For at forøge sin popularitet har EU-kommissionen besluttet at lempe på forbudet mod nøgenbilleder på arbejdspladser. Fremover vil nøgenbilleder af  Catherine Ashton, Mariann Fischer Boel og Marianne Jelved igen være tilladt døgnet rundt, mens nøgenbilleder af Bertel Haarder og Holger K. Nielsen kun må være ophængt efter klokken 21 

Dansk Folkeparti har foreslået, at de kommunale madordninger skal ændres, så hver femte ret indeholder svinekød.

Men hvad synes den alleryderste højrefløj om ideen? Efter flere ugers benarbejde lykkedes det mig at gennemføre et interview med Agner Hadstrup fra en hidtil ukendt gruppering, som kalder sig “Svinsk Flokkerørelse”.

Sp.: “Hvad synes Svinsk Flokkerørelse om forslaget?”

Sv.: “Dansk Folkeparti er nogen værre halalhippier. Der skal naturligvis være svinekød i alle de varme retter! Når det gælder smørrebrødet, kan der gøres enkelte undtagelser. Vi ved godt,  at bornholmere kan lide røgede sild, og folk på Nørrebro spiser snudebøf!”

Sp.: “Vil det ikke gå ud over vegetarerne? Og hvad med dem, der går op i dyrevelfærd, og derfor kun spiser frilandsgris?”

Sv.: “Den slags kulturradikale landsforrædere har alt for længe forgiftet den danske folkesjæl med deres sniksnak om menneskerettigheder! Det er på tide at ranke ryggen! Der skal være plads til store armbevægelser! Men vi har skam ingen svinehund bag øret! Den danske kultur består ikke kun af svinekød! Der skal også indføres kvoter for kogte kartofler og brun sovs!”

Sp.: “Hvad så med jøder og muslimer, som ikke må spise svinekød af religiøse grunde?”

Sv.:”Hvis jøderne og de andre muhamedanere er utilfredse, kan de bare rejse hjem! Ellers kan de få et los i røven! Hov, det sagde jeg ikke!”

Sp.:”Jo, du gjorde!”

Sv.:”Nu har jeg ikke lyst til at tale med dig længere!  Men hvis du skriver noget dårligt om os, ved vi hvor du bor!”

Dette interview er naturligvis fri fantasi, og enhver lighed med virkelige enkeltpersoner og grupper er helt utilsigtet.

Fed morgen med Javarbaum. Har ikke hørt om hans work shop gik godt, men han virkede ihvertfald interessant til morgenens session. Herefter så jeg Louis Thereoux’s pædofil doku. Det kan være jeg nu bliver buet ud. Men jeg ved ikke om det var fordi jeg kom lidt sent ind i programmet og derfor ikke helt følte stemningen, men jeg opfattede det som mindre skarpt end hvad jeg før har set fra hans side. Thereoux’s styrke ligger meget i hans humor og hans nysgerrige tilgang. Den stil er bare svær om ikke umulig (og ihvertfald uforsvarlig) at tage med i en udsendelse, der handler om mænd der misbruger børn. Tonen var også derfor alvorlig, behersket og kontrolleret. I mine øjne blev resultatet desværre en del mindre kant. Jeg synes godt han kunne have erstattet humoren med at gå lidt hårdere til dem. Det var for pænt og der manglede drama for at sige det rent ud. Måske skal han bare holde sig til at være “quirky” og skæv.

Jeg hørte desværre ikke Eva Stensig, men at dømme efter hvad andre sagde beskrev hun en fremtid ingen rigtig havde lyst til at være en del af. Lad os håbe det ikke bliver så slemt.

Eftermiddagens højdepunkt endte med at blive Gitte Nielsen. En session som var off the record. Men jeg tør godt indrømme, at den høje blondine fik en stor stjerne i min bog. Det klarede hun sgu flot!

Af Christiane Vejlø but-why.dk

Dagen skydes igang med latterkramper ved visningen af en særlig hilsen fra Daily Show værten John Stewart. Stewart fortæller, hvor han er vokset op på Falster i et Lego hus og ellers namedropper Christianshavn, H.C Andersen og andre stereotype danske ikoner. Som et godt råd giver et eksempel på, hvordan man IKKE bør lave satire på statsminister Rasmussen med en vikingehjelm og en gris i hånden.

John er for nylig blev kåret til USAs mest troværdige  nyhedsvært. Paradoksalt for en mand der står bag et satireprogram, der klart melder ud, at det er komplet utroværdigt. Alligevel får tusindvis af især unge amerikanere deres primære nyhedsbehov dækket ved det populære The Daily Show.

Martin Krasnik har producer og head writer Javier Javerbaum i den grønne stol og spørger ind til showets start. DJ som John Stewart anbefaler vi kalder ham, fortæller om showets start og første vært. Han var god, men ikke var særlig klog. “En kendt faktum” siger han med et smil. Ingen forventede den succes, der kom i kølvandet på værtsskiftet overtil John Stewart. DJ mener successen i høj grad skyldes Stewarts personlighed, som kommer bedre frem jo mere man ser showet. Selvom Javier har været over 10 år på The Daily Show har han også erfaring fra  The Letterman Show, hvor han tjente bunker af penge, men ikke brød sig om det han kalder “virksomheds strukturen”. DJ roser Stewart for at være en god chef og for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det ligger lidt mellem linjerne at Letterman ikke var sååå super fed.

Krasnik spørger ind til programplanlægningsforløbet for hvert show. DJ fortæller: Der bliver først holdt et morgenmøde, hvor “writer” redaktionen jammer på forskellige nyheder og får hinanden til at grine for at komme igang. Senere på formiddagen udvælges de bedste jokes af John Stewart og arbejdet fortsætter. Så splitter de 13 “writers” op, og arbejder videre på dagens jokes og deres opbygning. Det er væsentligt at frigive informationen i et særligt timet tempo for at få optimal effekt og den proces tager tid. Kl. 15 afholdes et møde som sætter tankerne igang til den følgende dags program. Martin Krasnik, som har fulgt processen i New York en dag, opfattede dette møde som utrolig ustruktureret og kaotisk. “Som at se ind i ens egen underbevidsthed” kalder han det . Kl. 16.15 er den første prøve, hvorefter materialet tilpasses igen. Det værste der kan ske på det tidspunkt er hvis noget af materialet ikke giver mening eller er forvirrende og hullet derfor skal fyldes med noget andet. Optagelserne ligger kl. 18 og showet bliver vist kl. 23.

Som eksempel på satirisk håndtering af en politisk situation har DJ medbrag et tåkrummende sjovt klip The Daily Show lavede om Danmark under Muhammedkrisen. Hvis du missede det kan du se klippet her.

Senere på eftermiddagen holder Javerbaum en workshop. Men med mindre man allerede er tilmeldt, er listen fuldstændig overtegnet.

Af Daniel Svarts

Hvad har Louis Theroux, Ingolf Gabold, Steffen Jensen, David Javerbaum og undertegnede tilfælles? Det er rigtigt! Vi vil alle sammen i de kommende to dage være at finde på dette års Tv-Festival i København. Jeg ser frem til at høre om, hvordan Louis Therouxs verden egentlig ser ud og bliver til. Jeg glæder mig til forpremieren på Forbrydelsen 2. Jeg glæder mig til at få et kig bag facaden, når Danmarks bedste krigskorrespondenter gæster festivalen. Jeg ser frem til at møde manden bag verdens – uden sammenligning, bedste politiske satire show. Alt det og meget mere bliver en fornøjelse for en ung tilrettelægger studerende som jeg.

I serien ” Mrs Mærris prøver seg på ting hun ikke kan” er vi i dag kommet til politisk satire.

På åpnningen av legeforeningens landsmøte i Bodø onsdag var det helsepolitisk debatt med Høyre og Fremskrittspartiets ledere og en statssekretær fra Helse og Omsorgsdepartementet (Ap). Helse og omsorgsministeren meldte avbud fordi han måtte stille i Stortinget. Statssekretæren som stilte i stedet matchet Bjarne Håkon Hanssen på dialekt og kjønn, men ikke alder og vekt. Arbeiderpartiets løsning på alle problemene i helsevesenet var at kommunene skulle bruke mer penger på forebyggende medisin, slik at innbyggerne ikke ble syke og måtte på sykehus. Hvis folk allikevel ble syke og måtte på sykehus skulle kommunen få svi gjennom å betale regningen.

Parafrasen over åpningsinnlegget hans er ingen ordrett gjengivelse, men den gjenspeiler nivået av saklighet, graden av veltalenhet og antall gode poenger.

”Hainn Bjarne Håkon måtta still i Stortinget i dag, og når ´n Bjarne Håkon må nåkka, så mån få lov å gjør de, ænten de e Stortinge hainn må på, eller for æksæmpel do. Vi veit jo aill at sønn hans Bjarne Håkon hadd problema med luft i magen, å for å sei de såinn, han e jo far te søinn sin hainn Bjarne Håkon. Hainn kaillen som årna magen te sønn hans Bjarne Håkon e ut a drift no, så når `n Bjarne Håkon sei at ´n må nåkka, så må ´n få forlat romme. Det e bæst for aill….

Over te folkehelsa. La mæ ta ett æksæmpel. Når e det lurt å kjøp badering? Før eller etter du plumpe uti vainne? Vi i arbeiderpartie vill at de e kommunan skal betal før baderinga te innbyggeran, og dæm ska kjøp dæm i go ti før badesessongen. Det hoill itj å kjøp badering i sæptember om dokk forstår. Baderinga te aille på kommunans regning! Det e myttji dyrar me rædningsaksjona enn baderinga!

Hmmm…fordi æ itj har me påvverpointen min så glæmt æ a å bytt ut ”badering” med “forebyggende hælse” i metaforn, og “vainne” med “sjukehus”. Om dokk forstår. No vill æ itj snakk meir om hælsepolitikk, for æ skal ta tæksi te flyplassen med a Siv Jænsen, å hu skjøinn itj de herre med baderinga. ” 

Den liberale programlederen Jon Stewart er nå et kjent navn for de i fleste i Norge. På hjemmebane i USA har han vokst seg større og større, selv om han der først og fremst appellerer  til en bestemt gruppe og ikke så bredt som han kanskje gjør her til lands. Dette henger nøye sammen med det faktum at han befinner seg godt plantet på venstresiden i USA; en nokså beskjeden gruppe i antall medlemmer. På kabel-kanalen Comedy Central får han 4 dager i uken lov til å boltre seg fritt og gjøre komikk på andres beskostning. De som først og fremst får unngjelde er politikere og andre statuspersoner i USA. Her hjemme kan man se programmet the “Daily show with Jon Stewart” på nrk hver kveld fra mandag til torsdag.

Den siste tiden har Anders Giæver, kommentator i VG, flittig omtalt Jon Stewart i sin blogg. Jeg skal derfor ikke drive ytterligere reklame ut over det som allerede her er blitt sagt. I stedet ønsker jeg å gjøre dere oppmerksom på en vel så viktig komiker i den forbindelse. Stephen Colbert jobbet i 5 år på programmet The Daily Show før han ble tildelt sitt eget program i det samme nettverket: The Colbert report. Stephen Colbert formidler sitt budskap på en litt annen måte enn Jon Stewart. Her er det ikke bare harsellerende uttalelser som blir påhengt uttalelser fra politiske aktører. Via sin karakter, som er en sann konservativ tilhenger, bygger Stephen Colbert opp nyhetskonstruksjoner slik han ser verden.

“Like any good newsman, I believe that if you’re not scared, I’m not doing my job. ” – Stephen Colbert

Dette legger grunnlaget for ekstremt absurde uttalelser, analyser og intervjuer. Man kan selvfølgelig i den forbindelse spørre seg hvorfor mennesker som ønsker å bli tatt seriøst stiller opp i denne type programmer overhodet. Spesielt gjelder det siste her for alle de som blir intervjuet av Jon Stewarts medhjelpere.

Begge disse programmene er rett og slett et “must” for oss som er opptatt av amerikansk politikk. Det er også å anbefale for alle de som mener at norsk politikk er i ferd med å bli useriøst. Dette vil sette det i et perspektiv. Og ikke minst, det er hysterisk morsomt.

Det er ikke Stephen Colberts program jeg ønsker å trekke frem i denne sammenhengen, men en tale som han holdt på den såkalte “White House correspondent’s dinner” tilbake i 2006. Dette er et årlig arrangement hvor de som dekker politikken og utøverne av den tar en pause fra det profesjonelle forholdet de nok prøver å opprettholde ellers, og har det ordentlig så hyggelig sammen. Stephen Colbert ble bedt om å holde en tale ved denne tilstelningen. Hans opptreden er, etter min oppfatning, noe av den mest briljiante politiske satiren som noensinne har blitt fremført. At det skjedde 5 meter unna daværende president George W. Bush gjør det hele bare enda mer fantastisk. Det er stilt spørsmålstegn om presidenten i det hele tatt forsto at Colbert faktisk gjorde narr av ham og hans administrasjon.  Om så er tilfellet er det vel ikke spesielt overraskende med tanke på hva vi har kommet til å forvente av den nå avgåtte presidenten.

(del 2)

http://www.youtube.com/watch?v=MOYZF3It848&feature=channel_page

(del 3)

http://www.youtube.com/watch?v=iAvFM4TYQKU&feature=related

(tanumsentralen tar ansvar for innholdet i eksterne saker)

Økonomene liker å blende oss med kompliserte faguttrykk og kjappe regnestykke-eksempler.
Her har vi to satiriske britiske herrer som snakker om økonomi slik at folk forstår og kan le av økonomien. Helt herlig!

For New York Magazine sin topp 10 liste. Trykk her. Noen interessante historieleksjoner også for de som forfølger linkene. Hvilket man alltid bør gjøre…

/Kenneth Tangnes