Det Radikale Venstres handicappolitiks målgruppe er alle borgere med handicap i kommunen. Børn, unge og voksne med forskellige funktionsnedsættelser, livssituationer og behov. Derfor må opgaveløsningen være præget af alsidighed, fleksibilitet og respekt for den enkeltes ønsker og behov.

At have et handicap medfører ofte begrænsninger i mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. I handicappolitikken sætter vi fokus på ligestilling og ligebehandling og på at mobilisere ressourcerne hos den enkelte borger. Det sker ved at formulere mål indenfor en række indsatsområder, der alle har stor betydning for udviklingsmuligheder og livskvalitet for borgere med handicap. Målene skal realiseres inden for 5-10 år.

I den forbindelse vil vi være bevidste om de mulige ændringer i dansk handicappolitik, som følger af FNs handicapkonvention. Danmark og en lang række andre lande har underskrevet konventionen. Den pålægger landene at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med handicap, og kan få stor betydning for dansk ret.

Det Radikale Venstre har prioriteret handicapområdet højt i mange år. Med en samlet handicappolitik skal vi sikre, at vi også fremover skaber gode muligheder for borgere med handicap.

» Se film her….!
» Se præsentation her….!

At være lillesøster eller storebror til en kronisk syg søskende er en udfordring. Alle børn samarbejder og tilpasser sig den familie, de er havnet i. Det er vigtigt, at den raske søskende ses og anerkendes.

Familieterapeut Jesper Juul har i sin bog “Familier med kronisk syge børn” samlet indtryk af, hvad søskende til kronisk syge børn tumler med. Disse indtryk fortæller om søskende, der samarbejder, sætter sig selv i anden række, børn der mangler tid og opmærksomhed fra deres forældre, og børn der føler skyld og ensomhed.

Søskende til kronisk syge børn kan vise deres behov for kontakt ved at være “krævende, frække eller besværlige”. Derfor er det vigtigt, at man som forældre ser disse signaler og anerkender, at den raske søskende har de samme behov som andre børn. Det gøres ved, at forældrene sætter pris på det raske barns ansvarlighed og værdifulde bidrag til familien. Den raske søskende skal støttes og opfordres til at deltage i sport, klubber og leg, ligesom alle andre børn, og forældrene bør afsætte tid alene sammen med den raske søskende. Alle børn, raske som syge, nyder alenetid sammen med mor eller far.

Dette er fra hjemmesiden, DR 1 linker til i bunden af den bekrivelse, de giver for aftenens program, som i øvrigt genudsendes på fredag, den 20. februar kl. 20.00…

Programmet handler om, hvordan det føles at have en handicappet bror eller søster.

Før du læser videre… så må du love mig at have et åbent hjerte .. for det jeg skriver, bliver kontroversielt.. måske endda tabu.. og ganske sikkert grænseoverskridende for nogle. Men ikke desto mindre, så må jeg bare have luft nu.

Det første der slog mig, var, hvor belastede de “normale” søskende er af den handicappede bror eller søster, hvor oversete de er. Selvom de siger, de ikke vil bytte, at de elsker den søsken, som er handicappet, så siger deres adfærd noget andet. Der.. har de… i deres adfærd …allerede sagt fra. Nemlig ved at blive kede af det, besværlige i skolen, bagud i skolen, indelukkede, fulde af skyldfølelse og deprimerede…. angste… nøjagtig samme følelser som forældrene til den handicappede søsken tumler med. En pige var endda bange for sin søster, mongol, som slog hende.

DET ER IKKE I ORDEN ! Et barn, som tager så mange af forældrenes kræfter og ressourcer, at de omsorgssvigter det raske barn/børn, og/eller et barn, som andre søskende er bange for, skal ikke være hjemme. Så er den skid ikke længere, uanset, hvad forældrene så end siger ! For det er åbenlyst, at de ikke magter ansvaret for de “raske” børn i familien, fordi det handicappede barn fylder så meget. Hvis de magtede det, ville de normale børn ikke have problemer.. og det havde alle de børn, vi så i udsendelsen.. uden undtagelse !

Forældrene kan ikke se, de gør noget forkert. De er så optagede af at tage sig af det handicappede barn, så deres egen skyldfølelse, sorg og angst kan dulmes, at de glemmer deres raske barn/børn. De fortaber sig i opgaven som handicapforælder, de “ofrer” sig på handi-forælder-alteret… 

De kræfter, man ofrer der, kommer ikke igen. Der kommer heller ingen og siger tak.

Der er så meget fornægtelse, sorg og vrede forbundet med dette emne, så meget tabu fra samfundet, familie, forældre etc. at man næsten ikke tør sige noget forkert om de her fantastiske forældre (jeg er selv en af dem), for så er man da et slemt menneske… Men lyt… og hør lidt på de børn, som det her går ud over….

Og nej, kære medsøster og medbror, I bliver ikke bedre forældre af at passe jeres dybt handicappede barn selv. I sviger jer selv, jeres normale børn og hinanden! Færdig på arbejde. Det er så forsvindende få, jeg har set være i stand til at tackle denne opgave, at det kan tælles på een hånd. Og jeg har mødt mange efterhånden. Og rigtig mange bliver skilt… desværre!

Jeg må også, når jeg ser sådan en udsendelse som den ovenfor, virkelig tænke meget på en bog, jeg læste for et stykke tid siden om det at være handi-forælder … og være “med-afhængig”.. co-alkoholiker-syndrom…. Og ja.. jeg må give manden, der skrev bogen ret… At man vælger rollen som den “medafhængige forælder”, fordi den giver identitet, fylder livet ud, så man ikke behøver at tage vare på sig selv og sine egne behov. Man ser kun det handicappede barn, og glemmer alt andet… En rigtig god anmeldelse af bogen kan du læse her.

Jeg er af den overbevisning, at rigtig mange multihandicappede børn ikke skal bo hjemme fra det fyldte 7. eller 8. år. Så kan forældrene nemlig ikke mere ! Og hele familien lider under barnets tilstedeværelse i hjemmet. Det giver fra da af kun problemer og tærer på forældrenes ressourcer, i så stor grad, at de før eller siden brænder sammen. Og hvem har glæde af det.. Ingen… slet ingen.. !

Jeg kan tillade mig at være kritisk, for jeg har selv været lige der, hvor jeg var så dybt “medafhængig” og handimor-offer, at det gav mig en førtidspension… !!! Så spar mig for trælse kommentarer, fordi du som handiforælder bliver provokeret, vred eller ked af det, jeg skriver…

TÆNK i stedet for, og føl efter, for pokker … ! For så vil du se, at jeg har ret… selvom du ikke kan lige nu… så kommer det.. For du er EN GOD NOK FORÆLDER … du skal “bare” lære at give slip på kontrollen over, at du er den eneste, der kan passe på dit barn !

May The Lord Be With You in Your Hour of Need and Sorrow !

Investeringer på handicapområdet har siden 2004 slået historiske bundrekorder år for år, det viser tal fra Finansministeriet i et svar til Finansudvalget. De offentlige investeringer på handicapområdet er faldet med 300 mio. kr. fra 481 mio. kr. i 2001 til 167 mio. kr. i 2007, og udgør nu kun en tredjedel af niveauet i 2001. Et fald på 65%.

I den foregående periode fra 1995 til 2001 steg de offentlige investeringer på handicapområdet med 160 mio. kr. svarende til en stigning på 50%.

Info fra http://www.aeraadet.dk 

Det er jo simpelthen tal, der er til at forstå.. det vil sige, lidt kort og forenklet, at vi rent investeringsmæssigt på handicapområde er tilbage .. med lidt god vilje… ved 1995 niveau.. Det er fuldstændig og helt og aldeles beskæmmende.

De handicappede har modsat folkeskoleeleverne ikke kunnet opråbe politikerne om vedligeholdelsesefterslæb og problemer med at få hjælpemidler, kvalificerede pædagoger, oplevelser, medicin og hvad der ellers er brug for som handicappet i Danmark. De har været henvist til forældre og søskendes hjælp med at råbe systemet op, der har ikke været hjælp at hente fra systemet.

Det er på allerhøjeste tid, vi får gjort noget ved dette område, og får råbt politikerne op. Alternativt væltet den siddende regering, så der kan komme en ny til og igen-igen genoprette de skader, Venstre, Konservative og DF har påført vores så stolte … og hedengangne …. velfærdssamfund… !

Jeg skriver til dig i min egenskab af mor til en handicappet ung mand, som nu er 20 år. Min søn er født med en organisk hjerneskade forårsaget af for lidt ilt under fødslen. Han bor i et bofællesskab på Fyn, og deltager til dagligt i et musikprojekt i Odense, BALI Prospekt Music . Det går rigtig godt med hans projektdeltalgelse, selvom det er hårdt for ham, så udvikler det ham også virkelig meget.

Det er straks en anden snak med hans bofællesskab, og det er også min egentlige grund til min henvendelse. Jeg ønsker at gøre opmærksom på de forhold, man byder handicappede unge mennesker at leve under, forhold, som du og jeg ville have protesteret over for længst, men som de ikke evner, og derfor må finde sig i. Det kan jeg som mor ikke stiltiende stå og se på, så jeg er nødt til at gøre noget, noget, der batter… og det er der du i din egenskab af folketingspolitiker kommer ind i billedet.

De grundlæggende problemstillinger jeg mener der er store vanskeligheder med på handicapområdet, er personalenormering og den pædagogiske linie, rigtig mange bofællesskaber kører efter, også min søns. Den overordnede beskrivelse af stedet er, at man tager alle mulige slags handicap, autisme, ADHD, organiske hjerneskader, retardering, Aspergers Syndrom, etc… det er ganske enkelt alt, alt for bred en gruppe af handicappede til et enkelt lille fælleskab. Det er så specialiseret viden og pædagogik, hver enkelt målgruppe har behov for, at de, der ikke kan råbe højt, ikke får hjælp. Desuden kører man efter et pædagogisk princip, der hedder #råd og vejledning# …. det siger sig selv, at en gruppe af unge handicappede, der dårligt selv er klar over, hvad de ikke kan, ikke kan bede om hjælp, for de ved jo ikke, hvad de skal bede om hjælp til … Dette princip betyder ganske enkelt, at den unge overlades til sig selv og OMSORGSSVIGTES AF SYSTEMET ..  

En anden vinkel er det at være mor til en handicappet ung mand EFTER barnet er fyldt 18 … Tænk sig, Anne Baastrup, jeg troede fuldt og fast på, jeg kunne give slip og stole på, systemet og det personale, der er ansat til at tage sig af min dreng, nok skulle gøre et stykke professionelt arbejde, så jeg for første gang i mange, mange år kunne begynde at tage hånd om mit eget liv .. det, der var tilbage af det …! Men .. jeg tog så grueligt fejl, eller også var jeg bare for naiv !

Det fører for vidt at skrive det hele her, men jeg vil tillade mig at sætte nogle links ind til nogle indlæg, jeg har skrevet på min weblog … jeg håber virkelig du vil finde tid til at læse dem, for det er store problemer, os “handi-forældre” står med, når poderne er røget ud af børn- og ungesystemet, og i princippet er i “systemets varetægt” ….

http://skribenten.xtrablog.dk/kr-nkelser-post7966

http://skribenten.xtrablog.dk/handicappede-omsorgssvigtes—post7724

http://skribenten.xtrablog.dk/aldrig-rigtig-glad—–post7522

http://skribenten.xtrablog.dk/for-ldre-til-handicappede-bliver-glemt—-post7223

http://skribenten.xtrablog.dk/2008-09-01

http://skribenten.xtrablog.dk/2008-03 (flere indlæg, scroll ned på siden.)

http://skribenten.xtrablog.dk/barnets-helbred——post7625

http://skribenten.xtrablog.dk/barnets-sj-l—–post6640

http://skribenten.xtrablog.dk/identitetstab-post5941

Mange tusind tak for din tid, Anne Baastrup. Jeg håber du vender tilbage, når du har læst mine skriblerier … Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis du vil vide eller spørge om noget..

Mange hilsner

Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen 

Så er der kommet et udkast til FN’s handicapkonvention på dansk – og jeg vil især påpege artikel 21. Det bliver spændende om der gøres noget aktivt for at leve op til dette:

 ”Artikel 21
Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information
Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddeleoplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i
konventionens artikel 2, herunder ved: 

a) at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og
uden yderligere omkostninger, 

b) at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige,

c) at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap,

d) at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap,

e) at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.”

Det gør jeg bestemt ikke. Men jeg har mange holdninger og jeg kan godt lide at udfordre mine holdninger. Det er ikke alle der er lige gennemtænkt – det indrømmer jeg - meget handler om følelser og fornemelser. Vi har jo alle vores stærke og svage sider.

Jeg har gennem et stykke tid arbejdet på at lave et stykke papir med Halvtreds Holdninger! Det har jeg nu fået lavet. Og hvorfor så det? Der er faktisk flere grunde. Det handler om at jeg selvfølgelig gerne vil vise jer læsere hvad jeg står for, men i lige så høj grad handler det om at blive skarpere. Hvis jeg her på siden offentliggør en liste med Halvtreds Holdninger, vil der forhåbentlig komme en masse kritiske spørgsmål til mine holdninger og en masse gode argumenter mod mine holdninger. Og mange af tingene havde jeg måske ikke selv overvejet og nogle af tingene kan måske få mig til at skifte holdning. Det vil i hvert tilfælde blive spændende at blive udfordret på mine holdninger.

Ud over at præsentere mine holdninger i punktform, som jeg gør nu, så er tanken at jeg stille og roligt skal have lavet små uddybende indlæg om hvert emne med mine argumenter – så på sigt skulle alle 50 holdninger gerne have et link. Men i dag (og et godt stykke frem) vil der ikke være link. Det er et stort, sjovt og spændende arbejde, men det tager også lidt tid. Jeg håber, at alle I medlæsere måske vil være med med argumenter for og imod.

Jeg ved at nogle af holdningerne er negativt formuleret og egentlig ville jeg foretrække at de alle var positivt formuleret, men indtil jeg finder den bedre positive formulering får de lov at fremstå som nu.

Jeg har lagt holdningerne både herunder og som en særskilt side her på bloggen - så det altid er nemt at finde dem.

Nå ja, og lige på falderebet: Nu er der Halvtreds Holdninger, men det kan altså godt være at der bliver pillet af og sat på – så måske er der ikke altid 50

Halvtreds Holdninger

• Vi skal have et gennemskueligt skattesystem
• Forebyggelse frem for helbredelse
• Ingen kønskvoter i bestyrelserne, tak
• Øget selvstyre til kommunerne
• Anerkendelse af dansk tegnsprog
• Frie universiteter
• Fjern 300-timersreglen
• DK skal ratificerer FN’s handicapkonvention
• Ja tak til en central barselsfond
• Differentieret moms er godt
• Fri og lige adgang til den primære sundhedssektor
• Flere cykelstier
• Udviste asylansøgere, der ikke kan rejse hjem, skal have lov at arbejde
• Indførelse af progressive grønne skatter
• Straf med resocialisering for øje
• Kun i krig på gyldigt FN-mandat
• Fælles internationale standarder på IT-området
• Fri oplysning – ingen brugerbetaling på biblioteker
• Medieskat i stedet for licens
• En SU man kan leve og læse for
• Fortsat religionsfrihed
• Mere vedvarende energi
• Intet sexkøbsforbud
• Ja til tørklæder i det offentlige rum
• Mere tillid til sagsbehandlere
• Mindre bureaukrati i den offentlige sektor
• Øget U-landsbistand
• Fjern fradraget fra de private sundhedsforsikringer
• Rygestop – med omtanke!
• Gør børnechecken indkomstafhængig
• Lodspligt i farlige farvande
• Menneskerettigheder går forud for national lovgivning og kulturelle traditioner
• Mere økologi
• Bedre seksual- og sundhedsoplysning i skolerne
• Smileyordning hos piercerer og tatovører
• Grundloven skal revideres
• Tegnsprogstolkning af offentlige hjemmesider
• Alle danskere skal kunne bo i Danmark med sin ægtefælle og sine børn
• Kun A-hold i sundhedssektoren
• Øget grundforskning
• Fjern den øremærkede barsel
• Afskaf kontanthjælpsloftet
• Pauseknap ved mistanke om alvorlige bivirkninger i godkendte lægemidler
• Tillidsreform – ja tak
• Ligestilling er lig lige muligheder, ikke lig lige repræsentation
• Afskaf lukkeloven
• Færre farvestoffer i madvarer
• Vi skal automatisk registreres som organdonorer, men med let adgang til at framelde sig
• Adskillelse af kirke og stat
• Genindførelse af gruppeeksamen