Det blir så tidlig mørkt nå. Altså, det er  ikke noe nytt – dette skjer hvert år, men det er allikevel en veldig tung periode. Alt blir liksom tiltak, og man trenger litt ekstra forståelse og medgang. Men det trenger jo alle andre også – derfor kræsjer det ofte litt. Jeg har det uansett i alle fall ganske over gjennomsnittlig bra.

I dag fikk jeg endelig postet iPhonen min slik at den er på vei til reparasjon. Men da jeg kom hjem ble jeg grepet av panikk. iPhonen lå jo alene i konvolutten! Nei, jeg var ikke redd for at min kjæreste kjære skulle bli ensom – jeg var livredd for at jeg aldri fikk den tilbake fordi jeg hadde glemt å legge med arket som sier hvem som eier den og blablabla. Jeg fant frem arket jeg skulle ha levert og ringte nummeret nederst med min fantastiske replacement ; en hundre år gammel samsung! Heldigvis tåler den alt da, i motsetning til min elskbare iPhone. Uansett, der ble jeg satt over til nettbutikken?! Jeg skulle da ikke til noen nettbutikk? Men jeg ventet uansett, og hørte på den fantastiske bakgrunnsmusikken så langt fra øret som mulig. damen som svarte var snill, hyggelig og forståelsesfull – og kunne fortelle at det gikk helt greit ; de skulle nok klare å finne ut at det var min telefon. Og ikke nok med det – hun kunne fortelle meg at jeg mest sannsynlig kom til å få en ny telefon, fordi de ikke reparerer iPhone i Norge. Forsikring er fantastisk!

Leser akkurat nå på VG nett at TrygVesta sammen med Gjensidige går mest frem i en ny måling av tilfredsheten til norske skadeforsikringskunder – opp 2,1 prosentpoeng fra i fjor.

I følge undersøkelsen, som er gjennomført av EPSI Rating, er forbedring i håndteringen av skadesaker én av flere årsaker til at vi i TrygVesta går frem på den generelle kundetilfredsheten.

Slike tilbakemeldinger er selvsagt veldig hyggelige – og inspirerer og forplikter oss til videre innsats!

Da jeg var ude for et mindre uheld, er min højre forlygte desværre blevet smadret.. Og ved samme begivenhed er et par hjulkapsler røget af. Så jeg må nok indstille mig på, at skulle skaffe en ny forlygte og et par nye hjulkapsler inden så længe. Jeg er ret sikker på at forsikringen skal dække forlygten, men ved ikke lige om hjulkapslerne kommer på selvrisikoen…

En landsomfattende undersøkelse Respons Analyse nylig har utført for oss i TrygVesta, viser at fire av ti synes det er rett og rimelig at de som bor i skadeutsatte områder bør betale mer for forsikringen. Jeg skulle gjerne sett at oppslutningen om dette var enda høyere. Samtidig tror jeg det er en økende forståelse blant folk for å differensiere forsikringspremien ut fra slike konkrete risikovurderinger.

Bergens Tidende har i dag et intervju med meg om hvilke konsekvenser klimaendringene kan få for forsikring. Her forteller jeg blant annet at vi i TrygVesta vurderer å ta en høyere premie for å forsikre boliger i skadeutsatte områder med for eksempel mye nedbør og fare for ras, flom og vannskader.

Det er et grunnleggende prinsipp i forsikring at premiebeløpet skal fastsettes i forhold til risikoen. Samtidig handler forsikring om en kollektiv risikoutjevning der vi som kunder går sammen i et solidarisk fellesskap og deler på risikoen for skader og tap. Dilemmaet oppstår imidlertid når deler av dette fellesskapet viser seg å representere en høyere risiko enn gjennomsnittet. Skal vi da øke premien for alle eller kun for dem som står for den økte risikoen?

I praksis har vi lagt oss et sted midt i mellom disse to ytterpunktene. Vi har allerede innført en forsiktig variant av koblingen mellom klima og forsikringspremie ved at kunder som bor i hus med flate tak, som har vesentlig høyere risiko for vannlekkasjer, må betale en høyere premie enn andre huseiere. Dette er kun ett eksempel på hvordan klima gradvis blir en del av din forsikringshverdag – jeg tror imidlertid norske forbrukere allerede nå bør forberede seg på at det kommer til å bli mye vær i forsikringspapirene i årene som kommer.

Så jeg drog altså afsted til Irland sammen med mine 4 fantastiske medstuderende med:

1 rejseforsikring fra Lærerstandens brandforsikring (implicit i min indbo forsikring)

1 hundedyr tillægsforsikring fra Gouda

1 gult sygesikringskort

1 midlertidigt blåt sygesikringskort, som reelt kun var et hvidt a4 ark med en lang række danske ord og bogstaver

Jeg følte mig nu rimelig godt forsikret. Jeg havde, ligesom de andre, gjort alt hvad jeg var blevet anbefalet. Men jeg havde nu heller ikke forestillet mig, at der skulle blive brug for noget af det.

Den første uge gik stille og roligt. Anne var småsløj med en god gammeldags forkølelse. Næste uge startede vi i praktik. Martin var temmelig syg i starten af ugen, men mandede sig op og tog i skole hver dag og sov så til gengæld resten af dagen til han blev rask.

Efter den første uge i praktik lagde Frank sig med influenza symptomer. Jeg tror det var søndag. Mandag måtte Pernille lægge sig i sygesengen med feber. Jeg havde en hoste, som kunne få alle nabolagets hunde til at glamme og mit hoved fuldt af snot. Men i de givne omstændigheder – med begge de 2 øvrige praktikanter på min skole syge – slæbte jeg mig afsted på trods af forkølelse.

Jeg hostede imidlertidig så voldsomt og så meget, at det nærmest var umuligt at gennemføre undervisning af eleverne, og min søde vejleder Joan forsøgte at få mig til tage hjem 2 gange den dag.

Natten efter gik det helt galt for mig. Jeg fik feber om aftenen, jeg var så rundt på gulvet at jeg talte dansk til mine irske venner og om natten lå jeg og klynkede: “Lad nu være med at lægge dynen over mig, din idiot” (på dansk) til den gode irske ven, som jeg indimellem overnattede hos inde i byen. Næste morgen kvindede jeg mig op, pakkede taske, gik til bussen, men måtte simpelthen sætte mig ned på fortorvet overmandet af et feberanfald. Herfra så jeg min bus køre forbi, og jeg kunne godt se, at jeg var nødt til at finde hjem til min seng hurtigst muligt.

Her blev jeg liggende de følgende 5 dage.

Jeg var hundesyg og Pernille ligeså hundesyg, så vi opsøgte læge i vores lokalområde. Vi medbragte naturligvis vores sygesikringskort, men vi kunne lige så godt have medbragt vores tivolikort. Der var nemlig betaling ved kasse 1. Sådan er det for alle – udlændinge eller ej. 70 euro for min influenza og en recept på tamiflu (som kostede 39 euro), 70 euro for Pernilles halsbetændelse og  en recept på penicillin (som kostede i omegnen af 20 euro).

Vi lagde os tilbage i sygesengen, hvor vi forsikrede hinanden om, at de penge skulle vi nok få igen, når vi kom hjem.

Der tog vi godt og grundigt fejl.

Da vi kom hjem, ville alle os med lægeregninger; Frank, Pernille og jeg selv, gerne have vores penge retur. Så Pernille tog kontakt til sygesikringen og blev herfra stillet om og henvist til 8 forskellige instanser og myndigheder. Hun blev endda henvist til at ringe til Hillerød på et tidspunkt!?

Det blev tydeligt for os alle sammen, at der var kæmpe usikkerhed omkring, hvor vi skulle henvende os for at få penge.

Hun vendte tilbage til os andre og fortalte, at hun var kommet frem til at sos.eu (som repræsenterer det gule kort) var stedet at sende skadesanmeldelsen hen.

Så det gjorde vi. Alle 3.

Jeg indsendte 4 kvitteringer (2 for lægebesøg/2 for medicin), en lægeerklæring, 1 specificeret regning fra lægen, 1 recept på tamiflu samt en afhentningsformular, som dokumenterede at medicinen var købt og hentet på apoteket. Helledusse da!

Frank fik et blankt afslag.

Pernille fik sine penge refunderet.

Jeg fik ligeledes et blankt afslag.

“Den offentlig sygesikring dækker sygdom/tilskadekomst på ferie- og studierejser. Det vil sige, at rejser hvori der indgår helt eller delvist erhverv, studieophold på uddannelsesinstitution, i udlandet, erhvervspraktik eller hvor formålet er at modtage behandling, ikke er dækket.

Du har angivet på din anmeldelse, at formålet med rejsen var erhvervspraktik, hvorfor den offentlig sygesikring ikke kan refundere dine udgifter.”

Det stod der bl.a. i mit afslag. For det første er de fleste af sætningerne selvmodsigende i en grad, som får mit dansklærerhjerte til at springe et slag over. For det andet drejede min rejse sig jo ikke om erhvervspraktik, men lærerpraktik som juridisk og forsikringsmæssigt slet, slet ikke har noget med min uddannelsesinstitution at gøre - hvilket jeg specifikt redegjorde for i en mail til sygesikringen, da de henvendte sig for flere detaljer. Jeg havde overhovedet ikke angivet “erhvervspraktik” nogen steder på skadesanmeldelsen.

AAAAAARGH!!!

Da sos.eu fik kigget nærmere på Pernilles sag, dømte de også den ude og forsøger nu at finde nogle andre ansvarlige, som skal refundere de penge de har refunderet til hende.

Jeg blev så vred, da jeg fik afslaget. Hvordan kan det være så svært?

Jeg startede med at ringe til sos.eu som havde givet mig afslaget. Her ventede jeg i telefonkø i 45 min (ja, seriøst!) før jeg blev kastet af linjen.

Frustration builds.

Så ringede jeg til Gouda. Det kunne da ikke passe, at jeg har betalt 500 kr for en 28-dages forsikring, som slet ikke dækker.

Damen i den anden ende var spejlblank og ikke særlig hjælpsom. “Ja, men du er jo kun dækket FORUDSAT at det blå kort dækker eventuel tilskadekomst/sygdom under rejsen” sagde hun “A hva’ siger du?!” spruttede jeg ind i røret “Så du fortæller mig, at I overhovedet ikke dækker sygdom eller tilskadekomst? Nå okay. Vil du så være så venlig, at fortælle mig hvad den her urimeligt dyre forsikring så rent faktisk dækker?” Damen var muligvis blevet erstattet af en standard-svarer, da der blev svaret: “Den dækker tab af personlige ejendele og hjemtransport” Jeg havde lyst til at tude. “Men min forsikring fra Lærerstandens dækker jo sådan set allerede mistet bagage. Og hjemtransport? Ja, men nu var det jo ikke en skide skiferie, jeg skulle på. Det var praktik som led i min læreruddannelse!” “Jamen så skulle du have haft en studie- og erhvervsforsikring og ikke en EU-forsikring.”  sagde hun med sit neutrale, automatisk-telefonsvarer-tonefald. “Nej, Gud, siger du det? Mange tak for rådet! Den kunne nok have været brugbar inden jeg betalte for jeres komplet ubrugelige forsikring. Men mange tak for hjælpen! Farvel.”

*klik*

AAAAAAAAAAAAAAARRRGH!

Næste på listen var borgerservice – Københavns kommune. En kommune hvis forvaltning jeg mildest talt har haft nogle temmelig kafkaske møder med før i tiden.

Jeg kom dog rimelig hurtigt igennem og blev også stillet igennem til sygesikringen, hvor jeg ventede i 5 minutters tid.

Jeg var ved at eksplodere, råbe, skrige og græde på én og samme tid. Men damen i den anden ende var simpelthen så menneskelig og rar i forhold til den latterlige forsikringssæk med telefonsvarer-stemme, som jeg netop havde talt med, at jeg simpelthen ikke kunne finde ud at være rigtig sur. I stedet for trak jeg vejret meget dybt og indledte min lange redegørelse med: “Jeg er simpelthen så top frustreret over det her…” Hun var sød, grinede lidt af Gouda forsikring og kommenterede, at forsikringer jo ikke lever af at udbetale penge, men at sælge forsikringer – og gerne den slags som ikke dækker. Jeg kunne endda smile lidt med af det. Hun sagde meget ligeud at jeg havde været for ærlig. Jeg måtte ikke nævne ordet ferie i sammenhæng med ord som studie/erhverv/praktik. ENTEN ELLER forsikrede hun mig. “Så gå du op på din borgerservice med dine kvitteringer, krydser af ved studieophold og håber på det bedste. Og husk ikke at nævne ordet ferie, lov mig at du ikke krydser af ved ferie! Så har du en slags chance for at få dine penge.”

Jeg var så lettet over at tale med et menneske, som besad en smule empati. “Du skal tusind tak for din hjælp!” sagde jeg

“Ja ja, nu er det jo ikke lykkedes endnu” sagde hun

Jeg har gjort som den rare dame rådede mig til. Nu venter jeg på svaret.

Fortsættelse følger når jeg får svar.

Jeg sitter på flytoget, jeg skal ha ett møte på Gardermoen så jeg benytter tiden på toget om å skrive videre med min blogg. I forrige uke opplevde jeg noe som er en påminnelse at sykdom ikke bare er fysisk men også en psykisk belasting, når du er syk og alt som følger etter en sykdom, som jeg har fortalt før har jeg bla Bekhterev og nå har jeg fått endelig avslag på min døds risiko forsikring, Forsikringsselskapet vil forsikre meg, men da må dem ha nesten 1000 kroner mer premie i måneden en før, helt utrolig men sant, forsikringsselskapet påstå nå, at jeg har en mye størrere dødsrisiko, en andre fra min alder, pga at Bekhterev pasienter ofte har eller får hjerteproblemer, og derfor må jeg betale så mye mer. Jeg synes det er ikke er riktig at syke mennesker blir dobbelt straffet, først må dem handterer sin sykdom, og etter det, en belastning fra samfunnet for øvrig, og i denne forbindelse må jeg tenke tilbake til de tid da jeg nettopp hadde fått kreft da var det også så at kreftpasienter ikke i det hele tatt fikk en livsforsikring, noen vil sikkert si, ja men dette er normalt en kreftpasient har en mye størrere risiko til å dø, kanskje, men er dette sant, jeg er ikke enig med dette, jeg har hatt kreft, og har blitt 100 % friskmeldt av legebestanden, men i vår samfunn er jeg for alltid en kreftpasient, rart å tenke på, jeg har veldig mye forståelse for at mange pasienter får psykiske problemene oppå selve somatiske sykdommen, vi lever i et veldig hardt samfunn hvor syke og gml. mennesker ikke passer inn. Til og med Staten Norge er stort sett fraværende med omsorgen for disse gruppene, med sykehusreformer, innskrenkninger, lavere budsjetter, osv. og på sykehusene står hele avdelinger stille fordi det ikke er penger nokk til å drive forsvarlig og det samme er med eldreomsorg, jeg er glad for at jeg har begynt for meg selv igjen da kan jeg hvert fall sorger for at jeg ikke har behov for staten, jeg håper at mange eldre gjør det samme som meg for å unngå å bli stuet vekk i ett hjem uten særlig personalet. Til alle sammen sier jeg, kom å se på http://johnvijzelaar.info

Jeg sitter på flytoget, jeg skal ha ett møte på Gardermoen så jeg benytter tiden på toget om å skrive videre med min blogg.
I forrige uke opplevde jeg noe som er en påminnelse at sykdom ikke bare er fysisk men også en psykisk belasting, når du er syk og alt som følger etter en sykdom, som jeg har fortalt før har jeg bla Bekhterev og nå har jeg fått endelig avslag på min døds risiko forsikring,
Forsikringsselskapet vil forsikre meg, men da må dem ha nesten 1000 kroner mer premie i måneden en før, helt utrolig men sant, forsikringsselskapet påstå nå, at jeg har en mye størrere dødsrisiko, en andre fra min alder, pga at Bekhterev pasienter ofte har eller får hjerteproblemer, og derfor må jeg betale så mye mer.
Jeg synes det er ikke er riktig at syke mennesker blir dobbelt straffet, først må dem handterer sin sykdom, og etter det, en belastning fra samfunnet for øvrig, og i denne forbindelse må jeg tenke tilbake til de tid da jeg nettopp hadde fått kreft da var det også så at kreftpasienter ikke i det hele tatt fikk en livsforsikring, noen vil sikkert si, ja men dette er normalt en kreftpasient har en mye størrere risiko til å dø, kanskje, men er dette sant, jeg er ikke enig med dette, jeg har hatt kreft, og har blitt 100 % friskmeldt av legebestanden, men i vår samfunn er jeg for alltid en kreftpasient, rart å tenke på, jeg har veldig mye forståelse for at mange pasienter får psykiske problemene oppå selve somatiske sykdommen, vi lever i et veldig hardt samfunn hvor syke og gml. mennesker ikke passer inn.
Til og med Staten Norge er stort sett fraværende med omsorgen for disse gruppene, med sykehusreformer, innskrenkninger, lavere budsjetter, osv. og på sykehusene står hele avdelinger stille fordi det ikke er penger nokk til å drive forsvarlig og det samme er med eldreomsorg, jeg er glad for at jeg har begynt for meg selv igjen da kan jeg hvert fall sorger for at jeg ikke har behov for staten, jeg håper at mange eldre gjør det samme som meg for å unngå å bli stuet vekk i ett hjem uten særlig personalet. Til alle sammen sier jeg, kom å se på
http://johnvijzelaar.info

Litteraturelskere som mig selv, vil måske genkende min reference til Franz Kafkas kendte roman “Processen”.

For de som ikke har kæmpet sig igennem denne fantastiske historie, vil jeg her bringe et kort oprids af handlingen. Bogen handler om en ung mand, Josef K. eller bare K. som bliver anklaget for en forbrydelse. K.’s eneste problem er imidlertid ikke blot, at han er blevet anklaget for en forbrydelse, hans største problem viser sig at være, at finde ud af hvilken forbrydelse han er anklaget for.  Gennem romanen følger vi den stakkels mand gennem en kompliceret labyrint af offentlige kontorer, domstole, advokater og skrankepaver. K. ender naturligvis med at dø uden nogensinde at finde svaret.

Og hvad har det så med mig at gøre? Jo, nu skal I bare høre

Inden jeg og de fantastiske 4 rejste til Irland blev vi fra seminariets side husket på, at det var særdeles vigtigt at vi selv undersøgte hvordan vi var forsikrede, inden vi rejste ud i den store verden. Som de fornuftige unge mennesker vi er, gjorde vi naturligvis vores forarbejde godt. Vi er alle forsikrede i Lærerstandens Brandforsikring, som vi kontaktede som de første. Her fik vi at vide, at selvom vi havde en rejseforsikring hos dem, var vi under praktik ikke nødvendigvis forsikrede. Her gjaldt særlige forhold, så vi blev henvist til Gouda forsikring, som kunne hjælpe os med den relevante tillægsforsikring.

Vi fik vores rejsearrangør til at kontakte Gouda og redegøre for vores forhold. Til Gouda henvendte hun sig på vores vegne, forklarede at vi skulle til Irland, og at vi ville være i praktik der. Hvilken forsikring ville vi have brug for? De meldte tilbage med et tilbud på en hundedyr tillægsforsikring gældende i 28 dage, for små 500 kr.

Vi slog til. Forsikring er jo skide vigtig! Vi vender tilbage til denne Gouda forsikring senere.

I tillægsforsikringen var det understreget, at vi skulle være i besiddelse af et blåt EU sygesikringskort. Aber natürlich – det kunne da ikke være så svært!

Men dét kunne det!

Vi gik på nettet for at bestille det blå kort. To af os anførte, at formålet med vores rejse var “erhverv eller studie”. Det skulle vi aldrig have gjort. Jeg fik en besked på min skærm om, at eftersom jeg havde afkrydset den givne boks, skulle jeg kontakte min kommune for at få kortet frigivet og tilsendt. Kein problem.

Selvom jeg var lidt småsyg kunne jeg da godt lige slå et smut op omkring min lokale Borgerservice. Jeg fik et nummer og ventede tålmodigt i små 58 timer. Endelig blev det midt nummer, og jeg fremlagde mit ærinde for den meget lidt entusiastiske medarbejder. Han sukkede lidt, løftede øjenbrynene højt og masserede næseryggen før han slog ud med armene og sagde med en overbærende stemme “Øh… Har du for eksempel prøvet at gå på nettet og bestille det igen og måske ligesom øh…. undlade at krydse af i boksen?” Jeg følte mig meget dum, men indvendte “Nej, men altså der stod jo at jeg skulle henvende mig til jer.” Manden, som mest af alt lignede én der kunne springe ud af vinduet når som helst, sagde med meget lidt tålmodighed i stemmen og med fingeren på “næste nummer”-knappen: “Nej, men prøv lige at gå ind og bestille det igen, ik! Farvel.”  Han slog med en sløv håndbevægelse over mod en af deres opstillede computere med internet adgang.

Jeg gik med bøjet hoved over for at bestille mit kort igen. “Der er allerede bestilt et EU kort i dette CPR nummer” kunne jeg læse på computeren. SUK!

Jeg havde maveforgiftning, diarre og feber, så i stedet for at løbe over og råbe af det håbløse menneske ved skrivebordet, gik jeg hjem.

Jeg ventede en uge. Intet kort. Jeg greb knoglen og ringede til Kbh’s kommune. De kunne ikke hjælpe mig, sagde de. Jeg skulle have fat i personregistreret – ja, spørg mig ikke hvorfor. Jeg ringede til personregistreret, og de havde ganske rigtigt med mit kort at gøre, sagde den rare dame i telefonen. “Jeg sender lige dit kort afsted – du har det indenfor 5 hverdage.”

Mmmmh… dejligt. Altså allerede inden fredag! Så glad og tilfreds ventede jeg på mit fine nye kort. Men om fredagen var der endnu intet kort. Jeg ringede til personregistreret. Jo jo, mit kort var skam på vej – det skulle være der om 5-7 hverdage. Næste fredag var det stadig ikke ankommet, så jeg gentog proceduren. “Du har det om en uge – maks!” Næste uge var det stadig ikke ankommet, så jeg måtte igen tale med mine gode venner i personregistreret – nu var jeg måske knap så tålmodig “Ja, jeg kan se det er på vej. Du har det indenfor 5 hverdage.” Jeg var træt “Jamen jeg rejser om 4 dage!” indvendte jeg. Ja, det var jo virkelig ikke deres problem, og så ellers måtte jeg jo henvende mig hos Borgerservice.

Jeg traskede op på Borgerservice. Igen. Damen som udleverede nummer grinede lidt og sagde, at “så hurtigt gik det jo virkelig ikke med det blå kort” og “så skulle jeg jo have bestilt noget før”. På daværende fredag var det ikke mindre end 5 uger og 1 dag siden jeg bestilte mit kort på nettet.

Efter de obligatoriske 58 timers ventetid kom jeg til, og den flinke dame ved skrivebordet var særdeles hjælpsom. Intet problem, hun skulle da bare lige printe mig et midlertidigt sygesikringsbevis. Det var lige så godt. Hun trykkede på computeren, klik klik klik, gik ud til printeren og kom glad og smilende tilbage med et hvidt stykke papir til mig. “Arh, puha – tusind tak.” udbrød jeg taknemmeligt, da jeg sad med det i hånden.

Endelig! Jeg var meget lettet. Lige til jeg fik set ordentlig på dette midlertidige EU-kort. “Øhm, du – nu er det jo sådan at jeg skal til Irland,” startede jeg “Ja?” svarede den hjælpsomme dame ”og ovre i Irland taler de så vidt jeg ved, ikke særlig godt dansk. Og de læser næppe dansk. Men den her attest er jo UDELUKKENDE på dansk.” Hun så lidt irriteret ud nu. Men hun sagde ikke noget. Gloede bare blankt på mig. Hun forstod åbenbart heller ikke dansk. Jeg følte mig nødsaget til at skære det ud i pap, så jeg fortsatte: “Øhm, ja, ser du. Hvis nu jeg bliver syg og viser den her attest, så er det jo for en ikke-dansk talende person bare et hvidt stykke papir med en hel masse uforståelige bogstavsammensætninger. Det kan jeg jo dårligt dokumentere noget med. Her er ikke en gang et tlf-nummer til dansk sygesikring eller Kbhs kommune.” Nu var hun træt af mig, tror jeg. “Nej, men det er altså sådan de er. Var der andet?” Jeg var også lidt træt af hende. “Nej” sagde jeg og vendte mig om. På vej væk nåede hun at mumle noget om, at “ellers må man jo bestille sit kort i god tid.” Jeg overvejede muligheden af at vende sig om og levere en flyveskalle, men jeg gik i god ro og orden ud af Borgerservice med mit hvide stykke papir.

Mange tak for hjælpen!

Velkommen til Københavns Borgerservice

Når jeg sitter her på kontoret mitt i TrygVesta-bygget i Fyllingsdalen i Bergen, har jeg fin utsikt over det man kanskje kan kalle Norges finanssentrum nummer 2.

Utenfor Oslo-gryta er det ingen som kan vise til en så tett klynge av ledende finansinstitusjoner i ett og samme nabolag. Fra det gamle Vesta-miljøet har det vært stor knoppskyting, og jeg kan se Vital, en del av vårt gamle livselskap Hygea. Nordea Liv, som var det gamle Vesta Liv. Skandia-banken, som var det gamle Vesta Finans. Og Nordea Investment Managment, som i sin tid var Vestas finansdivisjon.

TrygVesta-bygget i Fyllingsdalen

Men til å være et av landets ledende finansmiljøer, har vi utvilsomt en utfordring i forhold til å la kompetansen og verdiskapningen vår bli mer synlig og mer kjent også utenfor Bergen og Vestlandet. Det har jeg lyst til å bidra til!

Med denne lille refleksjonen, ønsker jeg deg velkommen som leser av mitt første innlegg som blogger.  Jeg har lyst til å ta opp emner fra norsk og internasjonalt næringsliv, viktige temaer innenfor mitt eget fagfelt forsikring – og også mer samfunnsrelaterte spørsmål som klimakampen og integreringsspørsmål.

Dette er temaer jeg engasjerer meg i, og som jeg gjerne vil formidle videre. I denne bloggen skriver jeg i egenskap av å være landssjef i TrygVesta, og jeg kommer til å holde en profesjonell tone (men forhåpentligvis med en personlig touch).

Jeg har blitt inspirert av andre ledere – som Veidekkes konsernsjef Terje R. Venvold, BIs rektor Tom Colbjørnsen og Paul Chaffey i Abelia – når jeg nå har valgt å starte opp.

Alt som står på disse sidene vil være mine egne meninger og refleksjoner, selv om jeg nok kommer til å be om hjelp til å skrive ut tekstene enkelte ganger. I en hektisk hverdag kan det være vanskelig å få satt seg ned foran PC-en, det kan være langt enklere å si ting muntlig. Alt som publiseres leses imidlertid alltid en siste gang av meg, slik at det ikke blir noen misforståelser.

Som veileder for videre blogging vil jeg følge de fem bud, slik Paul Chaffey skrev om i sin blogg 15. juni 2009:

Du skal linke til andre sider på nettet

Du skal holde en sivilisert tone

Du skal være åpen

Du skal kommentere

Du skal være kort og presis

 Jeg håper også på innspill og kommentarer fra dere som leser bloggen, og vil gjøre mitt beste for å svare raskt tilbake. Med dette regner jeg min blogg for åpnet!

DVN står for Dansk Varefakta Nævn. Og har en cykellås opnået en ‘Varefakta’ også kaldet en DNV-godkendelse, så dækker forsikringen ved tyveri af en cykel der er korrekt låst fast. Varefakta er en frivillig varedeklaration, så producenter og importører bestemmer selv, om de vil deklarere varerne med Varefakta. Derfor er der også cykellåse i handlen uden Varefakta.

På Dansk Varefakta Nævns hjemmeside kan du her se en liste over DVN-godkendte låse på det danske marked.

Din cykel skal være meldt stjålet hos politiet, for at dit forsikrings selskab vil udbetale nogen erstatning. Vær opmærksom på, at der ved denne anmeldelse ikke sker underretning til dit forsikringsselskab.

Husk at forsikringen kun dækker, hvis man har en lås på cyklen, der er godkendt af DVN (Dansk Varefakta Nævn), og en kvittering på køb af låsen. Så rådet til de nye cykelejere af en brugt cykel er simpelthen, at hvis de ikke kan få en kvittering fra sælgeren på, at det er en godkendt cykellås, der sidder på cyklen, så må de købe en ny, godkendt lås.

Kilde: www.cykeltyv.dk

Artikelen hvori denne tabel optræder

Det er noget af det mest irriterende på denne klode; nederdrægtige pilfingre har et lidt for godt øje til din cykel. Derfor er det vigtigt at du laver et ordentligt lockdown. Her er en håndfuld rigtig gode råd til sikring af din kværn:

• Lås altid kværnen fast til noget stort og imobilt. Tyven vil langt hellere tage en cykel med sig i varevognen end stå og bakse på gaden.
• Basta Kliklås er no go!
• Wirelås alene er en ringe trøst, da en wirecutter eller boltsaks går igennem dem som en varm kniv igennem smør.
• Kæder er mindre sikre end bøjlelåse.
• Hvis du går efter en bøjlelås (som jeg klart vil anbefale), så tag en med kort bøjle. En kortere bøjle fikserer simpelthen cyklen bedre og gør det sværere for tyven at bruge grove værktøjer som donkrafte eller vinkelslibere uden at beskadige dit stel eller hjul med dem.
• Sikr dig at den lås du vælger er forsikringsgodkendt og DVN godkendt.
• Registrer din dit stelnummer.

For nogen tid siden blev det bevist at den feterede Kryptonite bøjlelås kan åbnes med en ganske almindelig bic kuglepen. Ikke så heldigt for New Yorker-firmaet, der nok har arbejdet på højtryk for at få tilbagekaldt et par serier. Tyske ABUS laver en af markedets sikreste bøjlelåse og de har på flere af deres låse opnået DVN godkendelse.

Herunder er en god video, om hvordan du bedst sikrer dig mod cykletyven, lavet af gutterne bag bogen Bike To Work Book, Carlton Reid og Tim Grahl.

Ganske forudsigeligt har Købstædernes Forsikring vist sig at være den værste samarbejdspartner, når man har SKIMMELSVAMP i huset.

Efter at have kæmpet imod dem, fundet mig i deres narrestreger, afventet datoer for Syns og Skønsmøder mm, står jeg nu i 2009 – altså over 3 år efter at skaden blev anmeldt – med et hus, som er erklæret uegnet som menneskebolig og direkte sundhedsskadeligt.

Købstædernes Forsikring har nægtet at anerkende deres fejl. De nægter at anerkende, at deres sjuskede indsats nu har resulteret i, at mit hus ikke kan repareres for under 3,6 mio danske kroner!

De har i dag den 26. august 2009 tilbudt mig kr. 400.000 til fuld og endelig afgørelse af sagen.

Uden at fremlægge et eneste dokument på hvordan de har fremkommet med erstatningsopgørelsen på kr. 400.000 – er det deres endelige bud. Hvis man skal fiske efter at få lukket en sag, som dræner pengekassen, skal maddingen være lækker og lokkende også selvom man godt ved, at den ikke er god (når man altså er torsken, der skal bide på) ….

Sagen overgår derefter nu til retten, og første ledige retsdato for første foretræde i retssalene vil være efter sommerferien i 2010 – hvis vi vel og mærke er heldige!

Jeg vil søge og få tildelt enten fri proces eller retshjælpsdækning (retshjælpsdækningen er selvfølgelig Købstædernes, der skal betale den, da jeg har mit hus og indbo tvangsforsikret hos dem, så længe denne lortesag kører) og det vil i realiteten betyde, at de kommer til at betale hele gildet hvad angår advokatomkostningerne – og jeg maksimalt skal af med 10% i selvrisiko.

Det betyder reelt, at den 1½ mio kr. som Købstædernes Forsikring indtil videre har brugt på at kæmpe imod mig vil blive mangedoblet – deres udgifter vil blive så seriøse på at forsøge at kæmpe mig ned – istedet for at lukke og slukke en sag, som de har kvajet sig i.

Det kan ikke være rimeligt, at et forsikringselskab slipper afsted med at opføre sig uanstændigt og tryne almindelige mennesker på den måde – og slet ikke når der er tegnet udvidede svampe- og rørskadeforsikringer, der dækker alle de opståede skade.

Jeg har derfor i dag oprettet adskillige hjemmesider i mange forskellige forums – og jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Jeg vil spamme og blogge Købstædernes til på Google, så der kun vil stå henvisninger til min site, hvergang man søger på f.x. Købstædernes, skimmelsvamp eller andre ord, som de kunne tænke sig at have købt som søgeord.

Jo mere henvisning og omtale til Købstædernes og skimmelsvamp – jo ringere vil de føle sig – og jo større chance er der for, at det ikke bliver dig næste gang, der får så en uanstændig behandling.

Har du selv fået skimmel ind på livet, har du brug for hjælp af den ene eller anden slags, så kan du enten skrive et indlæg i mit gæstebog på http://www.skimmel-svamp.dk/1886508 6 og fortælle om din sag – eller du kan skrive til mig på min mail acd@mail.tele.dk.

Jeg hjælper ALLE med problemer angående SKIMMELSVAMP, og kan også henvise til hvem man skal benytte og hvem man skal holde sig fra

Efter at have kæmpet imod dem, fundet mig i deres narrestreger, afventet datoer for Syns og Skønsmøder mm, står jeg nu i 2009 – altså over 3 år efter at skaden blev anmeldt – med et hus, som er erklæret uegnet som menneskebolig og direkte sundhedsskadeligt.

Købstædernes Forsikring har nægtet at anerkende deres fejl. De nægter at anerkende, at deres sjuskede indsats nu har resulteret i, at mit hus ikke kan repareres for under 3,6 mio danske kroner!

De har i dag den 26. august 2009 tilbudt mig kr. 400.000 til fuld og endelig afgørelse af sagen.

Uden at fremlægge et eneste dokument på hvordan de har fremkommet med erstatningsopgørelsen på kr. 400.000 – er det deres endelige bud. Hvis man skal fiske efter at få lukket en sag, som dræner pengekassen, skal maddingen være lækker og lokkende også selvom man godt ved, at den ikke er god (når man altså er torsken, der skal bide på) ….

Sagen overgår derefter nu til retten, og første ledige retsdato for første foretræde i retssalene vil være efter sommerferien i 2010 – hvis vi vel og mærke er heldige!

Jeg vil søge og få tildelt enten fri proces eller retshjælpsdækning (retshjælpsdækningen er selvfølgelig Købstædernes, der skal betale den, da jeg har mit hus og indbo tvangsforsikret hos dem, så længe denne lortesag kører) og det vil i realiteten betyde, at de kommer til at betale hele gildet hvad angår advokatomkostningerne – og jeg maksimalt skal af med 10% i selvrisiko.

Det betyder reelt, at den 1½ mio kr. som Købstædernes Forsikring indtil videre har brugt på at kæmpe imod mig vil blive mangedoblet – deres udgifter vil blive så seriøse på at forsøge at kæmpe mig ned – istedet for at lukke og slukke en sag, som de har kvajet sig i.

Det kan ikke være rimeligt, at et forsikringselskab slipper afsted med at opføre sig uanstændigt og tryne almindelige mennesker på den måde – og slet ikke når der er tegnet udvidede svampe- og rørskadeforsikringer, der dækker alle de opståede skade.

Jeg har derfor i dag oprettet adskillige hjemmesider i mange forskellige forums – og jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Jeg vil spamme og blogge Købstædernes til på Google, så der kun vil stå henvisninger til min site, hvergang man søger på f.x. Købstædernes, skimmelsvamp eller andre ord, som de kunne tænke sig at have købt som søgeord.

Jo mere henvisning og omtale til Købstædernes og skimmelsvamp – jo ringere vil de føle sig – og jo større chance er der for, at det ikke bliver dig næste gang, der får så en uanstændig behandling.

Har du selv fået skimmel ind på livet, har du brug for hjælp af den ene eller anden slags, så kan du enten skrive et indlæg i mit gæstebog på http://www.skimmel-svamp.dk/1886508 6

DNB Nors utsendelse av 7000 personnummer i sommerferien faller inn i en rekke lemfeldigheter fra bankenes side. Min erfaring er at vi lever i et usedvanlig godtroende samfunn. Det er altfor lett å få gjort ting og få ut opplysninger på telefon.

La meg nevne to dårlige erfaringer: den ene var en gang jeg ble oppringt av en veldig truende person som sa han hadde satt inn penger feil på min konto, og skulle politianmelde meg hvis han ikke fikk to tusen kroner med en gang. Banken hadde bare utlevert mitt telefonnummer til vedkommende, selv om jeg hadde hemmelig nummer. Den andre gangen hadde en slektning ringt og avbestillt mine forsikringer fordi vedkommende mente jeg ikke trengte dem, uten at jeg visste det. I mellomtiden var det brann i leiligheten under uten at jeg var klar over at jeg ikke lenger var forsikret. Da jeg skjellte ut forsikringsselskapet for dette, ble jeg fortalt at de ikke lenger ville ha meg som kunde. Jeg fikk altså skylda for at de hadde for dårlige rutiner.

Vi må bli flinkere til å kreve skriftlig dokumentasjon med kopi av ID-kort slik man gjør i utlandet, og slutte å gi opplysninger på telefon. Datatilsynet har flere ganger sagt at vi må slutte å bruke personnummer som telefonisk ID, uten at noen banker eller andre institusjoner ser ut til å ta dette alvorlig. Det mest effektive hadde kanskje vært om myndighetene endret regelverket slik at banker, forsikringsselskaper og andre måtte innføre strengere rutiner. Men det går vel så mye på holdningene. Norge er et relativt uskyldig lite samfunn, der folk gjerne tror det beste om andre. Det blir rett og slett altfor naivt å skulle fortsette sånn i lengden.

Det siste døgnet har det skjedd ganske mye, og helt andre ting hva en søndag vanligvis har å by på.

Først de gode nyhetene;

Kjæresten min kom seg endelig hjem til Drammen igjen Bilen står fortsatt langt oppi nord, men pga en snartenkende mor og et utleiefirma som trengte å få en bil tilbake til østlandet fikk de med hele flyttelasset hans i en – gratis -  leiebil! Fy fader for en slitsom tur de må ha hatt, med avreise (og med det utvask av leilighet og pakking) full fres på fredag ettermiddag, og endelig hjemkomst på søndag. Etter avlessing + en liten kaffepause hjemme (med banan&sjokomuffins ala internet) bar det avgårde på en svipptur t/r Sandefjord for å levere bil før vi ENDELIG kunne sette oss ned sammen hjemme. Med taco, selvfølgelig

Over til en mindre hyggelig nyhet;

I går skulle jeg en tur ned i uteboden vår med koffert + diverse før kjæresten kom hjem, og i det jeg setter nøkkelen i døra går det kaldt gjennom meg. Noe er ikke som det skal være. Åpner døra, og det første jeg ser er min ene eske med “kjøkkenting” som ligger spredt ut over. Det neste jeg ser er at den SVÆRE røde bagen min – full av klær (og særlig treningklær) er borte. Faen, faen, faen!

Kort fortalt så har vi altså hatt innbrudd, og jeg mangler både klær, sko og div kjøkkenartikler. Hekkans avskum som ikke har bedre å gjøre! – og hvem stjeler slikt uansett?! Herregud… Heldigvis var der ikke noe arvegods eller annet lignende nedi der, det meste kan kjøpes på nytt..

Egentlig skulle det ikke stått der nede en gang, men vi har verken hatt tid eller plass til å få det inn i leiligheten. Godt vi er forsikret.. Puh.. men fysj så ekkelt det var likevel. Jeg pleier bare bli råsint når slike ting skjer, men denne gangen ble jeg rett og slett skjelven. Etter å ha forsikret meg – sånn ca 10 ganger – om at jeg låste – så ringte jeg kjæresten. Etter å ha forsikret meg om det samme ca 100 ganger ringte jeg mamma. Etter det bakte jeg muffins. Distraksjoner for alle penga! (Det virket bra, så bra at jeg glemte å halvere muffinsoppskrifta….)

Nå har jeg forsikret meg sånn ca 1000 ganger om at JA jeg låste og JA jeg dro i døra for å sjekke det. Jeg har regnet på hvor mye som manglet i blanke norske kroner – et overslag i hvertfall – og har slått meg til ro med det hele. (Men kjenner jeg tenker mange stygge tanker oppi det hele. Faens drittfolk. Hvem er det som finner på sånt?!?!)

Kjenner jeg blir både sint og såra, men i morgen er en ny dag osv osv, og jeg har en unnskyldning til å handle nye treningsklær. Mhm…

Fortsatt god uke til dere som stikker innom

H.

Som innehaver av enkeltpersonforetak får man generellt langt mindre ytelser fra staten enn vanlige lønnsmottagere. Nylige endringer har derimot gitt bedre rettigheter for gravide.

Fram til 2008 kunne man fort gå på en økonomisk smell dersom man drev enkeltpersonforetak og ble gravid. Da fikk man kun utbetalt 65% av snittet av tidligere års inntekter i svangerskapspenger. Heldigvis har regjeringen gjennomført endringer som gir gravide lik rett om de er lønnsmottagere eller selvstendig næringsdrivende. Følgende er å lese på nav.no:

For selvstendig næringsdrivende beregnes svangerskapspenger som hovedregel på grunnlag av gjennomsnittet av  pensjonsgivende inntekt for de siste tre inntektsårene. Fra og med 1. juli 2008 utgjør svangerskapspengene 100 prosent av det beregnede inntektsgrunnlaget. Før dette tidspunktet var det krav til tegning av frivillig tilleggstrygd for å få fulle svangerskapspenger.

Du er med andre ord sikret gode rettigheter ved graviditet. Blir du derimot syk under svangerskapet gjelder de samme reglene som før. Du vil da kun få 65% av dine næringsinntekter i sykepenger, og du vil ikke få penger før den 17. dagen av sykemeldingen. Dette er en dobbel katastrofe da dine nærinnsintekter også vil synke i en sykdomsperiode og således gjøre grunnlaget for svangerskapspenger mindre.

For å unngå en slik situasjon må du tegne frivillig tilleggstrygd. Det finnes tre alternativer som gir deg progressivt bedre rettigheter i forhold til kostnaden:

1. 65 % av inntektsgrunnlaget fra 1. sykedag (koster 1,8 % av forventet årsinntekt)
2. 100 % fra 17. sykedag (koster 2,5 % av forventet årsinntekt)
3. 100 % fra 1. sykedag (koster 10,5 % av forventet årsinntekt)

Premien (kostnaden) kan trekkes fra på selvangivelsen. For å tegne forsikring må du sende inn søknadskjema for frivillig tilleggstrygd.

I forbindelse med fødsel har eiere av enkeltpersonforetak like rettigheter på foreldrepenger som lønnsmottagere. Gravide har med andre ord fått styrket sine rettigheter betydelig de siste årene. Det eneste du bør gjøre er å tegne en frivillig tilleggsforsikring slik at du unngår økonomiske problemer ved sykdom under svangerskapet.

Om svangerskapspenger på nav.no

Om sykepenger på altinn.no

Om foreldrepenger på altinn.no

Søknadskjema for frivillig tilleggstrygd