Oft werde ich gefragt, warum meinen Gedichten kein einheitlicher Stil zugrunde liegt. Alles ist vorhanden, von freien Reimen über banale Paarreime und Schweifreime, von humorvoll bis melancholisch, von Kitsch bis Avantgarde.

Nun, dass bedarf vielleicht tatsächlich einem kleinen Statement. Ich liebe Wörter! Damit ist eigentlich schon alles gesagt und nichts. Ähnlich wie zu sagen: “Ich bin bibliophil.” Ich meine damit aber, dass ich mit dem Klang und den Assoziationen der Wörter, unabhängig von ihrer semantischen Determiniertheit Bilder male, die mir zusagen. Auf die eine oder andere Art. Wenn mich eine bestimmte Redewendung, ein Zitat oder auch nur ein einzelnes Wort inspiriert, dann baut sich von ganz allein darum ein eigener Kontext und das Gedicht ist das Produkt dieses Prozesses.

Der Germanist in mir hat dabei aber nicht das Komma im Wrack, sondern ist der modernen Auffassung, dass er völlig losgelöst ist, von der Bedeutung seiner Texte. Die völlige Entkopplung von Text und Autorenintension befreit mich derart, dass ich mich als ein Medium sehe, das Wörter ansprechend für die verschiedensten Personengruppen arrangiert, damit die Rezipienten die Gedichte mit ihren eigenen Erfahrungen mit Leben ausfüllen können.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

In Kürze – “No they’re not!”.

Ein Kommentar von einem früheren Mitschüler vom Gymi, der mittlerweise Geoinformatik studiert zu einem Buch, indem es kurz auch um Hacker ging, brachte mich zum nachdenken und ich denke dass man darüber einmal ein wenig schreiben sollte.

Letztendlich ist es ja leider so, dass der Begriff Hacker in der Öffentlichkeit negativ belegt ist. Allgemein stellt man sich darunter böse Jungs im Panzerknackerkostüm vor, die in Kellern sitzen und I-Love-You-Viren(lang lang ist’s her) verschicken. Das entspricht jedoch keinesfalls der Selbstwahrnehmung derer, die sich als Hacker bezeichnen. Auch ich würde mich so bezeichnen, denn Hacker sind im eigentlichen Sinne Menschen, die sich einem Thema welches meist technisch ist enthusiastisch widmen.  So ist eigentlich jeder Informatikstudent, der in seinem Thema tief und mit Leidenschaft drin ist ein Hacker. Btw: Der Begriff wird im deutschen unter Hackern meist auch deutsch ausgesprochen.

Das was die Öffentlichkeit unter dem Begriff versteht sind eigentlich Cracker. Das sind Leute die ihr Wissen für kriminelle oder allgemein schlechte (ja ich weiß – ich mag Pauschalisierungen auch nicht, aber mir fällt spontan kein anderes Wort hier ein) Zwecke nutzen.

Ein wichtiger Bestandteil des Mindsets eines jeden Hackers ist die Hackerethik. Sie besagt, dass es einem jeden Hacker ein Bedürfnis sein sollte sein erlangtes Wissen zu dokumentieren und verfügbar machen. Damit beschreibt der Begriff schon fast eine Erweiterung des OpenSource-Gedanken auf jegliches Wissen. An dieser Stelle sei auch auf den Post zum Vortrag von Richard Stallman verwiesen.

Ich hoffe, dass nun klar ist warum Hacker nicht die “Bad Guys” sind

 

Eurabia: Ny EU-grundlov inden

2009 og ny Euro-folkeafstemning  

for statsdannelsen og nationernes

opløsning

Tankerne er fri i det meste af Vesteuropa – sådan da. Men der er endog meget stærke kræfter, der vil noget andet. Det skal du ikke være i tvivl om.  

Den sidste med korrektsprog i England: Anti-islamisk aktivitet, er ligefrem morsom. Det driver simpelthen med angstens kolde sved og grinetåre i forening ad det udtryk. I Barcelona med 12 styk, lige noget, der blev stoppet i absolut sidste øjeblik. Ikke-europæisk kan den planlagte aktivitet faktisk godt betegnes, og så i et land med baskere og ETA. Spanien er så eftertragtet, fordi det foreskrives i den store bog at generobre det, der sidst mistedes.

Isabella I af Castilien smed dem ud af Spanien 1450-1480. Hvilke begrundelser mon hun har haft sammen med sin mand Ferdinand fra 1469, Kong Ferdinand II af Aragonien fra 1479? Castilien og Aragonien sørgede gennem ægteskabet mellem Isabella I og Ferdinand II for den militære styrke, som var nødvendig for at gå i krig mod den sidste muslimske enklave i  det, der i dag hedder Andalusien i Spanien — mauer-kalifatet Granada.

Men nu til den såkaldt demokratiske ordning med folkeafstemninger sågar: 

En ommer: 

“Sådan er det, når vælgerne har stemt forkert, så skal der afholdes en folkeafstemning mere, indtil vælgerne stemmer rigtigt.”

Nu synes der at blive mere skred i udviklingen: Rusland og Serbien skulle efter sigende have opgivet Kosovo mod at russisk gas føres igennem Serbien til Middelhavslandene. Vi skal så her i landet have en EU-afstemning snarest og helst med kort varsel om det retslige forbehold og om forsvarsforbeholdet. Vi stemmer kun Nej, og kun Ja, hvis vi forud får at vide, hvem vi skal holde med.

Der er bare det, at irernes parlament har besluttet en folkeafstemning om den ansigtopløftede EU-grundlov (med nyt navn: Lissabon-Traktaten) den 12. juni, og meningsmålinger peger på 25 pct. tilhængere. (Tilføjet den 13. juni 2008:) I can’t find any reason not to love the Irish.

Gas- og olieledninger kan betyde alt for et område, alt, også selvom ledningerne føres forbi:

Et eksempel: Havde Euro ikke været hængt op på oliehandelen med Iran, visse arabiske og nogle asiatiske stater og Venezuela, men på den europæiske realøkonomi, så ville det ikke lige have været sagen netop nu, hvor der absolut ingen problemer er med at leve op til cyberspace-klima-kravene om nedgang. Der er nedgang overalt undtaget i det danske beskæftigelsesministeriet og i de mindre troværdige, danske jobcentre. I Danmark har vi været så heldige at have en gemt, mere realistisk rapport om CO2-produktionen i landet, gemt væk for alle tilfældes skyld. Den kan så trækkes frem nu, hvor vi ikke længere skal tro på kunst-opsvinget, for til det passede den ikke lige helt, sådan fantasimæssigt, hvis du forstår ‘rent mind control-mæssigt’. De fylder os med løgn.

At andre, det vil stadig sige nogle få, vidste, at al CO2  i stratossfæren udgør lidt mere end 0,0383 procent knap 4/10.000, og den menneskeskabte del heraf en utrolig endnu mindre procentdel igen, der, gudernes skal vide, ikke betyder noget i effektsammenhæng… Og dog, når vi nu skal have Connie til at arrangere FN’s Klimatopmøde i 2009. Alt i alt kan enhver – med eller uden ‘procentregnings-genet’/indlæringen – forstå, der står meget på spil i 2009.

Nu er der indtil 2009 virkelig en chance for omlægning af handelen med de mest terror- eller anti-islamisk-aktivitet-fikserede områder af verden under forudsætningen af, at vi får vores egen danske energihandel dirigeret i sikkerhed. Europa med Rusland kan efterhånden erstatte en del af de leverancer, vi nu henter i lande, der i stigende grad kan forventes at benytte sig af terroristisk/islamisk handelspolitik vendt mod Vesten og Israel. Danmark har reelt været selvforsynende med energi de sidste ca. 20 år.

Der skal vælges hest nu: Rusland eller Eurabia

De europæiske folk skal virkelig vise modstandskraft nu; ellers får de ikke den fornødne støtte i den forestående kamp, der kommer til at stå lige så sikkert som Amen i kirken. Og den kommer lang tid før, end mange forventer.

At være i uskønt ledtog med albanere om erobringen af Kosovo fra Serbien, der netop ved en ikke-medieomtalt grundlovsændring af den 30. september 2006 bekræftede Kosovo som en del af Serbien (i øvrigt siden: 28. juni 1389), for at tiltvinge sig adgang til oliekilderne inde bagved gennem Beograd – nøjagtig som en vis anden herre i 1940-erne, der havde drømme om et Storalbanien, kan være drejet nu.

At der samtidig laves bilaterale aftaler med et tocifret antal afrikanske stater til sikring af indvandringen til Europa. At lade Tyrkiet fastholde, at 1,5 mill. armenierne ikke blev udryddet af osmannerne i 1915 er en skændsel. At lade den danske udenrigsminister nægte at svare på spørgsmålet antyder at noget er i gære.

En alternativ eller en udvidet forsvarsalliance? Rusland var med på seneste NATO-topmøde, og der skal være præsidentvalg i både Rusland og USA i 2008, hvilket ikke er en tilfældighed.

I modsætning til alt det andet vidner dette i det åbne ikke lige p.t. om et forventeligt forsvarsalliance-sammenbrud for nogle af de største lande i EU. Måske skal Tyskland eller Frankrig afvise folkemordet på 1,5 mill. kristne armeniere i 1915 officielt, og ikke gøre som hollænderne, glemme det tankepolitiske, selvom Amsterdam er ædt op og snart hele landet.

“Die Gedanken Sind Frei, wehr kann Sie…” (?)

Planlægningen af det forestående foregår i Bosnien og Marokko -fortropperne har stået i Vesteuropa længe:

Sonia

Dagens motto: Der er forskel på politik og realpolitik i følge ‘Olsen Banden’; den holder vi os til.