Når ord er overflødige….

Så er det blevet tid til et lille videoklip med den klare runner-up i kategorien “sejeste præsidenter i min levetid”. Richard Milhouse Nixon, om hvem det ofte er sagt, at transpirationen under den televiserede debat med JFK kostede ham præsidentposten i første ombæring, viser her, at han skam også kunne udnytte mediet fermt.

Netop udpeget som vicepræsidentkandidat står denne konservative hædersmand i 1952 over for en ondsindet venstreorienteret smædekampagne om misbrug af kampagnemidler.  

 Som noget, på dette tidspunkt, ganske uhørt, går Nixon direkte på tv for at tilbagevise rygterne. Og med henvisningen til den lille cockerspaniel Checkers - “Because if i don´t they´ll probably be saying this about me too” - evner han på en og samme tid at smæde modstanderne, hæve sig selv og placere talen blandt de eviggrønne.

Good job.  

For femogtredive år siden blev fem mænd taget på fersk gerning under et indbrudsforsøg i Watergate. Som bekendt fulgte kedelige afsløringer af forholdene i CREEP, Nixons afgang og Bob Woodwards og Carl Bernsteins ophøjelse til journalistiske ikoner.

Jubilæet er også en lejlighed til at minde om, at spørgsmålsstilleren, der ændrede Watergate-komiteens afhøringer fundamentalt var ingen ringere end Fred Thompson.  Som juridisk rådgiver for komiteen afhørte han Alexander Butterfield, der havde arbejdet under Det Hvide Hus´stabschef Bob Haldeman:

Thompson: “Mr. Butterfield, are you aware of the installation of any listening devices in the Oval Office of the President?”

Butterfield: “I was aware of listening devices, yes sir.”

Resten er historie….

 I dag er Thompson, der altså har været med til at vælte en præsident og har spillet præsident i filmen The Last Chance, helt i top blandt de republikanske præsidentkanidater i øjeblikkets meningsmålinger, selv om hans officielle kandidatur endnu lader vente på sig.

Peter Kurrild-Klitgaard gør i dagens “Groft Sagt” og hos professorvældet opmærksom på et jubilæum, der nok er værd at fejre. For tyve år siden i dag, på undertegnedes tretten og et halvt års fødselsdag, gav vores allesammens Ronnie en af karrierens bedste præstationer. Det er værd at mindes, hvilket ikke gøres ikke bedre end ved at se dette klip:

Reagan – Tear Down This Wall

Er jeg den eneste, der får kuldegysninger?

Talen kan høres i sin helhed her: http://www.americanrhetoric.com/speeches/ronaldreaganbrandenburggate.htm

Og nu kan du læse mere den her i 180Graders klumme