Jeg har en Facebookven som hedder Asem, som jeg kun har mødt en gang efter han inviterede mig til Åbent Hus hos Muslimer I Dialog.
Nu studere Asem til Journalistik og han har så prøvet at interviewe en nynazist, og her kommer så hans Artikel som man også kan læse i en note på Facebook:

Af Asem Elghiouane
asem@[Fjernet af mig].dk

Efter et forgæves forsøg på at få en interviewaftale i hus med lederen af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), Jonni Hansen, ringer jeg tilbage til bevægelsens hovednummer for at få en forklaring på, hvorfor han lagde på, da han hørte, at jeg hed Asem. Telefonsamtalen er optaget, og her bringes de væsentligste dele af den. Efter at jeg har forklaret sagen til Jesper Daneskjold spørger jeg:

Asem: Er der lidt racisme i det her?

Jesper: Jaaah, nu er det jo DNSB, du har ringet til. Så det kan vel ikke komme bag på dig?

Asem: Nej, men ville du også reagere på samme måde da?

Jesper: Nu er jeg ikke klar over, du var racefremmed – men det er du så, kan jeg forstå?

Asem: Øh, racefremmed?

Jesper: Eller, øh, er du det?

Asem: Altså jeg har anden etnisk baggrund, ja.

Jesper: Ja, okay. Men altså ”anden etnisk baggrund”, det er jo et vidt begreb. Tilhører du den hvide race eller tilhører du en anden race?

Asem: (Griner)

Jesper: Altså ”anden etnisk baggrund”, det kan jo også være en tysker eller svensker, men du kan jo godt stadig være et hvidt menneske, ikk’?

Asem: Altså jeg betragter mig selv som dansker. Men mine forældre er fra Marokko. Det ved jeg så ikke om, det er er en ”anden race”?

Jesper: Jamen, det er det jo så. Du er jo rent biologisk fremmed. Det kan godt være, at du bilder sig selv ind, at du er dansker. Men det kan du jo aldrig blive, i og med, at du tilhører en race som ikke er forlignelig med den race som den etniske danske befolkning tilhører.

Asem: Så det er simpelthen fordi jeg har en anden race, at der bliver lagt på her? Er det noget, du kan bekræfte?

Jesper: Ja, det er det jo så sandsynligvis.

Asem: Okay, hvad skal jeg gøre for at kunne blive integreret i det her samfund i DNSB’s øjne?

Jesper: Men det kan du jo ikke. Du har ikke noget at gøre i det her samfund. Man kan sige, det er jo trist, at du er blevet født her, eftersom du ikke hører til her. Så der er så’n set ikke så meget, vi kan hjælpe dig med (griner).

Asem: Har du så en opfordring omkring hvad jeg kunne gøre så? Burde jeg flytte til Marokko?

Jesper: Altså jeg tror, at hvis det var mig, der var blevet født som racefremmed i Danmark, så ville jeg nok vælge at søge mine rødder. Jeg betragter raceblanding som et problem. Jeg mener, at de forskellige folkeslag skal være der, hvor de nu engang hører til. Fordi hvis vi gerne vil blive ved med at have en mangfoldig verden, hvor der er plads til forskelle og plads til forskellighed, så er vi også nødt til at acceptere, at vi skal holde os til det folk og de kulturer som vi nu engang tilhører.

Asem: Men som sagt, jeg er jo født og opvokset i Danmark.

Jesper: Jojo, men de gener du har fra dine forældre er jo stadig fremmede. Uanset hvor integreret, du føler dig, så vil du jo rent biologisk og fysisk altid være fremmed. For man kan jo ikke integrere gener.

(…)

Asem: Jonni Hansen burde under alle omstændigheder i det mindste kunne forsøge at forklare sig. Det ville da være ham værdigt, når han er leder af DNSB. Synes du ikk’?

Jesper: Jo, det kan du jo selvfølgelig mene. Men nu er det desværre sådan, at vi får mange irriterende opkald fra racefremmede med jævne mellemrum.

Asem: Men som sagt; jeg præsenterer mig som journaliststuderende ved Syddansk Universitet. Hvad har det med min race at gøre?

Jesper: Vi er ikke interesserede i, at der er racefremmede journalister i Danmark, og derfor kan vi ikke hjælpe dig i din karriere ved at give dig et interview.

(…)

Asem: Vil du have et problem med at møde mig?

Jesper: Hvordan ser du ud? Er du mørk i huden? Har du europide træk? Har du negroide træk? Nu kan jeg jo ikke se dig.

Asem: Normalt er jeg meget hvid. Men da jeg lige er kommet fra Marokko, så har jeg fået en lille smule farve pga. solen. Jeg har brune øjne, men min far har godt nok blå øjne. Men min mors gener har så vundet. Og så har jeg mørkt hår. Det ved jeg ikke, om jeg så lever op til nogle kriterier?

Jesper: Det kan være lidt svært for mig at udtale mig om. Er du et resultat af raceblanding?

(…)

Asem: Jeg takker for forklaringerne. Og så må du ha’ det godt.

Jesper: Øh, ja… ja.

Asem: Du siger ikke ”i lige måde” eller…?

Jesper: Arrrrgh.

Asem: Nej?

Jesper: Jeg nøjes med et ”pænt farvel”.

Asem: Så må du ha’ det godt. Hej.

Jesper: Hej.

*************************

Faktisk er det en rimelig grineren diskussion drengen har, men altså det siger jo sig selv, når man ringer til et nazistisk parti skal man nok ikke forvente særlig meget “RespeCta” fra deres side af.
Det sjoveste synes jeg, når vedkommende bare siger: Jamen vi kan desværre ikke hjælpe dig…Men jeg elsker sku ærlighed, den når man længst med.

Det jeg også kan lide ved dem, er at de er konkrete og klarer i deres holdninger til Integration, det kan ikke spor lade sig gøre! man skal bare hjem. For imodsætning til DF, som ønsker alle muslimer hjem til der hvor peberet gror (det må være indien og pakistan) ved at kalde dem uintegreret.

Vi var klar til at tage afsted mod festivallen, hvilket vi glædede os til. Vi lå i sengen, med tøj, slappede af hver især inden vi skulle gå. Pludselig var der en pige der gik forbi i haven. Jeg undrede mig og spurgte om hun kendte den ukendte pige. Hun havde ikke set hende. Pludselig var der en hel familie, virkede det til. Manden stak sit hoved ind ad det åbne vindue til mit værelse og sagde med høj og klar røst noget i retning af, “sikke dog et dejligt sted.” Han kiggede rundt. “Hvordan er det at bo her?” fortsatte han og kravlede ind ad vinduet i et snustag, inden jeg kunne nå at gøre noget, og stillede sig op ad væggen modsat af hvor vi lå i sengen, og fortsatte med at tale med os. Jeg spurgte hvad de ville og han svarede. “Ingenting. Vi kom bare forbi.” Jeg var mistænkelig på ham. Smilet virkede alt for falskt og familien grinede af os. Jeg rejste mig og bad ham om at gå udenfor igen og holde sig væk. Pludselig ramte en høj hamrende lyd som sten mod metal, min ører gennem vinduet og jeg hoppede ud, efter manden havde gjort det. Til venstre for mig stod en kort pige, med en lufthammer og lavede huller i en betonhældning der gik fra jørnet mellem huslængerne og udfra, hvor der ligger sten på vores terrasse nu.

❧ Før dette var Kirsten her. Hun stod i køkkenet da jeg kom derud og talte med Anne Kathrine. I hånden stod hun med et playstation spil jeg havde lånt af Simon for lang tid siden, i bytte for et af mine. En byttehandel dersom lånehandel, der efterhånden er så gammle at vi begge er ret ligeglade med at bytte vores spil igen, vil jeg tro. Jeg spurgte hende hvad hun skulle med det og hun sagde det var Jettes spil. Jeg sagde det ikke passede, men at det var et spil jeg havde lånt mig af Simon og derfor ikke kunne låne videre ud til Jette. Hun blev straks sur og råbte og råbte noget om hvordan at jeg måtte have det fra min moder pludselig at få ejerfornemmelser efter at have lånt noget. Jeg blev gal og gik, idet jeg tænkte det var ligegyldigt iogmed at jeg som førnævnt tænkte at Simon og jeg nok begge var ligeglade med spillede i lånehandlen, da vi ikke spillede dem længere. Jeg gik ind på mit værelse sammen med Anne Kathrine og historien startede fra øverst.

Fortsat fra før indsnit:
Jeg hev fat i hende og spurgte hvad fanden hun havde gang i, hun svarede at det skulle jeg spørge min kone om. Jeg tænkte at jeg måtte stooe hende og sagde jeg ville se hendes tilladelse for at kunne fortsætte, hun sagde efter lang tid “Servo” og grinede og efter at jeg havde holdt hende og forlangt det flere gange kom det fra hende at hun “havde smidt den i vandet.” Jeg spurgte så istedet om hun havde tilladelse til at bruge sådan en maskine? Pludselig fangede jeg dog noget i min øjenkrog. Det virkede til at nogen var igang med at bryde ind gennem kælderdøren til motorcykelværkstedet. Stueruderne var grumsede og der var intet gulv i stuen indenfor, hvilket gjorde at jeg kunne se det. Det lignede Morfar, Susanne og Marianne. Jeg gav slip og løb. En af mændene i haven fulgte efter. Jeg revkælderdøren op og løb ind, hvor de stod og tog en form for drager på, hvor deres krop var helt skjulte, udover ansigtet. Jeg genkendte Susanne, Paul, Spip og Marianne. Jeg tror Mordat stod i baggrunde, men var ikke helt sikker. Jeg spurgte hvad der foregik, men de svarede ikke. Jeg kunne høre folk vad kælderdøren. Mange folk. Susanne så bekymrende på mig. Jeg løb tilbage, greb en rundt træbat der hang på væggen og så en 10 til 20 folk, vidt forskellige i alder og køn, piger på min alder, drenge endnu yngre, mænd i trediverne og fyrrene samt et par enkelte kvinder i samme aldersklasse som mændene, trænge ind. Kun en tre-fire personer, var lige nået ind, så jeg løb frem og truede dem med battet. De bakkede sig tilbage igen. Pludselig kom der en sten flyvende fra midten af den store mængde folk der var samlet udenfor, og jeg afværgede med held. En stor sten kom imod mig og jeg undveg samt realiserede at jeg måtte væk. Jeg løb tilbage gennem døren til det rum hvor Susanne og de andre var, og nåede lige at lukke døren da endnu en sten kom gjaldende. Jeg kunne se en person løbe gennem den næste dør ind til huset i værkstedet og udenom et hjørne, hvor stenene så kom flyvende imod ham, som var han blevet forvekslet til at være mig, på det sidste stykke inden han var i sikkerhed for stenene. Han nåede som sagt dog forbi og jeg tog i løb og kom forbi samme sted med sten, store og små, flyvende om ørerne. Næsten alle i menneskeflokken var kommet ind og stod lige indenfor døråbningen hvor de blev forsynet med sten udefra. Jeg kunne ikke stoppe det her vanvid. Det var åbenbart en hævnaktion af en slags. Jeg tænkte at der måske var noget, der ville være voldsomt nok. Jeg trådte frem fra mit skjul og ud i stenregning. En sten på størrelse med en basketbold ramte mig i hovedet, og jeg faldt om, gået ud som et tilpustet stearinlys. Jeg så migselv oppefra i drømmen, liggende på gulvet, mellem stenene. En hvis bølge gled ind over billedet og fjernede det fra højre. Og derpå vågnede jeg.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1992 / 20. årgang

”Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund 

Der sker i øjeblikket en positiv særbehandling af flygtninge og udlændinge her i landet, hvis omfang de færreste har kendskab til. Nævner man den forskelsbehandling, der f.eks. sker på boligområdet, det sociale område eller skatteområdet, bliver man ofte mødt med påstande om, at man enten er racist, eller der jo kun er tale om ubetydelig forskelsbehandling.

Tilhængerne af den førte udlændingepolitik er utroligt hurtige til at tilbagevise synspunkter om forskelsbehandling, at man bare ønsker at hetze mod de fremmede. Gør man sig imidlertid den ulejlighed at betragte udlændingenes samlede virke, opdager man, at summen af de forhold, vi byder dem, udgør en helt utrolig grovhed over for det danske folk – hvis tårnhøje skatter betaler hele gildet.

Hvor dygtige udlændingene er til at udnytte og malke det danske samfund, har vi fået flere chokerende eksempler på inden for de seneste måneder. Sagerne omkring rengøringsfirmaer, styret af udlændinge, der helt bevidst overtrådte momsloven, skatteloven, arbejdsmiljøloven, arbejdsløshedsloven, bistandsloven o.s.v., vidner om, hvor indgående kendskab udlændingene har til dansk velfærdslovgivning. Ligeledes vidner det om, hvor målrettet og systematisk de malker os.

Afsløringerne af, hvordan flygtningene modtager hjælp i op til tre forskellige lande og i øvrigt overhovedet ikke er på flugt, er et andet hårrejsende eksempel.

Dertil kommer alle de små dagligdags-situationer, hvor de fremmedes virksomheder og butikker drives under forhold, som vil få staten til at lukke virksomheden, hvis den var drevet af danskere. Ofte mødes myndigheder fra skatte- og toldvæsen, levnedsmiddelmyndigheder, arbejdsgiverkontrol o.s.v. med en dårligt dansk talende udlænding, der ”ikke forstår” danske regler og derfor ikke kan finde ud af at føre momsregnskab eller holde sin butik ren.

En sådan kiggen gennem fingrene over for de fremmede er ganske utilstedelig, når man tænker på, hvilket øksehug statskontrollanterne giver danske virksomheder, der ikke har orden i tingene.

Direkte svindel med dagpenge, udbetalinger og bistandshjælp, fordi myndighederne ikke kan holde rede på de udenlandske navne og i øvrigt ikke orker alle de problemer, en jobanvisning medfører, er med til at ”frede” de fremmede, så de ikke stilles over for de samme krav som danskerne. De kan herefter arbejde i hinandens virksomheder samtidig med, at offentlig støtte flyder i strid strøm.

Systematisk udnyttelse af iværksætterordninger kombineret med handel af virksomheder imellem familiemedlemmer og andre kreativiteter, som systematiske familiesammenføringer og fusk med forsørgelseskontrakter er desværre også blevet dagens Danmark.

Hvad gør politikerne så ved det? De kan ikke påstå, at de ikke ved noget. Udskrifter fra dommervagten om, hvem, der begår kriminaliteten, hundreder af breve fra fortvivlede danskere, opringninger fra offentlige ansatte, der har fået nok og åbne øjne og ører er alt sammen rigeligt til at få et forfærdeligt øjebliksbillede af vort land. Ingen politikere kan sige, at de ikke kender noget til det.

Trods mange løfter i pressen har hverken skiftende justitsministre eller Venstre og Konservative gjort noget som helst ved problemerne. Kun Fremskridtspartiet tør åbent tale om disse ting. Resultatet er som oftest afstumpede råb om racisme fra ”flygtningevennerne”. Bliver udlændingetilhængerne for alvor trængt, hvæser de ad os, at vi har et ”afstumpet menneskesyn”. Men, hvem er det egentlig, der er afstumpet?

Er det os, der tør sige sandheden, eller er det de politikere, som lukker øjne og ører af hensyn til deres egen selvtilstrækkelighed. Vedtagelsen af særloven for palæstinenserne viser, hvor langt vi er kommet ud i det grove misbrug af danskernes land. På trods af, at Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre udmærket ved, at disse palæstinensere overhovedet ikke er flygtninge, men bare velfærdsemigranter, så vedtager man loven – hvorfor? Fordi det ligger i flertallet, at man ønsker at gøre Danmark om til et samfund, hvor alle skal være velkommen ved velfærds-tag-selv-bordet.

I betragtning af, hvor entydige beviserne er for, hvordan de mange udlændinge systematisk udnytter det danske samfund gennem organiseret svindel og humbug, så er det faktisk strafbart, at det politiske flertal ikke vil reagere. Jeg anklager derfor helt åbent ”flygtningetilhængerne” for bevidst, at skade det danske samfund.

Nok har justitsministeren (Hans Engell, C, red.) lovet at komme med et lovudkast, men bliver det bare et valgoplæg? Et folketingsvalg kunne jo løse mange andre problemer for regeringen (V og C, red.)! jeg kan kun håbe, at den afgrundsdybe kløft, der er mellem befolkningens holdning og flertalspolitikernes bedreviden, vil afspejle sig i et jordskredsvalg – vi får nemlig ikke en folkeafstemning om sagen – det tør flertallet ikke.

Kim Behnke MF, Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Skibet der gik ned:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/skibet-der-gik-ned/

Læs også: Mig er politisk flygtning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/ 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 14. april 1989 / 17. årgang

Fagre nye fingeraftryksteknologi 

I disse år foregår en rivende udvikling, såvel i teknikken med at tage fingeraftryk, som på EDB- og teleområdet 

Meget hurtigt vil vi sikkert være fremme ved et samfund, hvor folk, i stedet for at identificere sig med underskrift, vitterlighedsvidner, leveattester og lignende gammeldags metoder, flere og flere steder giver deres fingeraftryk, som telefaxes til et centralbureau, der på få sekunder melder tilbage, at de modtagne fingeraftryk vedrørende den og den person.

Denne del af den fagre nye verden vil nok – for eksempel indenfor bankverdenen, tinglysningsvæsenet, fængselsvæsenet og mange andre steder – komme, som tiden bliver moden og vel meget ofte, uden at lovgivning bliver nødvendig.

Fingeraftryk

Men udviklingen bør forceres, når det drejer sig om folk, der søger opholdstilladelse i Danmark. Her bør sagen starte med et fingeraftryk, som derefter er identifikation ved de sager, der behandles hos danske offentlige myndigheder vedrørende de pågældende.

Det er jo uhyre svært at have hold på de mange fremmede, der strømmer ind i Danmark (legalt eller illegalt). Myndighederne har ikke det samme lokale personkendskab til disse fremmede, som tit optræder under skiftende navne. Ofte er der al mulig anledning til at få deres sager afgjort hurtigst muligt, da de jo hører til den gruppe, som der er størst chance for forlader landet, og da de også udgør en forholdsvis høj procentdel af dem, som tegner sig for terrorisme, narkogrossisthandel, knivstikdrab og andre topalvorlige forbrydelser.

Dertil kommer, at sproglige misforståelser undgås, når man erstatter talen med det universelle fingeraftrykssprog.

Godt samarbejde

Der dannes også et fortingligt grundlag for det samarbejde, som netop i den slags sager er så påkrævet med udenlandske, offentlige myndigheder, som også tages ved næsen af de muhamedanergrupper m.fl., som for tiden ulykkeligvis tillades at oversvømme landene i den kulturkreds, hvortil Grundtvigs fædreland hører. Man kan blot tænke på Interpols aktiviteter eller på tilfælde, hvor de samme udlændingefamilier forskaffer sig mangedobbeltforsørgelser i form af samtidig socialhjælp fra flere steder.

En yderligere sandsynliggørelse af, at dette forslag er den rette vej frem er, at Ninn-Hansen (C) ikke synes om det. Han mener, at det er synd for de stakkels fremmede. Selv om der jo ingen ulemper overhovedet er ved at afgive sit fingeraftryk.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK 

Læs også: Mig er politisk flygtning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning//

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 30 / 12. september 1986 / 14. årgang

Heiselberg, flygtningene – og sandheden

Venstres Svend Heiselberg har det ikke godt med sandheden, når det gælder snak om flygtninge og lovgivningen om samme. Det dokumenterede Pia Kjærsgaard klart i sidste uges FREMSKRIDT.

Også andre har grebet venstrepolitikernes usandheder. I en større opsats i Jyllands-Posten skriver således dr. phil. Sune Dalgård under overskriften: “Det passer ikke, Heiselberg” blandt andet:

“Folketingsmedlem for Venstre, Svend Heiselberg havde i Jyllands-Posten 20. august et indlæg om “Flygtningene – et emne i valgkampen”. Det udfordrer til nogle kommentarer.

Et rimeligt krav til politikerne, der går ind i debatten om de fremmede, må være, at de holder sig til sandheden og ikke søger at tilsløre eller ligefrem benægter deres egen eller deres partiers delagtighed i den hidtil førte politik. Enkelte regeringspolitikere dyrkede allerede sidste efterår i betænkelig grad den kunst at ride på to heste ved at deltage i kritikken af flygtningepolitikken og dens følger uden at nævne, at deres egne partier havde stemt for 1983-loven og dermed taget medansvar for den.

Svend Heiselberg går nu det skridt videre helt at benægte dette medansvar, idet han påstår: “Den danske flygtningelovgivning er som bekendt gennemtvunget mod den danske regerings vilje, og kun de skærpede asylbestemmelser, der – desværre kun med meget beskedne resultater – senere er gennemført, har fået regeringspartiernes (V, C, CD og KrF, red.) tilslutning”.

At en kendt politiker kan fremsætte denne påstand, forekommer gådefuldt. 1983-loven blev vedtaget med 155 stemmer mod 12, og alle regeringspartierne stemte for den.

Svend Heiselbergs påstand er altså forkert. Regeringspartierne, også hans eget, er fuldt medansvarlige for 1983-loven og det nationale kaos, den allerede har medført og for hver dag forstærker”.

Fremskridtspartiet

WWW.FRP.DK

Læs også: Schlüter løj for åben TV-skærm: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

Læs også: Skjoldslagene klinger hult: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/17/skjoldslagene-klinger-hult/

Læs også: De skulte tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 32 / 6. oktober 1989 / 17. årgang

Skjoldslagene klinger hult

Partiet venstre - Danmarks åh så liberale parti – har fået travlt på det sidste. Under stor bevågenhed fra medierne har partiet ladet et udvalg arbejde med fremmedpolitikken.

Udvalget har barslet, og medierne har gjort musen til en elefant. Der skal som bekendt være kommunevalg den 21. november. Og rundt omkring i kommunerne er der konstateret nogen – for at sige det mildt – frustration over den førte indvandrerpolitik. En politik som ikke mindst Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen, på Venstres landsmøde sidste år, slog sig gevaldigt på brystet over.

Venstrefolkene har dristet sig til at tilslutte sig Fremskridtspartiets politik. Også de elementer i den politik, man hidtil har stemt imod i Folketinget.

Dette udspil har skabt bestyrtelse hos ikke mindst de radikale. Hvad er nu det? Er det ikke længere kun Fremskridtspartiet, der tør kalde en spade for en spade? Er venstrevikingerne vågnet op til dåd?

Til beroligelse for de radikale blot dette: Det er de ikke. Skuden er ganske vist stævnet ud, men formålet synes blot at være lidt stemmefiskeri.

Til orientering for vælgerne blot dette: Nok så mange slag på skjoldene, der for øvrigt synes at være af blik, gør det ikke. Venstre bør bedømmes på den førte indvandringspolitik.

Skjoldslagene klinger hult.

Redaktionen

WWW.FRP.DK

Læs også: Heiselberg, flygtningene – og sandheden:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/24/heiselberg-flygtningene-og-sandheden/

Læs også: Den nationale katastrofe:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/07/den-nationale-katastrofe/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 39 / 9. november 1984 / 12. årgang

Ninn-Hansen vil intet gøre for at stoppe strømmen af “flygtninge”

Det afslørede spørgsmål fra gruppeformand, Helge Dohrmann, i Folketinget forleden

Den konservative justitsminister, Erik Ninn-Hansen, agter intet at foretage sig i forsøg på at få stoppet den stadig voksende strøm af udlændinge, der efter i udlandet at have købt sig til færdigpakkede “flugt-rejser” til Lykkeland – Danmark – møder op ved grænsen og forventer at blive fyrsteligt beværtet. Det oplyste ministeren i Folketingets spørgetid forleden.

Det var Fremskridtspartiets Helge Dohrmann, der havde stillet justitsministeren spørgsmålet: “Hvad agter ministeren at gøre, for at flygtningen, der påtænker at rejse til Danmark, kommer ud af den vildfarelse, at man her i landet som flygtning får over 11.000 kr. om måneden i lommepenge, et hus at bo i, og adgang til uddannelse?”.

Svenske annoncer
I sine begrundelser henviste Helge Dohrmann blandt andet til de oplysninger FREMSKRIDT bragte i sidste uge, hvoraf det fremgik, at navnlig iranske sælgere af færdigpakkede “flugt-rejser” gennem DDR til Danmark, som salgsargument henviser til, at i Danmark vil en flygtning blive tilbudt 1000 dollars om måneden i lommepenge, få et hus at bo i og omgående kunne påbegynde en uddannelse, eventuelt studere på universitetet.

Helge Dohrmann henviste også til, at den svenske socialdemokratiske regering, for at mane lignende falske oplysninger om “Eventyrlandet Sverige” i jorden, havde set sig nødsaget til at indrykke store dementiannoncer i aviser i blandt andet Libanon. Og at det initiativ havde mindsket flygtningestrømmen.

Men den danske konservative justitsminister har altså hverken annonceplaner eller nogen som helst andre planer, som kan befri Danmark for den voksende tilstrømning af udlændinge, der under påberåbelse af flygtningestatus kræver politisk asyl i landet. Med hvad deraf følger.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Magthaverne er smarte til tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/14/magthaverne-er-smarte-til-tal/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 15. februar 1985 / 13. årgang

Vær ikke blåøjet overfor musliminvasionen der hærger Dannevang

Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændig som dommen i 1633 over Gallilei. Erfaringerne med fremmedarbejderne burde opfordre til forsigtighed med de såkaldte flygtninge – fortroppen for Koranen og dens bud om hellig krig, advarer Mogens Glistrup i denne artikel

Asylansøgninger fra dem, der kalder sig flygtninge, rejser juridisk to problemer.

A.
Hvordan defineres en flygtning? En person, som erklærer ikke at kunne leve under et vist politisk system, og som måske endda har smuglet sig ud af sit fædreland, kommer i kraft af selve asylsagen i et sådant modsætningsforhold til hjemlandets regime, at det kan være forbundet med fysisk og psykisk risiko at sende vedkommende hjem dertil, hvor han er statsborger.

B.
Når man har defineret, hvad en flygtning er, bliver asylansøgerens opgave blot at indrette sine oplysninger efter det begreb, som flygtningenævnet arbejder efter. Ingen kan jo bevismæssigt efterprøve, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, hvad ansøgeren fortæller. Man kan ikke få loyal bistand fra hjemlandets myndigheder, og det er ganske naturligt, at ansøgeren ikke har kunnet medbringe dokumentation for sine påstande. Ingen kan modbevise mandens påstand om, at han ikke tør vende hjem eller med nogen rimelig sikkerhed spå om, hvordan hjemlandet vil behandle ham. åbent eller i det skjulte. Straks ved tilbagekomsten eller efter nogen tid.

Ad A og B:
Disse to betragtningssæt bider sig selv i halen, så selve det, at man er asylansøger, er selvbærende til, at man også er asylberettiget.

Sætter man sig virkelig ind i problemstillingen, indser man let det aldeles tåbelige og naive i de andre folketingspartiers gelasne opvartning af de asiater, som nu oversvømmer Danmark. Hvis ikke vælgerne styrker Fremskridtspartiet, kan det meget let være fortroppen for Koranens forlangende om, at muhammedanerne gennem hellig krig skal undertvinge de vantro. Selv om Riemann af domstolene blev straffet herfor, er det jo bl.a. en statistisk kendsgerning, at Asienfolkeslagene formerer sig langt stærkere end danskerne.

Justitsmordet på Riemann var lige så uanstændigt som dommen af 22. juni 1633 over Gallilei for at påstå, at jorden er rund og ikke pandekageflad.

Deres Mekka
Det er nærmest blasfemisk at sammenligne Islams rejsebureau-aktivitet nu-om-dage med danskerflugterne i 1940`erne.

Hverken danske jøder eller modstandsfolk flygtede rundt om den halve jordklode. De måtte tage det første, det bedste land på den anden side af Øresund. Hvor Iranere og Ceylonesere ikke nøjes med lige at sætte over de smalle bugter, som skiller dem fra lande, der kunne være deres Mekka, hvis de blot ville flygte. Sverige tog imod folk fra samme kulturkreds i årene op til 1945. Mennesker, som kun ville være hinsidan rent midlertidigt og først og sidst var engagerede i deres hjemlands kamp for at blive af med den nazistiske besættelsesmagt.

Nutidens muslim-invasion af Danmark er folk, som uden komplekser sætter sig fast ved det danske spisebord for at blive her i generationer ud i fremtiden, og som kalder sig indvandrere. Erfaringen med fremmedarbejdere skulle opfordre os til forsigtighed med nu at være lige så blåøjede overfor de såkaldte flygtninge, der nu hærger Dannevang.

Magter det ikke
Det er enormt overfladiske personer, der oversvømmer medierne med deres påstande om, at det rige Danmark skal hjælpe folk i nød. Dels er Danmark ikke rigt land, men lader som om det ved gældsætnings-narkomani. Dels magter lilleput-Danmark nu engang ikke at afbøde blot en milliontedel af de ulykker og uretfærdigheder, som indtræffer jorden rundt. Vi gør både omverdenen og os selv den største tjeneste ved at koncentrere os om at bringe orden i vort eget hus og ikke føle os selv som så kolossalt overgode, at vi kan hjælpe alle de andre.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Skibet der gik ned:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/skibet-der-gik-ned/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 29 / 5. september 1986 / 14. årgang

Landets børn skal æde landets brød

Overskriften til denne artikel er hentet fra Høegh-Guldbergs ord, da man i 1776 efter Struenses fald, lukkede for tilstrømningen sydfra

Er “flygtninge” ikke nyttige borgere? Man tjener jo penge på dem. Jo, på samme måde, som hærværksmænd er nyttige, for dem tjener folk jo også penge på.

Når en hærværksmand knalder en spejlglasrude, kommer der gang i fortjenesterne. Glarmesteren kommer i arbejde. Han for 3.000 kr. for en ny rude. Han får råd til at gå til skrædderen, der får 3.000 kr. for et nyt sæt tøj. Skrædderen ønsker at købe en ny radio og radiomanden får 3.000 kr. o.s.v. Pengene strømmer fra mand til mand.

På akkurat samme måde går det med “flygtningene”; men bagsiden fortæller noget andet. Hærværkmandens pårørende må betale de 3.000 kr. ruden koster og må renoncere på både nyt tøj og ny radio. Her bliver lavvande i kassen.

Med hensyn til “flygtningene” betaler skatteyderne. Der flyttes købeevne fra danskerne til de selvbudne “tilflyttere”. Fortjeneste er der absolut intet af, – tværtimod.

På skatteydernes bekostning

Indvandrerne er for en væsentlig del arbejdsløse og lever på det danske socialvæsens bekostning, altså for skatteydernes penge. Disse skatteydere må i tilsvarende grad renoncere på de goder, som de ønsker og retmæssigt burde have.

Andre indvandrere tager arbejde fra danskerne. Se blot de mange spisesteder og småforretninger, der drives af indvandrerne eller på taxabilerne, der for en stor del er erobret af “fremmede”. Mange af de tjente penge – eller sociale ydelser – føres ud af landet og belaster handelsbalancen.

Vi skal spare, siger politikerne, og sygehuse nedlægges eller udsultes med nedlagte intensivafdelinger og mangel på effektivt apparatur. Også arbejdspladser nedlægges, fordi vi ikke længere har råd til at give dem rimelige arbejdsbetingelser.

Pengene går til “tilflyttere”, der “flygter” hertil, eller simpelthen eksporteres fra sydlige områder, der på en bekvem og smart måde slipper af med sociale tilfælde og problematiske borgere.

Danskerne svigtes

I samme omfang som alt dette finder sted, svigtes det danske folk. Vort lille land er uegnet til den massive indvandring, der foregår. Fremmed kultur og fremmede skikke lytter vi gerne til og vil gerne lære af, men påtrængenhed er ubehagelig og vækker til modstand.

Hvad gør vi så? Vi bør, før det er for sent, undersøge, hvorledes problemerne løses i andre lande og her kan vi lære en del af svenskerne, der har haft en uhyggelig stor indvandring.

I Sverige har man oprettet en forening eller organisation under mottoer ” Bevar Sverige svensk” og af den kan vi lære en del. “Bevar Sverige svensk” (B.S.S.) har kontakter til Tyskland, England og Frankrig, der arbejder med lignende problemer. I Norge, hvor indvandringen er voksende, er en organiseret modstand på samme måde under opbygning.

B.S.S. kræver:

1. At indvandringen skal begrænses til seriøse indvandrere.
2. At Sverige kun tager imod flygtninge, der er etnisk beslægtede med nordiske folk.
3. At repatriering af indvandrere fra etnisk og kulturelt afvigende lande opmuntres og understøttes.
4. At det internationale samarbejde på disse områder styrkes

For at undgå misforståelser fremhæves det, at nynazister, “grønjakker” og “skinheads” udelukkes fra “flygtninge”-arbejdet.

Intet fordægtigt

Det er intet fordægtigt ved at se med bekymring på den “besættelse”, der for tiden foregår i Danmark.

Problemet er ikke alene nationalt, – det er også moralsk og økonomisk. Vi kan ikke være bekendt at modtage alle disse tusinder “”fremmede”" når vi hverken kan huse eller beskæftige dem. Ørkesløs ledighed i sammenstuvede områder virker demoraliserende og i længden mentalt ødelæggende. Selvom man stiller lejligheder, villaer og hoteller til rådighed, og føder “flygtningene” som bistandsklienter, er og bliver det en uholdbar nødløsning.

Økonomisk sætter det skel og misstemning mellem de selvbudne “tilflyttere” og danske skatteborgere, når danskerne må spænde livremmen ind, medens de “fremmede” lever som gratister.

Vi har hårdt brug for skattekronerne til egne opgaver, og det er ikke mærkeligt, at der ses skævt til “flygtningene”.

Boligbyggeriet går i stå og institutioner lukker på grund af økonomiske vanskeligheder. De uholdbare forhold ses ikke mindst på udlandsgælden, der er steget til 1/4 billion (250.000.000.000 kr.).

Katastrofen er over os

Indtil vi kan komme af med “flygtningene” igen, bliver det nødvendigt at samle dem i flygtningelejre, hvor de for beskedne midler kan ordne deres egne sager. Akkurat som vi gjorde det med efterkrigstidens flygtningestrøm, og som vesttyskerne gør det i dag. Tyskerne siger nu stop. Hvor mon “flygtningene” så vil rejse hen? – Katastrofen er over os!

Vi bør ikke passivt se på, at vores flygtningepolitik og indvandring styres af “flygtninge” selv og af andres interesser.

A. Th. Riemann

www.frp.dk

Læs også: Billigt spil for galleriet:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/03/billigt-spil-for-galleriet/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 9. januar 1981 / 9. årgang

Hvem bestemmer, hvad der skal undgå vores opmærksomhed?

Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed i dette land – men det kan af og til være vanskeligt at komme igennem med samme ytringsfrihed – ikke mindst når det drejer sig om Danmarks Radio og Tv.

Jeg er derfor Wencke Hansen stor tak skyldig, fordi du via Radiorådet arbejder med det af mig stillede spørgsmål – Hvad sagde man om Glistrup i ”Indvandrernes time” på P2 den 24. august kl. 10:05. Jeg havde ved et tilfælde radioen gående den nævnte dag og hørte den danske indleder af udsendelsen udtale sig om, ”At man i fremmedarbejder-kredse var meget utilfreds med Glistrups udtalelser om fremmedarbejderpolitikken i dette land” – derefter hørte jeg Glistrups navn nævnt en masse gange, men da jeg ikke taler urdu eller serbokroatisk kunne jeg af gode grunde ikke forstå, hvad der blev sagt. Da jeg som fri borger i dette land ikke ønsker, at der via Danmarks Radio bliver sagt diskriminerende udtalelser om bl.a. Glistrup – eller eventuelt aftalt en revolution hen over vore hoveder, indtalte jeg omgående en klage på Ritzaus bånd, sendte læserbreve til BT og Jyllands-Posten og anmodede om taletid i Radio Syd (hvilket jeg har haft mange gange) – men intet lykkedes.

Danmarks Radio meddelte mig, at jeg ikke kunne få en oversættelse p.g.a. ophavsretten. BT returnerede brevet, idet de mente, at jeg ville bruge det til personlig PR., og siden har Wencke Hansen haft sit besvær i Radiorådet. For øjeblikket ser det ud, som om ingen ved, hvad der blev sagt – og så er der da først grund til at være yderst opmærksomme.

Elisabeth Bardino

WWW.FRP.DK

Læs også: Attentat mod ytringsfriheden:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/04/attentat-mod-ytringsfriheden/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 20 / 3. juni 1988 / 16. årgang

Hvorfor statsborgerskab når…?

Som så ofte før erfares ting ved rene tilfældigheder. Således også for professor dr. jur. Ole Hasselbalch, som ved et tilfælde fik Lovtidende B i hænderne som bl.a. indeholder navne på personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab.

Normalt fylder svenskerne og andet godtfolk navnelisterne. Men i dette tilfælde var det ganske anderledes. Ud af 544 tilhørte 204 denne kategori. Resten var hovedsageligt marokkanere og pakistanere som betingelsesløst havde fået dansk statsborgerskab. I tiåret 1976-87 havde små to tusinde fra disse eksotiske lande opnået statsborgerskab – og tendensen er støt stigende.
Professoren kommer med bl.a. disse betragtninger i midtpunkt i Jyllands-Posten efter at have gjort sin “opdagelse”: “Når opnåelse af statsborgerskab er en så vigtig ting, at der ligefrem skal en lov til for at få det, så må man vel også gå ud fra, at de, der laver denne lov, holder øje med de tendenser, som aftegner sig i denne lovgivning. Men gør de det?

Kan det virkelig være rigtigt, at der i en periode med arbejdsløshed og dramatisk voksende økonomiske vanskeligheder for landet uddeles statsborgerskaber til store persongrupper, som tydeligvis aldrig kan være kommet her ved tilfældigheder endsige som flygtninge? Kan det virkelig være rigtigt, at man blot ved simpelt hen at komme her og være her kan kvalificere sig til statsborgerskab? Og kan det være rigtigt, at de, der endnu ikke er statsborgere, bare kan blive her, selv om der er arbejdsløshed?

Ved opslag i Karnovs Lovsamling lader der sig hurtigt finde i al fald en delvis besvarelse af disse spørgsmål. Ifølge reglerne om meddelelse af indfødsret er der således en vis automatik i uddelingen af dansk statsborgerskab. Denne er udmøntet i et cirkulære, hvoraf det fremgår, at statsborgerskab normalt vil kunne opnås efter syv års ophold – dog kortere, hvis man erhverver en dansk ægtefælle eller en flygtning. For børn og ældre gælder andre regler. Men altså normalt syv år. Det fremgår også af Karnov, at ret til deltagelse i kommunevalg opnås allerede efter tre års ophold i landet.

Det er indlysende, at sådanne regler kan være fornuftige nok, når det drejer sig om at få et menneskeligt samvirke til at fungere under omstændigheder, hvor der finder tilfældig udveksling af mennesker sted mellem nationerne. Det vil i almindelighed være urimeligt at fastholde personer i en anden national tilhørighed end den de har indlevet sig i.

Men det er lige så klart, at i en situation, hvor der er opnået et enormt befolkningstryk i visse dele af verden, er en praksis, som tillader uddeling af andele i et land til personer, der blot har haft held til at opholde sig der længe nok, ødelæggende for dette land.

Jeg spørger derfor nu lige ud de, der har og har haft ansvaret for udviklingen på dette område: Hvad er meningen? Har i taget højde for, at der er ved at opstå et helt andet billede på indvandrerområdet end det, som tegnede sig, dengang indfødsreglerne blev skabt?

Repræsenterer det nummer af Lovtidende, jeg henviste til, blot en sanseløs videreførelse af en praksis, som for længst har mistet sin begrundelse?

Hvad er i det hele taget meningen med at fastholde et stort antal gæstearbejdere her i landet i årtier efter, at begrundelsen for deres tilstedeværelse er faldet væk?

Hvordan kan antallet af udlændinge fra fjerne lande, som opholder sig her på denne basis, oven i købet vokse trods voksende arbejdsløshed i Danmark?

JL

WWW.FRP.DK

Læs også: Underlig flygtningepolitik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/14/underlig-flygtningepolitik/

Læs også: Flygtningepolitik og barsk logik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/06/flygtningepolitik-og-barsk-logik/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3-4 / Marts-april 2001 / Årgang 2001

Hulkehistorie starter Socialdemokratiets valgkamp

Vi ser det jævnligt. Palæstinenserne i Blågård Kirke, der var så forfulgte, at de ikke turde vende hjem, fik hele pressen til at hulke så Folketinget vedtog en særlov, der gav dem opholdstilladelse. Samtidig tog flere af dem på ferie i hjemlandet mens de hulkede af grin!

Mediepaver
Så var der Sitra, den tamilske pige, der fortalte pressen en masse løgnhistorier, som Udlændingestyrelsen p.g.a. tavshedpligten ikke kunne dementere. Hun fik også mediepaverne med sig og alle godhedsindustriens linselus stillede villigt op, med forargede miner. Da hun blev hjemsendt skete der hende naturligvis ingenting, og det kom frem, hvor meget løgn, der havde været i hendes historier.

Nu er den der igen! En rigtig hulkehistorie om en tamilsk kvinde, der udvises og gode pressebilleder da hun rejser af sted med sit lille barn. Hvis hun virkelig havde troet på, at hun var i fare i hjemlandet, havde hun vel ladet barnet blive i Danmark.

Profileringsivrig indenrigsminister
Historien er samtidig skræddersyet til at profilere indenrigsminister, Karen Jespersen (A), så de utilfredse socialdemokrater kan narres til at tro, at hun vil gøre noget for at bremse fremmedinvasionen. Desværre er det ikke tilfældet. Hele denne sag betyder blot, at de danske skatteydere først betaler flybilletten hjem for den tamilske kvinde og derefter betaler en ny flybillet til Danmark om tre måneder når hun familiesammenføres, ligesom de 11.000 andre, der hvert år familiesammenføres uden pressedækning. Så har hun haft tre måneders betalt ferie i hjemlandet og familien har fået set den lille. Sådan kan man altså snyde systemet efter at have fået 15 afslag på asyl og have opholdt sig ulovligt i Danmark i et år.

Vi kan også læse i medierne, med meget mindre bogstaver, at der sidste år var 1.400 der efter at have fået afslag på asyl ventede på, at blive sendt hjem. Det tal er nu faldet til under 1.000. Ikke fordi nogen er sendt hjem men fordi de alligevel har fået opholdstilladelse.

De eneste der har grund til at hulke er skatteyderne.

Henrik Søndergård

WWW.FRP.DK

Læs også: Særloven for palæstinenserne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/05/17/s%c3%a6rloven-for-pal%c3%a6stinenserne/

Læs også: Mange flygtninge opfylder ikke loven for at opnå asyl: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mange-flygtninge-opfylder-ikke-loven-for-at-opna-asyl/

Må citeres med fuld kildeangivelse: 

Fremskridt nr. 43 / 6. december 1985 / 13. årgang

Forslag til en ny udlændingelov

Udlændingelovgivningen er udartet til et morads af paragraffer. Tiden er inde til at skære igennem virvarret og forenkle til én eneste regel: “Politiet kan bestemme, at en person uden dansk indfødsret ikke skal have ret til ophold i Danmark”.

Folk med tilbøjelighed til at se rødt vil råbe op om fremmedhad. Men forslaget siger jo intetsomhelst om, hvor mange udlændinge der kommer til at bo her i landet. Det må bero på hensigtsmæssigheds-bedømmelser. Og de vil skifte fra tid til anden. For den realitetsbevidste er det totalt umuligt på forhånd at skildre dem på fornuftig vis i detaljemættede lovspændetrøjer.

Folkeretlig forpligtelser
Naturligvis skal Danmarks folkeretlige forpligtelser respekteres ved administrationen af, hvilke udlændinge, der afvises ved de danske grænser og af hvem, der udvises fra landet. Det gælder blandt andet det fælles-nordiske arbejdsmarked og den fri bevægelighed inden for EF. Sålænge vi forbliver inden for FN`s flygtningekonvention, må den også følges. Men den skal vi nu nok se at komme ud af. Jo før des bedre.

Fremmedlovsager skal afgøres først og fremmest ud af politiske – ikke retslige – overvejelser. Det er derfor forkert, at nugældende lov giver beføjelser til domstole og domstolslignende organer (som Flygtningenævnet).

Indenfor administrationen er politiet – der jo har forgreninger overalt i landet – den myndighed, som traditionelt beskæftiger sig med disse områder, og som nok er bedst egnet. Arbejdet går jo i vidt omfang ud på at afdække faktiske forhold gennem afhøringer og anden efterforskning.

Øverste myndighed
Det betyder igen, at øverste myndighed er justitsministeren. Også på dette område er han naturligvis undergivet Folketinget, hvorfor dette – i praksis vel ofte dets retsudvalg – sikkert også i fremtiden bliver reelt afgørende i mere intrikate (vanskelige) sager. Fremmedlovgivningen er under alle omstændigheder, så langt øjet kan stirre frem, et sprængstoffyldt politisk emne, så folketingsflertallet vil givet gribe ind lige meget, hvordan loven udformes.

Når lovforslaget undtager personer med dansk indfødsret, er det en folkeretlig nødvendighed. Men det kan nok opfordre til større forsigtighed med at uddele dansk statsborgerskab så rundhåndet, som Folketinget nu gør. Allerede efter syv års ophold i Danmark imødekommes ansøgninger på stribe. Også til folk med hjemstavne fjernt fra Danmark.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Indfødsretsskandalen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/10/indf%c3%b8dsretsskandalen/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 43 / 6. december 1985 / 13. årgang

Det hjælpsomme Øst-tyskland

Politiken beretter følgende formentlig ret typiske historie:

“Kekule Asgari er 20 år og læste medicin på universitetet i Teheran indtil efteråret 1984. Han kunne ikke udholde revolutionens idé og følte, at den var ét stort tilbageskridt. Han frygtede for den dag, han ville blive indkaldt for at skulle slås i den hellige krig mod Irak.

- Jeg tog bussen til en lille landsby nær grænsen til Tyrkiet. Jeg gik ind på en restaurant, hvor nogle tyrkere sad med en iraner. Jeg gik lige hen til dem og sagde: Jeg vil gerne flygte fra Iran, kan i hjælpe mig? Heldigvis sagde de ja med det samme, og nævnte prisen: 200.000 Toman (svarer til 240.000 danske kroner).

- Ventetiden var lang. En måned tilbragte jeg i landsbyen, mens jeg ventede på alle forberedelserne var i orden. Min bror kom og lagde alle sine sparepenge på bordet og førte forhandling med smuglerne. En nat gik vi over bjergene. Jeg forsøgte at rejse gennem Bulgarien til Jugoslavien, for at komme til et europæisk land, men de bulgarske toldere stoppede mig og sendte mig tilbage til Tyrkiet, fordi mit pas var falsk. Der mødte jeg en iraner som fortalte, at der var en mulighed for at rejse til Danmark over Østtyskland, Så jeg gik til den østtyske ambassade og fik transsitvisum, selv om de godt vidste, mit pas var falsk. Fra Østtyskland tog jeg toget til Danmark sammen med andre flygtninge”.

Rodløs
En anden iraners historie fortælles i Kristeligt Dagblad: “Ahmad flygtede over bjergene til Tyrkiet. Sammen med andre iranske flygtninge blev han kørt til Istanbul, hvor han kunne blive, indtil han fik et pas og tilladelse til at rejse ind i Østtyskland. Efter to måneder i Tyrkiet fik han et transitvisum i Østtyskland. Fra Østtyskland rejste han til Danmark.

Ahmad er kunstmaler, og senere vil han gerne på kunstakademi.

- Hvis det bliver muligt, vil jeg gerne tilbage til Iran igen, men hvis jeg kommer tilbage, er jeg bange for, at jeg vil savne Danmark. Jeg er bange for, at jeg er blevet rodløs”.

Artiklerne stammer fra Politiken og Kristeligt Dagblad

WWW.FRP.DK

Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Læs også: Vi løbes over ende: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/19/vi-l%c3%b8bes-over-ende/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6 / Juni 1996 / 24. årgang

Det er svært at spå, også om racisme

I et af vores største dagblade kunne man forleden læse om vor skoleungdom og global generationskampagnen mod racisme.

Hvorfor mon? Vi har ikke racisme i Danmark! Der er tale om et rollespil med opgavekort, eksempelvis nr. 28, hvor man skal svare på, om en sort pusher skal straffes hårdere end en hvid person. Den slags er næsten ikke til at bære. Iøvrigt må man vist ikke bruge ordet sort i sådan en sammenhæng!

Som et foreløbigt resultat, fortælles om elever der har ændret mening om f.eks. indvandreres påklædning.

En hr. Khuran Shehzad skal angiveligt styre og tilrettelægge dette racismespil, der skal udsendes til 2.500 skoler her i landet.

Et andet resultat er, at eleverne under arbejdet med racismespillet, har lavet en jantelov! Eller rettere, har lavet janteloven om. Denne nye kaldes så “Den Racistiske Jantelov”. Hvor billigt. Når man benytter én af vore litteraturskatte på en sådan måde, er det en kraftig understregning af egne manglende evner, og viser iøvrigt et lavt niveau.

Jeg kan af artiklen forstå at hr. Khuran Shehzad, menes at have indsigt i problemer om racisme, og han spår, at den vil få et stort omfang her i Danmark. Hr. Khuran Shehzad bør nok læse vor Storm P..og vi andre kan glæde os over at langt de fleste af vore unge, ikke er så lette at manipulere med.

H. Ramsing

WWW.FRP.DK

Læs også: Anker´s glashus: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/12/ankers%c2%b4-glashus/

Læs også: Fremmedvold: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/08/fremmedvold/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 24 / 7. august 1987 / 15. årgang

De fremmede i landet

Mere end 3,5 milliarder mennesker lever under vilkår, hvor de vil anse det for et mægtigt spring fremad for dem selv og deres efterkommere, om de kunne opnå bopæl i et samfund, der tillader sig et sådan overflodsforbrug som det nuværende danske.

Derfor er det pinende nødvendigt, at vi holder de danske grænser lukkede for invasionen udefra. Giver vi først los, som det bl.a. Skete ved Ninn-Hansen (C) lov fra juni 1983, kan udviklingen på ganske kort tid blive så kraftig, at vi derefter ikke kan styre den. Følgelig må vi sætte ind i tide. Den, som ikke vil dige, må vige.

Men den enkelte dansker skal selvsagt for egen bekostning være velkommen til at invitere så at sige hvem som helst til at bo hos sig. Idet hele taget skal man ikke angribe folks adgang til selv at råde over deres egne penge. Heller ikke til ulandshjælp. Hvad enten denne så tager sigte på at hjælpe de fremmede under ophold inden for eller uden for Danmarks grænser. Derimod må alt dette stort set afvises som opgaver for den offentlige sektor. Folketinget skal ikke tvinge en masse skatteborgere til – mod deres vilje – at yde ufrivillige bidrag via skattekronerne til formål, som de er mere eller mindre dybt uenige i.

Dertil kommer, at den vigtigste opgave i dagens Danmark er at halvere de offentlige udgifter. Kun derigennem kan skatterne sænkes tilstrækkeligt til, at gældsætningen kan stoppes, og den opståede gæld kan tilbagebetales. Det kan nemlig kun ske gennem produktion i de udenlandskonkurrende erhverv. Derfor må denne produktions muligheder og størrelse forøges enormt. Ved at de ikke strengt nødvendige, der nu er i den offentlige sektor, overflyttes til eksport m.v.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Sommerens agurker: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/06/sommerens-agurker/

Læs også: Magthaverne er smarte til tal:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/14/magthaverne-er-smarte-til-tal/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / Marts 1994 / 23. årgang

Arabisk invasion

Hvor mange milliarder kroner koster de fremmede gæster danske statsborgere?

Hvem er interesserede i at fortælle om kulturberigelsen fra de fremmede? Det er formodentlig de partier, der er interesserede i flere fremmede med indfødsret og i deres stemmer.

Huguenotter, svenske lønarbejdere lærte selv dansk. Kartoffeltyskerne ydede et hårdt arbejde og hjalp med at dyrke heden op. Polske roearbejdere forsørgede ligeledes sig selv. Disse tre grupper fremmede lå ingen til byrde, men ydede en stor indsats.

Danskerne tænker med rette på egne arbejdsløse, unge uden uddannelse og hjælpeløse gamle. Fremmede unge mænd skal rejse hjem og selv bringe orden i deres land, ellers kommer tanken om slaget ved Wien 1453 og arabernes forsøg på indtrængen i erindring. Er der arabisk invasion nu? I så fald må den standses.

R. B. Hansen

WWW.FRP.DK

Læs også: De skjulte tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/

Læs også: Magthaverne er smarte til tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/14/magthaverne-er-smarte-til-tal/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / Januar 1999 / 27. årgang

Oprør imod magthaverne

Allerede i 70´erne var det tydeligt, at vi var på vej imod afgrunden. I 80´erne fik vi rettet op på økonomien ved bl.a. at fjerne den automatiske dyrtidsregulering og indførte realrenteafgiften. Men vi fik ikke ændret på den afgørende faktor, omlægning af den offentlige sektor v.h.a. privatisering af offentlige virksomheder og skattelettelser. Den borgerlige regering talte om strukturændringer men turde ikke gennemføre dem. I dag er det umuligt generelt at hæve den skattefrie bundgrænse uden at fyre 2/3 af de offentligt ansatte. Antallet af offentligt ansatte er steget fra 70´erne til 90´erne med mere end 500.000. Dertil kommer, at vi har importeret lige så mange fremmede statsborgere til offentlig forsørgelse.

Derfor kan det ikke undre, at det betyder ringere offentlig service og højere skatter for befolkningen. Vismændenes forslag om et beskæftigelsesfradrag på ca. 16.000 kr. pr. arbejdsløs, der kommer i arbejde, er sympatisk men nytteløst. Arbejdsopgaverne i den offentlige sektor skal privatiseres, så de bliver underlagt udbud og efterspørgsel. I takt hermed skal der gives skattelettelser ved at hæve den skattefri bundgrænse, så prisen på arbejde ikke stiger, og borgerne selv kan betale for en række serviceydelser.

Det er tvivlsomt, om sådanne ændringer kan gennemføres ad frivillighedens vej, fordi de offentligt ansatte og alle dem, der lever af at have et sugerør mede i de offentlige kasser ikke frivilligt afgiver deres privilegier.

Der er jo en række fonde, der kan tømmes, før vi kommer til et økonomisk sammenbrud. Vi kan også fortsætte med sociale forringelser for de svageste grupper i samfundet. En fortsat udvidelse af den offentlige sektor og et stigende skattetryk vil forstærke nedturen.

Det kan være en af bevæggrundene for, at de “ansvarlige” politikere gerne vil have dannet den politiske Union, EU, så alle ubehagelige beslutninger kan tages i Bruxelles og Frankfurt.

Som vi kender det fra USA, vil de fattige blive fattigere og de rige rigere. Med alle de importerede problembørn vil vi virkelig få et polariseret samfund.

Der er tid endnu til at rette op på skævhederne, men det kræver endnu et oprør imod magthaverne, som vi havde i 70´erne, men med den forskel, at det nyttede noget denne gang.

Ole Maisted

www.frp.dk  

Læs også: Fremskridtspartiet advarer altid i tide:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/05/fremskridtspartiet-advarer-altid-i-tide/

Læs også: Nu går våren gennem Danmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/

Læs også: Udnyt chancen – kast åget bort:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/23/udnyt-chancen-kast-aget-bort/