Set in a beautiful park overooking across the Kolding Fjord in the southern Danish Syddanmark Region, the Trapholt Museum of art, design and handicraft presents a splendid art exhibition this autumn under the title Love at first sight. The exhibition, which runs through February 28, 2010, features works from the famed German Würth collection, making a stroll through 20th century international modern art. From impressionism to expressionism, surrealism, op art and pop art, meet the likes of great names in European and American art: Munch, Baselitz, Magritte, Pissarro, Kiefer, Lichtenstein, Kapoor, Warhol and many others.
more…

Am ajuns. După un drum de 37 de ore cu microbuzul, autocarul şi o maşină… am ajuns. De ieri seară sunt în Kolding, Danemarca.

Cât de insipid ar fi fost să spun că drumul a fost fără probleme, am ajuns la destinaţie fără să simt timpul  şi gata? Ei bine nu a fost chiar aşa. Ce-i drept nu mi-a fost rău, lucru de mare importanţă ţinând cont de faptul că uneori mi-era rău şi dacă luam taxiul. No bun… să încep aşadar să povestesc.

Am plecat din micuţul oraş până în Sebeş cu microbuzul. Acolo am stat vreo oră până a venit autocarul. Ieşirea se făcea pe la Arad, respectiv vama Nădlac. [Am trecut prin Lugoj ] Din Timişoara s-a urcat un cuplu de vârsta a treia şi tanti s-a pus lângă mine. Dar din Arad s-a mutat lângă soţul ei, prin urmare lângă mine s-a aşezat un bărbat. De ce îl menţionez? Din simplul motiv că avea un parfum tare fain şi până să îmi fac curaj să îl întreb care e, a coborât.

Înainte să ajungem la graniţă NU ne-a sugerat nimeni să facem o chetă pentru ca vameşii să nu ne ia la puricat, prin urmare NU am dat cinci euro. Am ajuns la graniţă şi după ce am trecut de vameşi, ne-a luat la control [verificat de acte] poliţia de frontieră. Nimic ciudat până în momentul când s-a descoperit o neregulă. O femeie nu avea aprobare de la tatăl copilului pentru a părăsi ţara cu el. Şi de aici a început aşteptarea.

Oare dacă nu ar fi fost vorba de o femeie mai colorată ar fi stat altfel lucrurile? Sper că nu, oricum m-a surprins cât de indiferentă am putut fi la toată această întâmplare. Nu m-au impresionat nici ţipetele femeii de disperare, nici lacrimile copilului şi nici rugămintea unchiului de a fi “alături de el în această nedreptate”. Ce-i drept nu era problema mea, dar mă afecta şi pe mine. Mă mir, dar parcă mă şi bucur că nici ei, oficialităţile nu s-au lăsat înduplecaţi. Nu am înţeles un lucru: dacă până la urmă tot a dat-o jos, de ce a trebuit să aşteptăm mai bine de o oră pentru lucrul acesta? În cele din urmă am plecat.

Care erau şansele ca eu să mă aşez pe singurul scaun care nu se putea rabata? Probabil că mari, dacă aşa s-a şi întâmplat. M-am cam foit peste noapte, dar măcar nu mi-a fost frig [am stat cu picioarele pe sursa de căldură]. Pe la ora 3 sau 4 dimineaţa am coborât într-o staţie de benzinărie să mă duc la toaletă. Nu eram complet trezită, aşa că ajunsă în autocar am aţipit la loc. Aceea a fost Austria pentru mine. Pe la 5 mai mulţi călători au schimbat autocarul, prin urmare şi nenea de lângă mine… deci m-am putut din nou întinde cât am vrut. Norocul meu că sunt  mică şi deci am stat chiar bine. În staţie în Nurnberg era un grup de bătrânei nemţi. Când i-am auzit vorbindu-şi limba, parcă de abia atunci am început să conştientizez unde sunt şi ce fac.

Trebuie să menţionez drumurile. Nu atât asfaltul în sine [nu cred că mai e nevoie să spun că era lin], ci drumul ca  ambianţă. Pentru cei care v-aţi jucat NFS [HOT PURSUIT-corectată de credal] 2 va fi uşor de înţeles. Erau în joc anumite rute înconjurate de copaci în culorile toamnei. Aşa ceva a fost tot drumul şi presărat cu mori de vânt imense.

Am ajuns în Hamburg [staţia finală a autocarului] cu o oră mai devreme. [De fapt acum mi-am dat seama că poate pe bilet era trecută ora României, nu a Germaniei... aşa că am ajuns la fix]. Am prins şi schimbarea de la ora de vară la cea de iarnă, dar se pare că nu a contat. Aici m-am întâlnit cu gazdele mele şi am plecat cu maşina lor înspre Kolding [orăşelul unde voi sta următoarele două luni].  Am ajuns pe la nouă seara, ora locală. Mult mai repede decât mă aşteptam. Mi s-a spus aşa: “singura regulă a casei este să te simţi ca acasă!”

De azi încep lucrul… parcă încep să am emoţii. Dar sunt convinsă că mă voi descurca. Până una alta… va salut din Nord.

Danmarks mest seriøse bryllupsfotograf Vores Store dag Jylland. Vi kører over hele Danmark og vores høje billede niveau garanterer dig altid super høj kvalitet og et fantastisk kunstnerisk produkt uden sammenligning. Se eksempler på vores bryllupsbilleder nedenfor her eller,

læs mere om Bryllupsfotograferne Vores Store dag Jylland på:

www.voresstoredag.dk

bryllupsfotograferne Jylland

• Hc Hauge-Rasmussen tilbyder ene undervisning i maleri og tegning.
• Han laver også større workshops og underviser gerne i større grupper eller firmasammenhænge.
• Vil du gerne lære eller forbedre dine evner som maler eller tegner er Hc Hauges undervisning en klart anbefaling.
• Hans evner til at formidle budskabet ud til folk er super godt og hans erfaringer hermed strækker sig over 15 år.
• Kontakt Hc Hauge på tlf. (+45) 22 89 16 13 eller via hans hjemmeside www.hchauge.dk

Sidder i skrivende stund i min røde sofa og tænker tilbage på de sidste 12 dage, hvor jeg har arbejdet som frivillig for Muskelsvindfonden på Grøn Koncert, og hvilken fantastisk oplevelse! Gennem de sidste 12 dage har jeg mødt et utal af nye, spændende, rare og søde mennesker som jeg meget, meget sent vil glemme (men forhåbentlig ses vi igen næste år), og lært om muligt endnu flere sange.

Ud af de 12 dage touren varede, var 8 koncertdage, 8 koncerter der var præget af et mildest talt uheldigt vejr, faktisk var det kun Esbjerg og Valby, henholdsvis første og sidste koncertsted der tilbød helt optimale vejrforhold, ellers stod den på skyer og regn (en enkelt gang hagl), men hvad betyder lidt regn når stemningen bare er i top (og når man ved tældts hjælp kan få lov at hajne i tørvejr)? Ikke ret meget. Måske lige med undtagelse af Århus, der i dén grad druknede i regn og mudder og hvor vi flere gange måtte støde busser, varevogne og lastbiler til nøds med et bette skub.

Selv arbejdede jeg primært på Hajn. Vores opgave var ganske simpel: der skal sættes hajn op rundt om og på koncertpladsen, og der skal tages hajn ned rundt om og på koncertpladsen, hvilket naturligvis betyder at vores dage begyndte tidligt og sluttede sent. Det var ikke unormalt at hajne fra kl. 8 til 12-12:30 og igen fra omkring kl. 22-01/02 stykker, og det i al slags vejr. Her skal atter engang lyde en stor tak til alle de kræw’ere der hjalp os med at pille hajn ned igen, så vi kunne komme hjem i nogenlunde fornuftig tid så vi lige kunne nappe et par timers søvn inden en ny dag atter begyndte. Men gejsten var høj hele vejen igennem, og der var ingen piven i geledderne, ikke engang når man barmhjertighedsløst wastes (skades) og får at vide at man skal tage hjem eller ikke kan hajne mere, selv dér var der eksempler på folk der hellere ville trodse sygdom og smerte end stoppe med at hajne (10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 – respekt!).

Sekundært arbejdede jeg i sandwich 1, helt sikkert den bedste sandwichbod på hele pladsen. Sandwich’en var et potpourri af herlige personligheder og en fantastisk stemning, det hjælper selvfølgelig også på stemningen når disken pludselig er fyldt med dansende piger. Min funktion i sandwich 1 var runner. Min opgave var, at sørge for at klapperne (de der rent faktisk laver sandwichene) havde de nødvendige råvarer ved hånden.

Min funktion som runner, kombineret med de mange kilometer hajn der blev trukket over koncertpladsen har efterladt mine i en tilstand nær kritisk masse, der nærmer sig skyttegravsfødder. Når man tager sine sko på kl. 7 om morgnen og ikke får dem af før omkring kl. 03 bliver de lynhurtigt våde/svedige, specielt i det vejr vi blev mødt med, så det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en hård tjans at tage med kræwet på tour, men det skal helt sikkert opleves og skal helt sikkert også opleves igen fra min part af.

Nu var det hele jo ikke lutter arbejde. 3 dage blev tilbragt i Hjallerup på vore overliggerdage. Her var der mulighed for at vaske tøj og slappe af, og dét gerne med en øl eller to i hånden (lige som alle andre dage, i Hjallerup var der dog en forstyrrende lille mængde doktor Nielsen til rådighed), om aftenen var der fest akkompagneret af Sys Bjerre, med hvilket vi både krammede og gik på scenen. Faktisk blev der ikke hvilet så meget som vi sikkert burde. Den anden store begivenhed i Hjallerup var naturligvis Pløkken. Pløkken er to tønder assorteret sprut, slik, frugt og grisetryner, en herlig hajns-tradition, og jeg bliver nødt til at rose den til skyerne! Stor, stor respekt til Pløkken, alene dén er grund nok til at hajne éns fødder i laser.

Til slut er der vel ikke så meget mere at sige, andet end en stor tak til alle for nogle uforglemmelige dage der helt sikkert har efterladt mig med helt nye indtryk, oplevelser (hvem siger nej, til at dele toiletbræt med Michael Poulsen fra Volbeat?) og fællesbad som man ikke bør snydes for. Specielt ikke fællesbadene!

Kolding Bibliotek Slotssøvejen4, 6000 Kolding

Det er ganske vist. Bestyrelsen i personaleforeningen ved Koldingbibliotekerne er igen samlet og klar til at planlægge årets aktiviteter. Det vil naturligvis blive en fremragende sæson. Her vil du fremover kunne læse meget mere om de forskellige arrangementer.

Vi siger farvel og tak til de kollegaer, der valgte at træde ud af bestyrelsen (Chairman: Kristoffer, Bethine og Lars) og goddag til de nye medlemmer (Tommy, Marianne og ny chairwoman: Lotte).

Ok this blog will not only contain game info and game blog posts. Here is just a quick view of one of my very few vacations, and it is only in about 3 days. And as the title says then I am on vacation in Kolding, a town in Denmark. I am on motel, and I am right now enjoying life with some choklade and Coca-Cola.

I have here in the day eaten a really great lunch, and no you do not want to listen to how much it costs

But also we have been in the local supermarket called “Netto”, and there I got the choklade and the coca-cola. But at the way to Netto it was raining, and after DMI’s website then it is going to rain a lot tomorrow. And it is my birthday tomorrow, and we are going to be in Lego-Land.

That was really that much my day today or I have also been in a car in about 3 hours to reach Kolding, but I was only listen to some music and then we arríved.

So please check my youtube account: http://youtube.com/gamerbomb

And also please check my twitter: http://twitter.com/gamerbomb

Enjoy your life!!!

PA:NUU

Mange bliver ved med at spørge hvad det er for noget tøj Nik & Jay rocker i deres nye videoer og ikke mindst i hele deres album cover Well, here goes: PA:NUU

PA:NUU er et dansk mærke, rent faktisk fra det kølige Kolding. I kan tjekke en meget mere af og om Pa:nuu på denne hjemme side www.panuu.dk

Taxiförarna i danska Kolding har nu slutat att köra somalier. Det är helt enkelt för farligt.

Många förare har drabbats av rån och misshandel och någon har blivit hotat med pistol.

Nu har de fått nog och vägrar köra somalier.

/Fröken Sverige

So, last night a big group of us went out to Moose Bar and Surf Bar to celebrate our Friday night. I actually ended up going home really early (even before the night buses started), so I got a full night of sleep and I’m in a very productive mood today. I thought it would be nice to reflect on and share a few memories of my second semester…

• Katrine, Kasper, and Dan coming to Kulørbar with me and dancing the night away. I introduced all three of these Danes to one of the most fun night clubs in København, and I’m proud to say that they LOVED it. Although I may be a study abroad student, even the locals appreciate my taste. Oh, and then collapsing in a heap in the kollegium hallway in a pigpile on top of Dan. Laughing hysterically.
• Finding black and white decorations for my dorm room. I bought black and white print wrapping paper and brought back some lightweight purple and black fabrics from home. My room is so much cozier now with just a few artistic touches. I am going to be so sad to take everything down at the end of the semester – the black little birds, the black and white photos and frames, the Paris-inspired wall-hanging, the purple draping and candles, and my $20 black mattress cover. It feels much homier than last semester, and it fits my style like a glove!
• Teaching the new girls some made-up table-hitting game at Kulørbar … somehow convincing them that I had played it before.
• Jumping on the back of Marianne’s bike – multiple times – to cruise from on downtown spot to another, illegally.
• Watching the entire first season of Prisonbreak with Dan, and then visiting a real Danish prison on my short study tour. Entirely different conceptions of prison.
• Debating about the Danish tax reform initiative that is currently being discussed in Parliament. Dan, Jakob and I discussed the costs and benefits of reducing the student stipend that is tax-funded and how that would affect students’ investment in education. Awesome topic to discuss and I love hearing Jakob’s opinion on everything because he is extremely passionate and thoughtful.
• Meeting a guy from Paradise Hotel (a very sleazy and racy TV show), who then gave me a Corona. My first celeb-sighting in Denmark!
• Dancing the night away at Karel van Mander (formerly Emma Natklub), an ultra-exclusive, ridiculously expensive, get-fingerprinted-at-the-door, no cameras allowed, swanky hotspot near Kongens Nytorv. There were Danish celebrities there and the men’s bathroom had a rose waterfall for them to pee on! Imagine being at a Hollywood bash… that’s what that night felt like, complete with two anorexic Danish twins who looked like Mary Kate and Ashley. Fascinating.
• Everything about my short study tour with the ECH France group. Long bus rides, climbing up and down mudslides, exploring old castles and progressive prisons, allergic reactions to fish, the uber-enthusiastic tour guide in Jelling, Danish shots at the top of the hill, Jakob’s accent, learning Danish songs from Ditte, singing with the high school headmaster at a folk high school (Ry Højskole), exploring Århus and digging deep into my wallet for a delicious but expensive meal, plenty of dancing at Crazy Daisy in Kolding, walking almost an hour to get back to the hostel, getting cars to pull over to give us walking directions, breaking down all barriers and bubble space with Marianne, little kids dressed in red snowsuits learning how to ride tiny bikes, rainy sightseeing, the most fantastic museum I’ve EVER seen (ARoS) with the most thought-provoking exhibitions, hanging out in basically a bomb shelter, being picked by the old tour guide to translate Morse code with Erin, “frat frat frat” chants, naming ourselves Fox, Tiger, and Coyote, debating Gus about women’s self-perception and sexual oppression, being cooler than the other DIS groups, toasting (skål) to anything and everything, bring chased out of an art exhibit because one of the museum staff saw me taking pictures, the mirror room, the ET room, the pornographic table, the big child, the back of the bus vs. the front of the bus, majority apparently doesn’t rule, being asked if I was a famous person at the club, French twists, Poker Face, heart-to-hearts, no sleep, loading up on candy at bus pit stops, counting-off, watching the bus driver make ridiculous 3-point turns, free crates of beer, “I bet you Marianne is…”, and tons of inside jokes.
• Surprising Dan with my ability to read and translate Danish. Incorporating little Danish phrases into my vocabulary.
• Wearing little umbrellas in our hair for Rannva’s birthday.
• Discovering new favorite places in the city and new ways to get around.
• Always missing bus 1A, or running after it so that I can make it to my first class right on time.
• Conquering cobblestone in heels.
• Breaking my black purse because the strap was so worn down. Then somehow turning it into a clutch purse for the remainder of the evening.
• Talking to some rich Danish kid about how much he hates the immigrants (enlightening but terrifying conversation, food for thought).
• Watching all the Americans adjust and gradually learn to lower their voices in public places.
• Making pancakes and cookies from mixes I brought back from the states. Yes, I cheat. It’s the only way I’ll cook.
• Blasting music from my “dkbn” playlist, “Denmark By Night,” which consists mostly of techno and disco songs that Dan shared with me.
• Fruit flies in the kitchen. Eww. Okay, not such a fond thing.
• Banana smoothies every weekend! My favorite thing in the whole wide world.
• The care package my sister sent me, including Reese’s Peanut Butter Cups, a sweet mix CD, the cutest card, and a Mr. Potato head sticker book.
• Tearing up at episodes of Extreme Makeover Home Edition, especially the one from Manchester, New Hampshire. Dan thinks I’m such a sap.
• Laughing – a lot.
• Dancing – a lot.

That’s all for now, folks.

Som I nok ved, så er jeg et meget fodboldglad menneske, dog uden det store talent inden for sporten. Jeg spiller dog stadig fodbold, eller jeg startede igen i efteråret, efter et par års pause. Nu spiller jeg i KIF i Kolding, efter ellers altid at have spillet for Vamdrup.

I lørdags havde vi så vores første træningskamp, som sjovt nok var imod Vamdrup. Det var deres førstehold, som for ikke mange mange sæsoner siden lå i serie tre (vi ligger i serie fire), og som jeg godt kan afsløre nu, er en del bedre end andetholdet, som vi vandt 13-0 over.

Vi starter egentlig ikke særligt godt ud, da de har meget af spillet i starten, men alligevel kommer v foran 1-0, efter en god fight fra målscoreren (så vidt jeg kan se som målmand). Derefter bølger den lidt frem og tilbage, men de får altså scoret 2 mål før halvleg, så der står 1-2.

Vi vidste godt vi spillede lige op med dem, men alligevel kommer de hurtigt på 1-3, hvorefter (eller var det før) vi får et gult kort mod os. De kommer i hvert fald på 1-4, og det så meget skidt ud på det tidspunkt. Alligevel formår vi at får scoret to mål og komme op på 3-4 inden for kort tid, og inden for de sidste 7 minutter får hvert hold scoret en gang hver, så den ender 4-5 til Vamdrup. Selvfølgelig er man skuffet, men det var også et godt hold vi spillede imod.

Og til min egen indsats, for det lyder sikkert skidt, når der går 5 mål ind på en målmand, så fik jeg meget ros for min kamp, primært fordi jeg tog flere 100 % chancer (dumt udtryk egentlig, for hvis den er på 100 %, så går den jo ind uanset hvad). Faktisk fik jeg også ros af en målmandstræner, dog ikke direkte, men gennem en ven.

I had such a fun-packed, adventure-filled weekend thanks to DIS and my fellow ECHers. The European Culture and History program brought us on a short study tour to the towns of Skanderborg, Kolding, Jelling, and Århus. The objectives were to learn about Danish values and traditions, visit cultural landmarks, experience Danish life, and see how the past has shaped contemporary Denmark. Our itinerary was packed: visits included an “open” prison, Jelling stones, the Museum of Occupation, ARoS Art Museum, Ry Højskole, and Koldinghus castle. Fortunately, each excursion was valuable and much more eye-opening than a couple of regular class days. The DIS-planned study tours are one of the reasons why I chose to remain in Denmark for a second semester. DIS seems to understand the importance of cultural exposure and definitely encourages students to use Europe as a classroom. There is no better way to learn than to experience for ourselves the rich histories and societies of a completely foreign place. I’ve never challenged my mind, my perceptions, my intellect, and my smarts as much as I have while studying abroad. It is a whole new level of learning. Maybe it’s not all rocket science and head-splitting equations, but it is the best education for my future. I am so appreciative to be here, and even more appreciative of DIS’s agenda. It offers students an unrivaled abroad experience and unparalleled opportunities for travel.

More than anything about this short trip, though, was the cohesiveness of the group by the end of the weekend. Although we didn’t interact with every other person in the group, we at least had molded into a unit. We had inside jokes, shared memories, and a collective identity; it’s appropriate that our Core, homeroom class is called “Memory and Identity.” As we learned about the memories and identity of Denmark, we began to weave our own story together. We started as 31 strangers, and we emerged from this weekend as a fused, unified group. I can’t wait to visit France with my class. It’s bound to be a memorable, amazing trip.

Så blev det også 2009, og hvad mon det bringer? 

Det er der ingen der ved, dog ved man at det blir et Rottens år… – Virkelig råddent. Der er finanskrise og alle snakker om recession og nedgang i tiderne. Men det kunne de jo have gjort noget ved, da advarselslamperne blinkede for et år tibage… 

Hvad sker der ellers i 2009 der er bemærkelsesværdigt? Jo, jeg holder fødselsdag for mig selv i min egen lejlighed på toppen af Kolding by… og håber nogen vil komme og fejre den med mig? 

Ingen vekla… (ja du hørte rigtigt… og nej jeg er ikke blevet syg)

Ingen centerlejr (Igen, jeg er ikke syg) – jeg kommer som deltager i 2009, må prioritere anderledes, så jeg har valgt centerlejren fra, og så har jeg valgt at komme med som deltager… Ellers må jeg jo finde en centerlejr… 

Ellers skal jeg jo planlægge verdens fedeste sommerlejr! – Blå Sommer 2009, – kommer du også? Det synes jeg du skulle, det blir fedt! 

Og ellers, – blir det et år fyldt med eksamener, og eksamener, og det blir rigtig sjovt (læs ironien imellem). 

Som et nytårsfortsæt vil jeg igang med motionen for alvor. til dette formål har jeg besluttet mig at blive gode venner med mine løbesko og mit knæ… Og det går da nogenlunde indtil videre… 

Og jeg vil også gerne være et bedre menneske… Straks tænker du… hvordan???? Jo, jeg er skam i behandling, så jeg ender op med et bedre, mentalt klart menneske. Jeg kan ikke mere… Jeg kan ikke skjule mig bag min facade og lade alt ligne succes, og smile dagen væk… det fænomen eksisterer ikke længere. Men det skal nok blive sjovt alligevel, for selvom jeg ikke er den samme, så er jeg stadig mig selv, og jeg skal nok få dig til at smile alligevel… 

Jeg har også sat et andet nytårsfortsæt, nemlig at omlægge mit telefonabonnement, hvordan ved jeg ikke, men jeg ringer utroligt meget… og det skal laves om, jeg spekulerer i Telmore og Skype… men det er kun på tænkestadiet…  

Og jeg vil også gerne bruge min cykel noget mere, så jeg slipper for at tage bussen rundt i byen… – Så jeg har taget konsekvensen og smurt cyklen…

Vil du cykle en tur med mig? Så tøv ikke, du ved hvor du kan finde mig…

I år har vi fejret Sean’s fødselsdag i flere omgange, og de to bedste omgange var nok dem med kammeraterne. Den første fødselsdag var med kammeraterne fra skolen. Den blev fejret sammen med Markus og Yonis, der begge havde fødselsdag lige inden Sean. Dagen blev fejret med bowling i Kolding. Alle drenge fra klassen var med, og der var helt sikkert et par bowling talenter imellem.

Der var fuld fart på drengene fra kl. 10.00 til de gik kl. 14.00 og et fantastisk humør var gældende i hele perioden. Det kan godt være at børnenes forældre fik nogle trætte børn hjem, men det er vel okay ovenpå en drenge fødselsdag.

Seans anden fødselsdag var for de gamle venner i Sønderborg samt hans gode ven herfra Kolding. Den fødselsdag var i skovturens tegn, og vi havde vejret med os på trods af årstiden. Derudover er børn jo heldigvis ikke så pivede, når de ikke er ældre.

Alle var på skattejagt i den lille skov tæt ved vores hjem. Her blev der gået til stålet, og selvom enkelte helt tydeligt ikke var vild med at få snavsede fingre, så skete vist for alle.

I dag deltog jeg i et litterært eksperiment efter arbejdstid. Merete Pryds Helle skriver om Kolding i året 1938 i et helt nyt indlæg til Kolding Krøniken og det var i dag hun læste højt af sit manuskript, som ingen endnu havde læst eller hørt. Jeg ville netop så gerne høre hende, (fordi jeg for ikke så længe siden læste romanen Oh, Romeo og kunne huske noget om, at der var sådan en slynget rytme i hendes sætninger, som jeg godt kunne lide). Og midt på torvet på biblioteket stod hun så og talte ind i en mikrofon til mig og ca. 15 andre som sad tyste på hvide stole. Historien, som vi hørte, handlede bl.a. om den tuberkuløse? Gertrud, sproget Esperanto, Konservative Ungdoms møde og en enkelt skørtejæger, som nåede at forføre seks kvinder før hans sande motiver blev afsløret. Så begynder tankerne at kredse rundt og billederne inde i hovedet at dukke op….Og imens gik lånerne rundt i biblioteket og valgte hvilke materialer, de skulle have med hjem.

Det var skønt at sætte sig ned i en halv time og blive båret afsted af de jo jo stadigvæk slyngede sætninger med mange betydningsglid og sjove billeder. Kolding i 1938 kan naturligvis ikke genskabes, men det er da en skæg tanke at komme 70 år efter og dykke ned i nogle begiveheder plukket fra aviser og andre kilder – og væve dem sammen til en historie. Mit overblik forsvinder næsten altid ved oplæsning. Jeg glæder mig derfor til (gen)læse historien, når Merete Pryds Helle har redigeret teksten færdig.

En mayo 2001, absolvieron al director del Museo del Arte Trapholt en Kolding, Dinamarca de los cargos por crueldad a los animales que provinieron de una extraña exposicion en el museo.
El artista Danés -nacido en Chile- llamado Marco Evaristti instaló diez mezcladoras que contenian peces vivos -de raza guppy- y daba a los visitantes la “opción ética” de mantener las máquinas encendidas o no.
Inevitablemente, alguien eligió encender una de los mezcladoras.
La policía confiscó la obra expuesta y multó al director del museo Peter Meyer con 315 US$ por crueldad animal.
Si te gusto el post votalo !!

… Arh… kan det nu også passe… det er kun torsdag. Jep, det passer, for jeg holder nemlig fri fra job i morgen.

Det har været en træls uge, som startede med megasmerter i ryggen, kunne næsten ikke gå i mandags, men det blev bedre så nu er der ingenting.

I går havde jeg et skænderi med en kollega, da han mente at jeg skulle lave hans opgaver, og selv jeg gentagene gange sagde, at jeg havde travlt. Og da jeg fik tid til at hjælpe, så var det jeg lavede ikke godt nok.

I dag talte jeg med min chef, og fik opbakning til at bede min kollega om selv at lave sine opgaver færdige, og synes at jeg skulle nægte at lave noget for kollegaen i et stykke tid, og så skulle han nok vende det med den ansvarlige leder for den gruppe min kollega er i.

Nu vil jeg nyde min weekend med god samvittighed og så køre til Kolding i morgen og bruge lidt penge.

God torsdag og god weekend

Jeg skal sgu love for at der har været gang i koncertåret, 2008.

Tog på Skanderborg tirsdag i forrige uge, til seks dage i bøgeskovens skygge. Der var BARE dømt 80′er hits da Rocazino åbnede Labland onsdag kl 23, tænk at den (efterhånden) gamle dame, stadig synger som hun gjorde på de næsten 20 år gamle albums. Vi nåede at opleve Nightwish (hvorefter regnen begyndte og oversvømmede mit telt), Pretty Maids, Dodo & the Dodo’s, Danser med Drenge, Michael Learns to Rock og naturligvis guitar guden, Eric Clapton (der skuffende nok, ikke rigtig spillede nogle af hans schlagere, her tænker jeg naturligivs på Tears in Heaven, My Father’s Eyes, Change the World, Sweet Home Chicago og Lay Down Sally). Trods alderen er det stadig imponerende at se hvordan han kan få sin guitar til at synge på dén måde. Mit festivalsmæssige højdepunkt!

Så var der jo naturligvis rockens ukronede konge/gud, Meat Loaf der spillede i Kolding igår. Helt igennem sublimt! Specielt i forhold til hans, i forhold til, lettere sørgelige koncert sidste år ved Rock under Broen. Dengang var det tydeligt, at han virkelig skulle kæmpe for at overleve den 1½ time han var på scenen. Det var helt, helt anderledes i år! Koncerten blev åbnet kl. 21 og varede helt til 23:30… 2½ times ren rock ‘n roll, fra en af genrens aller største (bogstaveligt talt) navne.

Selvfølgelig åbnede han med Out of  the Frying Pan (and Into the Fire) i en udgave der var mindst dobbelt så lang som studieudgaven fra Bat out of Hell II, samtidig vekslede han mellem numre fra Bat out of Hell I, II og III samt de lidt mere obskure udgivelser som Welcome to the Neighbourhood og naturligvis klassikeren, Dead Ringer.

Aftenens højdepunkt var helt klart Paradise by the Dashboard Light, med det altid fede mellem spil (baseball-delen) hvor Meat og hans alt for lækre korpige, gør de de nu engang gør. Publikums messen: it was long ago/and it was far away/and it was so much better than it is today, fortsatte gennem hele sangens anden akt, det lød faaaaantastisk. Senere gik det naturligivis over i de velkendte numre som I’d do Anything for Love (But I Won’t do That)  hvor man virkelig kunne se Meat Loaf give alt hvad hans stemme kunne bære for at levere en af vor tids aller største ballader, og det han skuffede i dén grad ikke! Derefter var der jo den helt igennem obligatoriske, og altid fabelagtige You Took the Words Right out of my Mouth, sunget under klare stjerner og fuldmåne, kunne det være mere perfekt? Aftenens klimaks var helt klart Bat out of Hell, Meat Loafs, ihvertfald efter min mening, Opus Magnum leveret med publikumssang, hoppen, motorcykellyde og generelt en helt fantastisk følelse af en ualmindeligt vellykket koncert og aften – efter min egen mening den bedste koncert jeg har været til.

At det så var fuldstændigt umuligt at komme hjem fra Kolding er så en anden side af historien…
Vi tog toget kl. 01 og var i Hjørring igen kl. 07, fik ikke sovet særligt meget eller særligt godt… Højest et par 20 minutters power naps engang imellem, og nu står jeg i Bog og Idé, kørende på 30 time and counting… Regner med at ramme 39 eller 40 inden jeg går i seng.

Mandag var en helt sindssyg udmattende dag. Især fordi jeg ikke havde fået sovet i 2 dage. Men mødet på Kolding Kommune gik godt. Den nye rådgiver var ganske rar. Jeg fik kopier af alle mine sagsakter og var lykkelig. Nu er mit nye liv kommet tættere på.

Jeg fik btw læst nogen af papirerne og hold da op – der var flere ting der ikke passede. Sygehuset havde i sin tid skrevet til kommunen at jeg ikke var mødt op til diverse aftaler. Det er ikke rigtigt. Jeg tror jeg missede én aftale og det er dét. Men mange gange er jeg mødt op og har fået afvide at aftalen var aflyst eller at lægen var syg. Der står desuden også et sted at “Nadja er en pige man ikke kan regne med”. Wtf altså? Jeg har altid været der når de har bedt mig om det. Jeg var i en længere periode hjemløs og derfor kunne de ikke sende breve til mig. Men de har trods alt altid haft mit mobilnummer som aldrig er blevet ændret. De har også altid haft min mailadresse som heller ikke er blevet skiftet ud. Men det er åbenbart for svært at bruge en telefon med deres system.

Anyways, da jeg kom hjem fra Kolding var jeg ret smadret. Men Vizz sagde på et tidspunkt at han gerne ville hjælpe mig med at få købt min medicin. Jeg har ikke selv haft råd (1.253 kroner) og har derfor undværet det. Men imorgen skal vi hente det på apoteket.. og shit, jeg glæder mig! Jeg håber inderligt at jeg bliver mig selv når jeg har taget den første pille. Det er lang tid siden jeg sidst har været i rum med mig selv, som den jeg virkelig er. Jeg.. savner mig selv, kan man sige.

Klokken er 03:21 og jeg er enormt træt. Jeg vil gå i seng.

Om en time skal jeg med bussen til Århus. Jeg skal ned og snakke med min socialrådgiver på Kolding Kommune. Hun har bare at give mig en kopi af alle mine papirer..

Jeg har ikke sovet siden igår, så jeg skal virkelig, VIRKELIG kæmpe for ikke at bruge “nu sender jeg hende en mail og siger at jeg er syg”-undskyldningen. Jeg SKAL afsted.

Nu vil jeg gå i bad, mand.

Om lidt går jeg ud og laver pølsehorn. Der er fandme ikke meget andet at lave, når man bare render rundt og venter. Og venter. Og venter lidt mere.

Jeg har prøvet at ringe til Kolding Kommune i flere dage nu.

- Hej, jeg vil gerne have sendt en kopi af alle dokumenter I har på mig, herop.

- Du skal først have en adresse Nadja. Det går altså ikke det her. Vi kan jo ikke sende noget til dig. (oh really?)

- Det er jo lige præcis derfor jeg gerne vil have en kopi af de dokumenter, så jeg kan få flyttet min sag herop.

- Hmpf. Nå! Det er ikke mig du skal snakke med, at du ved det.

- Hvem skal jeg så snakke med? Rikke B. er gået på barsel og hun var den eneste jeg havde kontakt med førhen.

- Det ved jeg ved gud ikke. Jeg tjekker lige i systemet.

(klik, klik, klik, klik, klik, klik, klik)

- Ja, det er Maria J. Du får hendes nummer. Hun er arbejdsmarkedsrådgiver, det er hende du skal snakke med.

Jeg ringede til Maria. Men hyletonen var helt forkert. Jeg ringede til kommunens hovednummer (igen, igen), snakkede med en gut som ikke havde den fjerneste anelse om hvem denne Maria var. “Hun er ikke i vores system, er du sikker på at du hører til Kolding Kommune?”

Den samtale har jeg så haft de sidste mange dage, og jeg kommer ikke videre. Så nu tager jeg ind til Silkeborg Kommune og spørger dem om de ikke kan få en kopi af de dokumenter, når jeg nu ikke selv kan. Det er halvanden måned siden Vizz og jeg blev enige om at jeg skulle flytte herop. HALVANDEN måned. Det er fandme lang tid. Jeg hader systemet så voldsomt meget. Det værste er at jeg stadig er afhængig af det.