On the occasion of the United Nations Climate Change Conference taking place in Copenhagen from 7 to 18 of December, the National Museum of Denmark is making a contribution to the debate with the Climate exhibition t at explains how and why the Danish climate and landscape have changed, from the freezing Ice Ages through warm dark primal forest until today, with a peek into the future. This excellent show is a must-see when in Copenhagen and you can visit it until March 7, 2010.
more…

Stordyssen i Krejbjerg blev som nævnt udgravet i 1910 af Nationalmuseets unge arkæolog Aage Brusendorff. Årsagen til udgravningen og restaureringen skyldes gårdejer Marinus Refsgaard, der i foråret og sommeren 1910 havde foretaget talrige udgravninger af gravhøje i Salling. Eller rettere: Han havde ødelagt talrige gravhøje i jagten på oldsager. Den massive ødelæggelse af gravhøjene kom Nationalmuseets folk for øre, og derfor sendtes arkæologen Christian Blinkenberg til Krejberg for at tale den unge gårdejer til rette.

Stordyssen i Krejbjerg inden vi gik i gang med restaureringen. Det var ødelæggelsen af denne stordysse, der bragte arkæologerne på sporet af Marinus Refsgaard.

Egentlig havde Marinus Refsgaard ikke gjort noget forkert. Det var på dette tidspunkt ikke ulovligt at udgrave gravhøje på egen hånd. Men de professionelle arkæologer ville helst undgå disse røver-gravninger. Den 13. juni 1910 indfandt Christian Blinkenberg sig derfor hos Marinus Refsgaard, og der udspillede sig nu en bemærkelsesværdig diskussion.

Christian Blinkenberg skriver: ” Marinus Refsgaard, som jeg sidst talte med, er en yngre Gaardejer (i Trediverne), stammende fra en stor Bondeslægt i Balling. [...]. Jeg talte længe og indgaaende med Refsgaard, foreholdt ham (der sagde, at han var en “Elsker af Oldtiden og Oldsagerne”) det uforsvarlige i hans Gravninger, udtalte for ham, hvordan Oldtidsminderne – baade de velbevarede og de andre – rettelig burde behandles, om vi vilde skatte dem vel, og udviklede for ham de gode og rigtige Veje, ad hvilke han kunde tilfredsstille sin Interesse for Oldtiden. M. Refsgaard gav mig Punkt for Punkt Ret, lod hurtig de Indvendinger, han fremførte, falde, men skildrede sin “Kærlighed til Oldtiden” som en Passion, der drev ham til Højgravning med en Kraft, han ikke kunde modstaa; han sammenlignede selv – uopfordret – denne Passion med en Drankers Forfaldenhed”.

Selvom Christian Blinkenberg forsøgte at overtale Marinus Refsgaard til at standse sine plyndringer af gravhøjene, lykkedes det ikke. I stedet iværksatte Nationalmuseet en kampagne for at få fredet så mange gravhøje som muligt, så Marinus Refsgaards ødelæggelser kunne begrænses mest muligt.

Således blev den beskadigede stordysse i Krejbjerg – der første gang havde ledt arkæologerne på sporet af Marinus Refsgaard – fredet og restaureret i august 1910.

Bryllupsfotograferne ved vores store dag arbejder som landsdækkende bryllupsfotografer og har lavet billeder mange spændende steder i det danske feststedslandskab. Se nogle af deres bryllupsbilleder og bryllupsfotos HER :

Skal det være ungt og friskt, skal det være de professionelle bryllupsfotografer Vores Store Dag

Forud for enhver restaurering er det altid en god idé at gå en tur i arkivet. Mange stendysser og jættestuer har i tidligere tider gennemgået enten en udgravning eller istandsættelse. Hvis den er udført af professionelle arkæologer er dette selvfølgelig registreret i arkiverne. Uautoriserede udgravninger i f.eks. 1800-tallet kan også være beskrevet i de gamle papirer.

I arkiverne kan findes mange spændende oplysninger. Her er et udsnit af oplysningerne om undersøgelsen af en jættestue på Sjælland i 1914. I dette tilfælde findes papirerne i Nationalmuseets arkiv.

Men lad os se nærmere på Thusbjerg-jættestuen! Da museumsinspektør Gudmund Hatt i 1924 kom forbi jættestuen skrev han bl.a.: “Fredlyst Høj, kaldet “Thorsbjerg” eller “Thorshøj”. Ret anseelig, 2 3/4 m høj, 20 m Ø-V, 18 m N-S. Delvis udgravet for 40 à 50 Aar siden af den tidligere Ejer, Erik Madsen, og hans Forgænger Anders Kristian Sørensen Oddegaard. En 13 m lang og indtil 17½ m bred Kløft er gravet ind i Højen fra SV. Herved er i Højens sydlige Halvdel blottet en Jættestue, hvis Dæksten er fjernede paa een nær, medens de 10 Sidesten endnu er paa Plads, een i Vestsiden [...]. Der fandtes ved Udgravningen af Kammeret mange Knogler ved Kammerets Bund samt et orn. Lerkar og mange Ravperler. Oldsagerne solgtes af Erik Madsen til Dr. Bøgh i Nykøbing for 12½ Kr. [...]. Rimeligvis er der et Kammer til, i den nordlige Del af Højen; ved Forsøg med en tynd Jernstang følte jeg her stor Sten- Højens Nordøst- og Østside samt Østfoden har mindre Afgravninger. Den sydøstlige Højfod er afskaaret; en Markvej fører her mellem Højen og Ladebygningen paa Thorsbjerggaard. Højen er grusgravet. Mod Vest og Syd omgivet af Plantage. Paa Marken lige ved Højen, rimeligvis stammmende fra Jættestuen, blev for c. 30 Aar siden fundet en Stenøkse med Skafthul.”.

Gudmund Hatt mente altså at der lå endnu en jættestue inde i gravhøjen. Den har vi ikke fundet under vores undersøgelse, men i stedet er der dukket en bronzealderhøj op i stedet. I bronzealderen har man nemlig anlagt en ny gravhøj klods op af jættestuehøjen.

Særomvisning for DÆS-medlemmer i Nationalmuseets Amuletudstilling

David Christensen har tilbudt at give DÆS-medlemmer en særomvisning i Nationalmuseets udstilling ’Ægyptiske amuletter’ før den lukker 13. sept. For at få det bedste ud af omvisningen kan der kun være 15 medlemmer til hver omvisning, så hvis der er flere, som gerne vil med, bliver den gentaget. Det er gratis men tilmelding er nødvendig for at se, om der er basis for to omvisninger.

Første omvisning er lørdag d. 29. august kl. 14, og hvis der er behov for det, gentages den d. 5. september kl. 14. I mødes i Nationalmuseets forhal.

Tilmelding hos David: David.Christensen@natmus.dk eller tlf. 31 14 56 28.

Tilmeldingen gælder i første omgang til 29. august, men giv gerne besked, om I ville have mulighed for at komme 5. september.

Indmelding i Dansk Ægyptologisk Selskab (DÆS) her.

Tilføjelse 20. august: Se Davids kommentar om at der nu er fuldt hus d. 29. august og stadig nogle ledige pladser d. 5. september.

They live in a place that is as close to the idea we have of Paradise as it can get. The Hiwi, Hoti and Panar people have lived in the rainforest region of the Orinoco River in southern Venezuela for thousands of years. The Nationalmuseet in Copenhagen is now presenting an amazing exhibition that follows these Indian tribes deep into the forest. The Indians of the Rain Forest takes visitors to a virtual trip to the rivers and the native villages, where everyday life, dreams and myths fuse together. From October 3 to February 28, 2010, you can live this experience in Copenhagen.
more…

Mesterlængen på Brede Værk

eller “En dag i slægtens fodspor”

Det var denne video og et indlæg på Facebook, der fik mig tidligt ud af fjerene i dag; jeg måtte bare op og se den virkelighed, som min oldefar og oldemor, farmor og farfar og min far og hans søster har været en del af siden 1890. Jeg fik selv lidt billeder med hjem, selv om det er svært at formidle stemningen og oplevelsen. Billederne finder du i et særskilt album her; men jeg har flere billeder fra Brede – nemlig alle de gamle, som du finder ved at skrive Brede i søgefeltet her.

Fremragende formidling, siger jeg bare! Det var helt fantastisk at være med personerne på arbejde vha. AktivBilletten. Pludselig har jeg fået et lidt andet billede af farfars arbejde som mester; var han måske en af kapitalismens lakajer ligesom den mester jeg kunne være på udstillingen?

Brede er et sted, jeg kommer hvert eneste år, og jeg kigger altid på gruppebillederne af medarbejdere, og har tit fundet min farfar. Der er hængt nye billeder op derude – og sørme jo, der stod han allerbagest på et billede, hvor der er 200 personer. Jeg følte mig heldig.

Ane Margrethe Andersen (min farfars mormor) var nopperske på fabrikken gift med forvalteren Jens Nielsen), og pludselig har jeg konkrete billeder på, hvad hun egentlig lavede. I min mors køkkenskuffe lå gennem hele min barndom en særlig lille saks med kun ét “øje” til at stikke tommelfingeren i – det var en noppeske-saks – gad vide hvad der er blevet af den?  Nu har jeg set den i brug.

Inde på kontoret lå der en del mønstertegninger. Rigtig sjovt, for dem har jeg en bunke liggende af, som min far har lavet – og som min mor havde gemt til mig.

Borte er heldigvis de dage, hvor det man så på et museum, var montrer med flinteøkser og små maskinskrevne lapper liggende foran. Jeg har altid syntes, at man laver eminente oplevelsesrige museer i Storbritannien, men vi kan også i Danmark. Så: “Tak kære Nationalmuseum for en dejlig dag “i slægtens fodspor”!

Tegnet mønster til at væve efter

Non drammatizziamo, è solo questione di corna…

Ma chi l’ha detto che i vichinghi portavano l’elmo con le corna? Sembrava un dato acquisito nella cultura media europea e nell’iconografia corrente: dal cartone animato Vicky il Vichingo al logo della birra Viking, dai Peplum anni ‘70 tipo “I Vichinghi” con attori del calibro di Kirk Douglas e Tony Curtis all’elmo di plastica colorata che ogni Carnevale, da vent’anni a questa parte, troviamo sui banchi dei centri commerciali a corredo di un esilarante quanto improbabile vestito da “guerriero del nord”, in tutti questi casi gli antichi scandinavi vengono raffigurati con in testa un enorme elmo coadiuvato da due belle corna ai lati. Niente di più falso, purtroppo. È stato appurato, da qualche decennio ormai, che i barbari venuti dal nord non solo non portavano questo tipo di copricapo, ma molto spesso non ne portavano alcuno. Nel primo periodo della loro storia (IX secolo) infatti, erano dei feroci razziatori che abbandonati per vari motivi i loro paesi d’origine (Norvegia, Danimarca e Svezia) assalivano monasteri e villaggi sulle coste del nord Europa (Francia, Inghilterra, Irlanda e Islanda principalmente)  e dovendo portare sulle loro agili e veloci navi (Drakkar)1 il minor carico possibile di armi e indumenti per essere più rapidi e silenziosi nei loro attacchi, spesso combattevano senza elmo e quando ne avevano uno questo era semplice, conico e spesso di cuoio. A riprova di ciò sculture con abbigliamento militare di questo tipo sono state trovate a Sigtuna (Svezia) e elmi originali sono esposti al Nationalmuseet di Copenaghen (Danimarca). I vichinghi però facevano veramente uso di corni bovini, ma solo per ricavarne bicchieri per le loro generose bevute. Forse è per questo motivo che sono sempre descritti come inguaribili ubriaconi; i corni ricolmi di birra o idromele infatti, non avendo una base su cui poggiare, dovevano essere svuotati in un solo colpo. L’utilizzo di corni animali come bicchieri è all’origine di un’altra errata credenza, quella secondo cui i guerrieri normanni bevevano dai teschi dei loro nemici uccisi. L’equivoco nacque nel XVII secolo, quando un danese, Ole Worm, tradusse malamente in latino il Kràkumàl, un testo islandese di sei secoli prima, che parlava di bevute “dai curvi rami dei teschi” (appunto i corni). Nella traduzione i “curvi rami” sparirono e restarono solo i “teschi”.

NOTE:

1. Il Drakkar era la nave da guerra dei vichinghi. Letteralmente significa “Drago” e infatti la prua di queste imbarcazioni era spesso rappresentata da una testa di drago con il collo sporgente. Erano comunque navi piccole e agili, spinte dalla forza di 30 rematori superavano i 20 chilometri orari e manovravano facilmente nelle baie più anguste.

FONTI

- Focus Storia n°31 – Maggio 2009

- Johannes Bronsdsted: I VICHINGHI – Einaudi Tascabili

- Rudolf Portner : L’EPOPEA DEI VICHINGHI – Garzanti Editore

- I. Heath e A. McBride: THE VIKINGS – Osprey Publishing

Är det ämnet som är mest framme på tavlan för mig nu. Idag började jag 9 och kom hem typ 22, för Kenneth fotade för Women on the board och deras samling av högt uppsatta kvinnor som började 17. I helgen blir det även kameraköp, woppie! Imorgon ska jag på två utställningar, först till Storkyrkan för att se Elisabeth Ohlson Wallins “Anhörig på liv och död” som handlar om att vara känna någon som dött i eller som är drabbad av cancer. Emil i min klass har praktik hos henne och har retuscherat alla bilder, så det är också lite speciellt. Sedan ska jag tralla vidare till Kulturhuset där Loretta Lux har en utställning och hon har ju ett eget sätt att framställa sina bilder. Hon fotar barn, där de ser nollställda ut om man jämnför med hur barn brukar framställas, och så ser de ut som porslinsdockor. Båda utställningarna tar slut nu på söndag. Så imorgon hade jag även tänkt ta mig en sväng förbi Scandinavian Photo på Norr Mälarstrand för att ställa lite frågor kanske och veta mer om de jag planerat köpa på söndag.

En annan utställning man borde komma iväg på är Hans Hammarskiöld på Nationalmuseet och det är ju bara ett måste, eftersom mannen är störst i svensk fotohistoria. Men det får bli längre fram, har mer tid på mig där för den utställningen slutar nämligen 30 augusti, haha. Tänker nog även köpa katalogen, för bara 98 kronor!

I lang tid har der stået en tom montre midt i det såkaldte Medaljonrum på Nationalmuseet, som man kommer ned til fra trappen i den romerske ende af Antiksamlingen (modsat den ægyptiske ende). Rummet hører til Antiksamlingen og hedder sådan, eftersom der findes medaljoner med portrætter af romerske kejsere på væggene. Den tomme montre havde været anvendt til at udstille Solvognen, mens Danmarks Oldtid var lukket, og det har hele tiden været meningen, at der skulle udstilles noget ægyptisk her.

Det tog af forskellige årsager noget tid at få det på plads, men nu kan man endelig se en meget smuk triadegruppe i gråsort og hvidspættet granit (37 cm høj), som i mere end 10 år har været gemt væk på magasin. Triadegruppen viser en mand og to kvinder og er formodentlig et familie”portræt”.

Statuegruppen, som er fra 12. Dynasti, blev i oktober 1908 købt hos en antikvitetshandler i Cairo af ingen anden end Valdemar Schmidt, som har noteret sig, at statuen angiveligt stammer fra Hawara eller Illahun.

Statuegruppen kan altså nu igen ses, 100 år efter den kom til Danmark – og dermed også være med til at fejre ægyptologiens 125års jubilæum. Valdemar Schmidt blev som bekendt fejret i samme anledning på Glyptoteket med den nyligt lukkede udstilling ”Kunstens Kilde”.

Man kan læse lidt om statuegruppen i Vejledningen til den Ægyptiske Samling ‘Ægyptere’ på s. 56. Den kan stadig købes i Natonalmuseets boghandel.

Husk også Amuletudstillingen på Nationalmuseet.

Tak til David for info og billeder!

I 1975 genfandt den engelske ægyptolog Geoffrey Martin Horemhebs grav i Sakkara i området syd for Djoser. Denne og de grave, som siden blev fundet (bl.a. Ramses II’s søster Tia og hendes mand Tia og Tutankhamons skatmester Maya) har han tidligere holdt foredrag om i København. De seneste år har han koncentreret sig om Kongernes Dal og Horemhebs kongegrav KV57, som han d. 4. maj fortalte om på Nationalmuseet (DÆS foredrag).

Vi hørte først om, da graven blev fundet i 1908 af  Theodore M. Davis, og vi så billeder fra dengang udgivet af Theodore M. Davis, The Tombs of Harmhabi and Touatankhamanou (1912). Billederne blev taget af Harry Burton, som siden blev berømt som fotografen af udgravningerne og fundene fra Tutankamons grav. Som det fremgår af bogens titel, troede Davis, at han med KV57 også havde fundet TAAs grav.

Graven var fyldt med murbrokker, som det ses på billedet fra Davis’ publikation, og selvom det ved de første udgravninger blev flyttet fra et sted af graven til et andet, var der stadig meget at finde for G. Martin og hans medarbejdere.  Heriblandt potteskår fra vinkrukker med indskrifter med år 13 og 14 af Horemhebs regering. Dvs. hans sidste regeringsår, som tidligere omtalt, da Jaap van Dijk havde holdt foredrag i København (se tidligere indlæg).

Flere af fundene fra Horemhebs grav har paralleler fra Tutankhamons grav. Bl.a. fandtes mørkeblå trekøverformede indlæg i KV57, som må svare til dem, der ses på en af de høje senge fra TAAs grav.

Efter foredraget kunne man komme op til Geoffrey Martin og stille spørgsmål.

Læs et resumé af G. Martins foredrag til Ægyptologikongressen på Rhodos sidste sommer.

Læs mere om KV57 hos Theban Mapping Project og om Horemhebs grav i Sakkara hos Saqqara online.

Ægyptiske Amuletter på Nationalmuseet blev åbnet i går fredag med en reception. Her er nogle billeder fra åbningen.

På 2. sal ledes man ind til udstillingen med amuletter malet på væggen. Væggen er hvid og amuletterne røde, så allerede her introduceres temaet og farvevalget.

Anne Haslund Hansen, som har været hovedkraften bag udstillingen, fortalte ved åbningen om dens opbygning og idégrundlag. Ved siden af ses Bodil Bundgaard Rasmussen, leder af Antiksamlingen.

Anne startede sin tale med at spørge, om der var nogen, som havde en kastanje i lommen. For at understrege at beskyttende og magiske amuletter ikke bare hørte til i det gamle Ægypten, indledes udstillingen også med genstande fra Etnografisk Samling og Danmarks Nyere Tid. Anne forklarede bl.a. også, at den hvide farve er valgt for at gengive lyset og livet, som den døde kommer til gennem dødsriget – bl.a. ved hjælp af de magiske amuletter.

Først kommer man til underverdenen, hvor også billeder fra Nationalmuseets dødebog er malet på væggen.

Hvidmalede spånplader er stillet op i de to rum på 2. sal for at danne en snoet vej gennem dødsriget. De danner baggrund for amuletterne, som ses gennem lysende kighuller.  ‘Vejen’ er også vist som et malet rødt bånd, der snor sig som en rød tråd gennem udstillingen.

Kroppen blev set som kosmos, og den blev beskyttet af fire gudinder for hvert verdenshjørne. I udstillingen vises verdenshjørnerne og deres guddomme også helt konkret.

De fleste amuletter er fundet på mumier for at beskytte denne. Her ses, hvor de forskellige amuletter hørte til på kroppen.

Den anden vigtige del af udstillingen er et tredimensionelt amulet-leksikon, her med ankh og djet for liv og stabilitet, som er markeret på tavlen under. Andre udstillingskighuller viser de øvrige som f.eks. udjat-øjet, hjertet og skarabæen. Kom selv og gå på opdagelse mellem mumier, kosmos, dødsriget og de magiske amuletter.

Til åbningsreceptionen sås flere kendte personer…

Husk at David holder omvisninger hver søndag i april kl. 13.

Næste lørdag den 4. april åbnes dørene for udstillingen om ægyptiske amuletter på Nationalmuseet. Anne Haslund med hjælp af David Christensen har stået for udstillingen, og det bliver spændende at se, hvordan de små fine ‘dimser’ præsenteres og kommer til deres ret.

Udstillingen findes på 2. sal og kan ses frem til 13. september. Den er som nævnt tidligere en del af fejringen af ægyptologiens 125 år.

Se tidligere indlæg med billeder.

Læs mere i Nationalmuseets nyhedsbrev.

Det er muligt at komme med til åbningen af udstillingen fredag d. 3. april, hvis man er medlem af Nationalmuseets E-klub. Tilmelding er dog nødvendig, og der er et begrænset antal pladser.

Indmeldelse i Nationalmuseets E-klub, hvor man også modtager Nyhedsbrevet på mail, som erstatter det tidligere ‘Nyt fra Nationalmuseet’. Se mere om tilmelding til åbningen.

Mere fra Nationalmuseets hjemmeside:

Magi på kroppen
Omvisning i særudstillingen “Ægyptiske amuletter”
I det gamle Ægypten blev amuletter brugt som beskyttelse mod farer på rejsen til Dødsriget. Hør om amuletternes betydning og om ægypternes dødetro.

Hver søndag i april kl. 13 er der omvisning i udstillingen.
Gratis – Tilmelding på dagen ved personligt fremmøde.

For børn:

Mumiens magiske amuletter
• Hør om beskyttende amuletter fra Det gamle Ægypten, som kan ses i særudstillingen “Ægyptiske Amuletter”
• Lær hvilke farer amuletterne beskyttede imod, og deres farvers betydning
• Lav din egen amulet-halskæde

Alle søndage i april kl. 12-15.
Gratis – ingen tilmelding. Kom og gå som du vil.

Davids foredrag i dag torsdag d. 26 marts kl. 19.30 om ægyptiske bronzefigurer må desværre aflyses. Rune Nyord har lovet at springe ind i stedet:

Rune Nyord
Den gamle religion i den nye: Dødeforestillinger i Amarna

Akhenaten forkastede de gamle guder til fordel for solguden, hvilket havde vidtrækkende virkninger på det ægyptiske samfund, ikke mindst tempelvæsnet og den tilhørende kult. De traditionelle ægyptiske dødeforestillinger gav særlige udfordringer for Amarna-tidens nye idéer om livet og døden, og i dette foredrag vil vi se nærmere på, hvordan nye og gamle tanker og udtryk mødtes i el-Amarnas klippegrave.

Jeg har flere gang her på bloggen nævnt, at David skriver speciale om bronzerne på Nationalmuseet, og han har bl.a. vist nogle af bronzerne frem i forbindelse med bevaringsudstillingen på Nationalmuseet. Til daglig er David studentermedhjælper på Antiksamlingen på Nationalmuseet, og hans materiale er bronzefigurerne der.

Søg evt. på ‘David’ eller ‘bronze’ i søgefeltet i højre spalte for at finde de tidligere indlæg. Eller vælg emnet ‘Nationalmuseet’.

På fredag d. 13. feb. kl. 15 vil David Christensen sammen med en metalkonservator igen tale om nogle af de ægyptiske bronzefigurer på Nationalmuseet.

Det er sidste chance i denne omgang for at se nærmere på ægyptiske bronzefigurer på udstillingen ‘Din for Evigt?’ på Nationalmuseet.

I forårssemestret 2009 holdes tre DÆS-foredrag om Amarna i Århus. Det første bliver mit foredrag på torsdag d. 12. feb. kl. 17.30 om Amarna i København. Glyptoteket og Nationalmuseet har tilsammen en fin samling, som gør det muligt både at se nærmere på hovedpersonerne og selve byen Amarna. Jeg holdt et lignende foredrag i London i marts 2008 i forbindelse med Birkbeck Universitys lørdagsseminar om Amarna.

Foredragene finder sted i Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygn. 414.

De følgende foredrag i marts:

Paul John Frandsen om Atonreligionen, torsdag d. 12.03 kl. 17.30 og
Mette Gregersen om Akhenatons embedsmænd, torsdag d. 26.3 kl. 17.30.

Se mere på DÆS-hjemmesiden.

På onsdag d. 17. december kl. 15 vil det igen være muligt at se nærmere på nogle af de ægyptiske genstande, som er med på konserveringsudstillingen ‘Din for Evigt?’

Ligesom den første gang bliver det gravfund af træ: små steler, ushabtier, Ptah-Sokar-Osiris figurer og Sokar-falke. Jeg vil fortælle lidt nærmere om deres betydning og en konservator vil fortælle om bevaring og konservering af disse genstande.

Selvom det er en hverdag, håber jeg der vil være nogen, som har mulighed for at komme forbi. Vi ses!

Som lovet tidligere ville jeg skrive, når der igen blev taget ægyptiske ting frem på Nationalmuseets udstilling om konservering (se tidligere indlæg).

På søndag d. 16. nov. kl. 15 vil David Christensen sammen med metalkonservator Signe Nygaard tale om nogle af de ægyptiske bronzefigurer. Hvad brugte man disse figurer til i oldtiden, og hvad gør man nu, når de får farlige lysende grønne pletter?

Kom og se nærmere på ægyptiske bronzefigurer på udstillingen ‘Din for Evigt?’ på Nationalmuseet.

Din for evigt? på Nationalmuseet

Hver dag kl. 15 vil en museumsinspektør eller forsker fra museet sammen med en konservator tale om udvalgte genstande.

Konservatorernes arbejdsborde og magasiner i baggrunden.

På tirsdag d. 14. okt. vil nogle ægyptiske genstande af træ blive taget frem kl. 15, og undertegnede vil stå sammen med en trækonservator og fortælle lidt nærmere om genstandene og konservering af bemalet træ. Det drejer sig om gravfund i form af nogle små steler samt, ushabtier, nogle liggende falke, der oprindeligt lå på brystet af mumiekisten samt en figur af de dødes gud Ptah-Sokar-Osiris. Da de er blevet mørke med tiden, og malingen skaller af, trænger de til en trækonservators kærlige hånd for ikke yderligere at gå til.

Her ses de to steler til venstre med fire ushabtifigurer foran og falkene til højre. Sivsandalerne og den lille ovale kurv bag falkene er også fra Ægypten.

Ptah-Sokar-Osiris

I ugerne 46-48 i 2008 og 2-3 i 2009 vil der blive konserveret genstande fra Antiksamlingen generelt. Dvs. ikke bare fra Ægypten men også fra Grækenland og Romerriget. På andre udvalgte dage kl. 15 vil ægyptiske genstande blive fremtaget, som nævnt ovenfor på tirsdag. Det vil blive meddelt nærmere her på bloggen, når der f.eks. tages ægyptiske bronzefigurer eller mumier frem.

En barne- og kattemumie

ÆGYPTEN – kunstens kilde på Glyptoteket

I torsdags indledtes udstillingen til ære for Valdemar Schmidt på Glyptoteket med en åbningsreception i Vinterhaven, og fredag åbnede den officielt. Faktisk havde jeg mit kamera i tasken, men da jeg mødte mange tidligere kolleger og gamle venner m.fl., glemte jeg desværre at tage det frem. Som nævnt tidligere drejer udstillingen sig først og fremmest om at fremhæve nogle af de betydningsfulde genstande, som Valdemar Schmidt skaffede til Glyptoteket. Dette er på elegant vis gjort ved at opstille små obelisker i samme grønne farve, som væggene har i det store rum med ægyptiske statuer. På obeliskerne står der om genstandene, og hvordan de kom til museet, og ved selve genstanden er der et skilt i samme grønne farve.

Anubis på Glyptoteket (før væggene igen blev grønne)

Hvad ville Glyptoteket være uden det Sorte Kongehoved (Amenemhet III) og Anubis fra Luxortemplet fra Amenhotep III’s tid?

Som også nævnt tidligere er der udgivet to bøger i forbindelse med udstillingen. Et lille katalog af Mogens Jørgensen med flotte billeder til 49,- kr. og festskriftet Tidernes Morgen til Valdemar Schmidt:

Bogen er udgivet i serien Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek og har undertitlen På Sporet af kulturens kilder i det gamle Mellemøsten. Den er redigeret af Mogens Jørgensen og Anne Marie Nielsen og indeholder artikler, som spænder fra Ingolf Thuesen om de første mennesker til Peder Mortensen om en gade i Cairo. Mellem disse har Lise Manniche skrevet om Nefertiti – den smukke med de to sistre, Paul John Frandsen om gravrøverierne i Kongernes Dal, Kim Ryholt om et tempelbibliotek fra romertidens Ægypten, Anne Haslund Hansen om de tidlige ægyptiske samlinger og udstillinger (af bl.a. nogle af de genstande, som konserveres på udstillingen Din for Evigt?) og undertegnede om Byblos og cedertræet fra Libanon. Foruden meget mere og assyriologer som Mogens Trolle Larsen om kvinder og kulturmøde i bronzealderen og Gojko Barjamovic om kongens hof i Assyrien. For ikke at skulle remse det hele op kommer her indholdsfortegnelsen:

Klik for større billede

Bogen med de mange interessante og underholdende artikler koster 150,- kr.

På fredag d. 10. oktober åbner to nye udstillinger på Glyptoteket og Nationalmuseet. Udstillingen på Glyptoteket er en del af fejringen af ægyptologien i 125 år fra dette efterår til og med foråret 2009, som nævnt tidligere.

Glyptoteket

Ægypten – kunstens kilde
10. okt. 2008 – 8. feb. 2009

Udstillingen er til ære for ægyptologen Valdemar Schmidt, skaberen af Glyptotekets ægyptiske samling. På Glyptotekets hjemmeside står følgende:

“Grundlæggeren af Glyptoteket, brygger Carl Jacobsen, engagerede omkring 1890 tidens førende ægyptolog, V. Schmidt, til at opbygge en ægyptisk samling i det nyanlagte museum, og i løbet af de følgende 35 år skabte Schmidt en af verdens fineste samlinger af ægyptisk kunst.

I udstillingen, ser man de værker, som Schmidt hjembragte fra utallige ægyptensrejser. Andre af de udstillede værker stammer fra udgravninger, som Schmidt fik den rige brygger til at sponsorere i Ægypten.

I dag ville det ikke være muligt at skabe en lignende ægyptisk samling, men Jacobsen og Schmidt levede i en tid, hvor de ægyptiske antikvitetsmyndigheder endnu tillod en begrænset, kontrolleret eksport af ægyptiske antikviteter.

Derfor står vi i dag med en helt uvurderlig ægyptisk skat i Danmark.”

Der er først og fremmest tale om skiltning og forklaringer til de forskellige genstande, som Valdemar Schmidt skaffede til museet. I forbindelse med udstillingen udgives både et katalog af Mogens Jørgensen og en form for festskrift til Valdemar Schmidt, hvortil undertegnede og mange andre ægyptologer og assyriologer har bidraget. Når jeg har bogen i hånden, vil jeg skrive mere om den.

Nationalmuseet

Din for evigt? Fortiden på værksted

På Nationalmuseets hjemmeside står følgende:

“Fra efterårsferien og frem til februar rykker konservatorerne ind i museets store udstillingshal, hvor arbejdende værksteder giver de besøgende en enestående mulighed for at se, hvordan man bevarer og restaurerer malerier, musikinstrumenter, moselig og meget mere! – Og hver lørdag kl. 13-16 kan du få et bud på, hvordan du selv bedst passer på dit arvegods.”

Til konservering i udstillingen er udvalgt forskellige genstande fra museets samlinger. Deriblandt også fra den ægyptiske samling, bl.a. en barnemumie, en kattemumie, ushabtifigurer, bronzefigurer mm. Genstandene findes på hylder, som man kan se på lidt afstand (flere af de ægyptiske ting kommer man dog ret tæt på), og udvalgte genstande vil blive taget frem og arbejdet med. Hvis og når jeg kan sige noget nærmere om, hvornår der evt. arbejdes på de ægyptiske genstande, vil det blive meddelt her.

Se også mere om udstillingen og en lille video med konservator Rikke Bjarnhoff, som fortæller om den: Din for evigt ?

Antiksamlingen på Nationalmuseet planlægger som tidligere nævnt en udstilling om amuletter i forbindelse med ægyptologiens 125års jubilæum. Anne og David på Antiksamlingen er i gang med de indledende øvelser, for selvom den først skal åbne til foråret 2009, er det naturligvis nødvendigt at gå i gang i god tid. Især også fordi der skal findes på nye og spændende måder at præsentere de små fine genstande på, så de kommer til deres ret.

For at give en lille forsmag er her et par billeder med eksempler:

Djed

Hænder

Dyreguder

Nakkestøtter

Og til sidst to rigtig fine, dobbeltløver og et ankh:

Dobbeltløver

Ankh

Amuletter anvendtes ofte for at beskytte mumier, så mange af dem er fundet på disse. Det var ikke bare tilfældigt, hvordan amuletterne anbragtes på mumien. F.eks. hørte nakkestøtterne til ved nakken og djedsøjlen, som symboliserede Osiris’ rygsøjle, fandtes både ved nakken og længere nede.

Salima Ikram og Aidan Dodson har skrevet om mumier, og tegningen nedenfor, som viser den generelle placering af amuletter i Sentiden, er fra deres bog. Bemærk at der er forskel på det indre og ydre lag, også mht. om man anvender amuletter af fajance eller sten.

Klik for større billede

Bogen kan købes hos amazon.co.uk

Carol Andrews har skrevet bogen ‘Amulets of Ancient Egypt’. Man kan læse nogle af siderne hos google books (der findes pt. kun få eksemplarer til salg hos amazon.co.uk – brugte og fra USA)

Touregypt har en god oversigt over de forskellige amuletter og deres betydning: touregypt

Tak til Anne og David for billederne!

heb - hieroglyffen for fest!

Da det i dag d. 24. august er 1 år siden, jeg begyndte på denne blog, er det passende at skrive om de mange jubilæer indenfor ægyptologien, som er blevet fejret i løbet af dette år, og som skal fejres i den nærmeste fremtid. En del af dem har jeg allerede tidligere nævnt.

DÆS 30 år
Først og fremmest fejrer DÆS rigtig heb-sed med 30 års jubilæum d. 22. nov. 2008.
Det starter med et foredrag af Jacobus van Dijk fra Holland: “Horemheb: general, prince-regent, king”. Titlen er ændret lidt fra den oprindeligt annoncerede, men det drejer sig stadig om Horemheb.

Generelt om KV57 hos TMP

På Osirisnet kan man læse mere om Horemhebs grav i Sakkara.

Efter foredraget vil der være festmiddag. Se mere om tilmelding mm.: DÆS jubilæum.

Dansk ægyptologi 125 år
DÆS-jubilæet falder sammen med 125års jubilæum for ægyptologien (og assyriologien) i Danmark. Dette vil på forskellig vis blive markeret fra efteråret 2008 til foråret 2009.

Valdemar Schmidt

Valdemar Schmidt var den første danske ægyptolog, og med ham grundlagdes faget ved Københavns Universitet. Som Torben Holm-Rasmussen skrev om i Papyrus 05/1, var han egentlig “midlertidig docent i østerlandsk filologi”, hvilket dækkede over det, vi i dag kalder ægyptologi og assyriologi. Valdemar Schmidt var gennem alle årene god ven med brygger Carl Jacobsen, og han blev således bryggerens rådgiver og indkøber af ægyptiske oldsager. Af samme årsag ejer Glyptoteket flere genstande, som kan føres tilbage til Valdemar Schmidt, og på Glyptoteket fejres Valdemar Schmidt således dette efterår.

Nefer oversættes traditionelt med ’skøn’ og er en af de hieroglyffer, der også anvendtes som en virksom amulet.

Ligeledes i forbindelse med 125års jubilæet er der i foråret 2009 planlagt en udstilling om ægyptiske amuletter på Nationalmuseet. Andre tiltag er også i støbeskeen, og mere vil følge her på bloggen.

Det Tyske Arkæologiske Institut i Cairo (DAI) 100 år
DAI i Cairo fejrede i november 2007 sit 100 års jubilæum med foredrag, udstilling og udgivelse af flere bøger. Da jeg selv var med, skrev jeg om dette tidligere.

Det tidligere Tyske Hus i Gurna.

Se mere om udstillingen Begegnung mit der Vergangenheit.
Se mere om selve begivenheden: DAI 18-22. nov. 2007.

På forsiden af denne bog ses Satettemplet på Elephantine, hvor DAI har arbejdet i mange år. Se mere om publikationerne.

Det Polske Institut i Cairo 70 år
Det Polske Institut i Cairo fejrede 70 års jubilæum for deres udgravninger i Ægypten 21. oktober til 21. november 2007. Ligesom tyskerne holdt de også foredrag om deres udgravninger, og de havde ligeledes en udstilling på Cairo Museum. Jeg har tidligere henvist til en artikel i Al-Ahram.

Man kan downloade en jubilæumsbog med kapitler om de forskellige polske udgravninger i Sakkara, Edfu, Theben samt Tell Athrib og Tell Farkha i Deltaet m.fl.: Polish Archaeology in Egypt (hold musen over billedet, så bliver det muligt at vælge de forskellige kapitler). Der er bl.a. mange fine billeder fra Deir el Bahri i kapitlerne skrevet af Szafrański og Lipińska.

Det er også muligt at downloade en lille bog med mange farvebilleder om de tidlig dynastiske udgravninger i Tell el Farkha: Ivory and Gold

Australsk arkæologi i Ægypten 25 år
I foråret 2008 fejrede australsk ægyptologi deres 25 års jubilæum for udgravninger i Ægypten. Fra 4. februar til 4. april 2008 havde de en særudstilling på Cairo Museum med fund fra deres udgravninger og epigrafisk arbejde i Sakkara, Theben, Helwan og flere andre steder.

Det er muligt at downloade en bog (64 sider) om disse steder: Corroboree

På DÆS-rejsen i 2004 ‘På sporet af de første faraoner’ besøgte vi Helwan, hvor Christiana Köhler har gravet i den tidlig dynastiske gravplads i flere år. Christiana er tysk men arbejder i Sydney for Australian Center for Egyptology, Macquarie University. Jubilæet var arrangeret af ægyptologerne fra Macquarie University.

Navnet ‘Corroboree’ betyder ‘fest’, ’samling (af mennesker)’ på aborigin (eller hvad det oprindelige australske sprog hedder) og hentyder her også til samarbejdet mellem Ægypten og Australien. Jubilæet blev også fejret med en en-dags konference med foredrag i Cairo. Billeder fra denne dag og åbningen af udstillingen på Cairo Museum kan ses her: Corroboree konference

Det Tjekkiske Institut for Ægyptologi 50 år
I år fejrer tjekkerne også som tidligere nævnt 50 års jubilæum for deres ægyptologiske institutter i Prag og i Cairo. De har ligesom tyskerne, polakkerne og australierne haft en udstilling på Cairo Museum. Her kunne man bl.a. se fund fra Abusir, hvor de har gravet i mange år.

På DÆS-rejsen i 2004 var vi også i Abusir. Her ses Ptahshepses’ mastaba, som tjekkerne har udgravet og publiceret.

Bogen ‘Fifty Years of Czech Egyptology’ er også nævnt tidligere her på bloggen.
Læs mere om jubilæet i: Prague Post.

Egypt Exploration Society (EES) 125 år
EES havde 125 års jubilæum i 2007, som de har fejret på forskellig vis. Bl.a. havde de en jubilæumsrejse for medlemmerne til Ægypten i maj 2008: EES jubilæumsrejse. Den britiske ambassadør i Cairo arrangerede også en reception for at fejre jubilæet, samtidig med at deltagerne af jubilæumsrejsen var i Cairo: reception.

27. marts 1882 grundlagde Amelia Edwards Egypt Exploration Fund, som senere blev til Egypt Exploration Society. Hos touregypt kan man downloade hele Amelia Edwards’ bog ‘A thousand miles up the Nile’.

Som tidligere nævnt har EES også udgivet en bog i forbindelse med jubilæet: The Egypt Exploration Society, The Early Years, redigeret af Patricia Spencer. Den handler om de tidlige udgravninger og kan købes gennem Oxbow.

I forbindelse med EES-jubilæet havde universitetet i Reading en udstilling af deres tegninger mm. fra EES-udgravninger sammen med lån fra EES og British Museum m.fl.: Reading udstilling.

Friends of the Petrie Museum 20 år
Friends of Petrie har også som tidligere nævnt fejret 20års jubilæum med udgivelsen af publikationen Unseen Images med billeder fra Petries tidlige udgravninger.

Flinders Petrie 1880, udenfor den klippegrav i Giza , hvor han boede i to år.

Inden jeg tager til Indien, kommer her lidt mere om Antiksamlingen på Nationalmuseet med en hel del billeder. Husk også at ‘Ægyptere’, vejledningen til den ægyptiske samling, nu kan købes i Museumsbutikken.

Antiksamlingen har en større samling af bronzefigurer, som David Christensen er i gang med at undersøge til sit speciale. Han vil arbejde med disse hele sommeren…

De fleste forestiller forskellige guder, og der er især mange af Osiris, Isis og Horusbarnet (Harpokrates). Andre guder som Ptah, Sakhmet og Nefertum (den flotteste af ham kan findes i udstillingen – David siger, at vi skal bemærke hans udjat-tatoos i guld!) er også hyppige sammen med bl.a. Bastet og Apistyren.

Desuden ses Amon, Imhotep og gudinden Neith foruden flere hellige dyr, bl.a. desmerdyr, der også kaldes faraorotter og Oxyrhynchus-fisken (læs mere om denne, som også kaldes den skarpnæsede fisk, hos touregypt). Her ovenfor ses også en sfinks og en stående Anubis.

Disse bronzefigurer blev givet til templerne for at få del i helligheden og blev især populære i 3. Mellemtid og Sentiden.

Mange af de bedste af bronzerne er udstillet:

Nogle af de bronzer, som ikke er udstillet, er div. løsdele til bronzefigurer:

Her f.eks. den ene fjer af Osirs’ atef-krone (lig den hvide kongekrone med fjer på siden):

Som nævnt i forbindelse med indlægget ‘Ægypten i Athen‘, fandtes der også større bronzestatuetter, og disse har højst sandsynligt ofte fungeret som kultfigurer i templerne.

En uræuskrone i stor størrelse må have tilhørt en større statuette af Sakhmet, Hathor eller Isis. Samme type krone ses bl.a. på store stenstatuer af Sakhmet, hvor der sikkert har siddet en solskive på:

En af Antiksamlingens bronzefigurer af gudinden Nebet-hetepet/Hathor (se ovenfor i en kasse sammen med to af Horusbarnet) bærer desuden en lignende krone med et naos (lille helligdom) på uræuskronen. Se hvor fin hun er tæt på:

Et pragteksempel på en større bronzestatuette er den kendte af Seth fra Glyptoteket, som i oldtiden blev lavet om til Khnum ved at fjerne de høje kantede ører langs kronen og tilføje vædderhorn i stedet:

M. Jørgensen, Ægypten II, nr. 144 (ÆIN 614), som daterer ham til 19.-20. dyn. med ændringerne i 3. Mellemtid eller Sentiden. Bronze med indlagt sølv, højde 70 cm.

Seth var med på udstillingen ‘Gifts for the Gods: Images from Egyptian Temples‘ på Metropolitan Museum i New York 16. okt. 2007 til 18. feb. 2008. Den handlede netop om bronzefigurer og -statuetter fra templerne. Det gode katalog kan bl.a. købes hos amazon.co.uk for £16.50 (plus porto).

Mange tak til David for billeder og input – vi glæder os til, han bliver færdig med sit speciale!

I sidste uge udkom den længe ventede Vejledning til det Gamle Ægypten på Nationalmuseet, ‘Ægyptere’, skrevet af Anne Haslund Hansen med bidrag af David Christensen.

Vejledningen er ikke et egentligt katalog, men den uddyber udstillingens temaer: bl.a. guderne, farao, livet langs Nilen, hieroglyffer, dødekult og mumificering, og den kan både anvendes i udstillingen og hjemme.

De, som har fulgt med her på bloggen, husker muligvis billederne af Amenhotep III (og andre konger) med Nilguden Hapis gaver. Den midterste del af en sådan statue findes på Antiksamlingen på Nationalmuseet (se tidligere indlæg Cairo Museum). I en artikel i det seneste nummer af BIFAO 107 viser Hourig Sourouzian et yderligere fragment fra Luxortemplet, som hører til samme statue og passer under Antiksamlingens del:

Her ses det bag fra.

Og Antiksamlingens statuedel bag fra:

En rekonstruktionstegning i BIFAO viser tydeligt, at de to dele passer sammen:

Bemærk hvor højt kornet står, og at liljerne er de samme som på den lignende statue i Cairo Museum. Vagtlerne på siden af kornnegene ses nu også meget bedre med hoveder på – de ligner ellers store æg. Nu mangler vi bare overkrop, hoved og fødder/base. Den lignende statue i Cairo Museum viser, at Amenhotep III bar nemestørklæde, og en tilsvarende statue af Tutmosis III viser ham stående på ‘de ni buer’ (se tidligere indlæg).

Hourig Sourouzian er ekspert i at matche løse statuedele på forskellige museer, magasiner osv. Hun leder udgravningerne af Amenhotep III’s dødetempel Kom el Hettan, som også har være omtalt tidligere her på bloggen. Se billeder mm. fra disse udgravninger:

Smithsonianmag
National Geographic (tidligere nævnt artikel)