Siden først i halvtredserne har mange små fabrikker rundt om i USA kastet sig over bilproduktion. Drivmidlet har været en nærmest utrolig entusiasme og et ønske om at se deres egen ideer køre ud af værkstedet. Det har i hvert fald ikke været pengene som fabrikanterne er gået efter, hvilket man har kunnet se på den korte levetid som der typisk for disse små produktioner.

Auto Craftsman Juli 1958

 Siger man amerikansk sportsvogn til en, så vil svaret der kommer tilbage med næsten 100% sikkerhed være Chevrolet Corvette, og Corvetten er da også beviset på at med den rette teknik og masser af penge i ryggen så kan det lade sig gøre at stable en succesfuld sportsvognsproduktion på benene.

Men der har været masser af sportsvogne i USA. Historien bag de første eksempler der har opnået en hvis succes , er beskrevet på Ed Roth’s udemærkede website americansportscars.com, men ud over dem har der været en mylder af små mere eller mindre hjemmelavede køretøjer.

Kendetegnende for disse helt uafhængige bilproduktioner har typisk været et selvstændig design, der ikke altid var lige heldigt fra nogle vinkler, og at køretøjet var basret på en glassfiber konstruktion. Ofte er det kun en lille håndfuld biler der er produceret, eller dette sagt med et gran salt, da det faktisk ikke er nøglefærdige biler der typisk er blevet produceret men kun karrosser, som en handyman med hænderne skruet rigtigt på selv kunne konstruere færdig hjemme i indkørslen.

Geoff Hacker, en bilhistoriker fra Florida, har for ganske nylig startet en veldesignet hjemmeside op for fans af disse glassfiber sportsvogne. For nørder udi amerikansk bilproduktion der er der timer af god underholdning på forgottenfiberglass.com

I går var jeg til Machinima seminar på Roskilde Universitetscenter – RUC. Jimmy Hansen – alias Speedmaster Bing, webmaster på www.mirrorworld.dk - gav en introduktion til emnet machinima med bl.a. en sammenligning af fordele og ulemper i forhold til traditionel filmproduktion samt en række eksempler på film i forskellige genrer.

Herefter gik vi online i Second Life og mødtes med animation researcher Britta Pollmüller fra Norwich University College of the Arts. Britta underviser i medier og machinima i Second Life i projektet The Schome Initiative.

Efter frokost fik vi besøg af Hugh Hancock fra England, der er en af pionererne indenfor machinima. Hugh fortalte om de første optagelser i Doom og Quake i midten af halvfemserne frem til 2000, hvor Hugh og nogle venner ville starte et website for udveksling af disse film. Machine og Cinema blev trukket sammen til Machinema, men det lykkedes Hugh at stave navnet forkert, da han bestilte domænenavnet machinima.com og dermed var navnet for dette nye medie en realitet. Vi fik også en gennemgang af machinimaproduktion i gratisprogrammet Moviestorm, hvor en scene fra filmen Bladerunner blev genskabt. Ind imellem var der eksempler på machinimafilm optaget i forskellige virtuelle verdener.

Sidste punkt på en lang dag var opfølgning, spørgsmål og almen diskussion styret af machinimaforsker Lisbeth Frølunde fra RUC.

Til RUC´s Metrotopia Machinima Contest er der indkommet 14 film, så hermed en opfordring til at se de 14 film på YouTube og stemme på din favorit – første præmien er 25.000 Linden Dollars.

Her på bloggen har vi samme sympati for Operation X, som vi har for Kontant. På hver sin måde er det journalistiske lavpunkter. Nu havde jeg så lige anledning til at tale dårligt om Kontant her til morgen… og så er der en lejlighed til at sige noget skidt om Operation X.

Det skal nok blive en god weekend.

Uffe Elleman Jensen siger, at Operation X er dybt ulækkert. Jeg ville nok bruge nogle andre ord, men hans pointe – at journalistikkens troværdighed lider under brug af skjult kamera og ulovlig indtrængning – det er jeg enig i.

Det er ingen hemmelighed, at vi her på bloggen ikke altid er lige begejstrede for Kontant. Det er ofte nærmest uhyggeligt dårligt researchet og formatet er så snærende, at det tit bliver både latterligt og tamt (pyyh så kom det ud).

Og vi er ikke alene. På Kontants hjemmeside formelig overfalder seerne redaktionen efter en udsendelse om DR’s nye HD-kanal. DR bliver beskyldt for dårlig research og promovering af egne kanaler.

Jeg tror ikke, at Kontant har researchet det her program værre eller bedre, end de plejer. Det handler nok nærmere om vinkling. Kontant vinkler simpelt hen så skarpt på virkeligheden, at det bliver… ja, løgn. De opbygger programmet så ensidigt, at helt almindelige seere føler sig kaldet til at korigere.

Dårligt for Kontant.

Rigtigt dejligt for seerne, som igen viser sig at være klogere, end journalisterne går og tror.

Dansk støttet anti-narkoprojekt i Helmandprovinsen i Afghanistan ramt af korruption. … Bønder i Helmand, der modtager såsæd og kunstgødning, skal skrive under på, at de ikke vil dyrke opium. … Skriver politiken.dk.

Hvede og kunstgødning er i denne sammenhæng lige så kunstige elementer som hele krigen.

Giv bønderne lov til at dyrke opium og brug afgrøderne til produktion af medicinsk opium, som der er så stor mangel på, at bl.a. fattige udviklingslande ikke har råd til det.

Apropos ‘Krigen mod Taleban’: Amerikanske efterretningstjenester vurderer nu, at hovedfjenden ikke længere er Taleban og al-Qaeda. De udgør kun 10 procent af de krigere, som den internationale styrke kæmper mod.

Kald det bare krigen mod Afghanistan — og den er som bekendt og proklameret slået fejl.

Eller sig det som det er og få de bagvedliggende bevæggrunde med: Clash of Civilizations til sikring af USAs verdensherredømme og olieforsyning.

RitzKLaus Tro Fobi sammenfatter Ritzaus, klaustrofobi og ‘tro fobi’,
hvor Ritzaus står for ensrettet envejskommunikation og magtmonopoliseret ytringsfrihed
klaustrofobi for den indeklemte stemning, DKs monokulturelle medielandskab skaber
og ‘tro fobi’ for en del danskeres religiøse analfabetisme og animositeter.

Bloggen kommenterer mere eller mindre satirisk aktuelle nyheder fra Politiken, Berlingske Tidende etc.
-> kig og klik på menuen under “nye indlæg”, “nye kommentarer” m.v.

Websitet (klik på de øverste menupunkter — under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
– og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) said in its Third Report on Denmark:
…
Climate of opinion
…
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

We are all Africans — thanks to Mama Africa!

Capitalism is not the fairest face of the human race
As long as it works, we might forget this and live with that.
When it doesn’t, any thing is better than capitalism.

Until the philosophy which hold one race superior and another inferior
is finally and permanently discredited and abandoned
everywhere is war – me say war.

Bob Marley citing Haile Selassie’s Address to the United Nations

Blåtand, ej blåøjet

Den nigerianske miljøaktivist Newton Chukwukadibia Jibunoh er på trapperne med et reality show til nigeriansk tv med fokus på global opvarmning. Showet hedder Desert Warriors og på dets websted beskrives det således:

The 50 selected participants will be invited to become  contestants on The Endurance Reality show in Agadez, Niger. They will join the Nigerian ambassador to Niger Republic, and will work with officials of the Republic of Niger’s Ministry of Environment on various greening projects, community services and endurance exercises.

While in Agadez, the participants will be put through various endurance exercises, physical fitness challenges, discipline tests, social comportment and driving skills tests. The challenges will be filmed and later transmitted on LTV, Silverbird TV and TVC in Lagos. The show will also air on various TV stations in Niger to show how the participants are faring. During the show, viewers will be able to vote via sms on which of the contestants they would like to eliminate or keep. The final decision on whom to be eliminated will be made by a panel of judges.

Eventually, the remaining 15 contestants will become official Desert Warriors and will set off on an Expedition. During the expedition, the participants will drive from Nigeria to the United Kingdom across the Sahara desert by road. The Desert Warriors will also receive prizes including a Suzuki jeep as well as monetary awards. All 15 Desert warriors will become Lagos state Environment ambassadors and will be honoured at a ceremony in London.

Læs mere om Desert Warriors her.

Læs mere om Newton Chukwukadibia Jibunoh her.

Fundet via Media News fra European Journalism Centre.

För ett antal år sedan var jag vegetarian. Ja, med undantag för fisk och viltkött. Jag tycker inte det är något fel med att äta kött, men jag tycker inte om storindustrin som förvandlar levande varelser till produkter som skickas ut från slakterierna på löpande band.

Men som så många andra har jag fallit i bekvämlighetsfällan. Den där “det-kan-väl-vara-gott-med-lite-fläskfilé-på-söndagen-fällan”. Kände mig inte helt bekväm med det, men trodde i all min naivitet att grisarna i alla fall hade lite halm och att de var friska och krya där inne i ladorna. Eller så intalade jag mig själv att tro det.

Ungefär såhär föreställde jag mig en svensk grisgård 2009. Men icke, verkar det som. Fotocredd till Tom Curtis

Tills jag såg det här. Djurrättsalliansen har besökt 100 svenska grisgårdar. De har filmsnuttar och foton som visar på stor missskötsel, och de har därför polisanmält 90 av gårdarna.

Bilderna visar grisar som lever hela sina liv i sin egen avföring, skiljs från sin mamma efter fem veckor, trampar sönder döda kadaver som de delar bur med, lever i ständig skräck att få sin svans avbiten eller bara är helt aptiska. Eller har liggsår, benbrott eller andra missbildningar som de helt enkelt får leva med. The list goes on and on.

Helt ärligt nu. Vem kan titta på den här filmen utan att bli berörd? Visst kan man tycka att den är vinklad och onödigt snuttifierad eller att grisarna förmänskligas eller vad det nu kan vara. Men skulle du verkligen vilja äta köttet från de grisar du ser i dessa bilder? Det skulle inte jag i alla fall.

Nej. Jag ska i alla fall försöka dra ner på min köttkonsumtion rejält. Göra det jag kan. För såhär får det bara inte se ut.

Johan Dahlén har skrivit en smart krönika i ämnet som kan läsas på Skånskan.se.

Hér er 3 spørgsmål til dig:
1. Synes du at den tidl. statsministerfrue er en celebrity?
2. synes du at Sidney Lee er en stjerne?
3. synes du at Lars Hjortshøj er sjov?
Men hvorfor bliver de så anvendt som kendte?

Interesant med Dan Brown affæren. Hvornår sker det samme for publikum, anmeldere og Quentin Tarantino?

Ærlig undren og sure miner over fjer og høns

Højtiden skal også dækkes i medierne. Derfor handler vores blog på Erhvervsbladet i dag om jule PR. Se den her.

Rapporter: Krigen er slået fejl
Hovedfjenden i Afghanistan er ikke længere Taleban og al-Qaeda, mener efterretningskilder.
politiken.dk

Krigen har — som alle krige — fra starten været en fejl.

Afghanernes reaktioner på krigen er naturlige.
Var Danmark besat af fx. en muslimsk hær, ville reaktionerne være af samme karakter, som det vi ser i Afghanistan.

Man skal hverken være synsk eller efterretningstosse for at kunne forudse dette reaktionsmønster.

Krig gavner kun våbenindustrien.

Havde man brugt bare en brøkdel af krigsudgifterne i Afghanistan, Irak osv. konstruktivt og produktivt, var meget nået.

Hvorfor etablerer man fx. ikke en legal opiumproduktion efter tyrkisk forbillede i Afghanistan?
Hvorfor blokerer amerikanerne for den slags forslag, som virkelig kunne stabilisere landet?

RitzKLaus Tro Fobi sammenfatter Ritzaus, klaustrofobi og ‘tro fobi’,
hvor Ritzaus står for ensrettet envejskommunikation og magtmonopoliseret ytringsfrihed
klaustrofobi for den indeklemte stemning, DKs monokulturelle medielandskab skaber
og ‘tro fobi’ for en del danskeres religiøse analfabetisme og animositeter.

Bloggen kommenterer mere eller mindre satirisk aktuelle nyheder fra Politiken, Berlingske Tidende etc.
-> kig og klik på menuen under “nye indlæg”, “nye kommentarer” m.v.

Websitet (klik på de øverste menupunkter — under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
– og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) said in its Third Report on Denmark:
…
Climate of opinion
…
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

We are all Africans — thanks to Mama Africa!

Capitalism is not the fairest face of the human race
As long as it works, we might forget this and live with that.
When it doesn’t, any thing is better than capitalism.

Until the philosophy which hold one race superior and another inferior
is finally and permanently discredited and abandoned
everywhere is war – me say war.

Bob Marley citing Haile Selassie’s Address to the United Nations

Blåtand, ej blåøjet

Apropos film: førskolebarn forholder seg til mange ulike typer medier daglig, og har en mediekunnskap som er annerledes enn tidligere generasjoner. I Film & Kinos Skolekinonytt finnes det informasjon om film i barnehagesektoren. Det er Medietilsynet som publiserer artikler om dette temaet.

I Skolekinonytt nr 9 er det en artikkel om Filmsatsing for førskolebarn. Handlingsplanen for filmsatsingen på barn og unge gjør det klart at film er viktig som kulturuttrykk og språk i barn og unges oppvekst. Hovedtyngden av målene, blant annet om en kompetanseheving i filmformidlingen, retter seg mot skolen. Men også førskolebarn skal sikres et tilpasset og kvalitetsmessig godt repertoar gjennom dvd/klikkefilm og kino.

Du fnner også en kommentar om ”Arbeid med film i barnehagen” i forbindelse med stortingsmelding 41 om kvalitet i barnehagen. Innlegget “Animasjonsfilm for barnehagebarn” tar opp nødvendigeten av å være kritisk når man for eksempel velger animasjonsfilm for å vise i barnehagen. Ikke alle filmer egner seg for de yngste barna, men retter seg derimot mot eldre barn eller voksne.

Du kan abonnere på Nyhetsbrevet fra Film- og kinonytt.

Du finner innleggende hos Medietilsynets sider om film også.

Igår uppmärksammade Resumé att SvD hade på sin webbetta en artikel om vanvård av grisar samtidigt som de hade en annons om att ge bort en gris. En klassisk tabbe när det kommer till misslyckade annonsplaceringar. För ingen annonsör vill ha sin annons bredvid en artikel som uppmärksammar något negativt som kan relateras till deras erbjudande. Eller?

Man kan lätt tro att de ha lärt sig av sitt misstag men icke.

I dagens pappersutgåva av SvD fortsätter de skriverierna om vanvård av grisar och bredvid den har de lyckats placera en helsidesannons för hamburgerkedjan MAX. Visserligen har MAX nötkött eller kyckling i sin mat  (enligt annonsen) men trots allt så vill de väl inte att man ska äcklas av det redaktionella materialet i tidningen samtidigt som man tar del av deras erbjudande. Eller?

Gårdagens webb

Dagens tidning

Norske debattforum holder lavere nivå enn fotballagene de dørgende kjedelige gutta i FK Fotball diskuterer i beste sendetid på radio (Hva faen NRK? At jeg betaler lønna til disse lasaronene gjennom lisensen er en tragedie). Her sprer amøbene, som kaller seg debatanter, om seg med forjævlige skrivefeil og patetiske meninger de faktisk tror har en verdi for offentligheten.

I denne omgang vil jeg ta for meg en forumtråd fra en av norges største tumleplasser for døgenikter med interesse for spill.  Den kløktige trådstarteren spør om hva som er folkets “3 beste spill øyeblikk”.

Yes, tråden tar et svalestup ned i møkkakjelleren allerede i første setning. Om du ikke ser hva jeg sikter til foreslår jeg at du henter fram hagla fra under senga og trør over til de evige jaktmarker først som sist.

Og svarene lar ikke vente på seg. Den ellers så intelligente Craxdm (Haha, som om det er mulig å framstå som intelligent med et slikt brukernavn) spyr ut tre øyeblikk jeg ikke ville hatt på spillsamvittigheten om jeg så fikk betalt for det med ti fromme jomfruer og ei kasse whiskey.

Jeg siterer.

Jeg var på besøk hos noen venner og de lot meg spille et rått spill. Jeg var vel kanskje 7-8 år gammel, husker ikke hva det heter, men man var to kaniner som hadde laser/plasma pistoler.

Hva i helvete? Om dette er ditt “beste spill øyeblikk” fortjener du ikke så mye som en Gizmodo mellom griselabbene dine. Dersom du ikke klarer å kreste fram et minne fra et spill du faktisk kjenner navnet til er det din oppgave å holde kjeft og skamme deg fram til du har noe bedre å fare med.

Han fortsetter.

Pokemon Silver: Jeg slo ligaen og slo deretter alle trenerne på kanto området og deretter kom jeg til Mt. Silver og slåss mot “Red” som han heter.. det ligner Ash så kanskje det er han:P

At Pokemon kan være et ok spill i gitte situasjoner skal jeg ikke si noe på. Med det sagt har jeg kun funnet glede i monstrene da jeg satt på flyet til Australia, presset imellom to feite blubber som prestere å plassere griseflesket over både PSP-en og den dertil tilhørende spillsamlingen med katastrofalt utfall. Nintendos håndholdte med Pokemon på skjermen var min eneste trøtt i mitt helvete på jord, da det avledet oppmerksomheten fra den grimme stanken og knaskelyden fra ostepopen som ble fortært.

Men at spillet skal inneholde et av tidenes “beste spill øyeblikk” går jeg aldri med på. Red og Ash kan suge meg både framme og bak.  Noe så tilbakestående som fantasimonstre malt med regnbuens palett vil aldri ALDRI gi spesielt minneverdige øyeblikk. Punktum.

Sist men ikke minst:

Første gang jeg så en kamerat spille WoW. Jeg fikk en følelse i meg som jeg ikke kan beskrive. Det noe helt magisk ved spillet og jeg sinnsykt glad når han lot meg prøvespille…Men den følelsen har jeg ikke nå som jeg har spilt ordentlig.. Alt jeg husker av den ubeskrivelige følelsen var at det var magisk

Du fikk ståpikk av å SE på en kamerat spille World of Warcraft? Deretter gikk det for deg da du fikk “prøvespille”? Jeg finner ikke ord. Dette er definisjonen på tragedie.

Om jeg nå sier at jeg hater internett og muligheten den gir folk til å ytre sine mindreverdige meninger bør du ikke bli overrasket. Verden var bedre den gang informasjon ble utvekslet på en slik måte at jeg kunne unngå alle idiotenes ytringer.

Legg for all del ikke igjen en kommentar i kommentarfeltet. Den vil sikkert gjøre meg kvalm.

Med vennlig hilsen
BioCock

Hvis du ikke har fått dytta den skrantende skrotten din under dyna ennå, eller planlegger å sitte opp hele natten for å raide deg større e-penis i WoW, har vi den glede å gi deg litt kveldsnytt.

1. De to siste klassene i online-spillet Star Wars: The Old Republic har blitt avslørt. Dette er Jedi Consular og Sith Inquisitor…ZZzzzZz. Vi setter vår lit til de fem andre (ja, på engelsk): Imperial Agent Trooper, Smuggler, Jedi Knight, Bounty Hunter og Sith Warrior. Spillpikkene tror for øvrig dette spillet kan knuse alt av interaktivt dop som er der ute per i dag, selv nerdekilleren WoW. Vi planlegger selv å ta ut trygd i en god periode etter utgivelsen. (Kilde: Shacknews)

Vi gir deg siste nytt, av og til.

2. Pikekonsollen Nintendo DSi kommer i metallic blå og hvit denne julen. Konsollen vil koste 170 dollar i USA og komme med mykvare til en verdi av 20 dollar på kjøpet. Kan vi friste med Mario vs. Donkey Kong: Minis March Again, Dr. Mario Express, WarioWare: Snapped!, Mario Calculator og Mario Clock? Fy faen for en gigolo du er, Mario! (Kilde: GameSpot)

3. Dead Space 2 blir trolig avslørt i neste utgave av Official PlayStation Magazine (hør Sony-menigheten juble og gnikke sine lem!). Spillpikkene gruer og gleder seg, spesielt etter å ha sett den animerte prequel-filmen Downfall. (Kilde: Destructoid)

4. Spinnville Bayonetta blir tilgjengelig som demo om en drøy uke, tirsdag 3. desember. Den kan lastes ned både på Xbox 360 og PS3. Spillet kommer i butikkene 8. januar. (Kilde: Gaymer.no)

5. Nintendo er lei av kopikatter, og synes interessant nok at Microsofts Project Natal er dårlige nyheter for spillindustrien. Klapp igjen kjeften, Pygmé-Miyamoto! Bare fordi dere har laget et primitiv utgave av veivekontroller betyr ikke at andre ikke kan gjøre det MØE bedre. (Kilde: MAXconsole)

Da er du oppdatert. Været og sporten hopper vi glatt over, vi har da våre egne spill som skal coverpusses og manualstuderes utover de små nattetimer.

For øvrig mener jeg JRPG bør ødelegges.

- Kaptein Pikkhard

Virtual Worlds and Machinima

Roskilde Universitet
26. november 2009

.

.

10:00
Welcome and introductions
Professor Sisse Siggaard Jensen, Roskilde University

10:15
Introduction to Machinima
SL blogger Jimmy Hansen, www.mirrorworld.dk

11:00
Schome Park and machinima production in Second Life
Animation researcher Britta Pollmüller, Norwich University College of the Arts

12:15
Lunch

13:15
Machinima history and demo production in Moviestorm and WoW
Machinima pioneer Hugh Hancock, Strange Company

17:00
Wrap up and closing
Post doc Lisbeth Frølunde, Roskilde University

Dette seminar er åbent for alle med interesse for Machinima. Tilmelding til dixi@ruc.dk eller telefon 46 74 38 13 hurtigst muligt.

Johan Rockström, professor i Naturresurshushållning vid Stockholms universitet, på Nyhetsmorgon i TV4. Här är klippet.

Johan Rockström, professor i Naturresurshushållning vid Stockholms universitet, var huvudperson i ett intressant inslag på Nyhetsmorgon i TV4 i lördags.

I inslaget finns bilder från Azotes fotografer Jerker Lokrantz och Bent Christensen.

Se klippet här…

En snakkis, for å si det mildt, i fotballverdenen den siste uken har vært skandalen i VM-playoffen mellom Frankrike og Irland. Franskmennene er klare for VM neste år etter at Thierry Henry handset, ikke én, men to ganger i forspillet til det avgjørende målet.

Siden fotball tydeligvis er viktigere en absolutt alt faens annet i den perverse verdenen vi lever i, har alt fra topp-politikere til forfylla fans med ølmager større enn medisinballer diskutert om det skal spilles omkamp.

Kaptein og juksemaker. Skam deg!

Slik blir det naturligvis ikke, ingenting i FIFAs regelbok åpner for ny kamp. Dommere kan ikke se alt, slik er det bare. Selv om det er påfallende at vi har med en svensk kampleder å gjøre her, de er jo som regel ikke helt i vater.

Fransk arroganse er imidlertid noe vi i Spillpikkene både liker og hater. Som regel er den rettet mot engelskmenn, siden de to folkeslagene hygger seg med å krangle seg hese. Når vi snakker om de analfabete potetbøndene litt lenger vest er ikke tricolorens fanebærere fullt så motiverte.

Manchester Uniteds franske landslagsspiller, Patrice Evra, gjør imidlertid et lite forsøk. Han mener folk som vil ha omkamp selvsagt ikke har peiling, men gir dem et aldri så lite håp.

- Når jeg hører at enkelte politikere krever omkamp… de vet ikke om ballen er rund eller oval, og vil sikkert være med til Sør-Afrika for å drikke champagne, sier Evra ifølge db.no.

- Omkamp? Jeg er klar når som helst, på Playstation!

Din frekke kuse, Patrice! Tenk på de politikere som bare har PC, eller foretrekker Xbox 360 for den slags skyld. Hva med de skrudde folka som liker Wii eller DS? Jeg forstår at du har absolutt ingenting å gjøre de 22 timene i døgnet du ikke trener eller spiller kamp. Hva gjør du da? Jo, spiller som deg SELV på FIFA eller PES. Evra vet han er uslåelig mot halvberusete, kaviarspisende politikere, men er det noe å være stolt over? 

Kan du heller ikke heller gjøre noe konstruktivt med den arrogante ræva di? Lag noen brett på LittleBigPlanet for eksempel, gi de få trygdemisbrukende irer som har klart å få sine desperate klør i en PS3 på avveie noe å glede seg over. Helvete, nå ble jeg litt for Dickens.
 

For øvrig mener jeg JRPG bør ødelegges.

- Kaptein Pikkhard

De fleste journalister er idioter, da særs de som jobber på nett. Slik er det bare, de som er best til å lure deg til å klikke på en ellers kjedelig sak er de som får jobb som nettjournalist.

Dermed må vi leve med folk uten bakgrunnskunnskap rundt det de skriver om.

Er dette "PlayStation"? Ok...

Siste eksempel er fra VG, der en Pål med merkelig etternavn har skrevet en sak om PlayStation og det amerikanske sivilforsvaret. Greit nok det, men hvorfor i blodpenis har du slengt opp et demonstrasjonsbilde av Microsofts Project Natal som et supplement til denne saken?

Er det virkelig slik at det fortsatt er mange som tror PlayStation betyr spillkonsoll? Greit at gamlinger sier “Han sitter og spiller PlayStation” mens man spiller Minesweeper på mediesenteret, men en teknologijournalist skal da kunne bedre. Mye bedre!

Jeg tar dette som en personlig fornærmelse, Pål. Sjekk underteksten på bildet du henter neste gang, så slipper du å blottlegge din åpenbare uvitenhet.

For øvrig mener jeg JRPG bør ødelegges.

- Kaptein Pikkhard

Siden mediehusrapporten 2007 kom har det skjedd mange endringer i Adresseavisen og Bergens Tidende. Jeg har forsøkt å sammenligne trenden i disse to mediehusene.

I 2007 var tanken i Adresseavisen i Trondheim at de fire ulike kanalene i mediehuset sakte men sikkert skulle krype nærmere hverandre. På den tiden besto mediehuset Adresseavisen av papiravisen som kom ut seks dager i uken, nettstedet adressa.no, radio Adressa og TV-Adressa. Integrasjonstanken sto sterkt i mediehuset, og forståelsen av at konkurransen mot for eksempel VG i Trøndelag ville bli vanskelig hvis ikke hele Adresseavisen stod samlet, var stor. Nyhetsredaktør Kirsti Husby forteller at det ble gjennomført mange organisatoriske grep på denne tiden, for at alle medarbeiderne skal føle eierskap til alle kanalene mediehuset publiserer i. På sentraldesken i Adresseavisen sitter vaktsjefen, som fungerer som nyhetsdirigent. Oppgaven er å fordele saker og oppgaver til den multimediale redaksjonen, slik at nyhetsproduksjonen kan fungere så bra som mulig. Årsaken til at nyhetsredaktøren ikke har denne rollen, er fordi Adresseavisen har forstått at valgene må gjøres 24 timer i døgnet, og derfor bør en person inneha oppgaven som nyhetsdirigent. Samtidig er det klart at nyhetsredaktøren har innholdsansvar i alle kanaler. Husby sier at selv om Adresseavisen ikke arbeider ut i fra faste publiseringsregler, så oppstår det få konflikter om kanal i mediehuset. Papiravisen er den største kanalen både lesermessig og økonomisk, men nettet opplever en positiv utvikling. Radio-Adressa og TV-Adressa går helt greit.

Samme år var Bergens Tidende godt etablert i nybygget i Krinkelkroken. Det er kun to til tre år siden den flermediale tenkningen begynte i mediehuset, og Bergens Tidende publiserer i tre ulike kanaler: nett, TV, og papir. Den båtformede sentraldesken bidrar til mer integrasjon i redaksjonene, men mediehuset jobber med å dyrke de tre forskjellige kanalenes egenart. Nettet skal være hurtig og interaktivt, papir skal dyrke egenutviklede nyheter, og TV skal stå for nærhet og følelser. De tre ulike kanalene er separert og det diskuteres på morgenmøtene hva som skal på nett, tv og papir. Inntektsmessig er det fortsatt papiravisen som drar inn pengene, selv om de også tjener penger på nett. Daværende redaktør Einar Hålien mente at nettet fortsatt hadde stort potensial for utvikling og fordypning i framtiden.

I Mediehusrapporten 2008 gjøres det klart at endringene i organisasjonen i Adresseavisen har fortsatt. Fagredaksjonene er fullt ut konvergente, og det har blitt opprettet en egen utviklingsavdeling for å sikre at Adresseavisen i fremtiden vil være god på digitale medier. På nett har det skjedd mye. Nyhetsavdelingene på nett og papir har blitt slått sammen, samt at kultur- og sportsavdelingen selv har ansvaret for sine sider på Adressa.no. Omorganiseringen har ført til behov for skrevne kjøreregler for publisering. Nyhetsredaktøren har laget ”ti bud” som sier hvordan nyhetsstrømmen skal fungere i mediehuset. Samtidig satser Adressaskolen på å gi opplæring til medarbeiderne om kanalenes ulike styrker og svakheter, ikke bare hvordan man skal publisere. Den digitale delen i Adresseavisen har fått flere lederstillinger, for å sikre kvaliteten. Men fortsatt er det nyhetsredaktøren som har øverste myndighet i redaksjonen. Adresseavisen satser også mer på mobil med tilpassede sider for wap. Tidligere var det kun en kopi av internettsiden, men nå satses det mer på denne kanalen. Nedgangsperioden har begynt i medienorge, men Adresseavisen er optimistisk og mener at videre utvikling er middelet for suksess også i nedgangstider.

I 2008 har BT slått sammen deler av produksjonen av web-tv og konvensjonelt TV. Mediehuset skal inn i lokalkanalen i RiksTV og skal deretter evaluere om det er lønnsomt med daglige sendinger. Mediehuset har gått vekk fra den tidligere tankegangen om å dyrke de ulike kanalenes egenart. Det skal satses mer på flermedialitet og redaktørene mener mange av journalistene må skoleres for å kunne levere stoff til nett på nye måter. De er inne i en eksperimentfase med ny teknologi og nye presentasjonsformer på nett. Kun 10 til 20 prosent av medarbeiderne lager saker til flere kanaler. Økonomisk sett er mediehuset forberedt på kommende sparetiltak som følge av konjunkturnedgangene. Både avtroppende redaktør Einar Hålien og tiltreende redaktør Trine Eilertsen er enige om at det blir en utfordring å holde trykket på den digitale videreutviklingen i kommende tid.

Ved nyttår 2009 har finanskrisen slått inn i Adresseavisen. Mediehuset kutter i staben og fjerner dobbeltfunksjoner på desken. Samtidig viderefører de tankegangen fra 2008, og satser på å utvikle seg ut av mediekrisen. I motsetning til andre aviser så opplever ikke Adresseavisen en merkbar nedgang i opplaget på papir. Dessuten går nettet kraftig fram. Oppslutningen for de to hovedkanalene i mediehuset er dermed god. For tv og radio er ikke tallene like gode. TV-Adressa sluttet i oktober med egne studiosendinger, og følger dermed trenden fra resten av medienorge. Likevel er realiteten at inntektene har gått ned, og dermed må det kuttes i staben i det trønderske mediehuset. Det er satt i gang et prosjekt med mål om en god økonomi i mediehuset innen 2012. Et av grepene i nedskjæringsprosessen har vært å fjerne dobbeltfunksjoner på desken. I stedet for at en redigerer leverer over en del av arbeidet til en typograf gjør nå én person både redigeringen og den grafiske ferdigstillingen. Denne rollen fylles av både redigerere og typografer som heretter skal gå i samme turnus og utføre samme oppgaver i en stilling de kaller sideprodusent. Dette er noe unikt i medienorge, og er kanskje en modell som andre mediehus bil følge. Likevel er trønderne optimistiske, og ser lyst på fremtiden.

2009 er også et vanskelig år i Bergens Tidende. BTV er nedlagt og inntektene svikter på både papir og nett. Mediehuset har satt i gang program for kostnadskutt; noe som vil si mindre reiser, kutting på desken, og 50 mindre ansatte i redaksjonen i 2010 enn i 2008. Flere medarbeider blitt flermediale, og de satser stort på web-TV.  Det satses også stort på å utvikle nettjournalistikk enda mer, og færre saker blir dobbeltpublisert. De ønsker nå at nett og papir skal bli mye mer atskilt enn de har vært tidligere.

Jeg tror finanskrisen stikker kjepper i hjulene for Adresseavisen og Bergens Tidende i noen få år fremover. Visjonene om å utvikle avisene og nettstedene er der, men den vanskelige økonomien vil føre til at ledelsen vil vegre seg for å satse. For det koster penger å satse, og pengebingen vil nok passes godt på et par fremover.

Likevel er det mulig å se lyst på fremtiden. Både Adressa og BT ønsker å utvikle seg, og hvis det kan gjøres samtidig som det blir en strengere styring av økonomien så er det sunt for mediehusene. Beskyttelse av papiravisen vil nok skje, siden det er på papir det tjenes mest penger. Likevel tror jeg lederne forstår at det vil være ødeleggende å legge nettstedene døde, og dermed kaste bort alt det arbeidet som har blitt gjort de siste årene.

Jeg synes også det er positivt at Adresseavisen har begynt på veien bort fra filmsatsparagrafen, og dermed over tid kan kvitte seg med dette pengesluket. Effektivisering vil være viktig for alle deler i mediehusene, og den effektiviseringen tror jeg vil føre til bedre produkter når finanskrisen er over om noen år.



 

Et historisk øjeblik. Julebilen på lystavlen under den absolut sidste landskamp i den gamle Idrætspark

Forleden dumpede der et helt forrygende billede ind i min postbakke.

Det er nu et par uger siden – jeg har tygget på det lige siden. Ikke fordi jeg nyder at svælge rundt i gammel succes (det gør jeg naturligvis). Men billedet rummer en masse historier, som er røget ud af min hullede bonghjerne – men heldigvis ikke længere væk, end at de efterhånden nu er dukket op til overfladen igen. Ikke mindst takket være Søren Larsen fra arkivet, der har været så venlig, at finde nogle gamle ting frem fra gemmerne.

Det er naturligvis en julebryg historie – men det er også historien om to historiske begivenheder.

Fodboldnørden kan med det samme se, at billedet det er fra landskampen mod Jugoslavien 14. november 1990 – historisk fordi det var den sidste i den gamle Idrætspark, og fordi modstanderne endnu ikke var gået i opløsning som resten af de gamle østlande. Det gjorde de senere – og skaffede derved Danmark en slutrunde billet til EM, som de senere vandt. Men de er en anden historie.

Hvad billedet ikke umiddelbart afslører, er at den hjemlige medieverden ved samme begivenhed blev præsenteret for et nyt annoncemedie. En Storskærm – eller Jombutronen som den vidst hed – der blev monteret på taget af tribunen.

Dimensionerne husker jeg ikke – men den var stor. Lige som annoncepriserne. Derfor var det naturligvis også en umulig opgave for de stakkels annoncesælgere at komme af med reklamepladsen. Især fordi de traditionen tro var ude så sent, at alle mediebudgetter enten var brugt eller disponeret.

Vi blev naturligvis altid kontaktet på bryggerierne fordi budgetterne var store – men også fordi det var forbundet med prestige at få enten Carlsberg og Tuborg med…

Rent undtagelsesvis var jeg meget interesseret i mediet. Landskampen faldt på J-dagen, så det var oplagt at bruge den populære Snebajer film, som jo dengang kun kunne vises i biografen.

Det var derfor svært at få armene ned af begejstring, da det lykkedes mig at få prisen fra 150.000 kr. ned til noget nær gratis. Lige indtil der dumpede en meddelelse ind på mit skrivebord. Det var besluttet at Tuborg ikke måtte annoncere på dette nye og revolutionerende medie. Det var som bekendt Carlsberg der ’sad’ på fodbolden og Tuborg på musikken.

Jeg forstod ikke en skid af det hele – for det ville være hjernedødt at spille annoncekroner på et andre produkter end Tuborg Julebryg lige netop den dag og uge. Der blev ganske enkelt ikke efterspurgt andet…

Jeg var derfor godt muggen og forbandende Svanholm derned, hvor solen ikke skinner.

Enten var ejeren af mediet hans personlige ven – eller også ville han sikre sig, at det var koncernens prestige produkter fra Carlsberg, der blev annonceret for, mens han sad og hyggede i VIP logen sammen med Kaiser. Plebajerbryg fra Hellerup kunne ikke komme på tale i sådanne situationer…

Men sådan en beslutning skal man ikke præsentere for mig. De virker som en rød klud.

Da jeg nogle uger senere stod på Rådhuspladsen og stirrede på Politikens Lystavle fik jeg ideen. Hvis det kan lade sig gøre her – må det naturligvis også kunne lade sig gøre på resultattavlen i Idrætsparken, som dengang fungerede efter det samme light bulb princip.

Det var naturligvis umuligt at finde frem til de ansvarlige over telefonen. Som så mange gang før, var der kun én ting at gøre. Spaghettiene aka Umberto aka Smukke Arne aka Arne Petersen måtte på banen.

Og som så mange gange før stod han lige akkurat og havde tid til en frokost (klokken var vel 9 om morgenen)… så jeg kunne bare komme ned og sætte ham ind i mine problemer, så kunne vi tage en bid brød efterfølgende.

Idrætsparken… har du prøvet Bent Borch? Spurgte han.

Det havde jeg – og vist også nogle andre af dem jeg kendte. Men ingen af dem vidste hvem der sad og skruede pærer på lystavlen.

Så kom med… lød det fra Spaghettien mens han bed sig i underlæben, hvorefter vi skred ned i bilen, kørte forbi tap syd og fyldte en kasse Sne i bagagerummet inden vi drejede ned af Strandvejen mod City.

Vi skulle nu ikke så langt. Et eller andet sted bag Rigshospitalet stoppede vi foran et lille skur, hvor Københavns vigtigste person havde et lille ydmygt kontor, der lå langt under den standard, der matchede hans magt. Han vidste præcist, hvem vi skulle have fat i og ringede med det samme og meldte vores ankomst – han havde ikke selv tid.

Ti minutter senere sad Spaghettien og jeg i et meget lille operatørrum og talte med to ældre herrer over en frisk Snebajer. Som alle andre var de meget imponerede over at smage disse gyldne dråber hele to uger før release. Så den ene tog den anden, og da kassen var tom, var de ellevilde over at skulle lave den lille snebajer reklame som deres sidste opgave. Efter ombygningen af Idrætsparken, ville der naturligvis være et topmoderne digitalt resultat anlæg og det skulle håndteres af andre… de selv skulle på pension.

Både Spaghettien og jeg selv holdt kæft med vores lille stunt – mest fordi jeg faktisk var lidt usikker på, hvordan det ville se ud. Der var naturligvis flere, som undrede sig over, at jeg pludseligt skulle med til landskamp med de kunder vi traditionen tro havde inviteret med. Jeg skred da også 20 minutter inde i kampen. Det pissede nemlig ned i tove… og Robert på Park viste kampen på TV. Så der sad vi og festede i varme og tørre omgivelser mens spillerne vist fik lammetæv af jugoslaverne og publikum blev gennemblødte.

Overraskelsen var derfor stor, da der pludseligt lød et kæmpe jubelbrøl fra stadion efter halvegsrsultatet og igen da den triste kamp sluttede. Da var det bare endnu højere!

Jeg kigge op på Tv’et over baren og var ved at falde ned af barstolen af overraskelse. Mens rulleteksterne løb ned over skærmen, havde fotograferne stillet ind for at få den allersidste optagelse af lystavlen i det historiske National Stadion. Og hvad rullede ind igen, og igen, og igen… den lille julebryg bil.

Derfor jublen!

Prime time med en helvedes masse seere.

Carlsberg havde sandsynligvis betalt kassen for at vise en reklame for Sort Guld… (jeg havde sgu’ lidt ondt af Jan Erik – eller var det Niels Boe?) – jeg fik en underlig bon på 10.000 kr. fra Spaghettien (det kan jeg jo godt sige nu, da han ikke er mere, Arme RIP). Der udover spiste vi en frokost på Skt. Peder (der tog en hel dag) og så var der naturligvis den kasse øl vi drak i kontrolrummeT.

THAT’S IT!

CODA
Var det kommet frem det med bonen, havde jeg sandsynlig ikke fået andet end skideballer over at ødsle med bryggeriets penge på den måde.

Her fra Nepal river man sig af og til i håret over håbløse beslutninger. Men i virkeligheden Danmark meget godt med – beslutningen om at beordre Tuborg fra mediet, var lige så hjernedød og middelalderagtig som mange af de ting, der foregår i dette underlige primitive land jeg befinder mig i.

Så tak Svanholm – for at ruste mig til min dagligdag i dag -:}

Andre historier om Snebajeren: J-Dagens tilblivelse

Hvad øhh… hvordan gør man…? Kan man…? hvor skal man så…? Er det ikke nemmere at … ? Hvad nu hvis at…?

Hent Hemmings "Getting started" guide her

 Sidder du med en drøm om at begive dig ud i ejerskabet af en veteranbil, men du ved ikke rigtig hvordan du skal få svar på alle dine spørgsmål? Så er her til dig en lille guide, der i hvert fald kan bruges som inspiration, og et udgangspunkt for at skaffe den fornødne viden.

Veteranen inden for amerikanske gammelbilspublikationer, Hemmings, har sidste år solgt denne guide til nybegyndere rundt omkring til forskellige træf og andre arrangementer. Nu har de så været så venlige at ligge en digital kopi ud på issuu.com, til fri afbenyttelse.

En del af indholdet er naturligvis rettet mod det amerikanske publikum, men der står faktisk mange ting blandt andet om at vælge, inspicere, købe og vedligholde en samlerbil, som sagtens kan bruges af kommende entusiaster på denne side af Atlanten.

Når du har bladret dig igennem de 100 sider, og det ikke har afskrækket dig det mindste, så vil jeg da anbefale dig at søge læge kontakt til enten en klub i din nærhed eller en mærkeklub, der vil enten Motorhistorisk Samråd eller Forenede Danske Amerikanerbilklubber være dig behjælpelig.

God jagt… og tak til Hemmings.com

Det ser ud til at Brorfeldeobservatoriet kommer til at fortsætte dets virke, idet Danmarks Naturfredningsforening har indsendt en fredningsanmodning.

Anmodningen dækker hele det område som observatoriet ligger på, hvilket er 40 hektar istidskuperet terræn, hvor generende belysning, lysforurening, bevidst er blevet begrænset. Intet er dog sikkert endnu, men vi følger spændt udviklingen i sagen.

Link

Berlingske om fredningen af Brorfelde

Ing.dk om fredning af Brorfeldeobservatoriet

Danmarks Naturfredningsforening – fredningssagen