Dagens værdipolitiker er Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Og i dag er det positivt ment.

Danmarks Radio nægter at lade andre end partiledere deltage i deres afslutningsdebat imorgen efter valget. I Venstre er opdelingen klar – Kristian Jensen er frontfigur, når det gælder lokalpolitik, mens Lars Løkke Rasmussen er frontfigur på det landspolitiske plan.

Danmarks Radio vil åbenbart gerne vise, at de bestemmer og har derfor nægtet Kristian Jensen adgang til partilederdebatten.

Og derfor er Liberal Alliances seneste manøvre en gylden røffel til DR.

Et to-dage langt formandsskifte betyder, at Leif Mikkelsen deltager for LA som partiformand, da Anders Samuelsen er på valg i Horsens, og derfor ikke kan nå ind til partilederrunden.

Samuelsen genindtræder som formand umiddelbart efter partilederdebatten.

Herligt – lad os håbe, at Kristian Jensen får lov til at deltage også.

Kristian Jensen, der til dagligt leder rigets største røverbande, er kommet galt af sted med en udtalelse, hvis man skal tro Hans Engell, Tom Behnke og et par personer fra Dansk Folkeparti. Skatteministeren kom nemlig til at sige, at han ikke mente, at borgerlige skulle stemme på hverken De Konservative eller Dansk Folkeparti i de kommuner, hvor de to partier har indgået aftaler med Socialdemokratiet fremfor med Venstre.

Jeg kan godt forstå at Kristian Jensen siger som han gør; og jeg er også enig i det han siger. Han har outet K og DFs lokalpolitiske hyklerier, og nu er Hans Engell og Tom Behnke pigesure. Det er de også i deres gode ret til; virkeligheden er nemlig grim, og man kan godt forstå, at de ikke ville have, at “nyheden” kom frem.

Hvis man som borgerlig stemmer på et parti, der kalder sig for borgerligt, men som har indgået valgforbund med socialisterne, så er man galt afmarcheret. Man er ikke borgerlig; men socialist, der gerne vil kalde sig borgerlig, men inderst inde ikke hader kommunalbestyrelsen indblanden nok.

Skatteminister Kristian Jensen har været ude i pressen og fortælle, at han nu starter en klapjagt på ansatttes frynsegoder.

Skatteministeren vil ganske enkelt tvinge virksomhederne til systematisk at føre regnskab over samtlige frynsegoder, der tilbydes til den enkelte medarbejder. Og hvis markedsværdien af disse frynsegoder overstiger 5.500 kroner, skal dette indberettes til skattevæsenet.

Det kunne eksempelvis være firmabetalt fitness, ekstra fridage, privat brug af firmaets brobizz, gratis influenzavaccine og lignende.

Selvfølgelig skal man betale sin skat jævnfør den til enhver tid gældende lovgivning på området – ingen tvivl om det!

Men personligt synes jeg, at Kristian Jensen, som jeg ellers normalt synes er en meget fornuftig fyr, går alt for langt med hans nidkærhed for at indkradse sølle 25 millioner kroner (dette tal kommer fra Kristian Jensen selv).

Jeg vil for øvrigt tro, at det kommer til at koste de danske virksomheder betragtelig mere 25 millioner kroner at lave den påkrævede registrering. Hvad blev der lige af den borgerlige regerings fokus på lettelse af virksomhederne administrative byrder?

Jeg synes simpelthen, at det er smålighed og mistro på første klasse (skal han for øvrigt ikke selv beskattes af det?) at jagte skattekroner med nærmest 10 decimaler. Der er endda i forvejen ganske detaljerede regler på området.

Kontrol er naturligvis nødvendigt i et eller andent omfang i forhold til vort skattesystem, men det gjorde vel heller ikke noget, hvis der bare var en vis grad af tiltro og tilid til borgerne og virksomhederne.

Smålighed har vi vist i forvejen rigelig af her i landet…

30. juli 2009: Mail til Skatteminister Kristian Jensen via http://kristianjensen.venstre.dk/

Hej Kristian,

Jeg har et spørgsmål på baggrund af to forskellige sager fra den seneste tid.

1: De nyligt vedtagne regler, der beskatter urealiserede kursgevinster, betyder, at aktieinvestorer der købte aktier lige før krisen og derfor tabte store papir-beløb fordi aktierne blev mindre værd, nu skal betale skat når aktierne stiger i værdi. I praksis kommer disse personer til at betale skat af en gevinst de aldrig har haft, eller har mulighed for at realisere.

2: SAS-ansatte med fast bopæl, familie og tilværelse i Spanien og Frankrig – og med en svensk arbejdsgiver, opkræves dansk skat. De berørte personer kan ikke få henstand eller nogen form for forståelse fra Skat (og dermed skatteministeren); men må bare betale dobbelt skat og håbe det bedste.

Ovennævnte er de to ’sager’ jeg gerne vil høre din holdning til – umiddelbart var min holdning, da jeg hørte om dem, at de begge er eksempler på et magtfuldkomment system, der tilsidesætter almindelig ret og rimelighed. Det er love med tilbagevirkende kraft og et carte blanche til Skat om at forfølge almindelige borgere helt ud i det absurde.

Sådan som sagerne er fremstillet i medierne, lyder det som om at de berørte borgere er blevet ramt urimeligt af tiltag iværksat fra Folketinget/Skatteministeriet – og det uden nogen beklagelse/forklaring/respit eller andet.

Mit spørgsmål er således – og jeg må tage forbehold for at jeg sikkert ikke er helt opdateret på udmeldinger fra din/Skat’s side til de berørte:

‘Kan det passe at man kan risikere at blive ramt af denne type lovændringer/regler uden at få i det mindste en pæn forklaring på hvorfor – og, hvis det rammer ‘uretfærdigt’, så også en beklagelse eller endnu bedre: en overgangsordning/undtagelse?’

Med venlig hilsen

Jesper Schultz
Svenstrup J
Arkiv: http://jschultzdanmark.wordpress.com/

Tager regeringen deres ansvar seriøst, og hvordan kan det være at Dansk folkeparti fortsætter med at støtte regeringen, med alle de sager der nu kommer frem?

For et par dage siden var det historien om Kristian Jensen, som har brudt grundloven, ved at iværksætte en lov i praksis, inden den var blevet godkendt i Folketinget. Kristian Jensen har anerkendt at han har brudt grundloven, men underskylder sig med, at krisen var alvorlig, og at de i Skatteministeriet overså en advarsel fra Justitsministeriet om, at det var et brud på grundloven at iværksætte forslaget inden det var vedtaget. Det er dog ikke en undskyldning jeg giver meget for, da en advarsel fra Justitsministeriet burde tages alvorligt, eller ser Kristian Jensen nu bare stort på sådan en advarsel?

Kristian Jensen modtog dernæst en stor næse af Folketingets præsidium, også var den sag lukket… Åbenbart! For mig virker det helt grotesk, at en minister kan slippe af sted med at bryde den danske grundlov! Grundloven ligger fundament for hele det danske system, og det er meget alvorligt at overtræde de regler som er blevet opsat. Hvordan kan det være, at en minister kan se stort på loven, og særligt grundloven, når vi lever i et retssamfund, som afhænger af at vi overholder de regler som vi har lavet?

Og den seneste historie som er kommet frem, er en skarp kritik fra rigsrevisionen til Lars Løkke. Rigsrevisionen har undersøgt Lars Løkkes tid som sundhedsminister, og er kommet frem til, at privathospitalerne har fået lukrative aftaler, som har sikret dem en massiv overbetaling, på bekostning af de offentlige sygehuse! Lars Løkke har været med til at sikre, at skatteydernes penge er gået til et ideologisk projekt, om øget privatisering, i stedet for at sikre borgerne den bedst mulige behandling i det offentlige system! De penge som er blevet brugt til at forgylde privathospitalerne, kunne være blevet brugt til at udføre flere operationer i det offentlige system! I stedet for at sikre mest mulig sundhed for pengene, så har han ødslet pengene ind i det private, til intet andet formål, end at jagte en drøm, som den danske befolkning for længe siden har kasseret, nemlig minimalstaten.

I et krampagtigt forsøg på at ryste kritikken af sig, udtalte venstres ordfører, Peter Christensen, at han mener at rigsrevisionens kritik er politiseret. Et utroligt tyndt og sølle forsvar! Rigsrevisionen er en uafhængig og kritisk revision, og Venstres udtalelse har derfor intet hold i sig, da rigsrevisionen har til opgave at se kritisk på tingene, og ikke ser på tingene ud fra et politisk tilhørsforhold!

Hvad er det dog for en regering vi har i Danmark? Grundlovs brud, svindel med skattekronerne og ministre der ikke lever op til deres ansvar! Kristian Jensen og Lars Løkke, tag jeres position lidt alvorligt, og tag jeres ansvar!

For mig virker det mærkeligt, at vi kan have sådan en regering siddende, men hvad er mon grunden til at de bliver ved med at kunne klæbe sig til taburetterne? Det er Dansk Folkeparti, som gang på gang ser igennem fingrene med, hvad regeringen foretager sig, og bliver ved med at sikre det parlamentariske grundlag for VK. Dansk Folkeparti støtter derved både grundlovsbrud, samt spild af skatteydernes penge!

V, K og DF – tag jeres ansvar alvorligt, eller overlad det til nogen der vil!

Fra JP

Magtkamp: De radikale er uegnede til at sidde i regering efter partileder Margrethe Vestagers vaklen i udenrigspolitikken, fastslår skatteminister Kristian Jensen.(V) Meldingen ses som et led i Venstres arvefølgestrid.

Og hermed kan vi også se bevist, at Det Radikale Bøsse- og Islamist-parti ikke arbejder for Danmark, men for deres egne Idealer, som findes inden i deres alt for små Hoveder. (Hvor får de det fra? Det hedengangne Sovjetunionen, San Francisco 1968 eller direkte fra Ahmadinejad? jeg er lidt forvirret desangående???) Men tro endelig ikke at dette får Ronkedorerne til at berolige sig:

Osama bin Laden har bedt om en undskyldning. Det har Kristian Jensen også. Ingen af dem får det,« siger Niels Helveg Petersen.

Historien skal nok dømme Dem, Hr Helveg Petersen. Deres Parti ligesaa. Deres Partis Historie er iøvrigt ikke fri for direkte Landsforræderi – Scavenius huskes stadig, og han var slet ikke venlig. De har selv en venlig og hyggelig facade, men Deres program er jo i Virkeligheden at udslette Danmark som Nation, som Deres Parti jo altid har villet det.

Skatteminister Kristian Jensen ønsker lukke et “skattehul” ved at gøre det dyrere for virksomhederne at yde tilskud til kantineordninger. Han har derfor fremsat et forslag om ændring af momsreglerne for virksomhedskantiner. Det har selvsagt afstedkommet kritik fra adskillige interesseorganisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Alle tre foreninger frygter, at forslaget vil indebære, at færre danskere vil få adgang til sunde måltider på deres arbejdsplads, da det forventes at de afledte prisstninger på kantinemad vil resultere i lukning af flere kantiner.

Nu hører den virksomhed som jeg er direktør for, ganske vist ikke til de virksomheder, der vil blive ramt, hvis lovforslaget skulle blive vedtaget – i hvert fald som jeg forstår det, da vi ikke selv har kantinefolk ansat. Det ændrer dog ikke på, at jeg alligevel siger klart nej til at ændre kantinemomsen. Jeg tror på ingen måde, at de berørte virksomheder ser de aktuelle regler for kantinemoms som et skattehul – slet ikke endda! Reglerne er sikkert med til at skabe et rimeligt prisniveau på kantinemad, men det er vel også okay ud fra et hensyn til folkesundheden. Hvis det derimod bliver dyrere at købe kantinemad, tror jeg desværre at mange ville vælge at købe billig fastfood som et alternativ.

Kristian Jensen, the Danish People’s Party tax minister has shown rare honesty openly admitting that Denmark’s greenhouse gas levy was a source of income for the state and served no environmental purpose. Jensen’s remark came amid criticisms that Danish consumers and companies are paying an annual DKK 2.6 billion ($U510 million) despite already paying a similar levy to EU.

Nobody likes double taxation, but most Danes probably figured that it was for the good of the planet and to save future generations from imminent doom. Now it turns out they are being fleeced by their own government for no environmental gain what so ever. Which makes us wonder if the EU politicians actually believe their own speeches about unprecedented dangers of climate change and the coming doom. They sure don’t behave as they do.

Kære Morten Homann (skatteordfører hos SF),

Jeg har netop læst på SF’s website, at du udtaler, at “…indgrebet løser ikke problemerne og er en dårligt skjult undskyldning for at nedsætte selskabsskatten“. Denne udtalelses kommer i forlængelse af regeringens fremsatte forslag, om indgreb mod udenlandske kapitalfondes muligheder for at fradrage renteudgifter ved gældsættelse af opkøbte virksomheder her i Danmark. I samme moment har skatteminister Kristian Jensen foreslået, at nedsætte selskabsskatten til 28 til 22 % og til gengæld hæve udbytteskatten fra 43 til 47,5 % på det høje trin.

Du hilser selve indgrebet mod udenlandske kapitalfonde velkomment (hvad jeg tror, at de fleste danskere gør), om end du synes, at det hverken helt eller halvt nok, at begrænse rentefradraget og at der burde lukkes endnu flere huller i lovgivningen. Man kan altid diskutere, om der kan gennemføres yderligere stramninger overfor udenlandske kapitalfonde, men i det mindste er skatteministerens forslag en god start og så tosset er det nu heller ikke.

Så et eller andet sted er vi nok ikke helt uenige i, at det er fornuftigt, at få gjort noget ved de udenlandske kapitalfondes muligheder for, at gøre et givent opkøb til en skattefidus. Kapitalfondene må gerne opkøbe danske virksomheder, men det skal udelukkende være fordi, at de i sig selv er gode og sunde virksomheder, som forretningsmæssigt kan overtages, videreføres og udvikles yderligere under en kapitalfonds ejerskab.

Hvad vi til gengæld ikke er enige om, er din udtalelse om, at “Nu vil alle, der gerne vil slippe for at betale topskat, blot stifte et selskab og udbetale deres løn som udbytte med en samlet skatteprocent på 55″. Her kan jeg ikke lade være med, at fare i blækhuset og skrive dette åbne brev til dig. Uanset politisk ståsted, er det helt fair og rimeligt, at man er uenig (det er jo et eller andet sted også det, som gør det sjovt at diskutere politik), men jeg synes ikke, at det er i orden, at udtale sig “punchline-agtigt” om noget som ikke forholder sig sådan. Generelt set synes jeg, at politikere har et stort ansvar for at tilsikre, at de oplysninger, som man udlevere til pressen og offentligheden, er så korrekte som overhovedet muligt.

Udfordring af din påstand

I den sammenhæng vil jeg gerne udfordre din påstand om, at man – hvis regerings lovforslag bliver vedtaget – så bare skal stifte et selskab og udbetale sin løn som udbytte med en samlet skatteprocent på 55. Du får det til at lyde, som om at det både er en god måde, at spare skat på og noget som man bare gør. Enhver, som har haft med stiftelse og drift af et selskab at gøre, ved at sådan forholder det sig altså bare ikke. Dernæst er regnestykket slet ikke så attraktivt, som du gør det til – tværtimod.

Rent faktisk er er der nogle ikke uvæsentlige forudsætninger, der skal være tilstede, før at man stifter et selskab (i hvert fald efter min mening):

• Først og fremmest skal man have et forretningsgrundlag, at stifte en virksomhed på – uden det, er der ingen værdi (kun omkostninger) i at have et selskab.
• Dernæst skal man have kr. 125.000 som minimum i frie midler for at kunne stifte et anpartsselskab (ApS). Disse penge er herefter låst fast i selskabet som anpartskapital.
• Dernæst skal man være indstillet på, at bruge i omegnen af kr. 5-10.000 om året for at få lavet regnskab og revision.

Når man så først har gjort ovenstående, så vil det skattemæssige regnestykke – som jeg synes, at du prøver at gøre til en god forretning – se ud som følger, hvis de nye skatteregler bliver vedtaget:

• Først skal der betales 22 % selskabsskat af overskuddet, hvorefter der kan udloddes udbytte
• Af de første kr. 43.300 i udbytte skal der betale 28 % udbytteskat
• Af udbytte ud over kr. 43.300 skal der betales 47,5 % i udbytteskat

Eksempel: Løn “via” udbytte

Lad os prøve, at tage et eksempel og så bare lade som om, at man rent faktisk har et selskab at gøre det igennem. Hvis man så forsøger på, at kanalisere en lønindkomst på eksempelvis kr. 375.000 over i et selskab med det (ulovlige) formål at prøve på, at få udbetalt lønnen som udbytte, så ser regnestykke ud som følger:

• Selskabet skal betale 22 % i skat af overskuddet = kr. 82.500 i selskabsskat
• Overskud efter skat kr. 292.500 udloddes herefter som udbytte. Der skal nu betales 28 % udbytte skat af de første kr. 43.300 = kr. 12.124. Herefter skal der (med den nye, forhøjede udbytteskat) betales 47,5 % af restudbyttet på kr. 249.200 = kr. 118.370
• Altså skal der betales kr. 82.500 i selskabsskat, kr. 12.124 i udbytteskat på det lave trin og kr. 118.370 i udbytteskat på det høje trin = kr. 212.994 i samlet skat ud af kr. 375.000 svarende til en samlet beskatning på 56,8 %
• Netto er der kr. 162.006 tilbage ud af de oprindelige kr. 375.000

Eksempel: Løn på normal vis

Hvis man derimod havde betalt normal skat som lønmodtager af de samme kr. 375.000, så ville regnestykket i følge SKAT’s oplysninger se ud som følger (baseret på gennemsnitstal for hele landet og med kr. 12.300 i ligningsmæssige fradrag og kr. 7.500 i beskæftigelsesfradrag):

• Først betales 8 % i arbejdsmarkedsbidrag af de kr. 375.000 = kr. 30.000.
• Dernæst betales der 25,3 % i kommune- og kirkeskat = kr. 63.427
• Dernæst skal der betales 8 % i sundhedsbidrag til staten = kr. 20.056
• Dernæst skal der betales bundskat på 5,48 % til staten = kr.16.741
• Dernæst skal der betales mellemskat på 6 % til staten = kr. 4.344
• Og endelig skal der betales 15 % topskat* til staten = kr. 2.656
• Samlet skat inklusive arbejdsmarkedsbidrag = kr. 137.224
• Netto er der kr. 237.776 tilbage ud af de oprindelige kr. 375.000

*15,0 % minus skatteloftsnedslag på 0,08 % jævnfør SKAT’s eksempel.

Jeg har derfor meget svært ved at se, at det – udover at være ulovligt – er en god forretning, at prøve på at kanalisere kr. 375.000 over i et selskab og få det udbetalt som udbytte. Man vil jo stå med ca. kr. 75.000 mindre udbetalt og her har jeg ikke engang medregnet omkostninger til udarbejdelse af regnskab og revision og eventuelle andre omkostninger. Det skal ligeledes nævnes, at jo større beløb, som man prøver på, at kanalisere over som udbytte via den nye beskatningsmodel, desto mere stiger den samlede beskatningsprocent. Eksempelvis vil en million kroner via ovenstående model, resultere i en samlet beskatning på 58,2 %, hvorfor at din udtalelse om 55 % altså ikke holder.

Og for at følge lidt mere op på dit udsagn om at man så maksimalt kan komme til at betale 55 % skat , så skal den løn, som man prøver på at få udbetalt via udbytte, være på maksimale ca. kr. 163.000. Jeg vil umiddelbart tro, at folk, som tjener kr. 163.000 om året efter skat, ikke vil begynde at gå ind i nogen form for selskabskonstruktioner, hvor man først og fremmest skal bruge minimum kr. 125.000 i frie midler til anpartskapital (som jo herefter er låst i selskabet) plus at man skal bruge yderligere 5-10.000 kroner om året til udarbejdelse af regnskab og revision af selskabet.

Endelig vil jeg altså også nævne, at skattevæsenet rent faktisk er meget opmærksomme overfor selskabskonstruktioner, hvor man ikke har nogen eller en begrænset lønudbetaling til direktion, mod til gengæld at have stor udbyttebetaling – netop med det formål, at beskytte mod, hvad skattevæsenet kalder for maskeret udbytte. Så udover, at det altså i sig selv ikke er en særlig god forretning, at tænke i udbetaling af løn, på den måde som du anfører, så er der altså også en god portion kontrol fra skattevæsenets side for at sikre, at folk afholder sig fra, at tænke for kreativt.

Så alt i alt synes jeg, at det samlede forslag fra Kristian Jensen faktisk er rigtig godt. Det gør op med både kapitalfondenes udnyttelse af rentefradrag og sætter samtidigt en stopper for overdrevne millionbonusser i.f.m. overtagelserne. Og det jo også helt fair, at selskabsskatten bliver sænket fra nuværende 28 % til 22 % således, at der bliver kompenseret for, at man hæver udbytteskatten på det høje trin fra 43 % til 47,5 % således, at man ikke straffer nuværende virksomhedsejere urimeligt.

Min pointe…

Men tilbage til pointen med mit åbne brev til dig: Jeg har den største forståelse for, at du – som SF’s skatteordfører og en del af oppositionen – til enhver tid skal udfordre regeringen og dens forslag. Jeg har også en stor forståelse for, at du selvfølgelig skal prøve på, at dreje den aktuelle diskussion i et retning, som er til politisk gavn for SF (det havde jeg også gjort, hvis jeg var i dit sted).

Men at kalde regeringens lovforslag for en “virkningsløs gavebod til selskaber” og udtale, at “Nu vil alle, der gerne vil slippe for at betale topskat, blot stifte et selskab og udbetale deres løn som udbytte med en samlet skatteprocent på 55 %, er efter min mening faktuelt forkert.

Jeg håber derfor, at mit åbne brev til dig, kan være med til, at få fokus på, at vores politikere har et stort ansvar for at melde de rigtige tal ud i offentligheden således, at befolkningen kan stole på politikernes faktuelle udmeldinger. Hvordan politikere så ellers prøver på at agitere for sine politiske standpunkter, er til gengæld åbent for enhver form for subjektiv tolkning.

De venligste hilsner

Leif Carlsen

Relaterede indlæg

• Godt initiativ, Kristian Jensen

Skatteminister Kristian Jensen har i går præsenteret et forslag til en række nye skatteregler, der primært har til formål, at begrænse udenlandske kapitalfondes muligheder for, at fradrage renter som følge af gældsættelse af opkøbte virksomheder. Samtidigt hæves den høje sats for aktiebeskatning fra 43 procent til 47,5 procent.

Til gengæld sænkes selskabsskatten fra 28 procent til 22 procent. Endelig sættes der også en stopper for, at kapitalfonde kan tilbyde direktører store millionbonusser i.f.m. overtagelsestilbud således, at der ikke opstår tvivl om direktionens loyalitet.

Fokus på de reelle værdier

Jeg synes, at initiativet generelt set fortjener stor ros, fordi at det – efter min mening – er med til at gøre det tydeligt, at udenlandske kapitalfonde fremover kun skal opkøbe danske virksomheder, hvis den pågældende virksomhed i sig selv er en sund forretning at overtage og ikke ud fra, at det er eller kan blive en god forretning ud fra skattespekulation.

Altså må en udenlandsk kapitalfond gerne opkøbe en dansk virksomhed og for den sags skyld også gerne øge gældsætningen, hvis der er behov for det. Men ved at begrænse rentefradragsmulighederne i denne sammenhæng, skal kapitalfondene fokusere på den opkøbte virksomheds reelle og faktiske markedsmuligheder for at skabe værdi og indtjening til sine nye ejere. Det tror jeg også vil tilsikre, at de overtagne virksomheder vil blive drevet videre i større overensstemmelse med eksisterende værdier i forhold til ledelse og medarbejdere.

Jeg synes, at der er en sund moral bag Kristian Jensens lovforslag: Det ikke skal være de skattemæssige fordele, som gør, at man køber en dansk virksomhed. Det skal være fordi, at virksomheden i sig selv er en god forretning, som kan drives videre og udvikles på markedsmæssige præmisser.

Fuld loyalitet overfor aktionærerne

Et andet element i lovforslaget er, at det fremover bliver forbudt for kapitalfonde, at tilbyde direktørerne store millionbonusser i overtagelsesperioden for at blive i virksomheden. Det sker blandt andet efter, at kapitalfonde gav TDC’s nu tidligere administrerende direktør, Henning Dyremose, hele 75 millioner kroner for at blive efter overtagelsen.

Formålet med det nye lovforslag er er at tilsikre, at ledelsen forbliver loyal overfor de nuværende aktionærer og at direktionen udelukkende tænker på aktionærernes interesser og ikke på, at der ligger millioner af kroner og venter, hvis ledelsen tilsikrer en smidig overtagelse. Direktørerne skal udelukkende bruge deres tid og ressourcer på, at de nuværende aktionærer opnår den bedst mulige pris for virksomheden.

Jeg har faktisk selv oplevet, hvad der sker, når en virksomhed står foran at blive overtaget. I mit tilfælde var det dog ikke en kapitalfond, der stod for at skulle overtage virksomheden, men derimod en konkurrent. Jeg blev heldigvis aldrig konfronteret med et løfte om en “stay-on” bonus fra den virksomhed, der ønskede at overtage os. Alligevel stod det helt klart for mig, at jeg som administrerende direktør for virksomheden, udelukkende skulle medvirke til, at sikre de bedst mulige betingelser for den daværende ejer. Om der så overhovedet var et job til mig efter, at vi var blevet overtaget, måtte komme i anden række (det viste sig nu, at det var der heldigvis).

Men tilbage til selve lovforslaget. Jeg synes, at det er med at udviske en meget stor del af den tvivl, der har kunne opstå omkring ledelsens loyalitet mod de nuværende aktionærer. Ledelsens skal ikke fristes af millionbonusser, men udelukkende fastholde loyaliteten mod aktionærer således, at der ikke er tvivl om, på hvilken side af hegnet ledelsen skal stå i under forhandlingerne.