I går holdt Manu Sareen og jeg et fyraftensmøde om fremtidens prostitutionspolitik. Vi havde fem rigtig gode paneldeltagere og et godt og kreativt publikum, der var med til at prøve at få defineret hvad der skal ske på området. Det var en svær debat og der kom ikke meget afklaring og enighed frem – men vi blev vist alle klogere Der var dog én ting der var generel enighed om – det nytter ikke, at vi hver især sidder og siger “jeg tror…” - vi skal vide! Derfor er der behov for en landsdækkende dansk undersøgelse. Vi kan ikke lave fremtidens prostitutionspolitik ud fra myter, tro, fordomme – vi skal lave det ud fra viden.

Mødet i går blev holdt i Radikal Ungdoms lokaler – og det var en dejlig overraskelse at Radikal ungdom faktisk 2 dage inden havde vedtaget deres program til en prostitutionspolitik. Jeg synes det er et rigtig godt forslag som jeg fuldstændig kan bakke op om. Jeg har fået lov at lægge det ud her – og kan kun ønske jer rigtig god læsning.

Radikal Ungdoms prostitutionprogram

Ideologi

Prostitution er et klassisk social-liberalt dilemma. Er det vigtigst, ikke at blande sig i borgernes liv, eller er det vigtigst at tage hensyn til de svage i samfundet – og er man nød til at vælge? Radikal Ungdom mener at der skal tungtvejende argumenter til, for at legitimerer et indgreb i menneskers valgmuligheder, men tager samtidig afstand fra tvang og ufrie valg.

Radikal Ungdom anerkender, at et valg om at sælge prostitutionsydelser i mange tilfælde er et meget desperat valg. Ofte starter prostitution med en desperat økonomisk situation, hvor den prostituerede ser prostitution som det mindste onde. Vi anerkender også at valg foretaget i desperate situationer kan være ubehagelige. Imidlertid mener vi ikke, at løsningen er at indskrænke folks valgmuligheder, ved fx at kriminalisere køb af prostitution.

I det hele taget mener Radikal Ungdom at debatten om prostitution er præget af mangel på helhedstænkning, og manglende overvejelse af alternativer. For Radikal Ungdom er det uheldige at mennesker ender i meget pressede situationer – ikke at de vælger prostitution i en sådan situation. Der må være grænser for, hvor meget staten skal indskrænke socialt udsattes valgmuligheder.

Mange prostituerede har endog meget svære sociale problemer, men det er uholdbart altid at slutte derfra og så til, at prostitutionen er skyld i disse problemer. Radikal Ungdom ønsker en langt bedre og mere målrettet indsats mod de sociale problemer, mange prostituerede har, men mener ikke nødvendigvis, at prostitution er et socialt problem.

Prostitution som erhverv

Radikal Ungdom mener ikke, at prostitution kan afskaffes ved en kriminalisering af sexkøb og finder at en sådan kriminalisering vil medføre en uhensigtsmæssig forråelse af miljøet. Radikal Ungdom ønsker at udrede den grumsede juridiske situation omkring prostitution, ved at gå i en helt anden retning, og mener:

• At prostitution skal være tilladt og anerkendes på linje med andre erhverv. Dette betyder dog ikke at staten skal opfordre til prostitution.
• At de prostituerede skal have de almindelige rettigheder, som danske selvstændige erhvervsdrivende har, inklusiv sygedagpenge. Det skal såvel prostituerede som de relevante offentlige myndigheder i højere grad oplyses om.^[1]
• At prostituerede ikke skal ses som udskud i samfundet og at de skal have almindelige menneskerettigheder – fx bør voldtægt af prostituerede tages alvorligt.
• At lovgivning om prostitution så vidt muligt skal samles i én prostitutionslov for at give mere overblik.
• At køb af seksuelle ydelser fra en person under 18 år fortsat skal være ulovligt.

Et vigtigt spørgsmål i diskussionen om prostitution er spørgsmålet om rufferi (at tjene penge på andres prostitution). På den ene side giver rufferi mulighed for nogle af de rettigheder, almindelige lønmodtagere har. På den anden side kan det tænkes at give alfonser en magt over de prostituerede, der ikke er hensigtsmæssig.

Radikal Ungdom mener

• At den nuværende rufferilov skal afskaffes.
• At der skal oprettes en licensordning for administratorer af prostitution – det gøres ulovligt at administrere prostitution uden licens. Den enkelte sexarbejder behøver fortsat ingen licens. En sådan licensordning bør udformes efter New Zealandsk^[2] forbillede, og skal bl.a.
  • Lovliggøre at tjene penge på andres prostitution, ved fx at leje lokaler ud til prostitution.
  • Gøre det ulovligt at tvinge prostituerede til sex med en given kunde – også selv om kunden har betalt – dette er det springende punkt i forhold til at sikre, at alfonser ikke får unødig magt over de prostituerede.

Licensordningen muliggør kontrol med prostitutionsmiljøet og sikrer de prostitueredes retsstilling i forhold til bordelværten.

Sociale tiltag

Narkoprostitution

Prostitution hænger på mange måder sammen med sociale problemer – nogle trækker fordi de skal bruge penge til stoffer, og nogle trækker fordi deres indkomstmuligheder i øvrigt er meget ringe.

Hvad angår narkoprostituerede, skal de have mulighed for at få hjælp, til at komme ud af deres problemer. Et sådant offentligt tilbud skal altid tage udgangspunkt i den enkeltes situation, men nogle generelle aspekter skal alligevel fremhæves.

• Tilbud om fx afvænning skal være langsigtede og den enkelte må ikke blive kastebold mellem forskellige offentlige institutioner. Det kræver at sagsbehandlere i socialforvaltningerne er langt mere bevidste om de narkoprostitueredes behov og ikke har berøringsangst over for deres problemer.

Ud af prostitution

Nogle prostituerede har brug for bistand til at komme ud af prostitution, og værktøjer til ikke at falde tilbage i miljøet. Desværre kan der fra sagsbehandlere i socialforvaltningerne være en berøringsangst overfor de prostituerede og en manglende indsigt i deres behov.

Radikal Ungdom

• Ønsker derfor at styrke den sociale og sundhedsmæssige indsats, ved at igangsætte en række tiltag både af præventiv, rådgivende og sundhedsfremmende karakter eksempelvis i stil med ”Reden”. Institutioner og organisationer som Reden skal på finansloven, for at sikre dere langsigtede indsats.
• Kræver langt større brug af revalidering til de prostituerede, der ønsker at komme i gang med en uddannelse.

Prostituerede vil ofte have et meget stort behov for anonymitet i deres henvendelse til det offentlige. Derfor mener Radikal Ungdom

• At der skal være mulighed for henvendelse til det offentlige i fx større byer, således at man ikke behøver at henvende sig ansigt til ansigt til en sagsbehandler i sin egen kommune.

Oplysningstiltag

Radikal Ungdom foreslår følgende oplysningstiltag

• Prostitution inddrages i seksualundervisningen i folkeskolen. Det kan fx dække skadevirkninger på de prostituerede, prostitution blandt de helt unge, etik og moral og menneskesyn.
• De prostituerede skal i langt højere grad bevidstgøres om deres rettigheder. Dette skal både ske gennem oplysningskampagner, og via de kommunale socialforvaltninger.
• Stop for manipulerende offentlige kampagner imod prostitution. Fx er hvembetalerprisen.dk en skandaløs brug af skattekroner. Offentlige oplysningskampagner skal være sobre, nøgterne og saglige.

Udenlandske prostituerede og trafficking

I Radikal Ungdom er vi opmærksomme på, at de prostituerede ikke er en homogen gruppe. De prostituerede, som får taletid i medierne og forsvarer deres hverv er oftest stærke kvinder, men de er ikke repræsentative for alle prostituerede. En gruppe af kvinder er endt som sexarbejdere i Danmark som ofre for trafficking og andre er kommet hertil mere eller mindre frivilligt, for at arbejde som prostituerede.

Radikal Ungdom

• tager på det skarpeste afstand fra trafficking og ser øget internationalt politisamarbejde som det væsentligste middel til bekæmpelse heraf.
• mener at køb af sex med handlede mennesker fortsat skal være strafbart
• ønsker, at Danmark skal følge Europakommissionens anbefalinger og give midlertidig opholdstilladelse i minimum 3 måneder til mennesker, der er blevet handlet til Danmark.

I disse tre måneder kan man håbe at opbygge et tillidsforhold til personen, så vedkommende vil medvirke med oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til og retsforfølge bagmændene.

Hvis det kan godtgøres med rimelig sikkerhed, at mennesket er blevet handlet, skal der være mulighed for at give permanent opholdstilladelse, hvis det ikke vurderes at vedkommende vil kunne støttes til at skabe sig en rimelig fremtid i sit eget hjemland.

Erfaringer fra andre lande

I debatten henvises der ofte til vore svenske naboers vedtagelse af forbud mod prostitution den 1. januar 1999, både af dem der er for og imod kriminalisering af sexkøb. Problemet ved dette er, at der ikke foreligger en klar statistisk opgørelse over effekten af tiltaget. Dog står det klart at de eksisterende prostituerede har fået ringere kår og er blevet henvist til at arbejde mere skjult og søger mod mere organiserede og kriminelle kredse, hvilket gør det svært for eksempelvis socialarbejdere at finde og dermed hjælpe de prostituerede. Forbuddet har således fået den effekt, at man har mistet overblik og kontakt til de prostituerede i Sverige.^[3]

Majoriteten af sexarbejderne er imod kriminalisering af prostitution også selvom det kun ville være en kriminalisering af kunderne. For en kriminalisering af kunderne bliver automatisk også en kriminalisering og social marginalisering af kvinderne. Tidligere erfaringer viser da også, at forbud rammer kvinderne hårdest, da de bliver afhængige af alfonser og mangler støtte til at anmelde overgreb og vold.^[4]

I dag har jeg sendt invitationer til debat- og workshopmøde ud. Manu Sarren og jeg har arrangeret et fyraftensmøde med et spændende panel. Tror det bliver rigtig godt

Se invitationen i pdf: fremtidens-prostitutionspolitik

Hvordan skal fremtidens prostitutionspolitik se ud?

Kom og deltag i debat og workshop sammen med 

•  Sus, Formand for Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO)
• Steen Schapiro, Talsperson for Seksualpolitisk Forum
• Mogens Holm Sørensen, Servicestyrelsen
• Balder Mørk Andersen, talsperson for 8. marts-initiativet
• Lita Malmberg, socialpædagog, tidl. prostitueret

Når talen falder på prostitution så ender man ofte med at tale generaliserende om de prostituerede som en stor homogen masse. Debatten bliver ofte enten er man “for” eller “imod” prostitution. Men dykker man lidt ned i problemstillingerne kan det måske ikke gøres op så entydigt.

Inspireret af en artikel i Information om New Zealands afkriminaliserede prostitutionspolitik indbyder vi hermed til fyraftensmøde, hvor formålet er at blive klogere på udfordringerne og hvordan vi kan have en fordomsfri nytænkende, fremadrettet og tidssvarende dansk tilgang til prostitutionsdebatten.

Kan man sikre at den individuelle prostituerede bliver styrket med handlekraft og værdighed og får rettigheder? Hvordan kan vi forbedre de støtte- og rådgivningstilbud som findes, og sikre at de når flest mulige? Hvordan kan vi bedst hjælpe ofre for trafficking? Kan vi politikere på trods af gode intentioner komme til at stigmatisere, umyndiggøre eller diskriminere, pga. fordomme og brede generaliseringer?  

Vi glæder os til at se dig, blive klogere og blive inspireret 

Med venlig hilsen
Manu Sareen og Linda Kristiansen
 

Mødet finder sted:
Tirsdag d. 21. april 2009
kl. 17.00-19.00
i Radikal Ungdoms lokaler på
Bergthorasgade 15
2300 København

Tilmelding nødvendig
– senest d. 19. april: Manu_sareen@br.kk.dk

Yderligere oplysninger
Kontakt Linda på
Tlf.: 31 14 33 77

Arrangementet er fortrinsvist for Radikale medlemmer, så hvis der er overbooking går pladserne til Radikale.

Jeg har lige været inde på www.tagstillingmand.dk og se nogle af de udtalelser de stillingstagende mænd kommer med.

Jeg er så ked af at se at flere personer jeg har stor respekt for vælger at støtte et sådan initiativ.  

Det er trist at de ikke kan se at de med deres stillingtagen netop sætter netop ”medsøstre, mødre og døtre i en meget udsat position”, for nu at tage f.eks. Manu’s egne ord. Konsekvenserne af et købsforbud er jo at de personer der har brug for hjælp bliver endnu mere udsatte, fordi de nu også bliver skjulte. Det opsøgende arbejde bliver besværliggjort, og vejen ud af prostitution bliver endnu sværere pga. af den øgede stigmatisering.  

Og Tøger Seidenfaden kan ikke se skoven for bare træer – eller i hvert tilfælde ikke gennemskue at hans ytring i sig selv er kvindeundertrykkende. Og hvorfor blander han tvang og prostitution sammen. Eller han mener måske at de kvinder der selv og frivilligt har valgt at være prostituerede ikke er i stand til at vide hvad der er godt for dem selv – tal lige igen om kvindeundertrykkelse… Og kære Tøger tvang er i forvejen ikke tilladt – så hvad skal et forbud mod at købe seksuelle ydelser hjælpe der? 

Til AndyOp: Skal vi så også forbyde rengøringsassistenterne fordi de ikke alle er lykkelige? Og hvad er din dokumentation for at det er en myte? Jeg har kendskab til flere prostituerede som nok er lykkeligere i livet generelt end mange andre mennesker. Hvorfor er lykke målet? Det er det jo ikke særlig mange andre steder her i livet. F.eks. tror jeg det er en overdrivelse at tro at flertallet af Danmarks befolkning betragter sig som lykkelige baseret på én handling i deres liv – f.eks. deres arbejde. Hvis det er lykken der er kravet, så får vi nok større problemer med mangel på arbejdskraft end vi har nu *SS* 

Og Karl H. Bornhøft må vist have misforstået noget. Menneskehandel er forbudt! Prostitution er ikke handel med mennesker – ligeså lidt som jeg køber min massør når jeg er på besøg hos hende. Jeg køber en ydelse. Ikke et menneske. Så hvad laver du egentlig på den der side vedr. prostitution? 

”Frihed, lighed og værdighed for den enkelte” er Harald Børstings begrundelse. Men et købsforbud giver ikke de personer, der gerne vil arbejde som prostituerede frihed til det. Et købsforbud giver heller ikke handicappede lighed, da mange af dem nu vil miste deres mulighed for et sexliv. Og hvor søren er værdigheden henne, når både kunder og prostituerede skal kriminaliseres og stigmatiseres. 

Jeg mangler det hårdtslående argument for hvorfor vi skal et købsforbud. Hvis vi virkelig gerne vil hjælpe dem der har behov for hjælp, så er et forbud ikke måden at gøre det på, da det eneste der kommer ud af et forbud er mørkelægning, mere stigmatisering og øget udsathed. 

Så kære mænd – fint at I har taget stilling – men overvej lige om jeres mål hænger sammen med det middel i nu peger på.

- fra Politiken, selvfølgelig – fra en ikke-muhamedansk radikaler-dhimmi:

Jeg har lige læst på Politikens website, at den Radikale Venstre politiker og integrationskonsulent, Manu Sareen, har sagt sin stilling op hos Københavns Kommune efter at være blevet udsat for dødstrusler. I starten af oktober måned blev han konfronteret på sin arbejdsplads af to velklædte mænd, der – som Manu Sareen fortæller det – “var venlige på en pervers måde”, da de fortalte ham, at hvis Sareen hjalp flere af deres kvinder, ville han blive slået ihjel.

Jeg har hørt flere interviews med Manu Sareen og han virker som en meget kompetent politiker og integrationskonsulent, som på en venlig og seriøs måde forstår at argumentere for hans holdninger. Det er derfor meget trist (om end meget forståeligt), når Manu Sareen nu vælger at sige sin stilling op. For dermed mister Københavns Kommune ikke alene en dygtig integrationskonsulent, men samtidigt opnår de personer, der fremsatte truslerne, netop hvad de ville.

Jeg synes, at det er usmageligt og helt uacceptabelt, når der bliver fremsat trusler mod offentlige ansatte og politikere. I den konkrete sag håber jeg, at politiet kan finde frem til disse to personer således, at de kan blive straffet for at fremsætte dødstrusler mod en offentlig ansat. Der bør udvises nul tolerance overfor enhver form for trusler og vold mod offentlige ansatte. De passer trods alt bare deres arbejde og skal derfor ikke trues på deres person på nogen som helst måde.