McDonalds er ute med en lang reklamefilm der de viser norske bønder som er fortvilet over et eller annet. Først tror jeg det er fordi de må gi bort de dyrebare kuene sine McDonalds. Men neida etter en lang og forsåvidt vakker film blir vi presentert følgende setning: ” I over 25 år har norske bønder levert de beste råvarene til McDonalds. Så når når folk sier ting om maten som ikke stemmer, er det ikke rart at vi tar det litt personlig”.

Tar hva personlig? At maten serveres av en stor imperalistisk kjede? At alle hamburgerene bortsett fra Big n’Tasty som er en kopi av Whopper smaker papp? At McDonalds Supersizing er farlig for folkehelsa?

Neida, målet med filmen er å fortelle meg at McDonalds kun bruker kjøtt fra norske kuer. I stedet lager man en film som åpner for at jeg skal tenke på alt det negative som har klistret seg til McDonalds de siste årene.

Når man vet at det er mulig i dag å lage engasjerende reklame nesten helt gratis, er det underlig at McDonalds velger å bruke så mye penger på TV, i stedet for å bruke andre mekanikker. Eller har jeg mistet noe her. Et søk på Facebook på McDonalds og norske bønder ga i hvert fall ingen resultater.

Som berettet tidligere så har Chrysler udskilt deres Truck Division til et særskilt selskab med det velkendte navn, Ram

Dette er så den nye truck divisions første officielle reklamefilm

Bør kun ses af voksne mennesker med svaghed for amerikanske reklamefilm , ikke egnet for folk med tendens til klump i halsen ved lyden af andægtig tale.

Av Anne Sofie

Mange av dere har sikkert lagt merke til reklamefilmen vår om den nye Engfrisk-osten. Jeg syns jo selv at den er morsom, men jeg var ikke klar over at reklamefilmene våre skaper slikt engasjement ute blant folk. Igår ble jeg klar over at noen 13 år gamle jenter har laget en kopi av reklamefilmen vår, og dette syns jeg er veldig kreativt, så jeg legger den ut her på sunnhetsbloggen. 1254594056_vi_etterligner_en_rek.html

Bra initiativ, jenter! Jeg likte kuene spesielt godt, men er også imponert over etterligningen av budeia!

Så er spec reklamefilmen for Heinz Ketchup endelig tilgænglig fra YouTube. Den er produceret af Thomas Yong og Shouting Cow Productions, instrueret af Christophe Dolcerocca og Jan Weincke var fotograf.

”Naturisterne” er titlen på den nye reklamefilm fra TDC. Her møder vi de næsten nøgne (kun iført tennissokker og sko) frontfigurer, det ”helt almindelige ægtepar” Britta og Claus, der nyder livet og deres villa, Volvo… og TDC. Ja, for vovsen er, i det nydelige villakvarter, skiftet ud med TDC.

Reklamen er humoristisk og trækker figurerne lige til kanten, som når Britta eksempelvis laver afspændingsøvelser på den store gummibold, eller når Claus vander det smukke blomsterbed med ”haveslangen”. Samtidig spiller filmen og især den afsluttende speakerbemærkning: ”Ja, Claus og Britta er næsten ligesom alle os andre… altså os med TDC”, på lemmingeffekten – gør som alle vi andre.

Og så er der det her med nøgenhed – det sælger siges det, og det er da heller ikke første gang, at TDC leger med afklædte mennesker – så måske er der noget om snakken. Tidligere har TDC i forbindelse med en reklame for IP-telefoni haft nudister gående på et kontor og den gang lød det: ”sommetider skal du prøve dig lidt frem for at knytte medarbejderne tættere sammen. Med IP-telefoni gælder det om at vælge den rigtige løsning fra dag et – så din virksomhed bliver klædt ordentlig på til fremtiden”.

Det bliver spændende at følge Britta og Claus eller nogle helt andre ”skæve” personligheder i det, som jeg forventer, bliver en føljeton fra TDC.

Oppdaget i dag at jeg glemte å poste det jeg egentlig sku legge ut om Fredagen. Så da gjør jeg det nå;

I dag fikk vi se filmen vår vist på storskjerm!
Ok, la oss ta det fra begynnelsen av. På skolen har vi hatt en oppgave der vi skulle lage en reklamefilm for Mobelfakta.no der vi valgte å spille på kvalitet. Vi fikk se 8 reklamefilmer, og det var utrulig underholdende å se hva alle de andre hadde tenkt! Snakk om at alle gruppene tenker i helt sinnssykt forskjellige vinkler! Eneste kjipe med presentasjonen var for øvrig tekniske problemer, og feillagring når filmen ble rendret.
Filmteamet vi hadde fått tildelt hadde gjort en god jobb, og etter at vi fikk filmen av dem, har jeg nå sett den en rekke ganger etter hverandre=P

Så nå er det bare å fortsette å fokusere på den nye oppgaven vår, nemlig om Høyang-Polaris. Bare en uke igjen til fremføring her, så gleder meg til å se hvordan reaksjonen, og ikke minst tilbakemeldingene blir! Kommer til å bli en hard uke, men allikevel kan tenke meg at det blir mye moro! Kommer tilbake til hvordan resultatet ble=)

Så er IT- og Telestyrelsens Netsikker.nu kampagne skudt igang. Denne kampagne film er produceret af Thomas Yong og hans firma Shouting Cow Productions for HAVE PR og Kommunikation/IT og Telestyrelsen og er instrueret af Christophe Dolcerocca.

Seljehaugs Bondeturer har gleden av å presentere Bømlo, ei øy som ligger på de sydlige breddegrader i Hordaland. Dialekten og eksotisk uttale er grunn nok til å ta turen, men dette undervurderte feriestedet har mer enn som så å by på. Et sted med 11 000 patriotiske innavlere har til og med greid kunststykket og laget en reklamefilm.

Det er to nasjoner som har forstått at aviser er tingen; Japan og Norge. Jappsene har tvangshandlinger som lesemønster. De leser minst to aviser per dag, og på den måten har de en nasjonal kvalitetskontroll. Slik er det ikke overalt. Bømlo Nytt er lokalavisenes svar på Se og Hør. Logoen er som copypastet ut i fra tankebobler, priser og store overvektige sladderfonter. Bømlo Nytt eksisterer på grunn av ren sympati. Lokalbefolkningen elsker seg selv, og betaler i store dunger for å se seg selv i avisen. Om kvaliteten er dårligere enn fotobutikkene, men prisen dyrere, spiller ingen rolle. Kritisk og undersøkende journalistikk er et kjennemerke i avisen. Sjeldne humler i Uransvågen, sauer som skaper trafikkork og innbrudd i naust for å nevne noen eksempel. At sladderet sprer seg raskere enn journalistene kan skrive på tastaturet, gir deg følelsen av alltid å lese gårsdagens avis.

Bømlo kulturhus serverer innbyggere og besøkende kvalitetsunderholdning. Øystein Sunde, Dagfinn Lyngbø og Et dukkehjem er på besøk om du finner fram i tide. Bygdekino får en helt ny opplevelse i et kulturhus som ikke har overlevd et tiår ennå. Store åpne vindu, stor takhøyde og null besøkende gir deg følelsen av å gå på museum. Hvis du er en kreativ kinogjenger bør du ta turen hit. Her er det mulig å ha offentlig sex uten alt for mange kikkere.

Bilråning med pappas bil er det fleste guttebein gjør på i fritiden. Når det er mulig å holde pusten når du kjører gjennom sentrum, sjokkerer det ingen at det blir mange turer i løpet av noen minutter. Mannebeinene har hatt deltidsjobb på bensinstasjonen eller Dolly Dimples, og cruiser i sine egne kjøretøy. Ferske turister, spesielt turister kan mistolke at dette er Norges svar på der Autobahn. Det er bare mannebeinene som tester ut sine støyende kjøretøy etter politiet har stengt for dagen(vanlig kontortid). Politiet kan uttales forresten i entall på denne øya, en patruljebil.

Bømlinger kaller seg patrioter, innavl er et annet ord. Det er fult mulig at to stykker gifter seg, og oppdager felles slektninger på begge sidene. Om du er på sporet etter forsvunne familiemedlemmer, anbefales det å lete her. Et kjent atferdsmønster er at enten bor du på øya hele livet, eller du reiser ut i verden noen år og kommer tilbake og vedlikeholder forplantingstallene. Seljehaugs Bondeturer anbefaler å komme og ta en titt. Det var nok på den måten Tore Strømøy kom på seersuksessen Tore på Sporet.

Selger autografen min billig!

Nærmere bilde:

FFK-Vålerenga 3-1. Suverent!

For å være ærlig så har jeg ikke giddet å følge med på FFK i år. En smule medgangssupporter, ja. Men Charlotte ber meg med, gratisbilletter fra kreftforeningen, og da sier jeg ikke nei. Har troen på Nordlie – de sier jo at han er god det første året, men etter det blir det bare tull. Så jeg dro med Charlotte, Fredrik og Tony på kamp. Charlotte, Tony og jeg ble jo kjendiser igår, nye reklamefilmen til Canal Digital. Så vi måtte jo signere noen bryst på veien. Men etter mye om og men, kom vi oss frem og fant plassene våre. Nydelig.

Slutt resultatet ble 3-1 til favorittlaget mitt i tippeligaen, FFK. Liverpool, som også er favorittlaget mitt, vant også idag. Så denne dagen har vært super!

Hvilket lag er ditt favoritt lag? – Norge og utlandet.

Nå er det nok fotballsnakk..

Så kan man endelig embedde video fra Vimeo hos wordpress.com (gælder dog ikke alle webbrowsere). Så det synes jeg lige at jeg ville fejre med at vise en spec reklamefilm for HEINZ KETCHUP som jeg producerede. God fornøjelse!

Hvad er det med flyselskaber og reklamer, der appellerer til den danske forbrugers nationalfølelse?

SAS har gjort det og Cimber Sterling følger nu trop. Hos SAS er det temaet ”så godt som hjemme”, der præger flyselskabets reklamefilm – en følelse mange rejsende kan gribes af, når de spotter et SAS-fly under fremmede himmelstrøg. Krydret med en række kendte danskere som Tina Dickow og Nicolaj Coster-Waldau leder reklamefilmen tankerne hen på ”ude er godt men hjemme er nu bedst”.

Cimber Sterling følger trop
Cimber Sterling følger trop og forsøger nu ligesom SAS at fange de danske forbrugeres opmærksomhed ved at appellere til nationalfølelsen – dog på en lidt anden vis. Med en retro reklame- og markedsføringskampagne har Cimber Sterling gjort klar til take off – en take off der skal give flyselskabet luft under vingerne og give konkurrenterne baghjul.

Cimber Sterling tager med retro-stil i reklamespots og i outdoor-kampagner danskerne med tilbage til 50’erne. Her er budskaber som; ”priser og service som i de gode gamle dage”, og ”Cimber Sterling er så sandelig hele Danmarks flyveselskab” med til at sende seernes og læsernes tanker af sted mod bedre tider – dengang farfar var ung, og Danmark var noget, vi som danskere var utrolig stolte af.

Cimber udnytter det, at forbrugerne elsker alt, hvad der er kitsch og retro. Derudover er det nærmest et faktum, at vi som forbrugere ofte køber med hjertet. Måske derfor har Cimber Sterling valgt at appellere til danskernes nationalfølelse – en følelse vi som danskere nok aldrig glemmer.

Måske er det nationale heller ikke så dårlig en idé at fremhæve i de her krisetider, hvor økonomien er på rutchebanetur og forbruget i tilbagegang. Nationalfølelsen kan i krisetider eventuelt bringe danskerne tættere sammen igen efter årtier med egofest og selvrealisering. Fællesskabet og nationalfølelsen genopstår i takt med økonomisk nedtur og frygt for fremtiden.

Lad dig underholde af plakaterne herunder eller se/gense Cimber Sterlings retro reklamefilm her 

En av de fineste reklamefilmene jeg vet om er Sony Bravia sin “Colour like no other” hvor de slapp 250000 sprettballer ned San Franciscos gater. Sjekk den ut i HQ (high quality)

Første gang jeg så den ble jeg fengslet. Ikke bare på grunn av det visuelle men også på grunn av José González versjon av The Knife sin låt “Heatbeats”. Det var her jeg fikk ørene og øynene opp for artisten José González . Etter det har jeg hørt mye av han og blitt veldig glad i musikken hans. Han er dyktig på gitar og har en veldig fin chill-out stemme.

José er en svensking, men foreldrene er argentinsk, derav det unordiske navnet. Den 1. mai 2009 hadde han konsert på Samfundet. Konserten var som forventet, herlig og fengslende. En svenske dumpet ned i settet ved siden av meg å det viste seg at han var broren til dama til José. Først tenkte jeg at han tullet med meg. Men etterhvert fant jeg ut at mannen snakket sant. En ting jeg la meg på minnet som svensken kommenterte var hvordan vi nordmenn oppfører oss på konsert. Han prøvde å lage litt liv, mens alle norskingene satt stille som østers og hysjet på hverandre. Norskingene tenker nok at de vil vise respekt for artisten og bare sitte musestille å nyte, men ja det kan bli litt kjedelig for selve José der han sitter å klimprer på gitaren. Han har spilt låtene tusen ganger før og har stålkontroll, om man lager litt liv så blir han sikkert ikke helt ute av seg og glemmer melodien, tenker nå jeg. José likte at folk ga respons i låtene, ikke bare etterpå. Men det blir litt vanskelig når 20 stykker sitter å hysjer, da er det klart at man ikke tørr.

Låtene av José González som treffer meg best:

Heartbeats – Veneer
Crosses – Veneer
Slow Moves – Veneer
Hints – Veneer
Lovestain – Veneer
Remain – Veneer

Neon Lights (singel)

Teardrop – In Our Nature
Killing For Love – In Our Nature
Down The Line – In Our Nature

Jei! Ble ferdig med innlevering nr 2 på rekordtid, noe som minner mistenkelig om den første :b er nokså fornøyd med den… Eller, hvem prøver jeg og lure? Jeg er dritfornøyd! Hvertfall siden jeg ikke har brukt noe særlig tid på å bli god på verken kameraføring, innstillinger eller redigering. Takk til Hulda og Sindre Brian, som tok seg tid til å danse for meg Sorry for den dårlige kvaliteten ;/

Nu ruller det afsted der ude i de små stuer, i hvert fald i de hjem der har den rigtige forbindelse i orden. Her i aften, eller måske rettere nat dansk tid, der er det Arizona Cardinals og Pittsburgh Steelers som trækker i den sorte øjenskygge og gør klar til fest i Tampa Bay, Florida.

Ja nu tror du måske du er kommet til at klikke dig ind på den forkeret blog, for denne her blog har absolut normalt ikke noget med sport at gøre, ikke andet end hvis man drev en smallblock Chevy op i mellem ballerne på quarterback Ben Roethlisberger. Næ her springer vi super bowl kampen over og går direkte til reklamerne.

De tre nu-knap-så-store-som-de-engang-har-været er blevet nød til at lægge deres reklamebudget på køl, så efter i flere år at have brugt millioner af dollars på den store sportsbegivenhed, så har de for 2009 overgivet arenaen til Toyota, Hyundai og Audi m.fl.

Igennem de seneste 15 år har General Motors brugt mere en 77 millioner dollars på Super Bowl, hvor en 30 sekunders reklamespot koster omkring 3 millioner dollars.

Robotreklamen her over var genstand for megen debat for et par år siden, da den viste en industrirobot på selvmordets rand, man var bange for at den kunne drive amerikanere i hobbetal til at springe fra nærmeste bro….tsk, tsk only in america.

Til den gigantiske minutpris der er det ikke kreativiteten det skorter på når der skal laves reklamefilm, så selvfølgelig har de en særlig plads på nettet. På dette site sidder Nathan Alexander og kommenterer og poster reklamefilmene live efterhånden som de går i luften : www.commercialsihate.com/superbowl/43/ Gå også gerne tilbage og se tidligere års Super Bowl reklamefilm

En hvilken som helst reklame for en vare, har som opgave at få salget af den pågældende vare i vejret. Enhver reklame informerer og forsøger at påvirke. Og den bruger som regel både skreven tekst og billede. Reklamens opgave er at gøre os opmærksomme på en vare, og selvfølgelig få os til at ønske at købe den vare.   Hvordan får reklamen os til at ønske den vare?           Det gør den ved at love noget mere end selve varen. Og det mere kan man kalde varens sekundære brugsværdi (som er i modsætning til varens primære brugsværdi). Hvad er det for ønsker, drømme og fantasier hos modtageren, som reklamen bearbejder for at få solgt varen? Det er noget af det vigtige at få fat i i en reklameanalyse.

Reklamer kan forekomme på mange måder. Billeder i aviser og blade; små film der kører på TV eller i biografen; store skilte ved veje eller sportstadions ol.

I denne analysemodel skelner vi mellem reklamer som et billede, og reklamer som en film. I virkeligheden sker der mange af de samme ting.  Man forsøger i begge tilfælde at fange folks opmærksomhed og få dem til at købe en vare. Der bliver brugt mange af de samme kneb, og rent analytisk skal man komme ind på mange af de samme ting. Når du skal analyserer en reklame, så gennemgå ALTID punkt 1- 6. Er der tale om reklamefilm, skal du ud over punkt 1-6 komme ind på punkterne 7 – 14

Reklamebillede:

1.    Kommunikation:

-          Hvem er afsender? (producent, sælger, firma)

-          Hvad er emnet? (Hvilket produkt reklameres der for?)

-          Hvem er modtager?

-          Hvor er reklamen offentliggjort?

2.    Billedanalyse (hvis billede-reklame)

-          Hvad forestiller billedet

-          Hvad er det centrale i billedet

-          Hvad er der ellers på billedet – hvorfor. Du kan roligt regne med at der intet er med på billedet uden at man har tænkt over at det er der, og hvorfor det er der. ALT har en betydning.

-          Hvordan er sammenhængen mellem tekst og billede? Er der overhovedet en sammenhæng?

-          Hvad fylder mest? Hvorfor tror du?

3.    Reklamens virkemidler:

-          Er der brugt blikfang?

-          Er der en overskrift? Er den præcis, hvordan spiller den sammen med resten af reklamen?

-          Er der brugt plus- og minusord ord (værdiladede ord)?

-          Nydannede ord? (fx drømmeskønt, luksusblødt…)

-          Rim eller ordspil? (fx merry x-mas)

-          Usædvanlig tegnsætning/stavemåde?

-          Hvilken virkning har det på reklamen?

Til analysen af tekstdelen i reklamen kan I også bruge hele Jeres viden om analyse af fiktive tekster. Se fx på komposition, billedsprog etc.

4.    Argumentation:

Reklamer skal påvirke, de skal overbevise. På den ene eller anden måde prøver de at argumentere.

Et argument består af:

a.    en påstand

b.   en eller flere begrundelser

Det typiske argument i en reklame er mere eller mindre skjult, men kører på denne simple grundform:

“Køb denne vare X, fordi…”

Er begrundelsen i orden? Vurder om reklamen ordentligt begrunder, hvorfor man skal købe lige præcis denne vare.

5. Varens sekundære brugsværdi

-          Hvad er det for nogle værdier, der bliver benyttet i reklamen? Sker det åbenlyst eller skjult?

-          Hvad er det for nogle sekundære brugsværdier, der bliver benyttet til varen?

-          Hvordan er kønsrolle-mønsteret?

-          Hvad er budskabet i reklamen?

6. Vurdering

-          Hvad er budskabet i reklamen?

-          Er det en god reklame? Er den spændende, kedelig? Synes du, at den fungerer efter hensigten? Når den frem til sin modtagergruppe? Føler du dig overbevist?

-          Husk at begrunde din vurdering med udgangspunkt i dine analyser.

Reklamefilm (desuden):

7.      Filmanalyse (hvis reklamefilm)

-          Hvad er handlingsforløbet

-          Hvor foregår det (sted)

-          Hvornår foregår det (tid)

-          Hvem/hvad optræder (personer/varer)

8.      Opbygning

-          Hvor mange scener indgår der

-          Hvor mange indstillinger (klip) er der i hver scene. Hvad kan det evt. sige noget om?

-          Hvor lang tid varer reklamen (ofte mellem 5-10 / 20-30 sek.)

-          Tegn evt. et storyboard, der viser handlingsforløbet.

9.      Kamerateknik

-          Billedformat (total, nær, ultranær)

-          Perspektiv (normal, fugle, frø)

-          Bevægelser (panorering, tiltning, travelling, zoom)

-          Synsvinkel – Hvorfra ses handlingen. Ser det ud som om der filmes fra en persons hoved? Er det filmet udefra? Følger vi en bestemt person? Osv.

 10.  Lyd og lys

-          Dialog (samtale) og/eller speakerkommentar

-          Hvad er det for en type stemme der er brugt (hverdagssprog; dyb mandsstemme) – hvilken effekt har det?

-          Effektlyde og/eller musik. Hvad er det meningen det skal få os til at tænke på?

-          Hvordan passer billeder og lyd sammen?

-          Hvordan falder lyset? (Medlys, modlys, sidelys, dagslys/nattelys, kontraster)

-          Farver – pastelfarver/kontrastfarver

11.  Andre effekter

F.eks. slogans (katte ville vælge…) , rim og remser, blande tegnefilm og film.

12.  Medium

-          I hvilket medium bringes reklamen? – Biograf, tv eller…

-          Er reklamen national eller international? -  “oversat” til dansk

13.  Tolkning

-          Hvad er reklamens sekundære værdi? (Hvad lover reklamefilmen indirekte?)

-          Gør rede for reklamefilmens skjulte indhold

-          Hvad kommer du til at tænke på?

-          Symboler

-          Hvilken holdning gives der udtryk for (seksuelle hentydninger, livsstil)

-          Hvordan er reklamefilmens virkelighed i forhold til din egen?

14.  Vurdering

-          Hvilket indtryk gør reklamefilmen på dig?

-          Hvordan er dens troværdighed?

-          Er den kunst, håndværk, oplysende, morsom eller…

-          Argumenter for din mening.

Rækkefølgen af analysens punkter er ikke væsentlig. Det vigtigste er, at du lærer at give udtryk for de virkemidler, som reklamen benytter sig af, og at du indtager en kritisk holdning til disse.

God arbejdslyst

Birthe og Katrine

Reklamefilmen for fotofestivalen Nordic Light i Kristiansund som ble nektet vist på kinoer i Trondheim gjør det bra på reklamefolkets egen festival i Cannes for tiden. Det er åpenbart at innholdet i den vurderes forskjellig av profesjonelle forbrukere av reklamemateriell kontra profesjonelle produsenter av reklamemateriell. Jeg kan ikke ta stilling til hvorvidt dette kunstnerisk er en bra film eller ikke, men har likevel gjort meg opp en mening innholdet.

Striden sto eller står slik jeg forstår det, rundt hvorvidt dette er seksualisering av barn etter Straffeloven, slik det er definert i § 204a. I loven står det: den som “produserer, anskaffer, innfører, besitter, overlater til en annen eller mot vederlag eller planmessig gjør seg kjent med fremstilling av seksuelle overgrep mot barn eller fremstilling som seksualiserer barn“.

Forutsetningen er altså at barnet blir fremstilt på en seksualisert måte, det er ikke nok at barnet er nakent – det er fokus på ulike kroppsdeler eller den totale stemningen i bildet som er avgjørende. Etter mitt skjønn viser ikke bildene i filmen en slik seksualisering, og burde ikke vært stanset. På den annen side er vel kinoeier suveren i forhold til hva de ønsker å vise, så da koker det hele ned til et spøsmål om smak og hva man føler at man kan stille seg bak av innhold på egen kino. Således er avgjørelsen fra Trondheim helt grei. Jeg synes det er greit å ha litt takhøyde i forhold til nakenhet i naturlige situasjoner, også blant barn, i dette landet. Jeg ønsker absolutt ikke fundamentalistisk moralisme, lik den vi ser i USA og noen andre land – der alt som har med nakenhet å gjøre er synd, skam og forbudt. Samtidig har de verdens største pornoindustri, og er således “the land of the brave, home of the free and the land of double standards”.

Den som absolutt vil se filmen, kan jo bare gå til Dagbladets artikkel om denne.

Personlig synes jeg mange av bildene som blir vist i filmen har svært høy kvalitet, og selve filmen minner meg om Subterranean Homesick Blues med Bob Dylan