Find Obama

Saudi Arabia: Obama’s grandmother in Mecca for ‘Hajj’ ceremony

Mecca, 25 Nov. (AKI) – The grandmother of US president Barack Obama has arrived in Saudi Arabia for the ‘Hajj’ or Islamic pilgrimage to the holy cities of Mecca and Medina, a Saudi daily said on Wednesday. Sarah Obama, 87, is being accompanied by a nephew and Obama’s cousin, Omran.

Obama, the mother of the American president’s father, lives in a village in Kenya and is one of the many guests of Saudi Arabia’s King Abdullah bin Abdul Aziz al-Saud.

About two million Muslims converge on Mecca each year for the Hajj pilgrimage but Saudi officials were expecting fewer pilgrims this year due to the threat of the H1N1 virus known as swine flu.

USA' s muhamedanske præsident?

Link

Alt går bedre, alle piler peker oppover. Finanskrisen var et illebefinnende, ikke en pandemi.

The Economists tegner KAL har dette perspektivet – klikk på bildet for å få det i sin originale kontekst.

Min kjære samboer er blitt rik, igjen… Nå er det vel nærmere milliardær han er blitt. Om vi slår sammen alt sammen. Jeg kan vel bidra med en million eller ti også. Skjønner ikke hvorfor vi ikke har skjønt dette tidligere? Heldigvis så har ikke ligningskontoret oppdaget noe som helst. Der er vi begge oppført med null-formuer. Vi har til og med så liten inntekt begge to at vi er nesten nullskatteytere også. Skamme oss burde vi, vi som er milliardærer…

Men nå er det vel så viselig innretta at vi er ikke de eneste i dette landet som er milliardærer. Jeg snakker ikke om oljefondet her, der har vi jo alle en liten andel, men den brukes av våre folkevalgte. Noe som foresten er blodig urettferdig, jeg vil bruke min andel på min måte.

Nåja, det var hvordan vi har blitt milliardærer jeg skulle fram til. Eller mer bestemt, hvordan vi kunne ha blitt. Hvis det ikke var for det faktum at vi er ikke så lettlurte. Vi får begge, og sikkert du også, daglige e-poster med beskjeder om gevinster i lotterier vi aldri har deltatt i, arv vi plutselig har krav på osv. Fornuftig nok så lar vi oss ikke lure, men det er da mange som går på sånt? Åssen i alle dager kan folk være så naive?

I en bobleverden av studier, schengen-avtalen og europeisk trygghet er det vanskelig å forstå hvordan verden fungerer. Slikt lærer man veldig fort det øyeblikket man møter den strenge grensevakten med knurrende vakthund og tenker stille at man kanskje skulle ha bestilt visum på forhånd.

Det er lett å være anarkist, lett å spytte på feilende statssystem som aldri kan tilpasses en levende folkemasse, lett å ignorere det meste som heter regler for å “kjøre sitt eget løp” nøyaktig likt de andre i omgangskretsen. Det er også lett å studere nasjonalisme, statsgrenser og å kjefte om hvor skadelig det er for mennesket å segregere seg i slike kunstige bobler.

Det er også like lett å reise ut i blå, naiv tankegang om at man kan ignorere slike statsegregeringer og reise nomadisk gjennom verden. Denne naiviteten sprekker imidlertidig grensevakten på den litt lyssky russiske grensestasjonen langt inne i skogene en plass. Ingen snakker engelsk, du skal lete lenge etter norsk. Du vet at du er helt alene langt vekk fra det du kjenner til. Steinansiktet til vakten er vanskelig å tolke. Det er derimot ikke knurringen til hunden.

Da det kommer klart fram at du ikke har visum, og at du håpet på å prate deg ut av det, blir du satt i et mørkt rom noen timer. De har selvsagt tatt passet ditt, pengene dine, og alt annet av papirer. Du tenker at ingen egentlig vet at du var i landet du forlot da du kom til grensen, at ingen snakket engelsk der heller, og at du veldig fort kan “forsvinne” uten et spor hvis de som tok papirene føler for det.

Takket være en skytsengel får du tilbake papirer og får en dirrende pekefinger pekende til veien du kom fra. Du får ikke lov å dra til inn i landet, men du får ivertfall lov å dra tilbake. Ikke at det gjør noen forskjell. Alt står på cyrillisk og du er ikke akkurat språkekspert.

Det er et streif av naivt overmot som gjør at du får ideen om å vandre over grensen gjennom skogene isteden. Merkelig nok er ikke verden så truende når du først har kommet deg vekk fra skumle vakter. Du fester ryggsekken godt på og vandrer inn mellom golde trær og myrområder.

To timer senere henger du fra et tre med rasende kjøtere under deg. De er fem store beist med blodsmak i munnen. Den ene har til og med revet en bit av leggen din som nå dingler i de siklende kjevene. At Russland skulle ha hundepatruljer tenkte du ikke på. Vaktene lar deg henge der en stund. Om de tror det vil lære deg en lekse eller om de håper du vil miste taket og spare dem utgifter til hundefor er uvisst. Harmløse Bergen frister litt i bakhodet mens du prøver å ikke dryppe for mye blod ned på beistene og gjøre dem enda galere.

Patruljen forlater deg til slutt. De tenker vel du har forstått poenget og vil dra tilbake. Du må innrømme at det frister lite å prøve igjen. La oss heller gå over til plan B, for du liker ikke helt taktikken til Kina når det kommer til Tibet, og sommeren er enda ikke over. Har Kina hundepatruljer tro?….

Islamister og ignoranter

Kirkeasyl demaskeret – ikke at resultatet kommer som et chok: Uriasposten

- financieret af de iranske ayatollah’er.

Stormoske i Danmark?

Glimrende indlæg her fra debatten i Jyllands-Posten, selv om indlæggets forfatter glemmer, at moskeen i Hvidovre (al-Nusrat) tilhører Ahmadiyya-grenen af islam, som anses for kættersk af både shi’a'er og sunni’er. Ahmadiyya’erne forfølges og slagtes i de islamiske lande…

Læs også Lars Hedegaards indlæg på Sappho og Kim Møllers indlæg på Uriasposten.

En STOR-moske! Det er navnet der falder mig for brystet. Hvorfor ikke bare “en moske”? En pæn og nydelig een som den i Hvidovre, der godt nok ikke provokerer i landskabet, men som er der! Og hvor alting foregår stille og fredeligt. Men en STOR-moske! Det virker som en knytnæve til Københavnerne. Men de synes åbenbart det er helt fint og OK. Den vil komme til at stå som en direkte provokation til f.eks. Københavns Domkirke. “Her er vi, og nu tager vi over”. Man er tåbeligt naiv hvis man tror anderledes.

Næste byggeprojekt bliver på den såkaldte moske-grund på Amager. Den er allerede på tegnebrætte, og vil blive endnu større og mere prangende end den der er planlagt i Nordvestkvarteret. Næste projekt vil så være i Odense, Århus og Ålborg, Så er de danske “hovedstæder” dækket.

At moskeen på Vibevej vil blive financieret fra et land som Iran er for mig at se et forsøg på en snigende, langsom islamisering af København. Først et skridt, så et til. Se nu bare hvad der sker i Mjølnerparken og på Nørrebro i det hele taget. Unge muslimer, der uden blusel skråler: “Skrub, det her er vores område”. Det samme foregår i Volsmose og i Gjellerub.

Jeg er inderst inde dybt ulykkelig over, at vi i Danmark har så stor en naiv, blind menneskeskare, der med store, blå, øjne lukker revl og krat indenfor med kyshånd i multikulturalismens hellige, enfoldige navn. Vi er et lille land med 5,5 mio. indbyggere. Vi er dags dato stadig etniske danskere på flertalssiden, men får dette lov at fortsætte, så er billedet omvendt inden ret så mange år. Men det er måske det man ønsker? At reducere Danmark fra at være danskernes land til at være alle og enhvers land og til slut Islams land?

Jeg er da udmærket klar over, at ikke alle muslimer er ekstremistiske islamister, men det synes unægteligt som om de er ved at være flertallet qua reportager i dagblade og TV. Jeg vil til hver en tid tillade mig at være kritisk og afventende, og jeg vil til hver en tid tillade mig at skæve til de tilstande, som sker i f.eks. England og Frankrig og drage mine konklusioner. At være skeptisk er ikke det samme som at være racist – hvad utroligt mange her på sitet er det eneste de kan hænge deres hat på. Hvis ikke man 100% går ind for deres opfattelse er man pr. def. nazist, racist og jeg ved ikke hvad. Det er direkte utåleligt, at man som dansk dansker skal æde og acceptere den slags udtalelser råt.

Uanset hvad, så vil det fremover blive sådan, at en trosretning som islam, der i sin kerne er både politik og religion med tyk streg under politik, lansomt men sikkert vil kræve mere og mere indflydelse på dansk lov og lovgivning. Det krænker mig, at så mange danskere accepterer en sådan udvikling. De vil til hver en tid påstå, at det kan de sagtens styre, men det kan de ikke. I England har man allerede bøjet sig så langt, at man har tilladt en sideløbende Sharialovgivning. Jeg er i den grad ked af at høre på udtalelser fra Enhedslisten Johanne Scmidt-Nielsen, Klaus Bondam, Marianne Jelved, Margrete Vestager m.fl. Islam er en religion, der prædiker og udfører erobring indefra. Det er en pligt man har som troende muslim. De der lukker øjnene for dette fortjener ikke bedre. Men hvorfor skal det gå ud over mig også, når jeg er lodret imod?

Det kan man vist kalde en spand iskoldt vand i hovedet på Brorson-lobbyen.

Læs på Uriasposten, Snaphanen og i Ekstra Bladet (ikke online).

Biederman har dialog

I Venstre og Socialdemokratiet ved man tydeligvis ikke nok om islam, hvis man tror, at man kan få noget ud af at forhandle med folk, som skærer hænder af, brænder pigeskoler og stener kvinder, fordi de er blevet voldtaget.

Taleban overholder ingen konventioner overhovedet, deres hjerner er sendere uden modtagerenhed, og de kan kun sende på én bølgelængde. Og vestlige politikere bliver ved med at fodre krokodillen og låne brandstifterne tændstikker.

For my english speaking readers: I satirise on the danish government, who wants to negotiate with the Taleban…

V og S: Fornuftigt at forhandle med Taleban

Venstre og Socialdemokraterne accepterer, at det danske militær samarbejder med Taleban i Afghanistan.

Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft og Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo er det nødvendigt og fornuftigt, at det danske militær samarbejder og forhandler med Taleban-folk. Det skriver Berlingske Tidende.

“Man er nødt til at anskue det sådan, at hvis man vil vinde i Afghanistan, så er man nødt til at få det flertal af mennesker, som sidder oppe på gærdet og er tilskuere til konflikten, til at hoppe ned på vores side og ikke på Talebans side,” siger Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft til Berlingske Tidende, og fortsætter:

“Der er så mange uløselige dilemmaer i konflikten. Men det overordnede mål må være at inddrage så mange som muligt, for der er overhovedet ingen udsigt til at vinde en reel militær sejr, hvis man ikke får skabt lokal opbakning.”

Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo er helt enig.

“Jeg har altid set sådan på det, at det er fornuftigt at snakke med sine modstandere. Som tidligere politimand ved jeg jo, at hvis man ikke vil tale med forbrydere, så opklarer man heller aldrig nogen forbrydelser,” siger han til Berlingske Tidende.

Nåden har inte låtit dig bli bitter…

Det är oerhört märkligt, men trots det som hände förra året, trots att det gick så djupt och att det var så nyss och jag inte läkt ihop än, trots det känns det som om jag skulle vara beredd att satsa igen om ett bra sammanhang dök upp. Slå mina påsar ihop, dela liv  på något sätt, i någon konstellation.

Själv ser jag två anledningar: Den första att jag är så in i bänken naiv att jag har noll självbevarelsedrift. Den andra att jag är urbota korkad och aldrig lär mig något alls av mina misstag och går på samma pump om och om igen som ett blindstyre.

Men någon valde att se något annat, som lät mycket mer positivt. “Nåden har inte låtit dig bli bitter”, sa hon… Hon som följt mig under femton år och har ett annorlunda perspektiv på det mesta.

Det kändes så trösterikt.

Ibland säger jag att personer verkar leva i bubblor och syftar då på att personen ifråga är naiv och lever i sin egna  lilla värld. Jag lever också i bubblor, men det roliga är att när jag spräckt en bubbla verkar det komma en ny fast lite större och den upptäcker jag först när… ja när är det egentligen man upptäcker dessa bubblor??

Min teori är att det är först när någon annan upplyser mej om något som jag kan upptäcka att jag missat en del. Som barn levde jag i en väldigt skyddad värld och bubblorna var många men ju äldre jag blev desto fler bubblor blev spräckta. Vissa bubblor var jobbiga att få spräckta, till exempel att pappa inte var starkast i världen, andra roligare, som att det fanns mer glass än Klings(för den tyckte jag inte om).

Att en bubbla spräcks behöver ju inte betyda något negativt utan tvärtom betyder det nog ofta något väldigt positivt. Det är däremot inte säkert att det är det positiva som visar sej först. Den första känslan är nog trots allt att jag har missat något, vilket jag helst inte vill erkänna, stoltheten hägrar! Jag vill alltid ha koll och helst vara bäst på det mesta, en sann tävlingsmänniska! En spräckt bubbla är något positivt för det pekar på att du utvecklats, att du är på väg mot nya erfarenheter eller har vidare perspektiv. Visst kan det vara så att man helst vill vara utan vissa kunskaper och erfarenheter, men å andra sidan har man förhoppningsvis lärt sej något utav det. Visst kan man vilja välja att vara naiv och ovetandes framför att behöva ta hand om problem eller känslor som kan komma av en spräckt bubbla, men har man gjort valet så vet man ändå att det är en bubbla man lever i. Att ha vetskapen om bubblan gnagande någonstans i bakhuvudet  jämfört med att veta och kunna göra något åt det får mej att föredra det sista, men naturligtvis olika beroende på situation och person, hur som helst väl värt att fundera över hur man själv vill ha det.

Vi noterar att Bildt får sitta hemma medan hans kollegor från Storbritannien och Frankrike åker till Sri Lanka för att försöka mäkla fred mellan den lankesiska regeringen och gerillagruppen de tamilska tigrarna.

Bildt blir förstås förbannad och tar hem Sveriges ambassadör från Sri Lanka och säger på sin blogg att detta kommer att ha “betydande återverkan” på relationerna med Sri Lanka.

Själva kan vi bara skaka på huvudet och konstatera att det är vårt eget fel att vi nu skäms ut på den offentliga arenan. Vi har nämligen gullat med de tamilska tigrarna och låtit dem demonstrera med flagga och allt på våra gator och torg. Som vanligt låter vi oss förföras av bilden att det är en liten grupp frihetskämpar som slåss mot en ondsint och totalitär regering och kastar armarna om dem utan att veta vad det är vi omfamnar.

De tamilska tigrarna är en terroristorganisation som är pionjärer inom självmordsbombning. De använder och har sedan bildandet 1976 använt detta fega och förkastliga angreppssätt mot civila mål, med fruktansvärda följder. Man har genomfört självmordsbombningar med en sådan frekvens att världens alla muslimska terrorister framstår som ett gäng söndasskolelärarinnor i jämförelse. De tamilska tigrarna har ett antal vidriga massakrer på sitt samvete, ett axplock är Aranthalawamassakern, Anuradhapuramassakern och Kattankudymassakern.

Jo, sen använder de ju barnsoldater också. Och 1990-1992 genomförde de en etnisk rensning av de norra och östra territorierna på Sri Lanka. Och så vidare.

I sammanhanget känns det inte så konstigt att Carl Bildt, utrikesminister i ett land som tillåter dessa människor demonstrera med sina synboler i högsta hugg, får sitta hemma. Förhoppningsvis leder detta till en debatt om dessa smutsiga terrorister.

Vi på redaktionen tror visserligen på total frihet, att alla som vill har rätt att demonstrera med vilka fanor och symboler man vill. Men det är märkvärdigt att Sverige inte tillåter svastikor i det offentliga rummet, medan symboler för en bloddränkt, urskillningslös terroristgrupp anses vara okej.

Ner med de tamilska tigrarna!

/Jacques Pot

“Kunskaperna som arbetarklassen och dess teoretiker besitter kan, nej måste, alltså användas för att utbilda vänstern!”
Kim Müller, 2009

Ett par dagars debatt på olika bloggar lämnar en viss bitter bismak av en självgod och dryg vänster. Mångas utgångspunkt är att arbetare måste läsa Kapitalet (precis som den präktiga studiedisciplinerade vänstern) och då blir allt tydligen frid och fröjd. Hela tanken är en smula absurd. Är Kapitalet en magisk bok? Förklarar den allt?

Jag blir mest lite frågande. Vad tror ni skall hända? Vad kommer hända om ett par procent av arbetarklassen läser kapitalet? Det är alltså en helt ärlig fråga.

I en kommentar till Krastavac skriver Jesper ett par intressanta saker där han klargör sin kritik:
“1:1. Att folk generellt har en förmåga att inte kunna föra teoretiska samtal på abstrakt nivå. Varufetischismen blir en teori om att folk gillar feta fälgar och fallande profitkvoter förvandlas till diskussioner om inköp av nya maskiner på jobbet.”

Ja, folk för ett teoretiskt samtal på en abstrakt nivå genom att ta exempel från sitt eget liv, exakt vad är problemet? Problemet här kanske är att man måste inse att det inte bara finns ett sätt att lära sig hur kapitalismen fungerar. Visst kan man lära sig en del genom att läsa Marx, men vad vänster måste försöka förstå är att det mesta faktiskt går alldeles utmärkt att lära sig på arbetsgolvet. Det är faktiskt så att arbetarklassen har en bättre förståelse av kapitalismen och klasskampen än vad vänstern har. Vänstern har mer att lära av arbetarklassen än tvärtom. Men vi har en sån tur att den kunskapen är mycket tillgänglig, bara ointresse hindrar idag vänsterfolk att gå ut och jobba nåt år och på det sättet lära sig en jävla massa. Tror någon på allvar att en människa som jobbar med att tillverka ättiksgurka inte förstår skillnaden mellan bruksvärde och bytesvärde? Och profitkvotens fallande tendens handlar faktiskt delvis om nya maskiner på jobbet.

Jesper igen:
“1:2. Att marx metod blivit förkortad i vår vänstertraditions försök att knyta an erfarenheter från arbetslivet. Ta självundersökningarna som ett exempel. Vi förmår ta vår (pseudo)konkreta vardag till abstrakta diskussioner men aldrig till det konkreta(totaliteten). Eller för att använda Marx: forskningen hanterar vi men lyckas aldrig med framställningen.”

Den här kritiken förstår jag inte, förklara gärna närmare. Som jag ser det lyfter undersökningarna upp vardagen och försöker sålla fram det universella i ens egna erfarenheter: hur kapitalismen fungerar, vad som gör att det är svårt att kämpa tillsammans, kommunismen som rörelse osv.

Studiecirklar och sån´t
Nu ska jag upprepa mig, men med lite andra ord så det blir bättre. Diskussioner om jobbet på krogen, i fikarummen och på arbetsgolvet ÄR våra jävla studiecirklar. Det är folkbildning och organisering på en gång. Fatta. Vi pratar om merarbete, varans dubbelnatur, kristeori – jag lovar. Men vi använder nästan aldrig samma ord som används i akademiska sammanhang. Så kanske behövs det en kunskapsutjämning….

Länkar till debatten:

Arbetarklassen supercalifragilisticexpialidocious (Krastavac/Vardagspussel)

Bilda partier, inte arbetarklassen (Jesper/redundans)

Vem ska bilda arbetarklassen? (Haninge/Forever United

Jag fattar inte Marx (Tusenpekpinnar)

A spoonful of sugar helps the Marx go down (Krastavac/Vardagspussel)

Sex hypoteser, många frågor, och ett konkret tips (Job/Luftslottet)

All makt åt partiet! (Autonoma Kärnan)

Teori vs. praktik/Marx vs. Scrubs (Dom Ljuger)

Där hatet mot intellektualitet och studiedisciplin gror! (Autonoma Kärnan)

Handlingens propaganda och pedagogik – By planekonomen

Eller läs tråden som behandlar ett angränsande ämne på Socialism.nu: Teori vs Praktik

Nu er gode dyr rådne. Nuke the whales!

En idealist

Fra Informeren:

Religionsfrihed eller ytringsfrihed?
Det bedste forsvar mod religionskritik ligger ikke at forbyde den, men i at imødegå den med saglige argumenter og fakta – et forbud kan kun nære den mistanke, at sådanne saglige argumenter og fakta slet ikke eksisterer.

I sidste måned vedtog De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd en resolution, der fordømmer ‘bagvaskelse af religion’ som en menneskeretskrænkelse. Ifølge resolutionsteksten er “bagvaskelse af religion et alvorligt anslag mod den menneskelige værdighed”, som medfører “indskrænkninger i friheden” for praktiserende troende.

Resolutionen blev oprindelig formuleret af den 56 nationer store Islamiske Konferenceorganisation (OIC) og fremsat i FN’s Menneskerettighedsråd af Pakistan.

Den blev anført, at den var rettet imod sådanne fænomener som de ‘forhånende’ karikaturer af profeten Muhammed, som et dansk dagblad offentliggjorde for tre et halvt år siden.

Tyskland modsatte sig resolutionsforslaget. Idet han talte på vegne af Den Europæiske Union afviste den tyske delegat selve begrebet om ‘bagvaskelse af religion’ som uanvendeligt i en menneskerettighedskontekst, eftersom menneskerettigheder tilkommer individer – ikke institutioner eller religioner.

Ophidse til had
Også mange ngo’er, såvel sekulære som religiøse, talte imod resolutionen. Ronald Lauder, som er formand for Den Jødiske Verdenskongres, erklærede, at hans organisation opfattede resolutionen som et forsøg på at “svække individers ret til at udtrykke deres synspunkter”. Argumentet forekommer holdbart. For selv om forsøg på at ophidse til had imod en religions tilhængere og anstifte vold imod dem legitimt kan undertrykkes, bør det samme ikke gælde for religionskritik.

Resolutionen er ganske vist ikke-bindende, men hvis nationer skulle finde på at gennemføre lovgivning, som gav den retskraft, kan der ikke herske tvivl om, at dette ville være et indgreb mod ytringsfriheden. Allerede udgangspunktet er problematisk, for hvad skal man i grunden forstå ved begrebet om ‘bagvaskelse af religion’.

Næring til mistanke
I sin erklæring henviser OIC eksempelvis til, at “islam ofte og med urette bliver associeret med menneskeretskrænkelser og terrorismer”. Er disse associationer forkerte? Hvis OIC ønsker at ændre på folks opfattelse af, at islam krænker menneskerettighederne, er indskrænkninger i ytringsfriheden næppe den bedste fremgangsmåde. Den bedste måde, hvorpå en sådan opfattelse kan forandres, vil derimod være at anføre righoldige eksempler, der beviser det modsatte og at argumentere for, at menneskerettigheder – herunder kvinderettigheder – nyder lige så god beskyttelse i islamiske lande, som de gør i ikke-islamiske nationer.

For at demonstrere, hvad der er galt i at forbinde islam med terrorisme, kunne OIC begyndte at indsamle statistisk materiale om de religiøse overbevisninger hos personer, som planlægger og begår terrorhandlinger. Ved at tale for at indskrænke ytringsfriheden for islams kritikere opnår man intet andet end at give næring til den mistanke, at empirisk evidens og sunde argumenter ikke rækker til at bevise, at sammenkædningerne er forfejlede.

Banalisere Holocaust
I samme uge, som Tyskland og Den Jødiske Verdenskongres forkastede den forestilling, at ‘bagvaskelse af religion’ er et anslag imod den menneskelige værdighed og forsvarede ytringsfriheden, afsagde Tysklands højeste retsinstans dom i en sag, som var anlagt af en jødisk organisation og to jødiske borgere. Den tyske højesteret fandt, at det var ulovligt da, People for Ethical Treatment of Animals, en amerikansk baseret dyrerettighedsgruppe, opslog plakater, hvor fotos af Holocausts-ofre blev sidestillet med fotografier af dyr fra fabriksfarme og slagtehaller.

Plakaterne bar indskriften: “For dyr er alle mennesker nazister” – et udsagn, der oprindelig stammer fra den polsk fødte jødiske forfatter, Isaac Bashevis Singer. Ifølge domstolen var PETA’s kampagne ikke omfattet af Tysklands love om ytringsfrihed, der kriminaliserer forsøg på at “banalisere eller trivialisere Holocaust-ofrenes skæbne”.

Opflamme til vold
Nu påstod PETA selvfølgelig på ingen måde, at Holocaust-ofrenes skæbne var banal eller triviel. Tværtimod henviste gruppen til Holocaust, at det er muligt at se paralleller mellem nazisternes behandling af jøderne og de måder, hvorpå vi behandler dyr.

Den konklusion, som PETA ønskede, at vi skulle nå frem til, er, at såvel Holocaust som masseindespærring og -nedslagtning af dyr er en uhyrlig grusomhed. Et frit samfund bør åbent kunne diskutere en sådan påstand.

Uanset hvad man vil mene om PETA’s kampagne, må de, som tog ytringsfriheden i forsvar i FN’s Menneskerettighedsråd, kunne indse, at det forhold, at visse ytringer virker krænkende, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at bortcensurere dem. Hvis PETA ikke kan tillades at formulere sin modstand imod overgreb mod dyr på den måde, gruppen selv finder bedst, med henvisning til, at dette risikerer at krænke visse mennesker, så vil religionskritik kunne forbydes med helt den samme begrundelse.

Hvis på den anden siden en religions tilhængere ikke har nogen ret til at nyde beskyttelse imod kritik af deres religion, så skal Holocausts ofre (og deres efterkommere – jeg er selv en af disse), ej heller beskyttes imod politiske kampagner, der risikerer at krænke dem, endskønt de ikke sigter mod at opflamme til had eller vold.

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton University

SV og resten av venstresiden bli ofte beskyldt for å være naive.  Gang på gang får vi høre fra høyresiden hvor naivt det er at alle skal ha like muligheter når individene er ulike og individuelle. Vi får høre hvor naive vi er, som vil ha en mer liberal innvandringspolitikk, selv om integreringen pr. i dag ikke fungerer. Og hvor naivt er det ikke at vi vil betale skatter til “det store pengesluket” som FRP liker å kalle staten.

At menneskene skal leve sammen i likhet burde jo være en selvfølge. FN har slått fast i Menneskerettighetene at alle mennesker er født frie, at alle er like mye verdt. Er det ikke da logisk at alle også skal ha de samme mulighetene? Likhet for alle betyr ikke at alle skal tvinges til å leve likt, til å tenke likt. Det handler om at alle skal ha samme muligheten til å leve et godt liv, alle skal ha muligheten til å realisere seg selv som mennesker.

Norge har ikke fikset utfordringen med å integrere alle innvandrere. Integreringspolitikken slik den er i dag har ikke fungert. De politiske partiene i Norge har forskjellige løsninger på dette. Jeg begynner fra høyre: FRP vil redusere antall innvandrere drastisk, og dermed gjøre det enklere å integrere de få som er igjen. Resten av høyresiden har liknende standpunkt bare noe mer moderat. AP har i det siste beveget seg lengre mot høyre i dette spørsmålet, og har dermed sørget for en innstramming av norsk innvandringspolitikk. Jeg og SV mener at den norsk innvandringspolitikken bør liberaliseres. Ja, innvandring er en byrde, det koster å integrere og det har kanskje sin pris, men har vi på sikt, råd til noe annet? Verden er i forandring. Temperaturen stiger og flere mennesker er på flukt fra klimaendringer enn fra krig. Hvordan skal rike Norge kunne stenge seg inne i sin lille, koselige FRP-boble når andre mennesker trenger vår hjelp? Å stramme inn innvandringspolitikken er å lukke øynene for et problem. Det kan ikke være slik at om vi ikke har fikset integrering til nå bare skal droppe hele innvandringen. Det er å se bort fra problemet, det er rett og slett feigt. SV vil møte problemet og løse det gjennom en ambisiøs integreringspolitikk. Dette er nødvendig. Verden er i forandring og den er ikke nødvendigvis positiv. Dette skal ikke Norge lukke øynene for.

Det er ikke naivt å gledelig betale skatt til staten. FRP sprer stadig sin propaganda om staten som et stort pengesluk. “Staten har et sugerør i lommeboka di”,”Staten har et sugerør i spritflaska di” etc. Dette er selvfølgelig ikke sant. Skatten går selvfølgelig ikke til ingenting. Pengene går til deg og meg. Pengene tilbakeføres samfunnet. Hvordan skattepengene kommer folket til gode ser jeg mange ganger hver dag. Bare på min korte daglige tur ned fra Våland i Stavanger til Kongsgård nede i sentrum, kan jeg nevne mange eksempler. Jeg går ned bakken fra huset mitt. Nede i enden ser jeg Våland skole som er et gammelt murbygg som ble pusset opp for ikke så mange år siden. Det er en flott skole med over 400 elever. Betalt av staten. Jeg går videre og ser et kloakkrør som blir byttet ut av noen anleggsarbeidere. Kloakkrøret er bygget av staten og vedlikeholdes ved hjelp av skatten vår. Videre går jeg gjennom sykehusparken. Her holder den lokale tannhelsetjenesten og fylkeskommunen til. Tannhelsetjenesten er delvis finansiert av staten, men SV vil i sitt arbeidsprogram for 2009-2013 arbeide for at tennene skal inlemmes i kroppen og dermed dekkes av staten på lik linje med alle andre helsetjenester. Dette er bare noen få eksempler. Hver nordmann mottar hver dag mange, mange tjenester fra staten som vi tar for gitt. Dette er en viktig byggestein i vår velferdsstat og slik skal det være. Den gjennomsnittlige innbygger får mer tilbake av staten enn det han/hun betaler i skatt. Å betale skatt er, for den jevne nordmann en god investering. Man får det tilbake, hver dag.

Jeg er ikke naiv!

Enhedslisten stiller op med en “løsningsmodel” som nu har været forsøgt i næsten 40 år uden virkning. Hvem ellers? Nå, jo – R, S og F. Har socialarbejderne ikke udrettet skade nok? Grotesk. De forstår simpelt hen ikke, hvad vi er oppe imod. Det eneste, de skarptskydende bavianer har respekt for, er en støvlesål i r*ven ud af landet.

Og så kommer 128.000 kr.’s spørgsmålet fra den velmenende halal-hippie: “Jamen hvor skal man så sende HA hen”?

For det første er det ikke HA, som er rasende psykopater, som skyder til højre og venstre, og kun rammer ganske almindelige, fredelige borgere. Det er dem med “anden etnisk baggrund end dansk” (læs: arabere). Hvis HA gribes i kriminalitet, gælder de samme regler for dem, som for alle andre danskere. Men folk fra Mellemøsten bør repatrieres, hvis de begår kriminalitet, og ikke nøjes med 4 år for at voldtage en mindreårig pige, eller få “tålt ophold”.

Kender man iøvrigt noget til islams historie, følger de vantro muhamedanere en modus operandus, som har været i anvendelse lige fra den gang den såkaldte profet muhammed kreperede. Man henholder sig til krigsmanualen.

JP:

For hver politibetjent, der afsættes ekstra til at bekæmpe bandekrigen i København, skal der samtidig følge en socialarbejder.

Det forslag kommer fra Enhedslisten, hvis “1:1 plan” med fokus mod fremtid og forebyggelse bakkes op af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale.

Det skriver Information.

Enhedslistens socialborgmester i København, Mikkel Warming, og partiets folketingsmedlem Johanne Schmidt Nielsen har udarbejdet forslaget.

I modsætning til Socialdemokraterne og SF tager Enhedslisten kraftigt afstand fra regeringens udspil mod bandekriminaliteten.

- Nu har regeringen i otte år sagt straf, straf og straf. Der er nok mere presse at hente i det, men vi kan se på Nørrebro, at det ikke virker, siger Johanne Schmidt Nielsen.

Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, betragter Enhedslistens forslag som “hjælp til selvhjælp”.

- Det er ikke nok kun at smide folk ud, sparke fra sig og lyde som Arnold Schwarzenegger, siger hun til avisen.

Uddrag af dagens JP-leder:

Mens efterladte sørger, pæne borgere holder sig inden døre, og gamle mennesker får bragt deres mad med politieskorte, fremsætter sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet sit forslag til en løsning på bandekrigen i København: Der skal være dialog. Der skal være konfliktråd. Bandernes medlemmer skal sætte sig omkring et bord og tale tingene igennem. Så skal det hele nok ordne sig.

Rundbordssamtale med duftlys, urte-te og krystaller? Helt ærligt?

Selvfølgelig skal dagsordenen ikke handle om, hvordan banderne skal dele de kriminelle aktiviteter imellem sig, understreger sociologen for en sikkerheds skyld. Det skal handle om at genskabe fred og ordnede forhold i hovedstaden.

Så er vi straks mere rolige.

Der er hverken brug for dialog, forståelse eller påståede offerroller. Der er brug for fasthed, konsekvens og nultolerancepolitik. Der er ikke nødvendigvis brug for længere fængselsstraffe, for deres værdi har vist sig tvivlsom. Men der er brug for fasthed, beslutsomhed og hurtig sagsbehandling hos politi og retsvæsen. Skulle politiet og politikerne mangle inspiration, kan de vende blikket mod blandt andet New York, hvor netop en sådan nultolerancepolitik på få år forvandlede byen fra et eldorado for forbrydere og et helvede for lovlydige mennesker til en sikker, ren og velordnet by.
Denne forvandling skete ikke gennem rundbordssamtaler, dialog og fodformet forståelse for forbrydernes vanskelige kår. Den skete, fordi politi og politikerne mødte forbryderne med det sprog, som de kan forstå og selv taler.

Der er brug for, at en tyve-tredive af de værste røvhuller bliver udvist af Danmark – det er det ENESTE de har respekt for. Desuden bør der ske en lempelse af våbenloven, så man får mulighed for at forsvare sig i sit eget hjem.

Blandt de sædvanlige forvirrede eksistenser vil en sådan handlekraft formentlig blive udlagt som generel fremmedfjendskhed. Sagen er imidlertid, at det er de mellemøstlige forbrydere med fortrinsvis muslimsk baggrund, der med deres adfærd er med til at gøre livet vanskeligt for velfungerende indvandrere, som Danmark og danskere med glæde giver husly til og betragter som medborgere.

PSM er ganske utroligt naiv, hvis han tror, at Hamas-gribbene holder kløerne fra de penge.

JP:

Der følger klare betingelser med, når udenrigsminister Per Stig Møller (K) i dag bebuder 103 millioner ekstra støttekroner til genopbygning af det bombehærgede Gaza.

Pengene må nemlig under ingen omstændigheder gå til Hamas-bevægelsen, der kontrollerer Gaza-striben.

- Vi giver et beløb, som virkelig kan bruges, men det er afgørende, at man finder nogen, der kan bruge pengene. Det vil vi lægge meget vægt på. Vi kommer ikke til at give penge til Hamas, siger Per Stig Møller.

EU spytter også i kassen, og Hillary har lige lovet dem 800 [UPDATE: 900] millioner US$. Så har de penge at købe våben for igen. Utroligt. Amerikanerne aner ikke en bønne om europæiske forhold, det må være derfor, de tænder bål i vores baghave.

NRK/VG melder at prostituerte tjener godt på den nye prostitusjonsloven.

- Vi får meldinger både fra de norske og utenlandske kvinnene om at det meget gode tider. Det betyr de tjener godt med penger i forhold til tidligere, sier leder for Prosenteret, Liv Jessen til NRK.

- Det betyr at de kanskje ikke trenger å jobbe så mye. Hvis de kan tjene det de trenger ved å ta færre kunder, så kan en jo nå si at kanskje er gledelig. Men hvis det betyr at flere vil holde på lenger og synes dette er lukrativt, så er det kanskje ikke det myndighetene hadde tenkt seg, sier Jessen.

Grunnen til at verdens eldste yrke finnes, er fordi det til en hver tid i historien har vært større mannlig etterspørsel etter sex enn det har vært kvinnelig tilbud om gratis sex. Dyadebloggen har tidligere skrevet at den nye norske prostitusjonsloven er en relativt blåøyd fornektelse av menneskelig seksualitet.

Reino Pedersen

Karen Jespersen er ikke dum, og hun ved meget om islam. Derfor kan det ikke undre, at hun forsøger at trække i bremserne overfor den bevist uduelige praksis at “gå i dialog” med folk som konvertitten Reino Arild Pedersen eller fanatikeren Hussain.

Disse folk er farligere end Karen nogensinde bliver – selvfølgelig med hensyntagen til de impliceredes viden om islam. Hvis man enten ikke aner noget om islam (som Jacob Hougaard), er hun “farlig”, fordi hun, som den lille dreng i eventyret påpeger de manglende beklædningsgenstande, og hvis man (hvad man må formode om Pedersen&Butt) er islamtroende, er enhver kritik af islam jo skadelig. Desuden bryder kun de færreste muslimer i Danmark sig om at blive slået i hartkorn med, og lade sig repræsentere af disse to meget tvivlsomme personager.

Og så er vi gruppen af folk, som ikke tror på islam, men har sat os grundigt ind i sagerne, og vi ville nok hellere se almindelige muslimer udtale sig, end disse to kransekagefigurer, som er villige værktøjer for Det muslimske Broderskab; allerhelst så vi politikerne vågne op og lugte kaffen, men med den fåreflok, der sidder på Christiansborg og Københavns Rådhus, kan man ikke vente andet end endnu en episode i “Yes, Minister“.

Københavns Integrations- borgmester

Velfærdsministeren vil overbevise Københavns Kommune om, at samarbejdet med Muslimernes Fællesråd indstilles. Ved juletid gav velfærdsminister Karen Jespersen (V) klar besked til Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard (S): “Hvis du fortsætter samarbejdet med, hvad ministeren kalder ekstreme muslimer, så giver kommunen anerkendelse til ekstremistiske holdninger”.

Velfærdsministeren protesterer over, at Københavns Kommune i flere tilfælde har spurgt Muslimernes Fællesråd repræsenteret ved Abdul Wahid Pedersen og talsmanden Zubair Butt Hussain om råd og vejledning i integrationspørgsmål. Især undrer det ministeren, at de to har været taget med på råd i forbindelse med kommunens indsats mod radikalisering blandt unge, hvor kommunen i et notat beskriver, at Muslimernes Fællesråd skal stå for udviklingen af undervisningsmateriale om radikalisering.

Mr. Butt

Tidligere har Karen Jespersen og justitsminister Brian Mikkelsen (K) givet udtryk for, at de er bekymrede for bl.a. Abdul Wahid Pedersens holdning til steninger, men dertil siger integrationsborgmester Jakob Hougaard. »Vi har taget det upfront med ham, og det svar han gav os, gav ikke anledning til bekymringer (Hougaard kender ikke begrebet taquiya…). Derfor ser vi ingen grund til ikke at inddrage Muslimernes Fællesråd i vores arbejde. Vi kan ikke blive ved med at tro, at alle taler med to tunger, og at vi bare bliver manipuleret med, sådan som nogen går rundt og siger hele tiden. Jeg har den opfattelse, at den brede gruppe skal have lov at være her, og at den ikke hele tiden skal forfølges af Karen Jespersen og Dansk Folkeparti,« siger Jakob Hougaard, der understreger, at kommunen ikke vil bringe samarbejdet til ophør.

Hvis det er den brede gruppe, socialdemokraten har i tankerne, er valget af disse to helt ude i skoven. Han gør den almindelige muslim, som passer sit arbejde en stor bjørnetjeneste (til mine yngre læsere: En bjørnetjeneste er en velment handling, som skader mere end den gavner).

Stormoské
Ifølge borgmesteren er Muslimernes Fællesråd også inddraget i arbejdet med at samle muslimske trossamfund i forsøget på at få bygget den stormoské på Amager, som har været planlagt i årevis, men som aldrig er blevet til noget på grund af intern uenighed i de muslimske miljøer.

»Man skal tage klart afstand fra ekstremisme, og de bekymringer ministeren måtte have er relevante nok. Der er brug for at blive talt åbent og bryde tavsheden, men det er farligt, at man taler om ekstremisme, hver gang der kommer en organisation, der forsøger at samle. De moderate grupper udgør langt størsteparten af muslimer i Danmark,« siger han. Karen Jespersen siger, at det er i orden at tale med alle, men man skal passe på med ikke at anerkende ekstremisterne.

»Folk som Abdul Wahid Pedersen har i mine øjne ekstremistiske holdninger. Det betyder ikke, at jeg ikke vil tale med ham og så sørge for, at hans ekstremistiske holdninger kommer frem, men vi skal ikke give hans holdninger anerkendelse,« siger hun.

Anerkendelsen kan ifølge ministeren udnyttes af organisationerne til bl.a. på deres hjemmesider at nævne samarbejdet med Københavns Kommune, og dermed give dem en blåstempling. Ifølge Muslimernes Fællesråd er hovedstadskommunen dog ikke den eneste samarbejdspartner. Således kalder organisationen også Integrationsministeriet for samarbejdpartner, fordi ministeriet i 2008 og 2009 har givet i alt 478.000 kr. i satspuljemidler til Muslimernes Fællesråd.

Voldsom diskussion
Det er penge, som går til et projekt der skal engagere kvinder i foreningsliv, og et projekt, der bl.a. skal oplyse etniske minoriteter om muligheder for at klage over diskrimination. Det var mandag ikke muligt at få Karen Jespersens kommentar til samarbejdet med Integrationsministeriet. Heller ikke integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har været at træffe for en kommentar. Netop de to ministre var sidste år ude i en voldsom diskussion om, hvem man fra officielt hold skulle bruge som samarbejdspartnere.

Stridens omdrejningspunkt, Abdul Wahid Pedersen, ryster på hovedet af anklagerne.

»Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at blive kaldt ekstremist, men jeg trækker på smilebåndet, når det kommer fra personer som Karen Jespersen og Pia Kjærsgaard (DF), for de har jo deres egen dagsorden med det. Men man kunne jo passende bede Karen Jespersen om at dokumentere, at Muslimernes Fællesråd er en ekstremistisk organisation,« siger Abdul Wahid Pedersen, mens Zubair Butt Hussain (som for resten fuldhjertet støtter døds-fatwaen over Rushdie (kilde mangler, AL) mener, at velfærdsministerens ord kan gøre skade:

»Som politiker bør man overveje, hvilken betydning ens ord har, især i de tilfælde hvor udmeldingerne beror på antipatier og ikke realiteter. Karen Jespersens harske udmeldinger i denne sammenhæng taler forhåbentlig kun til marginale grupper i samfundet og ikke de, der vil dialogen,« siger han.

• Muslimernes Fællesråd, MFR, blev dannet i 2006 som en sammenslutning af 14 foreninger.
• Rådet angiver selv, at det repræsenterer ca. 40.000 herboende muslimer.
• MFR blander sig i den offentlige, aktuelle debat. Det har kritisereret den nylige konflikt i Gaza, bombeangrebet mod Hotel Marriot i Pakistan, et muligt æresrelateret drab på en dansk kvinde i Pakistan samt hollænderen Geert Wilders film ”Fitna”.
• Ifølge Københavns Kommune bor der ca. 60.000 muslimer i hovedstaden. Ca. 15.000 kommer jævnligt i en moské, og ifølge kommunen samler Muslimernes Fællesråd ca. 6.000 af dem, der går til fredagsbøn, mens Islamisk Trossamfund, tyrkiske Milli Görus og Minhaj Ul-Quran samler knap 1.200.
  Kilder: Københavns Kommune og Muslimernes Fællesråd.

Læs mere hos Pinstripe og Hodja

BBCs Norma Percy har en god gjennomgang av forholdet mellom USA og Iran siden revolusjonen for tretti år siden. Ikke minst om hva som skjedde rundt invasjonen av Afghanistan:

“America now thought the Taleban was their enemy. So if they toppled the Taleban, Iran’s national interest would be served.”

“When the Taleban occupied Afghanistan they talked about an Islamic State, but they meant rule by a Sheik and an Emir, not a president. And they are narrow-minded about women in society. The Taleban believed and still believe that Iran is an enemy,” Mr Khatami adds.

Iranian and American officials began meeting in New York and Geneva, to swap intelligence and coordinate policy.

One of the Iranian officials unfurled a map on the table and pointed to the targets the US needed to focus on, particularly in the North. It led to a swift victory in the US bombing campaign.

But America was not willing to proceed jointly on to the next common interest, Iraq.

Forholdet mellom de to landene er fascinerende og mangefasettert. Trolig vil Obama-administrasjonen ha like vanskelig å forstå den interne dynamikken i Iransk politiske spill som de foregående amerikanske regjeringene.

Dyade 2/2003 var i sin helhet viet Iran og kan bidra med bakgrunnsinnsikt (hvis du kan lese norsk).

Fra hovedartikkelen:

“Bare navnet islamsk republikk får europeere til å grøsse,” sier Karim med et smil. “Mange mente at sjahen drev et av de mest progressive samfunnene i Midtøsten. Han og hans far hadde brakt fremskritt og sivilisasjon til iranerne.” Var revolusjonen takken han og hans familie fikk for nasjonal jernbane, motorveier, utdannelsesinstitusjoner, bedre folkehelse og jevn økonomisk vekst? Selv nobelprisvinner Jimmy Carter, daværende president i USA, med all sin tilgang til etteretningsinformasjon, greide ikke å forutsi den omveltningen Ayatollah Khomeini skulle bringe til Iran. Under sitt besøk i Teheran sommeren. 1978, sa Carter høyt og tydelig til verdenspressen og sin gjestmilde vert at Iran var en “øy av stabilitet” i et ellers svært urolig Midtøsten.

Karen Thisted

I Karen Thisteds verdensbillede står Pia Kjærsgård i centrum. I forbindelse med politikernes rejse til De vestindiske Øer er det selvfølgelig Pia Kjærsgaard, som er roden til alt ondt. De 16 andre politikere taler hun ikke om. Dette indlæg er iøvrigt kun et af mange eksempler på hendes sygelige Kjærsgaard-monomani.

Der skulle have været 17 personer med i 9 dage, og prisen var 450.000 kr. Det bliver 2941 kr. pr. person pr. dag (tak til Frank Larsen for korrektion af tallene).

Dette får gimpen til, at Pia Kjærsgaard nu endelig (bemærk den slet skjulte skadefryd) er blevet pamper, ligesom alle de andre.

Gad vide, hvor mange bilag man kunne hive op af fr. Thisteds regnskaber? Mon aldrig hun har fået frynsegoder? Men det er selvfølgelig irrelevant…

Karen Thisted minder kraftigt om Jørgen Poulsen, som også får flere ansigts-spasmer end normalt, når han hører ordene “Dansk Folkeparti” eller “Pia Kjærsgaard”.

Jeg fristes til at stille spørgsmålet: Tror Karen Thisted, at vi er idioter?

Fra EB

JEG VED GODT, at Pia Kjærsgaard har meget stor opbakning i Danmark, og at hendes støtter elsker hende, for hver gang jeg nærmer mig en kritik af hende i den almindelige debat, bliver jeg skældt ud på nettet, i læserbreve og på gader og stræder.

Det er værre end at sige noget negativt om dronning Margrethe.

Hun er elsket, fordi hun taler det, vi i gamle dage godt turde kalde ‘den lille mands sag’. Mennesker, der ofte føler sig trådt på af samfundet, og som i vid udstrækning mener, at al ulykke i landet skyldes indvandrere og flygtninge –i hvert fald alle med muslimsk baggrund, der nasser på vores samfund.

PIA KJÆRSGAARD ER en meget dygtig formidler af sine budskaber, og hun har hidtil undgået de helt store skandaler med hensyn til misbrug af skatteborgernes penge. Det er ikke hende, der drikker 20 snapse og fem fadøl med Søren Pind.

Men så gik det galt i denne uge!

Aldrig har jeg set et samlet antal politikere med den erfarne Pia i spidsen klare sig så dårligt, som da kulturudvalget på 17 mand blev afsløret i at være på vej på en ni dages luksusferie i henholdsvis New York og De Vestindiske Øer til 450.000 kr.

Hvor dumme tror de, vi vælgere er? Hvad foregår der inde i de menneskers hoveder?

PIA KJÆRSGAARD, der er sådan efter andre, må nu være faldet i det hul, mange politikere styrter ned i –og det er hullet, hvor de tror, at de kan tillade sig alt, og at der hersker andre moralske regler for dem end for den almindelige befolkning.

Aldrig mere kan jeg tage det alvorligt, når Pia Kjærsgaard raser over misbrug af skatteborgernes penge! Aldrig mere kan hun tillade sig at kaste den første sten, uden at hun vil få modspørgsmålet: ‘Hvad med dig selv?’

Også selv om hun kommer på bedre tanker. Det er næsten værre!

Det betyder, at hun virkelig har jokket i spinaten, da hun tilsluttede sig pamperrejsen, som hun i stedet burde have standset.