Da jeg efterhånden må siges at være midaldrende, og endda midaldrende landmand, er det nok de færreste der forventer, at jeg har det store kendskab til internettet. Det er sådan set også rigtigt nok, at den de eneste sider jeg bruger på internettet er denne blok og så mig mail. Det vil sige, at jeg altid tager den lange tur til nærmeste by når der skal købes nyt herretøj, og nyt børnetøj til børnene. I hvert fald ind til i går, da min datter kom hjem og viste mig, at det nu er muligt både at købe børnetøjet og herretøjet over nettet. Ganske vidst har jeg jo hørt om, at der var muligt at købe herretøj og børnetøj over nettet, jeg havde bare aldrig forestillet mig, at det skulle være så nemt! Næste gang tror jeg vi sparer turen til byen!

Da min kæreste fortalt mig, at hun ønsker sig dametøj i julegave, tænkte jeg først “åh nej”. Man kommer altid til at stå i meter lange jule-køer, og hun bytter altid tøjet alligevel. Så var det min ven foreslog mig, at købe dametøj over nettet – ligesom han selv køber dametøj til sin kæreste over nettet, og herretøj til sig selv. Jeg køber selv herretøj over nettet, og syntes først det var en super idé at klare dametøjet der over også. Men så kom jeg til at tænke på at herretøjet jo er til mig selv, og dametøjet skal være til en gave. Er det ikke lidt for upersonligt at købe julegaven til sin kæreste over nettet? Eller måske ikke? Ved sku ikke helt..

I fredags var jeg på shopping med en veninde jeg ikke har set længe, og det var bare SÅ herligt. En ting var at vi fik købt jeg masse lækkert dametøj, men vi fik også snakket alt det igennem, vi hver især har været igennem siden sidst vi mødtes.. Og shopping er altså den bedste måde at være sammen med en man ikke har set længe, for hvis samtalen går lidt i stå er der jo massere af dametøj man kan kigge på, så stilheden ikke bliver så akavet. Derudover var det bare dejligt at mærke friheden ved at shoppe, der er bare ikke det samme som at købe dametøj over nettet, som man kan blive nødt til, hvis man har travlt.

Da jeg salv arbejder i IT branchen har jeg rimeligt godt styr på, hvilke slags hjemmesider der ligge på nettet. Derfor undrer det mig gang på gang, at der ikke er flere der køber dametøj og herretøj på nettet, for siderne er nemlig proppet med netop dametøj og herretøj! Der er som om det kun er de unge der benytter sig af muligheden for at købe dametøj og herretøj over nettet. Jeg tror dog, andre også ville have glæde af at prøve det, da det for det meste både er hurtigere og billigere at købe tøjet over nettet!

Som de fleste mænd har jeg ikke den største tålmodighed til shoppe, og min kone og mine døtre bliver ofte sure på mig, hvis jeg bliver utålmodig under deres shopping ture. Derfor er de da også helt holdt op med at tage mig med på shopping, hvilket grundlæggende er fint nok, problemet er bare, at de ikke køber meget herretøj med hjem til mig. Og da jeg jo trods alt skal have noget herretøj og gå i,  blev jeg glad da en af mine venner viste mig en internetside, hvor man kan købe herretøj på nettet. Det er meget nemt, og køerne i butikkerne undgås!

Måden, vi kommunikerer på og vores muligheder for at kommunikere til omverdenen har ændret sig væsentligt de seneste to-tre årtier. Dette er sket i takt med at samfundskulturen herhjemme har ændret sig fra, at man i 60´erne og 70´erne var meget kollektivistisk indstillet til at den i dag er meget fokuseret på individet og individets muligheder for at iscenesætte sig selv. Den teknologiske udvikling indenfor it og medieverdenen har ændret radikalt på den enkeltes muligheder, og det ses også indenfor litteraturen. Efter at internettet har fundet sin plads i samfundet, så er det blevet lettere for det enkelte individ at selviscenesætte sig. Før i tiden havde man ikke mulighed for at kommunikere via internet og tv gav ikke plads til ukende borgers ønske om at ”være på”. Dengang var det kun gennem litteraturen, at man kunne selviscenesætte sig, hvilket krævede et godt talent for at få udgivet noget hos forlagene. I dag kan ”hr. og fru. Jensen” nemt tilmelde sig programmer i tv som: Dagens mand eller Fra skrot til slot eller uploade sin helt egenproducerede video til youtube.com med sine personlige holdninger og ytre sig den vej igennem. De yngre generationer har fundet nye medier og nye måder at udtrykke sig på og igennem. For mange handler selviscenesættelsen primært kun om ”mig”. Poul Erik Jakobsen spørger, i en artikel om den nye samfundstrend. Artiklen hedder: ”Friheden er blevet et fængsel” og den handler om at 1. Maj er blevet til ”første mig” og økologi er blevet til egologi. Mig, mig, mig. Eller er det sådan det er? Ønsker folk blot at selviscenesætte sig selv i nutidens litteratur og på internettet for egen vindings skyld eller har de virkelig et yderligere formål?
Litteraturen er som sagt en af de ældste former for medier som er blevet brugt til selviscenesættelse. Før i tiden var det meget indirekte at folk selviscenesatte sig i litteraturen, mens det i dag er meget populært at skrive hele bøger om sine holdninger, synspunkter og sit liv. Bøger som ”Fucking polak” af Arek Onyszkos (2009), ”Send mere sex” af Trine Appel og Anne-Grethe Bjarup Riis (2009) er helt aktuelle eksempler på den type litteratur.
I dag bliver, hvad der engang var private sager, til noget der er 100 % offentligt for andre. At skrive om sin eksmand eller ekskone ville tidligere være bandlyst. I dag bliver der skrevet om alt mellem himmel og jord også meget private forhold. For nylig blev bogen ”Fucking polak” sendt på gaden. Det er en bog skrevet af den tidligere polske målmand fra FC Midtjylland, Arek Onyszkos, som er rendyrket selviscenesættelse. Han udtaler sig om bøsser, rockere med meget mere. For en løsgående, skaldet polak så er ytringsfriheden dog stadig gældende, men det samme er racismeparagraffen. Denne form for selviscenesættelse er en af de ekstreme af slagsen og Onyszkos kommer helt klart til at betale en pris for denne form for ytring.
”Vi skriver i disse år om hinanden som aldrig før”. Det udtaler Per Theil i sin artikel fra Politiken d. 24. maj 2008. Han skriver om, hvordan vi skriver om alt lige fra eksmænd og ekskoner til skolegang og private utidigheder. Per Theil rejser bl.a. det spørgsmål til Knud Romers roman ”Den som blinker er bange for døden”, om denne historie var sand eller falsk? I Berlingske Tidende udtalte Per Theil at vel 80 % er sandhed. Per Thiel stiller spørgsmåls tegn ved at man i dag blander fakta og fiktion. På hans barndomsblibliotek var det nøje opdelt. Sagprosa og skønlitteratur hver for sig. I dag kan 80 % sagtes være sandhed, mens resten er fiktion. Senere i artiklen diskutere han, hvorvidt vi kan forberede os selv på fremtiden og hvordan vi bedst sikre os mod en evt. novellen omkring vores eget privatliv.
Også flere andre bøger blander sande beretninger med fiktion. Seneste eksempel er bogen ”Send mere sex” hvor de to forfattere Anne-Grethe Bjarup Riis og Trine Appel skriver en roman – fiktion – men tager udgangspunkt i deres egne erfaringer med sex, skilsmisse, eksmænd og børn. Og selviscenesættelsen bliver understreget af, at der bogens omslag er et foto at begge forfatterne nøgne.
Per Thiel beskriver også internettet som selviscenesættelses medie. Han rejser det spørgsmål, om det unge, moderne menneske er uden eksistens, hvis man ikke kan googles eller findes på facebook.
Selviscenesættelse i litteraturen har levet næsten længere end noget andet medie. Og derfor er det ikke igennem litteraturen at de væsentlige forandringer har fundet sted. Det er nærmere igennem reallityshows i tv og internettet at selviscenesættelse har fundet sin plads.
Her i vores moderne verden har vi i dag har næsten alle en computer med internetforbindelse. Dvs. at alle har en mulighed for at oprette en blog, uploade videoer eller skrive på facebook eller twitter. I en kronik fra Information den 10. maj 2008 af Søren Bo Aggerbeck Larsen, med titlen ”Måden vi elsker os selv på”, diskuteres internettets indflydelse på dagen i dag, og nettets muligheder for at selviscenesætte sig selv på. Han diskuterer, hvordan det sociale medie facebook influerer vores hverdag, og hvordan unge i dag er blevet narcissister – altså folk som er sygeligt selvoptaget. De skriver på facebook og melder sig til tv programmer som X-faktor. Alt denne selviscenesættelse øger ens hotness-rank dvs. ens virtuelle status blandt venner og bekendte. Afslutningsvis skriver han om, hvordan man bør forstå facebooks sociale kodeks, fx at man bør hedde sit rigtige navn frem for et dæknavn. Ens hotness-rank skulle jo nødig gå til en falsk identitet frem for ens eget personlige brand.
Sammen med at internettet har fundet sin plads i samfundet og mulighederne for selviscenesættelse bliver hyppigt anvendt, så har ”hr. og fru. Jensen” også fået mulighed for, at tilmelde sig reallityprogrammer, quizzer m.v.. De mange tv-kanaler konkurrerer i dag om at levere den bedste underholdning til det brede publikum hvor ukendte danskere kan fortælle eller vise deres private liv og historier. Privatpersoner bliver dermed inddraget mere og mere i tv. Vi vil se hvordan folk agere med hinanden, når de fx bliver sat sammen med nogle vidt fremmede mennesker i et hus, eller hvordan man kan ændre hverdagen for andre som har en dårlig livsstil. Og ikke nok med at folk vil selviscenesætte sig selv i tv’et, så vil andre også gerne se på det.
Danmark er verdens største facebook nation. 1.861.480 danskere surfer til dagligt rundt på facebook for at snakke med venner, dele billeder osv. De sidste par år har vi haft en tendens i samfundet som gik ud på at man skulle være ”online”. Ved det begreb forstås det at ens ”awareness” bliver stor og stærk. Man vil vise at man er fremme og ”på”. Det er dét som det har handlet om de sidste par år – at være med på moden og fremme i skoene.
Sociologer mener at det i fremtiden bliver smart at være ”offline”, dvs. at holde lav profil. Diller og tendenser i samfundet kommer og går. Den ene dag er det en ting som er på mode, den anden dag er det noget andet. For mange kan det være svært at følge med. Specielt for den ældre generation. Derimod er den yngre og mere omstillingsparate generation, helt med på moden og benytter den til deres egen personlige fordel.
Ønsker vi virkelig at iscenesætte os selv i litteraturen, på tv og på internettet? Og er det så dét, det handler om i dag? Tiderne skifter. Nye tendenser dukker frem i samfundet. Jeg tror, at det er et spørgsmål om at være med på moden – være med i det hele taget, være inkluderet i fællesskabet. Der hvor de andre mennesker færdes i medierne, er det smart at være. Et andet aspekt i selviscenesættelsen er muligheden for at tjene hurtige penge. Hvis man kan skrive en bestseller eller vinde et talentshow er der gode penge at tjene.
Når fodboldspilleren Arek Onyszkos skriver en bog, som han har gjort, så gør han det formentlig kun pga. ønsket om magt, penge og status. Drømmen om at være kendt for hans værk og så samtidig tjene nogle hurtige penge. Onyszkos regner formentlig med, at han vil få nogle ”tilhængere” og på den måde skabe en form for et magtforhold. Han udgiver sig for at være en fortaler for det emne, som han nu taler for. Når man går ud, som han, og sviner et specielt segment til via sin bog, som i dette tilfælde er bøsser, så siger man også farvel til sympati fra en hel masse læsere, men goddag til en del, som giver ham ret. I mediestormen, som bogen medførte, fik han ydereligere mulighed for selviscenesættelse med mange klip i nyhedsudsendelser og aviser. På samme måde sker det når de to skuespillere skriver en fiktions bog som dog handler om dem selv og deres eksmænd, så får de mediebevågenhed, sendetid på nyhedskanalerne og det skaffer dem mere selvpromovering og formentlig større oplag og dermed indtægter.
Vi skriver altså – om os selv – fordi vi ønsker at opnå en højere status og for at få andres accept af, at vi ”er noget”. Det er ren markedsføring af eget brand. Vi ønsker at vise, vi har og kan noget, som ikke er set før. Det samme sker på internettet, når vi poster et nyt citat på facebook, som vi tilfældigvis har fundet på nettet, så er det i håb om at folk ser en som ved en masse og har en bred horisont, med massere af inputs og tanker. Vi skriver blogs for at få ”tilhængere”, som har sympati med det, som vi skriver. Vi gør vores personlige brand stærkere. Når man går ind og hjælper folk i et online community, så er det inderst inde en skummel bagtanke om, at vi får hjælpen igen på et andet tidspunkt og derfor hjælper vi andre for selv at få noget tilbage i den anden ende. Hvorfor skulle man ellers hjælpe en vidt fremmed, med dæknavnet ”J-Hansen003”? Vi kender jo ikke personen og kommer nok aldrig nogensinde muligheden for at føre en reel samtale med ham eller hende.
Det faktum, at vi selv finder det interessant at se realityshows eller læse bøger om personers private liv eller læse blogs, er fordi vi kan sætte os i andres situation og til tider ser det umulige ske. Vi drømmer om vores egen selviscenesættelse med mulighed for indflydelse, status og penge. Måske bliver mange tæt af den type tv, litteratur og blogs i længden. Der kommer et mætningspunkt, hvor det ikke findes interessant og der vil efterspørges mere kvalitet og indhold. Samfundet og individet udvikler sig hele tiden, og det gør medierne også.

Det er sket for lang tid siden… men bare så i ved det så er det ikke gået under jorden, eller smidt træskoene.

Jeg har været forskellige steder og set at det er på grund af at serveren (altså det system som kører siden, og holder den oppe) er nede, og i kan se at på Genki.dk er der et forum. Derinde står der hvorfor helt præcist den er nede.

Ellers må vi bare vente til den kommer igen .

Opmuntrende undersøgelse om danskernes internetvaner
På et år alene er danskernes brug af ”sociale netværkstjenester” som Facebook og chatrum steget voldsomt fra 27% til 49%. Hvor det i 2008 kun var 27% af internetbrugerne, er der ifølge Danmarks Statistik brugte tid på disse tjenester, er det nu hele 49%.

Interessant for virksomhedernes strategi- og investeringer
Disse interessante informationer kan man læse i den undersøgelse som Danmarks Statistik offentliggjort om Danskernes internetvaner anno 2009.
Undersøgelsen er er tætpakket med interessante grafer og tal, der er stærkt anvendelige i strategi- og investeringsprocesser.

I løbet af 2008 er en tredjedel af danskerne begyndt at læse Blogs
Selv om langt den mest udbredte brug af internettet er at skrive og læse elektronisk mails, så øges danskernes brug af internettet til andre formål markant i løbet af disse år.

Så har jeg fået et nyt skrivebord, bogstavelig talt. Hvad synes I?
Jeg skal nok komme nærmere ind på hvilke ting jeg bruger… (ved ikke om jeg vil lave en video ud af det.)

Kelså og Midtgaard arbejder med troværdig kommunikation og branding.
Vores speciale er kampagner der kombinerer traditionel kommunikation med brug af de nye medier: PodCast, Web-Tv og Blog.

Fælles for vores kommunikations, branding og marketingsevents er at det er kommunikation med en journalistisk vinkel.

Fortælling / storytelling

• Don´t tell it – show it!
• Skabe troværdighed

Kommunikation via involvering modtager

• Påvirkning
• Aktivering
• Forandring

Desværre må jeg skrive at der ikke vil komme en video om gratis og lovlig musik download, indtil videre. Jeg skal nok lige komme med en liste over de projekter jeg er i gang, planer og tidpunktet, ude på siden af dette blog. Vil også poste den over youtube, under min informationer.

De fleste af os går rundt med små og store drømme. Er vi heldige får vi nogle af disse drømme opfyldt – andre forbliver drømme.

Jeg drømmer selv om en dag at komme til at eje et større parcelhus med udsigt ud over Silkeborg søerne, hvor jeg i weekenderne kan finde staffeliet og penslerne frem og slå mig løs på det store hvide lærred med den guddommelige natur og det blikstille vand for øjnene af mig. Tilsmiler denne drøm mig ikke, kan mindre da også sagtens gøre det, men drømmen er der da.

De aktive seere skaber programmet
De mange tv-kanaler kæmper i dag om seerne med et utal af reality-programmer, talkshows, tv-serier og dokumentarer. Det nyeste skud på stammen er tv-programmer, der aktiverer seerne og giver dem en større indflydelse.

Det mest kendte fænomen i dag på de aktive seere er vel nok sms-afstemningen, hvor seere under live-programmer har indflydelse på det endelige resultat. Et eksempel herpå er de utallige danske kvinder, der lige for tiden hver fredag aften sidder klinet til skærmen og sms’er deres favorit dansepar videre i vild med dans. Og ja jeg er selvfølgelig selv en af disse kvinder:-)

I forlængelse heraf har internettet og de sociale medier nu åbnet muligheden for, at vi seere kan få indflydelse på programmets indhold og underholdningsværdi inden programserien broadcastes.
Et par eksempler på denne nye mediestrategi fra tv-producernes side er programserierne ”Aquadorable”, der blev sendt hen over sommeren og nu ”Drømmen”, som er det nyeste skud på stammen.

TV3 står bag begge programmer, og begge koncepter er afhængige af brugernes engagement og bidrag. Et webcommunity og brugernes indflydelse, diskussioner og afstemninger i dette community ledte op til det senere Aquadorable-program, der blev vist tidligere på året. Nu forsøger TV3 så at gentage succesen med ”Drømmen”, som der lige for tiden reklameres ihærdigt for på kanelen.

www.tv3.dk/drommen

I reklamespottet opfordres vi helt almindelige danskere til at gå ind på www.tv3.dk/drommen, oprette en profil, beskrive vores drøm og argumentere for hvorfor netop vores drøm skal opfyldes. Herefter vil et Dream Team bestående af en række kendte danskere udvælge de bedste drømme og realisere en ny drøm hver uge – en realisering af drømme der vises på tv.

Selvet i høj kurs
Tv-kanalerne skal konstant forny sig og vise nye programserier, der fastholder seerne og ikke får dem til at zappe videre. Selvet har de sidste 10 år været i høj kurs og selvrealisering er et nøgleord, der er kommet til at spille en vigtig rolle for det vestlige menneskes forståelse af sig selv og sin omverden. Fra at være et tema, der blot optog en lille gruppe af mennesker, er selvudviklingstrenden nærmest blevet en omfattende og folkelig bevægelse. Det handler om at udleve eget potentiale som menneske.

Det her stigende ego- og selvrealiseringsbehov markedsfører TV3 sig nu netop på med programmer som ”Aquadorable” og ”Drømmen”, hvor man kan blive kåret som Danmarks mest naturlige skønhed eller få din helt egen drøm realiseret. Ikke nok med det – de engagerer også allerede seerne gennem internettet og de sociale medier inden programmet broadcastes. På et website har man rig mulighed for at oprette en profil og selviscenesætte sig selv og egne drømme. Herigennem fanger TV3 ikke blot seernes indledende opmærksomhed – de har herigennem en større chance for at få seernes vedvarende og forsatte opmærksomhed.

Medier som websites, sociale medier og tv integreres og spiller sammen i jagten på seere, og danskerne har altså nu i højere grad fået muligheden for at påvirke og afgøre, hvad der vises på tv.

Endelig lanseres Google Wave. Foreløpig er det kun sendt ut 100.000 invitasjoner, men interessen er så stor at det neppe varer lenge før de aller fleste kan få tak i en konto. Vet du ikke hva Google Wave er så er det virkelig verdt å sjekke ut introduksjonsvideoen. Den er på 1 time og 20 min. så sørg for at du har litt tid.

Jeg står foreløpig uten konto, men gleder meg til å ta verktøyet i bruk! Jeg tror dette er fremtidens e-post! Hva tror du?

Lige en personlig opdatering…
Jeg skal til Budapest i næste uge så jeg kommer ikke til at poste så meget, men lover at jeg stærkt kommer tilbage igen. Lige i mellemtiden vil jeg give jer adskillelige links og videoer, som jeg håber i kan bruge
Og nå ja… det er jo snart EFTERÅRSFERIE! Jubii… God ferie til jer der går i skole så…

Lær hvordan du bruger HTML, CSS og mange andre www.HTML.dk
Få en livagtig skrivebord, lige den der hjemme.http://bumptop.com
En tråd jeg lavede som i sikkert kan bruge mange dage på… http://www.snyd.dk/forum/ordet-er-frit/737-kloge-og-gode-videoer-sider.html
Print store billeder ud af dit billede: http://www.blockposters.com/

og til jer anime fans er der også masser af ting i kan beskæftige jer med:
http://www.youtube.com/user/fmabrotherhood?blend=1&ob=4
http://www.crunchyroll.com/
link til naruto animeen: http://www.crunchyroll.com/library/Naruto_Shippuden

see ya

http://www.speedtest.net/
nemt nok. Bare gå ind på siden, vælg den by som du ligger tættest på og så kan du se hvor hurtig din internet er, eks:

hav en fortsat en god weekend

Jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige det, for jeg ved at jeg svigter en af mine medredaktører ved at forråde undergrundsbevægelsen Arge Modstandere af Facebook. Menallsså: Jeg er kommet på Facebook, hvilket om ikke andet beviser min super ucoolhed, for der er i hvert fald ikke noget tjekket over at oprette en Facebook-profil henimod slutningen af 2009. Nuvel. Jeg bor også på vestegnen og arbejder i en midtsjællandsk kommune.

Men. Hvordan er det så at gøre sin entré derinde? Når nu følelsen af selvfedhed og selvfølgelighed (“jeg er da på Facebook – er alle ikke det?”) ikke har været blandt motivationsfaktorerne, men derimod følelsen af at det jo faktisk KUNNE være en måde at tage sig lidt bedre af sine gode venner på midt i et travlt liv hvor det sjældent bliver til mange kaffevisitter og rødvinsaftener, men hver dag til et par timer foran skærmen. Hvordan føles Facebook så? For mig? Det skal jeg sige jer:

• En kakofoni af stemmer. Helt uden iboende logik hvis ikke man overgiver sig til de sociale netværks tilfældigheder. Det er som en gigantisk fest med mange værter og et deraf følgende helt skørt rendsammen af gæstter, sådan en af de fester hvor man kun kan holde ud at være der hvis man drikker et glas champagne for meget og kaster sig ud i den fælles pludren. Det er en betingelse for deltagelse at man accepterer hver besked og kommentar på dens egne præmisser. Sjovt billede, hård dag med den fire-årige, spændende invitation til debat, lækker opskrift, sagde han virkelig det? Og ligesom til den store fest er snakken øredøvende, energigivende, afsindig trættende og potentielt overfladisk og helt uforpligtende. Man kan gå til og fra, være til stede for alvor eller uden at investere en skid.
• En skrivecentral. Kortformens legeplads. Dogmeteksten over dem alle: Statusopdateringen der altid begynder med mit eget navn ud fra præmissen at hvad individet har at sige per definition er læseværdigt og både kan og bør deles med andre. Det er ikke en præmis jeg holder særligt meget af, men som skrivemenneske er jeg stærkt fascineret af den flydende overgang mellem det mundtlige og det skriftlige som Facebook i den grad perfektionerer. Small talk bliver til small writing. Vi udtrykker vores liv på skrift, legende og uforpligtende. Selviscenesættende, men honey, hvem er ikke det nu om dage? Vi skriver, det skal jeg love for.
• Det lille liv får lov at være noget i sig selv. I statusopdateringerne fra vennerne og de medfølgende kommentarer, der alle havner på min ‘væg’ kan jeg nærmest høre den der lette lyd af taster der klikker afsted, klikkelikkelik, ikkenogetstortikkenogetsmåthvordangårdetheldoglykkestakkelsdigjadeteretfedtnummergudvarduogsåtildenkoncertherskinnersolen. Det er uendelig småt og bliver herigennem af og til uendelig stort, med en allusion til Brandes’ analyse af Shakespeares sans for den konkrete detalje. Nu er Facebook så langt fra Shakespeare som vi kommer. Men i den fuldstændig overvældende mængde af tekst dukker af og til guldkorn op der får gåsehuden frem. Her er masser af skriveproces. Det er fint.
• Folk folk folk overalt. Er du først inde, kan du ikke længere gemme dig. Første rykind af venner er indlysende – de nærmeste, mest velkendte, privat og professionelt. Andet rykind er fuldstændig arbitrært og handler lige så meget om hvem der får øje på dig, som om hvem du selv leder efter. Det føles som om at Netværket, ikke defineret af dig selv, overtager styringen. Jeg forventer at tredje rykind bliver det spændende, der hvor jeg kommer langt ud i krogene, får fat i dem der vækker minder, provokerer mig, minder mig om hvem jeg også er. Eller også bliver det bare ligegyldigt. Vi får se.
• En stor åben plads. Den intime hygge med de bedste venner er skam hyggelig. Men den er sandelig ikke intim. Jeg ved ikke hvad det betyder endnu, kan bare konstatere.

Regn med en statusopdatering fra mig. På et tidspunkt.