- Å tvinga fattige land i sør til store investeringar i fornybare energiformer er så nådelaust at å kalla det kynisk vert utilstrekkeleg, seier Nicola Bullard frå Focus on the Global South.

Av: Askild Gjerstad

Tidleg i november kom Nicola Bullard frå Focus on the Global South (FGS) til Oslo og Tromsø for å snakka om dei føreståande klimaforhandlingane i København i desember. Bullard har dei siste tre åra arbeidd for FGS med klimapolitikk. Utgangspunktet hennar er å sjå klimaendringane og klimapolitikken frå landa i sør sin ståstad. Bullard har tidlegare arbeidd med handelspolitikk og WTO for FGS i meir enn ti år, og ho meiner at likskapane mellom dei to felta er forbausande store.

- Maktkonstellasjonane er dei same, og klimapolitikken vidarefører mykje av utbyttinga av landa i sør som me har sett i handelspolitikken. Den internasjonale klimapolitikken og klimaforhandlingane har dessutan svært lite med klima å gjera, og handlar i all hovudsak om økonomiske interesser. Dei rike landa er meir opptatt av å verna om sine kortsiktige næringsmessige interesser og sitt forbruksnivå, enn å arbeida for ei forpliktande global løysing på klimakrisa. Dette ser me til dømes på at mekanismane som vert foreslått ofte legg opp til at forureinaren skal få sjansen til å kjøpa seg fri frå ansvaret til å redusera sine eigne utslepp, seier Nicola Bullard til Attac Utveier.

Dei rike landa har det historiske ansvaret

Bullard understrekar at klimakrisa i alt for stor grad vert sett på ei krise som kan løysast med dei same økonomiske verktya som har ført oss inn i krisa.

- Dei marknadsbaserte mekanismane gjer ingenting med det som er det grunnleggjande årsaka til klimakrisa, det er oppfatninga av verda sine ressursar som uavgrensa og av at den økonomiske veksten kan fortsetja på same måte som før. Om me skal få ein klimaavtale som tar klimakrisa på alvor, må me også innsjå at dette er ei systemkrise. Me treng nokre grunnleggjande nye måtar å tenkja om fordeling og vekst på om me skal greia å nå dei reduksjonane i klimagassutslepp som FN sitt klimapanel tek til orde for, seier Bullard.

Medan Kyoto-avtalen, som vart framforhandla i 1992 og gjeld fram til år 2012, legg det historiske ansvaret for dei menneskeskapte klimaendringane på dei rike landa, er det i dag stort politisk press på å leggja større ansvar på dei fattige landa. Mange av dei vestlege landa ynskjer at landa i sør skal forplikta seg til utsleppsreduksjonar, og at dei dessutan skal betala ein større del av kostnadane som er knytt til utvikling av ny teknologi og nye fornybare energiformer. Dette gjeld spesielt dei store landa i sør som har hatt størst vekst dei siste åra, det er Kina, India, Sør-Afrika, Brasil og Singapore. Kravet om større forpliktingar gjeld også fattigare land i sør, om enn i mindre grad. Bullard ser denne redefineringa av ansvar som eit særskilt ufint åtak på landa i sør.

Ingen avtale betre

- Det kan ikkje vera nokon tvil om at det historiske ansvaret ligg hjå dei vestlege landa. Dei rike landa har brukt mange gongar av deira rettferdige del av klimagassutsleppa, om me ser utsleppa i høve til folketalet. Nokre av dei fattigaste landa i Afrika har brukt mindre enn ein prosent av deira rettferdige del av klimagassutsleppa. Når me veit kor sterkt økonomisk vekst er knytt til utslepp av klimagassar, vert det å tvinga fattige land i sør til relativt store investeringar i fornybare energiformer så nådelaust at å kalla det kynisk vert utilstrekkeleg. Sjølv Kina, som ofte vert trekt fram som eit land i sør med store klimautslepp, har berre ein fjerdedel av gjennomsnittleg utslepp per innbyggjar i høve til ein gjennomsnittleg innbyggjar i USA.

I lys av dette, meiner Bullard at det er bra at det ikkje ser ut til å bli nokon ny forpliktande klimaavtale i København i desember.

- For miljøet og for landa i sør er det like greitt at me ikkje får ein ny klimaavtale no, fordi alt tyder på at ein eventuell ny avtale ville ha svekka desse landa sin posisjon i høve til posisjonen deira i den gjeldande Kyoto-avtalen. I verste fall kunne heile det historiske ansvaret for klimakrisa, som blir plassert hos dei vestlege landa i Kyoto-avtalen, ha blitt tatt vekk i ein ny avtale. Dette tyder ikkje at det er grunn til å vera nøgd med dei lite forpliktande og marknadsbaserte løysingane som ser ut til å bli resultatet av København-forhandlingane, men dette er trass alt betre enn ein avtale som fråtek dei vestlege landa det historiske ansvaret for klimakrisa.

Klimarettferd som ny dagorden

Nicola Bullard hevdar at eit ny oppfatning av klimarettferd (engelsk: «climate justice») må bli ein del av klimaforhandlingane dersom det skal vera nokon sjanse til å løysa klimautfordringa. «Climate justice now» er ei global klimarettferdsrørsle som i dag er veksande over heile verda. Krava rørsla stiller har som intensjon å løysa klimautfordringa på ein mindre teknologibasert og meir sosialt rettvis måte enn det som er dei gjeldande verkemidla i klimaforhandlingane.

- Klimarettferd handlar om å la økologisk og sosial rettferd vera utgangspunktet for løysinga på klimakrisa. Klimakrisa er berre eit teikn på at heile det globale økonomiske systemet er i krise. Både klimakrisa, vassmangel og vassforureining, jorderosjon og tap av biologisk mangfald fortel oss at me er midt inne i ei systemkrise. Me kan ikkje løysa ei slik krise gjennom marknaden, og derfor vil også dei marknadsretta løysingane på klimakrisa vera fånyttes. I København treng me å få tyngde bak ei global klimarettferdsrørsle som kan prega klimadebatten i åra framover.

I staden for å vektlegga marknadsløysingar som karbonhandel og ulike teknologiske løysingar som ligg langt fram i tid, handlar klimarettferd om å omorganisera samfunnet etter økologiske og sosialt rettvise prinsipp. Ved sida av å peika på at det rengs ei demokratisering av klimaforhandlingane gjennom å gje sivilsamfunnet ein sentral posisjon i forhandlingane, peikar Bullard på ei rekkje verkemiddel som kan gje ein meir rettvis og økologisk klimapolitikk i land i sør og nord.

- Ein god avtale i København ville frå eit klimarettferd-ståstad innebera ein aksept av at nord må tilbakebetala den støre økologiske gjelda som desse landa skuldar landa i sør. Dessutan må einkvar klimaavtale vera underlagt menneskerettane, spesielt med omsyn til kvinner og urfolk sine rettar. Me treng også eit moratorium på utvinning av olje og gass. Det vil også vera nødvendig å sikra ei rettferdig omstilling til eit lågutsleppsamfunn for arbeidarar i eit klimarettferd-perspektiv, fordi arbeidarane ofte er dei som må betala prisen når samfunn skal omstillast.

Klimakrisa kan gje rettvist system

- Me kjem heller ikkje bort frå at dei rike landa må stilla med tilstrekkelege, bindande og offentlege støtteordningar til å omstilla energiproduksjonen i land i sør i ein fornybar retning. Støtteordningane må administrerast av landa i sør innanfor rammene av FN-konvensjonen.

Bullard peikar også på at dei vestlege landa må ta eit heilt anna ansvar for reduksjonar i klimagassutsleppa i eigne land om det skal vera noko von om ei løysing på klimakrisa.

- Det er svært stor avstand mellom dei reduksjonane som vestlege land vil forplikta seg til og den reduksjonen dei fleste klimaforskarar meiner me treng. Til dømes ynskjer USA berre å forplikta seg til mellom 11 og 18 prosent reduksjon innan 2020, når me veit at me truleg treng minst 40% reduksjon i vestlege land. Om me skal ta FN sitt klimapanel på alvor, må ein ny klimaavtale derfor gjera alvor av regjeringa i Bolivia sitt krav om minimum 49% reduksjon av klimagassutsleppa i dei vestlege landa innan 2017. Denne reduksjonen kan berre gjennomførast i eigne land, og ein kan ikkje kjøpa seg fri frå denne reduksjonsforpliktinga.

- Er ikkje desse forslaga heilt urealistiske når me veit kva som er den gjeldande politikken i dag?

- Sjølvsagt er dette urealistisk. Klimakrisa må likevel ikkje gjera oss desillusjonerte. Klimakrisa er ein del av ei systemkrise som svært godt belyser kor utilstrekkeleg vårt økonomiske system er til å forvalte og fordela ressursar på ein rettvis og berekraftig måte. Jo fortare me får folk til å innsjå dette, jo fortare vil me kunne skape eit nytt system som både er rettvist og berekraftig, seier Nicola Bullard til Utveier.

Heute war ich auf der Energiemesse des Klimazentrums in Kirchhatten. Ich war überrascht: auf der Webseite tut sich extrem wenig und Emails werden kaum beantwortet, aber im richtigen Leben tut sich einiges. Die Gesichter aus Berlin habe ich also wieder zurück gesehen.

1. Es gibt das Klimazentrum, und das hat Mittwochs und Freitagmorgens auf
2. Es gibt ein sehr breites Bündnis im Dorf vom Klimazentrum über freiwillige Feuerwehr und CDU bis zum SPD, die in Kirchhatten wie in Bohmte ein Shared Space organisieren wollen. (Nicht zu verwechseln mit OpenSpace oder BarCamp! – , wie ich erst gemacht habe.)
3. Auch unser Heizungsbauer ist da involviert.
4. Und tüchtig in der Rekrutierung sind sie auch. Demnächst wird sich also auf der Webseite mehr tun.

Die wunderbare Reise eines Hähnchens und einer Wasserflasche (und überhaupt geht es hier um alles)… Angesiedelt bei den Hansens im Schrebergarten. Viel Spaß beim Schauen!

Chapeau, wie man alles, worums heute geht, in 4 Minuten unterbringen kann!

Die Macher hab ich letzte Woche bei der Jahrestagung des Rats für Nachhaltige Entwicklung in Berlin getroffen. Sie kommen von der FH Augsburg und zeigen als “bunch of monkeys” noch viele andere spannende Projekte, wie z.B. den Big Brother State. Filme sind einfach ein super Medium, um auf Themen aufmerksam zu machen!

Passend zum Video “Unsere kleine Welt” (ich hoffe, sie kennt es ) hat Frau Merkel auf der Jahrestagung gesagt: “Nachhaltiges Denken muss zur puren Selbstverständlichkeit werden.” Da stimme ich ihr voll und ganz zu. Die Hansens aus dem Film haben da allerdings noch einen weiten Weg vor sich… “Bon appetit!”

Our hopelessly compromised scientific establishment cannot be allowed to get away with the Climategate whitewash, says Christopher Booker.
…
A week after my colleague James Delingpole, on his Telegraph blog, coined the term “Climategate” to describe the scandal revealed by the leaked emails from the University of East Anglia’s Climatic Research Unit, Google was showing that the word now appears across the internet more than nine million times. But in all these acres of electronic coverage, one hugely relevant point about these thousands of documents has largely been missed.

Læs hele Bookers artikel her

Hungersnot und grosses Sterben werden eines der Vorzeichen Meines Zweiten Kommens sein. Strafen, die über euch hereinbrechen, um euch zu züchtigen und euch zu Gott zurückzurufen, werden unter den Söhnen Gottes und denen Satans mit schmerzlicher Gewalt eine Scheidung vornehmen.

Der Hunger wird dieses halsstarrige und gottesfeindliche Geschlecht grausam quälen, der Hunger, der von den Räubereien und unseligen Kriegen herrührt, die aus blosser Machtgier und dem Übermut der Dämonen, ohne die Rechtfertigung der nationalen Unabhängigkeit geführt werden; der Hunger, der auch durch den von Gott zugelassenen Stillstand der kosmischen Gesetze hervorgerufen wird, wodurch der Frost heftig und langandauernd, die Hitze sengend und nicht durch Regenfälle gemildert sein werden; die Jahreszeiten werden sich verkehren; ihr werdet in den Regenperioden Dürre, aber zur Reifezeit der Ernten Regen haben; deshalb werden die Pflanzen, getäuscht vom plötzlich einsetzenden milden Klima oder ungewöhnlichem Frost, zur Unzeit blühen und die Bäume, nachdem sie schon Frucht getragen, sich erneut mit überflüssigen Blüten bedecken, die den Baum entkräften, ohne dass er Frucht bildet- denn jegliche Unordnung ist ja schädlich und führt zum Tode; denkt daran, o ihr Menschen!

Die Tiere werden Hungers sterben, da ihnen das Heu und der Hafer, das Korn und der Samen fehlen, und die Menschen werden sie aus Hunger abschlachten, ohne ihnen Zeit zu lassen, sich fortzupflanzen. Die Vögel des Himmels und die Fische der Gewässer, die Herden werden von allen Seiten angefallen werden, um euren Bäuchen Nahrung zu geben, die die Erde nicht mehr oder nur noch spärlich für euch hervorbringt.

Das Sterben durch Kriege und Seuchen, durch Erdbeben und Wolkenbrüche wird Gute und Böse ins Jenseits befördern. Die Ersteren zu eurer Bestrafung, so dass ihr, der Besten beraubt, immer mehr verroht, die Letzteren zu ihrer eigenen Bestrafung, da sie noch vor der vorgesehenen Stunde die Hölle zu ihrem Aufenthaltsort erhalten.

Ihr Menschen, die ihr zu Tausenden und Zehntausenden unter der scharfen Sichel der göttlichen Blitze dahingerafft werdet, ihr seid das vom Herrn zubereitete Opfer, um den durch die Sünden des Götzendienstes, der Ausschweifung, des Hasses und des Hochmuts entweihten Altar der ganzen Erde zu reinigen. Wie auf einer Aprilwiese abgemähtes Gras werdet ihr übereinandersinken: die heiligen Blüten zwischen die giftigen, die weichen Stengel zwischen die stachligen Dornsträucher. Die Hand Meiner Engel wird die Gesegneten aus den Verfluchten auslesen und sie von diesen trennen und die ersteren in den Himmel tragen, die letzteren aber den Heugabeln der Dämonen als Höllenweide überlassen. Es wird kein Unterschied oder ein Bollwerk gegen den Tod darin bestehen, dass einer König oder Priester war. Das Strafgericht wird kommen, und es wird furchtbar sein.

╬

Diktat Jesu an Maria Valtorta, Auszug aus dem Band “Die Hefte 1943″ mit der Genehmigung des Herausgebers Centro Editoriale Valtortiano srl. Isola del Liri (FR), www.mariavaltorta.com, dem die Rechte für die Werke Maria Valtortas gehören.

Im Moment gilt: Nahezu alles, was man zum Thema “Umwelt” und “Soziales” hört, ist vom Unterhaltungswert dazu angetan, Depressionen auszulösen. Insofern sind in diesen Tagen “any news bad news”.

Eine davon möchte wir exemplarisch herausgreifen – nicht, um apokalyptische Schreckensvisionen zu zeichnen, sondern weil wir sie aus empirischer Sicht für beachtenswert halten.

Wesentliche Grundlage der Diskussion um Klimawandel und den Umgang damit ist der IPCC-Sachstandsbericht der UN-Klimaforscher. Hier wurde hochoffiziell von allen Spitzenwissenschaftlern der Welt festgestellt: Ja, es gibt einen anthropogenen Klimawandel, zweifellos.

Doch der erste Entwurf des IPCC-Berichts stand schon vor drei Jahren als Entwurf. Wieso mit veralteten Grundlagen arbeiten, dachte man sich – und einige Tage vor dem Beginn der globalen Klimaverhandlungen in Kopenhagen, in denen es um ein weltweites Klima-Regime geht, wurde ein “Update” vorgelegt. ”The Copenhagen Diognosis” heißt der vorgelegte Report, der die bisher bekannten Daten noch einmal kritisch überprüft. Das Ergebnis ist drastisch: Der Klimawandel vollzieht sich sogar noch schneller als erwartet.

Der ursprüngliche IPCC-Bericht sah verschiedene Szenarien vor: Eine Erwärmung um 2°C, um 5°c, um 7°C oder sogar um 10°C. Über die letzten 18 Monate verabschiedete man sich in rasanter Geschwindigkeit von den ersten beiden Zielen – die allein uns ein auskömmliches Leben auf unserem Planeten sichern.
In der “Copenhagen Diagnosis” heißt es nun, dass wir bis 2100 einen Temperaturanstieg um bis zu 7°C erleben könnten – die Folgen hat das IPCC schon beschrieben, und sie sind fatal und reichen in ihrer Dimension an die Gefährdung der menschlichen Rasse heran.

Zeit, die Glaubwürdigkeit der Autoren zu hinterfragen, denkt der geschätzte Leser – doch dazu besteht kein Anlass: Der Bericht wurde ausschließlich von seriösen, international anerkannten Wissenschaftlern verfasst, darunter Joachim Schellnhuber, Direktor des Potsdam-Instituts für Klimafolgenforschung (PIK) und Klima-Chefberater der Bundesregierung (Wissenschaftlicher Beirat der Bundesregierung Globale Umweltveränderungen, WBGU).

Die Leichtigkeit, mit der eine solche Perspektive aufgenommen wird, ist erschreckend: Niemand scheint die vollen Konsequenzen zu erfassen. Das ist nur natürlich – schließlich sind wir nicht alle Klimawissenschaftler. Dass aber laut schallend an der Alarmglocke geläutet wird, ohne dass es beachtet wird, ist fatal. Der Sozialpsychologe Harald Welzer schreibt dazu:

„In den westlichen Ländern hat sich die Aufregung um den Klimawandel vom Jahresanfang 2007, als die drei Berichte des IPCC veröffentlicht wurden, inzwischen gelegt. (…) Die Bürgerinnen und Bürger zeigen Umweltbewusstsein, indem sie nicht mehr mit gutem, sondern mit schlechtem Gewissen Flugzeuge benutzen.“ (Welzer, Harald: Klimakriege. Wofür im 21. Jahrhundert getötet wird. Frankfurt/Main, 2008)

Wieso aber scheint niemand an die volle Tragweite globaler (Umwelt) Veränderungen zu denken? Günter Anders spricht diesbezüglich von einer regelrechten “Apokalypseblindheit”.

Welzer (s.o.) führt aus, dass es in Gesellschaften mit langen Handlungsketten prinzipiell schwierig sei, die Folgen des eigenen Handels zu überblicken – besonders, wenn (wie beim Klimawandel) Ursache und Auswirkung Jahrzehnte auseinander liegen.

So ergebe sich eine “eingebaute Verantwortungslosigkeit”. Welzer schließt seine Ausführungen so pessimistisch, dass eine Wiedergabe an dieser Stelle nicht geboten scheint. Es bleibt schließlich die Hoffnung, dass das Klima nicht baden geht…  Dazu muss es jetzt aber losgehen. Die erste Chance ist schon verspielt. In Kopenhagen steht nicht das Überleben der Menschheit auf dem Spiel, aber doch, wie wir überleben werden und wie viele von uns.
Mit jeder Minute, die wir später handeln, verurteilen wir große Teile der Welt zu einem sicheren Tod, und große Teile des Rests zu einem trostlosen Dasein.

Die Staatenlenker müssen handeln, aber wir müssen es auch. Das Wasser steht uns schon bis zum Hals – nur merken wir es nicht.

Fotojagd auf Insekten und Vögel

Unsere Kursangebote für 2010

Achtung, liebe Hobby-Fotografen und Hobby-Filmer, auch im kommenden Jahr werden wir in unserem naturnahen Bauerngarten in der Südwestpfalz bei Pirmasens wieder für Interessierte Kurse für Naturfotografie und Naturfilm anbieten.

Das Thema wird sein: Heimische Vögel, Schmetterlinge und Insekten

Unser Garten, in dem wir auch für unsere kommerziellen Ratgeber und Services produzieren, zeichnet sich durch eine sehr große Artenvielfalt in Flora und Fauna aus.

Besonders in den Monaten Juli, August und September, wenn der Sommerflieder (Schmetterlingsstrauch) in voller Blüte steht, bietet er ungezählten Faltern, auch besonders schönen Edelfaltern, einen Lebensraum und Nahrung.

So bieten wir in eben diesen Monaten (Juli, August, September) insgesamt drei Seminare an. Es sind Wochenend-Seminare mit der Dauer von Freitagnachmittag bis Sonntag mittags.

Die Teilnehmerzahl ist begrenzt auf fünf pro Kurs.

Die Teilnahmegebühr (exclusive Unterkunft und Verpflegung) beträgt 250,– Euro pro Teilnehmer.

Die genauen Termine stehen in direkter Abhängigkeit von einer ausreichenden Zahl an Anmeldungen und auch Ihren eigenen Terminwünschen. Sobald uns planungsfähige Daten vorliegen, werden wir die Fix-Termine bekanntgeben.

Wir erbitten Ihre Anfragen mit Ihren Terminwünschen aus organisatorischen Gründen bitte ausschließlich schriftlich an folgende Adresse:

Franz Roth
Postfach 12 03 08
D – 90110 Nürnberg

oder per Mail: info@franz-roth-presse.de

Zu Unterkünften im Raum Pirmasens werden Sie der Südwestpfalz-Touristik fündig. Verbinden Sie den Kurs mit einem Urlaub in einer von Deutschlands schönsten Regionen.

Einige Empfehlungen von uns:

1. Gasthaus Neupert, Lemberg
2. Landgasthof Grafenfels, Lemberg-Langmühle
3. Hotel “Alt Pirmasens”, Pirmasens
4. Hotel Kunz, Pirmasens-Winzeln
5. Dorfschenke, Pirmasens-Winzeln
6. Hotel Kupper, Eppenbrunn

Wir empfehlen unsere weiteren Artikel zum Thema:

1. O.g. Mitteilung auf meinem Natur-Blog
2. Ausrüstung für Naturfotos
3. Dto. auf meinem Reise-Garten-Natur-Blog
4. Die Ausrüstung des Naturfotografen
5. Tipps für Filmer und Fotografen
6. Tipps für die Naturfotografie
7. Lust auf Schmetterlinge?

Et yndet argument hos klimaskeptikere er at økningen i global temperatur har stoppet opp, ja kanskje synker temperaturen. Dette bygger de på publiserte data, først og fremst fra Climatic Research Unit, Univ. of East Anglia (HadCRUT3).  Og ser man på dataene for de siste ti årene ser man at det globale temperaturavviket har vært tilnærmet konstant de siste ti årene, og at den høyeste temperaturen som er målt var i 1998. En tilsvarende tendens, men ikke fullt så tydelig er å finne i dataene fra NASA GISS. Det er forresten nesten morsomt at enkelte klimaskeptikere her plukker data fra datasett som er laget av personer de samtidig beskylder for å være juksemakere. Ikke minstmed tanke på det kommende klimatoppmøtet i København kan det være en idé å se nærmere på hvordan temperaturen har utviklet seg over tid.

Dette er artikkel nr. 5 i en serie om klima og temperatur. I forrige artikkel så jeg litt på sammenhenger mellom temperatur og karbondioksid i lufta. Der så det ut til at det var systematiske svingninger i temperaturen etter at den delen av temperaturen som korrelerte med CO2-innholdet i atmosfæren var trukket fra. Det fikk meg til å lure på om det faktisk kanskje var en systematisk svingning her, og om det kunne være noe av forklaringen på at temperaturøkningen i perioder (ikke bare nylig, men også tidligere) ser ut til å stanse eller reverseres. Derfor bestemte jeg meg for å se nærmere på dette. Som i de tidligere artiklene benytter jeg av praktiske og prinsipielle grunner K (Kelvin) og mK=1/1000 K som temperaturenhet. En temperaturforskjell på 1K=1 grad C, en temperaturforskjell på 1 mK= 1/1000 grad C.

Systematiske temperatursvingninger

Advarsel! Dette kapitlet inneholder en masse teknisk stoff og er beregnet på spesielt interesserte. Andre kan med fordel hoppe til det som heter ” Betyr det noe at temperaturen svinger?”

En systematisk svingning er også funnet tidligere og publisert i tidsskriftet Nature:
Michael E. Schlesinger & Navin Ramankutty: An oscillation in the global climate system of period 65–70 years. Nature 367, 723 – 726 (24 February 1994); doi:10.1038/367723a0
En vanlig måte å studere periodiske fenomener på, er ved fourieranalyse. Når man har å gjøre med diskrete verdier slik som her, er det mulig å bruke Fast Fourier Transform (FFT) for å finne eventuelle periodiske sammenhenger i dataene. Excel har denne muligheten innebygd, og en enkel oppskrift på hvordan dett kan gjøres finner du her. Resultatet blir nøyaktigere jo flere punkter man har, samtidig som det er en begrensning art antall punkter må være en heltallig potens av to. For å få det mest mulig nøyaktig har jeg derfor brukt de månedlige temperaturavvikene, og dessuten lagt til noen nullverdier for å få antall punkter opp til 2024. Jeg har tidligere i denne serien skrevet at jeg ville benytte målingene fra av Climatic Research Unit, Univ. of East Anglia (HadCRUT3). Da jeg begynte å se nærmere på dette fant jeg at jeg også ville bruke dataene fra NASA som en ekstra kontroll. Frekvensspektrene for de to datasettene er vist i følgende figur.

Frekvensspektrum for globale temperaturavvik

 De mest fremtredende frekvenser i spekteret er ca 1,7 svingninger pr 100 år, 4,7 og 11, som tilsvarer periodetider på 60 år 21 år og 9 år. Det er en rekke andre topper i spektrene, men ikke alle forekommer i begge. Men de som forekommer i begge tilsvarer blant periodetider på 15 år og 3,7 år. Særlig har datasettet fra NASA en kraftig topp ved 27,5 svingninger pr 100 år, som tilsvarer en periodetid på 3,7 år. På grunn av at antall målepunkter er begrenset er frekvensoppløsningen 0,6 svingninger pr 100 år, slik at topper som faller mellom disse verdiene kan være lite synlige For å studere dette nærmere laget jeg et regneark for å tilpasse sinuskurver  til måledataene.

Det gjorde jeg ved å starte med en sinus med antatt tilnærmet riktige verdier for amplitude, periodetid og fase, og så bruke problemløseren i Excel for å minimalisere kvadratsummen av avvikene mellom målingene og kurven. Dette fungerte bra, selv om man må være klar over at Excel nødvendigvis ikke finner beste tilpasning. Det som finnes er en minimumsverdi for kvadratsummen, men det er ikke nødvendigvis den laveste. Imidlertid fant jeg her en godt tilpasset svingning med en periodetid på 66,8 år. Ved så å gjenta dette ved å subtrahere den første sinuskurven fra måledataene og foreslå en ny sinuskurve med periodetid 21 år og tilpasse, og en med periodetid 15 år deretter, ble resultatet som vist nedenfor når de tre sinuskurvene ble summert. (De tilpassede periodene er 20,6 år og 14,8 år)

Temperaturavvik tilpasset med sinusfunksjoner

Allerede med disse tre kurvene må man si at tilpasningen er rimelig bra, selv om de raske svingningene i de målte temperaturene ikke blir reprodusert. Men frekvensspekteret inneholdt flere svingninger med kortere periodetid, og ved å tilpasse kurver med svingetid ca 10 år og ca 4 år i tillegg ble resultatet forbedret.

Komponent av temperaturavviket med periodetid ca 10 år

Kurven med svingetid ca 10 år består egentlig av en sum av tre sinuskurver med nærliggende frekvens, som vist på figuren til høyre. Men siden den fremstår som en amplitudemodulert enkeltkurve valger jeg å betrakte den som en enkelt funksjon.
Resultatet ble som vist nedenfor.

Målt og tilpasset temperaturavvik med fem sinuskurver

Nå begynner det faktisk å bli ganske godt samsvar mellom målingene og de tilpassede matematiske kurvene. Så langt har jeg brukt temperaturverdier som har svingt rundt null, ved at jeg har trukket fra den komponenten som korrelerer med CO2-konsentrasjonen i atmosfæren. Når jeg så legger til bidraget som korrelerer med CO2-konsentrasjonen kommer jeg tilbake til de målte temperaturavvikene, og da ser de målte og tilpassede temperaturene slik ut:

Fem sinuskurver tilpasset til temperaturdata

Her har jeg forlenget de tilpassede kurvene til 2030, og antatt at den underliggende temperaturøkningen har fortsatt lineært med samme stigning som årene fra 1970. Dette kan gi en antydning om hvilke svingninger vi kan vente i årene framover, men er ikke noe forsøk på å lage en klimamodell

I tillegg har jeg foretatt en tilpasning også til målingene fra NASA, og resultatet ble som nedenfor.

Målt temperaturavvik fra NASA sammen med tilpassede kurver

Spiller det noen rolle at temperaturen svinger?

Har det noen betydning at temperaturen svinger rundt en underliggende jevn forandring? Vil ikke temperaturen i gjennomsnitt bli den samme?

Det vil den. Men dette viser at det er viktig å se på de langsiktige trendene. Forandringer over noen få år kan forlede oss til å trekke forhastede slutninger. Et godt eksempel på det er at et yndet argument blant de som mener at det ikke er noen temperaturøkning er at det ikke har vært noen temperaturøkning de siste ti årene, temperaturen har faktisk gått ned. Dette er et enkelt argument som er lett å forstå, særlig for den som tror eller ønsker at det ikke skal være noen klimakrise. Og hvis dette inntrykket får fotfeste i opinionen kan det lett føre til mindre oppslutning om tiltak for å avhjelpe klimatrusselen.

Hvis vi ser på de kurvene som er sammensatt at de oscillerende tilpassede kurvene ser vi at det også tidligere har vært perioder hvor temperaturøkningen  tilsynelatende har stoppet opp, slik som de siste årene. For å se dette litt bedre har jeg nedenfor laget en figur som viser et utdrag av temperaturforandringen siden 1990. Her har jeg tatt med data båe fra HadCRUT3 og NASA. Den vertikale forskyvningen mellom dataene skyldes at NASA bruker middeltemperaturene i perioden 1951-1980 som referanse, mens HadCRU3 bruker 1961-1990.

Temperaturavvik etter 1990

Som figuren viser har de tilpassede kurvene det samme oppholdet i temperaturstigningen som målingene. Det er derfor all mulig grunn til å anta at den tilnærmet konstante temperaturen de siste ti årene er en del av de systematiske svingningene, og ikke er noe som kan brukes som argument for at temperaturstigningen er opphørt.

Her skal man huske på den tilpassede kurven består av en sum av syklisk repeterende funksjoner som er tilpasset målinger siden 1850 (for HadCRUT3) og 1880 (for NASA), ikke bare de siste 19 årene. Likevel ser det altså ut til at den gjengir den avflatingen som har funnet sted i tidsrommet 1999 til nå. Det er derfor rimelig å anta at denne avflatingen er en del av den sykliske temperaturvariasjonen som er overlagret den jevne stigningen, og at temperaturen begynner å stige kraftig igjen om et år eller to. Så blir det en kraftig stigning i 5-6 år, før det blir en ny avflating. (Men det forutsetter at det ikke skjer ting med klodens klimasystem som forstyrrer denne systematiske svingningen.)
   

Hvorfor svinger temperaturen?

Schlesinger og Ramankutty mener at den mest sannsynlige årsaken til den oscillasjonen de oppdaget, og som er tydelig i mine beregninger, er en oscillasjon mellom hav og atmosfære. De mener at forandringer i solstrålingen ikke kan være årsaken. Jeg har ingen forutsetninger for å mene noe om dette, men det synes klart at periodevis blir noe energi fjernet fra jordens overflate (hvor temperaturen måles).  Og ett sted hvor denne energien kan gjemme seg, er i havdypet. Slike oscillasjoner er for så vidt kjent i forbindelse med el Niño i Stillehavet, som er en slik oscillasjon. Men i tillegg kan det være nærliggende å spekulere på om de oscillasjonene som kommer fram i mine beregninger med en periodetid på rundt ti år kan ha sammenheng med variasjoner i solaktiviteten, hvor det jo er en syklus på rundt 11 år. Men noen direkte korrelasjon mellom temperatur og solflekktallet har jeg ikke funnet, og periodetiden er heller ikke nøyaktig den samme.

Men uansett årsak er det viktig å være klar over eksistensen av en oscillerende komponent i temperaturdataene. Denne komponenten kan tydeligvis periodevis overskygge den langsiktige trenden, og kan få de som har et kort tidsperspektiv til å tro at det ikke er noen global oppvarming. Og hvis dette inntrykket får feste seg kan det lett påvirke opinionen i en retning som kan gjøre det vanskelig å få gjennom effektive tiltak mot en uheldig utvikling av det globale klimaet. Det er derfor viktig å se på utviklingen over lang tid, og det vil si flere tiår.

I neste artikkel i denne serien vil jeg ta for meg karbonsyklusen og CO2-utslipp.

Heute in den Medien: Siegfried Kuhl (im LevLog) und Friedrich Busch (in der RP) debattieren die Gefahr, die Wiesdorf durch die “Rathaus Galerie” drohe. Umweltdezernent Frank Stein hofft auf Ergebnisse beim Klimagipfel in Kopenhagen. Und das Junge Theater Leverkusen findet Obdach im Opladener Künstlerbunker.

Neuer Meinungsbeitrag im LevLog: Eine “gerechte und angemessene Chance” für alle Einzelhandels-Standorte in Leverkusen fordert der Vorsitzende der Aktionsgemeinschaft Opladen, Siegfried Kuhl, im LevLog: “Die Kassandrarufe bei der Auslobung des Projektes ‘Neue Stadtmitte’ waren also nicht aus der Luft gegriffen (…) Jetzt heißt es, den Kannibalismus innerhalb Leverkusens aufzuhalten.”

Auch Bürgermeister Friedhelm Busch (FDP) überrascht laut Rheinischer Post mit einem ähnlichen, von Realismus gänzlich durchdrungenen Einwurf: “Wer von den bisherigen Wiesdorfer Geschäften seinen Sitz nicht in das neue ECE verlagert, der wird schlechte Karten haben.” Sein Vorschlag etwa für die Luminaden sei: eine Diskothek ansiedeln.

Gute Karten hat bis auf weiteres das Modehaus Wehmeyer: Dort sei die Wende ein Jahr nach der Insolvenz offenbar gelungen, meldet der Leverkusener Anzeiger.

Schmutzige Wäsche sei bei der Vorstandswahl des Mietervereins für Leverkusen am Mittwochabend gewaschen worden, berichtet die RP: Walter Goch, ehemaliger Geschäftsführer des Mieterbundes NRW, sei als neuer Vorsitzender und Nachfolger für Hans Klose gewählt worden. Der habe seinerseits zuvor die Mieterverein-Geschäftsführung um Volker Ziaja, angegriffen, lesen wir – leider ohne näheres über die Hintergründe zu erfahren.

Ansonsten reflektieren die Leverkusener Medien überregionale, gar internationale Themen: Vor dem Klimagipfel in Kopenhagen fordert Leverkusens Umweltdezernent Frank Stein mit NaturGut Ophoven-Chef Hans-Martin Kochanek “völkerrechtlich verbindliche Klimaziele”. Leverkusener Anzeiger und RP berichten, online finden wir aber nur etwas bei Radio Leverkusen.

Auch zur ersten deutschen “Bad Bank” gibt es eine Stellungnahme aus Leverkusen: “Eine Gewinnausschüttung an die Stadt dürfte nach heutigen Erkenntnissen somit auch in den nächsten Jahren möglich sein”, begrüßt der Vorstandsvorsitzende der Sparkasse Leverkusen, Manfred Herpolsheimer, die Rahmenbedingungen für die Einigung in der WestLB-Krise, lesen wir in der RP.

Ihre Eindrücke aus dem Erdbebengebiet von Sumatra schildert die Küpperstegerin Karin Glowania im Anzeiger. + + + “Ich hatte Schweinegrippe” bekennt Sabine Schmitz, Lehrerin am Marianum, im RP-Lokalaufmacher. + + + Denkmalschutz für das Opladener Amtsgerichtsgebäude fordern die Leverkusener Grünen, melden Anzeiger und RP. + + + Das Bayer CropScience-Schülerlabor “Baylab plants” in Monheim ist im Rahmen der bundesweiten Initiative “Deutschland – Land der Ideen” zu einem “Ausgewählten Ort” gekürt worden, weiß der Anzeiger. + + + 22 Arbeitslose hat laut Anzeiger Diplomsportlehrer Thomas Edelmann vom Sportbund Leverkusen zu Übungsleitern ausgebildet – und an idyllischem Ort zu einem Gruppenfoto animiert. + + + Die RP bereitet auf den Parteitag der Leverkusener CDU am Samstag im Forum vor, bei dem sich unter anderem die Vorsitzende Ursula Monheim zur Wiederwahl stellt. + + + Aufs Glatteis bittet seit Mittwochabend wieder Veranstalter Werner Nolden an der Schusterinsel bei “Leverkusen on Ice” – der Anzeiger berichtet, der WDR war bei der Eröffnung mit einer Live-Schaltung vor Ort.

Kultur:
Das Junge Theater Leverkusen beziehe nun bald sein neues Domizil im Bunker an der Karlstraße in Opladen, der Fortbestand des von Bernd Vossen gegründeten Theaters sei damit bis auf weiteres gesichert. Das berichten heute Anzeiger, RP und Radio Leverkusen.

Die neue Foto-Ausstellung des 1999 verstorbenen Künstlers Andreas Feininger ab Sonntag im Erholungshaus der Bayer-Kulturabteilung hat der Anzeiger schon gesehen.

irgendwas ist hier falsch.

immer diese skifahrer … *pfeif*

Jeg liker godt å se på et program som heter Grand Designs. Det går på Discovery travel & living, og på FEM flere  ganger om dagen, så alt i alt tror jeg at man fort kan få det med seg tre fire ganger i døgnet. Det går jo endel repriser, det er vel ikke like mange som bygger store drømmerhus lenger, etter finanskrisen. Men de husene jeg syns er de alle mest inspirerende er de som hverken er spesielt store eller dyre.. For eksempel dette huset. Hadde det ikke ligger inne i tjukkeste skogen  (som jo er sjarmerende, bortsett fra at det bli usannsynlig mørkt om natta, og jeg er mørkeredd…) Men det virker jo som en drøm. Huset er utrolig vakkert, rett og slett. Et annet hus som jeg syns er veldig inspirerende, som også hjelper på “bygge mitt eget hus med mine egne hender”-lysten.

Som nybakt Ap-medlem må jeg tilstå at medlemskapet den siste tiden har bydd på visse prøvelser, i anledning Stoltenbergs hårdnakkede biodiesel-linje. Jeg klarer heller ikke helt å fri meg fra vår dobbeltmoral i miljøspørsmål, som en nasjon hvis stinkende velstand avhenger av det som er i ferd med å kvele kloden.

Hensynet til vår motbydelige overflod parkerer hensynet til den globale oppvarmingen ettertrykkelig på sidelinjen, noe vi – eller våre folkevalgte, og dermed vi – også gjorde på Stortinget i går aftes. Til stor frustrasjon for enkelte av oss. Les forresten min gamle sjef, Trygve Monsens betraktninger. Vi er tydeligvis ikke enig, men han gjør seg noen fornuftige tanker.

Jeg har vært ute for det før, og støtte jammen meg på det borti Fjesboken i går, da vi diskuterte emnet under en lokal partifelles “status”, etter at jeg ga uttrykk for at vi har (ubrukt) matjord nok, og at Norge heller burde avvikle petroleumsutvinningen. Det tilbakevendende spørsmålet lød:

Jarle: jeg antar at du sykler til jobben og aldri flyr?

Til hvilket jeg måtte svare som sant var; at vedkommende hadde helt rett i sine antagelser. Bildet over viser mitt primære fremkomstmiddel i hverdagen, come rain or shine, med unntak av de gangene som påkaller kollektiv transport, fortrinnsvis med tog (men dessverre også med hurtigbåt, ferge og buss).

Spørsmålet er kanskje berettiget, hva vet jeg, men det må da være et sykdomstegn at bilbruk og vettlaus flyvning er blitt normen. Akira Kurosawas gamle fyndord rinner umiddelbart i hu (fritt etter hukommelsen):

I en gal verden er det bare de gale som har vettet i behold.

Og så kom jeg til å tenke på at partikontingenten ennå ikke er betalt.

Hej Peeps – faldt lige over en poppede men alligevel tankevækkende video på Politiken.tv. De har en ny klimafeature der hedder “Climaniacs“. Det første outlet fra dem er denne film om vores overforbrug, som skyldes jagten på lagengymnastik. Det er sådan set rigtig nok – Tor Nørretranders sagde det så smukt: “Umage gir mage”. Men der er en vigtigt ekstrapointe til allersidst i filmen, som er dig serveret via nedenstående link:

Vi skader klimaet for at få SEX

Sex er godt ja sex er sundt – derfor dyrker vi det året rundt!

e.