Det är ju inte bara vuxna hälsofreaks som skall få njuta rawfood – så min son får ibland testa lite grejer från mina rawfood-lådor (i förhoppning om att han skall fastna för ett och annat extra nyttigt). Till skillnad från mig är han en “kräsen” liten kille som inte är lika förtjust i allt som kan tänkas vara hälsosamt.

Idag fick han testa Hallonremmar från min förra rawfood-låda – (ekologisk hallon, banan och aprikos torkad i ugn). Jag klippte upp en längd hallonremmar i hans morgonmüsli – och hans omdöme blev att de smakade bra i müslien och gav god hallonsmak – hela skålen blev äten upp (yes!) – ja det var allt han hade å seja om det… fint å ha i när inte färsk frukt/bär finns för hand.

Däremot gillade han tyvärr inte Organic Raw Chokolate & Almond Spread. Jag beställde det i hopp om att sonen skulle gilla det som ett nyttigare pålägg på smörgåsen  – men inte heller min pojkvän tykcte helt om smaken Men.. (surpriiise!) jag gillade det…he..he What a shocker – huh! Finns visst inte mycket jag inte gillar. Speciell smak ja, men det blev ganska  gott på ett grovt knäckebröd – och möjligens i ett och annat bakverk framöver

Ingredienser: 100% raw kakao, orostade mandlar, agavesirap, hampafröolja och paranötter – (allt organiskt)

• glutenfri
  •  inget socker
  •  inget salt
  •  vegetabilisk

Igår kom äntligen lådan med diverse rawfood jag beställde i posten. Man har ju alltid varit nyfiken på spännande mat .. särskild mat som inte brukar finnas i alla skafferier.. några blir fasta inslag – andra kasseras snabbt. Lådans innehåll skall iallafall testlagas i diverse mer eller mindre lätta maträtter här i bloggen – och här kommer nu 2 av dem jag hunnit använda idag:

Gojibär (jag beställde egentligen Incabär) och mandelsmör (innehåller enbart mandlar) har nog de flesta antinge smakat eller hört talas om – och idag använde jag både dessa läckra ingredienserna i ett gäng supergoda och snabblagade muffins.

Mandelsmör istället för smör/olja = perfecto i muffins!

Muffins ingredienser:

• 2 ägg
• 25 g fruktsocker + ev några droppar sött
  
• 50 g sojamjöl
• 50 g grahamsmjöl
• 1 1/2 dl minimjölk
• 20 g mandelsmör, raw
• Ca 50 g lätt kesella/kesam
  
• 1 1/2 ts bakpulver
• 1 ts vaniljsocker
• 1 tärnad äpple
• 20 g gojibär/Incabär (ta gärna mer i)
  

Krydda: ekologisk vaniljpulver, lite kanel & kardemumma

Först vispade jag äggen och fruktsockeret pösigt och blandade så in mjölken och mandelsmöret. Därefter åkte mjölet och bakpulver/vaniljsocker i. Till slut hällde jag i äppelbitar, gojibär och lättkesella tillsammans med lite krydda. Stektes i 12 muffinsformer nederst i ugnen på ca 200 grader i 15-20 min.

Muffinsen avnjöts tillsammans en äppeldip gjort på lättkesella, lågkalori äppelmos, vanilj och några droppar sött. Holy paco va gott! OBS! Muffinsen bör ätas samma dagen som de görs – så hinner inte gjoibären ge muffinsen en “bitter” eftersmak.

1 muffins på 40 gram innehåller ca 70 kcal.

Att även pojkvännen tycker dessa muffins är ganska goda tar jag som ett stort plus eftersom han inte alls är någon kakmumsare …hi..hi.  Återkommer med flera ingredienser & recept på de rawfodd-varor jag fick i posten

… en (eller flere) Leila Hafzi kjole!

Hvorfor?
Fordi det er nydelige kjoler, en norsk designer OG ikke minst så er kjolene organiske og produksjonen etisk korrekt.
Hvis jeg noen ganger skal delta på en oscar utdeling så skal jeg ha på meg en Leila Hagzi kjole! Bare sånn at det er sagt.

Detta är något som ligger i tiden och det blir lättare att hitta produkter som just är biologiskt och ekologiskt framställda, utan onödiga kemikalier och skadliga ämnen både för vår planet och för oss som använder dem.

Däremot har priset alltid visat sig varit högre på just denna kategorin av produkter speciellt de märken som man hör talas mest om men det finns dock bra och högklassig ekologisk hudvård till mer ”normala” priser också inte bara de allra dyraste.

Jag håller på att gå igenom en del fakta om just biologisk och ekologisk hudvård och lite olika tillverkare/framställare.

Som med allt måste man pröva sig fram för att se vad som passar, det är ju så väldigt individuellt. Bara för att det är biologiskt/ekologiskt behöver det inte betyda att alla produkter passa alla.

Men utbudet är ganska så brett. Jag har hittat fram till många bra alternativ och kommer att skriva om det lite längre fram.

The world is all around us,                                                                           
It’s much too big to see.
And the words are seldom honest
So we never disagree.

Oh, the world is all around us
But have you noticed me?
Yeah, the world has overshadowed me.

The world is all around us,
So tell me what you see.
Yeah, the world is all around us,
There’s little room to breathe.

Oh, the world is all around us,
But have you noticed me?
Oh, the world is all around us,
Have you noticed me?

Yeah, the world is all around us,
Now it’s plain to see
That the world has overshadowed me

Kan väl passa på och göra reklam för en liten web butik som säljer kläder från organisk odlade bommul och kroppsvårdsprodukter utan några kemiska tillsatser. Dessutom är deras varor etisk korrekta. DVS alla inblandade arbetarna får rätt lön och rättvisa arbetsförhållande. Fram för mer sådant i denna snabba cash världen som skiter i de mest vanliga mänskliga rättigheter.

http://www.organicsally.se/

I det siste har jeg arbeidet med det å sette merker. Disse arbeidene har jeg publisert i tegnetreningsbloggen min. Forholdet mellom denne bloggene og den andre er ikke så ulikt det jeg husker fra både håndball og volleyball:  på trening terpa vi på det vi ikke mestra helt, øvde inn nye teknikker, oppdaga nye kombinasjoner ol. og i kamper praktiserte vi (ideelt sett) det vi hadde drevet med på treninga.

Gjennom treninga har jeg funnet likhetstrekk mellom fire ting jeg liker: van Goghs tegninger, strikking, hekling og broderi – dette har jeg tatt med meg videre inn tegning. Resultatet er en serie med tegninger i blekk som jeg arbeider med nå. 

Inspirasjon til motivene har jeg hentet fra steder vi sjelden får tilgang til – nemlig kroppens indre. Jeg er besatt av kroppens indre systemer, organer og dingser og synes anatomi for medisinstudenter er mer spennende enn anatomi for kunstnere. Da vi tegnet akt på skolen holdt jeg på å kjede vettet av meg, men hadde den nakne mannen vrengt av seg huden hadde jeg sikket våknet…

Som vanlig er formatet lite – 14×14cm. For å holde styr på arbeidene kaller jeg denne serien Nerver og dette er Nerver #1. Jeg har endret dette og for å se hvorfor kan du lese her hvis du er nysgjerrig.

Jeg er fortsatt så barnslig når det gjelder kunst. Jeg kommer inn i lokalet, sveiper blikket omkring, og vet på et øyeblikk om jeg liker utstillingen. Det kan være fargene, formene, trøkket eller humoren. En slags gnist må tennes og trekke meg inn, gjøre meg åpen, nysgjerrig, interessert.

Tor-Magnus Lundeby: "Very Owntown", 2008 (detalj).

Som på denne vernissagen forrige torsdag. Tor-Magnus Lundeby har fylt en hvit kube av et galleri med fargerike, organiske og lekende bylandskap, delvis på lerret og delvis som installasjon. En jungel av tårn står utover gulvet, en flygende tallerken henger fra taket, alt konstruert av plastbiter og papp. De fargerike mønstrene kommer fra små lapper med fargekode, bl.a. klippet ut av bunnen på melkekartonger. Det hele får et herlig nerdete og samleraktig preg, lettbeint og skjørt, enda du omsluttes på alle kanter. Installasjonen kalles Very Owntown, et treffende navn på en egenartet by.

Tor-Magnus Lundeby: "Skyline" & "Very Owntown" (utsnitt).

På lerretene går det samme fargespekteret igjen, men inntrykket er mykere og mer organisk. Det største maleriet kalles Skyline og minner om et vegetabilsk New York, voksende opp av bakken med stabilitet i bunnen, mens det lenger opp gradvis forvandler seg til mer slingrende og uberegnelige former, som slyngplanter, havorganismer og bakteriekulturer.

Tor-Magnus Lundeby: "Skyline", 2008 (detalj).

Når jeg liker noe kan jeg godt være grundig. Jeg leser titlene nøye og tenker over dem, spør kunstvenner ut om teknikk, snakker kanskje med kunstneren selv. Jeg kommer hjem og jobber med bildene, får fram fargene klarere, ser detaljer jeg ikke så først. Jeg leser utstillingsteksten og får kanskje tak i en katalog, finner anmeldelser og kunstnerens hjemmeside (hvis han har). Jeg vurderer påvirkning og røtter i kunsthistorien, får assossiasjoner til det andre har ment. Men jeg er helt avhengig av den første gnisten.

Tor-Magnus Lundeby: "Very Owntown", 2008 (detalj).

Uten den blir jeg barnslig, trassig og uinteressert. Jeg subber rundt i salen, skuler på bildene, leser titlene fientlig, nekter å fotografere. Akkurat slik går det på en annen utstilling samme kveld. Jeg bare liker den ikke, på tross av hypen som blir denne andre kunstneren til del. Han skal ha gjort store ting på nittitallet, sier de som har vært med en stund, for noen ER han selve nittitallet, og nå flyter han på det. Alle andre virker imponert, mens jeg går rundt og skuler. Der de ser perfeksjon ser jeg pedantisk drodling. Den såkalt dristige utforskningen av mentale prosesser blir for meg bare halvfordøyd mystifistisk svada, basert på skumlesning av Lacan og Jung.

Tor-Magnus Lundeby: "Satellite of Love", 2008 (detalj).

Men pga trassigheten har jeg ingen bilder å underbygge med. Derfor sitter jeg nå her og er irritert på meg selv. Oda, du må bli mer proff! Hvis du vil lære om kunst, så må du også vurdere det du ikke liker. Du behøver ikke godta andres vurdering eller blikk. Men du trenger heller ikke skule.

Tor-Magnus Lundeby: "Very Owntown", 2008 (detalj).

Alle bildene i denne posten er hentet fra utstillingen jeg likte, «Drawn by Numbers (Prospect Disorder III)» av Tor-Magnus Lundeby i Galleri Erik Steen. Du kan se den på Skøyen i Oslo fram til 8. mars (flere bilder på flickr her). Anbefaler ellers denne anmeldelsen i Dagsavisen, hvor Nina Marie Haugen Holmefjord trekker linjer til organisk inspirerte arkitekter som Gaudi og Hundertwasser, samt hus-blir-levende-fantasier i skrekkfilm.

Tor-Magnus Lundeby foran to av sine egne verk.

Vil du se bilder fra den utstillingen jeg ikke likte, av Ole Jørgen Ness og Marit Følstad på Galleri Riis, så kan du gjøre det her hos den alltid grundige André Gali. Det er også mulig å lese den psykomystifistiske utstillingsteksten, men da må du selv klikke deg fram på galleriets lite tilgjengelige nettsted, hvor det ikke er mulig å lenke til enkeltsider. Eller du kan lese et intervju fra 2006 med hovedkunstneren Ole Jørgen Ness (Marit Følstad er kjæresten hans), om bl.a inspirasjon fra fantasy i arbeidene hans.

Inte helt nöjd med barsen och proteinshakesen du köper? Orkar inte handla in och stå på köket och blanda själv? För den som själv vill bestämma över ingredienserna i sina bars och shakes så finns www.youbars.com som ett alternativ.

Där bestämmer du själv vilka ingredienser du vill ha i, vilken sorts protein, fett, torkade frukter, sötningsmedel, smakar etc som du vill ha ..  och inte minst, vad du inte vill ha i. Samtidigt som du väljer vill ett näringsdiagram till höger på sidan visa näringsinnehållet ut i från dina val. Lite info om varje ingrediens finns också att läsa.. och många av dessa ingredienserna är såklart organiska och naturliga.

Gå in ock kika själv om du blev nyfiken.

Jag har som vanligt kollat: YouBars levererar såklart internationellt.

Relaterade inägg:

Receptvideo: Hemmagjorda energibars med jordnötsmör

Skallont, trött, besvärad, tv-spels tokig och nörd.

Jag har hamnat i en period där skallen smäller utav smärta och det går inte över. Har pumpat Aspirins, motsvarande Alvedon och det har verkligen inte gjort sitt. Idag kom jag på den geniala idén att Rite Aid, affären rakt över gatan utan övergångsställe, har ett pharmacy place i butiken. Ja men duktigt Monse, en vecka för sent – baaaahhh.
Handlade Ibuprofen istället och det verkar som att dom gör sitt jobb, huvudvärken har avtagit lite grann. Vet inte vad detta beror på, vet inte varför huvudet har börjat göra ont. Jag har inte gjort något speciellt som att t.ex. ramla och få hjärnskakning, utan jag har levt normalt som jag gjort hela tiden. Mamma beställde en tid till doktorn sen när jag kommer hem till Sverige men jag måste säga att jag börjar få panik. Sist de kollade mitt huvud, slutade med en lumbalpunktion som gjorde att jag blev sängliggandes med en fruktansvärd migrän i 2 veckor. Fasar för det nu.

Annars… ja annars ni. Annars är allt ok. Skolan börjar ta slut, pengarna är slut och sommaren är slut. Fast det sista var inte riktigt sant. Sommaren är enligt teorin slut, men idag har vi haft 30 graders värme (celsius). Det har varit skönt men har inte varit ute så mycket på grund av skallen. Vi gick dock till 99 cent store och till Trader Joe´s. Trader Joe´s är en bra matbutik där all mat är oganiskt. Dock är det lite smådyrt… eller egentligen inte men som student så bränner allt som inte är 99 cent store. 

På eftermiddagen så fick jag för mig att vi skulle baka på kvällen och det är det vi sysslar med just nu. Fredrik slickar bort all kladdkakesmet från vispen och jag fick smaka lite grann.
Har också kommit på att baka är det sämsta vi kan göra tillsammans eftersom vi är såna gottegrisar, vi äter all smet (gjorde dubbel portion) och så klantar vi oss förfärligt med alla ingridienser – fel ordning, random is better.
Just nu så läggs smeten i skålen. Vad mycket smet som viiiiips försvunnit, hehe.
Till kladdkakan så ska vi ha granatäpplen, ni vet dom fina röda pluttarna. Har inte sett vanilsås så vi får hitta på nåt annat. det kanske räcker så, bara kaka med granatisar.

För övrigt så är det bara en månad kvar tills vi åker hem. Har aldrig haft denna hemlängtan förr. Det är nästan lite skrämmande för jag har aldrig känt så här starkt förut och då har jag ju ändå varit borta ganska länge. Det kanske beror på att det är mer definitivt den här gången och att jag kanske har vuxit lite mer eller blivit gammal. Jag vill inte vara gammal, vill vara ung, fräsh, kreativ, innovativ och cool. Ni vet när man inte behöveer bry sig om så mycket, bara leva. Det vore då ändå underbart att få vara det igen. Men å andra sidan så måste man bli gammal och sliten och dö för att senare födas på nytt och leva ett nytt liv. Ja, jag tror på reinkarnation, tror på en jäla massa och det går inte att definera min religion. Jag tror på min familj och mig, min framtid och det jag gör, det som sker och vad som förutset, det som fungerar och det som man slopar… jag tror helt enkelt.

Trots att detta inlägg verkar lite negativt så är det inte så. Allt kan inte vara fantastiskt hela tiden. Nu är allt helt okej. Det kunde ha vart bättre om CSN rappat på lite grann och kanske meddelat en per mail och så angående merkostnaslån och resterande lån av skolavgift. Det skulle verkligen behövas.

Något annat jag kan dela med mig utav är att i torsdags så hade jag uppspelning utav en scen. Min lärare som är en person som verkligen säger vad hon tycker, hon säger inte att folk är bra för att göra dem glada, utan när hon verkligen tycker att folk är bra. Hon sa att jag sopade mattan med min motspelare vilket är bra för mig men inte för henne. Hade gärna sett lite mer action på scen så man får lite mer att spela på. I vilket fall så sa hon att det var en fantastisk uppvisning. Dr. Harrop, min lärare sa att jag skulle ta fler kurser med henne, göra en audition för hennes teatershow och att jag skulle söka till världens bästa teaterskola i England. Det var verkligen upplyftande att höra. Efter lektionen så pratade hon med mig och hon tyckte att det var en klar förbättring från första visningen utav den scenen (vi visar upp en och samma scen två gånger).

Med detta så avslutar jag för ikväll. Kan inte lova er att jag kommer att sitta och skriva för jämnan, varje dag men jag ska försöka att skriva lite oftare i alla fall. Så länge ni läser så skriver jag.

 Monserrat.

Helligånden, ja det er noget vi potentielt er som mennesker. Vi kan aldrig helt og aldeles være det, hver især. Ikke helt alene. Vi kan ikke være helligånden helt alene, fordi det udelukker alle andre. Nej, vi kan ej, det er ganske enkelt, for i så fald kan helligånden jo ikke være hel. Vi er forbundne og det er en forudsætning at kunne mærke det, ja høre det, indse det, for overhovedet at nærme sig helligånden.

Ethvert menneske fødes ud af menneskeslægten, det fødes af en mor, der er blevet befrugtet af en far. Og så fremdeles er vi forbundne via slægtsbånd og den ånd de giver anledning til. Rent faktisk er der intet levende menneske, der ikke er født af en mor, befrugtet af en far og således fremvokset ud af menneskeslægtens kød. Ja det betyder, at der ikke er nogen mennesker, der ingen slægtninge har. Forstår du, det kan altså slet ikke lade sig gøre sådan at være helt alene. Man kan ikke som menneske dumpe ned fra himlen og så gå rundt på jorden. Man kan heller ikke vokse op af jorden som en anden køn plante.

Helligånden, ja det handler om en bestemt, sandselig god ånd i kødet på os, der opstår når vi indrømmer, at vi tilhører menneskeslægten i sin helt store organisme her på jord. Uanset, hvad man nu måtte sige om helligånden, ja så er den hellig i sin ånd, den er hel i sin ånd og videre helbredende i ånden. Men bortset fra den ordleg, der dog foregriber noget sandseligt sandt om helligånden, ja så angår helligånden altså menneskeslægtens hele organisme.

Det er blevet sagt, jeg har fortalt dig og gentager nu, at ingen er løsrevet menneskeslægten, ingen er helt alene – ja man kan da sagtens føle sig frygtelig alene, men man er det altså ikke. Fordi man jo stammer fra nogen, forældre og deres forældre med videre i det man kalder slægts-træet af samme grund, det opstammende underfundigt vækstgivende ophav, der sørger for vor videre forplantning.

Hele menneskeslægtens organisme her på jord kaldes også menneskelivet. Og det er i den sammenhæng, at vi overhovedet er nogen, hver især. Ja det er så at sige det vi tilhører, da vi jo altså ikke kan tilhøre noget andet helt og aldeles. Du kan ikke tilhører grønne mænd på mars, vel – du kan forestille dig det, javel, men du tilhører ikke den forestilling. Du er jo nogen og ikke hvemsomhelst, du er et navn, du er en ånd, du er et hjerte, der banker og det er din personlige livsbetingelse som levende menneske i menneskeslægten, altså iblandt os. Vi tilhører menneskelivet, men det er ikke livet slet og ret, nej det er ikke hele livets sfære eller ånd. For der findes også dyr og planter på jord – desuden sten og steder, hvor vi slet ikke kan ånde og trække vejret.

Det kan godt være, at der er nogen iblandt os, der forestiller sig, at de tilhører aberne, men jeg regner dem nu altså for nogen i menneskeslægten alligevel. Men jeg vil endda også godt sige til dem, at de skal være taknemmelige for, at jeg regner dem for at være nogen, for hør, hvis de så gerne vil tilhøre aberne, ja forestiller sig, at det er sandt, så synes jeg ærligt talt, at de skal begynde at bo sammen med dem på abernes planet, i deres samfund, fremfor at efterabe, efterligne eller sammenligne sig med menneskelivets samfund her på jord. Det og lignende forestillinger kan nemlig meget let forhindre og forstyrre helligånden i vor kød, menneskeslægtens.

Sammenfatning: Hvordan lyder det så indtil videre?

SVAR. Vi tilhører menneskeslægten og har derfor ingen vanskeligheder ved at kende hinanden som mennesker. Vi går f.eks. ikke i seng med aberne og sidder heller ikke til bords med dem. – For sandfærdig ordens skyld skal det nævnes, at der er visse mennesker, der er i tvivl om, hvor de hører til og hvordan vi sådan set arter os. De kan nemlig godt finde på at sidde til bords med aber, ja ligefrem at gå i seng med dem. Det er meget ulykkeligt, men sådan er det at være i tvivl. Tvivl kan derfor ligesom diverse forestillinger meget let forhindre og forstyrre helligånden i vort kød, menneskeslægtens.

Menneskeslægten vokser altså frem på jord og den breder sig ud over jordens mange lande og områder. Hvornår begynder den at gøre dét er der nogen, der spørger. Og det er såmænd meget let at svare på, for det gør den i år nul. I år nul sker der nemlig dét, at mennesket forstår, at det er menneske. Før år nul var vi med andre ord i tvivl.

Ja, tvivlen var i øvrigt meget makaber, brutal og ond ved os, da den var anledningen til en masse voldsomme uroligheder, der videre forførte os til at bruge magt over hinandens hoveder i forsøget på at skabe ro og orden. En sådan magtanvendelse skaber imidlertid depression i menneskenes samfund, undertrykkelse, frygt og angst for at leve her i livet og udvikle menneskelivets milde samfund på helbredende vis, hvorfor det naturligvis var noget lort med en sådan tvivl. Ikke desto mindre nåede man desværre at få tvivlens institutioner etableret, så man ligesom var sikker på, at menneskelivets samfund fortsat kunne komme i tvivl!!! Det være sig Justitsias romantiske tradition, der har rødder videre tilbage i idealismens grundlæggelse hos grækerne med institutioner såsom Staten og Universitetet – men også, og ligeover det gamle testamentes samfund, der på tilsvarende vis var besat af tanken om retfærdighed grundet på tvivlens frygtelige væsen. At tvivle på, hvor mennesket hører til er derfor ganske, ganske grusomt, da den altså nøder mennesket til at bruge magt mod hinanden og over hinandens hoveder. Tvivl er et værre blodbad.

Hvornår menneskeslægten sådan begynder at brede sig er med andre ord svært at tale om, da der grundet ovennævnte forhold fortsat er mange mennesker, der kultiveres til at tvivle af tvivlens institutioner. Og dermed sagt, at der findes utallige mennesker her på jord, der ikke formår at mane tvivlen til jorden. Det springende punkt kalder man det af og til, omend det nu ikke er så springende endda. Det afgørende, kan vi istedet kalde det, ja det er derfor den sandselighed, der kan mane tvivlen til jorden uden at anvende magt eller magtens institutioner, der som sagt er opstået af tvivlens ånd, vægelsindet også kaldet ordsindet, fornuften, selvet og lignende tvivlsomme navne såsom også ondskaben. – Det afgørende er den fredelige, rolige sandselighed, der formår at vokse i samfundet, af det menneskelige i livets åndende kød, altimens vi lever ganske godt.

Jeg er med disse af troligt hjerte sagte ord derfor en fredselskende skrivende talsmand for, at menneskeslægten begynder og slutter i år nul, for derfra atter at begynde og slutte i år nul… – og såmænd af samme blod klar til at lade det stå sin prøve på sandselig vis overfor kriticismens tvivlere.

At menneskeslægten begynder i år nul betyder, at vor tidsregning placeres omkring en ERkendelse, der har karakter af, at være en menneskelivserfaring, der videre med usvigelig klarhed maner al tvivl til jorden og dermed lader os træde det sidste stykke ind i menneskelivets potentielle udviklingssigte med al vor gøremål og arbejde for slægtens viderebringende. Og hør nu godt efter. Den erkendelse er gjort at det første menneske, der forstår, hvori mennesket består – i vor kulturkreds!

Han hed Jesus og da han af det tvivlsomme samfund omkring ham pines, hades, foragtes og slutteligt korsfæstnes, ja så bliver han kaldt kristus. Jesus på Korset eller Jesus Kristus bliver han kaldt. Men derfor på ganske almindelig vis, ja så kaldes den erkendelse, den menneskelivserfaring, den erfaringsdom han måtte gøre for at mane al tvivl til jorden, så menneskets hjertemod og egentlig sandselighed ville kunne opstå, ja den kaldes: Kristendommen.

Kristendommen er en menneskelivserfaringens dom, der handler om menneskelivets egen, ganske levende, men sandselige og altid hjertelig sigtende dømmekraft i hver vort åndedræt. Kristendommen handler om vækst og trivsel i dette vort menneskeliv her på jord, altså menneskeslægtens udviklingspotentiale omkring det næringsrige, vi er givet i livets store organisme her på jord. Det er så enkelt og jordnært kristendommens budskab er i også dit hjerte – vanskeligheden er ikke kristendommen, dens forståelse, mange fortolkninger eller deslige, nej, vanskeligheden er, at tvivlens institutioner smadrer børns liv, så de ikke finde lejlighed til at vokse i indrømmelse af den personlige menneskenatur de er. Sorg, lidelse, dårligdom og sygdom opstår ikke bare fordi mennesker er uheldige, men fordi opvækst og uddannelse ikke står i sandselighedens godmodigt voksende navn. Der gives ganske enkelt ingen livsbekræftende undervisning i tvivlens mere eller mindre politiske institutioner.

Og hør nu nok engang efter: Jesus har ikke patent på kristendommen, desuden er han død. Dét, der imidlertid ikke er dødt, ja det er hans arv, hans livserfaring. Den lever nemlig i bedste velgående, fordi den er blevet hørt og har været så ganske givende, så ganske sandselig befordrende til at tackle det forstenende, brutale, voldsreaktionære sind, som tvivlens fornuftige abesorg og handlinger har afstedkommet i vor arv. Jesu livserfaring lever, fordi den er sand og således betegner en sandselighed vi alle møder på hver vor vis. Den er sand, fordi den er knyttet til menneskets eget hjerte, på mangfoldig personlig eller personende vis, ja men netop sådan, den er ERkendelsen af menneskehjertets unikke karakter. Menneskets væsen er hjertet, hjertet er livsbetingelsen.

Vil du gerne ned at høre aben i sit urskrig?

Nå, ikke, jamen så fat mod i hjertet, dit slægtsnavn og hør efter. Arven er ikke en kulturarv, det er menneskeslægtens arv. Og der er intet på tværs eller hokus pokus i den: Andre kulturer i menneskeslægten på jord har gjort lignende erkendelser, der er ladet med nøjagtig samme hjertelige sigte og potentiale for menneskelivets udvikling i sit organiske næringsrige. Tro hedder det potentiale og fælles for de forskellige sprog derfor er, at de har rod i menneskeslægtens hjerte. En muslim f.eks. elsker så gud sin familie, det kan jeg love jer – og jeg tror såmænd også, at han er istand til at elske menneskelivet i sit levende, uanset trosretning. Dog ikke uanset vantro tvivlende, ja for de er som sagt farlige, da de knytter sig til den romantiske verdens institutioner, noget udenfor livets vækst og udviklingshorisont.

Jeg taler altså for hjertet i menneskeslægten, der i vor tidsregning, den europæiske sprogstamme begynder i år nul. Og jeg skal nu fortælle Jer, hvordan det hænger fint sammen med andre trosretninger ved at bekræfte dig i, hvad år nul er.

År nul betyder, at vi ikke lever i tiden, men i livet i al evighed. Sandheden og den glædelige sandselighed ved at være i live, den er ikke først og fremmest bundet til tiden, men til dit kød, vort kød i menneskeslægten. Det er f.eks. flintrende ligegyldigt, hvad klokken er, såfremt dit barn er i fare, ja for så skal du da hen og redde det. Men sådan er det altså med alt sandt og sandseligt menneskekært. Du er dér, lige på den anden side af teksten, jeg skriver den, du læser den – og den tid, der er imellem, ja den er dig uvæsentlig, den eksisterer ikke før, jeg præciserer, den har ikke noget liv før, at du eventuelt støder på den og begynder at læse den.

Det er med andre ord komplet meningsløst det jeg sidder og skriver, såfremt der ikke en eller anden dag kommer til at sidde et menneske og læse det. Eller mere ønskværdigt: hører dét, jeg bekræfter hos dig i al vort. Om aberne læser det er jeg ligeglad med!

Sådan er det med tiden, den er uvæsentlig, ja ligefrem kaldet djævlen, fordi den er så forførende, at den kan forlede folk til at tvivle på, hvorvidt de skal passe deres arbejde på tid, leve på tid, elske på tid, kysse på tid, vokse på tid – for det skal de naturligvis i helt og aldeles, ja i helligåndens forstand IKKE. Sådan er kroppen ikke indrettet, den er derimod sandselig og passer fint til at arbejde med at vokse og udvikle sig omkring vort organiske næringsrige her på jord.

Nu er forskellen på altid og i al evighed blotlagt for dig. Du er i al evighed ved dit kød og dit kød vil i al evighed tilhøre menneskeslægten. Det er ikke mit, det er ikke dit, det er vort i sit voksende og levende under af menneskeslægten i sine bånd og ånd. Forhåbentlig på hjertelig helbredende vis i også din synsvinkel til ro. – År nul kan nu også blot betyde det simple, at det er vort liv, her og nu, der tæller, gælder og har ret som værende retningsgivende, vejledende af al vort. Det er ikke mig eller dig, der har højesteret, men hele vort menneskelivs sandseligt befordrende vækst og trivsel af liv og samfund under ET. Og i dét, i den omstændighed står du til ansvar, hvormed sagt er blot, at du naturligvis ikke står til ansvar for dit personlige liv i al vort i henhold til tvivlens institutioner, der ganske betegnende kan kaldes den universitære kapital-stat.

HELLIGÅNDEN OPSTÅR FØRST, NÅR SIDSTNÆVNTE INSTITUTIONER OG SYSTEMATISKE PRODUKTION AF TVIVL I KØDET PÅ MENNESKELIVET OPHØRER, HVILKET KRÆVER LIVSFØRELSE I SANDSELIGHED T RO OMKRING DE SANDE, ORGANISKE VÆKSTFORHOLD HER PÅ JORD: Menneskekrop, menneskeordet, menneskeånd i arbejdsom vækst omkring dyr, planter på vor jord, i vort næringsrige, den livgivende, iltrige atmossfære.

]]> http://relawandesa.wordpress.com/2008/10/06/targetkan-desa-organik/ Mon, 06 Oct 2008 15:14:58 +0000 suryokoco adiprawiro http://relawandesa.wordpress.com/2008/10/06/targetkan-desa-organik/