Tilmeldingen er nu åben for vintersemestret 2009 hos IslamAkademiet.dk – Danmarks virtuelle center for islamiske studier.

Denne gang tilbyder IslamAkademiet hele fire kurser:

- Introduktion til islamisk troslære
- I Profetens fodspor (Allahs fred og velsignelser være med ham)
- Det helt elementære af den islamiske lære
- Koranens syv oftest reciterede vers

Klik dig ind på kursuskataloget og tilmeld dig nu! Der er begrænsede pladser.

Undervisningen begynder i uge 45.

[Detaljer om de enkelte kurser kan findes i kursuskataloget på IslamAkademiet.dk]

Wa as-salamu ‘alaykum wa rahmatullah
På vegne af IslamAkademiet.dk

Berettet af ‘Ali bin Husayn fra sin far (må Allah være tilfreds med dem), som sagde, at Allahs Sendebud (velsignelser og fred være med ham) sagde: “Den, som sidder i i’tikaf i 10 dage under Ramadanen, er som en der har udført to hajj og to ‘umra.”  (al-Bayhaqi)

عن علي بن حسين عن أبيه قال : قال رسول الله صلى الله عليه و سلم من اعتكف عشرا في رمضان كان كحجتين و عمرتين

I Allahs Ophøjede og Strålende Navn, Den Nådefulde, Mest Barmhjertige,

Det er med Allahs nåde og velsignelse IslamAkademiet byder jer alle velkommen til det nye semesterstart.

Torsdag d. 23. april 2009 åbner tilmeldingen til det nye semester. Denne gang tilbyder vi igen to (gratis) kurser:

- KS02: Regler for Koranlæsning (tajwid)

- HS01: Imam al-Nawawis fyrre hadith – del 1

Undervisningen begynder i uge 19.

Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 14. maj, men bemærk at der er begrænsede pladser! Dem der tilmelder sig først, får først plads.
Besøg lektionskataloget på http://www.islamakademiet.dk/ for detaljeret information om kurserne.

Bemærk venligst: For at tilmelde dig skal du først oprette en bruger på IslamAkademiet, herefter kan du tilmelde dig et kursus når du har aktiveret din bruger. Ved yderligere spørgsmål henvises der til: Ofte Stillede Spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig dette semester.

På vegne af IslamAkademiet
Sommersemestret 2009

Kilde: IslamAkademiet.dk

For 1400 år siden blev Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, højtelskede barnebarn, muslimernes leder, Imam Husayn, radi Allahu ’anhu og hans ledsagere, martyret på grusom vis i Karbala, og nogle folk, som støttede Yazid, og som alle kaldte sig selv muslimer. Det var en kamp imellem godheden, sandheden og retfærdigheden, som Imam Husayn, radi Allahu ‘anhu, repræsenterede imod ondskaben og uretfærdigheden, som Yazid stod for.

Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, har sagt at ”Ingen kan være troende førend de elsker mig mere end deres forældre, deres børn og hele menneskeheden” og et andet sted: ”førend de elsker mig mere end dem selv.”

At elske Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, indebærer i allerhøjeste grad også, at man elsker de mennesker som er Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, nær, de folk som Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, elsker og som elsker ham. Og i blandt disse er helt specielt Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, egen familie, ahl al-bayt.

Det er obligatorisk for enhver muslim at have kærlighed til Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, i lyset af Koranen.

Allah, subhanahu wa ta’ala, siger således i Koranens (49:2), at ”O I troende, hæv ikke jeres stemmer over Profetens, og tal ikke så højt til ham, som I gør indbyrdes, så jeres gerninger ikke skal blive spildt, uden at I har kendskab til det.”

Det viser, at hvis en person, måske har levet i 100 år, bedt bønner hver dag, udført pilgrimsrejse hvert år, gjort alle de gode gerninger man kunne, men kommer hen til Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, og taler højrøstet foran ham, så vil hans 100 års gerninger bliver spildt. Der er kun én ting i Islam som kan gøre alt alle ens gerninger bliver og det er kufr, dvs. personen ryger ud af Islam. Hvad var hans synd? Han var måske et godt menneske på alle måder, men fordi han ikke respekterede Profeten og hævede sin stemme over Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, så mistede han alle sine gerninger.

I Sayyiduna ’Umars, radi Allahu anhu, tid var der en person hed det samme som Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam. Denne person drak alkohol, stjal fra folk, sloges med folk, og derfor var der altid nogen i gang med at råbe og skrige efter ham ved hans navn. En dag blev det nok for Sayyiduna ’Umar, radi Allahu ’anhu. Han tog fat i ham og sagde: ”Skift handlinger eller skift navn, jeg kan ikke tåle at høre min Profets (sallallahu ’alayhi wa sallam) navn blive tilsvinet på den måde pga. dig!”

Qadi Abu Yusuf, rahimahullahi, en stor imam og dommer i denne umma, var en dag ved at fortælle, at Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, elskede at spise græskar. Mens han sagde dette, rejste en mand sig op og sagde: ”Jeg hader græskar!”Qadi Abu Yusuf, rahimahullahi, gav ordre til at få manden pisket for at have krænket Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam.

Imam Malik, rahimahullahi, har sagt, at hvis en person siger om Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, tøj at det er beskidt med hensigt om at nedgøre Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, forlader han troen.

Selv hvis en person taler grimt om det snørebånd, som var på Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, sko, ryger han ud af Islam.

Når det er sådan med et snørebånd, eller med Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, tøj eller med Profetens, sallallahu ’alayhi wa allam , navn, så tænk på de mennesker som er Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, kød og blod, nemlig hans familie.

Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, er den person om hvem Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, selv sagde: ”Han er fra mig og jeg er fra ham”.

Om ham og hans bror, Imam Hasan, radi Allahu ’anhu sagde Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, at ”De vil være lederne af alle unge i Paradiset”.

Om deres moder, Sayyida Fatima al-Zahra, salamullahi ’alayha wa abiha, sagde Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, at ”Hun er lederen af alle kvinder i Paradiset.”

Om deres fader, Amir al-Mu’min, Sayyiduna ’Ali, karam Allahu wajhahu al-karim, skulle Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam have sagt: ”Et blik på ’Alis ansigt er tilbedelse”.

Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, familie er de mennesker som enhver muslim sender velsignelser på i hver bøn, Allahumma salli ’ala Muhammadin wa’ala ali Muhammad (sallallahu ’alayhi wa sallam)

Så tænk på en med denne status; hvordan kunne en person som kalder sig muslim finde på dræbe, matyre ham og føre sit sværd over hans hals?

’Ulama har skrevet, at hvis en person slår en sayyid, en som afstammer fra Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, så kan det få ham ud af ham til at miste sin tro. Derfor hvis en lærer har børn som er sayyid og de er nødt til at slå dem, så skal de gøre hensigt om, at de er ved at tørre støv af deres kroppe og ikke at de er ved at straffe dem.

Så tænk på Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, som sammen med sin bror Imam Hasan, radi Allahu ’anhu, er Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, allernærmeste sønner.

Men sagen er den, at Yazid var en person der ønskede at få magt. Han ønskede verdslige stillinger, han ønskede at vinde verden. Han var ligeglad med hvad Allah og Hans Profet, sallallahu ’alayhi wa sallam, havde gjort tilladt og hvad de havde gjort forbudt. Det betød intet for ham.

Men Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, var et talerør for sandheden. Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, har sagt at ”min aal (slægt) og Koranen vil ikke adskille sig fra hinanden, indtil de kommer hen til mig på Dommedagen”. Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, repræsenterede sandheden. Han var en fortaler for Allahs love, en fortaler for Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, vej. Derfor var det nødvendigt for Yazid at komme af med ham, på trods af at Yazid og enhver vidste hvilken status Imam Husayn, radi Allahu anhu, havde.

Det kan godt være, at Yazids folk dræbte Imam Husayn, radi Allahu ’anhu og hans ledsagere, og udadtil fik undertrykt sandheden, selvom det ikke var tilfældet. For selv da Imam Husayns, radi Allahu ’anhu, hoved var adskilt fra kroppen og hængt op på et spyd, så fortsatte hovedet med at recitere Koranens vers. Men selvom Yazid fik dem dræbt, så husker hele verden i dag Imam Husayn, som vinderen. Muslimer verden over har siden dag sendt fredshilsener til Imam Husayn, radi Allahu ’anhu og forbandelser til Yazid.

Uanset hvor mange forbandelser man sender på Imam Husayns, radi Allahu ’anhu, morder er det ikke nok. Vi skal se på os selv og overveje om vi følger Imam Husayn eller om vi i virkeligheden følger Yazid og dermed får alle vores forbandelser i hoved på os selv.

Hvordan kan vi gøre dette? Det gør vi ved at se på, hvordan vi reagerer hver gang Allahs eller Hans Profets, sallallahu ’alayhi wa sallam, påbud og forbud når til os. Hvis en person fortæller os, at det er haram at sælge alkohol, prøver vi da at lukke munden på ham med kræft, svine ham til, nedgøre ham eller bøjer vi nakken for det? Det er opførsel der skal afgøre hvilken gruppe vi tilhører. Vi ved alle sammen hvad Islams love siger, men når vi gør noget som går imod disse love og nogen fortæller os at vi overtræder Islams love, opfører vi os da som en Yazid eller ikke. Og sandheden er at de fleste mennesker, ikke er meget bedre end Yazid, når det kommer til handling. Når vi omtaler episoden med Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, er det ikke blot for underholdningsskyld men for at vi skal huske på at sandheden ikke kan undertrykkes med magt, så det hjælper ikke at tro at fordi man har store familier, man har ære og man har status, så kan man tilsvine dem og nedgøre dem som kalder til Allahs og Hans Profets, sallallahu ’alayhi wa sallam, vej.

Allahumma arina l-haqqa haqqan wa-rzuqna ittiba’ahu wa arina l-batila batilan wa-rzuqna ijtinabah

O Allah, vis os sandheden som sandhed og skænk os velsignelsen af at følge den og vis os falskheden som falskhed og skænk os velsignelsen af at holde os væk fra den!

Over en meget kort tidsperiode, opnåede muslimerne under det islamiske rige en utrolig stor fremgang. Denne udvikling har haft en væsentlig betydning for den udvikling som fandt sted i Europa. Med dette in mente kan man kaste et blik på situationen i Europa på det tidspunkt. Herhjemme var vikingetiden fra ca. 700-1100 år, hvor de vilde hedenske vikinger var frygtet i hele Europa, og levede et utroligt primitivt liv. I forhold til dette var Bagdad på det tidspunkt en by, hvor der var gadelys, sygehuse og uddannelsesinstitutioner.
 
Akbarabadi citerer fra den orientalistiske historiker professor Sadev, som beskriver muslimernes tilstand i Spanien:
 
“The Arabs were well versed in agriculture and commerce and know fully well the principles and practical details of these two important professions. Using their knowledge and expression, they changed the barren lands into floushiring fields and lifeless cities into blooming and prosperous towns. Using the principles of trade and commerce, they interjoined most of the cities into a network of habitation, one depending on another and one contributing to the prosperity of another. The result was that affluence and property reigned supreme in the occupied Spain and the mutual rivalry and jealousy between the Arabs and the Barbars also disappeared.” (Akbarabadi, s. 146)
 
De muslimske lærde nåede tidligere usete højder i videnskaben. I en tid hvor det var forbudt at læse bøger om filosofi eller videnskab i Europa i frygt for at folk konverterede væk fra kristendommen, betalte de muslimske lærde dyre domme for at få fat i alt hvad der var tilgængeligt af viden fra grækerne inden for filosofi, videnskab mv. De fik oversat dette til arabisk og arbejdet videre på det.
På kort tid blev de muslimske biblioteker fyldt med millioner af bøger, og der blev grundlagt uddannelsessteder overalt (Bayt al-Hikma). De første egentlige universiteter tilskrives i dag også muslimerne. Ifølge The Guinness Book of Records er Al-Karaounie universitet i Marokko fra år 859 det første universitet. Al-Azhar universitet i Egypten anses også for at være et af de ældste universiteter. Hospitaler af høj standard blev opført i massevis allerede fra det 8. århundrede. Efterhånden som det islamiske rige voksede, flyttede en masse videnscentre til Andalusien i Spanien, som blev hovedstad for muslimerne. Herfra begyndte de muslimske lærdes værker at blive oversat til latin. Det var således europæernes første møde med det arbejde det muslimske folk havde udført. Europæere som ønskede lærdom rejste til Andalusien for at studere og vendte tilbage med viden og idéer. Således begyndte den muslimske teknologi og videnskab at sprede sig i Europa, hvilket Maxime Berg, professor ved Warvick universitet, udtrykker således: “Islam was Europe’s teacher.” (Berg, s. 20)                   
 
Selv i dag er store dele af videnskaben opbygget ud fra muslimske lærdes værker. I de store universiteter i vesten var muslimske lærdes arbejde pensum i flere hundrede år (se nedenfor). Problemet er dog, at mens muslimerne arbejde blev oversat til latin, blev forfatternes navne ændret og de fik tildelt latinske navne. Der findes utallige eksempler på hvordan de muslimske lærdes navne blev ændret, så folk i de vestlige lande betragtede dem som græker eller latiner. Nogle få eksempler fra store muslimske lærde nævnes for neden:
 
Ibn Bajjah (født i Spanien og død 1138) var en stor lærd, som skrev utallige afhandlinger i blandt andet matematik, medicin og filosofi. Hans værker blev oversat til først latinsk og derefter engelsk – en oversættelsesproces i løbet hvilken, hans navn var omdannet til Avempace. Specielt har han skrevet afhandlinger med analyser og kritik til adskillige af Aristoteles’ værker. Referencer til disse findes i mange moderne værker.
 
Ibn Muhammad Ibn Rushd (født i Cordoba, Spanien og død 1198 i Marokko) udarbejdede og udgav, inspireret af Ibn Bajjah, utallige banebrydende værker inden for de videnskabelige fag, som også blev oversat til latinsk og engelsk, men tilskrevet Averos (Averroes), som blev hans nye latinske navn. Hans arbejde var en del af pensum i mange højtstående europæiske universiter, herunder Paris i flere hundrede år. I The University of Mexico blev der undervist i dem helt op til 1831. Hans lærer Ibn Zuhr blev navngivet Avenzoar og nogle steder Abumeron.
 
Ibn ‘Abdullah ibn Sina (født i Persien år 980) var endnu en lærd og videnskabsmand. Specielt hans værker inden for medicin-faget, blev oversat til latinsk og anvendt i flere århundreder i Europa, udgivet under hans latinske navn Avicenna.
 
Jabir ibn Hayyan (født 721), filosof, astronom og særligt kendt for sit arbejde inden for kemi. Han kaldes “Kemiens fader”. Hans kemi-værker blev oversat til engelsk og brugt i Europa som grundbøger i adskillige århundreder. Selv i dag bruges mange af ham introducerede begreber, såsom alkali – i stedet for at blive kendt under sit navn Ibn Hayyan blev hans navn oversat til Geber. (Se mere under “Geber” i Britannica)
 
Ibn al-Haytham (født 965) endnu en videnskabsmand, som udviklede en masse love inden for optik, i sit enorme 7-bindsværk, Book of Optics (år 1015), er kendt som “Optikkens fader”. Hans arbejde blev tilskrevet det latinske navn Alhacen. Mange af hans teorier blev læst af senere europæiske videnskabsmænd, som hver især sørgede for at publicere forskellige af hans love under deres egne navne, såsom Toricelli, Galileio og Newton, som i dag får kredit får de forskellige love, på trods af latinske oversættelser af Alhazens bøger stadig findes, og hvori de samme love står. (Se mere på Britannica Online)

Ibn Tufail (1105-1185, Spanien) var en kendt arabisk forfatter, poet, filosof, fysiker og dommer og elev til Ibn Bajjah. Hans navn blev oversat til Abubacer. Han er den som skrev den første filosofiske roman, Hayy ibn Yaqdhan. Denne bog er kendt i vesten som Philosophus Autodidactus, og havde en enorm indflydelse på arabisk, persisk og europæisk litteratur.  Den blev ligeledes oversat til Tysk og Hollands, og fik afgørende betydning for både islamisk og den moderne vestlige filosofi. Det er en de mest betydelige for videnskabelige revolution og europæiske oplysning (Age of Enlightment)

Al-Zahrawi (936-1013), kendt i Vesten som Abulcasis, var en af de største muslimske videnskabsmænd, kemiker, kiurg og kosmetolog. Han anerkendes som “Faderen af moderen kirurgi”, og hans arbejde blev brugt i Vesten op til Renæssancen. Han 30-binds  værk Kitab al-Tasrif har været brugt i over 6 århundreder i Vesten, under navnet Concessio ei data qui componere haud valet forfattet af Abulcasis, frem for Kitab al-Tasrif forfattet af al-Zahrawi.

Flere hundrede andre navne kan nævnes, så som Al-Jabr, der blev døbt Algebra, Al-Farghani fik navnet Alfraganus og Al-Khwarizmi blev oversat til Algoritmi (algoritme). Selv i Cambridge University blev hans berømte bog om algoritmer undervist i, ved 1900-tallet.
 
Alle ovenfor stående oplysninger om videnskabsmændene er her hentet fra Catholic Encyclopedia (tilgægenlig online www.newadvent.com) og Britannica Online (http://p2.www.britannica.com/). For hver af dem, kan man læse masse om deres arbejder og hvor og hvordan deres værker været brugt Europa i nyere tid. Det sørgerlige er blot at alle disse facts skjules i de vestlige lande, og man kan i lande som Danmark selv færdiggøre universitet, og uden at kende navnet på en eneste muslimske  lærd, der har bidraget til noget.

Blandt andre navne, den interesserede læser kan slå op, er:

Ahmad bin Fadlan – en muslimsk forfatter og historier, hvis skildringer fra rejser i de europæiske lande, danner grundlag for meget af vores viden i dag i Vesten, specielt for Rusland.

Ahmad bin Yusuf – en stor matematiker der skrev kommentar til blandt Euclids teorier. Hans arbejde blev oversat til Latin og læst og brugt af folk som Fibonacci, der fik kredit for hans arbejde. Hans citeres af store og berømte matematiker som Thomas Bradwardine, Jordanus de Nemore, Luca Paciloi og Fibonacci selv.

Ali bin Isa – ekspert i oftalmologi (det medicinske speciale, der beskæftiger sig med øjensygdomme) og kendes som Jesu Occulist i Vesten. Han beregnede blandt jordens omkreds samt udregnede en masse andre størrelser, der benyttes i dag.

Abu Ishaq al-Zarqali - kendt som Arzachel, en arabisk matematiker og astronom. Krateret Arzachel på månen er opkaldt efter ham. Hans bøger gav anledning til fødslen af matematisk astronomi i Europa. Kopernikus har omtalt ham flittigt!

Ibn al-Baitar – videnskabsmand, botanist, fysiker og farmaceut. Hans bøger inden for botanik og medicin er blevet anvendt i Europa op til 1900-tallet. Noget af hans arbejde inden for cancer-terapi blev patenteret i 1997 af europæiske videnskabsmænd, under deres eget navn!

Abu Abdullah al-Batani – astronom, astrolog og matematiker, kendt i Vesten som Albatenius.  Det er manden som kom frem til at sol-år er på 365 dage, 5 timer, 46 minutter og 24 sekunder. Hans værker inden for astronomi har været brugt i århundreder, såsom De Motu Stellarium ( latinsk navn!), der er en af de mest indflydelsesrige værker inden for europæisk astronomi. Kopernikus har citeret ham flittigt! Der er et krater opkaldt efter ham på Månen.

Nur al-Din al-Betrugi – kendt som Alpetragius

(Flere navne vil følge…)

Det var en af måderne hvorpå det videnskabelige arbejde blev overført til Europa. Sandheden er som Maxime Berg skriver, at Islam er Europas lærer. Muslimske lærde lærte europæerne takt og tone og videnskab, og blev årsag til at de europæiske hedninge, barbarer og terrorister blev udryddet. I dag kaldes de samme muslimske lærde for terrorister, og vikinger, som var røvere og banditter lovprises højt og helligt. Hvilken sørgerlig sandhed.

Må Allah belønne Minnie for sin hjælp til ovenstående.