Regeringen Løkke-Rasmussen har netop sagt farvel til en markant kvindelig minister, og får en ny. I det hele taget har regeringen stærk representation af kvinder, om end på poster i anden række. Lykke Friis er på mange måder et positivt indslag, i kraft a sit eksempel indirekte osse for ligestilling.

Desværre er ligestilling bestemt ikke et emne der ligger regiringen på sinde. Vore ligestillingsminister er den tredie i rækken der slet ikke tager sit resort-område alvorligt. Hun startede med at sige, at vi allerede har ligestilling i Danmark, hun meldte sig i koret af dem der bruger ligestilling som (endnu) et våben at slå indvandrere i hovedet med, og hun har siden kun været på banen for at afvise at gøre noget ved det ene og det andet. Senest har hun afvist at tage affærer i anledning af, at loven om kønsopdelte lønstatistikker (stort set) ikke efterleves – endda med det argument, at det er fagforeningerne burde gøre noget.

Det er ikke fordi, jeg som udgangspunkt efterlyser en masse indgreb og lovgivning, men når ligestillingsministeren (og regeringen som helhed) er så passiv, som tilfældet er, så påvirkes både debat og handling; Det mindste man kunne forvente af ministeren er, at hun signalerer, at ligestilling er vigtigt.

Jeg har stor respekt for Zenia Stampe – hun har engagement, kreative idéer og gåpåmod. Hun er den type som vi bør hive frem som det gode eksempel på at unge kvinder faktisk godt kan selv og ikke behøver særbehandling og kvoter.

I stedet for at antyde at kvinder sidder fast i støvekosten, burde hun være foregangskvinde og være det gode eksempel. Jeg forstår ikke hvorfor politikere skal have hjemmehjælp – er vi så hjælpeløse?

Jeg håber ikke, vi skal til at fremstille kvinder som stakler der er lænket til kødgryderne og ikke har egen fri vilje til at ændre på de hjemlige kønsrollemønstre. Det er i hvert tilfælde ikke sådanne kvinder jeg ønsker valgt til diverse bestyrelser. Jeg ønsker kvinder som den selvsikre, seje og dygtige Zenia Stampe jeg normalt kender – hun har ikke behov for (hjemme)hjælp.

PS: Jeg mener heller ikke unge er svage nok til hjemmehjælp – men det kunne være en god idé at kigge på hvornår og hvordan møderne holdes.

Når man sådan støder ind i ordet ligestilling… Hvad ligger der i grunden i det..jah ikke i det… med det at finde ud af hvad rolle man har når der skal skiftes ble… laves mad eller bare det at klippe hæk og slå græs… Her ind under kan der vist også komme et lille brøl, fra en motorklippers sang… eller hvad med vinkelsliberen… Nogle kvinder render skrigende bort og syntes at det overhovedet ikke er kvindeligt … Hmmm… er det så ikke lige, at man kommer til at tænke ligestilling.. Eller er det bare når der skal udbetales løn og ses på karrieren og hvad der ligger bagved af uddannelse.. Kan en mand være jordmoder..jah… måske.. men tror faktisk at jeg er mere tryg ved en kvinde og så lægen som mand… når det endelig skal være.. Har det noget med tankegangen om at det ligger så langt tilbage i vores opdragelse og at tiden til fornyelse er gået for stærk..

Ligestilling på de vante hylder.. Joh… Men har børn ikke godt af en rolle model.. eller skal de til, at vende sig til at det er mor… der roder med bilen og far der har forklædet på.. når der skal trakteres i det moderne køkken.. Jeg ved ikke hvad der bliver af den der Alfa han måske er den blevet lidt trans her i de moderne tider.. Måske går der noget i stykker og bliver gemt langt væk for, at lave rav i det der måske for de mange, er det som man kan huske fra et, familie mønster.. Ja ja … Der var engang og det er måske slut… Men kan vi følge med i det spil… Her tænker jeg også på at det, at have en far når man nu.. har fået kun en mor.. det er så smart at være single, at det er ved at overstige antallet af ægteskaber.. Og hvad vi nu end siger så.. har børn bedste af at have både en kvindelig og en mandlig rolle at se op til… Også dog når man tænker efter … hvis manden nu har forklæde og sminke inden for rækkevidde..så kan det da godt være, at det vil komme til at sende nogle forkerte signaler til vores børn.. I den sidste ende..

Der har vist heller ikke været så mange mænd, som der er nu… SOM har trang til en Viagra.. når nu parringslegen skal gennemføres lige midt i suppe, steg og is… Mor.. skal lige hammere en hylde op, eller sådan noget et eller andet, så naboen kan udbryde.. de går sørme ind for ligestilling, dem i nummer syv og firs.. Nåh… men det var det med den lille pille… Hvorfor er det blevet sådan et problem for de mænd, at holde gejsten oppe … Har det mon noget med at de igennem længere tid.. ikke har fået lov til at lege den der Alfa han.. der nok er, gemt i hver en mand.. Gad vide om kvinden bliver et sex objekt om et par år eller ti… når vores tankegang har ændret lidt mere syn på sagen… joh… altså at hun er en handy women med olieret finger og muskler som en okse…

Mon det er der.. det trykke lidt.. Når vi nu har fået en, lidt anderledes ungdom… En ungdom som måske ikke ved hvad hylde de skal stå på for, at fornemme hvad kønsrollemønster i grunden er… Kommer lige til, at tænke på noget jeg hørte her i dag … Nu skal man slås med Velko bolde og have en speciel dragt på så de kan hænge fast og ved … Er de ved at indse, at det måske er lidt smart, at lege røver og soldater da, man næsten lige havde lært at gå… Meeeen de der legetøjs ting, som efterligner sværd eller flitsbuen og så den lille revolver.. er jo blevet en farlig ting, som man ikke kan bruge i den GODE pædagogik tid mere …

 Hmmm.. havde vi så mange overfald da..det var ganske alm. at lege de lidt voldsomme lege, inden man skulle ud og vise sin mandighed, over for den kvindelig forudsete partner … Nåh… nej det er jo heller ikke så almindelig i dag … nu ser man jo ind i skærmen..skriver et par ord og kasserer hvis billedet ikke lige passer, med den charme man ikke ser, inden man tænker.. DUR IKKE… Meget går tabt når der skal skabes kontakt over og i den cyber verden… Kan billeder forvirre, så man ikke ser blikket … og hælder den varme suppe ned i tastaturet.. alt imens man prøver at skabe det samme romantiske billede.. af to lys på et bord… Er der noget med at man blive handlings lammet her … Vi tar den lige over.. Web cam.. Godt at der findes efterligninger af det mandlig og kvindelige organ altså No touch… Vi tar lige den bløde plastik dims… Det kan godt være at disse tanker er det bare VOLAPYK… Men hvor skal man starte og hvor skal man ende.. når man skal have fundet grunden til det hele.. som er blevet virkeligheden, lige nu… Noget er der gået galt… Det er jo næsten hverdags kost at læse om vold og endda med døden til følge… Og det er ikke en behagelig tanke, at der hver 11. Minut.. sker et indbrud her i lille Danmark… Så er det lige at jeg savner.. de gode gamle dage… hvor man kunne ta’ hjemme fra uden, at huske nøglen og naboen kunne komme forbi for at låne.. hvis der var brug for en dims uden, at få den tanke at den så skifter ejermand…

Men det må vi jo nok og ærgerligt nok … vende os til.. for det er jo, den vej det går… er det ik’.. Mon den ligestilling er skyld i den forvirring om.. hvem der skal have forklædet på når Bøffen med bløde løg, skal steges  og bollerne skal bages ..  

Lidt sjove forklæder ;o)

http://www.tinyurl.dk/10876

Ligestilling mig her og ligestilling mig der … Ordet har snart lydt så mange gange, at man snart er ved at være lyddøv overfor det – og dermed ikke længere kan tage det seriøst.

Jeg har lige læst kronikken i Politiken – Her er de syv dødssynder – for kvinder.

Og jeg må sige, at disse kvinder jo lige præcis repræsenterer den kvindelige egocentri der er skudt op særligt gennem de seneste to årtier.

Kvinder skal nu være karrierekvinder, ledere, top-chefer og direktører for at de virkelig har gjort noget med deres liv – for at de kan føle sig ligestillede med mændene.

Denne vej som mange kvinder nu er begyndt at bevæge sig ned af rammer et særligt sted – men det er et sted, som rammer os alle voldsomt, når eftervirkningerne af kvindernes egocentri anno 2009 tydeligt viser sig.

De kvinder der har valgt den totale karrierevej og dermed afskåret moderrollen, selvom de rent faktisk har børn…. De kvinder har svigtet både deres egne børn, men også samfundets børn!

Børnene bliver kastet i institutioner …. Fordi det sker sjældent, at kvinderne har en mand – som har fundet sig til rette med kvindens egocentri og dermed valgt at blive mere på hjemmefronten og træde i kraft i sin faderrolle. Ergo står en stor del af vores børn og ungdommen med en opvækst der ligger i hænderne på institutionerne, som ikke har nok hænder til at fange alle … Og dette fordi både mor og far nu vælger karrieren frem for barnet …

Far og mor vælger at vrage deres egen fremtid … deres børns fremtid – for et selvisk karrierestatussymbol!

En ting er, at kvinder i det 21. årh. er blevet mere selvstændige og venter med at få børn, jeg selv er en af dem – men en anden ting er, hvis disse kvinder så får børn og ikke tager deres job som mor seriøst og alvorligt – og som det vigtigste job de nu har ansat sig selv til… Så er det, at der er noget virkeligt galt.

Hvis ikke omsorgen og opdragelsen kommer fra hjemmet i stor stil – og børn fra spæd allerede oplever, at mor … og ofte også far er mere fokuserede på deres karriere end på deres børn … Så er det, at det ender med egocentriske børn … som ikke kan finde ud af at være en del af det socialiserede samfund.

Forældre har altid været og vil altid være den vigtigste ressource til vores børns fremtid … den vigtigste ressource til at de vokser op og tager ansvarsfuldt, men ikke egocentrisk del i samfundet.

Mænds bryster producerer ikke mælken…!

Hvad end der findes mikrobølgeovne eller gryder med vand, som kan opvarme sutteflasker – så er det fra naturens side bestemt, at mælken deri kommer fra kvinden.

Amning er en del af opvæksten …. Kontakten mellem mor og barn er yderst vigtig …. Og jeg sidder meget uforstående overfor, at cand. sociologer ikke er sig dette bevidst.

Kontakten mellem far og barn er også vigtig … men rollen som ammende moder i de første måneder bør ikke blive erstattet med et kontorjob, fordi kvindens selviske jeg trænger til pleje!

Et barn er ikke en ting, som man bare kan hygge sig med når man nu engang har tiden til det, når man er hjemme fra arbejdet.

I kronikken står der om dødssynd 4 ” Du må ikke sige til dine veninder, at du ikke vil amme dit barn. Kvinde er kvinde værst, lyder det. Ja, måske og nej. Men en ting er sikkert. En kvinde skal aldrig fortælle sine veninder (eller sin mødregruppe!), at hun ikke vil amme. For det er unaturligt ikke at ville lægge bryst til et sultent barn”.

Igen undres jeg. Først og fremmest fordi rent ud sagt, det er da mærkeligt, hvis en kvinde nægter at amme sit barn. Er egocentrien nu også gået i kvindens bryster?

Og igen, selvom om sociologi adskiller sig fra psykologi – hvordan kan det så være, at disse cand. sociologer som har skrevet kronikken ikke har fanget essensen af kontakten mellem en mor og hendes barn?

Vil kvinden ikke have børn – så hende om det. Uønskede børn burde hun holde sig langt fra.

Men vil hun have børn – så må hun godt nok også kvinde sig op – og leve op til det livsjob hun nu engang har pålagt sig!

Politiken skrev i 2007, at Danmark er et uland, når det gælder ligeløn. Der er stadig noget om snakken. For nylig udkom en undersøgelse fra EU, der viser, at kvinder i Danmark i gennemsnit tjener 17,7 procent mindre end mænd. Dette faktum runger forhåbentligt i ligestil-lingsministerens og regeringens ligestillingsgen. Lønforskellen i riget er vokset fra 15 til 18 pct. under den nuværende regering. I dag ligger vi nummer 19 i EU. Altså lever det kønsopdelte arbejdsmarked og uligeløn i bedste velgående. Det er da skandaløst, at vi fortsat ligger og roder rundt blandt ulande, når det gælder ligeløn. F.eks. viser World Economic Forums indeks for 2007, at Danmark lå på en 39. plads efter lande som Albanien, Benin og Botswana.

Umiddelbart er ligeløn et ukendt vokabularium hos både ligestillingsministeren og på de danske arbejdspladser. Det viser sig, at det kun er 23 virksomheder, der har downloadet eller fået tilsendt de ligelønsstatistikker, som Danmarks Statistik har skullet indsamle for Beskæftigelsesministeriet siden 2007. Hvis nogle ikke skulle vide det, så har vi ca. 300.000 virksomheder registreret i dette land!

Regeringen må have en grim smag i munden. Det var nemlig dem, som i sin tid fjernede de kønsopdelte statistikker og genindførte dem i 2007 i en noget ændret form. Danmarks Stati-stik har siden 2007 på vegne af Beskæftigelsesministeriet udarbejdet kønsopdelte lønstati-stikker på baggrund af de lønoplysninger, som de 2.000 virksomheder (offentlige såvel priva-te), som er omfattet af den ny lov, skulle indberette. Indtil videre er det kun 23 virksomheder ud af de 2000, der har gjort brug af ligelønsstatistikkerne. Fiasko!

I 2008 nedsatte regeringen en ligelønskommission efter stort offentligt pres, hvor store grup-per af offentligt ansatte strejkede for netop kravet om ligeløn. Kommissionen skal netop se på uligelønsudfordringen. Jeg håber inderligt, at ligelønskommissionen ikke blot er endnu et skuespil for galleriet. For ligestillingsministeren og regeringen må snart forstå, at uligeløn er et samfundsproblem, som de har et ansvar for at løse. Hvis ikke de kan og er deres opgave voksne nok, kan de tage et kig på SF’s forslag til, hvordan vi får skabt et arbejdsmarked, hvor der er ligestilling og ligeløn.

Læs mere om SF’s forslag til ligelønspolitik her.

http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=76702

http://www.hk.dk/www/forsidenyheder/minister_i_samraad_om_ligeloen

http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsarkiv/september_2009/virksomheder_ser_stort_paa_ligeloen

http://politiken.dk/erhverv/article504297.ece

Der er mange forskellige måder Islam er blevet udlevet på op gennem tiderne.

Da Islam egentlig kun sætter få grænser for hvad man ikke må gøre, er der derfor meget frit spil indenfor hvad man må gøre.

Som muslim prøver man at følge Muhammad’s måde at gøre tingene på, f.eks i forbindelse med personlig hygiejne og karakter. Han bad kvinderne om at dække sig, i en tid hvor kvinder blev solgt som kameler og heste, de havde rettigheder på linje med hunde, og sexuelle overgreb var helt naturligt. Så det første Muhammad beder frie muslimske kvinder om var at dække sig, for at vise at de ønskede at være deres egen herre..!! Det var en revolution for kvinder på lige fod som der er her idag.

 Muhammad indgik i sit liv ialt 12 ægteskaber, og hans koner blev set på som værende meget specielle. Som dronninger, som vores alle sammens mødre, da de alle spillede en afgørende rolle i hans liv, som vi ved fra Hadith.

De fleste hadith er overleveret fra dem.

På grund af deres position var de dækket fuldstændigt i løbet af den senere periode i Muhammads liv. Aisha, en af de mest omtalte og elskede koner, underviste folk der kom langvejs fra, for at høre om profeten efter hans død. Da sad hun bag et gardin.

Så derefter op gennem tiden rundt om i verden har forskellige samfund udlevet Islam forskelligt alt efter magtindehaverens humør, og nogle meget troende muslimer mener desuden at det er det bedste for kvinder at efterligne profetens koner. Men der er andre der mener at dette kun var forbeholdt og nødvendigt for dem. Da man ikke må dække ansigt under bøn eller når du går ind til Kabaaen i Mekka.

 For os andre ser vi på disse kvinder som vores elskede medsøstre, der ønsker at leve et mere tilbagetrukket, focuseret, intelektuelt og åndeligt liv. De ved godt at de kan tage det af her i Danmark, og deres mænd ønsker det iblandt, og nogle vælger at bære det af tradition, de fleste fordi de er intelektuelle indenfor alle emner og de er hård konkurrence, men som nemt kan vippes af pinden pga burkaen. Jeg syntes personligt at efter alle de år jeg har været muslim af det er den bedste ting for kvinden at gå med tørklæde og burka, men jeg ville aldrig ønske at man skulle kunne påtvinge nogen dette, ligså lidt at man burde påtvinge nogen noget som helst.

I islam må der ikke være tvang, det er en hovedregel, så alle der påtvinger andre noget går imod Islams grundpricipper. Islam er for mig sandheden og den behøver ingen tvang, kun oplysning. De lande f.eks der gør det, går imod Islams grundpricipper på mange måder. Jeg kan forklare om det i timevis, men pointen er at der ikke findes muslimske regimer, men regimer i muslimske lande der påtvinger befolkninger noget andet, selvdestruerende…og folket er som får, alle steder..det er synd.

Der er en skræmmekampagne igang imod Islam, jeg ved ikke om du har opdaget det. Men det er fordi at alle de menneskeskabte systemer, beviser sig gang på gang at fejle, hvis du studerer historien om hvad Muhammad udrettede da han samlede hele den arabiske verden og hvad han efterlod…vil du se at Islam har noget at byde på, og det er Skaberens lov, ham der har skabt os…der kender os..hans manual..giver faktisk et bud på optimal livskvalitet for hele menneskeheden.

Men så taber alle pengemennskene…og oliemenneksene og magtmenneskene og krigsmenneskene og og det er de ikke så glade for…
Men det tager vi muslimer nu meget stille og roligt, for vi ved at der er en mening med alle ting, og at det for hver især handler om at bevise kun, hvem han selv er, i forhold til sin omverden og sin Gud foran ham.
Håber at dette kunne lysne på det…du kan bare spørge igen hvis der mere..peace..;)

En pige med tørklæde eller burka er som en grim ælling, vi burde da fra vores gamle elskede eventyr have lært at man ikke skal dømme på udseendet..!!

Jeg har her linket til artiklen fra Kristeligt Dagblad om Forældreansvarsloven:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/338123:Familieliv–Boerns-trivsel-har-intet-med-ligestilling-at-goere

Den er interessant. Læs den selv og kommenter den gerne! Jeg kommer med en kommentar her om ikke så længe.

I dag er det forbudt at tjene penge på handlede kvinder, desværre noget som alligevel sker daglig i Danmark, hvor  udlanske og dansk kvinder undnyttes under slavelignende forhold. Hvordan man kommer det til livs, har jeg ikke det gyldne svar på, men et forbud mod købesex tror jeg vil have den modsatte virkning, forholdene vil blive enddu være for de misbrugte kvinder.

Jeg kan kun tage dyb afstand fra måde som nogle kyniske bagmænd udnytter disse kvinder.

Nu er  det ikke alle der arbejder som prostituerede som er tvunget og handlet, pga misbrug eller  har været udsat for insest.  Der er sexarbejder som er det af ganske fri vilje. Ved at lave en forbud mod købesex vil denne gruppe af sexarbejder også blive ramt, og det mener jeg er forkert.

Desværre findes der en række moraliserende og demoniserende feminister – Lovgivningsfeminister.  De hævder alle sexarbejder er slaver og ingen er det af fri vilje. Uanset hvad argument de møder fra sexarbejderne bliver det afvist, da lovgivningsfeministerne mener at de selv er bedreviden.

Det lyder så “flot” at lovgivningsfeministerne og en række politiker vil gøre den købene part til de kriminel og ikke de prostituerede. Det er blot et ord kløveri for i bund og grund vil lovgivningsfeministerne have massageklinikker og escortbureuer forbudt.

Heldigvis står flere og flere sexarbejder frem og gør op med de nævnte feminister. Det sker i flere grupper på facebook, i blogs og i sexarbejdernes interesse organanisation – S.I.O.  Organisationen arbejder for bedre forhold for sexarbejderne og deltager aktivt i debatter. På forsiden af deres hjemmeside er der en en overskrift som rammer ganske godt: “Intet om os – uden os”. Desuden er der hjemmesiden sexarbejde.dk

Jeg kan kun støtte sexarbejderne i deres kamp mod “moralisterne” og lovgivningsfeministerne. Det handler også at have retten til at vælge erhverv efter egen fri vilje.  Det skal ikke begrænses. Lovgivningsfeministerne vil begrænse kvinderes rettigheder, og fordømmer sexarbejderne,  netop for de  ikke har den samme kvindepolitiske “korrekte” vinkel som dem.

Politikerne må kaste deres berøningsangst og “korrekthed” over bord  og lytte til sexarbejderne, og inddrag dem seriøst i debatten om området. På den måde undgås  det, at de som IKKE er ofre gøres til ofre, og  vejen kan banes for en større indsat for dem som ER ofre, og det er der brug for.

Der findes også mænd som er sexarbejder…..

Der er jo ikke noget at gøre. Man må bare elske de konservative. Når alle andre svigter kan man ALTID regne med, at de er klar til at klovne i manegen for os, og de er jo kendte for at hade hinanden til et punkt, hvor den verserende bandekrig kommer til at ligne en pudekamp i et ungpigeværelse.

Nu har de så fået en ny formand, som hedder Henriette, og er kvinde. Og hvis der er noget konservative mænd hader er det kvinder, som tror de skal bestemme. Hun må gerne stille op i TV og kaste med sit lyse hår, men hvis hun drister sig til at mene noget, må hun naturligvis sættes på plads.

Jeg har gået og glædet mig til forestillingen skulle begynde, og jeg skulle ikke vente længe. Første akt starter med at vores allesammens supermaskuline prins Henrik gerne vil kaldes konge. Han synes angiveligt at det er for fimset bare at være prins og det kan han da have ret i, selvom det godt kan undre at han bekymrer sig om det. Ikke lang tid derefter rører vores allesammen altid årvågne politikere på sig, og Henriette beslutter sig for at deltage i hylekoret. Hun udtaler derfor på bedste partiledervis:

Jeg vil godt slå fast, at embedet indebærer det samme som nu, men hvis der er et ønske om at kalde regentens mand for konge, så er jeg meget åben over for det. Men det må komme som et ønske fra det samlede kongehus«, siger de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, til Berlingske Tidende.

Det skulle hun naturligvis aldrig have gjort. Konservative mænd hader kvinder, som ikke spørger om lov før de taler, så i anden akt træder den gamle elefant Helge Adam Møller derfor ind på scenen:

Hun (Henriette Kjær, red.) er blevet umiddelbart spurgt, og så har hun sagt, hvad hun lige syntes i det øjeblik, siger Helge Adam Møller til Ritzau.  

og fortsætter

Det er ikke noget, vi har diskuteret i gruppen, men jeg er ret overbevist om, at den konservative gruppe har samme holdning som jeg.

Ærligt talt, hvor nedladende kan man være. Lille Henriette har slet ikke tænkt over hvad der kom ud af hendes lille mund. Hendes lille hoved var helt fyldt af tanker om sminke og grydelapper og strutskørter og og…. Jeg får sgu helt ondt af hende. Det er ikke nemt at være konservativ i det hele taget, men for satan hvor må det være svært at være kvindelig leder for de idioter.

Dagens tanke…Nu her før vi går på sommerferie, vil jeg gøre opmærksom på et problem som måske kunne blive til en fordel, hvis man bruger det på den mest optimale måde. Jeg taler om multitasking, hvilket er et helt nyt dansk ord der dukkede op for et stykke tid siden i vores sprog. Og det betyder noget med at man kan klare mange opgaver på en gang, og det virker jo helt fantastisk, hvis man er vant til kun at kunne gøre en ting af gangen. F.eks. har der været talt og grinet meget over sætningen ”Mænd kan ikke multitaske, eller kan de?”, så fik vi lige endnu engang fastslået, mænds uduelighed, for vi kvinder kan bare det hele i det her land, undtagen at få ligestilling … Sådan som jeg ser det, tror jeg at kvinderne bliver snydt, for mænd er som Mikkel Ræv, de er snu. Så derfor nægter jeg hårdnakket og fnyser fornærmet hver gang nogen siger at jeg multitasker, det er noget jeg prøver på at undgå. De har for længe siden gennemskuet hvad multitasking er, og de lader simpelthen som de ikke kan, for de kan virkelig ikke, og hvorfor kan de ikke det? Det er fordi du meget sjældent ser en mand lave noget der ikke har et (for ham selv) dybere formål og en vis form for et overblik. Jeg læste forleden et læserbrev om multitasking og skriveren var helt benovet over en kvinde der stod og var ved at betale varer, mens hun talte med sin søn, kassedamen og de andre omkring hende, samtidig med at hun pakkede sine varer, talte hun om sit arbejde i telefonen …. Og så er det bare lige jeg spørger … hvor meget hjerneaktivitet blev der brugt i denne situation? Og min umiddelbare påstand er… ingen, eller ihvertfald ikke mere end hvad end hest bruger når den vifter fluer væk med halen. Kvinden har masser af hjerne, det er ikke hendes intelligens jeg omtaler, men hun bruger kun det mest nødvendige og minimale af sin hjernekapacitet i denne situation, for alle de ting, kvinden der foretog sig, var ting hun har gjort en million gange og som således er ting vi udfører med vores forlængede hjerne også kaldet rygraden, hvor alle de ting vi automatisk gør ligger. Når hun sidder foran sit arbejde og skal gøre det hun er ansat til at gøre efter hendes evner, så skal du ikke fortælle mig at hun lige betaler varer, taler med sin søn og i telefon på en gang …vel gør hun ej… hun flipper hvis hun ikke får ro til at koncentrere sig…

Ligeledes talte jeg forleden med en af de tilsynsførende der tager rundt på privatskoler og tjekker at der ikke uddannes radikalister i vores samfund og selvfølgelig om der undervises forsvarligt og hun mente også at multitasking er noget helt banebrydende fantastisk vi har opdaget, hun var nærmest lidt euforisk og havde mange gode eksempler på fordelene og det generede bestemt ikke hende hvis eleverne lytter til musik imens de surfer på nettet og laver matematik, for multitasking er noget vi skal lære vores børn. Men her måtte jeg protestere og sige til hende at jeg ikke mener at det er skolens job at lære børnene noget de allerede mestrer perfekt, mit job er at lære dem det de ikke har lært hjemmefra/udefra og et af de ting som jeg skatter allerhøjest er Fordybelse og Koncentration. Vores børn lærer automatisk at multitaske, de kan skaffe kød til familien fra dybfryseren, samtidig med at de betaler regninger og vælger gardiner til værelset, noget der for 1000 år siden ville være helt umuligt. Men det betyder ikke at vi skal stoppe der, multitasking er bare en egenskab man kan mestre når man er god til gøre ting man ikke tænker over … og vi skal være opmærksomme på ikke at leve på den illusion at der skal multitaskes overalt til alle tider og alle steder, men hvis det gøres i den rette sammenhæng, kunne det være meget effektivt for vores samfund…

Fordybelse og Koncentration.

findes ikke.

Sådan fik jeg skrevet det i den der tagging leg igår og jeg mener det faktisk. Der findes ikke et kvindemenneske(incl. mig selv) som tror og ønsker ligestilling.

De/vi ønsker magt og ønsker at dominere over mænd, vi ønsker kun at tage det som vi selv mener at vi har ret til og så benægte at tage imod alt det andet som der mangler for at få ligestilling.

Bare tage sådan noget som værnepligt, tvivler på at der er en eneste kvinde(udover mig måske) som mener det bør være et krav for kvinder som det er for mænd. Og desuden så tror jeg mange kvinder vil få utrolig meget ud af de 3 måneder det vare. Nu mener jeg ikke at de nødvendigvis skal have en karriere indefor forsvaret. Men vi kræver at blive hørt, have stemmeret, tjene det samme og få de samme jobs men at kravle i mudder og lærer noget omkring teambuilding og alt muligt andet som man lærer i forsvaret, det skal vi bestemt ikke have noget med at gøre.

Hykleri!

Nu har vi så stemt om tronefølgeloven i dag(eller dem som er over 18 og ser det med at stemme som vigtigt) og der har været rigtig mange som har mente at vi skulle stemme nej/blankt af flere forskellige årsager. Har endnu ikke hørt en eneste god.
Men der har vi ikke ligestilling og selvfølgelig skal vi have det men det er bare knap så vigtig lige nu, de 2 næste som skal arve tronen er alligevel mænd så det er ikke “vigtigt” som så mange andre ting der kræver ligestilling!

Og så er der det med mænd og barsel fx. Kvinder “ønsker” at mænd tager noget af barslen men desværre så er det ikke et rigtig ønske. Rigtig mange kvinder ser det som deres felt at holde barsel selvom jeg nu nok tror det ville være lige så godt for barnet at have far som mor hjemme. Det kan godt være at der er mange mænd som ikke ønsker at benytte sig af barslen men tror der er næsten lige så mange kvinder som er glade for det fordi så kan de have rollen som hjemmegående mor og hygge og pusle om barnet. Fordi det bør man som kvinde.

Vi bør i det hele taget gøre op med vores rollemodeller fra fortiden og med vores rollemodeller fra i dag og så kræve rigtig ligestilling!

Med kun to dage tilbage til at afstemningen om tronfølgeloven bliver afgjort, lader det til, at vandene er delte. En tronfølgelov, der i starten lod til at blive et klart ja til både dronninger og konger, har efter en udskældt og omdiskuteret reklamekampagne, betalt af statsministeriet, kurs i en helt anden retning. Reklamen bliver blandt andet kritiseret fordi den har en klar holdning til, hvad vi bør stemme på søndag – nemlig ja.

Kampagnen, der eftersigende er inspireret af den engelske film ”Woman know your limits” af komikeren Harry Enfield har, den sidste uges tid, fået meget omtale i landets medier – noget der må være ønskeligt for enhver kampagne… Men de positive adjektiver har været svære at høre og læse, og pludselig lader det til, at den kampagne, der måske blot var ment som en påmindelse om at gå til stemmeurnerne på søndag, har fået om ikke en modsat effekt, så en lidt uhensigtsmæssig effekt.

En kampagne om ligestilling

Budskabet i kampagnen handler nemlig om ligestilling, og det er her filmen knækker for mange. For hvordan kan man argumentere for ligestilling, når et kongehus er lige det modsatte, lyder det. Kongefamilien er og bliver født til deres hverv, og de har adgang til nogle goder, som ”almindelige mennesker” har svært ved at få, og her begynder ligestillingsargumentet at smuldre.

Samtidig har det konkrete tekstforslag, i den nye tronfølgelov, også en forkert klang. Den konkrete tekst lyder: ”Ved en konges eller regerende dronnings død overgår tronen til den pågældendes søn eller datter, således at den ældre går forud for den yngre”. I mine øre lyder denne sætning ikke som ligestilling og jeg spørger mig selv, hvorfor der ikke står: ”Ved en regerende konge eller dronnings død…”? Svaret er indlysende og bliver prikken over i’et. For som det er nu, kan der godt være flere dronninger, men kun én konge og det må kaldes mangel på ligestilling og en væsentlig brist i lovforslaget. Der er nemlig ikke taget højde for tronarvingens ægtefælle og den ligestilling, der burde sikre, at kvinde eller mand, får samme status, og ikke som det er nu, at kongens ægtefælle bliver dronning mens dronningens ægtefælle bliver prinsgemal og ikke konge – hvor blev ligestillingen af der?   

Hele denne debat, handler måske i bund og grund om et halvfærdigt lovforslag, som burde være tjekket og opdateret bedre, og om en reklamekampagne som på baggrund af dårligt forarbejde fik meget dårlige vilkår.

Kun tiden kan vise, om kampagnen får den ønskede virkning og det bliver spændende at se, om rejsekongen Simon Spies’ gamle og velkendte slogan: ”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale” stadig holder stik.

Reklamefilmen ”Tronfølgeloven skal til afstemning” kan ses på hjemmesiden http://www.tronfoelge.dk/og på YouTube, hvor ”Woman know your limits” også er at finde.

Folkeafstemningen om tronfølgeloven udgør et dilemma for mig. På den ene side er det som tilhænger af ligestilling svært at sige nej til et fremskridt – uanset hvor lille det måtte være – men på den anden side har jeg som lige så overbevist republikaner ikke meget lyst til at stemme ja. Uanset at der formelt kun skal tages stilling til indretningen af monarkiet, ikke dets eksistens, så indebærer både en ja og en nej stemme en anerkendelse af kongehuset som institution.

Jeg er efterhånden nået frem til, at jeg vil stemme blankt som protest. Havde der været tale om en større grundlovsændring, så kunne et ja til kongehuset begrundes med andre fordele, men folketinget har besluttet KUN at sætte kongehusets forhold til afstemning, og det giver mulighed for at give sin mening til kende om det. Faktisk er det værd at bemærke, at det er første gang NOGEN SINDE, at befolkningen får lov til at tage isoleret stilling til dét spørgsmål.

Vil en ikke-vedtagelse sætte republikken på dagsordenen? Næppe. Der er solidt flertal for både monarki og ændringen af tronfølgeloven i befolkningen. Det har jeg naturligvis fuld respekt for, men så må monarkisterne altså selv lette måsen og få stemt de uligestilledes ligestilling igennem.

Hvad kongehuset er:
Kongehuset er ikke andet end en flot marionetdukker som skal repræsentere Danmark udadtil og se fine ud. De lever et slags eventyr fyldt med traditioner og skikke omkring alt og alting. Selv deres navne er eventyrlige: (Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat).

Og vi ELSKER det!

Så meget elsker vi det:
Vi elsker det så meget at landets største TV stationer kan ryde hele dagens program oversigt så der kan sendes direkte TV som bl.a. viser en masse spændene indstigninger og udstigninger af biler. Og vi elsker kongehuset så meget at TV2 har set sig nødsaget til at lave deres egen underside på tv2.dk på linje med politik.tv2.dk og krimi.tv2.dk, nemlig kongelig.tv2.dk. Vi elsker også kongehuset så meget at dagblade ugeblade (f.eks. Se & Hør, Kig-ind, Billede-bladet, Her & Nu, Ekstra Bladet og B.T.) har dedikeret store fede sektioner alene til de kongelige. Og så elsker vi ikke mindst kongehuset så meget at vi igennem tiderne har skrevet et utal af eventyre omkring konger og prinser og prinsesser og fyrster.

Problemet:
Problemet jeg ser ved at ændre tronfølgeloven er at vi bryder med en lang tradition og det er ærgeligt. Det er at skyde ved siden af når vi snakker ligestilling og det er samtidig synd.

I starten af indlægget skrev jeg om hvordan kongehuset lever i (eller ihvertfald afspejler) et perfekt eventyrligt univers med en lang historie og tradition. Lad mig drage en parallel til en anden eventyrlig figur som har omtrent den samme portion magt at udgyde og som også har en lang historie og tradition, nemlig Julemanden.

I teorien og hvis alting skulle være helt homogent og sterilt og perfekt over i det dekadente med en knivspids provokation så burde vi ligesom vi har ying og yang, Andersine og Andersand, adam og eva, egentlig også have en Julekvinde som kontrast til Julemanden. Og det skulle være akkurat lige så i orden for en kvinde at tradske ind med en stor sæk gaver og sige “ho-ho-ho”. I teorien.

Men jeg vil nu altså hellere have min julemand. Gammel og grå og skægget, en rigtig hyggefætter. For sådan har han altid været og sådan skal han blive ved med at være. Og det er sgu dejligt nok.

Opsummering:
Hvis vi begynder at ændre for meget på kongehusets traditioner synes jeg lidt det mister sin charme. Lad kongehuset være kongehuset og lad Julemænd være julemænd.

Af den årsag vil jeg stemme imod forslaget om ændring af tronfølgeloven.

Et lille sidespring:
Det er ikke så lang tid siden at Europaparlamentet, som i måske har hørt, sendte en brocure rundt som fortalte parlamentarikkerne at de skulle bruge et køns neutralt sprog. Statsmand, sportsmand og talsmand skulle hellere være politisk leder, atlet og talsperson. Det er igen en misforståelse af hvad ligestilling er. Men i stedet for at ødelægge en lang stolt tradition ødelægger den bare en dejlig dynamik og variation i sproget og gør det mere gråt og kedeligt.

Den 7. Juni 2009 stemmer vi om, hvorvidt vi kunne tænke os ligestilling i kongehuset hvad angår fortrinsretten til at arve tronen.

Jeg har oprettet denne side af 3 årsager:

For det første vil jeg gerne ud med mine egne tanker omkring forslaget. Jeg vil også gerne høre hvad i mener om forslaget. Og så vil jeg også gøre det eksperiment at se hvor populær siden bliver i de kommende dage op til dagen hvor vi stemmer.

Ligegyldigt om du er for, imod eller ikke helt er sikker så inviter folk ind her så de kan afgive smide en kommentar og afgive deres stemme.

Jeg har netop fået mine valgkort til afstemning til EU-parlementet og  tronfølgeloven. Valgkampen er i fuld gang i forhold til parlementet, men i forhold til tronfølgeloven sker der ikke meget. KU har været ude at anbefale et “nej” og i dagens udgave af politiken kan man læse de unge radikale – “Det nye kuld” anbefaler at stemme blankt  til tronfølgeloven.

Da der er en grundlovsændring skal 40 procent af alle stemmeberttigede møde op, og sætte kryds ved ja, for at tronavningen kan blive en kvinde.

Jeg har i sig selv ikke noget imod kongehuset, men jeg er heller ikke så meget royalist, at jeg ikke vil sætte spørgsmåltegn ved monakiet.

Meget er under opbrud i samfundet, og det at have en tradition er i sig selv ikke et arrgument mere. Godt nok går et stort flertal ind for monakiet, men fleretallet er ikke så stort som det har været.  Jeg er sikker på tilhænger af kongehuset bliver enddu mindre de kommende år.

I forbindelse med afsteminingen om tronfølgeloven kunne der godt være en debat om monakiet som helhed, og om man kunne forstille sig noget andet. For når man taler om ligestilling i forhold til arven, er spørgsmået om der så ligestilling i kongehuset som helhed, og kan det være rigtig at nogen er født til at bliver statsoverhoved i et demokratisk land?

De kongelige skal have en bestemt religion. Når nogen gifter sig ind i familien skal de konventere til den Lutherske evangeliske kirke. Er det ikke det samme sker i fx muslimske samfund, og møder stor kritik ? – Og hvordan er det iøvrigt, hvis en kongelig er bøsse eller lesbisk ?

Ofte hører man at der er “hyggeligt” vi har et kongehus. Hyggeligt fordi det ikke den formelle magt, men blot en kransekage figur ?

Kongehuset repræsentere Danmark godt ude i verden, og erhverslivet laver fremstød, hvor regenten eller kronprinsen kommer. På det område kan man sige det er godt det er upolitiske, omvendt er der altid en minister eller flere med, og vil et valgt statsoverhoved ikke kunne gøre det samme ?

Om vi skal afskaffe monakiet ved jeg ikke, men under alle omstændigheder kræves der en nytænkning. I forhold til økonomi skal kongehuset ikke fredes, det skal gennemgå samme tættekam som alle andre institioner, og alle regnskaber skal være åbne. Kongehuset må tilpasse sig økonomiske som den øvrige del af samfundet.

Ligestilling findes der ikke i kongehuset, uanset valgets udfald. Danskerne kommer heller ikke selv til at vælge deres statsoverhoved. Hvordan min stemme bliver til tronfølgeloven ved jeg ikke endnu. Det bliver dog et valg mellem blankt eller Ja

Så kom den endelig – den alvorlige snak, som jeg har gået og ventet på. Den slår aldrig fejl. Snakken om det springende punkt, og, med frygt for at lyde pessimistisk, sandsynligvis også dette parforholds dødsstød nogle år ude i fremtiden…

Det er så sandt, som det er sagt: Det kræver svære valg at være selvstændig og at ville… alt er bare lidt hårdere, når man ikke har noget sikkerhedsnet, og når man vælger den usikre vej.

Det passer altid med omkring 2 år inde i parforholdet, før min bedre halvdel finder ud af, at det altså ikke bare er en dille i mit hovedet, som nok skal gå over, når jeg siger, at jeg er karrierekvinde – det har jeg lagt klart ud fra starten, og alligevel kommer det gang på gang som et chok for min bedre halvdel. Eneste forklaring må være, at de tror de kan “konvertere” mig til husmor med tiden og dræbe mit “drive”…

Jeg ved godt, at langt langt langt de fleste kvinder har et meget stort omsorgsgen og i højere grad end mænd har et “pleaser-gen” og føler ansvar over for fx rengøring, madlavning, tøjvask, altså at få hverdagen til at fungere – ikke kun for sig selv, men også for ens partner – og tit uden tak. Som min kæreste sagde: “jamen… jeg har da aldrig været vant til at gøre sådan noget selv…“. Der er sikkert også rigtig mange mænd derude, som føler, at de hjælper rigtig meget til derhjemme, men der vil stadig ikke være tvivl om, at disse mænd ville blive overbebyrdede, hvis arbejdsfordelingen tog en drejning på 180 grade, og rollerne blev byttet om. Under min mors sygdom, mens hun var indlagt, gik det op for min far, hvor meget min mor egentlig laver…. han var rystet og snakkede faktisk ikke om andet.

Jeg ved, hvad jeg vil. Det er ingen hemmelighed at det med fx børn kræver, at den ene af parterne gør et større offer end den anden. Og hvis det nogensinde sker, at det med børn bliver aktuelt (det bliver ikke på min opfordring!!), så kan jeg sige uden at blinke, at jeg ikke bliver den, der ofrer mig rent karrieremæssigt. Det bliver også min kæreste, som må plage om børn. Det bliver min kæreste, der må ofrer sin karriere (han er leder). Det bliver min kæreste, der skal tage det største ansvar i husholdningen og planlægningen af hverdagen (hente, bringe, madpakke, pakke skoletasker mv.). Alt i alt bliver det min kæreste, der må gøre det største offer, hvis han virklige ønsker at få børn (med mig). Og hvorfor er det egentlig også så slemt, at jeg har det på den måde? – det skal jeg sige dig, det er fordi jeg er kvinde…. hvis jeg var mand, ville det næsten være en helt naturlig rollefordeling, ikke sandt? Hvis jeg var mand, var det ikke specielt mærkeligt, at det var min kæreste, der plagede om børn, eller at det var hende, der tog den største tørn i hjemmet.

Længe leve ligestilling! Nej vent… det tager jeg i mig igen. Længe leve frihed til at vælge selv!!!

Min kæreste foreslog ved denne første alvorlige snak en clean 50:50 fordeling af arbejdet mht. børn…. men indtil vi når omkring 70:30, er børn fuldstændig udelukket. I have to stand my ground – ellers kan jeg sgu lige så godt smide håndklædet i ringen nu.

Folkestyret er efter min mening det bedste politiske system der findes, hvis man vil sikrer sig, at mennesker indenfor et samfund skal have medbestemmelse i de beslutninger, man nu og engang har besluttet sig for ikke er private men af offentlige. I en minimalstat vil det selvfølgelig ikke være ret tit, at folkestyret trådte i værk  – dertil ville det civile samfunds institutioner og traditioner, for slet ikke at glemme den individuelle indsats. Men desværre garanterer vores grundlov ikke en minarkistisk samfundsorden; men det kan jo være det kommer engang ude i fremtiden.

Men folkestyret er ikke en problemfri samfundsorden. Det har jeg også skrevet mere om i den alt for lange artikel “Er demokratiet frihedens fjende” på Liberator. Et klassisk – og stadig ikke løst problem – er, at friheden for dig og mig til stort set at gøre hvad vi vil (når vi ikke skader andre), ikke pr. definition er garanteret bare fordi vi har folkestyre. Derudover er der en konkret fare for, at folkestyrets “rene” græsrodsbaserede repræsentationssystem udvikler sig til en form for demokratisme, hvor demokratiet er et mål i sig selv.

Lidt stiliseret kan man sige, at vi som liberale ikke har noget imod demokrati fordi demokratiet sikrer os mod totalitarismens ondskaber. Anderledes med den hellige demokrat, der er ligeglad med totalitarisme – bare så længe, at styreformen ikke er autokratisk.

At det f.eks. er forbudt at køre uden sikkerhedssele er et godt eksempel på, hvor demokratismen har spillet ind og en totalitær regel er indført til trods for, at den eneste der lider skade ved ikke at køre med sele, er dem der har valgt ikke at køre med sele, skulle man køre galt.

I Europa-Parlamentet kan man godt lide demokrati. Systemet har i mange år kæmpet for at få en såkaldt initiativret, så de, ligesom Kommissionen, kan fremsætte forslag til EU-regulering…

Det er der nogen der ikke vil mene, at der er noget galt med. Der er trods (alt for) mange EU-tilhængere i Danmark.

Som liberal tror jeg på folkestyret – og derfor kan jeg selvfølgelig ikke være en alt for stor tilhænger af EU-systemet, der i både form og udformning er som taget ud af den franske statsadministrations byzantinske organisationsform.

Og min begejstring for systemet, og i særdeleshed Europa-Parlamanetet, famler endnu mere, når jeg læser erklæringer som denne, fra parlamentets kvindeudvalg. Den første sætning lyder:

Equal representation of women in institutions goes hand-in-hand with democracy

Med ét bliver definitionen af demokrati/folkestyre udviddet til ikke blot at være en almindelig mulighed for borgerne i et statssamfund at gøre deres indflydelse gældende; nej nu er et system først demokratisk, når de folkevalgte repræsentanter består af 50% mænd og 50% kvinder.

Når Parlamentet består af mennesker, der ikke kan sondre imellem pærer og bananer kan jeg godt forstå, at der ikke er flere, som går op i dét valg.

af Nina Søndergaard
Jeg er rasende over at jeg går alene hjem fra byen. Rasende fordi jeg er den eneste gående kvinde. Når jeg endelig ser en kvinde på gaden om natten, er hun enten godt gemt i en flok, på vej ud af en taxa eller susende på sin cykel.  Det her handler ikke om at score i byen, det handler om overhovedet at gå i byen. For hver aften er der musik der ikke bliver hørt, latter der ikke bliver grinet, potentielle kærester der ikke kysser, alt sammen fordi man blev hjemme. Det kan ikke passe at kvinder lader sig skræmme af truslen om voldtægt, og derfor bliver hjemme. ”Det eneste vi har at frygte er frygten selv” som præsident Roosevelt sagde i 1932. Han havde ret.

Hvis man slår op i Statistisk Årbog under forbrydelser, er det tydeligt at der er forskel på mænd og kvinder. Det er næsten kun kvinder der bliver voldtaget, 469 ud af 499 voldtægtsofre i 2005 var kvinder. Og det er næsten kun mænd der voldtager (eller sigtes for det), 240 ud af 241 anklagede for voldtægt der kom for retten i 2005 var mænd. Men 11.784 mænd blev i 2007 udsat for vold (som regel også begået af mænd). Det er mere end 2 ud af 1000. Antallet af voldtægtsofre er snarere 1 ud af 100.000.

Tallene er svære at håndtere. Der er masser af voldtægter og overfald der ikke anmeldes, men alligevel er tallene tydelige: Det er langt farligere for mænd at færdes ude i byen, mange bliver slået ned af ukendte. Mange voldtægter begås af venner, bekendte og kærester… Alligevel er det kvinderne der frygter en bytur (og især turen hjem), og mændene der glade går ud og hjem. Vi skal alle sammen passe på hinanden, så vi kan få det sjovest muligt. Altså vil jeg opfordre dig og alle andre kvinder til at skubbe frygten til side og gå ud.

Selv i dag kører bekymringskarrusellen derudaf. I ”Kvinde kend din krop” fra 2001, var der følgende formaninger for at forebygge voldtægt: ”Sørg for at følges med andre, når du går i byen eller på øde steder. Drik dig ikke mere fuld, end at du kan bevare overblikket. Stol på dine instinkter og sig fra i tide. Gå ikke med fremmede hjem.” Det første og sidste skrotter vi: Gå alene hjem, lad ikke frygten hæmme dig. Gå med fremmede med hjem, hvis du gør dine grænser klare: Du skal fortælle om hvad du vil – inden I begynder. Hvis du har det svært med at snakke om sex med en fremmed eller ikke aner hvor dine grænser er, fordi du er for fuld, så lad være og få et telefonnummer som du bruger når du er ædru. Altså var de to råd i midten gode nok. Du har et ansvar overfor dig selv, og det er svært at tage på sig når man er spritstiv.

Den første udgave af ”Kvinde kend din krop” fra 1975 var mere bramfri og gav mere brugbare råd. Det anbefaledes nemlig at skrige op, kradse, sparke, bide og slå. For at forstærke effekten af en lille kvindehånd skrev forfatterne at man skulle bruge alt hvad man kunne komme i nærheden af. En blyant i halsen kan sætte en stopper for selv den største voldtægtsmand. Men at tage dine stiletter af og dunke løs med hælen er heller ikke at foragte. Peberspray og hårlak kan også bruges, men kan ikke anbefales, da de kan give en falsk fornemmelse af tryghed og kan nemt vendes mod dig selv.

Det er vigtigt at huske på at du har ret til at forsvare dig selv. Det er så groft et overgreb, at du højst sandsynligt ikke vil blive straffet selvom du kommer til at slå voldtægtsmanden lidt ihjel. Skulle din kamp ikke nytte, vil det trøste dig at vide, at du står stærkere i en eventuel retssag hvis du har kæmpet så I begge to ligner en trafikulykke, og at du har lettere ved at komme over voldtægten end dem der ikke kæmpede. Det sker uhyre sjældent at en kvinde bliver dræbt ved en voldtægt, og du har så meget at vinde ved at kæmpe at jeg kun kan anbefale det.

Sig ja til nattelivet, mor dig så meget du kan, lad ikke frygten forhindre dig i at leve dine ønsker ud. Allerede den beslutning kan gøre at du ser mere selvsikker ud og det har også betydning. Hvis du har det godt med dig selv og slentrer selvsikkert hjem, er det endnu mere usandsynligt at en skurk vil forgribe sig på dig. Skulle du alligevel opleve en voldtægtsmand, så skrig op og strit imod, alt hvad du kan. Det skal anmeldes, selvom det er hårdt. Du må endelig ikke vaske dig inden! Det er beviser som politiet skal bruge. Foruden alt det med den gratis advokat, som du har ret til og rådgivningen, så husk at du ikke er alene og det aldrig er din skyld. Tal om det. Og husk på at du godt kan komme over det, så du igen kan komme ud og more dig og helt selv vælge om du vil gå alene eller med fremmede hjem.
http://www.joan-soestrene.dk/
http://www.voldtaegt.dk/welcome.php
http://www.sikkerflirt.dk/frame.html

af Nina Søndergaard

Jeg er rasende over at jeg går alene hjem fra byen. Rasende fordi jeg er den eneste gående kvinde. Når jeg endelig ser en kvinde på gaden om natten, er hun enten godt gemt i en flok, på vej ud af en taxa eller susende på sin cykel.  Det her handler ikke om at score i byen, det handler om overhovedet at gå i byen. For hver aften er der musik der ikke bliver hørt, latter der ikke bliver grinet, potentielle kærester der ikke kysser, alt sammen fordi man blev hjemme. Det kan ikke passe at kvinder lader sig skræmme af truslen om voldtægt, og derfor bliver hjemme. ”Det eneste vi har at frygte er frygten selv” som præsident Roosevelt sagde i 1932. Han havde ret.

Hvis man slår op i Statistisk Årbog under forbrydelser, er det tydeligt at der er forskel på mænd og kvinder. Det er næsten kun kvinder der bliver voldtaget, 469 ud af 499 voldtægtsofre i 2005 var kvinder. Og det er næsten kun mænd der voldtager (eller sigtes for det), 240 ud af 241 anklagede for voldtægt der kom for retten i 2005 var mænd. Men 11.784 mænd blev i 2007 udsat for vold (som regel også begået af mænd). Det er mere end 2 ud af 1000. Antallet af voldtægtsofre er snarere 1 ud af 100.000.

Tallene er svære at håndtere. Der er masser af voldtægter og overfald der ikke anmeldes, men alligevel er tallene tydelige: Det er langt farligere for mænd at færdes ude i byen, mange bliver slået ned af ukendte. Mange voldtægter begås af venner, bekendte og kærester… Alligevel er det kvinderne der frygter en bytur (og især turen hjem), og mændene der glade går ud og hjem. Vi skal alle sammen passe på hinanden, så vi kan få det sjovest muligt. Altså vil jeg opfordre dig og alle andre kvinder til at skubbe frygten til side og gå ud.

Selv i dag kører bekymringskarrusellen derudaf. I ”Kvinde kend din krop” fra 2001, var der følgende formaninger for at forebygge voldtægt: ”Sørg for at følges med andre, når du går i byen eller på øde steder. Drik dig ikke mere fuld, end at du kan bevare overblikket. Stol på dine instinkter og sig fra i tide. Gå ikke med fremmede hjem.” Det første og sidste skrotter vi: Gå alene hjem, lad ikke frygten hæmme dig. Gå med fremmede med hjem, hvis du gør dine grænser klare: Du skal fortælle om hvad du vil – inden I begynder. Hvis du har det svært med at snakke om sex med en fremmed eller ikke aner hvor dine grænser er, fordi du er for fuld, så lad være og få et telefonnummer som du bruger når du er ædru. Altså var de to råd i midten gode nok. Du har et ansvar overfor dig selv, og det er svært at tage på sig når man er spritstiv.

Den første udgave af ”Kvinde kend din krop” fra 1975 var mere bramfri og gav mere brugbare råd. Det anbefaledes nemlig at skrige op, kradse, sparke, bide og slå. For at forstærke effekten af en lille kvindehånd skrev forfatterne at man skulle bruge alt hvad man kunne komme i nærheden af. En blyant i halsen kan sætte en stopper for selv den største voldtægtsmand. Men at tage dine stiletter af og dunke løs med hælen er heller ikke at foragte. Peberspray og hårlak kan også bruges, men kan ikke anbefales, da de kan give en falsk fornemmelse af tryghed og kan nemt vendes mod dig selv.

Det er vigtigt at huske på at du har ret til at forsvare dig selv. Det er så groft et overgreb, at du højst sandsynligt ikke vil blive straffet selvom du kommer til at slå voldtægtsmanden lidt ihjel. Skulle din kamp ikke nytte, vil det trøste dig at vide, at du står stærkere i en eventuel retssag hvis du har kæmpet så I begge to ligner en trafikulykke, og at du har lettere ved at komme over voldtægten end dem der ikke kæmpede. Det sker uhyre sjældent at en kvinde bliver dræbt ved en voldtægt, og du har så meget at vinde ved at kæmpe at jeg kun kan anbefale det.

Sig ja til nattelivet, mor dig så meget du kan, lad ikke frygten forhindre dig i at leve dine ønsker ud. Allerede den beslutning kan gøre at du ser mere selvsikker ud og det har også betydning. Hvis du har det godt med dig selv og slentrer selvsikkert hjem, er det endnu mere usandsynligt at en skurk vil forgribe sig på dig. Skulle du alligevel opleve en voldtægtsmand, så skrig op og strit imod, alt hvad du kan. Det skal anmeldes, selvom det er hårdt. Du må endelig ikke vaske dig inden! Det er beviser som politiet skal bruge. Foruden alt det med den gratis advokat, som du har ret til og rådgivningen, så husk at du ikke er alene og det aldrig er din skyld. Tal om det. Og husk på at du godt kan komme over det, så du igen kan komme ud og more dig og helt selv vælge om du vil gå alene eller med fremmede hjem.
http://www.joan-soestrene.dk/
http://www.voldtaegt.dk/welcome.php
http://www.sikkerflirt.dk/frame.html