Nøklene til å fjerne stresset på arbeidsplassen – eller i det minste holde det under kontroll – er nesten identiske med nøklene til å være en effektiv medarbeider. Ikke overraskende dekker de hver av de vanligste kategoriene for arbeidsplass stress: Tid, forventning, situasjon og det sosiale.

Tid

Bare ta på deg det du vet du kan gjøre.
Dette gjelder posisjonene og ansvaret du godtar, som til tidsfrister. Konsentrer deg om oppgavene og målene, sett rimelige tidsfrister for deg selv, og tiden tar vare på seg selv.

Sett til side 20 minutter om dagentil å ta beslutninger og for organisering.
Bruk denne tiden til å planlegge dagen, til å rydde skrivebordet ditt, å arrangere verktøyene dine for å sette målene dine. Ikke tillat deg selv noen andre tanker eller avbrytelser. (Hvis din posisjon ikke tillater deg å gjøre dette, start arbeidet 20 minutter tidligere.)

Arbeid bare én dag av gangen.
Arbeid maksimalt når du arbeider, deretter legg alt bak deg når du går hjem. Du kan enkelt fortsette der du slapp neste dag

Forventning

Forsøk kun å kontrollere det som er mulig for deg å kontrollere.
Bruk en notisblokk for å sette ut i livet strategier, og skill mellom hva som er oppnåelig og hva som er bortkastet tid. Deretter bruk din energi kun til de oppgaver du kan oppnå det du vil; overlat de andre til noen andre.

Situasjon

Verdsett rutinen.
Hver jobb har sine rutiner. Lær å bruke disse “fjernkontroll” oppgavene som pauser fra stress.
 

Tilbring litt tid til ikke kun å være en brikke.
Dette kan være det viktigste prinsippet på denne siden. Bruk opptil en halv time om dagen til ikke å være en brikke i maskineriet. Ta en tur rundt blokken. Ha en blund ved skrivebordet. Lever post på postkontoret. Dette er avgjørende oppladningstid for enhver arbeidstaker, det er viktigere enn lunsj, det er viktigere enn kaffepauser. Saml på disse tidene.

Sosialt
 

Gjør noe for noen andre hver dag.
Hva er en bedre måte  å ta bort presset på hvordan du reagerer på andre, eller hvordan andre reagerer på deg, enn å ta initiativ og hjelpe dem på en eller annen måte?

Bland deg med vinnere.
Tilbring mer tid sammen med personer du ønsker å være lik – positive, uten stress, vellykkete. Gjør dette og du har en bedre sjanse til å bli mer lik dem. (Omvendt unngå negative, triste mennesker og negative samtaler.)

Unngå mennesker av type A( konkurannseorienterte og arbeidsnarkomane).
Det høres kanskje hardt ut, men hvis du er en type A person, hold deg borte fra andre av type A så mye som mulig. Når du ikke kan unngå dem, i hvert fall unngå å argumentere eller konkurrere med dem.

Nyt deg selv
Fremfor alt, se etter de positive, humoristiske, underholdende eller latterlige sidene av det du gjør.

Les mer i bøkene The Quiet, Instant Calm, Calm at Work, Calm for Life, Balance Work Life av Paul Wilson

Del på bloggen

Taler vi her om et tilbud, man ikke kan sige nej til – eller et tilbud, man skal sige nej til… I hvert fald er det torsdag mellem kl. 9 og 19, at vi kan få vores portion svine-vaccine.

Erbjudande fra Skåne

for nogen er fascinationen lingeri, det kan jeg så forholde mig til.. jeg fasineres af nyt lingeri, fornemmelserne af det mod min hud når jeg iklæder mig det.

Men jeg har flere fascinationer og sikkert også gennem tiden glemt nogen, der har været i tilknytning til bestemte tider eller mænd.

Hænder. Fascinerer mig, ret meget. Jeg kan have svært ved fjerne blikket fra de rigtige hænder. Og hvordan er de så. De er stærke, senede og maskuline  med slanke lidt kantede fingre. Fingre som kan have en tendens til at ledenes kantetehed på en og samme tid både fremhæver fingrenes slankhed og samtidig gør dem meget maskuline og sådan lidt senede knoglede. Det er hænder, der virker stærkt på mig, som hænder der kan grib mig, holde mig fast og samtidig nænsomt kærtegne. Maskulint.

Et par hænder fangede mig for en tid, da jeg opdagede dem.  De var noget helt særligt og jeg har aldrig siden oplevet hænder som dem. De fangede mig. Maskuline hænder, lange slanke kantede fingre og med håndflader der føltes seje, som var de af kraftig læder.

Fascinerende.

Jeg ønskede ikke andet end mærke hans hænder på min krop, mod min nøgne hud. Mærke den der seje stærke læderhud mod min bløde varme nøgne hud.  De tændte mig. Mine tanker kredsede konstant om dem. Læderhænderne. Jeg fik dem  kun kort at mærke og kun med mine hænder. Jeg tror min fascination og åbenbare lyst til give mig hen til hans hænders vandring skræmte ham. Jeg var ung, han var yngre.

Fascinationer. De har den der helt særlige kraft i sig, det som om de er bærer af vækst muligheder. Nogen kan vokse sig så store de bliver tvingene nødvendige for tænding og udløsning overhovedet kan komme på tale… andre gange blvier de små lækre udløsende fascinationer som kan bruges, leges med, kombineres i uendeligheder og vokse, hvile lægges i dvale for tages op igen og igen og igen.. afmaskeres og ses nøgne som man vokser sig klar til dem, klar til tage dem i brug i mangfoldighederne.

Fascinationer… mine fascinationer.. kys, kys af den dybe intense og våde slags. Jeg kan fascineres af vådeheden, så jeg må have den ud over ansigtet, vådt glinsende gnidende kys. Andre bare dybe tungeudvekslende hvor kysset indleder, fuldfører og afslutter sammensmeltningen, fastholder den og er med hele vejen, de der dybe intense kys som åbner altet i os.

Røven, den sarte røvs åbnende virkninger på mig på ham på lysten og orgasmer i det. Røvens evne til opslugethed af små krampende og detaljerede nuancer af lyster, af frigivende kraft. Af store opløsende orgasmiske kramper der spreder sig udad og omslutter mig, ham, trækker sig indad og tvinger opmærksomhed indad, nedad og centreret om pik om røv om fisse om ham og hans energier om mig og mine.

Smage. Lade tunge danse over røv, vådt støde den ind forbudt og så nydende.  Lade smagen af krop omslutte tungen, smage af salte og søde bitterstoffer, sved, saft og kraft den der tydeligt definerede smag af den anden. Af lyst, af liderlighed. Af intime detaljer, om gemte hemmeligheder og skjult angst. Smagen af helet. Smagen af mennesket. Umuligt at hemmeligholde eller skjule. Ukamoufleret smag af altet.

Dufte der pirrende danser rundt under næsen. Dufte med nær beslægtethed og sammenhør med smage. Afslørende tændende og uden ophør. Altid dufte af krop af udvikling af lyst af levende levet liv.

Fascinationer af tænkt. Der bærer tændinger, lysten og legen. Fasinationer af tanker og ideer, af fantasier udlevelsesværdige og legende, af skjulte hemmelige og forbudt art. Delbare tanker, delende lyster og legende alvorlig udforskning i grænselandets ingenmandsland. Udviklende lyst udviklende og voksende menneske. Befriende.

Fascinationer af smerte. Af smerten når røven presses til sit yderste, den der omsluttende kraftudløsende lystsmerte der breder sig cirklende lukkende, åbnende og udløsende. Smerte af ånd. Smerte af kraft. Smerte af lyst og indadvendted. Smerte af frække provokationer og beskidte ord. Smerte af slag på baller, varmene, stikkende strålende. Smerte af slag på kind, rystende varme indadvendende. Af flabethed, af indestængt liderlig pervistet udløst der i luften inden slaget rammer. Forventningen, afventningen og så, slaget. Fast hårdt, kraftfuldt dominerende kontrol. Smerten af overgivelsen.

Mange mange mange fascinationer… trange og lyster.. febrilske tanker i ring.. undertrykte udløsninger.. lyst.

Fascinerende….

LilleQ

Det er igen blevet tid for Malmöfestivalen. Og vanen tror er der rigtig meget lort i gaderne, men heldigvis også nogle små, skjulte perler gemt i det omfattende festivalprogram. Det absoluttet højdepunkt lader til at være torsdag d. 20., når Thåström går på scenen kl. 21.30.

Ankommer du lidt tidligt, kan du nå at fange up-and-coming The Sounds fra Helsingborg kl. 19.00 samme aften samme sted. De leverer faktisk en god gang Blondie-inspireret Skåne-rock med vanligt svensk internationalt snit.

Husk, det hele er helt gratis – du betaler kun for den mad og de (let-)øl, du måtte drikke. Dét er et godt tilbud.

Meget sjovt at se, hvor meget klogere man kan blive i løbet af bare 2 år. Kunne man dog bare se ind i fremtiden, når det er relevant og ikke først når den er sket

For vi husker med stor mavepine denne her lejlighed, hvor vores bank spurgte os pænt og ordentligt, hvornår vi nu gerne vil have vores kursrisiko: Hver måned, eller først om 30 år? Eller med andre ord: Vil vi låne pengene i Danmark eller i Sverige?

Og med vores nuværende viden om den ret inflationære svenske krone her i løbet af det seneste halve år burde vores svar jo helt klart have være: I Sverige!! For ikke kun er renterne på lån meget lavere herovre (knap 2% mod stadig 4, et-eller-andet i kære Danmark). Nej, vi ville jo også have byttet prisen på huset til svenske kroner, hvorefter den svenske krone fald med 10-15%. Med andre ord skulle vi have afbetalt 10-15% mindre. Med stærke danske kroner.

Suk. Hvad er det egentlig man kan bruge de dér bankrådgivere til?

En kort City Timeout blev det til, som afvikledes i det efterhånden lidt for velkendte London. Med base i udskørterne af det futuristiske Canary Wharf – som vel mest af alt ligner Manhattans nyere dele – passerede vi dagligt børsbygningen, som gav tililende (eller bortløbende?) dealere dagens status bøjet i moderne  LED: Pil ned over hele linjen. Finanskrise – det går af helvede til!

Nedtur i form af aktiekurser i Canary Wharf

Men livet går videre og Oxford Street ligner sig selv. Os almindelige mennesker læser åbenbart ikke aktiekurser, så et sving forbi Kirken – Apple Store ved Oxford Circus – for at samle et par xtra-attraktive iPods op, nu hvor pund-kursen jo er særlig gunstig (hjemme udbetales lønne som bekendt i hård dansk valuta, trods bopæl i det smukke hinsidan).

Apple Store London

Vi kører med jævne mellemrum og stor fornøjelse til både Lund og Helsingborg. Men lige efter det gudsforladte tilflytter-helvede Lomma Kommun ligger ‘tätorten’ Landskrona, som vi indtil weekenden faktisk aldrig havde fået aflagt en visit.

Egentlig havde Landskrona et godt brand hos os. Foldboldholdet hedder noget sjovt – Landskrona BoIS – udsigten til Ven har vi beundret flere gange i turistguider, det samme kan siges om byens gamle bydele, med Citadellet som det mest kendte indslag. Så i weekenden skulle det være; nu skulle vi endelig forlade motorvejen til Göteborg og se nærmere på stedet, hvor 30.000 skånske medborgere havde valgt at holde til.

Landskrona, Skåne, anno 2009

Det mest slående ved byen er det påfaldende arkitektoniske slægtsskab med Østeuropas gamle havnebyer: Gammel industri- og havneby, mange fine huse, der i dag tjener som noget helt andet end oprindelig tiltænkt, sammenbidte mennesker på vej gennem kulden, og så – ikke mindst – de fantastiske el-busser, der som i et andet Leningrad får deres strøm fra store, tunge kabler, der hænger som mørke tråde over gaderne.

Det blev til tre timers vandren i byen og langs vandet. Og alt i alt efterlod Landskrona desværre et lidt trist og uattraktivt indtryk. Byen kan ikke måle sig med storebrødrene, det aristokratiske Helsingbog, dynamiske arbejder-Malmö eller finkulturelle Lund. Hvem ved, måske var det derfor, Tycho Brahe tog både over til Ven…

Næste gang kører vi nok udenom Landskrona, og ser i stedet nærmere på Borstahusen – selvom det godt kan være en ægte turistfælde eller et selvbestaltet friluftsmuseum a la Dragør – eller begge dele på samme tid… a la Dragør…!

Klar for nye eventyr. Ja, mer enn klar. Kunne gjerne dratt i morgen. Ikke det at det ikke er hyggelig å være tilbake i den gode, gamle leiligheta, eller å henge med gamle kjente i Oslo. Men likevel klør det litt i reisefoten, om man kan kalle det det. Ganske så mye faktisk.

Neste tur er planlagt. Eller hvertfall har vi to som skal ut på tur planlagt at vi ikke skal planlegge så altfor mye. En innreisebillett til Perth, Australia, den 1. april og så en utreisebillett fra enten Bangkok eller Singapore en gang i slutten av juni. Jeg gleder meg. Australia og Sørøst-Asia tror jeg har utrolig mye å by på. Jeg drømmer om fallskjermhopping, dykking på Great Barrier Reef, roadtrip på Australias østkyst, seiling i Whitsundays. Og i Asia vet jeg ikke helt enda. Har ikke engang planlagt helt hvilke land vi skal til, men vi begynner med Bali og ser hvor ferden tar oss. Jeg gleder meg!

Nå er det jobbing og sparing på programmet. Før man kan reise må det spares og planlegges. Og det må gå fort. 1. april er jo bare to og en halv måned unna. Jeg har til og med laget et slags budsjett. Jeg som aldri gjør sånt er klar for virkelig å stramme inn livremma. Jeg gleder meg! Kom gjerne med sparetips eller reisetips. Jeg er åpen for alle forslag.

En svensk bekendt sagde en gang til mig, at IKEA ikke kunne være opstået i Danmark, da danskere ikke kan finde ud af at skaffe X fra A til B til tiden. Alle svenskere derimod var nemlig født med et helt særligt logistik-gen.

Dengang var jeg hurtig til at give ham ret, for – ja – vi danskere er elendige til logistik. Tænk blot på, hvor mange gange du har stået i din lokale Netto, og så var der ikke mere mælk eller frugt. Eller hvor mange gange du med forventningens glæde har åbnet postkassen for blot at konstatere, at avisen/brevet/posten/pakken nok alligevel ikke kommer før næste dag.

Men nu har jeg altså været plastik-svensker i godt et år. Og jeg må sige, det med svenskernes særlige evner inden for logistik er en skrøne. De er faktisk ikke en skid bedre end os lavlændere fra DK – selvom Sverige er landet, der har givet os Volvo Lastvagnar, Scania og IKEAs tag-selv-lager.

From Wikipedia

En række eksempler:
Vi har ventet flere uger på at få leveret en dør de sidste 3 km hjem til os… Vi venter as we speak på at få afhentet selv samme dør igen (pga. konstruktionsfejl)… Vi har ventet forgæves på fem nye vinduer… IKEA løb tør for vores nye ovn… Vores emhætte viste sig at være sort – resten af køkkenet hvidt… Vores nye håndvask til badeværelset er ikke på lager noget sted i hverken Sverige eller Danmark… ICA Maxi har aldrig hverken donuts eller Fanta Free om søndagen… Og alt for ofte er der ikke flere junglevrål som lösgodis…

Og der er sikkert mange flere logistiske småkiks, jeg ikke kan huske lige nu. Så, Mats, den med det helt særlige svenske logistik-gen holder ikke. Eller osse indgik det i handlen, da VW overtog Scania…

Som den trofaste læser ved, gør vi os ofte lystige over statsfænomenet/-monopolet ‘Systemet’ her på bloggen. Og det kan der være rigtig mange gode grunde til.

Men da undertegnede skulle arrangere en aften varieret over temaet “Sydtysk madkultur (med dertilhørende gode, tyske øl’er)” var der absolut ingen hjælp at hente i hverken Netto, Føtex eller Bilka på den anden side af bron. Jo, man kunne få Erdinger og Franziskaner – men det er, siger min bedste halvdel, som at invitere til en aften med boller i karry og så stikke gæsterne en Hof eller Grøn Tuborg… Undertegnede måtte altså på Systemet.

Og her var der masser at komme efter. Priserne, tja, ca. som i DK, måske lidt mindre: 10-15 svenske kroner for en rigtig tysk specialøl. Så noget tyder på, at Systembolaget er bedre end sit rygte.

Se selv listen over sortiment+priser her.

Forventingene før avreise
Vi har snakket litt om akkurat det. Alle har tro på at det venter sterke inntrykk i Zambia, sannsynligvis på både godt og vondt. Vi kjenner at vi både gruer og gleder oss på en gang.

Nye bidragsytere
Idéen til denne bloggen oppsto i hodet til Halvor. Etter få dagers eksistens har den imidlertid trigget både Anne og Ingrid. Faktisk har de begge erklært at de har konstant skrivekløe! Dette virker jo lovende. De blir begge definert som bidragsytere her. Såfremt internett-tilgangen er tilstede i Livingstone, ligger det m.a.o. an til mye innhold her underveis. Anne og Ingrid ender kanskje opp som hard core bloggere før vi vet ordet av det…

Dagens malaria
Malariamyggen er stadig i våre tanker: Anne tok action i dag og gikk resolutt til engros-innkjøp av myggnett på vegne av flere.  Vi er stadig bedre forberedt altså. Men ikke nok med det: Jeg har lest på malariapillepakken min: Første pille skal inntas imorgen og så daglig til en uke etter hjemkomst. Det er ikke småtteri…

At malaria faktisk er et stort problem i Zambia, kan denne videoen bekrefte:

Mye i livet gjøres på impuls. Man kan gjøre store avgjørelser på impuls, som for eksempel for å søke på dette utvekslingsoppholdet, og man kan gjøre små avgjørelser, som i går da jeg var ganske nært for å bli påkjørt av en av de relativt gale bilistene da jeg plutselig bestemte meg for at nå var det trygt å krysse gaten. På torsdag gjorde jeg også noe litt på impuls, nemlig å bestemme meg for å dra til Colombia. Oi oi oi, så spennende det blir. Kjenner allerede kriblingen i magen. Flyet går i morgen den dag, og jeg sitter her og innser stadig at jeg ikke vet særlig mye praktisk om Colombia. Hvilken valuta har de? Hvilken tidssone er de i? Heldigvis har man internett og en snill Mia til å hjelpe seg. Livet er så mye lettere med internett.

Om ikke lenge vil det altså komme en aldri så liten reiseberetning fra landet i nord. Håper på å få vært på stranden, sett meg om i Bogotá, kanskje prøvd herlige naturlige gjørmebad og ellers bare hatt det gøy. Og Colombia er ikke farlig; jeg skal være forsiktig. Har mange colombianske venner her, har fått flere telefonnummer og adresser til hyggelige mennesker som skal vise meg rundt. Og sist, men ikke minst, så skal jeg møte alle mine irske venner der, så mamma, ikke vær redd! Jeg gleder meg!

Observasjoner de senere dager:

• Jeg elsker subte (T-banen); folk gynger i takt, å tviholde på veska, underholdning, kroppskontakt, og det prosjektet det er å presse seg ut på riktig side når det er helt fullt.
• Kattedamen i underetasjen er død, så sakte men sikkert forsvinner de mjauende kattene.
• I Argentina kan man få alt levert på døren; hundemat, øl, all mat, maling, dagligvarer. You name it, de leverer det.

Efter nu lige præcis et år siden vi flyttde ind i huset, er det vel tid til at lave en slags bilans. Så her kommer en temmelig usorteret liste over gode oplevelser ved at være flyttet ind i det store hus med den endnu større have på landet udenfor Malmö:

1. Løbeture i bokskogen
2. Lokalt supermarked med öppettider 8-22 alle ugens dage
3. Fritgående køer blandet med biltrafik på offentlig vej mindre end 20 km hjemmefra
4. Op til flere udsigter inden for en halv times køreafstand
5. Multi-udbud af supermarkeder med forskellig etnicitet (Abdos, Lidl…)
6. Rigtig god inder (Indian Haweli)
7. Svensk er et nuttet sprog (festis, gästis, svettis, bakis…)
8. Lokal forkærlighed for butikker fyldt med overflødig gammel ragelse (Myrorna, Erikshjälpen, Emmaus Björkå, Förmedlingscentralen…)
9. Lokal forkærlighed for butikker fyldt med overflødig ny ragelse (Överskottsbolaget, Mediamarkt…)
10. Bakker
11. Kaniner
12. Grusveje, hvor man mindst forventer dem
13. Vägverket, der asfalterer mindst 3 veje inden for 5 min køreafstand samtidigt – det må kaldes vedligehold, der vil noget!
14. Diverse strövområden, for det meste fuldstændig mennesketomme
15. “Malmö er jo en rigtig by” (sagt af dansk bekendt)
16. Søer, mange søer
17. Træer, mange træer
18. Brämhults jordgubb-lime juice
19. At have styr på hvad en fläkt er for noget og at det er godt at have én sådan
20. Fred og ro når man skal sove – (næsten) alle årets dage

Grise i Frederiksdal friluftsmuseum, Helsingborg

Provinsielt på præcis samme måde som Århus Festuge - og tilsyneladende helt uden at have undertegnede som målgruppe. Alligevel blæste vi det omfattende program for Malmöfestivalen 2008 igennem. Første vigtige iagtagelse var, at Langos er en meget væsentlig spise i Malmö fra 15. til 22. august. Man kan stort set kun vælge mellem Langos og munkeringe – og så noget, de kalder raggmunkar… Well, det passer ikke helt, men der er nu påfaldende mange ungarske spiesteder rundt om i byen under festivalen.

Langos er en vigtig spise i Malmö - åbenbart... Billedet er lånt fra www.budapestguide.net

Heldigvis skal man jo ikke bare spise, når man er til Malmöfestivalen 2008. Så hvem ved, måske når vi forbi Ane Brun (ok plade), Mondo Cane (lyder sikkert sjovere, end det er irl) eller ‘kan ske’ Etienne De Crécy (hvem sagde has-been?), der lukker og slukker fredag nat. Altså, ikke just verdensnavne, men alligevel…