Mit navn er Berit Ertmann, og jeg vil gerne søge stillingen som divisionschef for DR Fiktion.

Det var med stor sorg, at jeg den anden dag kunne læse, at Lars Bredo Rahbek havde besluttet, at hans talent blev ganske spildt på en arbejdsplads som DR, og at han hellere måtte komme ud mens tid var. Det kender jeg flere unavngivne DR-ansatte, der også føler, men som på trods af det bliver i deres stilling, fordi de godt ved, at har man først været i Danmarks Radios klamme hænder, så er man stemplet for livet og vil for evigt have svært ved at få job på alt andet end kanal 5. Og hvem gider arbejde på kanal 5?

Så Lars’ opsigelse kom som et lige så stort chok for mig, som det gjorde for jer.

Men intet er som bekendt så galt, at man ikke kan medicinere sig ud af det og leve i fornægtelse resten af sit lykkelige liv på gule og blå piller. Derfor vil jeg gerne melde mig som afløser for Lars. I kan bare takke mig senere.

Min vision for DR Fiktion kender I allerede, for jeg har vist efterhånden forklaret Mette Bock den et par gange over telefonen, inden hun når at lægge på og sige, at hendes tid er for dyrebar til den slags samtaler. Men jeg vil alligevel – i tilfælde af at hun har glemt det – fremlægge den igen. Så kan I også printe papiret ud og give til Michael Christiansen og resten af bestyrelsen. De kender mig i øvrigt også udmærket i forvejen, jeg ringer hver tirsdag mellem 10 og 12 og kræver at få David Neerup Mandel fyret, eller der falder brænde ned, men indtil videre er der desværre ikke blevet gjort noget ved det. Måske der en dag skal til at falde brænde ned. Jeg bor immervæk på 4. sal, så det kommer til at falde langt og gøre nas, når det rammer.

Visionen er som følger:

Radio-krimi skal droppes. Tv-krimi skal droppes. Seerne og lytterne gider ikke mere krimi, og det er pissekedeligt at lave. Forbrydelsen skal stoppes, og det kan kun gå for langsomt.

I stedet skal alle ressourcer rettes mod én bestemt genre: Vampyrserier! Har I set, hvor meget hype, den der Twilight kan generere? Det er noget, alle danskere kan relatere til, langt mere end Sofie Gråbøl i uldsweatre. Følg vampyrtrenden og vi vil opleve de største seertal nogensinde. Unge teenagepiger vil tigge deres forældre om at få lov til at betale licens, så der kan blive lavet flere og dyrere vampyrfilm med flere og hottere vampyr-mænd i bar overkrop med blod på hele tandsættet. Det lover jeg!

Serierne skal tage udgangspunkt i danskernes hverdag. Jeg forestiller mig noget i stil med, at Mikkel Herforth går rundt i Føtex og shopper jakabov og pludselig står der en smuk dame foran ham. En Megan Fox-type. Med meget lidt tøj på. Vi har godt nok ingen Megan Fox i Danmark, men så må vi betale for at få hende importeret. En eventuel halvnøgen Megan Fox i Føtex tror jeg godt, danskerne ville betale lidt mere i licens for at få lov til at se på.

Anyway, Megan forfører Mikkel og bider ham et ganske utilstedeligt sted, hvorefter han tager hjem til kæresten og lader som ingenting, men snart vil han indse, at han er begyndt at ændre sig… og inden længe begynder han at få en helt ubændelig trang til frisk menneskeblod…

Det behøver måske ikke være Mikkel Herforth. Jeg har bare på fornemmelsen, at han kan fås billigt. Og så skal Søren Bregendal helt sikkert også være med. Jeg forestiller mig, at de to begynder at jage på Nørrebro og i løbet af seriens forløb kommer til at slå både indvandrerbander og rockere ihjel, hvorefter bandekonflikten optrappes og politiet hyrer Buffy the vampire slayer i skikkelse af Ditte Arnth til at komme og stoppe uhyrlighederne. Uheldigvis forelsker Ditte og Søren sig i hinanden undervejs, Mikkel bliver hvervet af Jønke til at kæmpe på rockernes side, og det hele kulminerer i et slag mellem indvandrervampyrer, politiet, Mikkel og rockerne og Ditte og Søren fanget som to star-crossed lovers i midten af slaget.

Kan I ikke mærke det??? Det bliver KÆMPEstort.

Uheldigvis lader et sådant koncept sig ikke så godt oversætte til radiomediet, så jeg foreslår, at vi bare sløjfer fiktion i radioen. Det er der ingen, der gider lytte til alligevel. Hvis vi absolut vil have noget i den stil, kan jeg hekse en fortælling om en seksuelt frustreret husmor fra Brovst (Lærke Winther Andersen,) der møder forretningsmanden Mikael Bertelsen, der er flyttet til byen fra København for at komme væk fra det hele efter hans kone døde forrige år. De to mødes nede i Brugsen og sød musik opstår, men Lærkes fordrukne, nordjyske mand Rune Klan er så forfærdelig besidderisk og lader hende ikke gå uden kamp.

Jeg forestiller mig, at Hans Otto Bisgaard bliver ansat til at læse den op.

Så skulle dét vist være på plads.

Mine krav til løn, fryns osv. er ikke store. Et godt arbejde bærer som bekendt lønnen i sig selv, men i og med et godt arbejde ikke betaler huslejen, er jeg kommet frem til følgende:

*Hjørnekontor med frosted glas, Rolf Benz-sofa, fladskærm, flygel og gulvvarme

*VIP-adgang til kantinen (eget bord og ret til at snyde foran i frokostkøen)

*Vetoret i castingprocessen til ALLE programmer

*47.000 kr./md, firmabil, guldkort til Karel samt DR-betalt bord på Kung Fu hver fredag aften

*Ret til at løbe rundt i kælderen sammen med Anders Lund Madsen iført fe-kostume og tryllestav, no questions asked

*Personlig sekretær efter eget ønske. Måske og måske ikke vælger jeg Mikael Bertelsen

*En arbejdsuge på max 30 timer, eller der falder brænde ned

*Fri bar til alle fredagsbarer og førsteret til bordtennisbordene oppe på B&U

*Et visitkort med ordlyden: “Paven. Divisionschef, DR Fiktion & altoverskyggede magthaver”

*Vetoret over alle playlisteudvalgets dumme beslutninger om at sætte Basim i rotation

Ikke helt urimelige krav, hvis jeg selv skal sige det. Og skulle visse økonomichefer slå sig i tøjret, kan jeg berolige med, at I får i tifold igen. Mindst.

Idet en jobsamtale ville være spild af min dyrebare tid, fordi I som bekendt allerede kender mig og mine kompetencer, kan I bare sende en kontrakt med ovenstående punkter til min adresse. Så skal jeg nok skrive under.

Jeg kan starte den 1. februar men ser gerne, at jeg får løn fra 1. december. Så kan jeg nå at købe mig en lejlighed over en passende asiatisk take away-butik inden jobstart. Det er kun fair.