Hej Peeps – faldt lige over en poppede men alligevel tankevækkende video på Politiken.tv. De har en ny klimafeature der hedder “Climaniacs“. Det første outlet fra dem er denne film om vores overforbrug, som skyldes jagten på lagengymnastik. Det er sådan set rigtig nok – Tor Nørretranders sagde det så smukt: “Umage gir mage”. Men der er en vigtigt ekstrapointe til allersidst i filmen, som er dig serveret via nedenstående link:

Vi skader klimaet for at få SEX

Sex er godt ja sex er sundt – derfor dyrker vi det året rundt!

e.

“Piraten” ekselerer b.la. med en afskyeligt lovende – og tør jeg sige verdens første? – JA! Verdens første KLIMA-reality serie. Lad os kalde det KLIMALITY!

Det handler i bund og grund om fire storCO2kneppende unge der indtil KBH klimatopmødet COP15 skal cutte deres forbrug ned så meget som muligt. & på en cool facon. Der er fundet 4 pænt ekstreme typer, men jeg kan sagtens se spor af mig selv i dem. IDENTIFIKATION, det er godt. Men Biiip de er nogle typer! Jøsses dog.

Det er super flot produceret – og deltagerne er pænt pæne. Alt i alt, rent tyggegummi for øjnene – eyecandy a la cremé.

Hér er første afsnit – der bliver løbende oploaded flere:

IGNORANTERNE 1: Maskerede mænd bortfører fire unge.

Enjoyment & Enlightment

E,

Selvom understøttelser kan være store, føler den ungdom, der er arbejdsløs sig sat udenfor. De føler, der er noget galt med et samfund, der ikke kan bruge sin ungdom, og det har de ret i. Det er en forfærdelig dom, Socialdemokratiet har fældet over sig selv og sin politik ved at have skabt denne ungdomsarbejdsløshed

Hvordan er det sket? Det har jo ikke været med vilje, det er ikke noget, Anker Jørgensen har stræbt imod. Han vil sprede hygge, men han er hildet i partiets forældede ide om, at staten skal dirigere alt, og enhver der vil sætte noget i gang skal kontrolleres i alle ender og kanter og have den ene arm bundet på ryggen.

Når jeg tænker på arbejdsløsheden blandt unge, mindes jeg en elskelig kunstmaler, jeg engang kendte. Han hed også Jørgensen og var en charmerende mand med stor følelse både for sin familie og for de undertrykte i samfundet. Han tjente en masse penge og brugte dem også, – han kunne gå ud og sælge et maleri for 5.000 kroner, og straks lavede han en fest, købte dyre kjoler og pels til sin kone og fandt på flotte ting til børnene. De skulle alle have det så godt. Det sårede ham lidt, da han engang overraskede børnene med et legehus til 4.000 kroner, som de ikke engang gad sove i én eneste nat. Nå, så måtte han forære det til naboerne. Børnene skulle naturligvis ikke tvinges til at bruge legehuset. Men det havde jo kun kostet et lille maleri, og han kunne sælge mange flere, og der kom nye fester og nyt indbo, skønt det gamle kun var et år gammelt, men han kunne ikke lide farverne mere. Og der kom flere af de berømte fester, hvor vin og øl flød, og Jørgensen drak sin faste skål: Skål! Vi har det vel nok godt i det lille Danmark!

Vinteren var ikke rigtig noget for Jørgensen, men så tog han til Sydfrankrig med hele familien og logerede sig ind på gode hoteller og nød solen og den franske mad, og blot på en formiddag kunne han jo male et billede, som betalte for en uges ophold.

Men pludselig kunne han ikke sælge malerier mere. Ligesom med danske møbler i Amerika – der havde været på mode i et par år -, var Jørgensens malerier ikke mere det, som kunderne i udlandet var interesseret i. Det havde jo aldrig været nødvendigt at spare op. – Vi ligger lunt i svinget her i familien, plejede Jørgensen at sige, – ikke at han så ned på andre, som tjente meget mindre og alligevel sparede op – som de tyrkiske fremmedarbejdere, han så sidde på cafeen, hvor han fik sig en whisky engang imellem. Han kunne godt finde på at give øl til dem alle sammen og trække sin overfrakke til 1.200 kroner af og give den til en forfrossen tyrk, selvom frakken endnu ikke var betalt. Jo, han var et godt menneske ham Jørgensen.

Men nu stod han der. Og børnene – der nu var store og skulle have en uddannelse – dem havde Jørgensen jo lært at penge – det skidt -, det er jo bare noget, man har, når man er en Jørgensen, som alt lykkes for! Nu var det slut! Af hele den gyldne strøm – der var gået gennem Jørgensens hænder -, var der ikke noget tilbage!

Han havde simpelthen soldet sine børns fremtid op.

Ikke underligt at børnene er bitre på Jørgensen.

Observer

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/16/”du-skønne-ungdom/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 19. december 1977 / 5. årgang

Købemani er kendetegnet ved en uimodståelig købetrang, hvor personen får et kick i selve købsøjeblikket – et kick, der ligner det en ludoman får når han eller hun spiller.

Det er vigtigt at forstå, at købemani ikke drejer sig om at eje ting, men op at købe ting. Det er i selve købsøjeblikket, at en shopaholic mærker sit kick – og når først tingene – blusen, skoene, tasken – er købt, bliver den som regel lagt sammen med de 100 andre, og har fuldstændigt mistet sin værdi. 

Et af problemerne omkring købemani er, at der ikke findes nogen officielt anerkendt diagnose, som for de andre afhængighedslidelser. Derfor er der heller ikke nogen offentlige behandlingstilbud for købemani, og den generelle viden på området er lille.

Selv om der ikke er nogen officielt anerkendt diagnose, så er der nogle spørgsmål,hvorved man kan teste sig selv for købemani. Test dig selv her: shopaholic.

Der er flere grunde til, at alt for få shopaholics får den behandling de har brug for.

For det første er det meget nyt at tale om købemani, og samttidig er der mange shopaholics der ikke føler sig taget alvorligt. Der er et stereotypt billede af en shopaholic som en ung kvinde i 30′erne, fra et velstilletmiljø hvor image og fremtæden er vigtig, og som tror at hun kan købe sig til lykke ved at erhverev sig den nyeste Gucci taske. Billedet af en dum Paris Hilton agtig gås, der bare skal sættes ordentligt på plads og finde noget fornuftigt at gå op i.

Denne type findes velsagtens - men det viser sig, at købemani kan ramme alle, uanset om man er bistandsklient eller millionær – og i USA (hvor forekomsten af købemani er højere end i Danmark) viser de seneste undersøgelser, at forholdet mellem mænd og kvinder, der har udviklet overshopping er fifty-fifty.

Købemani er svært at tale om

For det andet er der megen skam forbundet med ikke at kunne styre sine indkøb, og de fleste shopaholics forsøger oftest desperat at holde deres overforbrug skjult. De gemmer tingene de har købt, flår prismærkerne af og lægger indkøbene bagerst i skabet, flytter rundt på konti for at sløre deres køb osv. Samtidig er ægtefællen oftest også flov over det – de føler ofte, at det er pinligt at være gift med en shopaholic, og prøver at løse problemet selv.

Få muligheder for behandling af købemani

For det tredie er der kun ganske få behandlingsmuligheder for shopaholics. I Jylland – hvor jeg bor – findes der så vidt jeg ved kun ét struktureret behandlingstilbud for shopaholics, og det er på Århus BehandlingsCenter. Jeg vil i et senere indlæg skrive mere om hvad en sådan behandling indeholder, men du kan læse mere om behandlingen ved at følge dette link Behandling af købemani.

Det er mit store ønske, at vi ved at tale mere om det, kan gøre det mere acceptabelt at have udviklet købemani. Ligesom med andre afhængigheder, er det ikke noget en person vælger som den bedste løsning på noget som helst. Som med både alkoholisme og ludomani, sniger det sig ind på en, og man opdager det først, når det er for sent, og man har udviklet en uoverskuelig gæld, og ens forhold til de nærmeste er truet af det bedrag og uærlighed, der altid følger med købemani.