Solen går ned bag byen i takt med at flammehavet vokser. Ved søen genspejles både sol og flammer og forenes som ét kæmpe virvar af kaotisk dommedag. Langsomt slukkes både lys og håb i byen. Menneskevrimlen former en flod af flugt der langsomt bevæger sig væk, snoer sig igennem landskabet som en slange.