Det politiske parti, Liberalisterne  har endelig fået dødsstødet…partiet, overvejer nu at nedlægge sig…i mødet på søndag diskutere de følgende punkter:

Valg af referent

Valg af dirigent

Orientering ved formanden

Status for økonomien i partiet. Der aflægges ikke fuldt regnskab.

Diskussion af Liberalisternes fremtid. Der er stillet forslag om:

At nedlægge Liberalisterne

At nedlægge Liberalisterne som politisk parti, men fortsætte som netværk

Evt.

Det vil ellers være spændende at se hvor langt de ville nå inde i folketinget… http://www.liberalisterne.dk/

Et flertal af Liberalisternes hovedbestyrelse har i dag meldt sig ind i Liberal Alliance, og LU følger med. Bl.a. har landsformand Henrik Christiansen, landsnæstformand Mikkel Kruse og LU-formand i København Martin Millard meldt sig ind i Folketingets mest liberale parti.

Partiet har også fået sig sin egen Facebook-gruppe, som vi opfordrer alle liberale borgere til at melde sig ind i:

Liberal Alliance på Facebook

Se også dækningen på 180Grader.dk og hos moderpartiets næstformand, Jesper Veiby.

Med Liberal Alliances genfødsel som et liberalt parti er vælgergrundlaget for Liberalisterne forsvundet. Derfor har moderpartiets bestyrelse valgt at nedlægge sig selv, og det er kun naturligt, at Liberalisternes Ungdom følger trop.

“Jeg er glad for at Liberal Alliance nu har meldt klart ud. Jeg har stor tiltro til deres liberale linje og håber partiet kan blive et nyt samlingspunkt for alle frihedselskende mennesker i Danmark,” siger Henrik Sporh Christiansen, Landsformand for Liberalisternes Ungdom.

L.E. Skovgaards indlæg i Berlingerne i søndags, som jeg lakonisk omtalte i går, får også positiv og negativ kritik på partiet Liberalisternes blog i dag.

Om brugerbetaling i det offentlige skrev Skovgaard i Berlingerne:

Hvis der kom et gebyr for at låne bøger på biblioteket, gå til lægen eller køre på motorvejen i myldretiden, kom der nemlig en masser penge i statskassen, som så bagefter kunne deles ud til de svageste i samfundet. Bedre pensioner til ældre, nyt isenkram på sygehuset. Begge dele kunne der hurtigt blive råd til.

— og Liberalisterne replicerede:

Brugerbetaling i det offentlige bør kun komme på tale, hvis revenuet, krone for krone, bruges til at sænke andre skatter. Skatteydere, der allerede døjer med verdens højeste skattetryk, skal ikke betale ekstra for offentlige ydelser, så pensionisternes liv kan forsødes.

Problemet i det danske sundhedssystem er ikke, at vi får for mange ydelser – som et blik på de lange ventelister vil minde enhver om. Problemet er, at det hele finansieres over skatten, så ekstraforbrug fører til lavere vækst.

I stedet for at lappe på et dårligt system, er der brug for en grundlæggende holdningsændring til, hvordan vi producerer sundhedsydelser. Opgaven bør fjernes fuldstændigt fra det offentliges regi og placeres der, hvor den skulle have været hele tiden: På det frie marked.

Den nuværende ordning, hvor arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er skattefrie, bør udvides til også at dække private sundhedsforsikringer, ligesom over-disken-udgifter bør kunne trækkes fra. Det offentlige skal kun spille en rolle ved tilskud til socialt svage, der ellers ikke ville have råd til sundhedsydelser.

I modsætning til udtalelser om selvsamme emne fra partierne Venstre og Konservative, er det meget svært at finde bare ét sted, hvor man kan være uenig i det, som Liberalisterne skriver.

Fradragsretten for sundhedsudgifter er jeg især meget glad for. I mine øjne er dette et helt oplagt område for lovgivningsmagten til, at give magten tilbage til folk, som mener, at de selv kan stykke en mere fordelagtig ordning sammen.

Og netop fordi der er en fradragsret er det svært at forestille sig en situation, hvor folk ville lade sig underforsikre — tværtom vel sagtens.

“Men det rammer jo socialt skævt. Tænk på de fattige; de barnløse enker og dem med arbejdsskader. Dette fører os ud i den sociale massegrav!” — kunne man lige forestille sig socialisten Mette Frederiksen sige.

Men ville det nu også det? Jeg har svært ved at forestille mig, at en forøgelse af private sundhedsforsikringer m.v. kombineret med en fradragsret skulle stille nogen værre, end de allerede er i dag. Tænk endda, hvis det stillede flere bedre?

Socialdemokraternes politiske webleksikon (sådan et har de åbenbart behov for, for at vide hvad de selv mener…) siger følgende om emnet:

Den borgerlige regering har gennemført lovgivning, der giver skattefradrag til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Dette er vi stærkt imod, da det bryder med princippet om fri og lige adgang til behandling.

Umenneskeligt, ikke sandt? Socialdemokraterne vil hellere have, at de syge skal forblive syge, hvis det er prisen for, at alle har “fri og lige adgang til behandling”. Og hvor er logikken?

Måske kan det være, at Socialdemokraterne vil komme med en logisk argumentation for, hvorfor private — helt private og arbejdsgiverbetalte — sundhedsforsikringer er så dårlige, som de i øjeblikket påstår. Gemmer der sig mon nogle rationelle tanker bag deres afstandtagen eller er det blot mere tom politisk retorik?

– retorik, der koster mennesker livet?

Godt gået Helle…

Takket være Mikkel Kruse fra Liberalisterne & 180grader må jeg nok trække noget af min kritik af Liberalisternes 10 teser tilbage. Nærmere bestemt alt det her om, at teserne var lige lovtligt svævende.

Hvorfor? Fordi 180graders gengivelse ikke havde den uddybelse af tesernes indhold med, som Liberalisterne selv fremfører på deres blog. Men sådan kan det jo gå.

Ja, jeg er faktisk endda ret vild med indholdet af den femte tese: Mere politik er ikke løsningen.

Mere statslig styring betyder altid mindre frihed for den enkelte, og dertil kommer, at statslige løsninger næsten altid er dårligere og dyrere end private.

Velfærdsstaten skaber sociale tabere, når den parkerer omkring 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig understøttelse. Det skaber mere kriminalitet, misbrug og omsorgssvigt for børnene. Velfærdsstaten skaber en negativ social arv, og den ødelægger sammenhængskraften i samfundet.

Vi har behov for bedre integration, og ikke kun for indvandrere, men også for alle de danskere, som velfærdsstaten har passiviseret med en af de mange menneskelige braklægningsordninger, der kaldes overførselsindkomst.

Det må være et succeskriterium for velfærdsstaten, at flest muligt kan forsørge sig selv for det, de selv tjener ved at gå på arbejde hver dag, og løsningen på velfærdsstatens problemer hedder mindre stat og mere markedsøkonomi, at flere er selvhjulpne og færre afhængige af offentlig understøttelse.

Som man kan se af mine markeringer, synes jeg at næsten det hele er SUPER godt.

100 % enig — og hvem ville kan ikke være det?

– som vores stakkels krone, oplever den gode gamle tese også unødig inflation. Men hvor kronens forholdsvist nemt kunne bringes til ophør, synes der ikke at være nogen ende i syne, når det kommer til tesen. For her har den politiske retorik åbenbart taget over, så hule floskler, der selvom de skulle være rigtige, blot udstilles som hvad de er.

Socialdemokraternes er selvfølgelig de værste. Her var der intet som helst nyt under solen — blot mere socialistisk nonsens fra det fallerede parti.

Liberalisternes 10 nye teser er alt andet end nye. De svæver sådan lidt oppe i æteren og er derfor meget lidt håndgribelige — men det er vel også netop meningen med en tese?

Den enkelte skal have størst mulig frihed til at leve sit liv, som vedkommende ønsker, så længe det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed.

Staten skal ikke stille sig til dommer over, hvad der er en rigtig og forkert måde at leve på.

Personlig frihed og ansvar hører sammen.

Frihed er vigtigere end flertalsstyre.

Mere politik er ikke løsningen.

Pengene skal følge borgerne.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde.

Lavere skatter fører til større frihed, velfærd og velstand.

Ansvar for ens eget og ens families liv er ikke kun en pligt – det er også en ret.

Det er et fælles ansvar at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv.

Jeg er — selvfølgelig! — enig i alle 10 punkter. Især punkt 2, 4, 5 og 9 betyder mig for mig personligt og ligger mig derfor også meget på sinde. Ikke overraskende, har meget af indholdet her på Altanen på den ene eller anden måde kunnet henføres til under netop disse punkter.

Men jeg må alligevel sige, at det er trist, at man ikke kunne være lidt mere nede på jorden. Jo, pengene skal følge borgerne og det skal betale sig at arbejde, men hvad pokker betyder det så?!?

Skal pengene ligge i borgernes egne lommer eller skal de følge borgeren/klienten i form af statssanktionerede “frit-valgsordninger”. Ordninger, der ganskevist er mere rationelle/liberale/fornuftige end rent statslige ordninger, men som stadig ikke er så rationelle/liberale/fornuftige, som de kunne være, havde de haft skikkelse af reelle alternative på et frit marked i et åbent samfund.

Søren Pind & Co.s nu klassiske 10 teser fra 2003 er langt mere jordnære.

Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.

Det er vigtigere, at skatten falder end at den offentlige sektor vokser.

Det er vigtigere, at skatten falder end at overførselsindkomsterne stiger.

Det er vigtigere at fastholde den enkeltes ansvar for fællesskabet end at lade fællesskabet overtage ansvaret for den enkelte.

Det er vigtigere at opmuntre til personlig opsparing og uafhængighed end at tilbyde tilskud og afhængighed.

Det er vigtigere, at det altid kan betale sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse, der gør arbejde formålsløst.

Det er vigtigere at skabe frie valg ved, at folk tjener deres egne penge end ved at det offentlige først kræver penge ind og dernæst skaber skatteyderbetalte valg.

Det er vigtigere, at der er offentlige frit valgs ordninger end at det offentlige har monopol på, hvordan en given ydelse skal udformes.

Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne bedst mulige uddannelsestilbud end at det foretager udbetalinger, der fastholder det enkelte menneske i passivitet.

Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne en sundhedssektor med frie valg, konkurrence og mennesket i centrum end at bevare politisk styring, monopol og stive systemer.

Så jo, med andre ord: Liberalistisk filosofi m.v. er meget, meget spændende. Faktisk så spændnede, at man alt for tit forlader sig på at formulere sig alt for fjernt fra det jordige, som man ellers mente man ville referer til. Liberalisternes teser er bedre end Socialdemokraterne fordi de er klassisk liberale. Søren Pinds er bedre end liberalisternes fordi de er håndgribelige og meget nemme at forholde sig til.

Ja, ja, så er moderpartiet også kommet med på blog-vognen. Tjek Liberalisternes Blog ud. Endnu er der kun et enkelt indlæg fra Formand Mark, men mon ikke de snart kommer efter det?

Der er (gudskelov) ikke sprunget nogle bomber i sagen om de terrormistænkte tunesere, men VK-regeringen har ikke desto mindre fået nogle ordentlige huller i barrikaden. Et er at udvise mennesker på et hemmeligt bevisgrundlag, som ikke engang en dommer må se. Noget andet er, at terror-definitionen er ved at blive udvandet til “når muslimer gør noget grimt”.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste udgør de to tunesere en trussel mod statens sikkerhed. Men selv hvis anklagerne om et planlagt mord på bombe-i-turban-tegneren holder vand, er det svært at se, hvordan et mord på en bladtegner – foragteligt, som det ville være – er mere samfundsomstyrtende end et mord på en hvilken som helst anden privatperson.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kom med den noget besynderlige udmelding, at hun ikke var “begejstret” for de administrative udvisninger, som hun som minister selv havde givet sin blåstempling. Hendes støtte til retssamfundet er prisværdig, men kunne hun ikke have haft en rygrad, da hendes mening rent faktisk betøde noget?

Far Fogh kunne åbenbart ikke gå ud og irettesætte en af sine egne ministre, så den lussing blev Bendt Betjent sendt i byen med.

Hvis du i øvrigt skulle spekulere på, hvad Liberalisternes holdning til administrative udvisninger er, har Formand Mark i dag udsendt denne pressemeddelelse.

Min tilfredshed med valgresultatet har jeg aldrig lagt skjul på. Ny Alliances nedtur og udeholdelse fra det gode selskab passer mig også særdeles godt. For at være ekstra bagklog (det er det jeg kan) vidste jeg hele tiden at meningsmålingerne ville rykke sig mod VKO – jeg kalder det ”straffemålinger”, i og med folk generelt er kørt lidt sur i en siddenderegering, men alligevel ved at alternativet er absurd. Mange skribenter mener at det ville være lige meget hvem der vandt valget – det er jeg lodret uenig i; der ville komme markante ændringer på udenrigs-, indvandrer/asyl-, skatte- og ikke mindst blokpolitikken. Statistisk set førte Nyrup Rasmussen regeringen mere blokpolitik end VKO har gjort – en lille forskel, men stadig mere. Det eneste der givetvis vil være forblive uændret er velfærdspolitikken – cracked op ministerium, nu stopper de!

Jeg sidder dog stadig med en lidt ulden fornemmelse af, at det kommer til at blive rigtigt svært.
Der er både nu og på sigt mange udfordringer og ubesvarede spørgsmål; ting kan gøre det usandsynligt problematisk at for Den Onde Regering at fortsætte sit vellidte rædselsregime.

Hvem skal afløse AFR? Søren Pind? Han er cool nok og rimelig liberal, men det tror jeg næppe. Karen Jespersen? Hun er nok for gammel og for socialistisk for bedsteborgerne. Der kunne være andre bud, men ingen Præz Fogh. Han smutter jo nok ned til Bryssel og bliver præsident for den frie (og onde) verden. Der er pt. ingen med Foghs personlighed og ”valgbarhed”, der kan stå som modpart til Thornings valgmaskine. Hvis ingen findes er det kun spørgsmål om
tid før Sociopaterne får magten igen. Det kan nok kun reddes hvis Lykketoft kommer tilbage ved roret igen – ham kan alle slå, selv på en dårlig dag…

Et valg i dagens Danmark vindes på Star-Quality, men en anden trussel indefra lurer.
I regeringens hunger efter magt og ondskab har deres politik drejet sig væk fra den fornuftige og nedrige vej og har drejet mere og mere mod midten/venstre. Begrebet ”liberal” er i den grad blevet udvandet. Faktisk vil onde tunger vide at AFR primært skrev sin bog “Fra Socialstat til Minimalstat” for at komme af med sit image som ”Røde Anders” – et ”kælenavn” Anders Fogh angiveligt skulle være gået under i VU-kredse. Venstre vil miste mange af sine stemmer til
Liberalisterne, når de engang for samlet deres 20t vælgererklæringer, og vil givetvis også miste en del Socialakrobaterne, da vælgerne vil have sværere og sværere ved at skelne mellem mærkesagerne.

Det eneste der kan redde De Onde ”4 more years” er hvis de autonome, og generelt den yderste venstrefløj, bliver ved med at dumme sig og være ekstra voldelige og rare, og hvis muslimerne bliver ved med at afsløre deres sande natur ved deres trademarks; terror, steninger, burkaer, arrangerede ægteskaber, æresdrab, samfundsomstyrtende sammensværgelser mv.

Spørgsmålet der står tilbage er så: Hvad vil vi helst have terror eller Helle?

Sådan lyder en overskrift i Nyhedsavisen fredag den 16. marts 2007. I princippet ingen overraskelse, at VU er liberalistiske, men alligevel bør artiklen give stof til eftertanke.For hvordan kan det være, at de fleste i VUs top i højere grad føler sig enige med Liberalisterne end Venstre? Og hvorfor er VU så ikke en ungdomsafdeling af liberalisterne? Dette burde være et wake-up-call for Venstre!

For det er netop Venstres talenter (og kommende politikere), der er at finde i VU. Det er her, de kommende stjerner findes, plejes og uddannes og det er her, de fleste Venstre politikere har startes deres politiske karriere – fra bunden af hierarkiet. Selvom VU prøvede til Venstres landsmøde at få gennemført liberale og liberalistiske tiltag i principprogrammet, lykkedes dette ikke. Venstremedlemmerne er for trofaste, for konservative og for idéforladte til, at de på nogle som helst måde vil være med til det, VU vil. Man burde tro, at når der hele tiden bliver oplært flere og flere talenter (der alle er liberalistiske), at man på den måde efterhånden kunne “liberalisere partiet” ved “overtagelse” – men det sker bare ikke. Ser vi f.eks. Kristian Jensen, Danmarks skatteminister og tidligere formand for VU, har vi et klassisk eksempel på en VU’er, der har mistet mange af sine principper. Det er synd og skam, for hvis man virkelig målrettet gik efter det, kunne man godt gøre Venstre mere liberalt. Måske er en oppositionsperiode godt, således vi får styr og tjek på egne idéer og livsfilosofi?

For det er netop Venstres talenter (og kommende politikere), der er at finde i VU. Det er her, de kommende stjerner findes, plejes og uddannes og det er her, de fleste Venstre politikere har startes deres politiske karriere – fra bunden af hierarkiet. Selvom VU prøvede til Venstres landsmøde at få gennemført liberale og liberalistiske tiltag i principprogrammet, lykkedes dette ikke. Venstremedlemmerne er for trofaste, for konservative og for idéforladte til, at de på nogle som helst måde vil være med til det, VU vil. Man burde tro, at når der hele tiden bliver oplært flere og flere talenter (der alle er liberalistiske), at man på den måde efterhånden kunne “liberalisere partiet” ved “overtagelse” – men det sker bare ikke. Ser vi f.eks. Kristian Jensen, Danmarks skatteminister og tidligere formand for VU, har vi et klassisk eksempel på en VU’er, der har mistet mange af sine principper. Det er synd og skam, for hvis man virkelig målrettet gik efter det, kunne man godt gøre Venstre mere liberalt. Måske er en oppositionsperiode godt, således vi får styr og tjek på egne idéer og livsfilosofi?

For Venstre er det vigtigt, at de beholder VUerne omkring sig, da partiet ellers ingen skolede parlamentarikere har, når den nuværende top “går på pension”. Derfor bør Venstre være mere villig til at føre liberal politik, end de er nu. Man skal give for selv at få. Ellers må VU udnytte sine chancer og være mere kritisk over for Venstre og lave et tættere samarbejde med Liberalisterne. Venstre skal forstå, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at “mennesket kommer før systemet”.