Endnu en måned er så småt gået på held og vi skal nu til, at sige goddag og velkommen til marts måned. Dette indebærer også at der gerne skulle komme lidt penge ind på kontoen… Og jow tak… Lidt! Hvordan kan det være jeg ender med at have mindre penge i dag, end jeg havde i går? Pisse træls, specielt når man står og skal til Norge her om et par uger. (Wow, om et par uger allerede…?)Fucking lorte regninger, hvad skal de nu til for? ER det virkelig så nødvendigt, at betale alt det i licens? Jeg spør’ bare! Burde betalingen ikke med tiden falde, specielt i takt med at et tv nu ikke rigtig er den største og vildeste opfindelse mere, men er blevet en genstand næsten alle husstande har mindst 2 af(Mine forældre har 5!)? Og hvorfor skal kontaktlinser også koste det hvide ud af øjnene? Og alt det andet bras vi bliver nødt til, at bruge penge på nu om dage? Ja ja… Der er sikkert nogen der kunne give mig en rigtig “god” forklaring på det hele, men ærlig talt kan I spare jer. Jeg ved sgi da godt at der er mere end én grund til jeg skal arbejde en masse for aldrig at se halvdelen af det tjente før de atter er forsvundet som dug for solen. Men behøver alt virkelig være så forbandet dyrt? “Hvis du bliver nødt til at spørge hvad det koster, så er det fordi du ikke har råd!” – Hader snobber med røven fuld af penge… Men kunne da være meget fikst at finde ud af hvor mange man selv kunne have deroppe et sted… Hmm…

I anledningen af min store pengemangel, må jeg efterhånden til at ty til finpudsede metoder, som kan afhjælpe mig den stress ingen penge kan forårsage. Det er specielt efter min flytning i november, at tingene omkring økonomien ikke kan falde helt på plads. Troede ikke det ville tage så lang tid før jeg kunne begynde at leve med en nognlunde normal økonomi igen. Men det lader åbenbart vente på sig. Jeg ser mig som sagt derfor nødsaget til, at finde på nogle små fine måder, hvorpå jeg kan hjælpe mig selv i min givne situation. (Og nej, ringer ikke til min arbejdsgiver, som Martin Bryggman ellers synes man bør gøre med sine problemer i “Lex & Klatten”) Umiddelbart kunne jeg jo være pisse ligeglad og lave flotte, flotte overtræk som så mange andre. Men hader bare det skidt. Ikke at det ikke sker, jeg får bare så dårlig samvittighed, hvilket er en grimbivirkning hvis nu har været ude og købe noget man synes er fedt. Nej, så hellere spare… Øhm… Der er bare et problem, det er en lille ting jeg ikke er så god til… Jo, nogen gange, men det er altså svært ikke at leve af noget der hedder mad og alt det der er billigst, er i sandheden ofte noget crap! Godt nok er jeg da ikke typen der spiser sushi og hummere sådan bare, men jeg er måske lidt nærig i forhold til visse ting. Eller, jeg vil ikke kalde det nærig, måske mere den dér følelse af, at man føler sig ret snydt, når man køber en lille fin indpakket gravad laks og så må hoste op med mindst 50kr. Jeg mener, hvem finder på det shit?? Plus, at jo flere genkendelig mærker du kan finde, jo værre bliver prisen! Jeg siger da heller ikke til mine venner, at “Nu hvor I efterhånden kender mig bedre og bedre, synes jeg da lige vi skal sætte priserne op på mine fødselsdagsgaver, er jo helt ved at blive et berømt varemærke!” Hvad fanden er det for noget, at misbruge?

Kommer da ud med nogle aggressioner kan jeg se… Nå, men det var det med at finde på noget som måske kan afhjælpe min situation:

1. Spis hos de gamle - Gratis mad smager altså somregel bare bedst. Ekstra plus: Du vil blive puslet om og der falder garanteret mere af end lige det givne måltid… 

2. Flasker! – Ham der gutten med hunden som altid lumrer rundt i byen, er faktisk ikke helt tosset…

3. Tilbudsjagt – Gør som de gamle gniere, brug flere timer med først, at glo samtlige tilbudsaviser igennem og derefter flere latterlige timer på, at rende rundt fra forretning til forretning for, at bruge endnu mere tid på, at lede efter dem også… (www.tilbudsugen.dk - et link jeg engang fik fra Rabatten, kan være ret effektiv til tider.)

4. Det der ligger på jorden må man snuppe… – Scan gulve, græs og jord for mønter og føl glæden ved, at putte småkravlet i lommen efter, at have fået hold i nakken ved, at stirre nedad i urimelig lang tid. Ekstra bonus: Folk omkring dig vil finde det nysgerrigt og selv påbegynde, at lede efter noget de ikke ved hvad er, plus, det er faktisk muligt også at finde sedler!

5. Led dig ikke ind i fristelse – Bare fordi noget ser godt og indbydende ud, betyder det ikke at du ikke kan leve uden det. Bare se hvor længe jeg har levet uden limosiner og gallakjoler… *suk*

6. “Lånening” - Istedet for at erhverve alt muligt nyt, kunne det jo være der var andre der faktisk havde gjort det. Spørg om du ikke lige kan låne evt. noget tøj, bøger(her duer biblioteket også), film, skønhedsprodukter(er vi jo nogen der ikke kan leve uden…) etc.

8. Genbrug -  Nogen hader det, andre elsker den bohéme stil. Og så er der så os, som burde gøre det af nødvendighed. (Jeg selv var faktisk så heldig tilfældigt, at falde over en bog kaldet “Digt og rytme”, en vi skal bruge i undervisningen. Problemet var bare, at den er udgået fra forlaget… Ikke til at få fat i. Jeg gav så bare lige 5 kr. for den i “Kirkens Korshær” i mandags. Total ubrugt, fin tilstand, lå den og gloede på mig i vinduet på vej hjem fra Joe’s om søndagen. Hvor heldig har man lov at være??

9. Hvil i dig selv – Glæd dig over det du har, i stedet for at ærge dig over det du ikke har… (Ha ha… uha ja…) 

10. Lad være med at bruge penge… – Den er kedelig, men desværre ret effektiv…

Jeg modtager gerne flere exceptionelle tips!

Følg med i morgen når jeg disser 80′ernes uhyrligheder!

Kan I huske dengang livet var simplere? I ved, dengang man havde tid til at skrive blog så godt som stort set hver dag? Var livet virkelig så meget simplere, måske endda mere kompliceret, eller i sidste ende bare mere indholdsrigt? Dunno, men synes da ikke jeg har fået mindre at se til, så det med at der ikke skulle være noget videre interessant at skrive om, kan vist ikke rigtig være situationen i dette tilælde. Påbegyndte et indlæg i mit nye “blog-friendly” word i sidste uge, men kom så ikke rigtig videre der fra. Lige nu er det så endnu engang blevet det vi kalder mandag, skal i skole om lidt over en times tid, så hvad bedre end at slå tiden lidt i hjel ved, at opdatere min stakkels forsømte blog?

Havde en del at se til forrige weekend. Det var nu ikke noget der sådan videre generede mig, men skal da gerne indrømme jeg søndag aften var lidt mere end smadret. (Heldigt nok skulle vi ikke på uni den følgende mandag, så der kunne soves længe!) Først var jeg på arbejde i Føtex, hvilket jeg også havde været fredag eftermiddag. Om aftenen havde jeg min første rigtige vagt på Daisy, siden den succesfulde følgevagt med dejlige Stevie d.02.02.(Som denne aften iøvrigt fremviste sine fine nye “tender” talenter) Denne gang var det i selskab med Jeanette jeg holdt skansen. Det gik også fint nok, det var dog rimelig hårdt og de sko jeg havde på skal dræbes og parteres, smides i en forurenet sø, så de ingen chance har for, at putte sig under mine fødder igen! Vagten var lørdag og søndagen havde jeg reserveret til nogle få familiemedlemmer. Måtte jo nok hellere se at få holdt lidt fødselsdagsfest, inden min fødselsdag var tabt helt af syne. Så mens jeg var på arbejde på Daisy, blev jeg enig med mig selv, at jeg bare ville køre den igennem, altså ingen søvn til mig denne søndag formiddag efter morgenfesten. Desuden krævede det også at jeg kom hjem om fik et godt og grundigt bad. Det var som sagt min første vagt, hvilket i det tilfælde automatisk giver de andre ansatte løse “sahne-håndled” Mens jeg står i baren, efter det sidste rengøring, bliver jeg pludselig grebet bagfra af Lille-Steven, hvorefter han og René får hevet mig ud på dansegulvet(Der var jo lige blevet gjort rent i Rocken for Söran da!) Så stod den ellers på total sahne angreb fra deres side og nej hvor var det ulækkert. Sådan noget dåseflødeskum  er virkelig en bitter opfindelse.  Der blev pludselig en god afstand mellem mig og de andre til morgenfesten, jo tak, men hvem var det nu liiige der bestemte sig for at jeg skulle rende rundt og stinke af bræk, mens jeg mest af alt lignede Leslie Nielsen med opsat hår og Spooky Polo på?

Da jeg endelig kom hjem stod den på grundig vask i badet. Tror jeg fik sæbet mig ind 3 gange, før jeg turde gå ud fra det var okay. Dernæst stod den på en tur i Fakta efter de sidste fødselsdagsbagnings-ingredienser. Så stod jeg der, prøvede på at lave super fastelavnsboller, hvilket egentlig er ret besværligt under både tidspres og mangel på mel… Altså jeg havde mel, men fordi jeg havde kommet lidt for meget af noget creme fraice i, var den blevet godt snasket, dejen, og jeg stod så med det sidste fra posen og prøvede at lade det fungere alligevel. Det virkede vel også fint nok, ingen ville have kunnet vide, at jeg havde stået og kæmpet mig en brav kamp mod det slimede dej-monster, da bollerne endelig var blevet varmet ordentligt igennem. På dette tidspunkt var jeg nået op på ca.28timer uden søvn. Men hva’, det skal jo også til engang imellem. Fik da også tyllet nogle energidrinks undervejs. Familien var her et par timer, var ret imponeret over at jeg så så frisk ud, når nu jeg kun ikke havde sovet de sidste 30 timer eller sådan noget. Da de gik fik jeg en besked fra Penny om jeg ikke havde lyst til at hente ham på banegården om en times tid. Havde været i Århus til Stone Sour koncert, tog afsted fredag så jeg havde måtte undvære ham hele weekenden… Nårh…!!   Jeg fik snøvlet mig færdig så jeg kunne nå at smide en taske ind i hans lejlighed, inden jeg fik mig ned på banegården. Justin sad ved sin computer og stenede den, gid jeg snart får en af de dage hvor sådan noget kan lade sig gøre… Efter afhentning tog vi hjem og så film, hvor det endte med jeg faldt i søvn op ad Penny ved en 22 tiden. På dette tidspunkt var mit søvnunderskud nået op på ca.37 timer. Gaaab…

Torsdagen op til weekenden havde jeg også været ved tandlægen. Havde et lille begyndende hul i en kindtand som skulle dræbes. Jeg valgte at få bedøvelse, da sidst jeg skulle bores i, var hos skoletandlægen. (Yep, jeg har altid haft super flotte, stærke tænder, som folkene i de hvide kitler udtrykker det)Dengang var det bare bedøvelse med lattergas, dog indvilgede jeg i at få lokalbedøvelse denne her gang. Resultatet blev, at hele min venstre side af munde, kinden og også denne side af tungen, var under total bedøvelse de næste par timer. “Du skal passe på med at bide dig selv i tungen, få den fastklemt mellem tænderne. Du kan jo ikke mærke noget og skulle dette ske, ville det ikke være så godt…” Jo tak søde, velformulerede tandlæge dame… Følte bare jeg gik og savlede hele vejen hjem, selvom jeg faktisk ikke gjorde. Men mand hvor var det en ubehagelig og træls følelse. “Her kan jeg mærke noget, her kan jeg ikke mærke noget, her kan jeg, her kan jeg ikke…” Hvis I nogensinde har fået bedøvelse i munden ved I hvordan det er, ellers kan jeg bedst forklare det ved at sige, at det minder lidt om en legemsdel der sover. F.eks. en fod, så når du rører ved den føles det helt tungt og udefinérbart. Kunne heller ikke snakke ordentligt, hvilket udgjorde stor munterhed hos Justin, af hvem jeg også fik en slikkepind. Denne kunne jeg heller ikke engang finde ud af at håndtere, fuck min mund var dum at høre på(!?). Uheldigvis for Penny nåede han ikke at opleve min tavshed, for et par minutter før han kom hjem, var min mund så godt som optøet igen. Her kan det atter sammenlignes med en “sovning”, for det begyndte at prikke da munden besluttede sig for, at nu var det tid og stå op. Der fulgte også lige en fin regning med hele scenariet. 700 og nogle kroner, nej tak! Men det inkluderede så også tandlægebesøget ugen før, hvor slubberten blev pågrebet. 195kr for bedøvelsen, måske man skulle tage den eau natural hvis der bliver en næste gang…?

Så er vi kommet op på over 4.700 lurere, jeg bøjer mig i støvet for jeres loyalitet

Lad mig starte med en fantastisk god nyhed først..! Jeg bestod eksamen i Eksterne Relationer! Utroligt! Det var den eksamen, jeg tog tilbage i januar, som jeg havde sådan en dårlig fornemmelse med og var så nervøs for at dumpe. Da vi i går fik at vide, at nu var karaktererne offentliggjort, turde jeg ikke engang at tjekke det på blackboard og var heller ikke begejstret for at finde ud af det. Men med bankende hjerte gik Charlotte og jeg i går alligevel ned til studiesekretæren og fik vores karakterer… Et 8-tal! Yes! Kunne slet ikk fatte det… Så nu har jeg ingen eksamener hængende, og mangler kun at tage dem, der kommer til sommer. Det var en stor lettelse at bestå – tror ikke helt jeg har fattet det endnu.. Det fag var så forvirrende, og jeg var allerede begyndt at have reeksamen i baghovedet, men nogle gange går tingene åbenbart ikke, som man havde regnet med. Men hurra hurra! Havde jeg haft masser af finanser i denne måned, havde jeg belønnet mig selv med en shoppetur – men det må lige vente lidt endnu.

Og så til den dårlige nyhed: Jeg er endnu ikke kommet over den dumme forkølelse! Jeg er SÅ træt af det! Hoster og hoster og skal konstant pudse næse. Uretfærdigt, er hvad, det er!

Lørdag var jo den store julefrokost-dag, og hvor havde jeg dog glædet mig! Men lørdag eftermiddag viste det sig, at jeg stadig var syg, men stædig som jeg var, bevægede jeg mig ned at handle sammen med Stine, Anette og Laura. Det fik jeg det meget værre af og var nødt til at gå hjem, inden vi var færdige. Var fuldstændig ør i hovedet og orkede ingenting. Alligevel besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville aflyse festen, da vi har haft planlagt det i så lang tid, og håbede så bare på, at jeg ville få det bedre i løbet af aftenen.

Stine, Anette og jeg skulle stå for at arrangere maden og alt forberedelse med borddækning osv., og sikke en opgave vi havde taget til os! Jeg må indrømme, at jeg ikke lige melder mig til at arrangere sådan noget igen lige foreløbig. Pyha, der var egentlig meget arbejde i det, og da alle gæsterne kom, stod vi stadig i køkkenet – nogle af os havde dog nået at gøre os klar parat til fest.

I løbet af aftenen fik jeg det heldigvis bedre, men kom aldrig helt på toppen. Vi havde dog en super hyggelig aften og fik spillet masser af EyeToy – iihh hvor er det skægt! Nogle af os endte en tur i byen – et smut på Daisy og Shakers, og jeg blev da personligt mindet om, hvorfor jeg aldrig går på Shakers, og ikke har været der i nogle år. I forvejen synes jeg ikke det er så fedt at blive ældre og ældre, og jeg skal da så sandelig love for, at den følelse ikke blev bedre af at være på Shakers. Jeg tror gennemsnitsalderen er 17-18 år derinde, så det er sørme et andet publikum end på Daisy må man sige. Men ellers underligt at være på Shakers igen efter så lang tid – de har dog nogle fede lokaler synes jeg.

Søndag så Marie og jeg film og fik McD i anledning af dagen derpå. Det er nu skønt at få McD en søndag eftermiddag .

Mandag var jeg stadig ikke frisk, og overvejede længe om jeg skulle tage i skole, eller blive hjemme og forsøge at slippe af med den f*** virus.. Men utroligt nok tog jeg mig sammen, og besluttede mig for at tage afsted – jeg kunne jo altid tage før hjem, hvis jeg ikke orkede mere. Mirakuløst blev jeg til alle timer, og i Forhandlingsteori var jeg selvfølgelig så “heldig” at være en af dem, der skulle forhandle (sammen med en anden fra klassen), hvor vores underviser ville observere og evaluere os. Det var nok straffen for at have overvejet at blive hjemme..

I dag har jeg været på arbejde hele dagen, og i aften skal Lasse og jeg ned på pubben at se Champions League-kampen Barcelona-Liverpool. Vi holder med hver sit hold, så det skal nok blive en interessant aften.

Jimmy eat world – For me, this is Heaven

The first star I see, may not be, a star
We can’t do a thing but wait, so let’s wait
For one more. 
And the time’s such clumsy time,
Deciding if it’s time,
I’m careful but not sure how it goes,
You can lose yourself in your courage,
When?
The time we had now ends,
When?
The big hand goes round, again,
Can you still feel the butterflies?
Can you still hear the last goodnight?

And the mother’s comfort grows,
When I’m alone with my big plans
And this is what she said gets her through it
If I don’t let myself be happy now then when?
If not now, when?
The time we had now ends
And when, the big hand goes round again,
Can you still feel the butterflies?
Can you still hear the last goodnight?

I close my eyes and believe,
That, whever you are, Angel - 
For when the time we had now ends,
And when the big hand goes round, again
Can you still feel the butterflies?
Can you still hear the last goodnight?

Oh no! Det, der bare ikke måtte ske, er sket! Jeg er blevet syg! Og den længe ventede julefrokost er i morgen…!! Hvor uheldig kan man være??!! Det startede onsdag, mens jeg var på arbejde.. Begyndte at få temmelig ondt i halsen, og om aftenen var det meget værre. Jeg havde svært ved at sove og vågnede mange gange om natten, ved at min hals snørede sig sammen..

Torsdag morgen skulle jeg mødes med Charlotte og Laura hos Laura og lave projekt, men jeg havde det bare dårligt, og var overhovedet ikk til nogen hjælp. Lå det meste af tiden på sofaen og kunne ikke bidrage med særlig meget. Var helt ør i hovedet og havde hovedpine og hostede og hostede. Oven i det hele, havde jeg det også mega dårlig med, at jeg overhovedet ikke var til noget gavn mht. projektet, og da vi var færdige, gik jeg direkte hjem på sofaen. Om aftenen fik vi besøg af Marie, Lasses søster, og hans kusine Tine, som skulle komme at spise, hvilket var vildt hyggeligt, men under maden fik jeg underlige svedeture, og følte mig overhovedet ikke på toppen.

Er blevet hjemme fra skole i dag, da jeg var helt færdig, da jeg vågnede i morges. Har også været ved lægen, og havde håbet på jeg kunne få noget til halsen, men det viser sig, jeg har bakterier i kroppen og har fået en virusinfektion, så penicillin virker ikke.. Fedt! Jeg har det heldigvis lidt bedre lige nu, men sådan noget er jo også altid værst, lige når man vågner, så forhåbentligt får jeg det bedre og bedre i løbet af dagen. Så nu ber jeg inderligt til, at jeg har det meget, meget bedre i morgen, så vi stadig kan holde julefrokost. Det ville godt nok være mega ærgerligt, hvis vi skulle aflyse den! Så resten af dagen har jeg tænkt mig at holde mig indenfor og tilbringe i sengen, men hvor er det dog kedeligt i længden!

Halli hallo og lige et øjeblik! Så er hun atter klar til at dele ud af egne finurligheder og underfundigheder (er det mon det samme?). Både fredag og lørdag stod den igen på Daisy turer. Lørdag var egentlig ikke meningen, men når dejlige Maria spørger om man ikke kommer ned og drikker med hende inden hun skal starte, siger man da bestemt ikke nej Fredag havde jeg Lulle med nede til Daisy festen, der startede allerede klokken 21.00. Vi var nu ikke så mange igen, men det blev bestemt ikke mindre hyggeligt af. Penny havde taget Gale Mads og Onkel Dunkel med sig. Mads og Dunkel havde vist haft gang i drikkeriet siden klokken 13.00, så det var meget svært for Mads at sidde oprejst mere end fem minutter af gangen. Han præsterede også at vælte ned af en barstol, som resulterede i at han slog sit hoved ret grundigt. Man kan så håbe, at al alkoholen har bedøvet hans nervesystem, så han først fik det at mærke dagen efter. Efter vi havde åbnet, varede det nu heller ikke længe før Mads forsvandt, vistnok med hjælp fra Dunkel. Lulle forsvandt ned på Knuds for at hilse på Rikke og Toke, kom først tilbage nogle timer efter. I det tidsrum var det også lykkedes Penny at drikke sig rimelig (meget) stiv. Så da Lulle endelig kom tilbage, med Rikke ved sin side, (Ja! Rikke var på Daisy – hvilket vi også fik foreviget med et billede, så der ikke skulle være nogen tvivl!) havde jeg mit at se til. Jeg selv skulle nemlig slave fra kl.8.30 lørdag morgen, så jeg fik ikke så meget drikke. Da Penny knap kunne stå på sine ben, besluttede vi os for at tage hjemad, hvor vi også rendte ind i Thomas – Musen. Hjemturen krævede selvfølgelig også lige et besøg forbi Alanya, hvor Penny snøvlede igennem nogle samtaler med Mustafa. Ret underholdende faktisk . Da vi var ved at være hjemme hos Penny, fik han en ubændig lyst til at løbe resten af vejen, fordi det var så koldt. Hele vejen havde jeg måtte gå og holde fast i hans jakke for, at han ikke skulle skvatte, falde eller lave andre krumspring. Nu måtte jeg så også holde ekstra godt fast, så det mest af alt lignede jeg prøvede at tæmme en vild hest. Jeg klager ikke, det er i det mindste underholdning . Det var også uheldigt han blev så fuld… he he…

 (Lulle og jeg)  (Lulle og Lulle…)   (Nina, Penny og Morgan stjæleren…)

Lørdag var jeg på arbejde i 8 timer i Føtex. Vi var kun 5 til at sidde ved kassen og det var ikke helt så sjovt. Vi skulle have været 7 (som egentlig heller ikke er så mange igen), men der var en som meldte sig syg og så var der Trine som styrtede på sin cykel, på vej til arbejde. Hun slog sin hage og måtte op på skadestuen. Snakkede kort med hende i dag, hun blev syet med 2 sting, knap så fedt. Vi fik vist Sara ind for en kort bemærkning, men ellers stod den på lutter kø fra ca. kl.12 til ca. 16. Sad i Sdr. Gade med Tiny Tina som jeg ikke havde set længe. Var rigtig hyggeligt at få snakket med hende igen. Da jeg endelig fik fri, skulle jeg også hjem og hente noget hos mine forældre. Der så jeg et afsnit af en ny serie med Skeet Ulrich som er startet på Dr.1., “Jericho” hedder den vist. Virkede til at være ret god, noget med en atombombesprængning der er fundet sted tæt ved byen Jericho(pudsigt nok), hvorfor byens beboere derfor skal evakueres, eller i hvert fald gemme sig i de der stormkældre som de nu har derovre. Der skulle til at komme radioaktivt nedfald, som ville komme med en storm, der også indeholdt regn, da afsnittet sluttede. Uh! Anyways, jeg fik hentet det jeg skulle og lidt over 22 skulle Penny af sted til Daisy. Regnede med jeg bare skulle ligge og se “Heroes”, hvilket jeg fik set 1 ½ afsnit af. Er godt i gang med 3.afsnit, ret cool serie faktisk . Men så var det at søde Maria skrev hvorefter jeg prøvede at få mig selv til at se bare lidt menneskelig ud, og kom af sted så jeg var der ca. kl.0.00.

Jeg fandt ud af noget meget interessant mens jeg stenede nede på Daisy. Senere, da Maria var sat i gang, stod jeg rundt omkring. Var jo selv i byen, så hoppede lidt fra bar til bar, for at sludre med tenderne når de havde tid. Da jeg står i Memo, kommer en fyr hen og siger noget med at han jo nu skal i gang med nogle scorebemærkninger. “Og hvorfor så det?” spørger jeg ham. “Jow, hvis du og jeg skal finde ud af noget så…” Jeg ser på ham og siger, at det ikke kan blive til noget med hans scorebemærkninger, dem må han godt spare sig. Fyren fatter ikke min hentydning, tror at et andet ordvalg nok mere er sagen; “Tja, man kan nok mest kalde det ‘fuldebemærkninger’…” hvorefter han griner af sin påståede joke. Igen prøver jeg at forklare, at det ikke lige er mig han skal have fat i. Han læner sig mod mig og siger noget med at han ellers rigtig gerne ville lave noget med mig… Jeg indser at jeg bliver nødt til at spille trumfkortet, hvorfor jeg så siger, at det nok ville gøre min kæreste ked af det hvis det skete. Okay, det kunne få fyren til at trække sig tilbage, ret effektivt endda. Han træder langsomt et par skridt tilbage til sine kammerater, som har stået og overværet det hele. Jeg tænkte ikke nærmere over det hele, før jeg endnu senere fik en bejler på nakken. Her hjalp mit såkaldte trumfkort dog ikke…

Det var en eller anden gut, som René havde gået i folkeskolen med for 9 år siden. Ret lille, meget ubehagelig… Dette skete i Missen, hvor René stod som tender den aften. Og gudskelov for det! Fyren ville simpelthen ikke lade mig være i fred, selv efter jeg havde sagt jeg havde en kæreste “Det er da op til dig om du vil noget alligevel” snøvlede han. “Nej! Jeg siger nej! Så fat det dog!”. Men det hjalp ikke en skid. Fyren blev ved med at læne sig ind mod mig, tydeligvis fordi han troede jeg var helt syg efter at kysse ham. Han blev ved med at sige han var en beskidt håndværker og at jeg bare skulle vide hvad han kunne gøre ved mig. Jeg fangede Renés blik med mit eget, som pænt bad fyren om at lade mig være. Hjalp i 2 sekunder, så fortsatte han hvor han havde sluppet. Hver gang han lænede sig over mod mig, trådte jeg et skridt tilbage. Jo jeg kunne være gået, men jeg stod der først og en klam idiot skulle fandme ikke bestemme hvor jeg kunne stå. Hver gang jeg var gået et par skridt bagud, rykkede han tættere på igen og viste med en finger, at jeg skulle tage mit hoved hen til hans. Hvilket jeg gjorde et par gange, for han kunne jo have noget fornuftigt at sige (ja ja, jeg hørte det godt…), hvad han selvfølgelig ikke havde. På et tidspunkt var det han havde at sige “Prøv og stik’ din hånd ned i mit skridt…” No thank you! Igen opfattede René at jeg ikke rigtig fandt denne fyr alt for interessant. I løbet af tiden vi havde stået der, var jeg rykket ca. 2 meter, hvor gutten havde rykket med. Penny kom forbi (var jo på arbejde) men han var ret så ligeglad(sagde senere at han bare syntes det var sjovt!), så ham kunne jeg ikke søge tilflugt hos. Fint, jeg besluttede mig derfor at flytte mig lidt længere væk, så jeg stod ved Missens bar–indgang. Et ½ minut, så var fyren der igen. Han blev ved med at sige, at jeg skulle bestemme mig nu, om jeg ville noget eller ej. “Nej nej nej nej nej nej nej NEJ!!!!!!!!!” Hvilken del af “nej for fanden” forstår du ikke lille ven? Igen brød René ind, men det hjalp heller ikke. Igen, jo jeg kunne være skredet, men når jeg nu havde lyst til at stå der. Havde trods alt prøvet at flytte mig en gang, se hvor lidt det hjalp. Til sidst var jeg nærmest mast op ad væggen og da han satte sin arm op på den, så jeg nærmest var fanget, blev der grebet i min højre hånd. René, den dejlige dreng, var kommet mig til undsætning og førte mig om bag i Missen. Puh… Men resten af tiden holdt jeg øje med fyren, som i sidste ende blev gennet ud, fordi han var faldet i søvn inde i Missen. Tag den taber! Morgenfesten var rigtig hygsom, fik chillet lidt med de gamle Daisy drenge, som jeg første gang havde fornøjelsen at møde fredag aften. Lidt i 10 lukkede og slukkede vi og så stod den endelig på lidt søvn igen. Ikke lige det jeg havde fået mest af de sidste par dage. Gaab!

 (Louise og jeg)

Nå ja… Præsterede også lige at knalde mit hoved ned i min hårtørre i morges… Resultatet blev en blodig og bulet pande, nice

Nå, så så man lige mig blive ruineret i kantinen i dag.. I gamle dage da jeg i sin tid startede på uni, dvs. år 2004, kostede et stykke pizza 11 kr og sådan har det været længe. Så i dag da jeg beslutter mig for, at nu skal det være.. nu skal jeg have et stykke pizza, jeg ikke har fået længe, så kommer jeg hen til kassen, og så tager kantinedamen 18 kr for det lille stykke pizza! 18 kr!! Og ikke nok med det, så havde jeg også fået skovlet en god portion salat op på en anden tallerken, som viste sig at koste 30 kr da de vejede det! Dvs. jeg kom af med 48 kr. Som i otte-og-fyrre-kroner! Det havde næsten været billigere for mig at ta på McD, og så havde jeg da i det mindste fået en sodavand med også. Åbenbart er kantinedamerne begyndt at veje alt mad nu, og jeg skal da lige love for, det har skruet priserne gevaldigt op. Jeg spurgte hende også, om der ikk var stykpris på pizzaen, men nej nej de var begyndt at veje det i stedet, da stykkerne ikke er præcis lige store!*#?&%!! Så jeg har da lært endnu en lektie i dag: Man skal ikke bare skovle løs af kantinens mad længere, for det kommer hurtigt til at koste penge. Men til kantinens glæde kan det i hvert fald siges at Charlotte, Laura og jeg i dag sikrede dagens omsætning alene.. pyha dyrt! Kan godt være det er et surt opstød, men altså.. Det er jo ikke fordi vi ligefrem vælter os i penge. I kan nok godt høre, at jeg ikke ligefrem har mange penge på kistebunden i denne måned.. Dumme bøger!

I det mindste kan jeg da glæde mig over, at jeg stadig formår at holde læseplanerne ved lige og har fået læst til hvert fag indtil videre på dette semester. Jeg er nu spændt på at se, hvor længe det holder, for jeg ved af erfaring, at der ikk går mere end et par uger, og så falder jeg i.

Det går så småt fremad med bachelorprojektet, og vi mødtes i dag på uni og fik lavet en plan for hele forløbet. Det var rart at få lavet et overblik over det, og jeg kan mærke, at det letter lidt at få lavet de deadlines til hvornår, vi skal have nået at lave hvad. Efter en hel dag med projekt og jura er jeg ved at være godt træt nu, så jeg skal helt sikkert bare slappe af i aften. Skal på arbejde hele dagen i morgen, så der skulle jeg gerne være lidt frisk.

Glæder mig i øvrigt helt vildt til weekenden, da vi lørdag holder “Julefrokost” hos mig alle os tøser tilbage fra folkeskolen/handelsskolen. Vi har inviteret yderligere en veninde med hver, så vi på den måde også kan få lært nogle af hinandens veninder bedre at kende. Det skal nok blive super skægt, og det bliver så godt at være samlet alle sammen igen – det er ved at være alt for længe siden vi alle har set hinanden. Vi bliver omkring 12 personer – så det store dilemma er lige, hvordan jeg får plads til at dække op til alle Men kommer tid, kommer råd..

Fant någen bilder fra pannekage kvelden vår. Mg og Sara lagte egentligt goe steik, men d va ligavel desserten som Sarah lagte (så va pannekagar) så blei mest populær. Og godt va d!

Sist fredag så snødde det her… d gjørr d så å sei aldrigt! D har sine fordeler og ulemper. Ulemper; bilene kjøre på sommardekk, så trafikken står så å sei stille. Fordeler: ofte klare ikje selv lærere å komma seg t forelesning sånnt at forelesningen blir avlyst og me kan ud og aga!

Endeligt fekk eg tid til litt ekte sightseeing i Oxford city, når eg fekk besøk av Anette. D va litt kalt, men kjempefint vèr Først var me innom Christ Church, kor de spelte inn selveste Harry Potter! D e vel den mest kjente attraksjonen her.

så drog me til Carfax Tower og nøyt udsikten.

Selve byen

Denne gangen var det Sarah sin tur til å feire sin bursdag, på den italienske restauranten Belle Italia 5. Februar. Det var begrensa utvalg av mad ittesom de mangla både pizzabunn og lasagne! De to viktigaste indigrensane til italiensk mad likssom. Men stemningen va nå vertfall veldigt god

Fredag 2. Februar va eg på bar-til-bar runde med the French Society, sammen med Sara, Kerstin og Sarah. D va ein interresanne opplevelse, for eg visste ikje at d va så mange bra barer så nærme.

Hov, nu fløj tiden fuldstændig fra mig endnu engang.. Men jeg har sørme også været travlt optaget de seneste par dage.

Onsdag var som sagt dagen, hvor jeg skulle starte på nyt job, og tirsdag aften begyndte jeg så småt at få lidt sommerfulge i maven, da jeg var meget spændt på, hvordan det ville blive. Natten til onsdag omkring kl. 3 ringer min telefon så, og det er vivi, der ringer og fortæller, at der er vand i køkkenet i hendes og Selmas lejlighed, og det pisser ned fra lejligheden ovenover. Vivi er selv hjemme og aner ikke helt, hvad hun skal gøre, men får endeligt fat i Majbritt som bor ovenover, og så viser det sig at slangen på hendes vaskemaskine er hoppet af, så der er vand over det hele ovenpå, som jo så er løbet ned til Selma og Vivi og videre ned i butikken nedenunder. Jeg overvejede også, om jeg skulle tage derom og hjælpe med at få vandet væk, men jeg skulle tidligt op på arbejde, så det endte med jeg blev hjemme. Efter jeg havde snakket med Vivi, kunne jeg dog slet ikke falde i søvn og lå også og tænkte på den vandskade. Til sidst lykkedes det mig dog, men jeg var godt nok træt dagen efter. Jeg mærkede det ikke til at starte med, men da jeg havde fri, kunne jeg pludselig mærke, at det havde været en lang dag med masser af nye indtryk. Dagen gik rigtig fint, og jeg blev sat ind i tingene og fik fortalt, hvad mine arbejdsopgaver ville være. Vi fik både morgenmad og middagsbuffet, og oven i det fik jeg også en buket blomster. Jeg har i øvrigt fået mit eget skrivebord og glæder mig helt vildt til at komme i gang med opgaverne og prøve kræfter med alle de udfordringer, det giver mig.

Efter arbejde fik Lasse og jeg så besøg af Lasses ven, Torben, og vi lavede raclette til aftensmad, og det var super hyggeligt. Jeg glemte helt hvor træt, jeg havde været efter arbejde, så det var jo i hvert fald et tegn på, at vi hyggede os og havde det skægt.

Torsdag mødtes jeg med bachelorprojekt-gruppen, som vi gør hver torsdag, og denne torsdag skulle vi til møde med vores virksomhed, vi skriver projektet sammen med. Den er placeret ved Langeskov på Fyn, så vi havde lige en lille kort road-trip i den forbindelse. Mødet gik fint, faktisk rigtig godt, da vi i fællesskab ændrede lidt på problemstillingen, så opgaven tager en lidt anden drejning, end vi først havde forestillet os, men det bliver kun til det bedre. Her i starten tager det lige lidt tid, før vi kommer endeligt i gang med projektet, da det altid er svært i starten, da man lige skal overveje, hvordan man griber opgaven an. Men det skal nok blive rigtig godt, når først vi er kommet i gang.

Fredag efter jura tog jeg til fysioterapeut, hvilket var skønt! Ligesom sidst var det smertefuldt, da fysioterapeuten rigtigt tog fat i musklerne, men denne gang sluttede jeg også af med en gang massage, så det var en super start på weekenden. Om aftenen var Lasse og jeg på Godset at se Nephew koncert, hvilket var super godt – Godset er super hyggelig, syns jeg. Efter koncerten var vi et smut på Daisy og få en enkelt eller to, men det blev dog ikke specielt sent, da vi om lørdagen skulle til familie-komsammen med Lasses familie ved middagstid. Den viste sig at byde på vildt god mad, og det var rigtig hyggeligt at være samlet alle sammen. Sidst på eftermiddagen tog Marie, Lasse og jeg afsted, da Lasse skulle til indflytterfest, og vi skulle i byen med nogle af Maries veninder. Vi mødtes hos mig, og vi havde en rigtig god aften med bones mad og hygge, og det endte også med, at vi kom alt for sent ned i byen, da Marie og de andre skulle med toget hjem til Vejen allerede halv fire. Jeg mødtes derefter med Selma og Vivi i byen, så alt i alt var det jo en super god bytur.

I dag har mine forældre været på besøg, og Lasses mor kom også forbi et smut, så det har været en hyggelig eftermiddag med fastelavnsboller bl.a.

I aften tror jeg den står på dvd film, og så må jeg hellere få læst til Forhandlingsteori i morgen.. Ja ja, jeg er ikke helt kommet bagud på dette semester endnu.

Pyha en lang dag jeg har haft i dag.. Mødtes på uni halv ti med Charlotte og Laura, og efter middag havde vi tre timers jura, hvor det gælder om at følge godt med. Efter skole skulle jeg også på posthuset for at sende noget tøj retur til H&M. 52 kr kom jeg af med, fordi brevet var for stort til at blive sendt som brev, men måtte sendes som pakke! Hmm måske skulle jeg begynde at overveje, hvor meget det koster mig at sende alt det tøj retur, jeg ikke køber derfra, men bestiller hjem.

I dag på uni skulle Laura i øvrigt interviewes (og filmes) om hvordan det er at være SPRØK-studerende, og da hun kom tilbage fra interviewet, fortalte hun, at det godt kunne ske, at de kom og ville filme os alle tre, da vi sad på biblioteket og lavede opgave. Og ganske rigtigt.. Lidt efter kom de med kamera og det hele, og så filmede de os snakke om opgaven, og vi skulle ligefrem også lave en scene, hvor Laura kom gående og mødtes med Charlotte og mig, som allerede “sad og arbejdede”. Det var egentlig skægt nok, men jeg hader at blive filmet, så jeg er godt nok spændt på resultatet. Jeg var åbenbart knald rød i hovedet, inden vi gik i gang, og i dag havde jeg selvfølgelig valgt at tage min store røde sweater på, så det har nok været et kønt syn. Det bliver åbenbart lagt ud på SDUs hjemmeside, så folk kan se en del af studielivet på uni. Ja, ja så så man lige os være skuespillere for en ti minutters tid..

I morgen skal jeg begynde på mit nye job, og jeg glæder mig rigtig meget. Er godt nok spændt på det – det skal i hvert fald nok give mig masser af udfordringer. Men i starten er det jo altid sværest, og det tager også lidt tid at få styr på alle tingene. Så jeg har i hvert fald masser at fortælle om det efter min første dag i morgen.

Så nu har jeg været til frisør og kan officielt kalde mig helt mørkhåret igen. Efter at have rådført mig hos venner og familie var jeg kommet frem til, at det mørke ville være bedst. Jeg syns dog godt nok, at det er noget, jeg skal vænne mig til. Nu hvor jeg kun lige har fået det farvet, sidder der stadig masser af farve i håret, og selv om jeg har fået en mørkebrun farve i, har det et lidt rødligt skær i toppen, og det bryder jeg mig absolut ikke meget om. Men frisøren sagde dog til mig, at jeg kan komme ned at få farvet det igen, hvis jeg er utilfreds, men nu giver jeg det lige en chance.

Jeg har i noget tid også overvejet at få klippet pandehår igen, og da jeg sad i frisørstolen tænkte jeg også, at nu skulle det være. Men nogle gange ville jeg ønske, jeg ikke kommer på alle de ideer, for efter hun havde klippet pandehåret, og det blev tørret og yderligere tyndet ud i det, krøb det længere og længere op, og det er nu blevet ALT for kort. Jeg syns det ser fuldstændig forkert ud, og jeg kan overhovedet ikke vænne mig til det. Så jeg ber nu til at det hurtigt, hurtigt, HURTIGT vokser ned igen. Hvorfor f… skal jeg altid komme på de ideer altså? Alt i alt kan jeg vist konstatere, at dagens frisørbesøg ikke lige gør sig fortjent til at blive kaldt vellykket.

Jeg kan da lige fortælle, hvordan min weekend har været, selv om der ikke er sket det helt store.

Fredag aften tog Lasse og jeg i biografen i stedet for at se Nik & Jay på Shakers. Vi så “Jagten på Lykke” med Will Smith, og den film kan jeg bestemt anbefale at se. Jeg syns, det var en rigtig god film, der tager fat i mange moraler, og giver et tydeligt billede af hvordan underklassen i USA lever. Filmen ramte i hvert fald mig, og fik mig til at tænke endnu engang over, hvor godt jeg egentlig har det. (Det største problem for mig er jo lige nu mit hår… hmm!) Normalt når jeg ser film, tænker jeg over hvor lang tid, der er tilbage endnu, da der nogle gange kommer noget utålmodighed over mig.. Men denne gang sad jeg helt opslugt af filmen, indtil den sluttede. Efter filmen gik vi hjem fra biografen, hvilket jeg er meget stolt af. Når man nu ikke er så heldig at være udstyret med en bil, så kan det egentlig være meget hyggeligt at gå den tur hjem, selv om vi selvfølglig også bare kunne have taget en taxa.

Lørdag skulle Lasse hjælpe med at flytte for arbejdet, så jeg havde hele dagen for mig selv. Her fik jeg overraskende nok læst lidt lektier, men kom godt nok først ud af sengen ud på eftermiddagen.. Lørdag aften så vi film og spiste god mad og slappede ellers bare af søndag.

Nu vil jeg så få læst jura til i morgen, og så måske også lige se lidt Beverly

Til sidst vil jeg lige tilføje, at jeg nu har nået de 1000 besøgende på min blog.. Wuhuuuu!

Jeg har nu i dag været til mine første timer på 6. semester, og pyha hvilken start.. Tre timers jura en fredag formiddag.. Jeg har på fornemmelsen, at det fag kommer til at tage meget af min tid. Vores underviser skal dog have den ros, at han tog de tre kapitler, vi skulle læse til idag, og gennemgik dem grundigt og forklarede, hvad det alt handlede om. Jeg måtte virkelig koncentrere mig om at lytte efter og få skrevet ned, hvad han sagde, da jeg ved allerede nu, at hvis jeg ikke følger nok med, kommer det til at ramme mig til eksamen til sommer. Bogen er på 850 sider, så jeg er lidt spændt på, hvor hurtigt vi er nødt til at gå frem for at nå det hele.

I går var jo dagen hvor vi skulle mødes i bachelorprojekt-gruppen, og vi mødtes hos charlotte kl. 9.30, hvor hun havde forberedt et lækkert morgenbord med alt, hvad der nu hører sig til. Mmm det var godt, og hyggeligt at starte dagen på den måde. Senere tog vi op på uni for at mødes med vores vejleder kort, og alt dette fik mig pludselig til at indse at nu starter det hele igen med lektier og forelæsninger og jeg ved ikke hvad.. Men jeg skal bare lige igennem de næste 5 måneder, og så kan jeg forhåbentlig kalde mig bachelor.

I går aftes kom Laura og Stine på besøg, og så fik vi pizza og så håndbold.. Øv sikke en kamp.. Vi råbte og skreg og piskede helt en stemning op, men det var super hyggeligt at sidde kun tøser sammen og se kampen. Det var bare møg ærgerligt, at de ikke kunne finde ud af at score i de sidste sekunder af den ordinære spilletid, for så havde Danmark været i finalen.. Og at det endte med en 3-måls sejr til Polen var absolut ikke fedt. Men nå.. så må de bare spille sig til bronze-medaljen selv om det slet ikke er det samme som finalen!

I dag efter skole var jeg ved fysioterapeut for første gang i flere år, og det var skønt at få det hele løsnet op i nakken. Men det gjorde godt nok også ondt nogle steder, så jeg måtte lige bide tænderne sammen. Jeg skal derned i næste uge igen – det glæder jeg mig allerede meget til, da det virkelig er rart at få nogle af alle de muskelsmerter væk. Her bagefter er jeg dog mega ør i hovedet og har hovedpine, så jeg er ikke lige helt på toppen. Er i øvrigt ved at blive godt forkølet, og jeg får altid bihulebetændelse når det sker, så oven i det hele er jeg også total øm omkring øjnene.. ynk, ynk..

Vi skal egentlig ned på Shakers i aften at se Nik & Jay, men lige nu kalder sofaen bare på mig.. Håber jeg får det bedre senere..

Her til sidst kan jeg lige oplyse, at min søster fik kørekort i går!! You go girl! Stort tillykke. Så nu skal vi da helt sikkert ud at “cruise” sammen.

Og mange tak for din besked Tine – også selv om den var på opfordring. Vildt surt med din telefon..

Øv, så blev jeg desværre syg, og jeg er faktisk næsten aldrig syg,  om det har noget at gøre med den fyr jeg mødte i lørdags, er jo ikke godt at vide.

Det startede i mandags, jeg fik det pludselig rigtig dårligt mens jeg var på arbejde. Blev svimmel og begyndte at få ondt i mine muskler, men det værste af det hele var at jeg frøs vildt meget, ligemeget hvor meget tøj jeg tog på, blev jeg ved med at fryse. Da jeg så endelig kom hjem, tog jeg min temperatur og den var på 38,8. Så feber havde jeg i hvert fald. Tirsdag tog jeg dog på arbejde, selvom jeg havde det mega skidt. Mine mandler var hævet i løbet af natten, så havde mega ondt i halsen. Jeg var kun på arbejde i 45 min, så tog jeg dog også hjem igen. Blev hjemme onsdag da det overhovedet ikke gik for godt. Havde 38,7 i feber, og var meget sløv i kroppen, og min hals var meget hævet, hvilken den stadig er i dag.

Havde heldigvis fri i dag, så jeg kunne komme mig, dog er min feber væk, men har hævede mandler, rigtig surt, men regner stærkt med at tage på arbejde i morgen, for skal nemlig arbejde hele weekenden. Har nemlig ikke fri før næste torsdag, så der er en hel lang uge til.

Det eneste positive der er sket mens jeg har været syg er, at jeg har fået en ven til at kigge på min computer, og han kunne stort set lave den, så det er bare rigtig kanon. Har ikke engang tabt mig, da jeg tvang mig selv til at spise noget suppe, så jeg kunne få noget ned i maven.

Næste gang jeg skriver, håber jeg da at jeg kan fortælle om noget mere positivt.

Sidder og ser The O.C., hvilket i fyrens ører er noget af det mest latterlige man kan se. But I don’t care! I luuuv it. Kan dog også huske at jeg i starten undgik at se det, for det var vel bare endnu en useriøs teen-serie der skulle malkes på. Men efter en aften hvor der ikke var andet i tv, tænkte jeg at jeg lige så godt kunne prøve at se hvad det hele var for noget. Mit første afsnit var det med “Thanksgiving”, hvor Seth dater både Anna og Summer på en gang. Fattede ikke rigtig hvad der skete, siden jeg jo ikke havde prøvet at se det før, men det gav mig lyst til at se mere, og før jeg vidste af det havde jeg set de næste 5 afsnit og kunne pludselig ikke få nok af Seth Cohens sarkastiske nørdede humor Rikke – You know what I’m talking about!

 Selvom seriens personer kommer ud for usandsynligt meget pr. sæson, så hjælper Seth med til at holde det hele nede på jorden. Han udpointerer også de ting der virker lidt mere end latterlige, hvilket gør det umuligt at hade ham. Hans far, Sandy(Sanford) Cohen er også en helt utrolig person i serien, de to er den største grund til at jeg ser den. Udover selvfølgelig lige for at tjekke hvad Summer kan finde på at sige, den tøs er for sej  og Marissas tøjstil skal da også lige undersøges… Sjovt nok handler serien nok mest om Ryan, og han er da heller ikke helt uden potentiale, men han er ikke lige grunden til jeg både har 1. 2. og lige erhvervet mig 3. sæson. Det er hele pakken, det bliver aldrig kedeligt, unaturligt til tider, men så er det her The Cohen’s kommer ind og redder dagen med deres solidt plantede fødder. Okay okay, måske er Seth’s fødder ikke SÅ solidt plantede, men han er bare alt for nuller Alle burde have en Cohen i deres liv. Fik min søster hooked på det også sidste år, hvilket er ret godt klaret, siden hun også var en af dem der ikke turde tro på det kunne være en god serie. Sure showed her! Men ret pudsigt at en tegneserielæsende, hurtigt snakkende, nørdet, sarkastisk fjumrehoved, kan formå at styre et helt show… ‘know what I think? Maybe there’s a little Seth Cohen in all of us…

 (Julie, Sandy & Kirsten, Ryan, Summer, Marissa og Seth)