Han är verkligen speciell!!

En livsnjutare av stora mått. Han gör precis vad som faller honom in. Ligger och latar sig hela dagen, laddar batterierna inför nattens bravader. Eller ligga en hel dag i grannens fågelstuga, spanar in fåglar och ha det allmänt mysigt, skyddad mot väder & vind. Eller varför inte gå till den andra grannens garage och ligga där och mysa sig med hennes två katter som snällt delar med sig av sin mat. Han är även en trogen följeslagare på de flesta av dagens hundpromenader.

Undrar om han är en Lussekatt, ja varför inte. Det är dags att skicka in bidrag till årets Lussekatt i lokaltidningen och jag ska allt se om det inte finns en bra bild att bidraga med

Det är ju snarare en regel än ett undantag att Findus är med oss på promenaderna. Och för det mesta är det han som har täten. Det händer också att han hamnar på efterkälken och då jamar han högt och vill att vi ska vänta på honom. Om inte annat kommer han som skjuten ur en kanon och “kör” om oss på innern

Billede af Korat kattemor med sine killinger

Har du billede af Korat katte med killinger, som du vil vise til andre? Så send dem til os på info@petdreams.dk.

Det finnes mange fristelser for en liten katt:

Tilda & Findus är inte som talesättet lyder, “som hund & katt”, de är bästa vänner

Kärlek av stora mått!!

Men, grannens katter skulle vara väldigt goda till mellanmål menar Tilda

När vi satt på altanen idag och drack kaffe kom Findus gående. Han jamade högt & ljudligt……han ville visa något.  En stor trollslända hade han i munnen och jag var snabbt på plats för att berömma. Med kameran i högsta hugg hade vi en liten fotosession i gröngräset, Findus, trollsländan & jag. Hade tänkt göra ett litet kollage med bilder, men fotoprogrammet strejkade naturligtvis, så jag visar några precis som de är i stället. Visst är han fin, vår stolte jägare?

Kattekilling fra katteri Gyldenløve

Carli har opdrættet Norske Skovkatte i over 18 år, og for 3 år siden begyndte hun også at opdrætte Maine Coon katte. Hendes katteri Gyldenløve ligger i Ringsted, hvor hun bor sammen med hendes kæreste Allan og deres kæledyr.

Paula: Carli, hvordan kom du på ideen med at opdrætte katte?

Carli: Jeg fik min første kat, Rasmus (en langhåret huskat), og efter et års tid ville jeg have en legekammerat til ham, derfor forsøgte jeg, at finde en race der mindede om Rasmus, eller som Rasmus mindede om. Jeg faldt over et prøveblad for Racekatten hos min dyrlæge og der var der et billede af en Norsk Skovkat, med fejende faner på en strand (i snor) som jeg syntes lignede Rasmus meget. Der var også en kontakt person som jeg ringede til. Efter at have snakket lidt med kontakt personen, spurgte jeg om de evt. havde killinger, det havde de ikke, men der var killinger ”på vej” og de ville da gerne ringe til mig når de var kommet. Jeg vidste ikke på det tidspunkt hvilket køn jeg ville have. Da de ringede og sagde der var kommet killinger (en fredag) spurgte jeg hvornår jeg kunne komme og se dem. Det kunne jeg mandag og der var også et par der skulle komme tirsdag og se killingerne. Mandag var jeg så ude og se killinger og blev så imporneret af hunkatten (Grorudmyra’s Tina) som bare lå og spandt mens hun vidste sine smukke killinger frem. Der var 2 drenge og 1 pige, og dem der skulle komme dagen efter, var mest stemt for pigen, men jeg havde førstevalg og jeg besluttede, at jeg meget gerne ville have pigen og ”få et kuld eller to”… resten er som man siger historie!

Fjorner, en kat fra katteriet

Paula: Havde du mange kæledyr som barn?

Carli: Nej, faktisk var min mor ikke begejstret for, at jeg skulle have dyr, for de svinede og hvad nu hvis jeg ikke gad og passe dem når jeg først havde fået dem? Jeg fik dog tiltusket mig en undulat med tiden, simpelthen fordi hun selv havde haft en undulat da hun var barn og jeg fik vist, at jeg sagtens kunne leve op til det ansvar det var at passe et dyr selv. Jeg var 8 år gammel da jeg fik Tulle.  Alligevel kunne jeg ikke få lov til at få flere dyr og jeg tilbragte en stor del af min fritid i staldene på Landbohøjskolen, den lå lige overfor den skole jeg gik i, og jeg kunne sagtens tilbringe et par timer der hver eftermiddag, som regel gik jeg i vejen, vil jeg tro, men det hændte også, at jeg hjalp til. F. eks. husker jeg tydeligt, at jeg en gang sad med et føl i flere timer, fordi hoppen var inde til undersøgelse, det syntes jeg var dejligt, at jeg kunne hjælpe til.

Paula: Hvilke udfordringer havde du, da du først startede som opdrætter?

Flere katte

Carli: Jeg var meget heldig da jeg stratede som opdrætter, for dels var tingene mere ”simple” den gang, fordi der ikke var så meget viden om sygdomme etc. hos kattene, dels fik jeg meget opbakning fra de opdrættere jeg havde købt min første kat hos. Efter et par år blev der desuden dannet en ”ERFA-gruppe” (ERFA = erfaring), som bestod af de første opdrættere jeg havde købt kat af, deres opdrættervenner samt en del killingekøbere som også var blevet opdrættere. Vi var 25 i gruppen, flere kunne vi ikke fysisk være. Gruppen bestod i ca. 2 år og mødtes hver 5 – 6 uge hos en af opdrætterne i gruppen. Hver gang var der et emne, f. eks. dyreværnsloven, korrekt fodring af katte, vaccinations program for katte, hvad sker der under drægtighed osv. Og hver gang var vi delt op i grupper med 3 – 4 stykker i hver, som fik udleveret en af husets katte, som vi så skulle evaluere og blive enige om hvad vi syntes om, ud fra standarden og et skema en af hovedkrafterne i gruppen havde kreeret. Det lærte mig meget! Både om hvordan man kan kigge på katte og hvordan jeg kigger på katte i forhold til andre, samt den viden vi fik hver gang om diverse emner, den gav mig en god basis viden også. Så jeg var heldig, at være med i en sådan gruppe.

Billeder af et helt kuld

Paula: Hvilke faktorer tager du højde for når du avler katte?

Carli: Jeg kigger først på stamtavlerne. Når det gælder de norske skovkatte kigger jeg på indavlsprocenten samt andelen af Pan’s Polaris i stamtavlerne, både hver for sig og når de er “lagt sammen”. For Maine Coonerne kigger jeg på indavlsprocenten, klonerne og andelen af foundation. Derefter ser jeg på hvad katten er testet for (hvis det er en hankat i et andet katteri jeg skal låne til en af mine egne hunkatte), men er det fordi jeg skal indkøbe en ny kat til katteriet, kigger jeg selvfølgelig på om begge forældrene er testet for det som vi selv tester for. For begge racer er det HD, PL, HCM og PKD; for de norske skovkatte er det desuden GSD IV og for maine coonerne er det den HCM DNA mutation der hedder MyBPC3 (eller HCM1 som mange kalder den).
Derefter kigger jeg på kattene, deres styrker og svagheder, igen kommer det jo an på om det er vores egne katte der skal parres, en hankat udefra der skal bruges til en parring eller en killing der skal indkøbes til katteriet. For en hankat fra et andet katteri samt en killing der indkøbes til avl, spørger jeg ind til om der er evt. kendte defekter eller om der er andet jeg skal vide f. eks. om noget familie har fået konstateret HCM eller andre helbredsrelaterede ting. Jeg spørger også ind til kattens eget helbred samt temperamentet og det er fordi, at sundhed og temperament altid er kommet først når vi har avlet katte. Når alt det er på plads så ser jeg hvor godt katten passer til typen for den norske skovkat eller for maine coon’en. Da vi arbejder med foundation-baseret maine cooner i vores opdræt, er det ikke altid, at typen er med katten, men det er jo så noget vi skal arbejde på og det er jo også en del af spændingen med opdræt af maine coon. Efter typen, som er et overall look (hvordan katten “hænger sammen”, f. eks. benlængde i forhold til kroppen og hovedets størrelse i forhold til kattens krop) kigger jeg på hovedet (look, lændger etc.), benstammer samt størrelse. Derefter kigger jeg på længden af halen i forhold til kroppen, pelskvaliteten og til sidst farven. Det er svært helt præsist og sige i hvilken rækkefølge jeg kigger på hvad for som regel er det jo en samlet vurdering af katten (stamtavle, helbredsresultater + kattens udseende) og ikke en enkeltstående ting der vejer for eller imod lige den kat. Ingen kat er perfekt så det gælder om, at finde den kat der kan komplimentere den kat man vil have parret eller som kan bidrage med en spændende stamtavle her og nu, og så kan man arbejde på type etc. i næste generation. Når man opdrætter katte er det jo ikke kun en generation eller “mit” avlsarbejde” der er i fokus, men mange generationer frem man skal tænke på hvordan man påvirker samt andres avlsarbejde, da kattene jo som regel bliver “mikset” sammen på et eller andet tidspunkt.

Arkimed, en killing fra første kuld, 1993

Paula: Hvilken følelse havde du, da dit første kuld blev født?

Carli: Uha det er jo længe siden. Men jeg kan faktisk godt huske hvad der skete, nok fordi det VAR mit første kuld. Fie, min første skovkat, fødte torsdag nat i mit soveværelse. Fødslen begyndte kl. ca. 1 og sluttede ½ time efter! Meget hurtigere og mere smertefrit end jeg havde læst mig til i Politikens kattebog. Faktisk overdriver mange katebøger hvordan fødslen er og hvor galt det kan gå, MEN man skal jo ikke være blind for, at det kan gå galt, jeg ville bare ønske, at der var mere fokus på hvor tit det rent faktisk går godt. At føde er jo trods alt en helt naturlig ting! Nå men jeg kan huske hvor imporneret jeg var over, at Fie bare ”ordnede det hele”, hun var helt klar over, at de skulle vaskes og at efterbyrden skulle væk (af hensyn til lugten som kan tiltrække rovdyr, selvom der sjældent er rovdyr på 3dje sal på Østerbro, men her er det instinkterne der helt klart slår igennem hos katten). Hun passede killingerne helt selv fra starten af og var en god mor, masser af mælk og overskud, men hun kunne også godt forlade fødekassen for at gå på toilettet og selv få noget at spise. Jeg følte virkelig at der var styr på tingene, så jeg skulle bare nyde killingerne og overlade resten til Fie, det var en dejlig fornemmelse og jeg var også lidt stolt over, at Fie-pigen bare havde klaret det hele som hun skulle.

DK Enigma Gyldenløve

Paula: Er det svært at skille sig af med killingerne?

Carli: Det spørgsmål får jeg tit for rigtig mange kan ikke forstå, at vi kan skille os af med de der nuttede killinger der render rundt hos os. Men det er meget enkelt, fordi hvis vi beholdt alle killinger selv, så ville vi hurtigt være nød til at stoppe som opdrættere , for så ville vi løbe tør for plads, tid og penge! Og hvis vi ikke solgte dem, så ville andre mennesker som har så stor glæde af ”vores” killinger, blive snydt for den dejlige oplevelse det er, at få sådan et nyt lille, energibundt hjem til dem. En som kan sprede glæde og lykke i deres nye hjem i mange år fremover. Tit er folk så glade for ”vores” killinger, at de vender tilbage, en eller flere gange, for at få en til og det er jo altid herligt, det er faktisk den bedste anderkendelse og reklame man kan få, synes jeg, at andre er så glade for det arbejde vi lægger i, at vores killinger skal være sociale og glade katte, at de kommer tilbage igen og igen. Og så er det også sådan at jeg fra starten har en ide om jeg vil beholde en killing eller ej fra kuldet, og vil jeg beholde en killing, så vælger jeg den ud allerede ved fødslen. Jeg kigger jo på andre ting eller killingekøberne kigger på, jeg kigger på hvor godt den lever op til standarden samt om den har det rette køn, for det afhænger vores videre avlsarbejde jo af. Men hvis jeg ved, at fra det her kuld skal vi ikke beholde noget, så ved jeg fra starten af, at ”det her er ikke vores killinger” og så holder jeg fast i den tanke, hvilket aldrig har faldet mig svært. Jeg kigger stadigvæk på hvem der er god til avl og hvem der skal gå til kæl, i tilfælde af, at andre skal have noget til f. eks. avl, men ellers ved jeg i mit hjerte, at de her killinger de skal bo andre steder, og det gør det meget nemmere for mig når de rejser. Når det så er sagt, så skal det lige siges, at der næsten altid er en der griber mig om hjertet og når jeg aflevere den i dens nye hjem, ja så kan der sagtens falde en tåre når jeg går derfra, men det har ikke noget at gøre med, at det hjem den flytter hjem i, ikke er godt, det er bare fordi det lille ”bæst”, har sneget sig ind i mit hjerteJ Med tiden går det over, specielt fordi jeg jo ved selvsyn kan sse hvor godt killingen har det i det nye hjem.

Paula: Har der været gange, hvor du ikke har villet sælge killingerne til nogen?

Carli: Nej vi har faktisk været rigtig heldige med vores købere, der har dog været et par gange hvor vi med tiden har fortrudt et salg, men det har faktisk kun været når vi har solgt killinger til andre opdrættere, desværre.

En kat og en Belgiske kæmpe

Paula: Har du andre dyr?

Carli: Ja vi har faktisk en del dyr og min mor kalder det mini-zoo’en. Vi har en schæfer, Ida, og så har vi belgiske kæmpe kaniner, de slår græsset i alle løbegårdene, hvilket er meget handy så slipper vi for at bruge flere timer hver uge på det. Vi har også 2 løvehoved hankaniner, som vi har overtaget fra andre der ikke kunne have dem mere. Derudover har vi også et volier med undulater, zebrafinker og kanariefugle, det er mest for hyggens skyld, de synger nemlig så smukt.

Paula: Hvordan har dine kæledyr det med hinanden?

Carli: De har det fint sammen, bortset fra at Ida, schæferen, gerne ville ind og lege med kaninerne. Og nogle af vores hunkatte er meget beskyttende når de har killinger og derfor kan de godt være lidt hårde ved Ida, men hun holder lav profil og sørger for ikke at provokere mødrene, så som regel går det over efter et par dage. Ida er meget kærlig og glad for killingerne når de bliver en 7 – 8 uger gamle, så kravler de rundt overalt på hende og hun tillader faktisk at de kan gøre alt ved hende.

Paula: Kan du fortælle os om nogle af dine kattes personligheder?

Baccarat, en Maine Coon kat

Carli: Hvor lang tid har jeg? Fighter, vores store, dejlige hankastrat, vil gerne kæle hele tiden og op i arm, lidt svært når man tænker på at han vejer ca. 7 kg! og at han som regel begynder at savle af velvære når han bliver kælet for. Bøjer man sig ned kan han sagtens finde på at hoppe op på din ryg, hvilket flere købere har prøvet, fordi vi ikke nåede at advare dem! Champagne, der duffer med poterne og spinder når man tager hende op. Baccarat der bare helst vil ligge op ad ens bryst/hals, mens hun spinder ind i dit øre samtidig med at hun kan finde på at slikke på det og det nærliggende hår. Hun vejer ca. 5,5 kg så det er heller ikke en kat man bare står med på den måde, men sidder man i sofaen kan det være ganske behageligt.

Paula: Hvad skal potentielle købere kigge efter, når de besøger et katteri?

Carli: Der skal være pænt og rent, kattene skal være imødekomne, killingerne skal virke nysgerrig og kælne helst uden at opdrætteren bruger et legetøj for at ”lokke dem til”. De må ikke virke sløve, syge eller utrivelige. Det kan være svært at beskrive, men hvis man får en fornemmelse af at ”jeg tager en killing fordi her skal den ikke være mere” så skal man faktisk gå derfra UDEN en killing selvom det kan virke hårdt i situationen, men fakta er, at hvis man er faldet over en dårlig opdrætter, så redder man måske en enkelt killing, men samtidig ”dømmer” man fremtidige kuld til at blive født der, for så længe de kan sælge deres killinger, så længe vil de lave killinger.

Link til katteriet: katteri Gyldenløve

S*Rockringen’s Jellybelly har en egen evne til å se uskyldig ut. Det faktum at hun for eksempel sitter på bordet, hvilket ikke er lov når menneskene kan se det, blir liksom helt glemt…

Findus har precis varit hos veterinären. Han har någon gång under dagen blivit ormbiten. Stackarn, han hade jätteont och blev snabbt väldigt svullen i ansiktet. Nu har han fått en kortisonspruta mot smärtan och 200 ml vätska under huden. Han ska vara i stillhet så länge det går, helst 1 vecka-10 dagar. Tjena, vad lätt med en katt liksom, men vi får göra så gott det går.

Bakom min solglasögon blir allting mörkare
man vill lätt ha det så när man stöter på jesusdyrkare.
Första april 2009 efter kristen kalender
(jag vet, ironin ekar högt över världens länder)
kan inte ens påven själv förneka,
då bögar och flator sprang ut på gator för att leka.
Äktenskap åt alla! Äktenskap åt alla!
Låt mormorerna höra ropen skalla!
Så, håll hårt i barnen för det att vi tar över hela världen
och lär ut egentliga kristna värden.
För bakom en halv-anonym blogg blir allt lättare
Försök hitta mig du, och stena mig som en annan kättare.

Så fort tiden går! Nu har Kyra hunnit bli 6 månader och hon funkar superbra i familjen. en underbar katta och som vi hoppas få dela många år tillsammans med nedan en del foton av henne och Sture

Idag har verkligen våren kommit, vilket underbart väder vi haft. Jag bjuder på några bilder……

Så här tycker Tilda om våren….lovely!!

Här kommer några bilder på Findus i rörelse. Visst är han väl stilig

känns galet bra tycker Findus. Han stortrivs med sitt nya liv utan kulor. Det är inte längre så jobbigt med alla frierier, maten smakar mycket godare igen, husse, matte & barnen i huset är hans stora favoriter igen, fast Tilda är ju fortfarande den megastörsta favvisen Han går sina dagliga små rundor och kollar av sina små gömställen, leker lite med grannkatterna och går in för att slappa en stund….så håller det på.

Och……han tycker inte att det var bättre förr

I eftermiddag blir Herr Findus en DET. Äntligen ska han bli kastrerad, dessutom ska vetten kolla öronen på honom. troligtvis har han öronskabb eftersom vanligt öronrens inte biter på det. Skönt att få allt åtgärdat på en gång. När han sen ligger och sussar så sött ska vi passa på att en rejäl pälsvård på honom. han har massor med tovor som behöver redas ut & några klippas bort. Snygg kommer han bli!!

Tilda är lite klarare i blicken idag och benet hänger med lite bättre. Det var ju bedövat i går så det var ingen vidare styrsel & kontroll över det. Hon har sovit jättegott i natt, bara haft svårt att vända på sig, så det har jag hjälpt henne med. Stackars gumman. När hon var ute och kissade i morse var hon så glad, svansen gick & hon sökte kontakt för att få en gotta. Sötnosen

På torsdag nästa vecka fick jag en tid på djursjukhuset med rehabperonal. Tilda ska rehabiliteras i en Treadmil – vattentraskare, och det ska hon göra en gång per vecka i ca 6-7 veckor. Det ska bli spännande att se vad hon tycker om den saken.

Ja, det är Findus jag skriver om. Den rackarn gick ut igår kväll vid 18-tiden och sen var han borta. Halv ett gick jag och lade mig, då hade jag gett upp hoppet. Flera gånger inatt har vi varit uppe och kikat efter honom. Ingen katt någonstans.

Både jag & Peter har kört med bil runt hela Annelund och letat efter honom. Jag & Tilda har gått en rejäl promenad och ropat & ropat. Ingen katt någonstans.

Nyss var jag ute på altanen och rensade upp lite skräp, då…..helt plötsligt så bara fanns han där. Helt oberörd & utan minsta förståelse för vilken oro han gett oss. Vad glad jag blev . Nu kommer han inte ut något mer förrän kulorna är borta och jag hoppas få en tid för det på onsdag.

Nu ska jag traska in i duschen med Tilda. Hon ska hibiskrubbas inför morgondagens eventuella operation. Vi åker i eftermiddag & kommer hem i morgon kväll. Håll tummarna för att allt går enligt planerna.

Hej så länge!!

Vi vet inte riktigt vad Findus pysslar med om dagarna, men vi har våra misstankar . Igår fick han vara inne nästan hela dagen och han var inte alls nöjd med oss. Under veckan ska här beställas tid för kastrering & sen är dessa frierier ett minne blott.

och det märks om inte annat på Herr Findus. Han går här och jalmar & skriker mest hela dagarna. När han väl kommer ut så ser vi inte till honom på flera timmar, trots att det är -10 grader kallt ute. Han är ute och friar tror jag bestämt.

Till veckan ska kulorna bort, innan vi har hela grannskapet efter oss . Han är över ett år och skulle såklart ha varit kastrerad för länge sedan. Det har bara inte blivit så, ren & skär lathet från oss.

Äntligen har jag kommit igång och med hjälp av lätta mallar på mitt webserver hotell så har faktiskt jag lyckats knåpa ihop en egen hemsida för Pixie Fay

*lite stolt* Får se vad det blir av med den, men jag jobbar lite varje dag så titta in ofta det blir mer och mer färdig, idag har jag lyckats få dit första subsidan, så det artar sig bra

www.pixiefay.se

I helgen ska jag leta reda på gästbok och slipa lite på de andra subsidorna så jag får en mer komplett sida!

kram!

Ja nu är hon äntligen här! Hon kom till oss den 30 December och hon är hur underbar som helst! Nu har vi landat och känner att hon passar bra in i vår familj

För Er som inte vet vad jag pratar om så presenterar jag härmed Kazimirez Kyra kommer att kallas för Kyra eller enligt Manfred, Lata Lucy (dock inget lat i henne – hon är full av energi!). kyra föddes den 23 September hon Kazimirez Katteri i Västerås (www.kazimirez.com ), en av de uppfödarna som har hållt på längst med Cornish Rex i Sverige – i 30 år.

Jag kom i kontakt med Ingegerd i mitt letande efter en avelshona och fick bra kontakt med henne. jag har letat i nästan tre år efter en hona och det är inte lätt när man har vissa kriterier och inre viljor och Inte vill ha vitfläck

Jag ville ha en solid katta som skulle kompensera Stures fel och brister ( i den mån man kan se det på en liten kattunge) och det verkar som om solida katter är svårt att få tag på eftersom vitfläckskatter är så populärt just nu. Ja i Min jakt att finna någon, och hinna tinga en katt som inte var gammal nog att se hur hon skulle bli, det är svårt.

Kyra var en vecka gammal när jag tingade henne och det var nervöst, för man ser ju inte på en en vecka gammal kattunge hur hon kommer bli.. Men eftersom Ingegerd visste att jag var ute efter en avelshona så litade jag på henne med 30 års erfarenhet av rasen.

Jag är inte besviken !! Kyra är fantastiskt vacker med stora vackra öron på bra placerad höjd, långa ben och bra proportioner. En fin profil och den längsta svans jag sett Familjen är jättenöjd och det är härligt med en virvelvind i familjen igen

Kyra är nu inte solid (dvs. för mig är solid en EN färgad katt) men hon är ingen vitfläck. Kyra är Svartsköldpadd spotted EMSkod: CRX f 24, och hon kommer att kunna ge solida avkommor med rätt hane i framtiden.

Nu ska vi lära känna varandra och så ska vi ladda för SNRFs (www.snrf.org ) utställning i maj och se hur domarna bedömer henne.

Kyra i all sin prakt!

Kyras profil

Kyra har funnit sin solplats

Manfred och Kyra , eller lata Lucy som han kallar henne leker tillsammans, meD Sture som håller koll.

Ja uppdateringar kommer komma och förhoppningsvis får jag ordning på min nya hemsida för katteriet  www.pixiefay.se så vi kommer att lägga ut bilder på Kyra allteftersom hon växer och gör framsteg.

Ja det är vad vi ska ha idag. Jag har missat en födelsedag & det är inte likt mig, jag skäms verkligen. Vår vackraste Findus har fyllt ett år!!. Bara en katt tänker säkert många, han märker inte det. Men så är det inte här hos oss, djuren har en självskriven plats i familjen som vilken annan som helst.

Det var så att jag hade slarvat bort papprena på Findus & jag hade inget minne alls av vilket datum han var född. Trodde bestämt att det var någon gång i december. Igår fann jag pappret, herregud, det var länge sedan han fyllde, 28 november!!

Jag fixar alltid kalas för mina djur. De tycker om det, gillar uppmärksamheten & att få paket och framför allt, barnen älskar det . Så idag blir det till att göra en smaskig kattårta & köpa en riktigt rolig present åt Findus.

Findus 10 veckor

Det här är Micke. Han är Kung i vårt kvarter.

Att vara Kung må vara bäst. Men vår Findus är helt klart den stiligaste Prinsen i kvarteret

Findus säger: Lyckan är att ha en egen hund. Tilda säger:  Lyckan är att ha en egen katt.