juste comique… quoi que…quoi qu’il en soit, ça laisse pantois!

Je suis trop tourmenté d’avoir lu certaines nouvelles aujourd’hui…

Allez savoir , dans la situation actuelle,  si le debut de la troisième,  ne va pas débuter comme la première

Lisez ici , là, où ici encore, surtout ici, là aussi, là ? , ou alors de là va venir également la dissolution de l’europe?

Ou je me fait des films? Si c’est la cas, c’est du TS… Pas de Dayton 2 (??? )

En tous cas, a chaque coup, ça démarre par du hooliganisme…hum, …hum.

Edit 21/10/09

Et bien voila, a peine 5 jours plus tard, on en parle en angleterre…. l’article ICI (en anglais) et là (en français)  “… au bord de la guerre civile…”

cela  fait de la peine… il y a à peine 15 ans, ils sortaient péniblement d’un guerre terrible,  et de voir comme cela se présente, à moins d’une “intervention ” de l’europe , l’otan ou autre entité… allez savoir!

Mais c’est chaud là bas politiquement parlant!

Grippe A : l’État belge assigné

RICARDO GUTIERREZ

jeudi 15 octobre 2009, 06:48

Exclusif

Cinq membres du collectif Initiative citoyenne, qui contestent la campagne de vaccination volontaire et gratuite contre le virus de la grippe A/H1N1, ont assigné l’État belge. Leurs avocats, Georges-Henri Beauthier, Philippe Vanlangendonck et Inès Wouters, ont déposé, mercredi soir, une citation, en référés, au tribunal civil de Bruxelles. Par Ricardo Gutiérrez

D’autres actions judiciaires sont annoncées, alors que les députés sont appelés à votre, ce jeudi, la loi de pouvoirs spéciaux qui régularisera les procédures engagées par le ministère de la Santé pour lutter contre l’épidémie… La présidente de la Commission santé de la Chambre, Muriel Gerkens (Ecolo) annonce des amendements afin d’éviter le risque de voir les autorités sanitaires imposer une campagne de vaccination obligatoire (ce qui reste possible, dans l’état actuel du projet de loi déposé par le gouvernement).

Plaidant le caractère expérimental du vaccin contre la grippe « pandémique » et le manque d’informations de la part des autorités sanitaires face aux risques encourus par les candidats à la vaccination, les plaignants estiment que l’Etat belge porte atteinte à leur « droit fondamental et absolu à l’intégrité physique ».

« Les citoyens qui se verront administrer le vaccin sont en fait des cobayes, commente Me Wouters, faute d’un consentement éclairé de leur part ».

« Il est strictement interdit de faire des essais cliniques de vaccins sur des femmes enceintes, pour des raisons éthiques évidentes, ajoute Me Vanlangendonck, mais nos autorités s’apprêtent, la semaine prochaine, à administrer gratuitement le vaccin contre la grippe A/H1N1 aux femmes enceintes, en tant que groupe à risque à protéger ! Qu’on nous explique ? ».

Les plaignants contestent aussi la procédure d’enregistrement centralisé des patients vaccinés, via la plateforme électronique e-health. Cette formalité, qui est également contestée par les syndicats médicaux (tant l’Absym que le GBO), violerait leur droit à la vie privée.

La citation introduite en référés demande la suspension de la campagne de vaccination.

source

Et bien voila,  il n’y a plus qu’a attendre l’avis des députés vis à vis des pouvoirs spéciaux… tant que le titre ne devient pas  ” l’état belge à signé”

EDIT 18:00:

L’état Belge assigné, résigné, à avoué…

Source

Grippe A/H1N1 : le vaccin ne sera pas obligatoire

( ah bon, il était donc bien obligatoire alors?? farceurs ceux là! de la farce à dindon hein!)

jeudi 15 octobre 2009, 17:37

Laurette Onkelinx a convenu que son projet de loi octroyant aux autorités des pouvoirs spéciaux allait trop loin. La Commission Santé de la Chambre a limité sa portée en retirant du projet l’obligation de se faire vacciner contre la grippe A/H1N1.

© D. Rodenbach.

La Commission de la Santé de la Chambre s’est réunie ce jeudi après-midi, parallèlement à la séance plénière, et a adopté un amendement au projet de loi qui accorde des pouvoirs spéciaux au gouvernement pour faire face à une éventuelle pandémie de grippe A/H1N1. Cet amendement précise que la vaccination ne sera pas obligatoire.

L’opposition Ecolo avait poussé au débat. La majorité a finalement revu sa position sur ce point. La ministre de la Santé Laurette Onkelinx l’a soutenu, elle qui fut à la base ce projet de loi. Selon la ministre, chaque fois qu’on parle de vaccination, certains fantasmes refont surface. « On parle de complot international ou de génocide programmé », a-t-elle dit. Ces fantasmes sont maintenant encore plus manifestes puisqu’ils sont diffusés sur internet.

Pour éviter toute confusion ou inquiétude, le texte du projet sur les pouvoirs spéciaux que demande le gouvernement pour agir en cas de pandémie de grippe A/H1N1 précise clairement qu’il n’y aura pas d’obligation pour les citoyens de se faire vacciner. La ministre a insisté sur le fait que les vaccinations se feront dans les cabinets des médecins, ce qui assure un aspect rassurant supplémentaire, puisqu’il ira de pair avec un dialogue médecin/patient.

Si le projet de loi de pouvoirs spéciaux est voté ce jeudi après-midi à la Chambre, il sera immédiatement examiné en Commission du Sénat et viendra en séance plénière de la Haute assemblée ce vendredi.

(belga)

Grâce à une initiative citoyenne , et bien il a été avoué que la vaccination pouvait être rendue obligatoire, via la loi d’exception… amendée ce jour…Mais une sorte de loi martiale médicalisée reste possible!

Et il reste encore à savoir que  l’enregistrement des patients, prévus sur la plateforme électronique e-health, est une réelle atteinte à la vie privée. ( concept vague mais bon (la propriété privée, au vu de l’attitude des banksters)) Mais  donc, il va falloir resté vigilant ma parole? Quand est ce que je vais bien pouvoir avoir la paix ?

- financieret af de iranske ayatollah’er.

Stormoske i Danmark?

Glimrende indlæg her fra debatten i Jyllands-Posten, selv om indlæggets forfatter glemmer, at moskeen i Hvidovre (al-Nusrat) tilhører Ahmadiyya-grenen af islam, som anses for kættersk af både shi’a'er og sunni’er. Ahmadiyya’erne forfølges og slagtes i de islamiske lande…

Læs også Lars Hedegaards indlæg på Sappho og Kim Møllers indlæg på Uriasposten.

En STOR-moske! Det er navnet der falder mig for brystet. Hvorfor ikke bare “en moske”? En pæn og nydelig een som den i Hvidovre, der godt nok ikke provokerer i landskabet, men som er der! Og hvor alting foregår stille og fredeligt. Men en STOR-moske! Det virker som en knytnæve til Københavnerne. Men de synes åbenbart det er helt fint og OK. Den vil komme til at stå som en direkte provokation til f.eks. Københavns Domkirke. “Her er vi, og nu tager vi over”. Man er tåbeligt naiv hvis man tror anderledes.

Næste byggeprojekt bliver på den såkaldte moske-grund på Amager. Den er allerede på tegnebrætte, og vil blive endnu større og mere prangende end den der er planlagt i Nordvestkvarteret. Næste projekt vil så være i Odense, Århus og Ålborg, Så er de danske “hovedstæder” dækket.

At moskeen på Vibevej vil blive financieret fra et land som Iran er for mig at se et forsøg på en snigende, langsom islamisering af København. Først et skridt, så et til. Se nu bare hvad der sker i Mjølnerparken og på Nørrebro i det hele taget. Unge muslimer, der uden blusel skråler: “Skrub, det her er vores område”. Det samme foregår i Volsmose og i Gjellerub.

Jeg er inderst inde dybt ulykkelig over, at vi i Danmark har så stor en naiv, blind menneskeskare, der med store, blå, øjne lukker revl og krat indenfor med kyshånd i multikulturalismens hellige, enfoldige navn. Vi er et lille land med 5,5 mio. indbyggere. Vi er dags dato stadig etniske danskere på flertalssiden, men får dette lov at fortsætte, så er billedet omvendt inden ret så mange år. Men det er måske det man ønsker? At reducere Danmark fra at være danskernes land til at være alle og enhvers land og til slut Islams land?

Jeg er da udmærket klar over, at ikke alle muslimer er ekstremistiske islamister, men det synes unægteligt som om de er ved at være flertallet qua reportager i dagblade og TV. Jeg vil til hver en tid tillade mig at være kritisk og afventende, og jeg vil til hver en tid tillade mig at skæve til de tilstande, som sker i f.eks. England og Frankrig og drage mine konklusioner. At være skeptisk er ikke det samme som at være racist – hvad utroligt mange her på sitet er det eneste de kan hænge deres hat på. Hvis ikke man 100% går ind for deres opfattelse er man pr. def. nazist, racist og jeg ved ikke hvad. Det er direkte utåleligt, at man som dansk dansker skal æde og acceptere den slags udtalelser råt.

Uanset hvad, så vil det fremover blive sådan, at en trosretning som islam, der i sin kerne er både politik og religion med tyk streg under politik, lansomt men sikkert vil kræve mere og mere indflydelse på dansk lov og lovgivning. Det krænker mig, at så mange danskere accepterer en sådan udvikling. De vil til hver en tid påstå, at det kan de sagtens styre, men det kan de ikke. I England har man allerede bøjet sig så langt, at man har tilladt en sideløbende Sharialovgivning. Jeg er i den grad ked af at høre på udtalelser fra Enhedslisten Johanne Scmidt-Nielsen, Klaus Bondam, Marianne Jelved, Margrete Vestager m.fl. Islam er en religion, der prædiker og udfører erobring indefra. Det er en pligt man har som troende muslim. De der lukker øjnene for dette fortjener ikke bedre. Men hvorfor skal det gå ud over mig også, når jeg er lodret imod?

Når en omtale noen som ekstremist eller fanatiker er det som regel negativt ment. Utvilsomt blir det ofte brukt som hersketeknikk, men kan det ikke være noe mer, kan ikke begrepene ha en tydelig og konstruktiv betydning? Jeg tror det. Jeg tror de fleste kan bli enig om at visse kriterier som voldelig, autoritær, dogmatisk, ukritisk og ensporet kan beskrive personer eller karaktertrekk som betegnelsene ekstremisme og fanatisme viser til. Selv om en er uenig i detaljene om hvordan kriteriene skal forstås og i vurderingen av hvem som oppfyller dem.

Jeg er interessert i hva de ordene betyr for tanker jeg har og sympatiserer med – som dyrerettigheter og etisk veganisme – ofte får slengt dem etter seg. Jeg opplever dem ofte som hersketeknikker. Når enkelte tanker i så stor grad blir klassifisert som ekstreme, kan det bli til at en bare gir seg over og aksepterer at en er ekstremist. Men siden det er så mye intellektuell latskap rundt de gjengse oppfatningene har vi mye å vinne på å stille spørsmål bak dem.

Det er to forskjellige meningsbetydninger jeg ser i ordene. Den ene går på avvik fra normalen. De med meninger som skiller seg sterkt fra det vanlige, de som blir oppfattet som å befinne seg langt unna den vanlige forståelsesrammen blir sett på som ekstreme. Det kan komme av allmenhetens manglende forståelse for det som er annerledes. Det andre trekket handler om autoritære/voldelige tendenser. Det å bruke makt og vold for å nå ens mål blir også sett på som ekstremt. Men det er først og fremst dem som bruker vold utenfor de etablerte kanalene (siden all politikk i bunn og grunn handler om voldens økonomi) det gjelder for. Det mest misvisende er å slå de to meningsbetydningene under ett. Det er en spenning mellom dem. “Ekstremister” som befinner seg langt unna den hegemoniske diskursen, som har meninger som er langt unna gjennomsnittet, kan være fornuftige, vennlige, ydmyke, tolerante, ikkevoldelige personer. “Ekstremister” som støtter vold for å nå sine mål trenger ikke være terrorister og oppviglere, men kan være politiske moderate gjennomsnittsmennesker med sterk intoleranse og fiendtlighet for sine meningsmotstandere og avvikere.

Mens brudd på de etablerte menneskerettighetene oppfattes som ekstremt i dag,var forsvar for menneskerettigheter ekstremt før de fikk oppslutning og gjennomslag. I de slaveutnyttende sørstatene måtte du være ekstremist for å forsvare menneskerettigheter og fordømme den institusjonaliserte rasismen.Du fikk ingen klapp på skulderen for det da. I Nazi-Tyskland ville du blitt sett på som ekstremist hvis du nektet å delta i massemordet, og muligens blitt henrettet. Så moralske mennesker som slåss mot sin tids barbari vil alltid bli sett på som ekstremister, deres motivasjon vil ble demonisert og forklart som fanatisme. I vår tid blir historiens mørkeste kapitler gjerne sett på som ekstreme og fanatiske, men hvis du selv hadde levd da hadde du mest sansynlig sett omvendt på det.

For å relatere det til dyrerettigheter: Når du tar et standpunkt, blir veganer og taler ut om din motstand mot all vold mot dyr blir du skyteskive for disse beskyldningene. Du er ekstremistisk, fanatisk, intolerant og hjernevasket. Den som sier det vil som regel ikke poengtere hvor feil den mener du tar ved å møte argumenter med argumenter, men nøye seg med å påpeke at du ikke er som andre, at du skiller deg ut, og at du derfor ikke har noe å gjøre i den offentlige diskursen, at ingen tar deg alvorlig. Det er så klart fullbyrdet intellektuelt selvmord å si noe slikt, så de færreste sier det direkte, men insinuerer det likevel på forskjellige måter. Her er noen bloggposter som etter alle kunstens regler vet å benytte seg av slike hersketeknikker i sin omtale av dyrerettighetsaktivister: http://norskeforhold.wordpress.com/tag/dyrerettigheter/

Er det for mye å be om at en ikke kan avfeie noen som ekstreme eller fanatiske kun fordi de er uenig i vanlige oppfatninger? Kan vi ikke heller bruke de betegnelsene om overbevisninger som unndrar seg argumentativ støtte og som forsvares ved bruk av hersketeknikker og  negative karakteristikker og generaliseringer av motparten?

Jeg avslutter med noen sitater jeg syns er bra:

Martin Luther King jr. fra ”Letter from Birmingham Jail”:
”Så spørsmålet er ikke om hvorvidt vi vil være ekstremister, men hvilke type ekstremister vi vil være. Vil vi være ekstremister for hat eller kjærlighet? Vil vi være ekstremister for opprettholdelsen av urettferdighet eller for utvidelsen av rettferdighet . . . Kanskje . . . er verden i desperat behov for kreative ekstremister.”

Tom Regan, fra “The Torch of Reason – The Sword of Justice”:
“Det er ikke større bur vi vil ha, men tomme bur! Ingenting mindre enn fullstendig seier vil tilfredstille oss! Vår posisjon – den abolisjonistiske posisjonen – blir ofte sagt å være “ekstrem”, og de som holder den blir sagt å være “ekstremister”. Det utalte premiss antar at ekstreme posisjoner ikke kan være korrekte, at ekstremister må ta feil. Men jeg er en ekstremist når det gjelder voldtekt – Jeg er mot det hele tiden. Jeg er ekstremist når det gjelder barnemishandling – Jeg er mot det hele tiden. Jeg er ekstremist når det gjelder kjønnsdiskriminering og  rasediskriminering – Jeg er mot det hele tiden. Jeg er ekstremist når det gjelder misbruk av eldre – Jeg er mot det hele tiden. Det er en åpenbar kjennsgjerning at moralske sannheter ofte er ekstreme, og må være det, for når urettferdighet er absolutt, må en motsette seg den – absolutt.”

Agak aneh memang, terkadang kita mengklaim suatu kelompok, atau orang tertentu dengan kata: “Fanatik”
Di dalam Kamus Besar Bahasa Indonesia kata fanatik diterangkan sebagai berikut:

fa·na·tik
a. teramat kuat kepercayaan (keyakinan) thd ajaran (politik, agama, dsb): tokoh partai itu berada di tengah-tengah pengikutnya yg –;

Fanatik dalam bidang agama, adakah yang salah?

Kehidupan cenderung memang memberi ruang toleransi kepada kenyataan, dan itu bukan khikmat.
Seorang harus menyeberang di jalan yang bukan untuk menyeberang, tetapi dengan alasan lebih praktis dia
melewatinya, salah satu contoh saja.

“Bunuhlah yang bukan….”, firman Kitab Suci.
Maka para kafir-kafirpun kita bunuhi.

“Kasihilah musuhmu…”, firman Kitab Suci pula.
maka para bajinganpun kita ampuni selalu.

Geram bukan?

Di luar batas kesabaran kita, khikmat diberikan. Itu harus kita percaya.
Terkadang perasaanlah yang mengatasi segala khikmat, sehingga kekacauan-kekacauan semakin bertambah.
Jikalau kita tidak dipanggil untuk menderita, tidak dipanggil untuk memikul salib, lalu kenapa kita berkata ya kepada perasaan yang berkata: “Balas saja sekarang”, “Bunuh saja sekarang”… dan tidak berkata: “Ampunilah mereka.. sebab mereka tidak mengetahui yang mereka perbuat”. Dan memang pembalasan selalu membuat kita senang, selalu membuat kita bangga, tetapi orang yang sudah mengenal kebenaran akan sangat menderita dibuatnya. Sebab ia akan merasakan penghakiman hati nurani.

Lihatlah, fanatik terhadap keberanan adalah memikul salib, sehingga kita semakin sempurna.
Lihatlah, prakmatisme cenderung menutup pintu hati dari ketukan-ketukan Roh Kebenaran.

Fanatik bukanlah menjadikan kita seperti hidup di dunia lain, tetapi hiduplah di dunia ini agar semakin sempurna.
Hiduplah sebagaimana engkau ada. Jikalau engkau sudah ada di dalam Kristus, maka hiduplah seperti Kristus.

Fanatik bukanlah kata yang tepat buat seorang Kristen, karena kita tidak mengenal kata “terlalu”, tetapi yang benar adalah “memikul salib”.

Dunia tidak mengenal semua itu.

Doa.
Tuhan betapa jauh kami dari kesempurnaan, ampunilah kami.