I have finally finished my project.

On my website I will show YOU how to make an EXTRA INCOME from the comfort of your own home.

The metod is easy to learn and even easier to start your own business with.

On EXTRA-INDKOMST.INFOI will tell YOU exactly how to do it.

Psykopater trives som ledere

“(…) Folk med psykopatiske trekk tiltrekkes av lederstillinger, og får stort spillerom i fleksible organisasjoner.

Moderne virksomheter er et lykkeland for ledere med psykopatiske trekk, fordi kommandoveiene er uklare, forandringer er hverdagskost og gårsdagens beslutninger ofte må kasseres.

Uredd og rask

Psykopaten kan utnytte dette fordi han eller hun har stor gjennomslagskraft, tør å ta beslutninger raskt og ikke er redd for å trå på andre.

Dette mener den danske forskeren Sanne Udsen, som nylig har gitt ut boken «Psykopater i jakkesæt. Når chefen er psykopat».

Ingen kontroll

- Det er større spillerom i en moderne virksomhet enn i mer hierarkiske organisasjoner. En psykopat trives best i en form for kaos. Hvis det ikke er noen kontroll, er det vanskeligere å holde øye med han eller henne, sier Udsen til danske Ingeniøren.

Mange psykopater

Ifølge forskere er rundt to prosent av befolkningen psykopater, men blant ledere er andelen større.

Psykopater tiltrekkes av makt, penger og prestisje. Derfor går de oftere etter lederstillinger enn andre.

- Det er relativt stor sjanse for å møte en psykopatisk sjef, skriver Udsen (…)”.

http://www.tu.no/karriere/article59464.ece

Tyrannsjefer kan være psykopater

“Utad er han sjarmerende og vellykket, men bak fasaden truer en tyrann. -Sjefer med psykopatiske trekk er et økende problem, mener norske eksperter”;

“Odd Hellesøy har lang erfaring som psykiater og organisasjonsrådgiver. Stadig blir han leid inn for å hjelpe til med å løse fastlåste konflikter på arbeidsplasser.

(VG 04.11.2002)

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=5931521

FRITT FRAM FOR HELSEFARLIGE LEDERE;

“Helsefarlige og konfliktskapende ledere koster samfunn, næringsliv og organisasjoner enorme summer i form av sykepenger og dårlig økonomisk resultat. Men like fullt får de fortsette, eller de får nye, viktige jobber.

- Psykopatene og de maktsyke har fått større spillerom i dagens ledermarked, mener hodejeger Per-André Ragdem Marum.

- Når de gode lederemnene trekker seg unna for å få bedre tid til familie og venner, kan det være lettere å vinne innpass for ledere med skjulte motiver. Min jobb er å finne de beste og avsløre de potensielt helsefarlige lederne, sier Per-André Ragdem Marum, rådgiver i lederrekrutteringsfirmaet Boyden.

Jakter på hode, hjerte og sjel

Av OECD-landene ligger Norge på jumboplass når det gjelder å bruke ekstern rådgivning ved ansettelser.

- Jantelov og ‘guttenklubben grei’ preger fremdeles lederansettelser, men trenden går mot en mer profesonell prosess som vektlegger kultur og verdier. Egentlig er jeg ikke bare hodejeger, men også sjels- og hjertejeger, sier Marum.

Konsernoverlege i Kredittkassen Bjørnar Brændeland, som også er leder av Forum for psykososialt arbeidsmiljø i Norge, sier at større bedrifter kan ha nok kompetanse i egen stab, men at både mindre bedrifter, offentlig sektor og organisasjoner kan trenge ekstern bistand ved lederansettelser.

- Bedrifter vet ikke alltid hva de skal lete etter. Det kan få katastrofale følger å ansette feil leder, sier Brændeland.

Psykopaten lurer testen

Halvparten av norske bedrifter og nesten 90 prosent av rekrutteringsfirmaer bruker personlighetstester som et element i vurderingen av lederkandidater, viser en ny undersøkelse fra Norsk institutt for personalutvikling og administrasjon (NIPA). Kun fem personlighetstester tilfredsstilte NIPAs minimumskrav.

- En psykopat kan lett manipulere testen. Han er en dreven skuespiller, sier Brændeland.

Også Marum er skeptisk til de populære testene. En amerikansk undersøkelse viser at tester gir pålitelige svar i omtrent halvparten av tilfellene. Dersom tester kombineres med samtaler og praktiske oppgaver, øker påliteligheten til litt over 60 prosent.

- Tester må ses på som samtaleverktøy. Gjør du ikke en grundig analytisk jobb kan du ende opp med å ansette den mest karismatiske og sjarmerende kandidaten, sier Marum.

To typer farlige ledere

Brændeland deler de farlige lederne inn i to hovedkategorier: Psykopatene og de utrygge lederne.

Psykopatene mangler sosiale antenner, og vil aldri kunne bli gode ledere. Utrygt lederskap derimot er situasjonsbestemt; det er faktorer i personens liv eller i bedriften som fører til helsefarlig lederatferd.

- Det er under stress og i kriser at lederens sanne jeg avsløres, sier Brændeland.

Marum mener det er lettere å avsløre farlig lederskap hos eldre enn hos yngre ledere.

- Vi kan sjekke flere kilder, og kan danne oss et bedre bilde av kandidaten, sier han.

Det kan være svært vanskelig å avdekke en leders virkelige motiver for å ønske en jobb.

- En psykopat vil selvsagt aldri innrømme at han søker en lederstilling for å misbruke makt, sier Marum.

Må fjernes

Høyesterettsadvokat Else Bugge Fougner er ekspert i arbeidsrett. Hun har sett mange helsefarlige ledere, og har vært med å avsette dem.

- Medarbeidere med slike ledere må ta opp problemet så raskt som mulig. Gå flere sammen, prøv ikke å gjøre dette alene, er Bugge Fougners råd.

- Legg vekt på en ryddig og ordentlig prosess. Alle parter må være involvert. Vær konkret og skriv referater fra møter. Dersom situasjonen ikke blir bedre, er eneste mulighet å sette i gang en arbeidsrettlig prosess for å fjerne lederen, sier Bugge Fougner.

- Dessverre er det min erfaring fra rettsapparatet at selv om man har rett, så er det ikke alltid man får rett. Det er vanskelig å avsløre det dannede maktspill. Det kan være like klokt å bytte arbeidsplass, sier Brændeland.

Lederskole

Per-André Ragdem Marum peker på at det omtrent ikke finnes grunnleggende lederopplæring i Norge, bortsett fra i forsvaret og i speidern. Ledere trenger opplæring og de trenger en mentor. Ledere kan utvikle seg i helsefarlig retning hvis de ikke får korrektiver. Marum mener styrene har et stort ansvar.

- Ledelse innebærer daglige konflikter. La deg derfor ikke friste inn i ledelse for å få bedre lønn eller mer status, oppfordrer han.

Både Marum og Brændeland tror helsefarlige ledere blir avsatt raskere i næringslivet enn i det offenlige og i organisasjoner.

- Kravene til resultater er tøffere, og en dårlig leder klarer på sikt ikke å oppnå gode resultater. I næringslivet er det i tillegg vanligere at de ansatte evaluerer lederne sine, sier Brændeland.

(Publisert mandag 26.04.1999).

http://www.dagbladet.no/pds/1999/04/26/163716.html

Oplev hvordan du får dit helt egen fuldt Brandede og personlige, “Attraction Marketing System” ligesom de førende Internet Marketing personer bruger, generer kvalitets Leads, byg din Email liste, få din Online Business til at explodere og generer solidt overskud, alt sammen med et minimum af indsats og med mindre omkostning end du i øjeblikket bruger.
Hvis du er klar til endelig kan få din helt egen fuldt brandede “hjemmeside og salgskanal”, der vil hjælpe dig til ubesværet at bygge din MLM / direkte salg Business, og at du har mindst 5,- kr i lommen,

så gør dig klar til at opleve noget, næsten ingen i branchen har adgang til … ”

Det første “Fuldt Integrede Salgs & Marketing System” for Network Marketingfolk

Nå her er fangsten.

De fleste iværksættere i branchen ikke har den viden, færdigheder eller evnen til at skabe et funktionelt og attraktivt marketings system for sig selv. De fleste mennesker har simpelthen bare ingen ide om, hvordan man skaber konverterende “Catch sider”, hvordan man skriver en indbydende annoncetekst, og hvordan man kan strukturerer opfølgninger og salgs kanaler som kan generere et overskud i deres lommer med det samme, samtidig med de får nye distributører i deres forretning.

Og på grund af dette vil de fleste netværk marketingfolk vil aldrig få den succes, de fortjener, og vil fortsætte med at kæmpe, bruge forældede og ineffektive taktikker som deres Up-Line brugte for 10 år siden.

Så … Lige nu har du et valg.

Du kan lukke denne side og gå helt tilbage til, hvad du har gjort tidligere i din virksomhed. Bliv ved med at prospekte, købe Leads, jagte venner og familie, sende folk til din forproducerede Company Hjemmeside og forsøge at “sælge dem din Helt Utrolige Forretningsmulighed”.

Hvordan virker det for dig i øjeblikket?

Old School vs New School

TEST PROGRAMMET – KLIK HER

Essay: I solens blændende skær

Med en ustandselig kraft penetrerer solens stråler det inderste lag af atmosfæren og rammer jordens overflade. De livgivende stråler sætter foråret i gang, får anemoner til at blomstre og bøgen til at springe ud. Jeg nyder solens blide varme og iagttager med pragt den flora og fauna, der vokser frem. Skæret blænder mig, og mit syn sløres. Strålernes indfaldsvinkel skaber en magtfuld kontrast, som fremhæver bøgens lysegrønne farve, men på én og samme tid også neddysser den hvide nuance fra blomstertæppet af anemoner.

Luften emmer af magi, når naturen genskaber foråret i sit fulde omfang. Men hvor solen får buske og træer til at spire, falder andre ting hen i silhuetten af deres skygger. Det kan ikke undgås, at hvor ting vokser op, vil andet blive gemt af vejen. Det er en principiel kendsgerning, der kan bekræftes af Darwin. Det er ikke blot i naturens orden, for selv mit sprog er designet til at skygge for, hvad der anses for unødvendigt. På samme måde kan det, i den subjektive holdnings ånd, bruges til fremhæve de ting som er værd at berette. Det er en disciplin, som praktiseres af mange, skønt de ikke er klar over det. Som et sprogligt virkemiddel er det en værdig anset kundskab, som anvendes til at krydre sproget for at opnå en ønsket smag.

Som Aristoteles vælger at udtrykke det bruges metaforer, når der er mangel på ord for fænomener i sproget. Hertil må der tilføjes, at metaforer i dag fungerer som et sprogligt redskab, der ikke blot beskriver følelser og tanker, men i lige så høj grad manipulerer og vildleder. Metaforer er præget af, at vi selv skaber dem til et formål, som er i overensstemmelse med vores værdier og livsanskuelse. Derfor bliver jeg ikke vildledt af Joyce, når han påpeger, at historien er et mareridt man aldrig vågner op fra, men forholder mig snarere kritisk og stiller spørgsmålet: Er den det?

Med dette in mente fungerer metaforerne ikke blot som kunstneriske udfoldelser, der har sat sine spor i Hans Christian Andersens fædrelandssang: ”Hvor sproget er min moders stemme”. I henhold til det enogtyvende århundrede er metaforerne, som en påvirkningsfaktor, blevet et fast element i de daglige kronikker, der præger Berlingeren. Det behøver ikke at blive opfattet som et dårligt tegn, for hvor der finder en udvikling sted lukkes en dør, for at en anden kan blive åbnet. Dog er det et tegn på, hvordan vi som mennesker, måske endda som danskere, har et behov for at skjule og afdække forskellige sider af en sag.

Vinklingen af et meget omstridt emne finder sted i pastor Søren Krarups tilkendegivelse af, hvad det vil sige at være dansk. Som søn af Danmark er jeg ikke i tvivl om, hvilke værdier der kendetegner den arv og baggrund der påhviler mig, ej heller, at vi ikke på alle leder og kanter er perfekte. Med hr. Krarups brug af dansken som en metafor til at redegøre for sine værdier, er det måske på tide med en redefinering. Det bankes én gang for alle fast, hvad der, ifølge ham, gør mennesket til en ophøjet instans – en dansker. Nej, for her er skam ikke plads til fidusmagere og jantelov, kun den korte version af optagelseskravene til den lukkede cirkel af Dannebrog.

Redegørelsen har uden tvivl været ment som et bidrag til den samfundspolemik, der foregik ved århundredeskiftet. Krarup formår at gøre sit budskab klart, ved at udsætte dansken for sin subjektive holdning og bruge det som en metafor for sin identitetsdiskussion. Brugen af hans metafor giver mig kuldegysninger, og pludselig føles solens stråler slet ikke så varme. Mit syn er blændet og sløret. Ved ren refleks tager jeg, som klippet ud fra Topgun-filmen, den gamle og støvede Ray-Ban brille på, og mit syn bliver straks klart. Den måde som Krarup rent metaforisk udtrykker det danske folk på, er som Knud Romer ville have sagt det: ”Ude af sync med virkeligheden”. Det kan vel ikke komme bag på nogen, at man må forholde sig til virkeligheden, før man begynder at udlægge den som et sprogligt fænomen.

Solen kan nemt få metaforerne til at spire så meget, at virkeligheden falder hen i deres skygge og glemmes. Der skal skabes en balance, mellem metaforen og den virkelighed der skygges over, ellers mistes effekten. Med solen i zenit vil ligevægten være en realitet, og metaforen forsøger da at afdække og skjule med samme potentiale – og jeg vil, som læser, da føle mig oprigtig beriget, og måske endda lade en tåre trille.

Men metaforer kan, som ethvert andet sprogligt virkemiddel, sagtens bæres af og gennemføres ved hjælp af andre virkemidler. En del af den arv jeg modtog fra mine forældre, er karakteriseret af den danske kultur og værdier, men mest af alt den sproglige egenskab: Ironien. Det er en kendsgerning, at det danske sprog, ved enhver lejlighed vi giver lov, bruger ironi. Det gælder ligeledes for metaforer, som Martin Lyngbo så nydeligt afdækker det, når han lader Danmark fremstå som den uskyldige teenagepige, der udnyttes af 3.g’eren, i dette tilfælde USA. Vi er det svage land, hvis overlevelse afhænger af de store nationer, beretter Lyngbo. Ikke desto mindre overskygger metaforen, at den generelle danske holdning siden tabet af Sønderjylland i 1864 altid har lydt: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Lyngbo beviser, at man sagtens kan behandle en udenrigspolitisk situation med en metafor, blot den tilføres den fornødne mængde sarkasme.

Jeg nyder at ligge i solen, blive varm og få en farve, men mere end noget andet: At føle forårets indmarch. Det er samtidig årstiden, hvor solen sår sine stråler som en sædemand, og dens effekt afdækkes i min haves opadvoksende natur. Jeg lægger mine briller bevidst om at solen vil komme til at blænde mig. Solens stråler er stadig skarpe og spalter mit syn til kun at opfatte nuancerne fra havens sammensætning, som glider sammen med træernes skyggeliv. Jeg tænker og overvejer, vel vidende, at solens stråler ikke kan undgås – metaforer er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar.

Nu kan du få Domæner,hosting,SSL certifikater og meget mere
til helt utroligt lave priser.Besøg vores certificerede webshop på CHEAPWEBTODAY
Husk at som SUB CLUB medlem sparer du 5% og som SUB CLUB V.I.P sparer du hele 10% på de i forvejen utroligt lave priser.

Bliv medlem af SUB CLUB

If you are tired of Facebook,Twitter,myspace and other social networks , then JOIN us at our new SOCIAL NETWORK SUB CLUB

At our SOCIAL NETWORK you can interact with your friends and learn how to make money online — JOIN NOW AT SUB CLUB

I will TRAIN you and teach you the skills of ONLINE marketing

At SUB CLUB you can even become a V.I.P. and take advantage of SECRETS that only a few people know — JOIN US NOW

Siden både Theri og Sissel Kathrine har skrevet så fine anti-jantelover, fikk jeg lyst til å skrive min egen også. Ikke fordi jeg trenger å øve meg på å se det positive i meg selv, men fordi jeg liker sånne utfordringer, og synes flere burde prøve det samme:)

Anti-janteloven:

1. Du er enestående.
2. Du er mer verdt enn noen kan måle.
3. Du kan noe som er spesielt for deg.
4. Du har noe å gi andre.
5. Du har gjort noe du kan være stolt av.
6. Du har store ubrukte ressurser.
7. Du duger til noe.
8. Du kan godta andre.
9. Du har evner til å forstå og lære av andre.
10. Det er noen som er glad i deg.

Min anti-jantelov:

1. Jeg kan jobben min, og jeg elsker den.
2. Jeg kommer til å bli en god mor.
3. Jeg er utrolig positiv, du hører meg sjelden klage over småting.
4. Jeg er sterk, det skal mye til for å knekke meg.
5. Jeg er hjelpsom. Om det er snakk om leksehjelp eller å lete opp noe på nettet for en helt ukjent person, så gjør jeg det uansett. Sikkert på grunn av punkt 10;)
6. Jeg har system. På alt fra filmsamling til flere år gamle regninger.
7. Jeg er skoleflink. Jeg trenger ikke anstrenge meg for å gjøre det bra.
8. Jeg kan snakke foran 12, 40 eller 100 mennesker uten å bli nervøs.
9. Jeg stoler på at det jeg gjør er bra. Fordi jeg vet det er bra.
10. Jeg er flink. Jeg vet at flink er et veldig åpent ord, men jeg liker det jeg.

Nevnte jeg at jeg er positiv?:P Jeg kunne sikkert ha skrevet ti punkter til, som for eksempel at jeg har fryktelig god selvtillit, at jeg kan lære meg hva som helst om jeg bestemmer meg for det, og at jeg alltid ser det beste i alle jeg kjenner. Men det får være nok skryt for denne gang.

Jeg synes alle burde skrive sin egen anti-jantelov, men jeg vil i alle fall se hva Andvekur, Mia Isabella og Mia Birgitte synes er positivt med seg selv.
Om du ikke orker å skrive et eget innlegg, kan du gjerne skrive en kommentar her med én ting du liker ved deg selv:)

Jeg er sådan en, der altid bliver nødt til at bladre lidt i lokumsbogen eller i blade, når jeg er på toilettet. Måske skal jeg bare lige checke min make-up, men så kom man ud 10 minutter senere, fordi man liiiige skulle læse. Og folk tror aldrig, at det er fordi jeg skal læse, men fordi jeg skulle… øhm.. never mind.

Men så var det lige, at jeg læste i Lokumsbogen og faldt over Janteloven. Hvor er det underfundigt at noget, der helt tydeligvis er skrevet med et ironisk glimt i øjet for slet ikke at snakke om som satirisk samfundskritik bliver adopteret som et nationalt klenodie.

Vi er pisse indspiste og navlepillende… og vi er stolte af det! HAH!

Fint beskrevet i Wikipedia:

Janteloven er et begreb skabt af Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor fra 1933. Romanen beskriver hovedpersonen, Espen Arnakkes, forfærdelige martyrium af en opvækst i byen Jante (heraf lovens navn) i begyndelsen af det 20. århundrede. Aksel Sandemose voksede selv op i Nykøbing Mors, og byen bliver ofte fremhævet som model for hans litterære Jante. Selv vedkender han sig i forordet til bogen kun at have benyttet Nykøbing Mors som netop model til Jante i det ydre omrids. Men den reelle og langt alvorligere anklage i bogen går på, at der findes et universelt Jante, som vi alle er skyldige i at bidrage til. Janteloven er ikke bundet til hverken Nykøbing Mors, til Danmark eller til begyndelsen af det 20. århundrede, men til den måde vi som mennesker behandler hinanden på.

Sandemose: “Jante og Nykøbing er den samme by, så længe det gælder omridsene, naturen, de døde ting. Menneskene kan man lige så godt henføre til Ribe eller Arendal.”

Jantelovens 10 bud:

1. Du skal ikke tro, du er noget.

2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.

3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.

4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.

5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.

6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.

7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.

8. Du skal ikke le ad os.

9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.

10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

I bogen tilføjes de ti bud et ellevte i Jantes straffelov (for hvad er en grundlov uden instrumenter til håndhævelse?). Det er formuleret som et spørgsmål og lyder:

11. Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?

Det sjove er jo, at selv om jeg egentligt er ret stolt af at være dansk og i forbindelse med at bo i udlandet blev meget, meget nationalistisk. (Jeg mener: at få et nummer i køen, når man går i banken og at kunne betale sin hotdog med dankort virker som meget basale menneskerettigheder!?)

Når jeg i mine brokketirader kun kunne tænke på hvor godt, man har det i Danmark i forhold til det man kalder et liv i London (hvor jeg boede), kunne mine kollegaer godt blive lidt… arrige.

Specielt var der en super sød, super tør (humor) agtig gut fra Bulgarien. Oh my, hvor var han dog kapitalistisk. Han kunne slet ikke se ud over, at Danmark havde kommunistiske tendenser. For ham var det dybt godnat, at man betaler skat – selvom man aldrig vil have børn, som skal på universitetet og at man godt selv har råd til sygeforsikring.

-For hvem gider betale for de dovne mennesker, som ikke laver en skid andet end at sidde og få en check fra bistandskontoret?

Det fik mig helt op i det røde felt. En høj skatteprocent er vel en meget lille pris at betale for at bo i et velfærdsland, hvor man kan komme til lægen, når man har brug for det og gå i skole uden at være rig? – I think so. (Which reminds me, en dame i London sagde til mig, at jeg skulle huske at opgive mit national insurrance number og skatteprocent, for ellers kunne jeg risikere at den engelske stat tog så meget som (!) 1/3 af min løn i skat! OMG LOL)

Derved blev jeg selv udøver af/ offer for Janteloven. For han skulle da ikke tro, han vidste noget om os, og han skulle da slet ikke tro, at han var bedre end os.

Hvem er du bedre end?

I stad var min far og jeg på kjøretur. Mens han var inne i butikken hørte jeg på en eller annen radiokanal. Tidligere (altså, på ungdomsskolen) var min venninne Mathea blodfan av Tokio Hotel. Kombinert med at en annen venninne av meg (Kaja) fant ut at hun skulle sette Tokio Hotel på repeat i iTunes slik at hele spilleloggen min på last.fm var fylt opp av denne typen musikk jeg absolutt ikke vil høre på. Det var på et eller annet tidspunkt her jeg utviklet en slags aversjon for Tokio Hotel. Dere som har sett A Clockwork Orange vet hvordan Alex reagerer når han hører Beethovens 5.symfoni.  Jeg reagerer ikke med å kaste meg ut av nærmeste vindu, men jeg får spontane brekningsfornemmelser og går i fjortisdvale.

I går talte jeg om og kommenterede finanskrisen i almindelighed.
I dag går vi lidt dybere.
Et par af de spørgsmål vi alle må stille os selv:
Ville du ikke tage imod en løn/lønforhøjelse på 15-20% .
Ville du ikke tage imod et lån til dig selv eller din virksomhed, hvis der var mulighed for det, selv om du godt vidste at det egentlig ikke var et realistisk lån.
Hvad er der galt?
Er vi så bare generelt for grådige eller er det bare fordi det er for nemt.
Eller skyldes det måske Janteloven.
De andre har noget der er større end mit og så må jeg absolut have noget der er endnu større.
(sikke noget fis)
Hvis det var for at have mere tid til sin familie,venner og sig selv eller hvis det var for at kunne hjælpe andre kunne man måske forstå det.
Så nu kunne man muligvis konkludere at finanskrisen har sat tingene i et lidt andet perspektiv – eller har den?
Er det ikke kun et spørgsmål om tid?
Jeg tror at når det begynder at gå godt igen så gentager hele historien sig om igen.
Det er måske på tide at vi alle får lidt realitetssans ind i vores liv igen.

Et kort øjeblik troede jeg, at jeg var røget ind i endnu et boligprogram på TV2. En distingveret ældre herre med kuglerunde briller viste stolt rundt i en smuk ejendom. Vupti her var en hjemmebar med håndslebne krystalglas gemt bag en låge af ædeltræ. Voila her var en hall med højt til loften og simsalabim her stod et flot pudset flygel på et smukt skakternet gulv. Jeg forstod udmærket, hvorfor mandens stemme knækkede af stolthed. Men der var noget galt. Der var noget fuldstændigt galt, for mit ur sagde mig, at TV2 skulle sende 22-Nyhederne og ikke et boligprogram.

Og dog. For pludselig kunne jeg genkende manden med brillerne. Han hedder Christian Correll og er vist oprindeligt uddannet slagter. I de senere år har han mest været kendt som byggematador og spekulant. Det hele endte med et smæld, da manden gik konkurs – bl.a. med en gæld på 159 millioner kroner til Roskilde Bank. Hmm… hvordan kunne den mand vise rundt i liebhaveriet i Sorø og bruge ord som “vores” om både de inden- og udendørs lækkerier? Det kunne han selvfølgelig fordi han i god tid havde afhændet hele baduljen – inklusive de 101 ejendomme og huset i Sorø til sin kone, Jytte. Keine Hexerei nur Behändigkeit – og vupti: Ikke så meget som en Alto-vase eller et facetslebent cognac-glas kommer kreditorerne til gode.

Tricket er kendt som konefinten. Smart? Ja! Lovligt? Ja, det har Christian vist fået rettens ord for. Smagløst? Ja, det kan man måske mene. Det kan da i hvert fald nok støde en eller anden, når Christian i på TV2 kalder det for “en sund og rigtig disposition, hvor vi sikrer de aktiver, der er [...] så alle pengene ikke foræres væk”, mens man senere i indslaget møder en tidligere ansat, der må kigge lang efter sine feriepenge. Småpenge som den gode slagter fra Sorø – forståes – ikke har tænkt sig at pjatte væk. 

Men hvad der virkelig er smagsløst var, at Christian Correll i indslaget (som jeg i den grad undrer mig over, at han overhovedet stillede op til) pludselig hev jantelovskortet op. Vi – samfundet – er alt for hårde ved stakler som Christian, der går konkurs. Vi burde skamme os, burde vi. Vi burde fatte og forstå, at der findes bundsolide samfundsstøtter, som ikke bare skal have mulighed for på lovlig vis at krumspringe sig ud af ansvaret, men også skal have klapsalver og hurra-råb med på vejen. Vi burde unde slagteren og fru Jytte både pragvillaen og de 101 ejendomme og ikke hænge os i småpetitesser som manglende feriepenge og – formentlig – håndværksmestre med ubetalte regninger.

I mit professionelle liv har jeg arbejdet som bl.a. journalist, PR-rådgiver og pladeselskabsmand. Hvis der er ét ord, mit arbejde har lært mig at hade, så er det jantelov. Jeg har tit haft lyst til at sættte mig ind i en tidsmaskine og rejse tilbage til 1933 og mindelig og på grædende knæ bede Aksel Sandemose om at droppe udgivelsen af “En flytning krydser sit spor” (alternativt på Hunter S. Thompsons vis jagte ham gennem gaderne med en elektrisk kvægdriver af mærket bullbuster indtil han fangede budskabet), for der findes vel ikke noget mere misbrugt begreb end Janteloven? Jeg tror faktisk, at Aksel mente det godt, da han formulerede loven, men nu bliver den i et væk misrøgtet af afblomstrede popstjerner, udfasede skuespillere og fallerede finansfolk.

Kære Christian, det har ikke en dyt med jantelov at gøre. Vi er bare et par stykker, der er forarget over, at du gemmer dig i fru Jyttes skørter og lever videre som om intet er hændt. Hvis du så i det mindste havde pli nok til at gøre det i det skujlte, ville vi måske nok kunne møde dig med en vis overbærenhed, men når du står i prime time og buldrer alle din kones nyvundne rigdomme i hovedet på os, så skal du sgutte forvente hornmusik og espalier oveni hatten.

Et godt råd? Tja, måske skulle du tage en tur forbi din søster, Inge Correls, gesjæft, Havreholm Slot. Jeg har ladet mig fortælle, at hun er nutidens svar på Emma Gad. Mon ikke hun kunne lære dig andet end at spise pænt med kniv og gaffel – f.eks. at holde kæft?

Click on picture to dowload.

In this issue:manifestn13

• “Susie of Arabia” meets an Afghan refugee in a Burger King in Saudi Arabia.
• Rob Carrey: A California-born teacher relates his experiences in Germany.
• Short anonymous stories in less than 100 words.
• “Jantelov”: 10 Rules for living in Denmark

1. Du skal tro, du er enestående
2. Du er mere værdifuld, end du tror
3. Du har evnen til at lære alt
4. Du er på flere områder bedre end så mange andre
5. Du véd meget, som andre ikke véd
6. Du har meget at være stolt af
7. Du kan alt
8. Du skal smile til os
9. Du véd, at nogen holder af dig
10. Du har en viden, som du lærer fra dig

Ka’ du ha’ en god dag!

‘Gud’skelov for Oprah blev bragt 27. juli 2007 i Dagbladet Information. Du kan læse artiklen ved at klikke på linket under ’mine publikationer’ i højre side af weblog’en.

Janteloven er groet fast i vores bevi(d)sthed, skriver Politiken.

Er enig med Knud Sørensen, at Janteloven beskriver noget alment menneskeligt. Men hvorfor har den så central betydning netop i Danmark?

Her er et bud på svaret: JanteFjante

Her handler det især om Danmarks Radio & Co. (se menupunkterne øverst t.h. – under sider)

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
- og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) already said in its Third Report on Denmark:
…
Climate of opinion
…
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

Blåtand, ej blåøjet