Bare fordi man kan tænke det, betyder det ikke nødvendigvis at det sker. Bare fordi man kan udvikle det, betyder det ikke at det vil blive produceret. Og bare fordi det bliver produceret,
betyder det ikke nødvendigvis at det bliver solgt. Af en eller anden sjov grund er disse tre grundtræk aldrig at finde når medierne rapporterer fra udviklingens påståede frontlinie. Der bliver slået store brød op. Som i den udsendelse jeg så i går om robotter på Discovery. “Om få år er der robotter i alle hjem”, fortalte speakeren, mens jeg så billeder af Hondas Asimo, den 110 cm. høje og venligt menneskelignende robot, som er en væsentlig del af Hondas egenopfattelse og branding.

Selvfølgelig vil der det. Lissom køleskabet vil vide, hvad der mangler og hvad der er for gammelt – og vægten vil vide om den er med på ferie eller om det er jul. Det er primært et spørgsmål om at definere fænomenet robotter, for hvis det er en selvaktiverende græsslåmaskine eller en automatiseret støvsuger så ja. Der vil være robotter i alle hjem. Men om jeg skal vænne mig til en fremtid med Asimos lillebror – næppe. Det strider ganske simpelt mod det helt fundamentale erfaringsmateriale vi lige har fået af den seneste udvikling.

Mennesker er primært på jagt efter social kapital – altså at samle værdi, der gør at andre vil snakke med dem. Og her hjælper ingen kære robot. Det strider også imod hvad vi lærte af udviklingen af computere og software. Nemlig at ingen, udover forskerne, er specielt interesseret i en kunstig intelligens, der kan overgå menneskets – men snarere i applikationer og hardware, der kan udvide det enkelte menneskes muligheder.

Derfor ville jeg, hvis jeg skulle placere mine pensionsmidler i robotaktier, vælge dem der udvikler til at udvide eller forlænge mennesket: synsforstærkende, styrkeøgende, helbredende dimser og dutter, som in- og udvortes er ment til at fungere i en sammenhæng med et menneske, styret af det menneskes tanke og nervesystem. Honda er, med rette, stolte af at Asimo kan gå så flot som han gør. Og det er udmærket – men hvorfor skal han gå? Fordi mennesker går.

Asimo kunne svæve, rulle, køre og vælte sig rundt, alt efter behov, direkte på jorden eller på en pude af luft eller på hjul – alt efter behov og opgave. Men det skal han ikke fordi mennesker går – og så skal Asimo gå. Han fødes kort sagt med de samme menneskelige umuligheder, som hans humane forbilleder. Jeg tror ikke at der kommer Asimo-robotter, eller fætre til ham, i alle hjem indenfor en overskuelig årrække. Det er ikke det folket vil have. De vil have mennesker i deres hjem, som gør de ting en eventuel Asimo ville blive sat til. Asimo er robotternes svar på erstatningskaffe. Hvor imod de menneskeforlængende og integrerede robotter er svaret på et basalt menneskeligt behov.