.choose-db-list{ list-style-type:none;padding:0;margin:10px 0 0 0;font-family:Verdana,Arial,Helvetica,sans-serif;font-size:9pt; }
.choose-db-check{ width:20px;float:left;padding-left:5px;padding-top:5px; }
.choose-db-detail{ margin-left:30px;border-left:solid 1px #E7E7E7;padding:5px 11px 7px 11px;line-height:1.4em; }
.summary { background-color:#1D5DA7;color:#FFFFFF;border:solid 1px #1D5DA7; }
.one { background-color: #FFFFFF;border:solid 1px #E7E7E7;border-top:solid 1px #FFFFFF; }
.two { background-color: #F5F5F5;border:solid 1px #E7E7E7;border-top:solid 1px #FFFFFF; }
.selected { background-color: #E0EFF7;border:solid 1px #E7E7E7;border-top:solid 1px #FFFFFF; }

Jeg er jo ved at læse en bog om giftmord. Jeg har bogen om praktisk udførelse af vodoo, slået op også. Alle verdens forfattere, der udtæmker grumme planer, med hensyn til deres medmennesker, sender jeg en venlig tanke. Jeg går med skumle planer, om at starte rumskibet, og rette strålekanonen mod en bestemt lejlighed her i Aalborg. Men jeg ville meget hellere, læse den gode Ib Spang Olsen.

For i den lejlighed bor trampedyret. Det er nemlig min overbo, som faktisk skulle have været i flertal, da de jo bor to deroppe. Men for at visualisere mit raseri, har jeg valgt kun at fokusere på den ene, nemlig manden deroppe, som har alle kvalifikationer, til at blive forfremmet til overtrampedyr.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at gå normalt for den herre. Måske jeg skulle spare sammen, og sende ham til en fodspecialist. Han må jo være bygget forkert. He he.

Til hans ros, skal der dog siges, at han tramper lige meget, og lige højt, uanset om det er nat eller dag. Så ved man jo, hvor man har ham. Officielt altså. He he.   

Jamen så få det da stoppet, Frejdig, vil min skarpsindige læser jo nok tænke. Jow da, jow da, jow da. Problemet er jo bare, at han slet ikke bor her. Officielt altså. Problemet er også, at han er uden for pædagoisk rækkevidde. Officielt altså.

I fem måneder nu, har overtrampedyret været ramt af fodfejl, i fem måneder har han ikke boet her, i fem måneder har han været uden for pædagoisk rækkevidde. Officielt altså.

Så for første gang i mit liv, har jeg sendt en klage af sted. Officielt altså.  En klage over overtrampedyr og medløber. Slut med at være Flinke- Frejdig, med hensyn til dem, der alligevel nægter at tage hensyn til andre.

Så indtil klagen er blevet behandlet, må jeg jo nok affinde mig med tramperiet. Jeg kan så i mellemtiden, sidde og snakke med den lille røde djævel, jeg har fået fremmanet på venstre skulder. Hvis altså jeg kan få en fornuftig samtale, med den lille røde djævel. For det er lidt svært at høre, hvad sådan en fyr siger, uden at skulle fjerne ørepropperne først. He he.

Ha en god dag, og send en venlig tanke til dine naboer.

Biblioteket tar i disse dager i bruk to nye søkesystem for den informasjonen vi har tilgjengelig for brukere og ansatte på Sjøkrigsskolen.

SKSKBib: Biblioteket har skiftet til en ny bok- og tidsskriftdatabase, SKSKBib, som vi håper alle vil oppleve som lett å bruke og finne fram i. Ta kontakt med biblioteket om det er noe du lurer på.

SKSKSøk: Biblioteket har mange databaser tilgjengelig. Å søke i disse enkeltvis for å få en oversikt over informasjonen innen et emne innebærer mye tid og roting rundt i forskjellige brukergrensesnitt. For å forenkle bruken og gjøre det lettere å få tilgang til utfyllende informasjon om et emne, har biblioteket tatt i bruk søkegrensesnittet EBSCO Host Integrated Search (EHIS) som vi vil kalle SKSKSøk.

Advarslen kan ikke blive for kraftig, det kan reklamen så til gengæld heller ikke. 1. december sker det. Lad os tage det grimme først. På denne dato, 1. december går et årligt skrækscenario igang, nemlig Hvid Jul’s Barometer på Tv2 vejret.

Gyseligt, mine damer og herrer. At se disse fjollede vejrmænd og koner, kigge lalleglade på dette årlige barometer, og hvor de alle som en, ser ud til, at have vundet årets mandelgave til julefrokosten på Tv2, hvis bare de kan få sneget én enkelt mørk sky ind i deres vejrudsigt, hvor der måske er en mulighed for, at der kan falde et enkelt snefnug på Lars Tyndskids Mark. Heldigvis for disse vejrmænd og koner, er der Lars Tyndskids Marker nok at tage af, så det kunne jo være! Jamen det kunne det da! Ikke sandt? Nå ikke? He he.

Tag denne advarsel meget alvorligt, mine damer og herrer. Sådan en vejrudsigt i december måned, kan næsten føles som et helt ondt år!!!!

Og så til reklamen. Vi skal jo have det gode med også. Reklamen er: (Fanfare følger): Trutterut trutterut trutterut (paukeslag) mere trut:

På datoen 1. december, vil der her på kanalen, komme en julekalender, tegnet, fortalt og med underlægningsmusik, i tilfælde af, at sådant haves, af jeres one and only: Frejdig.  He he. Mere kan ikke røbes for nuværende, jeg er jo ikke startet med at skrive den endnu. Men at der bliver 24 afsnit, kan du tage som et løfte. Om der så også kommer sne på skærmen, er uden for Frejdigs indflydelse.

Men den bliver spændende, hjertegribende, en rigtig tåreperser, og måske også lidt morsom. Selvom julen naturligvis er en meget alvorlig ting.  Nej vent lidt Frejdig? (tænke, tænke, tænke). En reklame skal jo være slagkraftig. Så altså mine damer og herrer: Den bliver helt vildt spændende, hjertegribende, en rigtig tåreperser, og måske også lidt morsom.    (Håber jeg da, jeg har jo endnu ingen anelse … … … … …he he …. …. … … … … …).

Husk datoen. 1. december!!!!

Skriv den op et sted, hvor den ikke bliver væk.

Det er fandeme ikke let. En “god” ven, har fået mig narret til, at oprette mig på en datingside. Nu kan du faneme ikke tulle rundt alene mere, var hans konstatering.
Er det gratis? Ja naturligvis spurgte jeg om det, man er vel ikke jyde for ingenting.
Jow da, sagde min “gode” ven.blomstrer i det nordjyske. De udkårne ved det bare ikke endnu.
Det er faneme ikke let. He he.

Og lidt ret havde han da også. He he. Det var jo gratis at oprette sig, indsende fotos og alt det dér.
Men så sker det jo, mine damer og herrer. Med dén profil, og med Frejdig’s foto, skulle det jo ske. Det vælter ind, med hvad jeg vil tro, er søde, smukke, naturlige og oprigtige piger. Måske lidt modne piger, man er jo ingen årsunge længere. (ØV).

Nå det var et kvantespring, men hvorfor skriver jeg, at jeg tror dem, der har prøvet at kontakte mig, er sådanne dejlige piger? Jow da, for jeg kan ikke vide det!
Det koster nemlig grunker, og dem er jeg ikke parat til at hoste op med. Endnu.
For jeg har da helt ærligt, været henne for at hente betalingskortet et par gange, men hver gang, har jeg kunnet styre mine lyster.

Men det er fanerme svært, Når Susieq, albatrossen, Grethe5o, og Trolden, Finurligheden og hvad de ellers hedder, har sendt mig både foto og email. Så vil man jo som jyde, naturligvis gerne se giraffen, og det er hér, grunkerne kommer ind i billedet.

“Hvis du har penge, så kan du få, men vil du ikke slippe slanter, så lader vi billede og email stå”. He he.
Så mine damer og herrer! Kærligheden blomstrer i det nordjyske. De udkårne ved det bare ikke endnu.

                                                                                    Det er fanerme ikke let. He he.

Planteeeeee smil og planteeeeeeeeee solskin, planteeeeeeeeee sang i hvert sit siiiiiiiiiiind, da da dadej, brumme brum og brummerum. Rum rum.

Han går der og hygger sig Nummer1. I sin lille have, der naturligvis er uendelig smuk. Naturligvis gør han det. Det er jo søndag, og selv en Nummer1 har brug for hvile, fred og ro. Så her går han mellem sine elskede blomster, pusler lidt, nusler lidt, vander lidt, hygger sig lidt … … … … … … ….

Bip …bip …bip…bibbelip…bip…bip…bip…bippelip…

Bip …bip …bip…bibbelip…bip…bip…bip…bippelip…

Det var dog et pokkers til bipperi, Gabriel. Hvor mon det kommer fra? Og så lige her midt i søndagshyggen. Vi må finde ud af, hvor det kommer fra, og få det stoppet, det er jo en helt igennen ugudelig larm.

Nummer1 havde henvendt sig til Gabriel, midlertidig Portvagt, men ellers ærkeengel. Gabriel lå og flød ud på en bænk, i den uendeligt smukke have, og havde hygget sig med at se Nummer1 gå og pusle rundt. Gabriel tog hviledagen meget alvorligt.

Ja, det er da en skrækkelig larm, Nummer1. Og hvor kan den komme fra? Åeh nej, åeh nej, åeh nej. Hvad er det for en hel masse åeh nej’er Gabriel? Kom til at tænke på, om én af gæsterne nu ikke er rigtig … …rigtig … …ja du véd, hvad jeg mener. Nogle af dem, har vist sådan en alarm på, i tilfælde af, at de ikke skulle være … … …sådan rigtigt … … …ja du ved hvad jeg mener!!!

Naturligvis, min kære Gabriel, men jeg tror godt at vi kan se bort fra gæsterne. Jeg har checket dem i Livets Bog, og de er rigtigt … … …ja du ved , hvad jeg mener!!!

Så Nummer1 og Gabriel gik på jagt efter bipperiet. Heldigvis var det en meget stille søndag i det høje, så det tog dem ikke så lang tid, at lokalisere lyden. Den kom nede fra Porthuset ved Perleporten, nærmere bestemt kom den fra Sankti’s omklædningsskab.

Bip …bip …bip…bibbelip…bip…bip…bip…bippelip…

Bip …bip …bip…bibbelip…bip…bip…bip…bippelip…

Få den dør åbnet, min gode Gabriel, og det skal være lige med det vuns. Det er da simpelthen ikke til at holde ud det bipperi. Jamen Nummer1, døren er jo låst, og jeg har ingen nøgle til Santi’s skab. Hvad gør vi så? Vi gør ingenting, Gabriel. Du gør!!! Du får den dør åbnet, og det skal være lige nu, ellers falder der brænde ned, og dét også selvom det er søndag!!! Jmen jeg har da aldrig brudt ind nogen steder før, Nummer1, det er da helt … … …Der er en første gang for alting, min gode Gabriel, dét burde jeg vide bedre end de fleste. Find den himmelske værktøjskasse, find et brækjern, søndag eller ej, og gør det nu.

Det er jo helt overflødigt at sige, at dét gjorde Gabriel, og han har gjort det nu. Derfor kan vi nu alle se, (og høre), at det skrækkelige

Bip …bip …bip…bibbelip…bip…bip…bip…bippelip…

Bip …bip …bip…bibbelip…bip…bip…bip…bippelip…

kommer fra dén bærbare PC, som Nummer1, havde foræret Sankti i fødseldagsgave. Hmm! Underligt nok at han ikke har taget den med. Nå, de har vist nok af dem dernede på Nørrebro. Måske er det det, han har tænkt på? Men få nu den PC lukket op, så vi kan den larm standset.

Det fik Gabriel hurtigt gjort, og i denne velsignede stilhed, må vi nu få mysteriet opklaret. En knap lyste på PC’en. Tænd webcam stod der. Det var jo ingen sag. Et tryk på knappen, og Sankti tonede frem på skærmen.

Det siger jeg dig, Nummer1, hér står jeg af! ja ja, ved godt at jeg er på lige nu, men ellers er jeg stået af! Jamen dog, min kære Sankti’, du er jo næsten lige kommet dérned, hvad skyldes hele denne uorden? Jamen det skal jeg sige dig, Nummer1, du kan tro, jeg skal sige dig det. For det første, er der ikke en dyt ved morgenkaffen hérnede! Ikke om man kan høre englene synge, de er ikke engang i nærheden af det! Så jeg gør oprør, gør jeg. Jamen dog, kære Sankti, jamen dog!

Og der er én meget god grund mere. Jeg kommer hjem, jeg vil ikke være hér!!! På Nørrebro! Jamen dog, jamen dog, jamen dog!

Og jeg må sige, at jeg er lidt skuffet, Nummer1. Skuffet over at skulle sendes til Nørrebro. Bevares, folk er da søde nok herude, men når man tager på ferie, kan man jo lige så godt tage det bedste sted hen! Ikke sandt Nummer1? Tjoe, jo jow da. Naturligvis, min kære Sankti, men jeg er ikke helt med. Hvad mener du, med det bedste sted hen? Jo ser du, Nummer1, efter at have drukket morgenkaffen, der slet ikke smagte, så man kan høre englene synge, slet ikke i nærheden af det, tænder jeg så for radioen, for at slappe af, og komme hviledagen i hu, som du jo selv … … ..Ja ja, Sankti, videre, kom nu videre!

Og hvad hører jeg så, Nummer1? Jo det skal jeg fortælle! Det skal jeg sandelig fortælle!! Jeg hører nogle der hedder Teddy, Chano, Jan og John, der synger om, at jeg er kommet det helt forkerte sted hen. Jeg vil bo på Vesterbro, vil jeg!!! Jeg vil bo på Vesterbro, ellers vender jeg tilbage med det samme, så Gabriel ikke skal gå dér, og fise den af. På Vesterbro, Nummer1!!!

Jamen dog. Jamen dog. jamen dog. Sikke da en redelighed, min kære Sankti. Jeg har naturligvis skrevet dit ønske bag øret, men nu er det jo søndag, og vi kommer vist ikke videre hér. Vi får se, Sankti, men for (min egen) skyld, så ikke mere af det bipperi! Vel Sankti? Jeg skal tænke over dit ønske Sankti, men ikke på en søndag. Ha’ det godt, min kære ven.

(Hvem ved, hvad der sker? Og hvem har nogensinde påstået, at livet skal være nemt?

He he.

God søndag.)

Nå, min kære Gabriel, du er ved at feje her ved Perleporten? Dejligt min ven! Og gæsterne er kommet ind her til morgen? Jow da Nummer 1, det er de da, og nu håber jeg sandelig, at jeg har gjort det rigtigt, og at de var ægte allesammen. Altså rigtigt … … … ja du ved, hvad jeg mener? Jo da Gabriel det gør jeg da. He he. Men hvad er det kære ven, er det sveddråber jeg kan se på din pande? Mente da ellers helt bestemt, at du altid har ment, at den kære Sankti nærmest havde en loppetjans heroppe? Ja ved det godt Nummer 1. Har vist ikke rigtigt tænkt på, hvor ansvarsfuldt et job, det er det her. Og der er jo nok at se til. Sandelig er det det. Og så er det jo ikke engang sæson for hønsene. Som Sankti dog havde et mas med de høns. He he. Men når børn og barnlige sjæle, sender mariehøns herop, for at ønske sig noget, skal de jo registreres, og derefter sendes tilbage til rette ejerbarn/kvinde/mand. Næe Nummer 1, jeg ser nu gerne snart Sankti tilbage igen, så jeg kan vende tilbage til arbejdet som skytsengel, selvom det jo også er krævende … … …æh jeg mener… …Ja ja Gabriel, forstår hvad du mener. Vi har jo alle vores at passe, og må bare gøre det bedste vi kan, sådan er det jo. Jeg hører jo også mange røster, min kære Gabriel, om jeg ikke har gjort mit arbejde godtnok. He he. Tror du der er nogen der vil bytte? He he.

Nej nej da, Nummer 1, sikke da en tanke. Uha da. Men nu når jeg tænker på den kære Sankti, skulle vi så ikke snart have hørt noget fra ham? Dernede fra Jorden. Håber da alt står vel til! Jeg siger bare, godt det ikke var mig der skulle derned, næh et ærligt arbejde som skytsengel, det ved man da hvad er. Og den kære Sankti, skulle jo til Nørrebro! Uha da da. Jo Gabriel, lidt underlidt er det da, at vi ikke har hørt fra Sankti endnu. Men jeg er sikker på, at der må være en grund. En god grund.

Naturligvis Nummer 1. Håber da også, at … … … … …. …. …. …. … … …. … … ….. …. …. …. …. ?????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????…. … ….Jamen jøsses dog. Hvad er dog det der glimter derude? Det er da vel ikke Sankti, der har opgivet jordelivet, og nu vender tilbage? Næh vent lidt, nu kommer det nærmere, nu kan jeg se det. Jamen … … … …jamen, er det ham, Nummer 1? Den Alien, Sankti ind imellem gerne vil strege i Livets Bog? He he, sikke dog et sølle rumskib. he he.

Næh Gabriel. Frejdig er det ikke, selvom de har det grønne til fælles. Hmm måske er det Frejdig’s fætter? Underligt! Meget underligt!!!. … … … …Du Gabriel, kan du ikke sætte en kande kaffe over? Du ved den gode, den så man næsten kan høre englene synge, men også kun næsten. Vi må hellere få en forklaring på det her.

Ja det må vi da vist hellere! Allesammen. For naturligvis er det dér, jo ikke hverken Frejdig eller hans rumskib. Alle ved jo, at begge dele er meget kønnere. He he. Så lad os fluks komme til kaffeslabberads, så vi kan få dette uhyggeligt spændende mysterium opklaret. Hvis muligt!

Nå min fremmede ven, dejlig kaffe ikke sandt? Jow da, jow da, jow da! Jeg kunne næsten have svoret på, at jeg kunne høre nogle engle synge! He he. Men sikke da en tosset tanke. Og dog, den er nok ikke så tosset heroppe alligevel. Naturligvis ikke, ven. Men fortæl, fortæl. Hvad bringer dig herop? Og er der nyt nede fra Jorden, om både Sankti og Frejdig? Jow da, jow da, jow da. Det er jo naturligvis Frejdig, der har sendt mig herop. Han er nemlig syg, siger han. Han klør, siger han. Han har nældefeber, siger, han. Jow da, jow da, jow da. Jamen dog. jamen dog. jamen dog! Sikke da en redelighed. Han klør, siger du? Jow da, jow da, jow da. he he. Han klør noget så skrækkeligt, siger han. Så skrækkeligt at han ikke kan flyve rumskib. Og derfor sendte han mig. Som forresten ikke er hans fætter. Jeg er kuns en god ven af Frejdig, vi mødes somme tider, ude i det store … … …det store…. …ja det derude, du ved. Og Frejdig’s rumskib er jo heller ikke sådan et lille pjevset et, som mit.

Naturligvis ikke! Nu er det jo også ham, der skriver historien. He he. Denne her i alt fald. Men Sankti? Hvad med den kære Sankti? Er han kommet sikkert ned til Nørrebro? Fortæl, fortæl, fortæl. Jow da, jow da, jow da. Den er vist god nok med Sankti. Ankommet er han i alt fald, siger Frejdig. Men Frejdig siger også, at på grund af den infernalske kløen, kunne der ikke blive plads til Sankti, i denne historie. Okay minven, klø (!) nu bare på, og fortæl videre. Det er jo ulideligt spændende det her. Jow da, jow da, jow da. Men jeg har noget, jeg skulle bede dig indtrængende om! Fra Frejdig. Så vi snart kan få den kære Sankti, med i historien igen.

Her var det, at vores grønne ven, bukkede sig hen mod Nummer 1, og hviskede ham noget i øret. He he. Nå det er sådant fat. He he. nej kære ven, den går desværre ikke. Frejdig må udstå sine prøvelser, som alle andre skabninger også må. Det dér kan der slet ikke blive tale om. Heller ikke om det varer lidt tid, førend Sankti kommer med i historien igen. Jow da, jow da, jow da, det skal jeg nok tage tilbage til Frejdig, og fortælle ham. Den gik altså ikke, Frejdig!!! Det er det, jeg skal fortælle ham? Naturligvis, min kære ven. Du må rejse tilbage til Frejdig, og fortælle ham, at kløen nok ikke varer ved i al evighed. Han må klø på, og så ellers bide kløen i sig.

Jow da, jow da, jow da. Det skal jeg tage tilbage, og fortælle ham. Og det lige med det vuns. He he. Klø på må han? He he . Dét må han, min kære ven. Rejs du roligt tilbage, og fortæl Frejdig, at jeg under ingen omstændigheder, hverken kan eller vil, gøre som han ønsker. Jeg vil absolut ikke strege ham i Livets Bog, heller ikke bare til Frejdig’s kløe er ovre!!! He he. Den går altså ikke. Klø på Frejdig. Klø på. Fortæl ham dét min ven, men kærligt naturligvis. Jow da, jow da, jow da. He he he he.

Ak ja, ak ja, ak ja. Jeg troede jo ellers lige … … … … … … … …For det er da en satans , (sorry Nummer 1), til kløe!!!! Nå men ski’e værre med det så, så klør jeg da bare på. Men nældefeber har Fanden altså skabt!!! (Sorry Nummer 1). he he.

Jeg vil hermed byde dig velkommen til onlinepenge.wordpress.dk – Her på siden vil jeg dele ud af mine erfaringer med de penge du kan tjene her på internettet. Jeg vil også fortælle om de ting du skal holde dig langt væk fra, for hvis nogen lover dig gule og grønne skove, så er der nok heller ikke hold i det.

De vidste det ikke dengang. Men det var de gyldne år. I tiden omkring årtusindeskiftet, hvor alt de rørte ved, skinnede, og de strålede i hinandens blik. Deres hujende kærlighedserklæringer, skreget fra klippetoppe i den nedgående forårssol, de vådøjede hvisket på brusende byture, gav dem vinger. De ord er borte. Tiden har taget dem for altid. De brænder kun i hans minder, som febersår.

På det falmede billede er hans blik åbent. Hendes smil bredt og øjnene store. Hun vokser ved hans side, og han bliver sikker i hendes havn. Men måske ligger kimen til fraværet, de bortvendte, tavse rygge og de aldrig udtalte undskyldninger allerede der?

Vi ved det ikke. Vi ved blot, at han savner den, han var. Den de var. Og vi ved, at når han på den mørkeste dag tør lade give sig hen til vemodet og ligger på sit gulv og græder, til han kaster op, kommer bitterheden ikke med. Det er ingen vrede længere. Kun længsel efter den tabte tid. Det er, hvad historien bag historierne handler om. Det er her, vi må lede.

  5 uger har kammerat Indiensfareren været afsted nu, men i dag, er det så hjemkomstdag. Hvis alt går efter planen, skulle der være ankomst til Aalbrg, ved 18-19 tiden i aften. Så nu kan elefantriflen pakkes væk igen, den jeg skulle have med, for ikke at blive overfaldet af vilde dyr, når jeg skulle til det lokale indkøbsskur. Gennem vildnisset var det jo, og der kunne jo lure mange farer, selvom jeg jo kun så et par pindsvin, et egern, og nogle ubestemmelige fugle, der jo temmelig sikkert har været gribbe. He he.

Og som billedet her jo klart viser, er det nødt til at stå på skrift, for at de kan finde hjem derude.
Så nu er kammeraten hjulpet igen, og jeg fik reddet mig en dårlig ryg af det. Så lidt fik jeg da også ud af det. Nå den ryg er jo sådan, det skal Indiensfareren eller Aalborg øst nu ikke lastes for.
Men nu kan der blive lidt plads, til egne projekter, og måske til lidt mere skriveri, i den nærmeste fremtid. Og så er det jo også rart, at der er veje herinde i byen, så man ikke behøves at gå i åen, for at komme rundt.

Genial sang.
Produktionen er ikke just tidløs,
men med lidt god vilje kan man sagtens
høre inspirationen fra Sinatra
gennem disse vidunderligt musikalske sangfugle.

I was like peace in a groove
On a sunday afternoon
You were there so was i
In the park 4th of july
I was chillin with my kool aid
When miss chile came to rely
That you had a thang for me
Finest thang youd ever seen
I must admit to you
Ive heard those lines a time or two
Although for some apparent reason
Monkey lines are now in season
Lights off lights on
I guess the groove is on so I am

Chorus
Diggin the scene
Diggin on you
Diggin on me
Baby baby ooo baby baby
Its on like that
Its on like that
I gotta be in love or somethin like that

I was like deep in a cool
Whatnt gone be nobodys fool
Could not care less who was there
Couldve been like anywhere
I was chillin with my kool aid
Did not want to par ti ci pate
In no silly conversations
Had no time for new relation ships
I must admit to you
When I heard the lines you threw
Although it usually turns me off
But this time you have turned me on
Lights off lights on
I guess the groove is on and I am

Chorus

Oh why do I feel the way I do
When all I can think about is you
What was it in a line
That made me fall for you
Do you know
Why Im diggin diggin diggin diggin on you

Chorus

Diggin on you
Its on like that
Diggin diggin diggin diggin on you

Chorus

Tak for kaffe!

A lonely mother gazing out of her window
Staring at her son that she just cant touch
If at any time hes in a jam
Shell be by his side
But he doesnt realize he hurts her so much
But all the praying just aint hellpin
At all cause he cant seem to keep
His self out of trouble
So he goes out and he makes his money
The best way he knows how
Another body laying cold in the gutter
Listen to me

Chorus
Dont go chasing waterfalls
Please stick to the rivers and the lakes that
Youre used to
I know that youre gonna have it your way
Or nothing at all
But I think you re moving too fast

Little precious has a natural obsession
For temptation but he just cant see
She gives him loving that his body cant handle
But all he can say is baby is good to me
One day he goes and takes a glimpse
In the mirror
But he doesnt recognize his own face
His health is fading and he doesnt know why
3 letters took him to his final resting place
Yall dont hear me

Chorus

I seen a rainbow yesterday
But too many storms have come and gone
Leavin a trace of not one God given ray
You say because my life is ten shades of grey
I prey all ten fade away
Seldom praise him for the sunny days

And like his promise is true
Only my faith can undo
The many chances I blew
To bring my life to anew
Clear blue and unconditional skies
Have dried the tears from my eyes
No more lonely cries

My only bleedin hope
Is for the folk who cant cope
Wit such an endurin pain
That it keeps em in the puourin rain
Whos to blame
For tootin caine in your own vein
What a shame
You shoot and aim for someone elses brain
You claim the insane
And name this day and time
For fallin prey to crime
I say the system got you victim to your own mind
Dreams are hopeless aspirations
In hopes of comin true
Believe in yourself
The rest is up to me and you

Tekster fra: www.lyricsfreak.com

Jeg er vejen, sandheden og livet.

Umiddelbart lyder det lidt overmodigt.

Især, hvis det kommer fra en prædikant.

Men det er en konstatering.

I mit liv er jeg virkelig vejen, sandheden og livet.

I dit liv er du vejen, sandheden og livet.

Der er ingen, der er nærmere dit spor,

end du selv, og ingen,

der kender dig bedre.

Muligvis Gud, men han har det med

ikke at blande sig.

Så vi må holde fast i os selv.

Mærke efter, hvordan det føles,

og være ærlige overfor os selv.

Og det indebærer at tage ansvaret

for sig selv og sit verdensbillede,

og alle sine beslutninger, med ordene:

”Jeg er vejen, sandheden og livet!”

Hvad er Mette Frederiksen (S) EGENTLIG for en størrelse?

Skal man tage sandhedsværdien af hendes eget udsagn som model,

så er Mette Frederiksen en kvinde, som ikke kan trække vejret.

Dette er nemlig lige så sandt, som det, MF selv siger:

”Der findes ingen, som vælger prostitution frivilligt.”
”[...]så finder man ud af hvad prostitution egentlig er for en størrelse,”

ved MF også noget om, ligesom jeg ved noget om MF.

Skulle jeg undersøge Mette Frederiksen lægeligt,

som hun undersøger sexmarkedet,

ville jeg nå til den konklusion, at hun er død.

Fordi 20 % af hende ikke trækker vejret.

Benene, for eksempel.

De to tredje dele af markedet, som arbejder på bordel,

kommer ikke ind i billedet for MF,

ligesom vejrtrækningen ikke gør det i mit udsagn om MF.

Ude af øje, ude af sind, siger man.

Og det lader til, at folk betragter forbud

som en særlig art mentale skyklapper.

Og dette får så de angrebne, såsom MF,

til at tro, at det, de fortrænger, virkelig er væk.

Og her komme ”Den Egentlige Mette Frederiksen”

ud af busken, så at sige:

Dragen har forladt sin klamme hule,

og nu vil hun ud og få verden til

at opføre sig ordentligt.

Og kan hun ikke forhindre, at 20-40.000 mennesker

dør af fattigtdom (den anden side af rigdom) hver dag,

så kan hun da i det mindste forhindre, at folk

smider bukserne og kommer til sagen

• udenfor hendes ægte skabsforstyrrelse.

God bedring, Mette.

Et forbud imod trafficking findes allerede.

Så det er ikke her, skoen trykker.

Det er snarere Pia Kærsgårds permanent sammenrimpede mund,

som Mette Frederiksen mener, trænger til konkurrence.

Og hvis man allerede har lidt af genet for kontrol-mani,

så ligger prostitution lige til højrebenet:
”Kan i SÅ holde op med det svineri!”

- idet sex altid har været forargelsens distraktion,

når virkelige problemer pressede sig på.

Kigger man på den hårde gadeprostitution,

finder man ud af, hvad prostitution egentlig er for en størrelse.

Ganske som Pia K fandt ud af, hvadislam er for en størrelse

ved at undersøge op imod 20 %.

Bemærk venligst, at jeg holder mig til sandheden

i netop så høj grad, som Mette Frederiksen OG Pia K.

Og så lidt til, endda.

Men jeg mangler måske forargelsens selvgode flomme…

Har jo en kammerat, der fiser rundt i Nepal, på fem ugers ferie. Det er en tilbagevende begivenhed hvet år, og det er også en tilbagevende begivenhed, at Frejdig skal passe hans lejlighed, i Aalborg Øst, langt, langt ude på landet, mens kammeraten altså fiser rundt dernede.

Nu er Frejdig jo godtnok en Alien, med eget rumskib og så videre, men Frejdig er altså også jyde.

Så det med dobbelt husførelse, huer slet ikke frejdig. Så er det jo lidt træls, når man skal have sin morgenkaffe, og det så viser sig, at kaffebønnerne befinder sig i den anden lejlighed.

Kammeraten har jo købt rigeligt med kød til Frejdig, men altså, igen er det lidt surt, når det så viser, at kartoflerne, der skulle bruges til aftensmaden, befinder sig på den Frejdiske bopæl, der jo er i Aalborg midtby.

Så imorgen tidlig, må Frejdig trodse de farer, der lurer i buskadset, der omkranser stien, ned til det lokale indkøbsskur. For selv om der er marker, som ind i helvede herude, er det ikke lykkedes at finde en kartoffelmark endnu.

Fem uger, fiser slamberten rundt dernede. Har jo overvejet at tage med ham engang, men det skulle ikke undre Frejdig, hvis han har fået mig erklæret non gratiata i Nepal, for at få passet sin lejlighed, og blomster mens han er afsted.

Nu er der omkring 14 dage, til han vender hjem igen, hvis han da gider. Så går der et helt år, inden han skal afsted igen. Hold da kæft, hvor går sådan et år da hurtigt. he he.

At tænke sig, der findes virkelig mennesker som elsker at spille pingpong med andre følelser, det er dem som altid lover en hel masse og aldrig holder noget som helst.

De er ”bekymrede” for andre, men det eneste de reelt ”bekymrer” sig for, er deres egen egoisme, og de gør et stor nummer ud af at være ”bekymrede”.

De slags mennesker virker ud ad til, som barmhjertige og omsorgsfulde, men inderst er de fuld af råddenskab og super egoisme, de er i bund og grund  kun interesseret i deres egen ve og vel.

De udgiver sig for at være kærlige, men når man studerer dem nærmere, så er de alt andet end kærlige, og ejer overhovedet ikke nogen ”kærlig” følelse for andre end dem selv.

Man møder den slags ”mennesker” dagligt, man hører om dem i nyhederne.

En far stikker af fra sine børn, og sin kone og lader dem i stikken.

En mor misbruger sine enge sønner.

Hjemmehjælperen som stjæler fra dem hun skal hjælpe.

En far der misbruger sin datter.

Tønder sagen.

Spejderlederen, læreren, pædagogen som ikke kan holde deres fingre væk fra de børn og unge som de har lovet at hjælpe og passe på.

Og ingen af dem kan ”indse” deres fejl, de gjorde jo aldrig noget forkert, nej uha da, de er jo gode samfundsborgere, og de yder jo en indsats, og de gør noget for de unge.

Og ikke mindst en heste-ejer som udnytter små piger, fy for den lede.

Læs selv.

http://www.bt.dk/krimi/mand-tvang-purunge-hestepiger-til-oral-og-analsex

Engang imellem skal jeg bare have luft.

Mon man bliver lykkeligere af det.. Jah..det er der jo kun dig selv til, at finde svaret på..

Hvad er lykke så lige.. Er det den dag hvor du ikke kan se, at naboens græs er grønnere end det du står på.. eller den dag.. du acceptere, at dit liv er det og ikke mere.. Den dag du kan se dig tilbage med et smil om dine læber og sige … Kunne jeg ha’ gjort det anderledes.. Måske..men der er ikke nogle eller noget der kan lave om på nu..så du kan ligeså godt se tilbage og tænke det var det … og så er det fremad bette ven..

Noget der sommetider strejfer mine tanker er.. Vi glemmer mange gange, at ta’ de chancer..der ligger lige henne om hjørnet, men som vi vælger IKKE, at se.. Hvorfor ikke gribe, imens vi kan og magter det.. Hvorfor lader vi noget som, vi vil tænke på som ” HVORFOR GJORDE JEG IKKE DET” og vi kan så gå og ærgre os over, at vi.. bare lod det gå passé.. Vi vil jo så gå og tænke på det, når vi støder på noget der ligner og spørge os selv.. Hvorfor lod jeg det glide ud, i ingenting.. Det samme er det med det sagte ord.. Er vi så bange for, at sige noget der er måske lyder dumt, at vi lader helt være.. Glemmer måske at fortælle, at vi holder af et menneske endda elsker dette menneske … det kunne jo være at dette mennesker går med de samme tanker, men heller ikke kan få det sagt.. på grund af angst for hvordan reaktioner vil være, eller blive… Vi går mange gange forbi uden at se den verden.. som kunne blive en del af dig, mig og alle de andre..

At tilgive er noget af det smukkeste et menneske kan.. Men det er svært hvis.. det der skal tilgives ligger dybt og brændt fast..helt der inde der hvor det gør ondt.. Her ville det være en fredfyldt tanke, at man kunne ligge i sin kiste… måske tænker man ikke så meget lige der.. men så lige inden .. Hvor har jeg det fredfyldt nu kan jeg godt give slip.. og ikke nok med det.. de mennesker man har tilgivet vil også gå derfra, med fred i sindet.. Livet er for kort til, at lade hadet overstige kærligheden.. Hvorfor ikke bare gå udenom hvis, man ikke kan være i samme rum.. Eller bare acceptere, at de også har en stol at sidde på.. og huske, at vi stadig er forskellige på trods af, at vi alle har et korpus af samme kaliber.. Sådan er vi jo født.. Alle kan da ikke gå rundt og ligne en fotomodel.. Eller at have de samme striber i det RØDBLONDE hår vel..måske var det lige omvendt.. eller BARE gråt..

Jeg ville ønske at man kunne glemme alle de grimme ting..måske ikke sådan rigtig glemme men.. ta’ og ligge det sammen..putte det om bagerst i kommodeskuffen og lad det ligge.. Bruge det som erfaring til det næste man lige støder på.. Der er ikke to ting der er ens og derfor kan det ikke sammenlignes … heller ikke hvis man vælger en ny partner.. Der skal man tænke..det var det kapitel..nu starter et nyt.. Her kommer så tilgivelsen ind og at tænke jeg glæder mig på andres vegne og især når der er børn med ind over.. og man kan se at den partner der valgte fra eller det var en selv kan få et godt liv når det nu ikke skulle være de to som skilte deres samliv.. Hvorfor hakke på hinanden når der måske kan opstå et godt venskab efter det der var..

Hvor ville verden være anderledes hvis vi kunne tilgive, glemme og se fremad… Glæde sig over at andre har det godt og lade misundelsen ligge godt gemt af vejen..

Går der noget af din hverdag ved at hjælpe Fru Olsen over gaden og kun forvente et lille smil til gengæld..

Bare lige en tanke og dagens volapyk…

…………………………………………..

………………………….

…………….

…….

Til min Rune

…

I et universalt sammenstød

Af kosmiske tråde

Sjælenes fangarme har længe søgt

(…efter hinanden)

I øjnene finder vores sjæle hjem

Ligesom kaos føler

Når det rammes af kosmos

(…galaktisk smæld)

Som blomsterne der skyder

Når duggen falder

(…kærlighedens liv)

Som regnbuen der vokser

Og glæden der strømmer

(universalis orgasmus)

Som sommerfuglens vingers summen

Fra en galaktisk stjernesky

(…auraens brise)

Dit blik suger mig ind

I dig finder jeg mig

(…du er mig)

Du siger du ser min sjæl …

(…jeg er dig)

I kaoset finder

Vi sammen vores kosmos

I et galaktisk øjeblik

Vokser to flammer sammen til én

(…Universal kærlighed)

Sjælenes ensomme vandring er ovre

Fremtiden fletter os sammen – gør os hel igen

(…hjertets puslespil er helt igen)