Det islandske høyrepartiet Selvstendighetspartiet har regjert Island, aleine eller i koalisjon, de siste 18 åra. Deres markedsliberalistiske politikk gikk ut på frislipp av finanssektoren, som førte til at de islandske bankene var ni ganger større enn landets BNP i 2008. Da den verdensomspennende økonomiske krisa slo til var Island svært ille ute. Høyrepolitikerne i Island hadde i realiteten kjørt hele sagaøya rett i grøfta, og det så det sang etter.

Sinte, store protester mot både ledende politikere og bankfolk førte etter hvert til at Selvstendigspartiet måtte takke for seg. Koalisjonsregjeringa, bestående av Selvstendighetpartiet og Sosialdemokratene måtte gå av. Avtroppene statsminister Geir H. Haarde (Selvstendighetspartiet) annonserte at det ville bli avoldt et nyvalg, våren 2009, to år før planen. Sosialdemokratene og «de venstregrønne» etablerte etter initiativ fra den islandske presidenten en midlertidig overgangsregjering som skulle sitte fram til valget, med løfte om støtte fra det islandske Senterpartiet.

I Alltingsvalget i januar 2009 gikk de islandske Sosialdemokratene og «de venstregrønne» kraftig fram. Sosialdemokraten Johanne Sigurdardottir, en tidligere tillitsvalgt og fagorganisert flyvertinne, ble Islands nye statsminister. Hun ble også verdens første åpent lesbiske statsleder.

Islands venstreside vant en viktig seier da USA avvikla militærbasen på Keflavik. Og finanskrisa har styrka venstresida. Men EU kompliserer det hele. De islandske sosialdemokratene gikk nemlig til valg på islandsk EU-medlemskap og innføring av euro i Island. Deres allierte, de venstregrønne, er derimot mot medemskap. Islands regjering har allikevel sendt søknad om EU-medlemskap for å sjekke hva slags vilkår de kan få. Island blir uansett ikke medlem av EU med mindre folket stemmer ja i en folkeavstemning. Ifølge Islands grunnlov, må to Allting (Islands Storting) godkjenne de grunnlovsendringene som et EU-medlemskap krever. De islandske EU-motstanderne ruster seg til kamp, og satser på å vinne folkeavstemninga. Sjansene for at den islandske nei-sida vinner er store. Jeg håper virkelig at den islandske nei-sida vinner denne kampen.

IMF er en like stor utfordring. IMF, og Norge, har gått ut med absurde krav for å gi støtte til Island. Her burde Norge ha spilt en helt annen rolle!

Jeg håper at nabofolket vårt på sagaøya klarer å stå imot presset fra både EU, IMF og Norge, og at både EU-motstanden og den virkelige venstresida på Island styrker seg kraftig i tida framover.

Lenker:

Freser mot Norges og IMFs krav: http://www.abcnyheter.no/node/93714

Svik http://www.klassekampen.no/56384/article/item/null

Tour de Finanskrise: http://www.attac.no/omattac/nyheter/Island

Etter valget på Island – Hva er egentlig det tredje islandske mirakel?
http://www.neitileu.no/kunnskapsbank/islands_eu_debatt/leserbrev_og_kronikker/etter_valget_paa_island_hva_er_egentlig_det_tredje_islandske_mirakel

http://no.wikipedia.org/wiki/Island

http://www.independent.co.uk/news/world/europe/world-gets-its-first-gay-head-of-state-1519068.html

Dramatikk i Tel Aviv i kveld. Ifølge Arutz 2 skal det ha vært et arrangement for homofile og lesbiske tenåringer i lokalet da angrepet fant sted. 11 er såret og 2 er drept.

Her er et utdrag av hva VG skriver:
En svartkledd mann skal ha åpnet ild på et utested i Tel Aviv. To skal være drept og åtte skadet på en homseklubb i Tel Aviv lørdag kveld.
- Det er en kriminell, ikke en nasjonalistisk handling, sier en talsmann for politiet i Tel Aviv til Haaretz. Det skal være en kvinne og en mann som er drept etter skyteepisoden. Israelsk radio opplyser at en uidentifisert angrepsmann gikk inn på en nattklubb i byen og åpnet ild med et maskingevær. Angriperen skal deretter ha flyktet fra stedet.

————————————————————

Tilleggsopplysninger: Det ble også gjennomført en spontan minnemarsj for de drepte noen timer etter det dødelige angrepet: hundrevis av mennesker gikk fra det homofile/lesbiske ungdomssentere i det sentrale Tel Aviv, til et homsesenter ved Meir Park.
Deltagerne bar homseflagg og plakater med påskriften “Alle samlet – uten hat og frykt” og “Elsk – ikke drep”.
Kilde: Ynet.

Flere tilleggsopplysninger:
Navnet på de drepte ble offentliggjort søndag morgen. De drepte er Nir Katz (26) fra Givatayim og Liz Trubeshi (16) fra Holon.

Antallet drepte ble en stund rapportert til å være 3, men viste seg heldigvis å være 2.

En annen opplysning jeg vil dele med leserne:

En av VG’s lesere har klaget på dette innlegget, slik at linkingen fra VG’s artikler har blitt fjernet. Jeg lurer på hvilke kriterier VG legger til grunn for å fjerne bloggen min fra deres liste over innlegg som omtaler saken? Dessverre er dette noe jeg ikke får svar på, men det viser jo kanskje at ytringsfriheten ikke står så sterkt i Norge som fok gjerne tror den gjør.
Lurer på hva det var med dette innlegget som provoserte en av VG’s lesere så mye at han følte det var på sin plass å klage? Og jeg lurer på hva VG fant så provoserende at de måtte fjerne linkingen…?

http://www.vg.no/nyheter/utenriks/midtosten/artikkel.php?artid=565287
http://www.dagbladet.no/2009/08/01/nyheter/homofobi/utenriks/drap/israel/7468919/
http://www.dagbladet.no/2009/08/02/nyheter/utenriks/tel_aviv/skyteepisode/homofobi/7472292/
http://www.dagbladet.no/2009/08/02/nyheter/israel/tel_aviv/massakre/utenriks/7475821/
http://www.vg.no/nyheter/utenriks/midtosten/artikkel.php?artid=565335

Da er hælja snart over, og jeg synes at det er på plass med en liten nyhetsoppdatering.

Først noen gladnyheter:
LSK tok årets første hjemmeseier. Sluttresultatet etter kampen mot Sandefjord på Åråsen var 2-1 til Lillestrøm. Forza Fugla!
Det gikk også bra for amerikansk fotball-laget Eidsvoll 1814’s, som slo Trondheimslaget Nidaros Domers 37-12 på bortebane. Neste helg venter Oslo Vikings til seriekamp i hovedstaden, og jeg håper at det går like bra for Eidsvoll 1814’s i tigerstaden som i Trondheim.

Så til de mindre lystige nyhetene:
Rådmannen i Nes fraråder Nes kommune å delta i forsøket med stemmerett for 16-åringer. Siden jeg mener at stemmerettsalderen for alle valg og folkeavstemninger i Norge bør senkes til 16 år, så håper jeg at kommunepolitikerne i Nes ikke hører på rådet fra rådmannen.
I dagens Romerikes Blad kan man lese følgende på side 4:
“Politiet mener overfallet på en norskiraner på Mortensrud i Oslo i fjor var rasistisk motivert. Nå blir en 17 år gammel gutt fra Sørum tiltalt etter rasismeparagrafen. (…) Voldsepisoden 17-åringen er tiltalt for, skjedde utenfor en bensinstasjon på Mortensrud i Oslo på natten 13. september i fjor. En norskiraner som var på vei ut fra bensinstasjonen, ble overfalt av den da 16 år gamle gutten. (…) Norskiraneren fikk kuttskader i ansiktet, måtte sy sju sting, ødela fem tenner og var sykmeldt i sju uker. I forkant av overfallet skal den tiltalte 17-åringen kommed med flere utrop. (…) 17-åringen skal også ha hevet armen i nazihilsen før angrepet. (ANB-NTB)” Jeg lurer på hvordan de som påstår at rasisme ikke er et problem i Norge kommer til å prøve å bortforklare denne saka…
Arbeidsledighetsstatistikken er heller ikke lystig lesing. Ifølge Nettavisen var det 72 700 helt arbeidsledige hos NAV. Sammenliknet med april i fjor er det registrert 34.000 flere ledige, det vil si en økning på 88 prosent. Dette er så klart svært dårlige nyheter.
Den siste dårlige nyheten er at et av landets største partier, FrP, har vedtatt at de er imot at lesbiske skal ha rett til assistert befruktning på lik linje med heterofile. FrPs politikk er altså å gå inn for diskriminering av lesbiske. Dette viser med all tydelighet at alt FrPs prat om frihet, likeverd og likebehandling ikke er noe annet enn tomt prat.

1. januar 2009 trådte den nye ekteskapsloven i kraft. Homofile og heterofile er nå likestilt i den forstand at begge kan inngå ekteskap. LLH, eller Landsforeningen for lesbiske, homofile, bifile og transpersoner, som forkortelsen står for, klappet i hendene tidlig i år. I fete typer ønsket de alle et godt nytt homoår, og lovpriste den nye formålsparagrafen i ekteskapsloven. Nå kunne man nesten glemme alle sorger. Og det så nesten ut som om LLH faktisk hadde glemt alle sorger. For én ting er viktig å forstå: Den nye ekteskapsloven skaper mer problemer enn den løser. Nå har Stortinget lovfestet en forherligelse av lesbiske.

Endringen i ekteskapsloven fører til endringer i en del andre lover, deriblant “Lov om humanmedisinsk bruk av bioteknologi mm.”, eller bioteknologiloven. Jeg siterer:

§ 2-4 Befruktning utenfor kroppen kan bare finne sted når kvinnen eller mannen er befruktningsudyktig eller ved uforklarlig befruktningsudyktighet.

Gifte lesbiske par kan nå få assistert befruktning, fordi de er å anse som befruktningsudyktige. Jeg ser ikke noe behov for å skrive noe særlig om menneskelig inngripen for å bryte naturlige befruktningsmønstre. Det sier seg selv at naturen åpenbart ikke gjør det mulig for mann-mann og kvinne-kvinne å få barn. Så langt, så vel. Lesbiske kan nå få sine etterlengtede kjærlighetsbarn. Men det kan ikke mannlige homofile ektepar. Det er forbudt å benytte seg av surrogatmor i Norge. Er lesbiske mer verdt for samfunnet enn homofile menn?

Lesbiske kan altså, med Staten i ryggen, benytte seg av forskning for å sette barn til verden som uten teknologien aldri ville blitt til. Igjen viser forskningen intet tegn på at den bukker under for moralske og etiske spørsmål. Det virker som om vi har fått det for oss at det å få barn er en menneskerett. Den nye ekteskapsloven har sendt oss inn i den største gråsonen vi har vært inne i noen gang.

Det er nok ikke lang tid igjen til surrogatmordiskusjonen igjen åpnes i media, og siden ufødte barn ikke kan tale sin sak, må vi gjøre det for dem. Slik jeg ser det, er ingen berettiget til å svare på spørsmålene som bioteknologien reiser.

I en verden som allerede er på vei mot overbefolkning, er det trist at vi bruker utallige ressurser på å utvikle en forskning som gjør det mulig å lage barn som naturen ikke klarer selv. Det finnes barn i verden uten mor og far, det finnes barn som trenger muligheter. Adopsjon er, slik jeg ser det, den beste løsningen. Jeg er overbevist om at det vil være vanskelig for et barn å ha likekjønnede foreldre, når det vil lære på skolen at det er mann og kvinne som sammen kan lage et barn. Jeg gruer meg til bilder av hvite frakker og prøverør i seksualundervisningskapitlet i naturfagsboka.

For at lesbiske og homofile virkelig skal være likestilte, er det ikke godt nok å likestille dem med heterofile. De må også likestilles med hverandre. Dette kan ikke skje før homofile får samme mulighet til å sette barn til verden. Vi er kommet til en korsvei, med mulighet til å gå den rette eller den gale veien. I et samfunn som har gjort det til en dyd å glemme Gud, blir det spennende å se hvordan denne likestillingsprosessen vil utvikle seg.

Hvis tørklædet var en seksualitet

Homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle, transvestitter, Sadister og alle andre sjove betegnelser for mennesker som afviger fra majoriteten hvad angår seksualitet. De har alle sammen deres rettigheder, som bliver større og større! Deres ønsker bliver opfyldt da det er politisk ukorrekt at tale dem imod! For man er for Guds skyld ikke diskriminerende. Faktisk har Homoseksuelle nærmest fået mere af samfundet end hvad naturen har udstyret dem med. Hvor mange lesbiske par kan mon via naturens vej få et barn? Eller hvor mange egentlig kvinder vil kunne få et barn uden at der er en mand tilstede, sådan helt spontant? Kvinden vågner en dag, hvor hun regner med at få menstruation, og så er den udskudt! Kvinden venter i 2-3-4-20 dage hun bliver nervøs, tager til lægen og lægen udbryder: Jamen det er en mirakel du er blevet gravid! Mig bekendt har et ligende scenario kun fundet sted engang for snart 2009 år siden, Nemlig da gud sendte ærkeenglen Gabriel for at fortælle Jomfru Maria at hun var gravid. Det var som sagt et mirakel, så vi glemmer lige den sag et øjeblik.

Men tilbage til emnet, I Danmark kan lesbiske par og enlige kvinder blive insemineret, Homoseksuelle mænd adoptere børn og folk der føler sig i det forkerte køns krop få sig en kønsskifteoperation. Jeg har aldrig hørt en politiker væmmes ved disse former for afvigelser i vores samfund, dog har det gang på gang vist sig et stærkt flertal i folketinget for at give disse mennesker ekstra ”rettigheder”, når de nu selv aktivt fravælger sig at følge ”normen”. Vi har til gengæld hørt flere politikere her i landet, bruge deres ytringsfrihed til at frarøve en normal tørklædebærende kvindes ret til at arbejde i visse erhverv, så længe de har tørklædet på, med det argument at de kan være partiske, eller den sagsbehandlede person kan føle sig truet af vedkommende! Jamen, hvad nu hvis man er anti-muslim og skal opereres af en tørklædebærende læge, skal vi så bare forbyde disse kvinder i at arbejde? Eller hvad nu hvis man er bange for sikher, skal de så ikke have lov til at køre vores busser? Skal vi virkeligt rette os efter enkelt personers følelser og glemme al sund fornuft? Hvad med at tænke over at kvinden her har brugt 5 år af hendes liv for at studere dansk lovgivning! Med hånden på hjertet hvor mange personer bruger flere år af deres liv for at studere dansk lov, terpe hele Karnov, samt alle dens redigeringer hvert år (der er 10 af slagsen om året). Og så efterfølgende bruge Sharia! Ja god DAW! Det er lige det man bruger 5 år af ens liv på! AT SU nasse hele systemet studere hårdt for ikke at bruge det tilegnede viden, samt at stå til kritik af Hizb-ut-tahrir, Islamisk trossamfund, samt hele indvandrermiljøet! Hvis vi lige glemme de dødstrusler personerne får på vejen, så er det bare peanuts vi har med at gøre! Disse kvinder er undertrygte(de er maks 165 cm høje), symbol for Fundtementalisme (læses ISLAM). Tørklædepigerne kaldes for psykopater, nazister, kræftceller og hvad ellers de sorte hjerter og små senile hjerner er fyldt ud med.

Forestil jer hvis tørklædepigerne så alle sprang ud fra skabet som TØRKLÆDESEKSUELLE, De kunne som deres Homoseksuelle landsmænd lave en parade der kører (ikke gennem Nørrebro her er der mange tørklædeseksuelle) gennem gentoftes gader hvor pigerne råber og skriger, som de største liderlige tåber, de kunne nasse på hinandens tørklæder, støde et par mennesker, samt komme med en pressemeddelelse at de vil anerkendes som en seksualitet i lighed med homoseksuelle! En slags Gentofte Pride!
de vil sikkert få sig et par menneskerettighedsforkæmpere amnesti international vil begynde at kritisere vesten og specielt Frankrigs undertryggelse af seksuelle mindretal. Saudi-arabien  samt Iran vil få ros for deres overholdelse af menneskerrettighederne og evt. måske udvidelse af dette. Pia K. og regering vil blive udskiftet og en revolution vil ske gennem det danske samfund. For man skal for guds skyld ikke undertrygge de Tørklædeseksuelle, nu er der pludsligt ingen der vil acceptere dette form for Had, spot og diskrimination!
Hvis vi tænker på det skrantede danske økonomi vil det jo også være en posetiv effekt, for vi vil få Tørklædecafeer rundt omkring i slumkvarterene ved byerne! Ingen tør sige noget nedladende om disse kvinder og deres liv vil gå som en cykelkæde smurt i olie! (medmindre cyklen har været i nørrebro så går det nok).

Verden ville være anderledes hvis tørklædet var en seksualitet og ikke en del af Islam, for så var den pludselig ikke så undertryggende tvært imod, det er vesten som ville være undertryggende!

 Copyright Mohammed-jawad Tahir, Alt materiale må gerne printes, gemmes eller genindtrykkes igen, dog skal kilden samt en URL-link Altid følge med.

Den statsstøttet forening, Agape, forsøger at “helbrede” homoseksuelle.

Agape er en kristen forening, der yder hjælp til mennesker gennem terapi, kurser og foredrag, på baggrund af den kristne tro. Bl.a. hjælper de når der er problemer i ægteskabet, sorg, stress, mindreværd, depression, angst, overgreb eller problemfyldt seksualitet.

Hvad mener de med problemfyldt seksualitet?

Det handler f.eks. om personer, der har problemer med deres forbrug af sex og pornografi, men de skriver selv, at de primært henvender sig til mennesker, der har homoseksuelle følelser. Agape ønsker faktisk at helbrede homoseksuelle mennesker.

Hvad siger videnskaben om homoseksualitet?

Ifølge Gregory M. Herek, professor i psykologi på University of California, så er der intet videnskabelig belæg for, at homoseksualitet skulle være en psykisk sygdom på nogen måde.

Her er nogle citater fra forskellige konklusioner af forskning på området, i nyere tid:

“… empirical evidence and professional norms do not support the idea that homosexuality is a form of mental illness or is inherently linked to psychopathology.”

“Unaware of each subject’s sexual orientation, two independent Rorschach experts evaluated the men’s overall adjustment using a 5-point scale. They classified two-thirds of the heterosexuals and two-thirds of the homosexuals in the three highest categories of adjustment. When asked to identify which Rorschach protocols were obtained from homosexuals, the experts could not distinguish respondents’ sexual orientation at a level better than chance.

Hooker concluded from her data that homosexuality is not a clinical entity and that homosexuality is not inherently associated with psychopathology.”

“Homosexuality in and of itself is unrelated to psychological disturbance or maladjustment. Homosexuals as a group are not more psychologically disturbed on account of their homosexuality”

Citaterne er hentet fra følgende hjemmeside, samlet af Gregory M. Herek:
http://psychology.ucdavis.edu/rainbow/html/facts_mental_health.html

Når vi har den viden, så er det utroligt at Agape stadig henviser homoseksuelle til kristne psykologer, og betaler en del af regningen med penge fra den offentlige støtte de modtager.

Den 4. marts 2007, valgte journalisten Signe Markvard fra Nordjyske Stiftstidende, at udgive sig for at være en kristen lesbisk pige, der gerne vil være heteroseksuel. Agapes autoriseret psykolog Ole Rabjerg blev her afsløret for stadig, at prøve med at helbrede homoseksuelle. Psykologforeningen lovede at tage en alvorlig snak med Ole Rabjerg. Samtidig har Socialministeriet meddelt, at man vil undersøge om Agape fortsat skal modtage støtte.

Indtil videre modtager Agape stadig statsstøtte.

Høyre-politikeren Inge Lønning mener assistert befruktning ikke burde få statsstøtte, da det i følge ham ikke har noe med helsepolitikk å gjøre. Hvorvidt det er helsepolitikk eller ikke, får heller andre diskutere. Jeg synes det finnes et mye viktigere argument opp i det hele som jeg kommer tilbake til.

Det er noe Lønning sier i intervjuet med Vårt Land, som jeg synes er verdt å se på:

“I stedet tror jeg det er riktig som Kåre Willoch sier, at vi må legge forholdene til rette for unge kvinner slik at det blir attraktivt å føde barn tidligere. En viktig grunn til at flere og flere par er barnløse, er at de venter for lenge.”

Et godt poeng fra Lønning om at mange venter for lenge, helt sikkert. Folk er ”barn” av sin postmoderne tid. Men noen har jo også helt tidlig problemer med å få barn, nærmest uavhengig av alder.

Jeg er enig med Lønning  i at det må legges til rette for at unge kvinner vil føde barn tidligere. F.eks ved adskillig med premiepenger, og høyere barnetrygd, som Willoch har vært inne på.

Men hvorfor vil Lønning da fjerne statlige økonomiske midler til assistert befruktning? Er ikke dette to sider av samme sak?

Heldigvis er det ikke bare Høyre-politikere som tar den lave fødselsraten i Norge på alvor, selv om alt for få profilerte politikere på venstresiden virker å gjøre det. Også Ap-politiker Jan Bøhler er opptatt av problemet og har addressert det treffende i en artikkel i Dagbladet. Der skriver han bl.a:

“Vi trenger en mer helhetlig tankegang for å løse utfordringene med for lav fødselsrate og økende ufrivillig barnløshet eller infertilitet. For å opprettholde befolkningstallet i Norge må vi komme opp i en fødselsrate på minst 2,1.”

Selv om Inge Lønnings forslag kanskje egentlig er en moralsk pekefinger til lesbiske par som vil ha barn, er det jo ikke en tvil om at forslaget på sett og vis sammenfaller med den liberalistiske tanken om at man skal helst bare støtte det aller mest nødvendige.

Men av og til må man kutte ut sin ideologiske tankegang og se på realitetene. Og dessuten, skal man se på det fra et liberalt men også verdikonservativt ståsted, så er det vel viktig å ha en politikk som hjelper samfunnet å få flere barn?

Så kræsjer det gjerne med Lønnings og en del andre verdikonservatives motstand mot assistert befruktning for lesbiske, men som man sier: “You gotta pick your battles”.

Hvad sker der i hovedet på de homoseksuelle? Om man er bøsse eller lesbisk generer mig ikke. Men hvorfor skal de forfordeles? Jeg hørte igår at der skal være plads til et homo-hjørne på Assistens Kirkegård. De homoseksuelle skal simpelt hen have deres egen kirkegård. Det er fandme for meget. Hvorfor skal de det? Det er fandme et spark i skridtet for de heteroseksuelle.

Havde hetero’er bedt om at få en kirkegård hvor homoseksuelle ikke måtte blive begravet, var der fandme blevet opstand. Havde man forbudt homoseksuelle til OL var der blevet endnu mere opstand. Men nej. Homoseksuelle kan få en begravelsesplads hvor der ikke begraves hetero’er, og de kan sgu også få et homo-OL, hvor der sjovt nok heller ikke må deltage heteroseksuelle. Det er fandme deskrimination af værste skuffe. Fy for satan. Der findes så mange bøsse og lesbiske der mener at de ikke bliver accepteret af samfundet, og så vil de fandme ikke engang begraves sammen med resten? Hold kæft, hvor er det ulækkert. Homoseksuelle skulle virkelig tage sig sammen og æde den tudekiks og spænde hjelmen.

Hvis bøsserne kan få en begravelsesplads for dem selv, vil jeg sgu udelukkende begraves med pastafarianere og andre tilhængere af The Church of the Flying Spaghetti Monster. Ikke sammen med resten af det samfund som jeg så gerne vil accepteres af.

Midt i min sommer-helbredspleje-pause kom så en Marcipansøstre-anmeldelse af den anskuelse, jeg har frygtet. Det skal min webmaster ikke have tørret af på sig, det må jeg klare selv, viderebringelsen af den:

Cand.mag Karen M. Larsen anmelder for Landsforeningen af Bøsser og Lesbiskes medlemsblad og har nu – forud for anmeldelsen i bladet – lagt sin vurdering ud på egen blog.
Hun kan bestemt ikke lide min bog.

Et par uddrag af anmeldelsen:

“et meget betænkeligt plaidoyer for accept af sex mellem store børn og voksne”

og

“Uheldigvis, må man vel sige ud fra ”Marcipansøstre”’s perspektiv, har Eva fået opsnappet ordet ”pædofil” og får brugt det i forbindelse med en af sexseancerne med Flemming”

og

“bogens hovedmål [...] synes [...] at være, at plædere for det, som i visse engelsksprogede queere kredse kaldes for ”intergenerational love”. Budskabet er vel, at mindreårige piger emmer af seksualitet og ganske frivilligt og med stor nygerrighed og lyst indgår i seksuelle forbindelser med voksne mænd, men at det fordømmende og snerpede samfund stempler sådanne piger som ofre ligesom de helt uskyldige mænd, der har ladet sig lokke, bliver stemplet som perverse forbrydere.”

Og:

”Marcipansøstre, der nærmest svælger i ungpigesex scener og detaljerede skildringer af Evas onaniøvelser, giver et pornografisk indtryk.

Samt desuden:

“På bagsiden af ”Marcipansøstre” indledes præsentationen af romanen med påstanden om, at ”Eva elsker sin skoleveninde Caritas”. Jeg har nu svært ved at se nogen forelskelse mellem disse to personer, hvis venskab aldrig fremstår synderlig logisk. Det lesbiske element i bogen er incestforholdet mellem Dike og Arendse, der som sagt går i glemmebogen så snart der dukker en mand op.”

Anmelderen fortæller i øvrigt, at hun selv har været udsat for et seksuelt overgreb som barn.

Undtagelsesvist – for det “gør” man normalt ikke – har jeg på forfatterens blog kommenteret anmeldelsen. Desværre er kommentaren vanskeligt læselig (af typografiske årsager – kommentarfeltet hos Larsen tillader ikke mellemrum), men jeg skal ved senere lejlighed videregive kommentaren her på bloggen.

Kort kan jeg resumere, at min bog selvfølgelig er enhver læsers eje – og som sådan er der ingen rigtige eller forkerte læsninger – men min tanke med bogen har aldrig været at plædere for sex mellem børn og voksne (jeg ved, hvor stor min hovedperson Evas lidelse er ved situationen…).

Ej heller har bogen været tænkt som skildrende en lesbisk forelskelse – uanset at Politikens anmelder læste romanen sådan.

Karen M. Larsens anmeldelse kan læses i sin helhed her (se post 179).

Den statsstøttede forening, Agape, forsøger at “helbrede” homoseksuelle.

Agape er en kristen forening, der yder hjælp til mennesker gennem terapi, kurser og foredrag, på baggrund af den kristne tro. Bl.a. hjælper de når der er problemer i ægteskabet, sorg, stress, mindreværd, depression, angst, overgreb eller problemfyldt seksualitet.

Men hvad mener de med problemfyldt seksualitet?
Det handler f.eks. om personer, der har problemer med deres forbrug af sex og pornografi, men de skriver selv, at de primært henvender sig til mennesker, der har homoseksuelle følelser. Agape ønsker faktisk at helbrede homoseksuelle mennesker.

Hvad siger videnskaben om homoseksualitet?
Ifølge Gregory M. Herek, professor i psykologi på University of California, så er der intet videnskablig belæg for, at homoseksualitet skulle være en psykisk sygdom på nogen måde.

Her er nogle citater fra forskellige konklusioner af forskning på området, i nyere tid:

“… empirical evidence and professional norms do not support the idea that homosexuality is a form of mental illness or is inherently linked to psychopathology.”

“Unaware of each subject’s sexual orientation, two independent Rorschach experts evaluated the men’s overall adjustment using a 5-point scale. They classified two-thirds of the heterosexuals and two-thirds of the homosexuals in the three highest categories of adjustment. When asked to identify which Rorschach protocols were obtained from homosexuals, the experts could not distinguish respondents’ sexual orientation at a level better than chance.

Hooker concluded from her data that homosexuality is not a clinical entity and that homosexuality is not inherently associated with psychopathology.”

“Homosexuality in and of itself is unrelated to psychological disturbance or maladjustment. Homosexuals as a group are not more psychologically disturbed on account of their homosexuality”

Citaterne er hentet fra følgende hjemmeside, samlet af Gregory M. Herek:
http://psychology.ucdavis.edu/rainbow/html/facts_mental_health.html

Når vi har den viden, så er det utroligt at stadig Agape henviser homoseksuelle til kristne psykologer, og betaler en del af regningen med penge fra den offentlige støtte de modtager.

Den 4. marts 2007, valgte journalisten Signe Markvard fra Nordjyske Stiftstidende, at udgive sig for at være en kristen lesbisk pige, der gerne vil være heteroseksuel. Agapes autoriseret psykolog Ole Rabjerg blev her afsløret for stadig, at prøve med at helbrede homoseksuelle. Psykologforeningen lovede at tage en alvorlig snak med Ole Rabjerg. Samtidig har Socialministeriet meddelt, at man vil undersøge om Agape fortsat skal modtage støtte.

Indtil videre modtager Agape stadig statsstøtte.

Som I sikkert ved, så kom Dansk Folkeparti med et forslag om, at ansatte i Københavns kommune skal skrive under på, at de støtter demokrati og frihedsrettigheder.

Hvis vi ser bort fra, at det faktisk er ulovligt at registrere personers politiske eller religiøse overbevisninger, så burde DF lave et forsøg, for at se om forslaget overhovedet virker. De kunne meget oplagt starte med deres egne medlemmer.

Helt specifikt Jesper Langballe og Søren Krarup, der begge er præster og højtstående medlemmer af Dansk Folkeparti. Begge er imod homoseksuelles rettigheder. At være homoseksuel må anses som at være en rettighed, i vores frie samfund.

“… der skal rigtig nok ikke peges fingre ad homoseksuelle. På grund af deres handicap er de ulykkeligt stillet i livet, og der skal ikke peges fingre ad ulykkelige. Men disse handicappede skal på den anden side heller ikke kræve deres handicap gjort til noget normalt og rigtigt.” – Citat af Søren Krarup, medlem af folketinget for Dansk Folkeparti.

Jesper Langballe deler Krarups opfattelse om, at homoseksualitet er et handikap.

“… ikke nok med det, for Dansk Folkeparti stemmer næsten lige så sikkert som amen i kirken mod ethvert forslag som på den ene eller anden måde vil forbedre homoseksuelles livsvilkår,” skriver Karen M. Larsen (Cand. Mag. i historie og religion) på hjemmesiden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL).

Hun gør samtidig tydeligt opmærksom på Dansk Folkepartis hykleri. Mens DF lynhurtigt fordømmer de unge muslimer, der i 2001 kastede sten efter gay prideparaden i København, så holder de sig samtidig ikke selv tilbage, fra at komme med heftige udfald mod homoseksuelle.

“… Dansk Folkeparti og deres venner udgør den største politiske trussel mod vores kamp for anerkendelse og ligestilling,” skriver Karen M. Larsen.

I stad tenkte jeg at jeg skulle høre litt på RadiOrakel mens jeg sorterte jobb-eposten, og så heldig var jeg at jeg kom rett inn på radiodokumentaren Lesbiske i Oslo fra 1960 til i dag. Dokumentaren er delt opp i fem episoder. Jeg tror første episode ble sendt 8. mars, andre epsiode kom altså i dag. De neste tre epsiodene blir sendt på onsdagene framover. Hvis du går inn på RadiOrakels nettsider kan du finne en fullstendig sendeplan.

Dette er en viktig dokumentar som handler om en del av Oslo (og Norges) historie som få kjenner godt til. Episoden jeg hørte i dag behandlet perioden 1977-1987 og det var interessant å høre om hvordan et lesbisk miljø med utesteder og åpne markeringer vokste fram. Det var også fint å lære om hva slags rolle det lesbiske miljøet spilte i forhold til kvinnefrigjøring og det øvrige politiske livet. Selvsagt er det også sterkt å høre historiene til folk som kom ut i en tid da homofili var betraktelig mer kontroversielt enn det er i dag.

Da det så som mørkest ut for homoutelivet i hovedstaden kom nyheten som garantert vil få lesbene ut på byen igjen. Oslos legendariske lesbeklubb Potta gjenoppstår i Pilestredet 17.
– Vi vil gjenskape noe av den stemningen som var på Potta for fire-fem år siden. Derfor døper vi om første etasje, tidligere Studio 17, til Potta, forteller daglig leder Bente Jørgensen til Blikk Nett. Potta kan også friste med Kvinnekveld i hele tre etasjer i begynnelsen av november.

Les mer på Blikk.no