Testperson 1:

Opgaveà Købe en plakat.

Klikker man på “Smykker, postkort m.v.” på forsiden kommer man ind på en side hvor man kan købe smykker, postkort og en plakat. M.v. dækker altså kun over en plakat.

Alligevel er under-sitet delt op i to: “Kopismykker” og “Postkort og plakat”.

Der findes ingen oplysninger om hvor eller hvordan man kan købe produkterne. Testpersonen kunne dermed ikke udføre opgaven.

Testperson 2:

Opgaveà  Hvornår var jernalderen og hvad var det?

Efter at have udforsket hele siden og gennemgået webudstillingen om hvordan Danmark blev til, følte testpersonen at der mangler nogen overordnede linjer og at det var svært at finde ud af hvad siden handler om?  Da testpersonen vender tilbage til forsiden uden at have kunne besvare spørgsmålet opdager vi, at der i en meget lille skrifttype, i hvidt bliver sagt hvornår jernalderen er og hvad Illerup fundet egentlig er. Det er placeret som om det er irrelevant, men dette kunne med fordel fremhæves fordi det klargør sitets funktion.

For at få konkret information om den danske jernalder er man nødt til at læse hele teksten på sitet. De punktopstillede overskrifter gør det ikke muligt at lave forståelsesmæssige punktnedslag. De historiske og arkæologiske informationer er ikke præsenteret i en logisk og overskuelig rækkefølge.

Testperson 3:

Opgave à Finde relevant litteratur om Illerup.

På forsiden finder testpersonen med det samme linket til ”Bøger om Illerup-fundet” her er der kun bogen ”Illerup Ådal” der kan ses, testpersonen giver udtryk for at det virker som om der kun er den ene bog. Ude i siden opdager testpersonen senere at der findes en bog mere ”Mosens skatkammer”. Det kunne have været mere hensigtsmæssigt for testpersonen at se begge bøger på den første side, for derefter at får uddybende information om de udvalgte bøger man interesserer sig for.  Det er oplyst pris men der er ikke nogen informationer om hvor man kan købe bøgerne. Der er også et link på siden til videnskabelige publikationer, her er der hverken pris eller oplysninger om hvor man kan købe dem. Testpersonen finder endvidere et link til artikler der kan downloades som PDF og nogen der kan læses online, hvilket virker fint. Desværre er artiklerne oploaded efter udgivelses tidspunkt og ikke efter emne, hvilket gør det uoverskueligt at finde artikler om lige præcis Illerup.

Testpersonen finder altså relevant litteratur, men kan ikke finde ud af hvordan han kan købe en bog og det havde været mere praktisk at lave en emneinddeling under artikler.

Kritik og forbedringsforslag

Overordnet er det problematikst, at:

-Hele præmissen for sitet ikke lægges tydeligt frem på forside. Brugeren forvirres og mister interessen. Man spørger sig selv: ”Hvad handler siden om?”

- Struktureringen af indholdet mangler. Kun den meget interesserede og allerede vidende brugere kan finde rundt

3 vigtige punkter til ændring af sitet

-Man kunne have lavet et link på forsiden der hed “Butik”, hvor man kunne samle de forskellige salgsvarer, både smykker, bøger, plakat(er) m.v.

-Man kunne have lavet en grafisk tidslinje, hvor man havde lagt linkene på. Så ville det både være muligt at få konkrete informationer om specifikke emner, og danne sig et generelt overblik over jernalderen.

-Sitet bør også have en tydelig markeret tilbage-til-forsiden-funktion.

Metodiske overvejelser

Metoden giver en god fornemmelse af brugssituationen, og det bliver muligt at anskue sitet i forhold til brugerens behov. Man kan i praksis observere hvor brugeren søger på sitet for at finde den relevante information. Derved bliver ulogiske opsætninger tydelige.

Metoden er ikke ligeså anvendelig til at evaluere sitets overordnede æstetiske udtryk og tekstuelle og formidlingsmæssige problemer, men den kan alligevel sige noget om hvordan de stilistiske træk influerer på brugerens evne til at navigerer rundt på sitet (små, svært læselige skrifttyper, taktisk dårligt placerede link ol.).

Et andet problem i forhold til denne metoden er, at man kun finder et begrænset udsnit af de problemer der er på sitet. Man ville med fordel kunne benytte andre evalueringsmetoder i forlængelse af denne f.eks. en tekstanalyse.

Levo – to be at ease

Sidens troværdighed

Tonen på sitet skal udtrykke faglighed og være neutralt og ikke sælgende. Vi vil lægge vægt på at produktet er udviklet af en statsautoriseret kiropraktor (autoritet).

Der vil være en side hvor man kan stille spørgsmål og får svar (relevante korrespondancer bliver vist på siden) (FAQ side), spørgsmålene bliver besvaret af Efe Gökpinar, som er autoriseret kiropraktor, dermed udnytter vi hans autoritet til at understøtte sitets troværdighed.

Kiropraktor uddannelsen = troværdighed, CV for Efe Gökpinar  (dansk uddannelse)

Popup- links til sundhedsstyrelsens hjemmeside[1]

Det kunne øge troværdigheden, at der var udefrakommende (eks. sundhedsstyrelsen eller en sundhedsplejerske), som kommenterede pudens funktionalitet.

Mediespecifikke udfordringer

1)      Overskueligt site, med et sprog der er enkelt, informativt og samtidig udstråler faglig kompetence og troværdighed. Kommunikerer med billeder og tydelige og sigende overskrifter og afsnit.

Tage udgangspunkt i vores persona.

Evt. En introduktionsfilm til hvordan puden virker og bør anvendes.

Menuen er overskuelig og forståelige (hvis der står billeder i menuen, så kommer der billeder frem når man trykker på linket)

2)      Siden bygges op således, at de vigtigste ting er lettest tilgængelige. Det være sig f.eks. info om hvad det her site handler med og om. De mere specifikke spørgsmål kan  besvares ved at gå ind i menuen. Overensstemmelse imellem sitets imageønske og dets etos, som Hoff-Clausen skriver. Den samme baggrund går igen, ytringerne på de forskellige undersider skal hænge sammen og virke konsistent.

3)      Levo og dets medarbejdere skal virke synlige og tilgængelige. Svar inden for to dage. Daterede svar og indlæg, så brugeren kan se hvor ofte der er korrespondancer, og hvor hurtigt der ”plejer” at komme svar. Desuden opdateres siden jævnligt med et kort resumé og links til det nyeste inden for relevant forskning, artikler etc. Der skal opstår indtrykket af at afsenderen viser konsekvens mellem ord og handlinger. 

4)      Siden skal udstråle en medicinsk baggrund, det skal minde om den troværdighed man forbinder med et apotek. Det skal dog samtidig være mere personligt og også appellere til følelserne. Siden skal udformes med mødrenes behov in mente. Et behov for sikkerhed, samtidig med at man vil det bedste for barnet (et smukt barn). Den sociale samhørighed i forbindelse med rituel ethos mener vi ikke er særlig relevant i forbindelse med vores side, idet vi ikke søger at skabe et community, men derimod hovedsagligt tilbyder et produkt og information. 

Vi vil sikre en hensigtsmæssig selvfremstilling i :

Teksterne: fagtermer, kompetence inden for områder og argumenter

Handlingsmønstre: regelmæssige opdateringer (hurtigst muligt bliver spørgsmål besvaret ) – konkret uden at love noget specifikt

Identitets og relations aftrykket: vi tager udgangspunkt i vores persona og leverer den information

Ethos retningslinjerne:

1. Nærhed i forhold til børnefamilien.

2. Medicinsk troværdighed.

3. Tal ikke ned til brugeren.

4. Skriv koncist.

5. Udtryk ærlighed og oprigtighed.

6. Udtryk dig som læge ikke som sælger.

7. Fokus på moderen som målgruppe

8. Fokus på sundhed og trivsel

9. Ingen stavefejl.

Logos

Nøgterne medicinske begrundelser for at anskaffe sig produkter fra Levo. En kort (animations)film om produkterne.

Etos

Lån af troværdighed fra bl.a. kiropraktor-faget, sundhedsstyrelsen. Efe Gökpinar skal fremstilles som en troværdig, lægelig autoritetsfigur. (For)brugeren skal kunne stole på sitet og på produktet, på sammen måde som de har tiltro til apoteket.

Patos

Fokus på nærheden mellem mor og barn. Vi vil appellere til forældrenes lyst til at gøre det bedste for deres børn. Køb af pude = Kærlighed til barn. Vi vil appellere til følelserne og forældrenes omsorg for børnene og deres sikkerhed.

Ny indledning:

Forholdet mellem kunde og sælger har ændret sig. Det er blevet lettere at være kunde og sværere at være sælger. Derfor må virksomheder i dag altid spørge sig selv: “Hvad kan jeg tilbyde kunden?”. Kunderne har taget magten, ‘Customer is king’!

Der er ingen tvivl om, at det stor forretningspotentiale i dag ligger på nettet- nettet er en slags ‘ny økonomi’. Men hvad betyder denne nye økonomi og hvilke nye udfordringer skaber den for iværksætteren? Sådanne spørgsmål er vigtig at kende svaret på hvis man vil tjene penge i år 2008.

Tre kritikpunkter

- Teksten skal være kortere og mere præcis.

- Der skal være flere og mere meningsfulde  overskrifter og afsnit.

- Tekstens hovedpointe skal være tydeligere og tidligere.

Kommentarer

Starten skal få læseren til at  tænke “hov, er min virksomhed klar til de nye udfordringer?” Og bagefter skal der gives et indtryk af, at ‘convergens’ kan bidrage med løsningen på fremtidens udfordringer. En struktur kunne være:

Hvad er de nye vilkår?

Hvad betyder disse for iværksætterne?

Hvilken løsning tilbyder ‘Convergens’?

Der mangler en fundamental struktur i artiklen. Hvad er fokus?

interface

Vi vil designe en ny hjemmeside (http://www.levo.cc/) til promovering af en ny, specialdesignet, ergonomisk babypude. 

Målgruppe: Gravide og mødre med nyfødte.

Mange nybagte forældre vil gerne bruge penge på deres børn.

Børn skal sove på ryggen for at undgå vuggedød- det kan give et grimt barn med et fladt baghoved. Ingen vil have et grimt barn. Det kan den denne nye pude afhjælpe!

Vi regner med at kunne aflevere projektet senest d. 20. juni.

 Vores persona er en hjemmegående kvinde på barsel, som bruger en del tid på internettet (chatfora etc.) i sin søgen efter ligesindede og viden om babyer. Hun går op i sundhed, velvære og en indre balance, hvilket også bliver prioriteret økonomisk. Hendes uddannelse er ikke vigtig idet hovedfokus ligger på at hun er på barsel og glæder sig til eller over sin lille ny, som hun vil give de bedste forudsætninger i livet.   

Anne Jette, Didde og Christian- Hold2

Vi har arbejdet med virksomhedsteori og betydningen af et artefakts sociohistoriske udvikling.

Vi har lavet en planche der illustrere udviklingen af skitsetringsredskaber igennem tiden. Fra fortidens fjer og kul over nutidens pen og computer til fremtiden med vores koncept.

Så er Obligatorisk opgave 2 færdig. I denne opgave har vi beskrevet vores arbejde med at forberede og afvikling workshoppen. Derudover er opgaven en reflektion over workshoppen. Opgaven kan læses på følgende link – God fornøjelse

            Obligatorisk opgave 2

Vi har i den seneste periode arbejdet på den 1. obligatoriske opgave. Vi har i processen fulgt forskellige grupper af kreative aktører, som på forskellig vis har givet os et billede af, hvordan en kreativ arbejdsproces ser ud. Det drejer sig dels om medarbejdere på et reklamebureau og dels om en gruppe af selvstændige designere.

De to forskellige brugergrupper er valgt da de repræsentere to forskellige sider af kreativt arbejde, – en produktorienteret og en mere kunstnerisk indgangsvinkel.

Vi arbejdede med brugergrupperne via ethnografiske metoder, som observation og interviews. Det mundede ud i en række videooptagelser, som vi efterfølgende analyserede, blandt andet via brug af Interaction analysis lab metoden.

Igennem nogle workshops har vi fået en forståelse for brugsuniverset, som vi har fastholdt i plancher og inspirationskort.

Vi har ud fra dette skrevet en række tekstscenarier, som vi har brugt som input til at lave et nuscenarie, som beskriver vores forståelse for brugsuniverset.

Følgende lavede vi et videobaseret fremtidsscenarie, hvori vi benyttede en meget vag prototype til at simulere vores fremtidige digitale artefakt.

planche-a4.pdf

De næste par dage vil vi arbejde på den skriftlige del af opgaven, for på mandag at rette den igennem.

- Mads, David og Christina

I denne uge har vi arbejdet med Etno Jam spillet til skitsering af en generel designproces og etnografiens rolle i forhold til produktudvikling.

Vi har tilgået arbejdet med opgaven via en åben diskussion med afsæt i teorier som Participatory Design og Etnografisk metode.
Resulatet er blevet nedenstående planche.

Den overordnede idé bygger på tanken om designeren som bindeled imellem den nuværende praksis indenfor fokusområdet og den fremtidige. Det kalder vi tradition/transcendens.
Numrene i følgende beskrivelse henviser til numrene på de enkelte dele af nedenstående planche.

Processen starter med at designeren påtager sig rollen som initiativtager. Derved “designer” han/hun den efterfølgende proces. Processen herefter tænker vi os som værende iterativ.
Ved afslutning af processen brydes den iterative cirkel igen, og et færdigt produkt præsenteres. Det kunne skematisk se sådan ud:

Den gentagne udviklingsproces forestiller vi os starter ved den brugssammenhæng som der udvikles til.(1)
Denne tilgåes via etnografiske metoder, der synliggør den nuværende arbejdspraksis på en måde der giver mening i forhold til den videre process. Metoden er ikke en obejkiv beskrivelse af forholdene, men en etnografisk analyse.(2)

Designerens rolle er herefter at skabe ideer hvordan praksis kan forandres. Det sker med udgangspunkt i den etnografiske analyse.(3)

Denne ideskabelse udmønter sig i en række mere eller mindre abstrakte ideer.(4) Disse holdes op imod hvad der pratisk eller teknisk kan lade sig gøre. (5)

De ideer der nu er blevet udviklet fæstnes i en form for designmodel. Hvilke modeller der anvendes er afhængig af hvor langt henne i designarbejdet processen er. I de første iterationer kunne det tænkes at scenarier kunne være velegnede. Senere kunne egentlige prototyper eller mockups bruges.(6)

Designmodellerne har den fordel, at de kan fastholde ideerne og derved afprøve dem overfor brugerne. Scenarier kan gennemgås med kommende brugere og prototyper kan afprøves i den rette sammenhæng. Dette giver mulighed for nye etnografiske undersøgelser og derved kan en ny iteration begynde.(1+2)

Når designere og brugere er tilfredse med de prototyper der er udviklet, standses processen og et færdigt produkt laves. I praksis standses processen dog ofte før, i og med at en deadline nås.

Opgaven har været med til at give os et bedre om mere nuanceret billde af de sammenhænge der udgør en bruger-orienteret designproces. Etnografien står, for os at se, helt centralt i denne process. Den er med at at synliggøre underliggende problemstillinger og sammenhænge. Den analyserende rolle som etnografen har er med andre ord ganske uundværdlig som input til den videre ideudvikling.

/Mads, Christina og David.

Silent game er et brætspil, som spilles med klodser, og som handler om at afprøve roller, regler og sprog. Spillet spilles med tre aktører, en chefdesigner, en design assistent og en observatør.

Spillet startes ved at chefdesigneren ligger første brik. I vores spil lavede vi den særregl, at chefdesigneren skulle ligge 5 klodser ud i første rundte. Dette gjorde vi for at styrke chefdesignerens mulighed for at forme den kreative proces. Herefter skiftedes designer og assistent til at ligge en klods af gangen. Assistentens rolle er at finde chefdesignerens ide og følge den. Chefdesignerens rolle er at tydeliggøre sin ide igennem brug af klodser. Den tredje aktør er observatøren, som havde til opgave at dokummentere spillets udvikling, og afgøre tidspunktet for spillets afslutning.

Efter spillet starter observatøren med at give sin udlægning af spillet, hvorefter de to andre følger med hver deres. På denne måde giver spillet en mulighed for at diskutere den kreative proces og rollefordeling i desingngruppen.

Et af vores spil forløb således:

Chefdesigner indledte med at ligge 5 klodser, hvilket skabte et mønster, som assistenten kunne bryde eller videreføre (Se billede 1 i vedlagte dokument). Gennemgående forsøgte parterne at arbejde sammen. Tilfældigheder og små misforsatåelser gjorde dog, at det endelige resultat snarere endte blev en variation af chefdesignerens første ide end en fuldstændig virkeliggørelse af denne.

Erfaringerne fra flere spille har vi overført til design. Her er de væsentligste resultater:

- Man er nødet til at følge med på hinandens ideer for at få et brugbart resultat. Dette kan overføres direkte til design, da den ide man har ikke skal ligges så fast at den ikke kan udvikles og præges af andre undervejs. Dette kan kobles med vores grundlæggende syn på design, som en læringsproces.

- Det er nødvendigt at chefdesigneren ligger flere brikker i første runde. I de første par spil vi spillede lagde chefdesigneren kun en klods ud, hvilket gjorde det meget svært for assistenten at fange hans ide. Oversat til design mener vi, at det er vigtigt for designerne at havde resourcer til at formulere ideer på en måde så der skabes en fælles forståelse for projektets vision. Ligeledes er der vigtigt for designgruppen at kommunikere ideer til brugerne.

Billeder fra det beskrevne spil: Silent Game 

Som udgangspunkt for designet af en fremtidig bil har vi arbejdet med Kritisk Teori.

Vi har først diskurteret vores opfattelser af teorien, for derefter at brainstorme omkring bildesign specifikt. Vi har fokuseret på teoriens brug af holistisk forståelse og demokrati i forhold til designprocessen. For at undgå at tilgodese én bestemt gruppe af brugere, har vi valgt at lave en bil der henvender sig så bredt som muligt. Herved har vi forsøgt at undgå nogle af de konflikter der kan præge andre designformer.

Den idé vi er kommet frem til kalder vi for “Den generiske bil”:
-Et minimum af features. (Billig produktion, Let reparation, overskuelighed)
-Udelukkende fokus på basale, almennyttige behov. (Bredt fokus)
-Miljøvenlighed (Skånsom produktionsform, evt. alternative brændstofformer)
-Maskimal sikkerhed og pålidelighed.

Vi har her skitseret hvordan sådan en bil kunne se ud:

/Mads, Christina og David