LO-forbundet Fagforbundet har nettopp avslutta sitt 2. ordinære landsmøte (23.-27. november 2009). Dette er LOs største forbund, og de har vedtatt mye fornuftig i løpet av landsmøtet.

Et av de viktigste utspillene til Fagforbundet, er landsmøtevedtaket om uførepensjon. I sitt nye prinsipp- og handlingsprogram slår Fagforbundet fast at de vil gå imot en hver svekking av uførepensjonen, også de endringene som er foreslått av uførepensjonsutvalget.

“Skulle den uføre bli skattet som arbeidstaker og ikke lenger som pensjonist, vil det bety ganske mye. Det kan fort bety en skatteskjerpelse på 15.000-20.000 kroner i året” sier Klemet Aaby, leder av LO Kommune, til Fagbladet.

Fagforbundets vedtak er på linje med den politikken som ble vedtatt av LO-kongressen 2009. LO-kongressen slo fast at uførepensjonister fortsatt må skattes som pensjonister, at de må få beholde sitt behovsprøvde barnetillegg og at de ikke må rammes av levaldersjustering.

Fagforbundets landsmøtevedtak er enda et nederlag for forkjemperne for den usosiale pensjonsreformen. Det er bra. Det er veldig viktig at det ikke blir noe av uførepensjongsutvalgets endringsforslag.

Lenker:

Fagforbundet: http://www.fagforbundet.no/

Fagbladet om Landsmøtet: http://www.fagbladet.no/landsmotet2009/ 

Ingen svekking av uførepensjonertes rettigheter: http://www.fagbladet.no/landsmotet2009/article4728918.ece

Min målsetning for driften av Lunner kommune er at den skal være Målstyrt, Balansert og Undrende.

Målstyrt gir at driften og jeg som rådmann skal være kjennetegnet av å realisere den politiske hensikten med kommunens mange oppgaver. Oppsummert er det uttrykt i visjonen om at det gode liv skal kunne leves i Lunner, for alle som bor her. I praksis betyr det mange ulike valg, du kan lese mer om målsettningene/ hensiktene for de enkelte tjenestene i de seks kommunedelplanene. Anbefaler det. Dette valget gjør at det i Lunner kommune ikke skal gå som høna sparker, mer dit vi sparker høna. Ikke fordi jeg har noe som helst i mot høner, men fordi jeg ser det som helt sentralt i et demokrati at politikeres viktigste oppgave er å beskrive hvor kommunens utvikling skal ledes. Om det så skal være i år 2080. Ombudsrollen til politikeren blir da å se til at hvordan kommunen oppfører seg for å komme dit ikke er støtende på brukere/innbyggere men støttende slik at det gode liv oppleves.

Balansert medfører at vi evner å se helhet, hensynta kompleksiteten. Kommunen lager et stort mangfold av tjenester. Tilsvarende er innbyggere og brukere kjennetegnet av ulikhet. Vi skal forvalte 32 lovverk og over 1600 forskrifter. Noen tjenester brukes av mange, andre av få. Vi som kommune og jeg som rådmann må hensynta dette mangfoldet og synliggjøre det under politiske prosesser på en god måte.

Undrende, nysgjerrig, spørrende gjør oss i stand til å lære. Etablerte sannheter vil endres, forventninger og prioriteringer tilsvarende. Vi må derfor stadig spørre oss selv om det vi gjør er den best mulige praksis for de pengene vi har til rådighet. Undringen forutsetter også at de som blir berørt av involveres. Gode svar skapes gjennom denne involveringen. Denne jakten på bedre praksis som et godt alternativ til en jakt på avvik omdefinerer kanskje MBU til MållausBeUndring Det ligger skapende og god energi i en slik MBU!

Det er min tro og erfaring at MBU er en forutsetning for at vi som organisasjon kan skape en kommune som gjør at det å bo i Lunner kommune smaker av det gode liv. For alle, både innbyggere, brukere, politikere og ansatte. Potensialet tror jeg på slik Bagheera sa i Jungeboken til Mowgli, ”Du er mer enn det du er blitt til nå”.

Rollen som samfunnsutvikler er viktig for en kommune. Her har kommunestyret mulighet til å peke ut retningen for hvordan Lunner kommune skal se ut i tiden fremover. Noen slike beslutninger er kortsiktige, andre langsikte. Eksempler på slike ”lange” valg er etableringen av LUB, veitrase for Rv4, Hadeland vgs lagt til Gran sentrum, kjøp av Roa vgs, Nye Harestua stasjon, Hadelandsparken og Harestua sentrum. I år 2080 vil disse valgene fremdeles syntes!

Utviklingen i Lunner kommune som et hele vil ikke stoppe opp av 20/80. Å ta vare på eksisterende grender og steder i hele kommunen vil også i fremtiden være riktig og viktig. Det bor og skal bo Lunnbyinger alle steder og alle skal oppleve en kommune som vil gi et tilbud som grunnlag for det gode liv. Samtidig skal utviklingen i stort, både i vekst innen boligbygging og næring i overskuelig fremtid skje i aksen Grua – Harestua. Det er muligheter og utfordringer for både politiker og administrasjon i å understøtte dette viktige valget i tiden som kommer. Svarene vil syntes i de valgene som gjøres i de ulike kommunedelplanene og konkret ses gjennom det enkelte års budsjettvedtak.

Grunnlaget for 20/80 beslutningen finner man i kommunedleplanen for samfunn, og gir med det sentrale føringer for de øvrige fem kommunedelplanene. Begrunnelsen for 20/80 er tredelt;

• Bærekraft i forhold til redusert pendling, redusert bilbruk, økt utnyttelse og alternative engeribærere slik at vi bor på en måte som vi med åpne øyne kan fortelle barnebarna våre. 
•  Urbaniseringen av Osloregionen gir et ønske/press på randsonens attraktive områder med Oslo som tilbyder av arbeidsplasser og sosiale tilbud.
• Jordvern, dvs søke å utnytte de områder som i størst mulig grad ikke nedbygger attraktive områder for landbruket.

20/80 gir dermed en føring for politisk prioritering av tiltak, for å understøtte realiseringen av 20/80. Dermed blir året 2080 slik man planla i dag

Brandenburgs Sozialminister Günter Baaske (SPD) hat heute die Preisträger des Wettbewerbs “Familienfreundliche Gemeinde” ausgezeichnet.

Unter den 34 Bewerbern konnten sich 15 Kommunen durchsetzen (siehe unten). Sie erhielten ein Preisgeld von jeweils 5150 Euro.

Eine Jury hatte im Sommer die Städte und Gemeinden begutachtet. Dabei ging es neben der Kinderbetreuung auch um soziale und kulturelle Angebote, das Wohnumfeld und die Verkehrsanbindung. Wichtig sei gewesen, dass die Kommunen ein Gesamtkonzept haben, sagte die zuständige Referentin im Sozialministerium, Doris Kreiensen.

Die 15 familienfreundlichen Gemeinden des Landeswettbewerbes 2009:

• Brandenburg an der Havel
• Belzig, OT Dippmannsdorf, Kreis Potsdam-Mittelmark
• Sallgast, OT Dollenchen, Kreis Elbe-Elster
• Buckautal, OT Dretzen, Kreis Potsdam-Mittelmark
• Falkenberg/Elster, Kreis Elbe-Elster
• Grünheide (Mark), Kreis Oder-Spree
• Großbeeren, Kreis Teltow-Fläming
• Letschin, OT Letschin, Kreis Märkisch-Oderland
• Neuenhagen bei Berlin, Kreis Märkisch-Oderland
• Potsdam
• Rückersdorf, Kreis Elbe-Elster
• Schönwald, Kreis Dahme-Spreewald
• Schwedt, Kreis Uckermark
• Wendisch Rietz, Kreis Oder-Spree
• Zossen, Kreis Teltow-Fläming

(Quelle: rbb online MAZ Online)

About 3 months ago I discovered early 20th Century Photography and how completely awesome it is!

Image by Alfred Cheney Johnston

The tones are absolutely amazing.

Whilst on my travels for more vintagey goodness I happened across contemporary photographer using processes common to the early 20th Century photographers. Mark Sink uses Wet Collodion plates to achieve some truly amazing imagery.

So this sent me off on a little tangent to try and replicate some of the tones in Lightroom by tweaking some existing B&W presets and mixing with some Follies inspired presets I had created.

This was the result…

(Model is Leo)

So its not exact by any stretch, Lightroom doesn’t exactly give you the flexibility of adding texture but I did shoot at a reasonably high ISO to get a bit of grain. It did however, encourage me to do a happy dance for Geoff to indicate I was reasonably impressed with the effect. And it means that I think I am heading down the right track with my project for 2010.

To see more from the Kommune shoots see my Zenfolio page or my Kommune gallery here

Er kündigt sich schon langsam, aber sicher an: der Winter. Er steht vor der Tür.
Grund genug sich jetzt schon mal Gedanken um die Einsatzbereitschaft des Schneepfluges zu machen. Egal ob Kommune, Industriebetrieb oder Hausverwaltung. Die Hoffnung auf einen so milden Winter, wie im vergangenen Jahr kann man sich nicht machen. Neben der technischen Prüfung sollte natürlich das Augenmerk auf die Schürfleiste des Schneepfluges gelenkt werden. Muss sie erneuert werden, sollte man sich jetzt schon Ersatz besorgen um bei einem überraschenden Wintereinbruch gewappnet zu sein. Der Großhandel bietet sehr günstige Schürfleisten an, die meist sehr deutlich unter den Ersatzteilpreise liegen, z.B.:
Großhandel für Schneeräumleisten

Litteraturelskere som mig selv, vil måske genkende min reference til Franz Kafkas kendte roman “Processen”.

For de som ikke har kæmpet sig igennem denne fantastiske historie, vil jeg her bringe et kort oprids af handlingen. Bogen handler om en ung mand, Josef K. eller bare K. som bliver anklaget for en forbrydelse. K.’s eneste problem er imidlertid ikke blot, at han er blevet anklaget for en forbrydelse, hans største problem viser sig at være, at finde ud af hvilken forbrydelse han er anklaget for.  Gennem romanen følger vi den stakkels mand gennem en kompliceret labyrint af offentlige kontorer, domstole, advokater og skrankepaver. K. ender naturligvis med at dø uden nogensinde at finde svaret.

Og hvad har det så med mig at gøre? Jo, nu skal I bare høre

Inden jeg og de fantastiske 4 rejste til Irland blev vi fra seminariets side husket på, at det var særdeles vigtigt at vi selv undersøgte hvordan vi var forsikrede, inden vi rejste ud i den store verden. Som de fornuftige unge mennesker vi er, gjorde vi naturligvis vores forarbejde godt. Vi er alle forsikrede i Lærerstandens Brandforsikring, som vi kontaktede som de første. Her fik vi at vide, at selvom vi havde en rejseforsikring hos dem, var vi under praktik ikke nødvendigvis forsikrede. Her gjaldt særlige forhold, så vi blev henvist til Gouda forsikring, som kunne hjælpe os med den relevante tillægsforsikring.

Vi fik vores rejsearrangør til at kontakte Gouda og redegøre for vores forhold. Til Gouda henvendte hun sig på vores vegne, forklarede at vi skulle til Irland, og at vi ville være i praktik der. Hvilken forsikring ville vi have brug for? De meldte tilbage med et tilbud på en hundedyr tillægsforsikring gældende i 28 dage, for små 500 kr.

Vi slog til. Forsikring er jo skide vigtig! Vi vender tilbage til denne Gouda forsikring senere.

I tillægsforsikringen var det understreget, at vi skulle være i besiddelse af et blåt EU sygesikringskort. Aber natürlich – det kunne da ikke være så svært!

Men dét kunne det!

Vi gik på nettet for at bestille det blå kort. To af os anførte, at formålet med vores rejse var “erhverv eller studie”. Det skulle vi aldrig have gjort. Jeg fik en besked på min skærm om, at eftersom jeg havde afkrydset den givne boks, skulle jeg kontakte min kommune for at få kortet frigivet og tilsendt. Kein problem.

Selvom jeg var lidt småsyg kunne jeg da godt lige slå et smut op omkring min lokale Borgerservice. Jeg fik et nummer og ventede tålmodigt i små 58 timer. Endelig blev det midt nummer, og jeg fremlagde mit ærinde for den meget lidt entusiastiske medarbejder. Han sukkede lidt, løftede øjenbrynene højt og masserede næseryggen før han slog ud med armene og sagde med en overbærende stemme “Øh… Har du for eksempel prøvet at gå på nettet og bestille det igen og måske ligesom øh…. undlade at krydse af i boksen?” Jeg følte mig meget dum, men indvendte “Nej, men altså der stod jo at jeg skulle henvende mig til jer.” Manden, som mest af alt lignede én der kunne springe ud af vinduet når som helst, sagde med meget lidt tålmodighed i stemmen og med fingeren på “næste nummer”-knappen: “Nej, men prøv lige at gå ind og bestille det igen, ik! Farvel.”  Han slog med en sløv håndbevægelse over mod en af deres opstillede computere med internet adgang.

Jeg gik med bøjet hoved over for at bestille mit kort igen. “Der er allerede bestilt et EU kort i dette CPR nummer” kunne jeg læse på computeren. SUK!

Jeg havde maveforgiftning, diarre og feber, så i stedet for at løbe over og råbe af det håbløse menneske ved skrivebordet, gik jeg hjem.

Jeg ventede en uge. Intet kort. Jeg greb knoglen og ringede til Kbh’s kommune. De kunne ikke hjælpe mig, sagde de. Jeg skulle have fat i personregistreret – ja, spørg mig ikke hvorfor. Jeg ringede til personregistreret, og de havde ganske rigtigt med mit kort at gøre, sagde den rare dame i telefonen. “Jeg sender lige dit kort afsted – du har det indenfor 5 hverdage.”

Mmmmh… dejligt. Altså allerede inden fredag! Så glad og tilfreds ventede jeg på mit fine nye kort. Men om fredagen var der endnu intet kort. Jeg ringede til personregistreret. Jo jo, mit kort var skam på vej – det skulle være der om 5-7 hverdage. Næste fredag var det stadig ikke ankommet, så jeg gentog proceduren. “Du har det om en uge – maks!” Næste uge var det stadig ikke ankommet, så jeg måtte igen tale med mine gode venner i personregistreret – nu var jeg måske knap så tålmodig “Ja, jeg kan se det er på vej. Du har det indenfor 5 hverdage.” Jeg var træt “Jamen jeg rejser om 4 dage!” indvendte jeg. Ja, det var jo virkelig ikke deres problem, og så ellers måtte jeg jo henvende mig hos Borgerservice.

Jeg traskede op på Borgerservice. Igen. Damen som udleverede nummer grinede lidt og sagde, at “så hurtigt gik det jo virkelig ikke med det blå kort” og “så skulle jeg jo have bestilt noget før”. På daværende fredag var det ikke mindre end 5 uger og 1 dag siden jeg bestilte mit kort på nettet.

Efter de obligatoriske 58 timers ventetid kom jeg til, og den flinke dame ved skrivebordet var særdeles hjælpsom. Intet problem, hun skulle da bare lige printe mig et midlertidigt sygesikringsbevis. Det var lige så godt. Hun trykkede på computeren, klik klik klik, gik ud til printeren og kom glad og smilende tilbage med et hvidt stykke papir til mig. “Arh, puha – tusind tak.” udbrød jeg taknemmeligt, da jeg sad med det i hånden.

Endelig! Jeg var meget lettet. Lige til jeg fik set ordentlig på dette midlertidige EU-kort. “Øhm, du – nu er det jo sådan at jeg skal til Irland,” startede jeg “Ja?” svarede den hjælpsomme dame ”og ovre i Irland taler de så vidt jeg ved, ikke særlig godt dansk. Og de læser næppe dansk. Men den her attest er jo UDELUKKENDE på dansk.” Hun så lidt irriteret ud nu. Men hun sagde ikke noget. Gloede bare blankt på mig. Hun forstod åbenbart heller ikke dansk. Jeg følte mig nødsaget til at skære det ud i pap, så jeg fortsatte: “Øhm, ja, ser du. Hvis nu jeg bliver syg og viser den her attest, så er det jo for en ikke-dansk talende person bare et hvidt stykke papir med en hel masse uforståelige bogstavsammensætninger. Det kan jeg jo dårligt dokumentere noget med. Her er ikke en gang et tlf-nummer til dansk sygesikring eller Kbhs kommune.” Nu var hun træt af mig, tror jeg. “Nej, men det er altså sådan de er. Var der andet?” Jeg var også lidt træt af hende. “Nej” sagde jeg og vendte mig om. På vej væk nåede hun at mumle noget om, at “ellers må man jo bestille sit kort i god tid.” Jeg overvejede muligheden af at vende sig om og levere en flyveskalle, men jeg gik i god ro og orden ud af Borgerservice med mit hvide stykke papir.

Mange tak for hjælpen!

Velkommen til Københavns Borgerservice

Budsjettet for Stavanger kommune 2010 ble lagt frem i dag. Det var selvsagt temmelig udramatisk, men jeg ble nokså positivt overrasket. Det er for eksempel foreslått at skolen får 15 millioner mer i driftsrammer – penger som trengs sårt. I fjor ble det foreslått å kutte 8 millioner, så dette er uten tvil en dreining i riktig retning. Det er også mye penger bevilget til sykehjem, og veldig mye penger skal investeres i regionale idrettsanlegg.

Det er fortsatt en god del ugne kutt i forslaget – barnehagene får for eksempel 12 millioner mindre i driftsinntekter. Rådmannen argumenterte selvsagt for at disse kuttene er foreslått med den forutsetningen at aktiviteten og kvaliteten kan opprettholdes til tross for at det bevilges mindre penger – men hun kom aldri med eksempler eller tegn på at man faktisk har undersøkt med barnehagene om dette faktisk er mulig. Ansvaret skyves vekk fra politikerne og bystyret, og det kommer utvilsomt til å gå utover kvaliteten. Alt i “effektiviseringens” navn, selvsagt.

Budsjettforslaget er nok uansett et kryptisk dokument til de grader, og det må nok leses på en god stund før de virkelige endringene kommer fram i lyset for oss. For eksempel finner jeg store kutt i lønnsutgiftene i barnehagene, uten at de blir forklart i de lettere oppsummeringsdokumentene – og det er aldri helt sikkert om det faktisk er så ille, eller om det er en kunstferdig måte å skrive tall på. Jeg har erfaring nok som økonomiansvarlig i flere lokale organisasjoner til å vite at budsjett og regnskap aldri er helt pålitelige – de må alltid tolkes, forklares og utdypes.

På søndag skal bystyregruppen i Rødt Stavanger samles for å begynne diskusjonen rundt budsjettet, da skal vi se hvor mye dritt vi kan grave frem og hva vi vil foreslå som våre alternativer. Har du noen formeninger om budsjettet, vil jeg gjerne høre dem!

Lenker: Budsjettet på Stavanger kommunes nettsider

Skatt er en sunn medisin for velferdsstaten. Problemet er bare at for mye medisin ofte fører til overdose.

Løsningen på et sosialdemokratis problemer er mer penger. Resultatet er dystert.

Vi har et av verdens dyreste helsesystem, i det samme helsesystemet dør skjebner i behandlingskøen.

På skole er vi europamestestere i pengebruk, men i matte er prestasjonene nederst på treet.

Veiene koster dobbelt så mye som de burde og dermed bygger vi også halvparten så lite vei.

Det fins kommuner der det bor 90 mennesker og vi har 19 fylkeskommuner som alle vedtar luftproblematikk.

Er løsningen mere penger eller en radikal endring i offentlig sektor? 

Jens Stoltenberg har et vanvittig bra kort i alle diskusjoner. Hjerterkonge. Hjerterkonge står for følelser. Kutter vi i skatter må vi TA fra noe. Hvor vil dere KUTTE, spør han, og ser dumt på Erna Solberg. Hva slags VOODOO økonomi vil dere føre, spør han igjen, humrer og ser sleipt inn i kameraet på velg og valg 09 vel vitende om at folk har hørt det før. 

Og det funker særdeles godt. Selvfølgelig! Frykt og følelser er jo genialt! Ikke alle synes det er logisk at mindre penger i et system faktisk kan føre til at det samme systemet blir bedre.

Men logisk er det. Formueskatten dreper 10 000 arbeidsplasser hvert eneste år. Toppskatten som eksempelvis rammer lærere og rørleggere, gjør at rørleggere arbeider svart og at lærerne ikke stimuleres til å jobbe mer. Eiendomsskatten gjør at kommuner blir mindre attraktive både investerings-og bostedsmessig. Arveavgiften gjør at familiebedrifter går dunken ved et generasjonsskifte.

Det er bare det at logikk, kløver 4, er et veldig kjedelig kort å spille ut. Derfor skal jeg i fremtiden IKKE prate om en formueskatt som dreper 10 000 arbeidsplasser og således skatteinntektene til disse arbeidsplassene. Derimot skal jeg prate om de 10 000 menneskene som ikke får jobb fordi systemet nekter dem det det. Jeg skal snakke om de 10 000 familiene hvor far eller mor er arbeidsløse fordi at ARBEIDERpartiets formueskatt gjør at arbeidsplassen deres forsvinner.

Jeg skal snakke om følelser akkurat som Jens. Men mitt kort er mye bedre, Hjerteress. Hjerteresset er bygd opp av mer enn følelser, og danker ut Kongen på samme måten som Royal Street Flush danker ut to par i Poker.

Når regningen kommer om et par perioder, og det gjør den virkelig, vil Jens tape dette spillet, han vil skjønne at han ikke burde ha gamblet på Kongen og han vil til slutt innse at han ved valget i 2009 skulle ha stemt Høyre.

Ligger virkelig løsningen hos skattebetalerne?

I joined Kommune in August. It has given me the opportunity to familiarise myself more with studio shooting and using light in studio shoots. Although I always seem to be the one asking for less light to make the shots more contrasty.
What can I say, I love dark and moody imagery and negative space…

Hopefully this will help me to start my own small little studio, in my brand new 1950’s house which we will be moving into in a few weeks…eeek!!

Seems funny after all my resistance to shooting people when I first picked up my camera in April 2007, and insisted that all I was interested in was abstract work and architecture

Here are some offerings from shoots at Kommune….

Theresa

Theresa

Theresa

Aurora

Aurora

Aurora

Stortingsrepresentant Marianne Aasen (Ap) skrøyt av regjeringas «prioritering av kommuneøkonomien» i Budstikka, 4. september.

Marianne Aasen (Ap) forsvarer inntektsutjevningen, et prinsipp som jeg også støtter. Asker kommune har nesten 50 prosent mer i skatteinntekter enn en norsk gjennomsnittskommune. For å redusere disse enorme forskjellene har vi fått på plass en omfordelingsmekanisme som gjør at noe av skatteinntektene fra de rikeste kommunene tilføres kommunene med lavere skatteinntekter. Dette er et fordelingsprinsipp som jeg er for.

Men alle kommunene i Norge burde få styrka sin økonomi betraktelig, inkludert Asker og Bærum. I forholdet mellom staten og kommunene er staten fortsatt både grådig og gjerrig.

Regjeringa garanterte i Soria Moria-erklæringa at «Regjeringen vil (…) gjennom en forpliktende flerårig opptrappingsplan rette opp den økonomiske ubalansen i kommunesektoren.» Dessverre brøt regjeringspartiene dette løftet før det første året var gått. I fjor hadde norske kommuner et samla underskudd på over 24 milliarder kroner.

Bankene fikk krisepakker på grunn av den økonomiske krisa. Kommunene fikk ingen omfattende krisehjelp.

Rødt mener at 10 milliarder kroner til kommunene i 2010 må bli en første etappe i en lengre og omfattende gjenoppretting av den skrøpelige kommuneøkonomien i Norge.