Oprindeligt postet på TV2-bloggen 9/9-07

Dette er en kort beretning fra mit ophold i Jerusalem i sommers.. Jeg vil muligvis sætte flere ind med tiden..

Nu er der desværre ikke lang tid tilbage, kun 8 dage (suk).. Og dem skal jeg tilbringe i Jerusalem på et hostel ved Zion Square (for dem der ikke kender Jerusalem så godt, så ligger det lige midt i Jerusalem, kun fem-ti minutter fra den gamle by).. Det er et dejligt sted med alt fra luksus singleværelser til telte på taget.. Jeg har fået en ‘bungalow’, en lille hytte med plads til to, men ret hyggeligt.. Der er fem af dem, placeret på en måde så der er et lille indhug ved min hytte, hvor jeg har en blomst og en stol.. Meget hyggeligt.. Hytterne er ikke meget mere end én meter høj og to gange tre meter bred.. Det er småt men rigeligt.. Der er borde, stole og overdækkede områder, der gør det behageligt at sidde på taget.. Lige nu er der29/30 grader her i Jerusalem, så det er til at leve med..

Jerusalem er en fantastisk by.. Ikke at det kom bag på mig:o), men det er fascinerende at se hvor blandet befolkningen her er.. Tel Aviv var en interessant by, men ikke rigtig mig.. Tel Aviv er primært en by for folk der holder af strand og byliv (om natten og helst hele natten.. Hver dag).. Jerusalem er for de religiøse og folk der interesserer sig for historie.. Hvor så godt som alle gader i Tel Aviv ligner hinanden, er der ikke to gader i Jerusalem der ligner hinanden..
Når man går i gaderne i Jerusalem, er det en meget blandet gruppe man møder.. Ortodokse jøder i alle afskygninger fra chassidim i deres sorte jakker, bukser og hatte (i alle de afskygninger man nu møder inden for de chassidiske bevægelser – chabadniks, haredim og hvad der ellers er), til nationalreligiøse og moderne ortodokse klædt i den nyeste mode, men stadig med kendetegnene for religiøse; tzitzit, kippah og for nogle endog tindingelokkerne og i alle afskygninger – kinesiske, afrikanske, indiske, europæiske, arabiske.. Man ser muslimske familier gå tur, moderen som vi kender hende fra Nørrebro; helt tildækket, pigerne med veninderne, hvor halvdelen går med tørklæde og den anden halvdel uden, men alle i mærketøj og med øjnene fra unge arabiske fyre hængene efter dem.. Kristne i alle afskygninger – munke fra ortodokse, katolske, armenske og andre kirker – unge kristne der enten er på besøg eller som bor her, både arabiske og ikke arabiske.. Man ser druzere, sameritanere og alle andre mulige og umulige grupper her..

Mødet med den gamle bydel er et kapitel for sig.. Når man ankommer til bydelen (i mit tilfælde som jøde), kommer man ind via Zionporten eller ‘the Dunggate’ (kender ikke lige den danske oversættelse her) i den sydlige mur, eller via Jaffaporten i den vestlige mur.. Jaffa er den mest imponerende og største af de nævnte.. Når man går igennem den, er der en mindre plads, der fører til hvad der nok er mest betegnene: Kaos.. En snæver overdækket gade, fyldt med små butikker og handlende der gør hvad de kan for at få din opmærksomhed.. Det er gaden du følger for at komme ned til Grædemuren eller den jødiske bydel.. Den skærer sig ned mellem den kristne og den armenske bydel, og er fyldt med mennesker.. Cirka halvvejs kan man dreje af og efter få trin er man i den jødiske bydel, hvilket man ikke er i tvivl om.. Overalt går man ned via små snævre gader, hvor man nogle gange kommer til en åben plads med borde, stole og små butikker med forfriskninger og tit med en masse mennesker omkring dig (primært jøder).. Den armenske bydel er lidt anderledes, da de generelt ikke er så åbne for turister og gaderne virker en smule tættere.. Der er ikke mange folk her, da det reelt kun er beboerne og folk der tager en smutvej, der går der.. Den kristne bydel har jeg ikke tilbragt tid i, hvilket også – af åbenlyse grunde – er tilfældet med den muslimske del..

Dagens indlæg står Jeanett for (ufrivilligt – og næsten uden at vide det).
Da jeg har planer om at lave en overraskelse til hende, så vil jeg ik’ bruge så meget tid her idag, men vil i stedet publicere den mail, som hun sendte til mig igår aftes, efter hun var ankommet til Malaga. Det er en lettere beskrivende beretning om, hvordan hun som førstegangs flyvende oplevede sin flyvetur.

Hej Elskede,
Som du ved er jeg i Malaga (YAY!!). Turen herned gik ganske stille og roligt Er dog ret underligt at tænke på, at turen fra Aalborg til Kastrup tog længere tid end at komme til Malaga.. Hmm.. Da piloten skulle ud på landingsbanen (Hvad hedder den, når man skal lette egentlig?), så var der åbenbart ret langt derud, for han kørte i mega lang tid. Sad og tænkte, at hvis det ikke blev værre end det, så skulle jeg nok klare turen. Men så kom han ud på letningsbanen(?). Og så accelerede han Og vrooom! Så var vi i luften. Det var virkelig flot, da vi kom op over skyerne. Det føltes som om flyet gik i stå, da vi kom derop, for man kunne ikke se flyet bevæge sig lige så meget som det hidtil havde gjort. Blev helt bange for, at motorerne var gået i stå og vi skulle styrte ned igen (Men det gjorde vi ikke, hvis du skulle være i tvivl).

Flyturen gik ganske stille og roligt. De viste en film i flyet (Nim’s Island), men jeg havde ikke købt øretelefoner, så jeg kunne ikke høre lyden – men af hvad jeg kunne forstå ud fra de hollandske undertekster og billederne, så var det vist meget heldigt, at jeg havde sparet de penge. Da filmen var færdig, var det ved at være tid til at lande. Da han begyndte nedgangen, fik jeg meget ondt i hovedet og ørerne grundet trykket. Det var ikke så godt Trykket forsvandt først helt, da vi var ude at spise!

Jeg kan ikke huske, hvad tid vi landede, men vi skulle først være landet kl. 19:10. Men allerede klokken 19:16 var vi landet og vi havde fået vores bagage og vi var klar til at møde Stefan. Vi stilte os ud til det store Coca Cola ur uden for terminalen og 3 minutter senere kom han og hentede os. Vi kørte i hans Mustang (FUCK, en nice bil!) og tilbage til hans lejlighed. Hans lejlighed er ikke vildt stor, men den er tilpas og så har den en virkelig nice terasse. Terassen er nok halvt størrelse af resten af lejligheden og han fortæller, at den kan fungere som ekstra stue det meste af året, fordi der er så varmt hernede (Bare ikke lige nu, hvor jeg er her :’()

Da vi var ankommet til hans lejlighed fik vi en lille rundtur – som du nok kan regne ud fra ovenstående. Og efterfølgende ringede Stefan efter Christelle og hendes kæreste, så de kunne komme ind til Stefan, så vi kunne køre ned til havnen og få noget mad. Det var en lang tur ned til havnen, for vejene var meget nørklede og det føltes som om vi kørte i ring hele tiden. Skulle jeg bo hernede, skulle min første anskaffelse være en GPS!

Nede ved havnen gik vi og kiggede på de forskellige restauranter der ligger dernede. Om sommeren er havnen et typisk turistområde og det kunne ses på antallet af restauranter og barer. Da vi havde kigget lidt besluttede vi os for at tage på en asiatisk buffet. Til forret fik jeg sushi. Til 1. hovedret fik jeg noget grill mad (heriblandt en frø ) og til 2. hovedret fik jeg wok. Til dessert fik jeg cheesecake, kiwi, noget chokolade-et-eller-andet og så fik jeg også sådan en rund kugle med noget is/flødeskum noget i (man kan også få dem hjemme i Danmark, men kan ikke huske hvad de hedder). Efter maden kørte vi hjem til Stefan efter vores tasker og derefter kørte Christelle os ned til vores hotel. Det ligger lige ved vandet, men vi kan selvfølgelig ikke se en skid fordi det er så mørtk lige nu. Vi har fået et dobbeltværelse med to seperate senge – håber det er OK med dig (HER ER INGEN DYNER!! :@@)

Nu tror jeg, jeg vil have mig lidt søvn. Jeg håber ikke du savner mig alt for meget, men hvis du gør, så har Tiger et par kram til dig fra mig

Kærlig hilsen
Din elskede dynepige

Og lige til alles orientering, så gør det absolut intet, at hun deler værelse med hendes mandlige kollega – jeg har mere ondt af hende, da hun mangler sin højtelskede dyne. Og ja, jeg fik en masse kram af Tiger!

Alene på et fremmed kontinent uden kontakt til omverdenen. Referencerne til Lost eller Tom Hanks i dialog med Wilson flyver gennem hovedet, og hvis det ikke var fordi vi delte Sydney med ca. 4 mio. andre mennesker, tror jeg da også det ville føles derhenaf. For en digital-junkie som undertegnede er ca. 2 måneder uden internet en grænseoverskridende prøvelse, der nemt kan sammelignes med den totale isolation. Nu har vi godt nok været online i en lille måneds tid, og alligevel er det først nu at denne blog bliver opdateret. Men det tager selvfølgelig også lidt tid at komme af med abstinenserne gennem bold.dk og andre livsnødvendige sites…

Nå, hvordan er det så lige at jeg får samlet tre måneders oplevelser i et enkelt indlæg? Når man tænker tilbage er der sket utrolig meget på de 3 måneder, og vi har haft rigtig mange gode oplevelser allerede. Det er lidt svært at udvælge noget specifikt, så for ikke at ende i denne situation igen, må jeg vel hellere skrive lidt oftere i fremtiden. Jeg anerkender at det kun er fåtallet der gider læser lange beretninger om hvordan vi har klappet en kænguro på kinden i den australske bush – hvad vi iøvrigt ikke engang har endnu. Da jeg heller ikke kan byde på actionfyldte beretninger om hverken hajangreb, krokodillebrydning eller adoption af koalabjørne må jeg tyde til et andet trick: En billedbog!! 

Jeg har uploaded stort set alle vores photos til Flickr, så alle kan følge med i vores helt private ferieoplevelser. De tre nyeste photos kan altid ses ude til venstre på denne blog, og det er derfor let at følge med i om der er blevet lagt nye billeder op. Så tryk ude til venstre eller gå ind via denne adresse: http://www.flickr.com/photos/jafunch I kan jo give en kommentar eller et spørgsmål til dette indlæg, hvis der er noget i vil høre mere om.

(Til dem der ikke kender flickr, så kan i vælge at se alle billederne fra hovedsiden – hvilket er en ordentlig mundfuld - eller i kan vælge blandt de “sets” der er ude til højre. Disse fungerer som mapper og giver et hurtigt overblik over hvad vi har fået tiden til at gå med.)

Men for at tage et ultrakort recap af situationen, så bor vi i denne lejlighed centralt i Sydney – se placering lige her. Line arbejder på denne lille tegnestue ikke så langt herfra, mens jeg knokler med specialet. Vi har det rigtig godt og nyder stadig at gå på oplevelse i byen samt de muligheder vi har haft for at tage nogle ture out in the bush. Et par af højdepunkterne har været:

- Surftur til Cresent Head sammen med 20 amerikanske teenagere der var på partytur

- Camping in Blue Mountains - Efter to dage med tåge så vi endelig hvor fantastisk dette område er.

- Gay & Lesbian Mardi Gras - Jeg mangler ord!

- Helikoptertur over Sydney – Min fødselsdagsgave fra Line. Fantastisk at se det hele lidt fra oven.

Samt den netop overståede campingtur syd for Canberra hvor vi virkelig var ude i “the bush”. En af vores australske venners søster har en grund hvor de har lavet et camp-site (billedet herover er derfra). Når man som dansker hører at de har en grund et eller andet sted, tænker man måske på en lille somerhusgrund, hvor vi kan sætte et telt op. Men nej, i australien er en grund som minimum et par km2 stor og fuld af fantastisk natur. Det var et fantastisk sted hvor vi blandt andet så kænguruer og en wombat, og lavede god mad tilberedt nedgravet seks timer i jorden på varme kul. Strewth!

Håber i alle i Dk har det godt!

De 4 dage vi havde i Singapore gik ret hurtigt, og jeg maa hellere faa nogle af oplevelserne beskrevet foer de alle sammen er for langt vaek. Naar man rejser rundt, tager den ene dag meget let den anden paa trods af at man ustandsligt bliver fyldt med nye og anderledes indtryk.

Med et ret presset program op til vores afrejse var det yderst begraenset hvad jeg vidste om Singapore foer vi tog afsted. Selvfoelgelig havde jeg set nogle billeder af dens skyline og hoert lidt om at den har udvikliet sig til at vaere asiens finanscentrum. Jeg havde dog ingen ide om f.eks. hvornaar landet blev selvstaendigt eller hvad Singapores historie ellers har budt paa af krige, diktatorer og andre normaliteter. Ved jeg saa mere nu? Tjaa, jeg har i hvert fald oplevet resultatet af historiens gang, set byen/landet med mine egne oejne og haft en lang snak med en lokal mand som kunne fortaelle om hvordan Singapore saa ud bag det succesfulde ydre. De praecise historiske fakta maa jeg saa laese op paa en anden gang.

Ganske kort omkring Singapore, til dem der ikke kender ret meget til landet. Landet er mere eller mindre én stor by paa lidt over 4,5 mio mennesker, og jeg vil tro man kan koere fra den ene ende til den anden paa under en time. Kort fortalt : mange mennesker paa ikke ret meget plads, men saadan er det vel altid i Asien. Singapore er placeret stort set paa aekvator hvilket giver èn lang sommer (eller vinter om man vil…) uden nogle varmeforskel i loebet af aaret. Varmen er hoej, men det er luftfugtigheden der til tider goer det ulideligt. Stort set alle steder er der dog air-con, saa det handler bare om at komme indenfor i en fart.

Foerste indtryk af byen er, at der er utrolig groent alle steder. Alle veje har store groenne traeer og buske langs siderne, og i det hele taget er der meget rent og paent. Jeg havde foer afrejsen hoert noget om at man kunne faa store boeder ved at smide affald og tyggegummi paa gaden, men jeg har aldrig rigtig fundet ud af om det passede. Faktum er dog at der er utrolig rent og paent.

Det naeste man laegger maerke til er sammenblandingen af forskellige kulturer, som fungerer super godt og giver byen noget helt fantastisk. Smaa og store bygninger, forskellige templer og et mix af forskellige mennesker goer det hele virkelig interessant at iagtage. Og saa har jeg slet ikke naevnt alt den gode (og billige) mad man kan faa.

Lidt hen af vejen begynder man ogsaa at laegge maerke til hvor mange shopping centre byen har (og man bliver ved med at forbloeffes over dette til ustandselighed). Det ene store mall efter det andet taarner sig op foran èn, med stort set de samme butikker i alle sammen. Og faelles for dem alle sammen er at der stort set ikke er et enste menneske i nogle af dem. Om jeg fatter hvordan det kan loebe rundt!!! Jeg har dog en idè om at man kan finde forklaringen ved at kigge lidt naermere paa hvordan Singapore er styret. Og her kommer jeg tilbage til vores Singaporianske (hedder det det?) ven.

En aften vi var paa vej hjem fra China Towns food street – hvor vi havde delt en frisk kokosnoed med sugeroer, hvilket ioevrigt ikke smager saerlig godt – kom vi forbi en plads hvor en kinesisk dansetrup oevede sig paa loevedans til fejringen af det kommende nytaar. Hvem har ioevrigt fundet paa at kalde det for “rottens aar” og stille Mickey Mouse (aka. The Rat??) figurer op i hele byen?? Naa, det er en anden historie. Mens vi kiggede paa loevedansen begyndte en indfoedt Singaporianer at forklare os hvad det var vi saa. Efterhaanden udviklede samtalen sig til at handle om Singapore. Indtil da havde jeg en idè om at landet var en velfungerende stat med fri markedsoekonomi, demokrati og borgerrettigheder – dog med meget strenge straffe. Vores ven fortalte i stedet om et noget andet Singapore. Han fortalte om et land uden basale retsprincipper, et land med et et-parti demokrati og et land hvor politiet kunne anholde enhver og holde dem tilbage paa ubestemt tid, bare paa mistanken om en forbrydelse. Sidstnaevnte forhold goer jo at et populaert begreb som ytringsfrihed ikke har meget anvendelse i landet. Samtidig gav det en lidt speciel samtale. Til at starte med synes jeg bare vores ven var noget springende i sit stemmeleje, men det blev mere og mere tydeligt at det ikke var tilfaeldige steder han han holdt igen med raaberiet. Han ville meget gerne fortaelle om omstaendighederne og problemerne i landet, men visse ting var kun maalrettet os og skulle helst ikke hoeres af forbipasserende.

Ved naermere eftertanke er jeg maaske ikke helt saa overrasket over disse forhold, men jeg havde dog troet at man i netop Singapore var naaet lidt laengere, og man kan kun haabe at landet ogsaa paa disse punkter vil udvikle sig i de kommende aar. Foer alt dette bliver en ren hetz maa jeg ogsaa retfaerdigvis naevne at der ogsaa kom positive fortaelinger fra vores ven. Med den siddende “regering” er der sket ufattelige fremskridt i loebet af de sidste 20-25 aar hvilket de har stor aere af. Man har faktisk gennem lang tid arbejdet med 25 aars planer i Singapore saa der hele tiden har vaeret et maal for hvor landet skal vaere om 25 aar. Det goer det hele lidt mere visionaert, hvilket danske politikere maaske kunne laere en del af… Jeg tror i hvert fald at det er en vaesentlig faktor i den hastige udvikling landet har vaeret igennem, men det er selvfoelgelig ogsaa lidt nemmere naar man ved at man selv vil sidde for bordenden alle aarene

Naa, det var vist lidt af en smoere at begynde denne blog med. Jeg haaber ikke jeg har skraemt de faa vaek der har gidet at laese min beretning. Jeg lover at jeg/vi vil vende tilbage snarest med nogle lidt mere muntre indslag, og jeg vil (naesten) garantere at der ikke bliver mere snak om politik, borgerrettigheder osv.

Til sidst skal jeg maaske ogsaa lige have med at vi har det rigtig godt, og de sidste dage er gaaet med alt mulig praktisk her i Sydney. Det vigtigste er jo at Line finder noget arbejde, saa det arbejder vi stenhaardt paa. Men mere om det snarest… Haaber i alle klarer jer i DK uden os!