Unge som gamle, deler musik og film på nettet som aldrig før. Advokatbrancen og gammelpolitikerne på Christiansborg, har længe kæmpet en ulige kamp, for at forhindre befolkningen i at skabe deres egne private distributionsnetværk, man har fået lukket for adgangen til piratebay, man har indført medielicens, man snager i folks privatliv, læser deres mails og chekker deres harddiske for ulovlige filer, men lige lidt hjælper det.

Men kære læser, hvis du troede den nære fremtid kun bød på muligheden for gratis musik og film, så prøv at forestille dig din næste computer opsætning, udover dit eget trykkeri og CD produktionsanlæg, vil der også være tilsluttet en 3D-printer, der printer reelle, robuste mekaniske dele. Men det er ikke det mest fantasitiske ved denne maskine, Reprap´en. Denne maskine, er i stand til at kopiere sig selv!

“Think of RepRap as a China on your desktop.”- Chris DiBona, Open Source Programs Manager, Google Inc., 8 April 2008.

“The promise of advanced fabrication technology that can copy itself is a truly remarkable concept with far reaching implications.” – Sir James Dyson, 17 April 2007.

“[RepRap] has been called the invention that will bring down global capitalism, start a second industrial revolution and save the environment…” – The front page of The Guardian, November 25, 2006.

3D-printeren bygger dele op i lag af plast. Denne teknologi findes allerede, men de billigste kommercielle maskiner koster omkring 30.000 €, og de er ikke konstrueret således, at de kan kopiere sig selv. Udfra principperne i Åben Software bevægelsen distribueres RepRap-maskinen uden omkostninger for brugerne under et GNU licens, dette betyder, at har du først en RepRap-maskine, kan du bruge den til at skabe så mange andre som du har lyst til, og forære dem til gud og hver mand.

Så i fremtiden kommer staten ikke til at jage (musik)fildelere, men folk der deler designs til motorcykeldele, DVD-afspillere og hvad man nu ellers kunne stå og mangle en Tirsdag aften.
Jeg håber det ikke, for et projekt som dette har fantastiske muligheder for menneskeheden, prøv at forestille dig det engang til, en maskine der kan kopiere sig selv, står du og mangler en dims, download designet, tryk på knappen og DANG! Det er skabt.

Uanede muligheder vil opstå for udviklingslandene, at kunne producere fabrikker der kan kopiere sig selv, er måske ikke ligefrem løsningen på en nuværende fødevarekrise, men RepRap-maskinen vil uden tvivl kunne skaffe en masse arbejde, og da Version 1. af maskinen producerer plastik objekter, vil man endelig have en grund til at genbruge plastikken der flyder i mange udviklingslande, og potentielt truer med at smadre de økologiske systemer.

Men også på vores breddegrader forudser jeg, at RepRap-maskinen vil kunne revolutionere vores måde at arbejde samarbejde på, og det første medlem af familien Danmark der anskaffer sig en RepRap, vil uden tvivl blive populær hjemme i parcelhuskvarteret. Foreninger vil opstå omkring disse maskiner, og man vil samarbejde om større projekter, 2000 RepRap-maskiner i landsby som jeg bor i, ville kunne gøre mine medborgere mere eller mindre uafhængige af skattevæsenet:) Desuden, vil de første lokalsamfund der tilegner sig disse maskiner, kunne producere næsten gratis, ihvertfald indtil det går op for resten af familien danmark, og folk begynder at samle og genbruge plastik som gale.

Det er den trådløse kite, der ses til højre i billedet

I dag i år 2020 er det fantastisk sommer vejr, og det blæser. DMI har meldt deres pålidelige vindmeldning som 9 ud af 10 gange træffer med samme sikkerhed som, at sommeren nu varer fra april til november -næsten hvert år.

På min vej til Ahl strand nyder jeg stilheden i min el-bil, som kun lader friktionen fra dækkene svagt forstyrre min surfermusik med gode gamle Jack Johnson.  ”I am still surfing”, synger Jack, mens Ebeltoft bliver gennemkørt og min lyskurve-pilot automatisk tilpasser farten, så jeg undgår at stoppe for rødt. Herligt, men alligevel tankevækkende at man stadig ikke har etableret en omfartsvej rundt om byen.

Lige inden ankomsten til Ahl ser jeg ca. 10 kiter ude over træerne. Det er nu ingen overraskelse for på displayet, i den seneste udvikling af GPS/Visual til biler, har de forskellige profiler meldt sig ind. Derfor ved jeg at både Sørøveren, Hang Loose og No Big Deal netop nu er på vandet. Hvis jeg vil, kan jeg også stille om til dem og følge dem direkte fra kameraet placeret i kiten. Sjov opfindelse, men jeg sejler nu med min egen slukket – lidt privatliv skal man jo have.

Efter parkering af bilen og låsen med fingreaftryk, er vejen nem mod stranden. Udstyret er jo blevet noget let efterhånden. Nano-dragten er jo nærmest gennemsigtig tynd i forhold til den gamle neopren dragt. Den seneste model har jeg hørt kun skulle være 1 millimeter tyk, og med indstillelige farvevalg – alt efter dagens humør. Farverne er mest for sjov, men isolationen er nu så tynd, da det ikke er nødvendigt med mere. Vandets gennemsnitlige temperatur i de næsten 6 sommermåneder er jo også oppe på 25 grader.

Ved strandkanten ser jeg at DMI igen har ret. Vinden er præcis 9 sekundmeter, som min vindmåler i Multi-tekno’en, der lidt retro ligner et gammeldags ur, på mit håndled viser. Utroligt at der findes en harddisk på 1000 GB, og at den selv lader sig op med solvarme. Lyden er dog noget skrammel, hvis ikke man køber de stinkende dyre vandtætte ørepropper fra SONY/B&O. Jeg plejer nu at sejle med den lydløs, da jeg så er forskånet for alle de unges evindelige samtaler om: ”Så du lige mig og mit trick”.  Jeg ved ikke hvorfor separatoren ikke virker til havs, men glæder mig til den en dag gør det. Men det rigtige fede for kitesurfere er, at man nu altid kan findes, hvis man skulle drive til havs. Multi-tekno’en har jo indbygget GPS/Visual med hele molevitten, også alarmtjenesten – alt efter pakken.

På rygsækken toucher jeg fingerprint-displayet, og et OK melder sig med en grøn farve. Tyveri af udstyr i år 2020 er totalt nytteløst uden at få en tommefinger med fra ejeren. Herefter finder jeg den lille snor, frigør den fra sikringen og trækker. Ud folder kiten sig, og puster sig selv op på under et minut. Det lille vindror i toppen drejer selv kiten rundt, så den ligger korrekt sikkerhedsmæssigt. Trapez skal man nu stadig have på, men krogen er forandret. Det er den helt store forandring i forhold til gamle dage. Teknologien tog fart efter Nintendo havde lancerede Wii. Nogle unge studerende på Princeton universitetet i USA kom ved et uheld i et forsøgslokale (under et spil tennis i en pause) til at rette en Wii mod en bunke kortsluttede elektromagneter, som tilfældigvis lå i en pose. Så skete der noget. Posen bevægede sig rykvis fra bordet og op i luften. Der hang den til de studerende igen sænkede Wii’en. Som virkelighedens Harry Potter havde de opfundet den trådløse genstandsflytter. Sidste år nåede teknologien så til kitesurfing. Den trådløse kite. Super opfindelse. Væk er nu alt det med at sejle med høj eller lav kite forbi hinanden for at undgå de farlige snore. Og med den neutrale midtstilling, er sikkerheden jo helt i top. Ligeledes selvslukkeren og nedpakkeren der starter, hvis forbindelsen skulle afbrydes. Angående fart er den også forrygende, med den nye flap-teknologi der kendes fra fly. Jeg har dog endnu ikke formået at komme til gear 5, for jeg synes at kiten trække lidt uregelmæssigt i den position. Nok noget med Ionerne der ikke kan følge med fra senderen i trapezen. Man skal også lige vende sig til at der ikke som i gamle dage er en bar. Men joysticket virker nu ganske fint, og efter et par ganges øvning, slipper de fleste den automatiske stabilisator og kalibrator.
Boardet er sjovt nok stadig som i gamle dage, bortset fra sænkekølen for dem som synes det er et fremskridt. Jeg synes det noget rod, men de unge morer sig med zig zag twist på bølgetoppe. Det er åbenbart det helt store – siger de. Men det er det ikke. Det er altså den trådløse kite!

Nå, men jeg skal på vandet. Vi ses i år 2020.

I forgrunden en gammeldaws kite med liner, i baggrunden trådløse kites

Når jeg kigger tilbage på dengang jeg selv var barn, og prøver på at sammenligne det med dét børn laver nu om dage, kan jeg se store forandringer, taget i betragtning af at det jo ikke er længe siden jeg selv var en lille snotunge.
Jeg sad igår morges og spiste morgenmad med min datter, mens TVet kørte på fuld udblæsning af Spider-Man, der kæmpede mod en noget så farverig skurk og det slog mig, at da jeg va barn have jeg stakkevis af tegneserier med Spider-Man, og hvad der dengang hed Projekt X (I dag bedre kendt som X-Men). Med den nye teknologi behøver børn nærmest ikke tegneserier til noget mere (og jeg indrømmer da, at jeg selv er begyndt at læse comic strips på nettet i stedet). Da jeg var barn, kunne man gå ind i enhver kiosk og købe disse farvestrålende magasiner, der slæbte én med ind i et helt andet univers. Nu om dage, er den slags nærmest ikke til at opdrive, andet end lige få udvalgte steder (DSB kiosker fx, og dedikerede tegneserieforretninger som Faraos Cigar og Fantask, samt diverse brugtbogsforretninger), hvilket jeg synes er en skam. Selvfølgelig vil jeg da bøje mig i støvet for den nye teknologi, men et eller andet sted synes jeg det er ærgeligt nutidens børn går glip af den slags.
Hvor tit om sommeren har jeg dog ikke siddet på bagsædet i bilen mens vi kørte på ferie, plantet godt med min discman og en håndfuld tegneserier, for slet ikke at nævne de gange jeg slæbte skidtet med i skole (sågar i kirken en enkelt gang til en barnedåb – Jeg er en nihilist, jeg ved det).

Alt skifter jo med tiden, og visse ting er ikke altid for det bedste. Da jeg var en lille purk, der so til kl 7 på en lørdag morgen og selv kunne tænde fjernsynet når jeg vågnede, så jeg selvfølgelig tegnefilm som alle andre børn gør. Nu kan jeg ikke erindre hvad jeg egentlig så, andet end Chipmunks og så noget tilbage fra 80′erne med en eller anden lille viking. Dog vil jeg påpege, at det bras de sender nu om dage er dalet gevaldigt i kvaliteten. Dette er ikke et rant om, hvor sindssyg Teletubbies er. Det behøver jeg vist ikke gøre rede for. Jeg snakker om de almindelige tegnefilm de sender på en højhellig lørdag. En dreng der kan lave sig om til en drage (American Dragon hedder den vist). Plottet er ganske godt, og jeg er sikker på selv jeg ville finde det finurligt da jeg var barn. Hovedsagen er bare at de folk bag skabelsen af disse tegnefilm, ser ud til at være under et gevaldigt pres. Aldrig i mit liv har jeg da set noget så ringe tegnet. Dette, kære venner, er urealisme i allerhøjest grad! Ganske vist er jeg ikke en af de syge fædre der fortæller deres børn de ikke skal se det bras, da min datter i realiteten burde være mere eller mindre selvstændig lige på dét område, og det vil jeg helt ikke ødelægge for hende.

–

Noget helt andet er, at jeg har funderet over nogle af de mest ringe opfindelser indenfor de sidste 10 år. Nu er det jo snart ti år siden at det nye ‘millenium’ begyndte, og med sig bragte det jo et boom af nye smarte højteknologiske ting.

Minidisc
Hvad fanden var pointen med den egentlig? Jeg havde en minidisc afspiller, men de få skiver jeg havde til den, var for det meste nogle jeg selv havde blandet på mit fine stereoanlæg derhjemme. Jeg kunne ligeså godt have brændt en CD i stedet. Denne dims slog aldrig rigtig igennem, og gad vide hvorfor. Den var jo ret praktisk, men jeg tror bare den var et par år for sent på den.

Senseo Kaffemaskine
Jeg er selv den “stolte” ejer af sådan en, og lige siden jeg anskaffede mig den har jeg hadet den som pesten. Hvorfor? Jo, ganske vist lever den jo op til det den skal kunne; altså lave kaffe og hurtigt. Efter min mening er den noget lort. Det er langt de færreste mennesker der kun drikker en kop kaffe på en times tid. Den er ret praktisk de tider hvor man lige kunne trænge til en kop kaffe om aftenen mens man ser nyhederne (eller læser tegneserier og bøger), men så er det også det. Har man et socialt netværk og en Senseo, er man nærmest tvunget til at købe en kaffemaskine eller stempelkande ved siden af, da en Senseo bare ikke fungerer når man har gæster der drikker kaffe. Selv her, bliver den overgået af instant kaffe og en elkoger.
Singlen med tabermentalitet uden et socialt netværk vil uden tvivl være glad for denne dims.

Windows Vista
Jeg bliver hadet for at skrive dette her, men so be it. Jeg ved, at mange af de faste brugere af Microsofts produkter er uenig med mig her, og det er jeg egentlig ret ligeglad med. Vista er og bliver noget lort. Ikke bare var deres første sending så fuld af fejl, at det simple vidste han eller hun muligvis var på røven, hvergang vedkommende tændte for sin computer. I Microsofts forsvar fik de da rettede hvad der skulle rettes (og alligevel var lortet så uoptimalt, at man som Mac-bruger ikke kunne lade være med at le). Det er ikke bare styresystemet jeg er mest i mod, men det at Microsoft denne gang har været så frække og fantasiløse at de måtte ty til tyveri. Ja, du hørte mig godt; tyveri! Det viste sig (og endnu engang som Mac-bruger må jeg le), at Microsoft havde stjålet ale funktioner fra Mac OS X Leopard, der på daværende tidspunkt allerede havde været på markedet i et godt stykke tid. Flot Microsoft, lad nu være med at lave lort i den med Windows 7, ikke? Tror da pokker i sendte Windows 7 på markedet så hurtigt.

Jeg vil smide flere ting på, når jeg kommer i tanke om dem.

En (bærbar?) minivulkan, som man kan bruge alle de steder man nu går og har brug for en vulkan. Fremtidens geotermiske opvarmning. Don’t leave home without it!

I nat fik jeg endeligt færdiggjort læsningen af Christian Mørks første roman “De Ti Herskere”. Den gode Mørk er i øjeblikket aktuel med sin “Darling Jim”. 

“De Ti Herskere” (DTH) handler om Victor, der opfinder en ny type af ris. En ris der er så hårdfør at den kan overleve selv tropiske storme. Det siger sig selv at der er tale om en magtfuld opfindelse. Imidlertid lader det til at der er kræfter der ikke er interesseret i at lade Victor dele ud af sin viden. Han tager til Venedig, for at fremlægge sin opfindelse på en kongres. I dagene op til konferencen ledes han rundt i byen af sin tolk – Arabella. Pludseligt sker der mystiske ting. Nogen prøver at slå Victor ihjel, og tingene begynder at tage fart. Victor opdager hurtigt at intet er som han troede, og at det er meget få mennesker han kan stole på.

“DTH” er en ganske udemærket debut. Den brillerer ved sin forudsigelighed og sin jævne fortællerstil. Der er selvfølgelig en række overraskelser i fortællingen. Alligevel formår den aldrig at få en til at sidde på kanten af stolen i åndeløs spænding. Derimod er den gode Mørk fantastisk til at beskrive stemninger og sindstilstande. Man kan ikke lade være med at se de forskellige lokaliteter for sig, og kan i flere tilfælde heller ikke lade være med, at føle med personerne i historien.

“DTH” lægger sig op af en lang tradition af konspiratoriske fortællinger. Der er vældig amerikansk. Man kan da heller ikke lade være med at overveje om den gode Mørk er blevet en smule miljøskadet – han bor i USA til dagligt. Det skal måske lige tilføjes at bogen er skrevet på engelsk, og derefter oversat til dansk. Jeg har det, nærmest per definition, svært med oversættelser, og denne bog går da heller ikke fri af en række “undersættelser”.

Ikke desto mindre er der tale om en ganske udemærket og til tider spændende bog. Jeg kan anbefale den hvis man gerne vil læse en krimi, som ikke handler om opklaringen af et mord eller noget i den retning. På den front lægger den mere i tråd med film som “The Skulls” eller “Det hemmelighedsfulde selskab”. Er man til konspiration og vendianske hemmeligheder, er denne bog værd at bladre igennem.

Med teknologiens rivende udvikling er vi snart nået så langt at i morgen allerede er her i dag. Først fik vi det mekaniske, så det elektriske og siden det elektoniske, for slet ikke at nævne det digitale. Men her har el, der af mig længe har været betragtet som retro, sgu fået en renæsance!

Hverken ellerten, el-tandbørsten eller fondue, har nået helt de højder som den her lille sag vil:

El-piben kan købes her!

Ja, man må vel nok se i øjene at mennesket er en uforbedrelig størrelse…

Vi er trætte, rastløse, udkørte, fortvivlede… ja listen fortsætter nærmest i det uendelige. Strejken er ved at sætte sine spor, også ‘indenfor murerne’. Det er ikke kun de voksende ventelister og arbejdet i nødberedskab der tærer. På syghusafdelingerne støder personalet dagligt på nye udfordringer forårsaget af strejken.

En forholdsvis lille ting er, at personalekantinerne er lukkede. De der pakker og leverer varer er nemlig strejkende FOA-medlemmer. Så der smøres madpakker som aldrig før. Det er dog ikke kun personalemad, der ikke leveres. Alle varer, der ikke vurderes som ‘akutte’ leveres ikke under strejken. Og det er en del.

Ting vi troede var uundværdlige i det daglige er nu en mangelvare. Det afføder en del irritation men deraf også kreativ tænkning. Der er efterhånden ekko i mange skabe og det kræver en del forsøg at finde den rette erstatning.

Dette er imidlertid et twist ved konflikten, der har vist sig at være spændende. Mangen dimsedut har set dagens lys rundt omkring på afdelingerne, og lur mig om ikke vi snart vil se patentansøgningerne fra de mest kreative.

Og her har regionerne da virkelig en enestående chance. Er der bare et par enkelte hits i opfinder-posen, så er regionerne sikret ophavsretten og dermed indtægterne. Vi kan få meget mere end arbejdsmarkedbidraget ud af strejken. Så mit råd er: Slip din indre Georg Gearløs fri og opfind din egen løn!