Navnet til suffragette-bevægelsen, kommer af ordet suffrage, der betyder stemmeret. Suffragetternes kamp, begyndte for alvor, da de hørte at kvinderne i New Zealand og i Australien havde fået stemmeret,  Australien i 1894 og New Zealand i 1893.

Suffragetterne var en gruppe kvinder i England, der i årene frem til 1. verdenskrig brugte flere og flere militante midler i deres kamp for at kvinder skulle have stemmeret.

Nok er jeg kvinde, og en af dem, der voksede op med at se på andres mødre, der brændte BH-er, gik med røde strømper og bollede veninderne på Ø-lejr, men min mor gik med nyloner og nederdel, lavede marmelade og stoppede strømper… Så….. den del af klassekampen (jeg er arbejderbarn) og kvindekampen gik fuldstændig forbi det lille samfund ude på Lars Tyndskids fynske bagmark, hvor jeg voksede op … og min mor og de fleste af nabokonerne i særdeleshed!

Det har gennem det meste af mit voksenliv kostet mange langhårede diskussioner, både med min far (den gamle mandscykelist) og andre mænd, når de trådte min suffragette-emanciperede kvindesjæl for nær ! De skulle f. ikke tro, de var noget, bare fordi de havde en pik hængende mellem benene og nosserne bundet godt op… Hvis de da havde nogen… !! Jeg har aldrig, og får aldrig, respekt for mænd – blot fordi de er mænd!

Den næsegruse beundring for mænd, som mange kvinder stadig ligger under for, ja, jeg mener, se blot, hvordan kvinder stadigvæk finder det nødvendigt at “hejre sig ud” i alle tænkelige former for modeudstyr, make-up, frisurer, hårfarver, og ikke mindst… med diverse tilbehør… det er i mine øjne kun gjort med eet formål, nemlig at gafle sig en mand !

Sorry, sista ! Du er ikke noget i kraft af din mand. Du er bestemt slet ingenting i kraft af dit nye tøj, frisure, penge, sociale ståsted, job eller andet, hvormed du måtte definere din sørgerliger eksistens. Du er kun noget i kraft af, hvordan du behandler andre mennesker.

Det vidste min mor.. og mange andre kvinder som hende.. Men de rettigheder, vi har som kvinder i dag, de var aldrig kommet, hvis ikke venindernes mødre havde brændt deres BH-er.. Det ved min mor til gengæld også godt. Ligesom jeg ved det..

Derfor hylder og fejrer jeg hvert år, den 8. marts, Kvinderes Internationel Kampdag, ligesom jeg er at finde i mængden af danskere, der stadig tror på indholdet af 1. maj taler og demonstrationer, og lige så gerne deltager i samme arrangementer.

Sammen gør vi stærk ! Fællesskab og Solidaritet længe leve !

Den 8. marts, hvert år… så længe jeg kan huske i alt fald… og især fordi jeg i gymnasiet havde alle tiders kammerat, Jens (som nu er tandlæge i København), som havde fødselsdag den dag, har jeg aktivt og passivt fejret Kvindernes Internationale Kampdag…. Og ja, jeg drillede da min gode ven, fordi han skulle fejre fødselsdag på en kvindedag.. der fløj i alt fald nogle ret opfindsomme gloser om mænd og deres karakteregenskaber over bordet. Heldigvis tog den gæve Jens mine drillerier med sin vanlige ro og lune, selvom jeg godt kunne være ret grov ;o)

Det er nu ikke for at fejre Jens, jeg skriver dette indlæg. Det er for at fejre alle de kvinder i hele verden, som kæmper for blot nogenlunde ordentlige levevilkår. For de afganske kvinder, som kæmper for selv basale rettigheder, undervisning, retten til arbejde etc.. og for danske kvinder, som stadig ikke har retten til lige løn for lige arbejde… For alle de kvinder, unge som gamle, som lever med undertrykkelse og udnyttelse i hverdagen, for alle de kvinder, hvor vold og seksuel udnyttelse er mere end dagligdag.. Det er tilværelsens indhold for dem.. Dem kæmper jeg for, når jeg har muligheden. De fortjener min støtte og opbakning, alle disse kvinder, som bærer verden i deres sjæl og legeme.

Jeg har ingen respekt for mænd, som blot stiller sig an og råber højt om magt, udnyttelse og respekløshed overfor kvinder iklædt pseudo-argumentation om profit, arbejdsmarkedsforhold og generelle, politiske “betragtninger”.. Mænd, som ikke under kvinder deres lige ret i alle samfundsforhold, mænd, som er nogle skvat i forhold til at tage ansvar for børn og familie, vatnisser i forhold til at sige til og fra på arbejdspladsen, når det gælder barsel og som ikke forstår begrebet “troskab”…. i det hele taget “spineless dicks”, som en af mine engelske veninder yndede at kalde de mænd, hun ikke brød sig om..

I løbet af mit snart 44-årige liv har jeg mødt mange “spineless dicks”.. virkelig mange, er jeg ked af at sige. Nogle direkte og brutalt ligefremme i deres retorik og holding til kvinder med holdninger fra “de skal bare makke ret, ud i køkkenet og ind i soveværelset, det er der de hører til” til pseudoretoriske akademikerargumenter, som handler om biologiske faktorer, samfundsstrukturer og politiske synspunkter om kvinders evner og formået i det offentlige rum. Alle sammen lige dumme og uduelige at høre på, i mine kvindeøjne.

Kære Mænd.. Vi er her. Vi kræver plads i samfundet på lige fod med jer. Vi har tilkæmpet os retten til egen indtægt, uddannelse, arbejde samt ejerskab over vores egen krop ifht. børnefødsler. Vi er med Jesper Juuls ord begyndt at opføre os som om vi har ret til at være her.. Og det har vi tænkt os at blive ved med. Så afgiv magten, ellers bliver I slået godt og grundigt hjem … ligesom i LUDO..!

Den 20. April 2009

Denne dato er lidt speciel. Denne dag, for 100 år siden,  fik kvinder i Danmark valgret til kommunalvalg. Man kan selv læse lidt på følgende link http://www.kvinfo.dk/side/876/

Jeg har tænkt i et par dage…. på den 8. marts….. Kvindernes Internationale Kampdag. K.I.K ….

Hvad betyder den for en kvinde, som er født i midten af 1960′erne.. hende, som er en del af “generation X”, Nå-Generationen etc…. hvad har hun fået ud af kvindefrigørelse, kvindekamp, kvinders stilling i hjemmet, arbejdspladsen, uddannelsessystemet, på verdensplan …. i rummet … ? Store spørgsmål, som jeg nok ikke er ene om at stille mig og ej heller at forsøge at besvare .. sådan helt for mig selv … eller sammen med andre Q.

Der er løbet meget vand i åen siden bh-afbrænding, seksuel frigørelse, langhåret flipperhår med lilla tørklæde og afghanerpels… rigtig meget vand, hvis vi skal se på de sidste snart 40 års kvindehistorie i Danmark.

Det første jeg ser, denne kvindernes kampdag, er forsiden på Information. Avisen er ellers lødig, intellektuel, faktuel og alt det andet gode, en avis skal være i min verden, men den her forside … den fik nu godt nok mit kvindepis i kog …

Ordene på forsiden bliver gentaget i vilkårlig rækkefølge …. over hele siden. I midten ses et stort, rødt kvindetegn…ordene er følgende:

Overformynderiet, dåse, hystade, moster, narefisse, babe, bicht, sild, narrefisse, skede, tøs, frille, makrel, tøjte, sjuskedorthe, vandrepokal, slamfisse, ko, bimbo, isdronning, dusk, so, kælling, varanen, rejekælling, tudeprinsesse, furie, hystade, jernlady, skrigeskinke, møgso, hjemmestyret, sladrekælling, kran, kost, ayatollahen, harpe, betonlebbe, kællling, gås, sippe, rundetrunte, forsuttet bolsche, strigle, sludrechatol, mandekvinde, luder, hønemor, ravnemor, hejre, møgsæk, sippe, søster, snerpe, taske, ho, connie, tudemarie, skøge, mæfikke.

SIG MIG … HVOR F.. ER ORDET KVINDE BLEVET AF ………………………. ??

……………..og hvorfor skal der være godt og vel 50 ord, som enten beskriver kvindens kønsorganer eller seksualitet, og ikke særlig flatterende, ærlig talt, eller diverse følelsesmæssige reaktioner hos kvinder, som mildest talt ikke får positive ord med på vejen………………………………….. ?

Ordene er ekstremt værdiladede, derom er der ingen som helst tvivl. Er det ord, som mænd har fundet på .. fordi de føler sig truet af kvinders seksualitet og følelsesudbrud ? Er det en måde at true og knægte kvinder på, så mænd kan bevare magten … på alle områder i samfundet og i parforholdet …. ?

Hvis vi nu satte os og skulle finde på ord om mænd, i samme stil som ovenfor, så er det min påstand, at der ikke tilnærmelsesvis ville komme så mange værdiladede ord om mænds kønsdele, seksualitet, følelsesudbrud som der er om kvindens…

Handler kønskampen i virkeligheden om magtballance ? Afgivelse og tilkæmpelse af magt .. vægtskålsprincippet .. du tager lidt, giver lidt, jeg tager lidt, giver lidt … og tilsammen skaber vi ballance ?

Eller er mænd i virkeligheden bare nolge tøse-skavl, der bithcer, brokker og surmuler, fordi vi kvinder har fået uddannelse, jobs, penge, karriere, børn, ægteskab, og derfor magt, hvor mændende før havde hele scenen at boltre sig på uden konkurrence ?

Her er et par dejlige damer, jeg har stor, stor respekt for. Grundlæggerne af kvindesagen som vi kender den i dag.

Mathilde Lucie Fibiger, født den 13. december 1830 i Kbh., død den 17. Juni 1872 i Århus. 

Mathilde Fibiger var den første betydelige fortaler for kvindefrigørelsen i Danmark. Hendes debutroman Clara Raphael, 1851, handler om ulighed mellem kønnene og kvindernes manglende udviklingsmuligheder.

“For første Gang i mit Liv føler jeg Sorg over at jeg ingen Mand er … Er det med Rette at de halve Mennesker ere udelukkede fra al aandelig Beskjæftigelse? Eller har virkelig Vorherre skabt os af et ringere Stof end Mændene.”

Bogen vakte stor offentlig debat, fordi ligestillingskravet var politisk kontroversielt, og fordi det var usædvanlig klart udtrykt og begrundet af den kun 20-årige forfatterinde.

Maria Kirstine Dorothea Jensen, født 19. Januar 1876 i Farsø sogn, død 14. Maj 1957 i Bagsværd sogn. Født som den 4. ud af en søskendeflok på 11, berømt bror var Johannes V. Jensen.

Årene 1920-30 helligede hun helt til foredragsvirksomhed. Hun ville have uddannelse og arbejde til kvinderne, men også kærlighed og moderskab i det traditionelle ægteskab. Hun adskilte bevidst seksualitet og forplantning. Hun anså kvindens seksualitet som ligeværdig med mandens, og gjorde frivilligt moderskab til en mærkesag. I 1924 var Thit Jensen med til at stifte Foreningen for Seksuel Oplysning.

Thit Jensen var en personlighed. Hun kunne fange folks opmærksomhed, forarge og rykke folks tanker. Hun var overbevist spiritist. Hun troede på reinkarnation og interesserede sig for parapsykologi. Hun stod fast ved sine meninger og udbredte sine holdninger på trods af den store modstand, de mødte.