Oplæg ved Troels Ken Pedersen, cand.mag. og Morten Greis Petersen, mag.art.

Det er velkendt, at der i vikingetiden var bersærker, krigere som med deres styrke og vildskab spredte skræk og rædsel. Det er mindre velkendt, at stort set alle beretninger om bersærkerne er fra  omtrent år 1200 og frem, et århundrede eller mere efter den tid, hvor bersærkerne skulle have huseret.

Hlaðnir óru hǫlða They [the enemy ships] were loaded with men

auk hvítra skjalda, and white shields,

vigra vestroenna spears from the Western lands

auk valskra sverða. and Frankish swords.

Grenjuðu berserkir, The berserkers roared,

guðr vas þeim á sinnum, the battle had for them begun,

emjuðu ulfheðnar the wolfskins howled

auk ísǫrn dúðu. and shook the weapons.

Disse verselinjer fra et skjaldekvad af Þórbjǫrn hornklofi fra ca. år 900 er, sammen med et forbud mod bersærkergang i den gamle islandske lovsamling Grágás fra starten af 1100-tallet, det eneste stykke tekst der behandler bersærker som samtid og ikke som en fjern og fantastisk fortid. Når man betragter bersærkerne i såvel middelalderlige beretninger som nyere historieforskning og litteratur, er det slående, hvor yderst forskellige folk, der kan gemme sig bag betegnelsen, fra ånderejsende og hamskiftere over gale, skjold-bidende Odin-kultister til simple krigere uden andet end særligt ved sig end et farligt ry.

Hvad ligger bag, og i, begrebet ”bersærker”? Hvad véd vi, og hvad er gætværk? Og hvorledes hænger bersærker-historierne sammen med nordisk og europæisk kultur i øvrigt?

Foredraget afholdes mandag den 16. november 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

orsdag d. 29. oktober 2009 vil seks yngre forskere kaste et blik på Saxo som kilde til sin samtid.

Københavns Universitet, Lokale Bisp 214, Bispetorvet 1-3. kl. 10 -17.30.

Program:

Blok I 10.00-11.45

• Helle Vogt (KU) Saxo og kanonisk ret
• Per Andersen (AU) Saxo og Vederlovens procesret – var Saxo (også) jurist?

Pause 11.45-12.30

Blok II 12.30-14.00

• Thomas Heebøll-Holm (KU) Saxo og 1100-tallets danske krigsførelse: riddere og vikinger?
• Janus Møller Jensen (Nyborg Slot) Saxo og Erik Emune: Brug og misbrug af historien - fra korsfarer til skurk

Kaffe 14.00-14.30

Blok III 14.30-16.30

• Lars Kjær (Cambridge) Gaver og gæstebud: Avaritia og liberalitas i Gesta Danorum
• Kim Esmark (RUC) Humbug eller hellig handling? Saxos ritualer
• Afsluttende diskussion og opsamling ved arrangørerne

Arrangementet er gratis, men da der er begrænset plads i lokalet er forhåndstilmelding til thomasholm@hum.ku.dk påkrævet senest 22/10.

(udgives af I/S Livskvalitet, 10 årlige udgivelser)
Oplyser læserne om tendenser inden for øl, vin og mad, ligesom der er restaurationsanmeldelser, opskrifter og gode råd.
Målgruppen repræsenterer den danske kernefamilie. Der er overvægt af gifte/samboende med 1-2 børn i husstanden, og spiser oftere ude end resten af befolkningen.
Magasinet havde ifølge Gallup 141.000 læsere per publikation i første halvår af 2008, og bladet påvirker dermed mange danskere og mange danskeres syn på mad.
(Udgives af Aller Press, 10 gange årligt)
”Mad!” har til formål at rådgive læserne om, hvordan de selv laver god mad i deres hjem og lægger vægt på opskrifter.
”Mad!” henvender sig til den travle kvinde mellem 25 og 50 år, der gerne vil sætte god og varieret mad på bordet hver dag.

”Mad!” Har 164.000 læsere per udgivelse. Det høje læsertal gør Mad! til det absolut mest læste madmagasin i Danmark foran andre magasiner som
”Spis Bedre” med 114.000 læsere, ”Mad og Venner” med 68.000 læsere og  Gastro:  54.000. Magasinet ”Alt om mad” har flere læsere med 629.000 per udgivelse, men da det kun udgives tre gange årligt, påvirker ”Alt om mad” ikke sine læsere ligeså hyppigt som Mad!. Da Mad! og ”Smag og Behag” har forskelligt redaktionelt indhold har vi taget begge magasiner med, da de på hver sin måde er indflydelsesrige.

“Unionen som glapp”

Ortiz Forlag, 2005

Redaktør Ragnar Aamodt

* Polititroppane, den glømte arme 

* 1905- nye perspektiv

* Modern Fighting men

* Army uniforms since 1945

* Uniform, order and disorder

* Vi skilles i Fred, oppløsningen av den Norsk-Svenske unionen i 1905

For ett års tid siden (eller er det mindre?) hørte jeg Arne Krokan på en konferanse i Bergen. Det var første gangen for meg, og jeg ble dypt betatt av hans engasjement og evne til å være oppdatertpå hva som rører seg på nett. Noe av det han trakk frem på foredraget, var faktasetningene. De kjære, kjente faktasetningene om nasjonalromantikken, Henrik Ibsen, Hordaland og Buddhismen. Og så sa han det: hvorfor ikke heller finne kilder om temaet? JA! tenkte jeg. Selvfølgelig skal de finne kilder.  Pga Arne Krokan har mine elever denne perioden følgende læringsmål i naturfag:

Jeg har funnet 3 gode lenker om forelskelse og følelser og lagt dem inn i bloggen min med begrunnelse på hvorfor de er gode.

Jeg gleder meg til å se resultatene, og særlig spennende blir det å sammenligne de to klassene jeg har i naturfag. Den ene klassen har jeg mye oftere, og dermed har jeg fått jobbet mer med kildekritikk der. Kanskje jeg skal legge ut eksempler på begrunnelser her? Hindrer lov om opphavsrett og personvern meg å gjøre det? Det må jeg undersøke nærmere.

Kilde: Aftenposten

Tirsdag kom årets forsvarsutredning fra den svenske regjeringens tverrpolitiske utvalg. Den viser en uvanlig bred enighet, selv om penger og NATO-medlemskap feies under teppet.

I tillegg til at svenskene ser forurensning som den største trusselen fremover, er uroen for utviklingen i Russland større enn på flere år. Og alle Riksdagens partier, minus Vänsterpartiet, står sammen om følgende solidaritetsformulering:

“Sverige kommer ikke til å forholde seg passivt hvis en katastrofe eller et angrep skulle ramme et annet medlemsland i EU eller et nordisk land. Vi forventer at disse landene reagerer på samme måte hvis Sverige rammes.”

- Jeg avviser ingenting, sier Carl Bildt til Aftenposten.

Spørsmålet er om den borgerlige regjeringens utenriksminister utelukker militær bistand fra Sverige hvis Norge skulle bli angrepet. Svaret er i praksis ny svensk politikk:

- Jeg har tidligere sagt at Sverige ikke skal være passiv i forhold til katastrofer eller angrep hvis det rammer andre EU-land. Nå utvides dette til også å omfatte Norge og Island, sier Carl Bildt.

Bestemmer selv.
I går tørnet Bildt og Socialdemokraternas utenrikspolitiske talsmann, Urban Ahlin, sammen på Uppsala Universitet. Begge understreker at Sverige selv bestemmer hvor aktivt landet skal være under et eventuelt angrep på Norge.

I motsetning til Bildt, mener Ahlin at det er å gå for langt å si at Sverige heretter kan komme til å støtte Norge militært.

- Vi vil ikke ta et militært ansvar for sikkerheten i nordområdene. Vi er alliansefrie, men utvikler gjerne et sikkerhetspolitisk samarbeid. Det står imidlertid ikke i forsvarsutredningen at det handler om å komme Norge til militær unnsetning. Vi gir ikke militær bistand hvis Norge blir angrepet av Russland, sier Ahlin .

Han viser til okkupasjonen av Norge fra 1940 til 1945. – Da var vi ikke passive, sier Ahlin, og antyder at et svensk bidrag igjen kan bli å ta imot norske flyktninger.

- Det gjorde vi også da Finland var i krig. Men militær beskyttelse må dere skaffe fra NATO, understreker Urban Ahlin.

Krever gjengjeld.
Bildt avviser bestemt at Norge nevnes for å lokke oss til gigantkjøp av svenske jagerfly fremfor amerikanske. Samtidig forutsetter han at Norge vil stille opp på samme måte som det han mener ligger i den ferske norskvennlige svenske bevegelsen.

- Vi har både en hensikt selv og samtidig en forventning om at andre land skal gjøre det samme hvis vi angripes. Og det er bra at dette skjer i bred politisk felles forståelse, sa Bildt, som representerer Høyres søsterparti Moderaterna.

Nærmere NATO?
Ahlin kritiserte Bildt for å skape et bilde av at Sverige langsomt, men sikkert skal med i NATO. Hverken Sverige eller Finland er medlem av NATO, men debatten er friskere i Finland.

- Jeg ønsker å stimulere til økt sikkerhetspolitisk debatt i Sverige, sier Bildt.

- Er det ikke et paradoks at svenske soldater er underlagt NATO-kommando under operasjoner rundt om i verden, mens NATO-medlemskap er en ikke-sak i Sverige?

- Jo, det et paradoks – og en realitet, svarer utenriksminister Carl Bildt kort.

Kilde: Aftenposten

- Norge vil ikke forholde seg passiv, hvis Sverige blir utsatt for et angrep, sier stats-sekretær Espen Barth Eide i Forsvarsdepartementet.

For første gang siden unionsoppløsningen i 1905 lover nå Sverige og Norge å komme hverandre til unnsetning i tilfelle av et militært angrep. Men de politiske løftene gis uten at det inngås en formell allianse med traktatfestede forpliktelser. De tar imidlertid for gitt at et angrep på en av dem vil berøre begge.

Til Aftenposten sier Barth Eide – etter å ha tenkt seg grundig om – at Norge ikke vil forholde seg passiv, hvis Sverige blir utsatt for et angrep. – Vi ville blant annet se til at saken blir reist i NATO, sier statssekretæren. Han minner om at forsvaret av Norge er en NATO-forpliktelse, og at man ikke kan tenke seg at Norge ville være uberørt av et angrep på Sverige.

Helt nytt.
Barth Eide uttaler seg etter at det i den nye svenske forsvarsutredningen sies at Sverige ikke vil forholde seg passiv, hvis en katastrofe eller et angrep skulle ramme et annet EU-land eller et annet nordisk land.

- Dette er nytt. Dette er et historisk utsagn fra svensk side , sier statssekretæren. Han er imidlertid ikke overrasket, og sier at dette ikke kommer som lyn fra klar himmel.

Han ser snarere på utsagnet fra Försvarsberedningen som en naturlig forlengelse av utviklingen de siste årene.

- For, sier han, aldri siden 1905 har Norge hatt et så nært forsvarspolitiske samarbeid med de andre nordiske land, og spesielt med Sverige, som vi har i dag. Før samarbeidet man mer om felles militære operasjoner ute. Nå skyter samarbeidet også fart hjemme i form av felles øvelser og materiellanskaffelser.

Ifølge statssekretæren er de gamle skillelinjer mellom NATO og EU ikke lenger så sterke. Således samarbeider Norge mer med Sverige og Finland i NATO enn med mange andre medlemsland. Omvendt samarbeider de to EU-medlemmene mer med Norge enn med andre EU-land.

Med på alt.
- Sverige nærmer seg den vestlige alliansen med stormskritt, sier forsvarskomiteens leder, tidligere utenriksminister Jan Petersen (h). – De har samme forhold til NATO som vi har til EU. Vi vil være med på alt bare vi slipper å være medlem.

Også Petersen ser på svenskenes uttalte vilje til å komme Norge og Danmark til unnsetning som noe historisk nytt, selv om han ikke oppfatter synspunktene som forpliktende.

Petersen kan på den annen side ikke tenke seg en situasjon hvor de andre nordiske land ikke skulle komme Sverige til unnsetning. – Men, sier han, så alvorlige saker som en sikkerhetsgaranti egner seg best i traktfestet form.

SV positiv.
SVs Bjørn Jacobsen hilser uttalelsene fra Sverige velkommen og kaller dem for “interessante signaler”. Han som kommer fra et parti som er imot NATO-medlemskapet, ser ikke uventet svært positivt på utsiktene til et tettere nordisk forsvarssamarbeid. SV og dets nordiske søsterpartier er i gang med å diskutere et slikt samarbeid, sier han.

Kilde:

Den glemte arme i skuggen av hjemmefronten

Norge-Sverige under andre verdenskrig. 

ISBN 978-82-04-15312-8

Anders Johansson

Oversatt av Svein Sætre

Betjent skød under røveri

En politimand skød til eftermiddag mod en flygtende bankrøver i Gladsaxe.
Ifølge oplysninger fra Københavns vestegns politi kom betjenten tilfældigt forbi røveriet og valgte at følge efter røveren.

Da gerningsmanden satte sig ind i en bil, skød politimanden mod dækkene, og røveren valgte at overgive sig.

Ingen blev såret under skyderiet.

Universitetsbiblioteket ved NTNU har en informativ side om bruk av internett, informasjonskilder og kildekritikk med mere. Se siden på VIKO

Jeg har oplevet mange diskussioner om e-læring, der har bygget på subjektive ”smag og behag” fornemmelser eller hvilket humør vedkommende lige var i den dag.

Det ville kvalificere debatten, hvis professionelle producenter af e-læring formulerede deres mål i forretningstermer, deres delmål i læringstermer og begrundede deres valg af forfatterværktøjer, LMS mv. i virksomhedens IT-termer.

Næste gang du er med i en diskussion om jeres nye e-læringsprojekt, vil jeg anbefale dig at teste alle fremsatte synspunkter for denne lille lakmusprøve:

1. Er synspunkterne valide?
2. Er synspunkterne konsistente?
3. Er synspunkterne baseret på kildeangivelser fra undersøgelser eller forskning?

Validitet betyder at synspunktet ikke er fritsvævende påstande som f.eks. ”Video er et meget stærkt medie. Lad os derfor anvende mere video i vores e-læring”. Prøv at erstatte ’video’ med ’gadeteater’ eller ’skole-tv’. Ser du pointen? Validiteten er fraværende i synspunktet.

Dette er et langt bedre begrundet synspunkt:

”Video kan forbedre kvaliteten i opførelsen af vores opera. Det kan hjælpe kunstnerne med at selvevaluere deres præstationer. Det vil give publikum en større kunstnerisk oplevelse og ultimativt trække flere tilskuere og øge overskuddet på forestillingen”.

Endnu et eksempel: ”Vi skal have noget lyd til at peppe programmet lidt op med”.

Prøv at erstatte ’lyd’ med ’video’, ’animationer’ eller ’3D’.

Min anbefaling vil være at analysere, hvad der er gået galt siden dit program trænger til at blive ’peppet lidt op’.

Konsistens betyder at terminologien skal være sammenhængende og ikke må være hverken selvmodsigende eller modsige anvendelsen af terminologien andre steder i din e-læring.

Kildeangivelse betyder, at alle valide og konsistente synspunkter også skal indeholde referencer til partskilder, ekspertkilder erfaringskilder. Undersøgelser eller forskning, der understøtter synspunktet er et ekstra plus.

Det kan lyde rigidt og kedeligt, men det lønner sig i det lange løb i en seriøs e-lærings analysefase. Jeg har set oceaner af dage og uger – endda måneder – gå med frugtesløse og ubegrundede diskussioner, om hvem der bedst ved, hvad der er godt for deltagerne at lære.

Min oplevelse har som regel været, at ingen af de mest højtprofilerede diskussionsdeltagere har haft personlige erfaringer, eller den ringeste ekspertkilde eller erfaringskilde at støtte synspunktet med. Heller ingen interviewmateriale med brugerne var tilgængelig. Det var slet og ret tale om en personlig holdning uden reference til virkelighedens verden.

Subjektivitet, festlige animationer m.v. har sin rolle at spille og kan passende afprøves i prototyperne på rigtige deltagere fra målgruppen. Delmålet er ganske vist at slippe for kedsomheden, men forretningsmålet er stadig det, der skal styres efter.

Jeg har derfor 3 råd til udviklere af e-læring før produktionen går i gang:

1. Brug partskilder: Det er alle os med de farvede synspunkter og de læringspolitisk korrekte meninger (trænere, ledere, HR, undervisere, e-læringsudviklere m.fl.)
   Mine favoritter blandt disse kilder er de såkaldte fantastiske fagidioter og de fantastiske undervisere i alt andet end emnet for e-læringen.
   Fagidioter – og det er meget kærligt ment – kender emnet ud og ind og de gode af dem kan samtidig alle de mange gode historier, som du har brug for til at gøre din e-læring spændende og levende. Få disse gode historier trukket ud af dem. Men spørg dem aldrig om, hvad din målgruppe skal lære. Det kan meget nemt ende med overinformation, hvis du følger deres råd.
   De fantastiske undervisere derimod har dusinvis af idéer til alle former for undervisning uden at kende det mindste til indholdet. De gode af dem kan fortælle om mange smarte tips og tricks, der virker i praksis. De har simpelthen et sikkert øje for, hvad der virker og ikke virker på deres elever. Præsentér dem for et velformuleret læringsmål og genfortæl nogle af de gode historier fra fagidioten og de pædagogiske guldklumper fra deres undervisningspraksis vil bogstavelig talt vælte ud.
2. brug ekspertkilder: Det er som regel meget vidende folk uden de store praktiske erfaringer med fremstilling af e-læring, men de har undersøgt hvad der virker og ikke virker. Det kan f.eks. være videnskabsfolk fra universiteter eller Handelshøjskoler eller uafhængige researchfirmaer. Andre ekspertkilder er dem, der med en pædagogisk og psykologisk baggrund har startet deres egne succesfulde e-læringsfirmaer.
   Mine favoritter er Ruth Calvin Clarke, Josh Bersin, Will Thalheimer og Michael W. Allen.
3. Brug erfaringskilder: Disse kilder er dem, der oplever konsekvenserne af vores fantastiske e-lærings-programmer. De bliver sjældent spurgt, men det er dem der ved mest om, hvad der virker og ikke virker, når læringen skal omsættes i den daglige praksis på jobbet. Hvordan har du råd til at overse dem?
   Mine favoritter er de medarbejdere, der netop har afsluttet et kursus i det emne, der nu skal gøres til e-læring. De er supereksperter i, hvad der var svært og hvad der var ligetil. Og ikke mindst hvad de kunne anvende til at forbedre deres præstationer på jobbet.
   Få fat i deres tilbagemeldinger og dermed få deres succeshistorier og mindre gode oplevelser trukket frem i lyset.
   Min anden favoritgruppe er de potentielle modtagere for det kommende e-læringsprogram. De vil være fremragende prototype testere, da de har en række høje forventninger til, hvad der bør komme ud af dit e-læringsprogram.
   Alle der undlader at bruge disse to grupper af eksperter snyder sig selv og virksomheden for vigtige informationer inden produktionen af e-læringsprogrammet igangsættes.

   ad 1: Hvis du er én af de mange, der selv afgør – evt. sammen med andre ligesindede – hvad der er godt for dine medarbejdere at lære, så kom ud af denne onde cirkel så hurtigt som muligt.

   Og hvis du er én af de alt for mange, der køber sig til denne ekspertise hos en e-læringsleverandør: Stop denne trafik med det samme – det er næsten altid spild af penge. Undtagelser fra reglen findes – men har som regel også kostet kassen.

   Handling: Læs nogle ekspertkilders syn på sagen og interview din målgruppe og inddrag dem i produktionen af e-læring som erfaringskilder. De skal ikke være smagsdommere, men netop erfaringskilder.

   Det sidste du skal være som e-læringsproducent er tankelæser. Vær derfor altid i dialog med din målgruppe i stedet for.

   Du vil opleve større forretningsmæssigt udbytte, større relevans for målgruppen, bedre timing i leveringen af stoffet og overordnet en højere kvalitet i dine e-læringsprogrammer.

   ad 2: Hvis du er én af de mange, der aldrig bakker dine synspunkter op med research: Se at komme i gang – i værste fald bliver du klogere og må skifte retning.
   Handling: Læs i det mindste denne blog indimellem. Og prøv at afsætte tid til at læse udvalgte tekster fra *Bøger jeg anbefaler’. Disse læsetimer vil være givet godt ud.

   ad 3: Hvis du er én af de mange, der ikke måler på, hvad forretningen og dine medarbejdere får ud af e-læringen og glemmer at bruge deltagerne som erfaringskilder, mens du forbereder produktionen af dit næste e-læringsprogram, skal du nu til at vende skuden.

   Handling: Læs nogle ekspertkilders syn på sagen og interview din målgruppe og inddrag dem i produktionen af e-læring som erfaringskilder.

Jeg kunne have forsvoret, nogensinde, at skulle blive en af dem der belærer andre om hvordan de opretholder almindelig pli i kommentarfunktionen, at jeg nogensinde skulle censurere kommentarer.

Men, som vante læsere nu vil kunne se – er der dukket en lille boks op i venstre side, indeholdendes denne blogs kommentarpolitik.

Boksen er naturligvis ikke rettet mod alle jer fornuftige mennesker derude, og jeg er oprigtig ked af det såfremt den vækker anstød. Men desværre har den vist sig at være en nødvendighed. – Så bær venligst over med den i fortrøstning om at den ikke er rettet til Jer.