Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 29. januar 1988 / 16. årgang

Velfærdssamfundet!!!

For den almindelige dansker er de faktiske daglige forhold vel egentlig ganske gode. Aldrig tidligere i vor historie har man ved lånoptagning, belåning af konjunktur- og inflationsgevinster m.v. haft mulighed for at bo så godt, spise så dyrt, klæde sig så moderne, købe så mange nye biler, hårde hvidevarer, video- og Tv-apparater, holde så lange ferier, rejse så meget og få så meget udbetalt fra de offentlige kasser uden arbejdsindsats o.s.v. – o.s.v.

Den private lille egoisme trives i dag så godt som aldrig før. Hvis man en kort stund gider på de uduelige politikere, eller som forleden lange aften i TV se og lytte til, hvad forskellige økonomer m.fl. mener om landets økonomiske situation, så kan man nok lige acceptere, at der muligvis bør gøres noget – men hvorfor egentlig? – Vi har det da nogenlunde! Og er det alligevel nødvendigt med indgreb og tilbageholdenhed, så skal det i hvert fald ikke være overfor os eller lige på vort område.

Det børnefjendske samfund

Ved læsning af dagens aviser m.v. afsløres dagligt nogle af de problemer vort velfærds- og lånesamfund også er belemret med. Flere og flere børn er de sidste årtier af fortravlede, udearbejdende forældre blevet overladt til pasning og opvækst i samfundets forkvaklede institutionssystemer.

Resultatet er, at flere og flere børn i disse år henvises til skole- og kliniske psykologer, kommer under psykiatrisk behandling, får støttepædagog, hjemmepædagog eller bliver anbragt under forskellige former uden for eget hjem.

Børne- og ungdomskriminaliteten er sammen med voksenkriminaliteten stærkt stigende, og hvis ikke flere og flere lovovertrædelser blev gjort straffrie – afkriminaliseret, så ville tallene for kriminalitetens stigning være chokerende store.

Dagligt beretter pressen om voldelige og blodige overfald på såvel børn, unge, voksne og ældre. Væbnede overfald på såvel sagesløse som banker og lignende er desværre nu også blevet en af vi danskes dagligdag.

Behandlersamfundet

Familien, der tidligere var det centrale – det samlende og faste ståsted for det enkelte menneske og det grundlæggende for hele samfundet, er gennem de sidste 25 år blevet mere og mere tilsidesat, og familiens opgaver overtaget af de såkaldte behandlere. I behandlersamfundet tales der i dag ofte mere om: Min dagplejemor, min pædagog, min lærer, min vejleder, min sagsbehandler, min læge, min hjemmehjælper, min omsorgsassistent, min hjemmesygeplejerske, min bankvejleder, min revisor, min skilsmissesagfører, min o.s.v. – o.s.v., end der tales om min mor og min far eller min familie.

I stedet for hjemmets tryghed og lille overskuelige verden, er der nu i mange danskes hverdag lige fra vugge til grav kommet en sværm af vejledere og behandlere, der alle har en eller anden form for autoritet. Det er sikkert bl.a. derfor mange børns og unges tillid og tro på autoriteter kan være på et meget lille sted.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at alt det gamle var godt, og alt det nye dårligt, men vil vi have genskabt et menneskeværdigt, varmt og rigt samfund, så må meget genprivatiseres og det naturlige i børneopdragelse- og pasning genindføres.

Barnets naturlige base skal igen være familien, og dermed vil grunden til en rolig og harmonisk ungdoms- og voksentilværelse være lagt.

Privatisering

Ved en udstrakt privatisering af de alt for mange opgaver, der i dag løses af det offentlige, kan vi genskabe et trygt og frit menneskeværdigt samfund.

En klar forudsætning for gennemførelse af disse privatiseringstanker er den grundlæggende skatte-, friheds- og socialpolitik som Fremskridtspartiet står for.

Med en skatte- og frihedsreform, der kan skabe gode konkurrencevilkår for danske eksportvarer, vil der over en overskuelig periode i forbindelse med en vidtgående privatisering kunne skabes arbejdspladser i den produktive sektor til de mange offentligt ansatte, der vil blive overflødige i Fremskridtssamfundet.

Derfor er Fremskridtspolitikken så aktuel som nogensinde!

Johs. Sørensen

www.frp.dk

Læs også: Sporene er skræmmende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

Hvis der var nogen, som ikke havde bemærket det endnu, så har vi fået en ny justitsminister – og som justitsminister er han om muligt mere uduelig end som kulturminister og her går han godt i spænd med Thulesen-Dahl og Skaarup. I det følgende henvises til citaterne nedenfor fra rapporten om danskernes syn på straf.

Indledningen er god nok for Brian, Kristian og Peter. På overfladen ser det ud som om, at danskerne ønsker strengere straffe, men at dette skyldes en himmelråbende uvidenhed ude i den brede befolkning synes at være gået direkte henover hovedet på politikerne. Et velklingende og let genkendeligt ultimatum, som vi kender det fra både medier, blogs og den offentlige politisk korrekte mening er, at »De kriminelle griner af vores ‘bløde’ hippie-retssystem, når de går ud gennem porten efter at have fedet sig op på borgernes regning med TV og computer i mindre end det halve af den tid de var blevet idømt som straf, og direkte tilbage til deres kriminelle løbebane med mord, voldtægt og overfald på sagesløse borgere.«

At dette er en fordom, som i høj grad både KAN og BØR punkteres kan vi konstatere i det følgende:

I 2005 begyndte et forsøg med pensionen Engelsborg i Kongens Lyngby, hvor familier kan leve sammen under hele afsoningen eller dele af den, og derved blive genforenet eller undgå at blive splittet ad. Kriminalforsorgen evaluerer løbende disse mere åbne modeller, og indtrykket er, at ordningerne er meget populære blandt de indsatte, fortæller Hannah Hagerup.

En foreløbig rapport viser, at opholdet på Engelsborg giver positive forandringer for hele familien, og at meget få tidligere indsatte er røget tilbage i kriminalitet.

Alligevel er der foreløbig ingen planer om at udvide modellerne til landets øvrige fængsler.

Et af de direkte problemer med at spærre folk inde i et anseligt antal år uden kontakt med omverdenen er, at det eksempelvis går ud over deres børn. I aftes på DR2 kunne man således se et kort program om en institution under kriminalforsorgen - Engelsborg, hvor et forsøg med at opretholde fangers kontakt med deres familie viser en hårdtslående empiri bag det faktum, at isolation af kriminelle fra omverdenen ikke er gavnligt for samfundet. Tværtimod viser den forskning, man har bedrevet på bl.a. Engelsborg, at langt færre af de indsatte, som får dette tilbud falder tilbage i kriminalitet i forhold til indsatte i traditionelle fængsler. En anden direkte effekt af indsatserne på Engelsborg ser vi ved, at børnene af de kriminelle ved kontakt med deres forældre i fængslet bliver mindre udsatte for selv at falde ind i en kriminel løbebane. Altså det stik modsatte af det skræmmebillede, som man prøver at male i medier og blandt politikere.

Om Engelsborg:

http://www.pensionengelsborg.dk/

Inden for aktivitetsforskning taler man om ‘occupational deprivation’ eller aktivitetsberøvelse i traditionelle fængsler. Men dette er man tilsyneladende godt igang med at gøre op med inden for den danske kriminalforsorg og tak og lov for det. Det er jo naturligvis også svært for politikerne at vedblive med at argumentere for strengere straffe, når vi har et velfungerende system, hvor frem for alt langsigtede løsningsmodeller igangsat så langt tilbage som i 70′erne nu viser, at indespærring og isolation hæmmer resocialisering og fratager de indsatte det personlige ansvar. Det skal stoppe, fordi det splitter familierne og medfører at børnene må trækkes med en mur af tung social arv, som berøver dem muligheden for at begå sig det omkringliggende samfund.

Derfor er det også med en vis hovedrysten, at vi igen og igen og igen ser Brian Mikkelsen og proselytterne fra DF, venstre og socialdemokratiet fremtone i diverse medier kraftigt agiterende for strengere straffe og mere konsekvens. Er der ikke pustet nok af varm luft i den ballon endnu?

Det vi behøver er flere steder som Engelsborg. Steder hvor mennesker bliver rehabiliteret og kan indgå i samfundet igen efter udstået straf – frem for alt for børnenes skyld og for de fremtidige generationer. Vi behøver ikke skræmmekampagner og amerikanske tilstande, hvor der oprettes ghettoer for dømte kriminelle, fordi der føres offentligt tilgængelige registre over, hvor straffede kriminelle bosætter sig efter udstået straf. At udstøde mennesker fra samfundet hjælper ikke til at nedbringe kriminaliteten – tværtimod.

Jeg vil opfordre Brian Mikkelsen til i stedet for at lade sine handlinger som minister styre af følelsesporno og selvretfærdig værdikamp så at lytte til den fagkundskab, som faktisk påviser igen og igen, hvad der er det rigtige at gøre. Derefter bør han gøre det til sin pligt at gå ud og OPLYSE befolkningen om dette.

Og de uvidende borgere behøver ikke at frygte, at de kriminelle forældre forsvinder fra institutioner som Engelsborg, for ifølge Inge Halmø, som er socialrådgiver i kriminalforsorgen, opbygger børnenes tilstedeværelse en usynlig mur, som er langt højere end noget, som man ville være i stand til at bygge af sten.

Her er et par citater fra en af de hidtil mest udførlige rapporter om danskernes syn på straf:

Tabellerne på s. 374-375 giver et MEGET klart billede… Læs selv. Teksten kan du læse her:

»Man kan sige, at det ville være helt i overensstemmelse med den danske befolknings holdninger til, hvordan der bør straffes – den danske befolknings konkrete retsfølelse – at gøre som man gjorde i (Vest)tyskland i 1969, hvor man som tidligere nævnt radikalt reducerede brugen af ubetingede frihedsstraffe under et halvt år og erstattede dem med straffe i frihed.Det er klart, at en så forholdsvis radikal ændring af det danske straffesystem forudsætter en række overvejelser baseret også på andre hensyn end befolkningens retsfølelse, uanset at denne ellers i vore dage synes at blive tillagt overordentlig stor betydning.«

»Af fokusgruppemøderne fremgik det, at den store tilbageholdenhed i befolkningen over for at anvende ubetinget frihedsstraf først og fremmest beroede på to forhold. Til trods for, at alle sagerne drejede sig om alvorlige kriminelle handlinger, så syntes man – alt taget i betragtning omkring selve handlingen, gerningspersonen og offeret – ikke, at der var tale om så alvorlig kriminalitet, at man skulle reagere over for gerningspersonen med en så alvorlig straf som at berøve denne friheden i en periode. Det uacceptable i det, gerningspersonen havde foretaget sig, skulle markeres, syntes man, og der skulle sendes et signal såvel til ham som til alle andre om det uacceptable i at begå vold osv., men at gøre det ved at spærre ham inde, mente de fleste ville være en overreaktion. De begrundelser, man gav, var ikke, at man havde en eller anden form for medlidenhed med gerningspersonen, eller at man syntes, det ville være synd for ham, men at det ville være ude af proportioner. Det ville være uretfærdigt. For det andet var det de flestes opfattelse, at et fængselsophold ville være mere skadeligt end gavnligt. Gang på gang blev det fremhævet, når fængsel blev diskuteret, at dette ville skade især familie- og arbejdsforhold og øge risikoen for, at gerningspersonen på ny ville begå kriminalitet. Også fængslet som en mulig “kriminalitetsskole” blev fremhævet af mange. Den mulige gevinst ved fængslet, der – specielt af hensyn til offeret – kunne være i, at omgivelserne var fri for at skulle møde ham på gaden el.lign., så længe han sad inde, blev kun sjældent nævnt, og i så fald typisk imødegået med, at de straffe, der kunne komme på tale, var så korte, at gerningspersonen alligevel hurtigt var ude igen. Såvel de generalpræventive som de individualpræventive virkninger af den radikalt mindskede brug af korte frihedsstraffe i (Vest)tyskland er blevet belyst. Det har vist sig, at tilbagefaldet til ny kriminalitet var større for dem, der afsonede en kort frihedsstraf, end for dem, der fik en bøde.191Endvidere har man ikke kunnet spore nogen effekt på kriminalitetsudviklingen som sådan,hvorfor det antages, at det heller ikke er sandsynligt, at reformen har haft en negativ generalpræventiv effekt.192

De gennemførte undersøgelser viser ikke alene noget om, i hvilken udstrækning befolkningen synes eller ikke-synes, der skal anvendes ubetinget frihedsstraf, men også hvor strengt eller mildt man i det hele taget ville dømme set i forhold til retspraksis. Der viste sig her at være en massiv og konsekvent tendens til at dømme mildere end praksis i sager om alvorlig kriminalitet, så skulle man følge befolkningens retsfølelse, skulle man over en bred kam nedgradere straffene for de forbrydelser, der nu straffes med en ubetinget frihedsstraf på op til et halvt år.

I tillæg til spørgsmålet om strafniveauet kommer spørgsmålet om det indbyrdes forhold mellem, hvordan de forskellige former for kriminalitet bør straffes, dvs. proportionalitetsspørgsmålet. I figur 8.10 er andelen af befolkningen, der personligt mener, der bør anvendes ubetinget frihedsstraf (den informerede retsfølelse) sat i forhold til retspraksis for de syv sager. Grundlaget for angivelse af retspraksis er oplysningerne i tabel 8.5 og for befolkningens holdninger tabel 8.31.«

S. 369 »Den store uvidenhed og de fejlagtige billeder af, hvordan der ved domstolene i Danmark straffes for alvorlig kriminalitet, burde der gøres noget ved. At straffe er i sig selv en alvorlig sag og at gøre det i form af at berøve mennesker deres frihed er det i særdeleshed. Omfanget af og karakteren af så alvorlige indgreb bør befolkningen kende til. I et demokratisk og humanistisk orienteret samfund må en viden herom være en vigtig værdi i sig selv, uanset om denne viden så indvirker på ens holdning til, hvordan der skal straffes. Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og andre, der har tilgang til den viden og de informationer, det drejer sig om, synes her at stå over for en opgave, som nærmest ikke forsøges løftet overhovedet på indeværende tidspunkt. Orienteringer om strafudmåling, domspraksis mv., således som de forefindes nu, er næsten udelukkende rettet mod det juridiske system internt og til en vis grad det politiske system, men ikke mod befolkningen. Det er naturligvis svært at forestille sig, hvordan det skulle være muligt systematisk at øge befolkningens viden om konkret retspraksis, når det ikke drejer sig om de deciderede “takstområder” som f.eks. hastighedsoverskridelser på vejene o.lign. På mange områder kan det jo være svært nok selv for en kyndig jurist at vurdere, hvad retspraksis er. Det er forståeligt, at man kan være bange for at “popularisere” et så komplekst område, som strafudmåling kan være.182 Det er imidlertid svært at se, at dette skulle kunne undskylde, at man på mange områder stort intet foretager sig med henblik på systematisk at oplyse befolkningen om retspraksis, men “overlader” det til de spektakulære mediereportager, der er stærkt medvirkende til at forvride befolkningens indtryk og opfattelse af, hvordan “almindelige” og “dagligdags” sager pådømmes.«

»Hvis man på baggrund af undersøgelsens resultater skulle tage konsekvensen af befolkningens syn på, hvordan der bør straffes for alvorlig kriminalitet, kunne man sige, at man som hovedregel helt burde ophøre med at idømme korte ubetingede frihedsstraffe (op til 3 måneder) og i væsentligt omfang tillige ubetingede frihedsstraffe mellem 3 måneder og et halvt år, dvs. hovedparten af de ubetingede frihedsstraffe, der i det hele taget i dag idømmes ved danske domstole, og — igen som hovedregel — erstatte disse med alternativer i frihed. I tabel 8.32 gives en oversigt over, hvad de gennemførte undersøgelser faktisk har vist med hensyn til, om et flertal eller et mindretal af de danske vælgere mener, der bør anvendes ubetinget frihedsstraf, og i tabel 8.33 er dette suppleret med hypoteser om eller ”prognoser” for, hvordan befolkningsflertallets holdninger vil være i de ikke undersøgte situationer.

Disse prognoser er dels baseret på analogi og sammenligning med lignende sager, hvor befolkningens reaktioner kendes, og dels på erfaringerne fra, hvad det betyder at skulle forholde sig til en ”rigtig” retssag og gennemføre en ”rigtig” votering (den konkrete retsfølelse)

sammenlignet med blot at skulle forholde sig til en opsummeret sag (den informerede retsfølelse). På grund af konsistensen i den gennemførte undersøgelses resultater og resultaternes konsistens med andre undersøgelser gennemført i ind- og udland kan ”prognoserne” betragtes som meget sikre.«

Konklusionen på rapporten siger utvetydigt følgende:

s385

Reparative sanktioner dækker et bredere felt end restorative sanktioner. Reparative sanktioner er sanktioner, der tilsigter at reparere på de skader, der er sket eller som konstateres i forbindelse med kriminalitet. De indbefatter således de restorative sanktioner, der kan siges at tilsigte at reparere skaderne på offeret og samfundet, men omfatter også ”reparation” af eventuelle ”skader”, som er sket på eller er konstateret hos gerningspersonen, dvs. primært behandling. Det viste sig, at to ud af tre — altså de fleste — personligt mente, at en reparativ sanktion burde være en del af eller hele sanktionen, jf. figur 8.19 (ved førstegangskriminalitet). Samtidig var det kun godt hver tredje, der mente, at domstolene ville anvende en sådan sanktion, og kun 43 pct. der mente, at folk i almindelighed ville gøre det. Igen opfattede man sig således også her som afvigende og i mindretal i forhold til domstole og folk flest. Såvel spørgeskemaundersøgelserne som fokusgruppeinterviewene viste, at så snart folk er vidne til potentielle eller faktiske problemer hos eller ved gerningspersonen som eksempelvis misbrugsproblemer eller problemer med at styre temperamentet, så er man meget orienteret mod at i hvert fald en del af sanktionen skal omfatte en eller anden form for behandling. Fokusgruppeinterviewene viste dog også, at der var grænser for, hvornår man syntes behandling burde være en central del af sanktionen. Ved kriminalitet, som man anså for meget alvorlig, mente man typisk ikke, at behandling kunne/skulle være den eneste sanktion, ligesom man ved kriminalitet, som man ikke så så alvorligt på, mente, at behandling her kunne være en overreaktion og virke som en for hård og uretfærdig straf.«

»Generelt kan det konkluderes, at befolkningens holdninger i sine tendenser ikke blot trækker i en mildere retning i forhold til retspraksis, men også i anden retning med hensyn til, hvad der skal være straffens formål/funktion og dens indhold. Skal man følge danskernes retsfølelse anno 2006 i sager om alvorlig kriminalitet, skal man ikke kun erstatte de korte og kortere ubetingede frihedsstraffe med betingede frihedsstraffe og bøder, men i betydelig udstrækning alle de i straffelovens forstand almindelige straffe med restorative og reparative sanktioner.« (se figur s. 386).When people are made aware about the range of community sentences and the services and programmes that support them, they overcome any initial scepticism and are supportive of the principles that they stand for. In particular people recognise:

• The futility of recycling people trough the prison system
• The need for people to break the cycle of crime
• The importance of victims having a central role and an opportunity to participate if they wish
• The need for offenders to face up to the impact of the crimes
• The importance of making amends and paying back to society

Det kan i hvert konkluderes, at store dele af den danske befolkning ikke blot lægger op til, at den alvorlige kriminalitet bør straffes på andre måder, end tilfældet er nu — men også af andre grunde end dem, der er de fremherskende. I disse måder og disse grunde ligger endvidere indbygget, at der kan udformes strukturer, hvor en større del af befolkningen inddrages i det strafferetlige systems virksomhed med den mulighed dette kan give for at mindske risikoen for, at der (påny) opstår diskrepans mellem befolkningens retsfølelse på den ene side og retspraksis på den anden.

Hvilken interessant samfundsmæssig debat og udvikling, der kunne komme ud af dette, hvis man som igangsættende grundlag herfor drog omsorg for, at befolkningen fik kendskab til, hvordan der faktisk straffes, og hvordan straffene faktisk fuldbyrdes i Danmark, og derved bl.a. fik udryddet eller i hvert fald reduceret myterne om de blødsødne domstole og den hævntørstige dansker.«

http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2009/10/07085400.htm

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-26114299.html

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / marts 1992 / 20. årgang

I uddrag bringes:

Landsformanden har ordet

Farcen i Folketinget med vedtagelsen af særloven for palæstinenserne har med de seneste afsløringer om den store rejseaktivitet til Libanon og Syrien af palæstinensere gjort, at endnu større kredse i befolkningen vender sig skarpt mod regeringens (V og C, red.) slaphed og mangel på konsekvens i hele flygtningepolitikken.

Fremskridtspartiet må fortsat pågående, udholdende og klart vedblive med, at fremføre sine krav på dette vigtige område.

Afsløringer af flere ”flygtninge”, som systematisk udnytter mere end et lands socialsystemer må og skal stoppes, hvis vi fortsat skal have penge til, at opretholde blot tålelige forhold for vore pensionister og andre svage grupper i vort land.

 Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk   

Læs også: Forskel på fisk i Danmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/

Læs også: Mig er politisk flygtning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 34 / 2. oktober 1981 / 9. årgang

Facts om gæstearbejdere

Kun 5 % bliver danskere

Problematikken omkring gæstearbejderne i Danmark blev berørt ved landsmødet. Fremskridtspartiets redaktion bringer her nogle kendsgerninger.

I de sidste 5 folketingsår er der bevilget dansk statsborgerskab til 1.837 personer fra lande i Sydeuropa, Nordafrika, Pakistan og Mellemøsten. Der er i alt fra disse lande bosat 37.592 indbyggere pr 1. januar 1981. Det vil med andre ord sige, at kun ca. 5 % af indvandrerne er blevet danske statsborgere i den nævnte periode.

Her følger listen over lande, hvis borgere i de sidste 5 folketingsår har opnået dansk statsborgerskab, i parentes anfører vi antallet af indvandrere ved nytår:

Udlændinge, som er gift med en dansker, kan opnå dansk indfødsret efter 3 år. Dog kan udenlandske kvinder, der er gift med danske mænd nøjes med at opholde sig i Danmark i 1 1/2 år, men denne regel udløber i 1983.

Nordiske statsborgere, og dansk sydslesvigere får statsborgerskab efter 2 år.

Politiske flygtninge skal vente i 6 år, mens øvrige må vente i 7 år.

I november 1973 indførte Danmark et såkaldt indvandrerstop. Det vil efter gældende 7-års regel betyde, at stort set alle gæstearbejdere i Danmark, såfremt de ønsker det, vil kunne opnå dansk statsborgerskab. Fremskridtspartiet har i hele den periode vi har været repræsenteret i Folketinget stemt for, at udlændinge efter 7 års ophold i Danmark kan få statsborgerskab. Det, der har vakt opsigt, har været, at gæstearbejderne, der har begået kriminelle handlinger, efter Fremskridtspartiets opfattelse ikke burde kunne blive danske statsborgere.

H. C. Hansen

www.frp.dk

Læs også: Assimilation eller permission – fremmedarbejderproblemet igen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/

Felon er en helt, vildt utroligt rørende film. Den handler om en person der forsvarer sin familie mod en indbrudstyv som han tror har et våben, og i den forbindelse dræber tyven med et bat. Var drabet sket indenfor husets fire vægge ville der være tale om såkaldt lovligt nødværge. Men da det skete lige udenfor hoveddøren dømmes han for uagtsomt manddrab og får 3 år i spjældet – hvor han møder en livstidsfange spillet af Val Kilmer.

Med parallellen til ham danskeren, der for et par dage siden forsvarede sig selv mod en bande hjemmerøvere er filmen utroligt relevant også for os danskere.

- men det er nu ikke så meget relevansen, som det er hele stemningen i filmen der er betagende. Cinematografien er brilliant; musikken perfekt passende og handlingen ikke til at sætte en finger på. Som jeg ser det: En moderne filmperle, der rammer lige det sted i mellemgulvet, hvor den menneskelige moral sidder…

… den moral der siger, at det altid vil være moralsk rigtigt, at forsvarer sig selv og sin familie mod angreb. Også selvom lovgivningen siger, at der var tale om “overdrævet” og strafbart nødværge.

Og så er hele konceptet med, at man også følger hovedpersonens kæreste udenfor spjældet og det med, at man også ser, hvad fængselsvagterne laver når de ikke er på arbejde, meget godt indpasset i filmen.

Skal man udlede noget retspolitisk af den kunne det måske være, at de texanske castle-laws nok har noget på sig. Men det bør næsten være op en individuel afgørelse. Men er man fast læser af denne blog vil man nok vide, hvad jeg mener om den sag…

Hvorom alt er: Se den her film. Også selvom du tror du er uenig med moralen, eller tror af den er kedelig. Den er god. Rigtigt god.

Her er traileren:

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7/8 / August 1997 / 25. årgang

Det politiske hjørne: Sommerens agurker 

Ingen sommer uden pressen har nogle store og små sager til agurketiden. I år har sommerens agurker imidlertid vist sig at være særdeles vigtige sager, man bestemt ikke kun skal trække på skulderen af.

“Dansk udlændingepolitik ligger i ruin” – Den overskrift har intet dagblad dog haft mod til at trykke, selv om det er tidens mest præcise beskrivelse af regeringens (A og B) udlændingepolitik. Kun Ekstra Bladet har gennem en kampagne søgt at kradse lidt i lakken, men da det kom til stykket og de mange afsløringer skulle følges op med konkrete forslag og/eller konfrontationer med de ansvarlige politikere, så turde end ikke Ekstra Bladet.

Derfor står mange danskere i dag hovedrystende og ser til, mens udlændinge ødelægger vores samfund i fuld åbenhed og med en horde af forstående socialarbejdere m.v. i hælene til at fortælle danskerne, at det er dem, der er noget galt med, hvis ikke de vil indordne sig under de fremmedes hærgen af samfundet.

Det værste er de mange kriminelle udlændinge, som enten ustraffede eller med en urimelig mild straf får lov til at hærge samfundet. Det uskyldige offer får ingen hjælp, mens den kriminelle flygtning eller 2. generationsindvandrer bliver udstyret med tolke, sagsbehandlere, adfærdspsykologer, pædagoger og et kæmpe opbud af det halehæng der er af dyre folk, som med millionbevillinger altid kan forklare, hvorfor det netop ikke er indvandrerens skyld, at han/hun har banket en dansker til ukendelighed.

2. generationsindvandrernes hærgen af specielt Nørrebro i København har fået en del omtale. Mest frygtindgydende er den form for udtalt racisme, der foregår på Nørrebro. Ikke racisme, hvor danskere taler ilde om udlændingene, men racisme, hvor udlændingene erklærer, at visse områder af Nørrebro er forbudt for danskere! Straks er en ny horde af offentligt betalte medarbejdere klar til at fortælle danskerne, at det er os, der er noget galt med. Når 2. generationsindvandrerne udøver vold mod danske mødre med børn, så er det blot fordi vi ikke forstår den svære situation, de befinder sig i. Nu kan det være nok!

Fremskridtspartiets krav er meget præcist: Stop før det for alvor går galt. Politi og relevante myndigheder må én gang for alle rydde op. Vi kan ikke have et samfund, hvor en flok kriminelle forkælede 2. generationsindvandrere kan “besætte” en hel bydel. De skal fjernes, lukkes inde på institutioner på ubestemt tid og ikke løslades, før de har lært at opfører sig ordentligt. Det sker imidlertid kun, hvis flertalspolitikerne kastes på porten.

Grænseoverløbere fra Tyskland har Fremskridtspartiet advaret imod i flere år. Hele tiden mod døve ører. Nu er det gået galt. Den slappe danske udlændingepolitik er blevet en magnet for afviste fup-asylanter fra Tyskland. De søger nu illegalt at komme ind i Danmark, fordi flertallet af tossegode politikere hér mener, at vi selvfølgelig skal tage imod disse lykkeriddere, som alene er draget af duften fra de åbne pengekasser på danske bistandskontorer. Fremskridtspartiet vil ikke tillade, at der er den mindste slinger i valsen omkring vores grænser og bevogtningen.

Politiet skal have de nødvendige ressourcer tilført. Når der kan fritages 400 politifolk til at passe på præsident Clinton, så er der rigeligt med folk, som kan sendes til grænseregionen til løsning af en langt vigtigere opgave. Hvis det ikke er nok, må det danske forsvar vise sin nytte ved at lave grænsepatruljering. Endelig må borgerne i området ved grænsen gerne deltage i beskyttelsen af vores land ved at oprette private værn, som kan foretage civile anholdelser af illegale flygtninge.

Den danske udlændingepolitik er en skandale og hovedproblemer er, at vi har så høje sociale bevillinger til udlændinge. Luk pengekassen og der kommer ikke flere illegale flygtninge eller yderligere problemer med 2 generationsindvandrerne. Den lukkede pengekasses politik har aldrig svigtet. Med lukket pengekasse vil horden af professionelle sagsbehandlere m.v. også forsvinde og flertalspolitikerne vil miste incitamentet til at love flere bevillinger.

I EU er det den åbne pengekasses politik, som er fremherskende. Der pøses milliarder af kroner ud på unyttige projekter. Og hvor det kan være svært at få embedsmænd og politikere til at vise mådehold med nationale skattepenge, så er det umuligt at få mådehold med EU-midler. Alle danser om guldkalven og det drukner i papir, hvor meget den enkelte borger egentlig betaler til gildet. Hvis man mangler argumenter for at stemme imod Amsterdam-traktaten, så kik en tur ned i lommeulden i din tegnebog og spørg dig selv: “Hvem skal betale for at optage de nye medlemslande og det milliard-dræn de vil udøve på EU-pengekassen?” Svaret er DIG – ingen anden.

Mens SF har problemer med at finde ud af, hvad de skal mene om den nye EU-traktat, så er der enighed i Fremskridtspartiets folketingsgruppe. Vi vil alle 7 stemme imod traktaten og vi vil anbefale andre at gøre det samme. MEN man er lige så god fremskridtsmand eller -kvinde, hvis man stemmer ja. Såvel vores tillidsfolk, medlemmer og vælgere skal alene lade sig overbevise af egen sund fornuft. Alle er fortsat velkomne i Fremskridtspartiet uanset om de stemmer nej eller ja. Vores parti og vores politik er en langt større sag end en EU-afstemning. Derfor skal vi holde sammen om vores politiske mål. Der er brug for os nu og i fremtiden.

Kim Behnke

Formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe

www.frp.dk 

Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Læs også: Nyrup lyver: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/17/nyrup-lyver/

Læs også: EU-retten sætter sig over Grundloven: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/eu-retten-s%c3%a6tter-sig-over-grundloven/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / Januar 1997 / 25. årgang

Volden skal bekæmpes – ikke forstås

Ville folk dog bare lukke munden op og sige fra, så ville politikernes hersen med samfundet via Folketinget ikke kunne fortsætte.

Endelig var der en buschauffør fra Odense, der i programmet Steph fortalte om sine oplevelser som buschauffør i Odense. Det er især de fremmede, der er problemer med hele tiden. Også i Århus er dette tilfældet. I Jyllands Posten 4/9 kunne man læse om en officiel oversigt om kriminaliteten blandt børn og unge under 18 år, der har overtrådt straffe-, våben- og narkotikalovene. I årerne 1993 til 1995 stod fremmedsprogede for henholdsvis 30,1, 27,8 og 34 % af denne kriminalitet. Man kan samtidig få oplyst fra fængselsvæsenet, at ca. 30 % af de indsatte på de værste fængselspladser er af fremmed herkomst.

Så der er ingen grund til at behandle problemerne så anonymt og så generelt udglattende, som det skete i den sidste Steph på TV 2. Udlændinge er for de nævnte forbrydelser ca. 3 gange mere kriminelle end danskerne og det er ikke vores skyld, at det forholder sig sådan. Det skal Elmquist (Bjørn Elmquist, B, +red) og formanden for dommerforeningen, Jes Schiøler, aldrig være i tvivl om.

Det er retsplejeloven, der skal strammes betydeligt, og så skal vi have flere fængselspladser. Der er 3.500 fængselspladser, 3.500 fængselsansatte og godt 10.000 politibetjente i Danmark og det har der været siden midten af firserne, selvom antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i blot 1980´erne er vokset med 35 % pr. år.

Der er intet håb om, at Elmquist & Co., eller de andre, kan bringes til fornuft. Det vil aldrig ske.

Det eneste håb er, at folk nu vil tale frit om, hvorledes det er. Vi skal ikke gå og føle skyld eller afmagt, fordi vore magthavere ødelægger samfundet systematisk. En god begyndelse ville være, om buschaufførerne, som jeg kender en del af her i byen, ville tage bladet fra munden og glemme alt om den politisk korrekte mening og de syge talemåder, der præger medierne. Fremskridtspartiet har for mindre end tre uger siden atter fremsat lovforslag om, at de straffelovs-kriminelle udlændinge skal sendes hjem og samtidig har vi, igen, foreslået en folkeafstemning om indvandringspolitikken. Det får du ikke at vide, fordi det ønsker de fleste af de elektroniske medier ikke, at du skal vide. Alle de gamle partier afviste selvfølgelig forslagene sammen med socialisterne.

Elna-Beth Skaarup

www.frp.dk

Læs også: Nyrup lyver: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/17/nyrup-lyver/

Læs også: Fremmedvold: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/08/fremmedvold/

Læs også: De skjulte tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/ 

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / August 1973 / 1. årgang

Fri os fra Christiania

Det såkaldte “alternative” samfund er en parasit og en hån mod enhver skattebetalende samfundsborger

Debatten omkring “Fristaden Christiania”, det okkuperede forhenværende kaserneareal på Amager, er blusset op igen og i skrivende stund har forsvarsminister, Kjeld Olesen (A), netop proklameret, at “vi vil nu prøve at normalisere forholdene i Christiania”. Utroligt, at der kan være så meget at tale om. Området bør snarest ryddes – om nødvendigt med magt.

Ethvert samfund bør have råd og plads til eksperimenter og til mennesker, der ønsker at leve på anden vis end dem flertallet opfatter som normale. Men når eksperimenterne går over til selvtægt, overtrædelser af landets love og kun drejer sig om, at sikre sig gratis husleje, gratis lys, vand og varme, opretholdelse af forretninger med kæmpeomsætning uden momsafgift, om handel med narkotika og våben og andre lyssky forehavender, ja, så må det betalende samfund have lov at gribe ind – og gribe effektivt ind.

Herr Olesens idé om “normalisering” bør kun have et eneste sigte, nemlig, at få stoppet ulovlighederne, få draget lovbryderne til ansvar, få totalt ryddet og lukket bygningerne og areal – og omgående være på vagt, hvis noget tilsvarende skulle spire frem andetsteds.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Christianias historie: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/10/christianias-historie/

Læs også: Ubetinget fængsel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-f%c3%a6ngsel/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / 5. marts 1974 / 2. årgang

Mogens Glistrup anmelder:

Vilhelm Topsøe: “Dømt”

- knapt 100 små hurtigtlæste, men sværtglemte sider

Punkt to i pjecen “det vil Fremskridtspartiet” bekræftes i romanens toprealistiske gennemgang af, hvordan det danske retsmaskineri pulveriserer Holger Hansen, fra hans bil den. 15. januar 1973 skrider i grøften, til han et halvt års tid senere bliver dømt. Et aldeles ukompliceret dagligdags begivenhedsforløb fører ud i menneskelige pinsler, blot fordi vort retsvæsen fortsat ligger under for den begrebsverden, som udtænktes under helt andre samfundsforhold i det 18. og 19. århundredes Preussen.

Forfatteren er selv embedsmand. Bogen bærer præg deraf ved, at han lader sagen kører igennem på en embedsmandsmæssigt helt igennem korrekt vis – langt bedre end en tilsvarende sag typisk ville være forløbet i et større byområde, hvor fremmedgørelsen er skredet endnu længere frem og embedsmændene er endnu mere fortravlede af de mange tåbelige gøremål, nugældende lovgivning påfører dem. Det er derfor uhyre let at placere skylden for, at det går Hansen, som det går. Den ligger udelukkende hos folketinget.

Skal der imidlertid fra folketingets side gøres noget for at forebygge tilsvarende hændelsesforløb, er det formentlig ikke nok, at embedsmandsindretningerne bliver gjort til servicefunktioner, således at konduite og smidighed bliver de fremherskende træk. Det vil nok være nødvendigt også at få flyttet større dele af samfundsforvaltningen væk fra de jurister, hvis uddannelsesgrundlag kommer til at ligge fjernere og fjernere fra tidens rørelser. Det fører nok mere ondt end godt med sig at fortsætte med at uddanne jurister på det forældede (d.v.s. menneskefjendske) stadium, hvorpå retsvidenskaben befinder sig sammenlignet med samfundet, som det nu engang er blevet anno 1974.

Højst sandsynligt vil det støde for hårdt an mod den rygmarvsfornemmelse, der er indpodet hos de fleste cand.jur´er, at myndighederne i et tilfælde som Hansens´ blot skulle have sørget for at vognen kom til mekaniker og han selv var blevet transporteret hjem eller til sit kontor og at man derefter ikke skulle have sat hele straffeprocesapparatet i sving. Herved var både han og skatteyderne blevet sparet for en mængde ulykkesskabende nonsens.

Giv denne bog som gave til venner, der endnu ikke har opdaget, at meget bør laves om i Danmarks offentlige sektor.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Ubetinget fængsel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Glistrup om Glistrup-sagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/de-fortiede-skandalers-sag/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6-7-8 / August 1995 / 23. årgang

EU-retten sætter sig over grundloven 

EU-domstolen i Luxemburg har tiltaget sig magt som lovgiver, idet den ikke holder sig tilbage for at afsige kendelser, der mangler et konkret EU-lovgrundlag. Og i henhold til EU-traktaten har dens kendelser umiddelbart retskraft i alle EU-lande, uden at sagen skal igennem de nationale parlamenter. EU-domstolen holder sig heller ikke tilbage, når den kommer ind på områder, der dækkes af medlemslandenes forfatninger. Vi må derfor konstatere, at EU-domstolen finder, at den har kompetence til at tilsidesætte den danske grundlov.

I praksis har vi set EU-anslag mod vor grundlov i sagen om forbud mod tobaksreklamer og kvoteordningen for TV-programmer, der kræver, at en vis procentdel skal have oprindelse i EU. Begge forslag berører ytringsfriheden. Kulturelle kvoteordninger er i øvrigt en opfindelse fra DDR, hvor man forbød underholdningsorkestre at spille mere end en vis mængde vestlig musik.

Men én ting er EU-ret. Noget andet kan være at få de nationale domstole til at følge EU-domstolens afgørelser. I Tyskland har forfatningsdomstolen sagt fra. Man vil ikke acceptere indgreb, som rammer forfatningen. I Danmark har vi derimod et problem, for vore domstole har ingen tradition for at sætte politikerne på plads – tværtimod.

I øvrigt må det konstateres, at den danske tilslutning til unionstraktaten ikke giver mulighed for at overføre forfatningsmæssige kompetence til EU-myndigheder. Grundloven er danskernes ukrænkelige ejendom og paragraf 20, som bruges ved overdragelse af suverænitet til EU, siger netop: “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder”. Det præciseres altså, at suverænitetsafgivelse skal ske inden for grundlovens rammer – og ikke herudover.

Det har heller ikke på noget tidspunkt i 1953, da grundloven fik den nye paragraf 20, været på tale at åbne mulighed for afgivelse af forfatningsmæssige kompetence. Dette har det danske folk ikke diskuteret og stemt om.

Det er derfor magtpåliggende, at danske myndigheder også tilkendegiver, at Bruxelles ikke kan gribe ind i danske grundlovsmæssige forhold.

Ole Gerstrøm

www.frp.dk 

Læs også: Støt Fremskridtspartiet:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/

Læs også: NEJ til Amsterdam-traktaten:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/nej-til-amsterdam-traktaten/

Læs også: Danmark ud af EU: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/28/danmark-ud-af-eu/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6 / September 1973 / 1. årgang

Midt i en sparetid:

Ny hær af højtgagerede administratorer

Eva Gredal dramatiserer klassisk molbohistorie

Den dynamiske Eva Gredal (A) har til støtte for Fremskridtspartiets detaillerede argumentation i den kommende valgkamp skabt en ny administrationstilvækst, som er døbt det smukt klingende navn: De Sociale Ankestyrelse.

Foreløbig har nydannelsen levet nogle måneder og der er udsigt til, at den vedvarende kan holdes i live for ca. 12 millioner kroner om året, når man ser bort fra prisstigninger og naturlig administrativ vækst.

Den Sociale Ankestyrelse er indrettet som et sted, hvor det danske folk kan komme og beklage sig over f.eks. invalidepensions- og ulykkesforsikringer, idet Eva Gredal (A) m.fl. har erkendt, at det ikke har været muligt at reducere klagernes antal gennem en fornuftig sanering af kaotiske love inden for disse områder.

I midten af august måned havde ankestyrelsen modtaget ca. 1.200 klager og flere er vel kommet til i mellemtiden. Heldigvis er der 14 ankechefer og en overankechef til at fordele disse klager mellem 90 ekspeditionssekretærer og et ukendt antal fuldmægtige, overassistenter, der sikrer klagernes grundige journalisering og cirkulation.

Molborecept

Selvfølgelig skal vi have adgang til at klage over forhold, vi anser for urimelige og ankestyrelsen griber med glæde efter enhver klage, som dumper ind gennem dens brevsprække.  Men i stedet for denne overbygning kunne man med fordel have sat ind over for klagernes typiske årsager, der i reglen bunder i, at hverken embedsmænd eller privatfolk kan finde ud af den danske lovjungle. Lovene er omstændige. De indeholder en rigdom af fortolkningsmuligheder og er i virkeligheden et udtryk for rent anarki og lovløshed på vitale områder.

Eva Gredal har været nødsaget til at gribe ind over for uoverskueligheden. Hun har gjort det efter god gammel molborecept. Der var en stork, der truede hendes afgrøde og nu har hun sendt styrelseschef Erik Hansen ind for at bortjage det rædsomme dyr. Styrelseschefen bæres frem af 14 ankechefer og det føromtalte antal ekspeditionssekretærer fulgt af en ganske uoverskuelig bagtrop af fuldmægtige etc. etc.

Det vil dog være urimeligt blot at betegne hendes dramatiske iscenesættelse som molboagtig. De oprindelige molboer brugte nemlig et noget mindre antal medhjælpere til at bære den platfodede storkejæger ind i kornmarken.

Neuf

WWW.FRP.DK

Læs også: Det vil Fremskridtspartiet: Socialpolitik:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-o-c-i-a-l-p-o-l-i-t-i-k/

Læs også: Det offentlige nyansætter 3,5 hver time året rundt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/det-offentlige-nyans%c3%a6tter-35-hver-time-aret-rundt/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridtspartiet nr. 5 / 15. december 2008 / 35. årgang

Danmark ud af EU 

På Fremskridtspartiets landsmøde den 25 – 26. oktober 2008 på Snedsted Kro i Thy blev landsformandens forslag om, at Danmark melder sig ud af EU enstemmigt vedtaget af landsmødet 

Begrundelsen er, at Metock dommen reelt betyder, at EU-reglerne står over nationale regler.

Dommen betyder, at danske borgere, som har arbejde i et EU-land kan tage en ægtefælle med til Danmark, også selvom ægtefællen ikke har haft lovligt ophold i noget EU-land.

Hermed er den danske udlændingelov sat ud af kraft. Nu er det EU, der bestemmer og det danske Folketing har fremover ingen indflydelse på, hvor mange udlændinge, der vil strømme til landet.

Der var engang man sagde: “Ingen over og ingen ved siden af Folketinget”. Dette udsagn gælder ikke længere. Nu er det EU, der bestemmer.

Med denne dom åbner man alle porte syd og østpå og der vil i løbet af kort tid strømme hundredetusinde af udlændinge over grænsen til Danmark og vi kommer aldrig af med dem igen.

Den eneste effektive metode til at stoppe denne udvikling er, at Danmark melder sig ud af EU således, at det igen bliver det danske Folketing, der bestemmer lovgivningen i Danmark.

Der sker intet som helst ved, at vi melder os ud af EU, heller ikke økonomisk. Vi kan let få en frihandelsaftale med EU.

Landsformand Ove Jensen

www.frp.dk 

Læs også: Eurostat bedragerierne må koste hoveder:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/18/eurostat-bedragerierne-ma-koste-hoveder/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6 / 14. april 1980 / 8. årgang

Registerpolitik

Den 13. marts 1980 vedtog folketingsgruppen:

De tre fremskridtssynspunkter må være i nævnte rækkefølge:

1

1. Folk skal ikke tvinges til at udføre administrativt arbejde i større omfang end aldeles strengt nødvendigt.
2. Skatteyderpenge skal anvendes så rentabelt som muligt.
3. Vi skal ikke ligge under for popidèerne om, at en række oplysninger skal søges hemmeligholdt som vedrørende privatlivets fred. Selvfølgelig må det enkelte menneske stå ved, hvad vedkommende virkelig har foretaget sig. Det er menneskeligt naturligt at nære frygt for en ny teknologi (her EDB), som man ikke er fortrolig med og ikke kan forstå. Af hensyn til Fremskridt i samfundet er det imidlertid ikke fornuftigt af politikerne at understøtte og styrke denne frygt, men tværtimod skal de mase på for at få udnyttet ny tekniks muligheder hurtigst muligt til fremme af levestandardens vækst for den almindelige befolkning.

2

Ud fra de nævnte hensyn tager Fremskridtspartiet bl.a. følgende konkrete standpunkter:

1. Lovforslag nr. 10 af 8. januar 1974 om ophævelse af loven om Danmarks Statistik fastholdes. Som fremhævet – bl.a. ved førstebehandlingen af forslaget den 24. januar 1974 (spalte 1091-1109) – indebærer dette ikke, at al statslig statistik pludselig falder fra hinanden, men kun, at vi vender til den tilstand, som var gældende indtil 1. juli 1966, nemlig at der ikke er nogen almindelig straffesanktioneret pligt til at indsende alskens oplysninger, som statens enøjede specialister kan finde på at forlange.
2. Fremskridtspartiet fortsætter sit hidtidige arbejde med at befri borgerne for papirpligter (skattelove, ATP, planlægningslove o.s.v. – se for eksempel FREMSKRIDT 1977-16 side 18).
3. CPR-numre gøres tilgængelige for alle. Det er vildt overdrevet, når man i den offentlige debat spiller på, at der sker urimeligheder ved samkørsel. Tværtimod er fordelene herved større end ulemperne – for eksempel ved sygdomsbehandling og i politiets efterforskningsarbejde.
4. Loven af 8. juni 1978 om private registre ophæves. Private får derigennem adgang til at føre og bruge de registre, som det passer dem, uden at det offentlige skal blande sig heri (for eksempel skal der være fri adgang til lokalt eller centralt at udsende sandfærdige navnelister over butikstyve, dårlige betalere o.s.v.)
5. På privatregisterområdet skal herefter kun gælde èn eneste indskrænkning. Den angår organisationer, hvori medlemskabet faktisk er tvunget (Arbejdsgiverforening, fagforeninger og visse brancheforeninger). De skal ikke kunne kræve indsendt oplysninger af deres medlemmer i det omfang, sådan pligt bliver ophævet af Folketingets Erhvervsudvalg.
6. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre ophæves i det store og hele, og dermed falder Registertilsynet væk.
7. Når et register engang er opbygget, er det rent destruktivt at tilintetgøre det igen. Derfor skal der aldrig være lovmæssige krav herom.
8. Enhver person skal – mod at forlodsbetale et gebyr svarende til de dermed forbundne omkostninger – have krav på fra ethvert register (privat som offentligt) at få oplyst, om han er optaget i registret, og hvad der i bekræftende flad står om ham.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe

WWW.FRP.DK

Læs også: Det offentlige skal ikke blande sig i folks privatliv:http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/05/det-offentlige-skal-ikke-blande-sig-i-folks-privatliv/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 15. oktober 1973 / 1. årgang

Hvem bør politiet beskytte?

Ingen er vist uvidende om den stadig stigning i antallet af indbrud og overfald.

Hver eneste dag kan man i sin avis læse om ran (tyveri, red.) hos købmand X, indbrud i brugsforening Y, hærværk i villa Z og at sommerhus Æ er blevet tømt for alt af værdi.

Tyveriforsikringerne stiger – selskaberne mener sig forståelig nok berettiget til at få dækning for de øgede skadeserstatninger – om man da ikke ligefrem får brev fra selskabet med trussel om opsigelse af forsikringen.

Har de prøvet at finde Deres lejlighed eller sommerhus gennemrodet og tømt for værdisager? Man opsøger omgående politiet, som pænt hører på og skriver rapport i flere eksemplarer. Og så har man forresten ikke indtryk af, at der sker mere i den sag. Og kan man egentlig forlange, at politiet skal støve rundt for den slags. De har jo nok at gøre endda.

Nok gø, men ikke bide

Hvad gør man så for at beskytte sin ejendom?

Jo, nogle forretningsdrivende i Århus har anskaffet sig vagthunde, som de nu har gående i deres virksomheder om natten. Men det må man altså bare ikke. For politiet. For tænk, hvis hundene kom til at bide en ubuden gæst.

Utroligt, siger De. Ja, men sandt. Forretningsfolkene har brev på det. Fra politiet. Vagthundene må kun gå i forretninger og andre lokaler om natten, hvis ejeren har en særlig tilladelse fra politiet – og den slags udstedes kun i ganske få tilfælde – eller hvis hundene har mundkurv på!

Man må spørge, hvem er det politiet bør beskytte. Lovlydige borgere og deres ejendom eller voldsmænd og tyveknægte?

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Det vil Fremskridtspartiet: Retspolitik:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/29/r-e-t-s-p-o-l-i-t-i-k/

Læs også: Der er hul i retsplejeloven:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/10/der-er-hul-i-retsplejeloven/

Må citers med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 9. maj 1986 / 14. årgang

Der er hul i retsplejeloven

Overlærer Jette Pors efterlyser en hurtigere justits og påpeger det farlige i politikernes øllebrødsbarmhjertighedssamfund

6. april 1984 blev min datter påkørt af en biltyv. Han stak af fra den alvorligt kvæstede pige og meldte sig først til politiet to døgn senere. Efter tilståelsen blev han løsladt igen, som loven p.t. byder.

Tre måneder senere fik vi beviser for, at samme 25-årige mand havde begået yderligere tre biltyverier.

11 måneder efter ulykken udeblev den anklagede fra retsmødet, hvilket både anklager og forsvarer havde formodning om ville ske. Han er d.d. stadig på fri fod.

Få dage før retssagen blev en ung mand dræbt i vort område. Også i dette tilfælde drejede det sig om en biltyv, som ligeledes blev løsladt efter tilståelse.

En hån mod os og politiet

Politiet kan ikke lastes for, at retsplejeloven tilskynder til oprettelse af “konti” hos uansvarligt handlende mennesker. Det er en hån mod os alle, også mod forbryderen og hans familie. Men det er ikke mindre en hån mod politikorpset, som må leve med reglerne i højere grad end andre, hvis de vil undgå beskyldninger for alverdens grimme ting.

Domstolene er derimod ikke direkte i frontlinjen. Politiet skal holde orden, mens domstolene, ofte på bekostning af politistyrkens omdømme, synes at vige tilbage for at tage stilling til, hvorvidt en forebyggende fængslingskendelse bør afsiges, inden næste og måske værre hændelse finder sted.

Skolelærere og politifolk samarbejder i folkeskolen med hensyn til elevernes færden i trafikken. Vi forventer alle, at især lærerne deltager i opdragelsen, når det gælder elevernes ansvarsbevidsthed og færden inden for lovens rammer.

Hul i retsplejeloven

Hvordan kan en lærer, efter en oplevelse som ovenfor nævnt, undgå at løbe ind i en personlig konflikt, når der skal undervises i kriminalprevention?

Alle, der har med skoleelever at gøre, bestræber sig på at skabe og opretholde et samfund af borgere, som giver plads for alle, vel at mærke under ansvar bl.a. for andres liv og førlighed. Men vi kan ikke gøre det alene!

Der bør skabes lovhjemmel for, at lovovertræderne stilles til ansvar hurtigst muligt, Som det er nu, sidder der rundt omkring et utal af ulykkelige mennesker, som oven i en forfærdelig oplevelse (som de uforskyldt er havnet i) også må sidde med følelsen af total magtesløshed over for en øvrighed, som står for svagt til at give dem støtte og medhold i juridisk forstand.

Jo, der er hul i retsplejeloven.

Jeg appellerer til alle om at deltage i kravet om en hurtigere og mere kontant justitshåndhævelse.

Skulle det ske, at der kommer reaktioner nok, vil formålet med dette brev være opnået og mange sindsoprivende øjeblikke forhåbentlig udmunde i noget konstruktivt.

Jette Pors

WWW.FRP.DK

Læs også: Det vil Fremskridtspartiet: Retspolitik:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/29/r-e-t-s-p-o-l-i-t-i-k/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 32 / 6. oktober 1989 / 17. årgang

Christianias historie

Forsvarsministeren – og dermed chef for Rådmandsstræde Kaserne – var indtil 11. oktober 1971 den nuværende trafikminister Knud Østergaard (C). Den nævnte dag blev han afløst af socialdemokraten Kjeld Olesen.

Kasernen blev besat den 26. september 1971 af de elementer, som siden da har brugt ejendommen til den såkaldte fristad Christiania.

Så snart Fremskridtspartiet begyndte i Folketinget, sloges vi for øjeblikkelig nedlæggelse af foretagendet. Selvstændigt forslag herom stillede vi 25. februar 1975.

Folketinget vedtog den 18. april 1975, at Christiania skulle nedlægges, så afviklingen var tilendebragt senest 1. april 1976. Da regeringen ikke adlød Folketinget, vedtog det den 30. marts 1975, at nu skulle rømningen ske “uden unødvendig forsinkelse”.

Højesteret erklærede kaserne-besættelsen for ulovlig ved dom afsagt 2. februar 1978.

Men alle andre partier end Fremskridtspartiet har været nogle nathuer, når journalisterne spillede op til forsvar for hash-reden derude på det skønne Christianshavnerareal, og derfor sidder de ca. 700 christianitter stadig og spærrer for, at de dårlige storbylejligheders hundredetusinde mennesker kan bruge området til det park-åndehul, som det først og fremmest er velegnet til.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Ubetinget fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Fri os fra Christiania:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/fri-os-fra-christiania/

 Læs også: Hvem bør politiet beskytte?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/14/hvem-b%c3%b8r-politiet-beskytte/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 31 / 13. september 1985 / 13. årgang

Schlüter løj for åben Tv-skærm

Statsministeren påstod de konservative i Folketinget var modstandere af og advarede imod flygtningeloven –

men sandheden er en helt anden

Vi har hele tiden været imod udlændingeloven, og justitsministeren advarede i Folketinget mod vedtagelsen…

Sådan stod Det konservatives Folkepartis formand, landets statsminister, Poul Schlüter og sagde på sit partis landsrådsmøde i Falkoner Centret i forrige uge. Og via DR-monopolets villige fjernsyn blev denne lodrette løgn rundkastet til de undrende seere i det ganske land. Og Schlüters forsikring var en direkte usandhed.

Med Folketingets forhandlinger som kilde, har FREMSKRIDT med citater for længst dokumenteret, hvorledes samtlige partier i Folketinget – bortset fra Fremskridtspartiet – ved både 2. og 3. behandling af udlændingeloven i 1983 roste såvel lovens ånd som bogstav.

Og her var hverken Det konservative Folkepartis ordfører Hagen Hagensen eller den konservative justitsminister Erik Ninn Hansen nogen undtagelse. Og alle stemte de for udlændingelovens vedtagelse!

Det samme gentog sig i forbindelse med de yderligere stramninger, der blev vedtaget i dette forår.

Døm selv

For ikke der skal herske blot den mindste tvivl om, hvem der taler sandhed og hvem der farer med løgn i denne vigtige sag – FREMSKRIDT eller Schlüter – gengives her nok engang citater fra Det konservative Folkepartis ordfører Hagen Hagensens og justitsminister Erik Ninn Hansens indlæg ved debatterne i Folketinget. Og døm så selv.

Hagen Hagensen: “Det konservative Folkeparti indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag og vil i konsekvens heraf stemme imod stort set alle de øvrige ændringsforslag…

Det har været nævnt, at lovforslaget kunne udsættes til videre bearbejdelse i næste folketingssamling. Jeg finder imidlertid, at det trænger sig på, at vi får skabt retssikkerhed i fornødent omfang på udlændingeområdet.

Retsklarhed er det først fornødne. Justitsministerens lovforslag med de nu af ham fremsatte ændringsforslag vil give retsklarhed med rimelig hensyntagen til en retssikkerhed for udlændinge, der fuldt ud opfylder, hvad Danmark som retsstat kan yde udlændingene…

Jeg finder, at lovforslaget med justitsministerens ændringsforslag vil kunne give en forsvarlig udlændingelov. De hensyn, vi med rette skal tage over for dem, der kommer hertil, tilgodeser vi ved en sådan lovgivning, men der må kræves, at de faktisk ønsker at blive her en tid, har en varig tilknytning til landet, og hvis de ønsker at opretholde visse former for deres egen kultur og levevis, må det også i nogen grad afspejle sig i den lovgivning, vi gennemfører”.

Ninn-Hansen begejstret

Justitsminister Erik Ninn-Hansen: ” Vi har i loven indført regler om familiesammenføring, sådan at man opfylder det ønske, der blev påpeget om større sikkerhed på dette område.

Der er sket væsentlige forbedringer på flygtningeområdet, som også fremhævet af fru Lise Østergaard (A), med de forslag, der er stillet. Jeg betragter det som noget meget væsentligt, at Danmark for at opfylde sine humane forpligtelser stiller sig velvilligt over for flygtningene, giver dem mulighed for at være her i landet og blive behandlet rimeligt og rigtigt, og det mener jeg ikke mindst efter det af mig stillede ændringsforslag at man må sige opfyldes fuldt ud.

En større flygtningekvota end den, vi har i dag, synes jeg også er noget af det, der kunne være genstand for en positiv drøftelse.

Hagen Hagensen indledte tredjebehandlingen: “Det er lykkedes at få bøjet sig mod hinanden på en sådan måde, at vi nu om et øjeblik får en udlændingelov, som jeg tror, vil have både retsklarhed og retsbeskyttelse i det omfang der kan være grund til at have det over for dem, der kommer til vores land, navnlig dem, der ønsker varigt at være her. Jeg vil blot sige, at det er en god ting, at så mange har kunnet slutte sig sammen om at få en udlændingelov med et indhold som den, der nu kommer til verden. Jeg tror egentlig, at det vil vise sig, at man kan leve med den, både de, der kommer her til landet, og de, der bor her i landet og hører til her”.

Ninn takkede Folketinget

Erik Ninn-Hansen: “Der var nok ikke mange, der havde ventet, at vi skulle slutte behandlingen af dette lovforslag så harmonisk, som det bliver tilfældet…

Ingen havde ventet det efter den debat, der har været i det sidste halve år, en debat, der har været skarp og hård, undertiden særdeles følelsesladet, med anvendelse af betegnelser, som man heldigvis ikke altid ser i den politiske debat, ubehageligt til tider har noget af debatten været. Men alligevel er det lykkedes og det er selvfølgelig tilfredsstillende for den minister, der fremsætter lovforslaget, at man kan ende så harmonisk…

Vi betragter det stadigvæk som en af vore hovedopgaver i justitsministeriet at behandle disse spørgsmål vedrørende udlændinge på en rimelig og retfærdig måde, og derfor vil jeg også gerne takke Folketinget, fordi man mener, at denne lovgivning fortsat skal varetages af justitsministeriet”.

Torben Zinglersen

www.frp.dk  

Læs også: Ubetinget fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-f%c3%a6ngsel/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 30. maj 1986 / 14. årgang

Kun promille til forskel på Anker og Poul

Blandt mediernes mange forløjetheder og vrangforestillinger om dansk politik er at tækkes de konservatives og socialdemokraternes store fællesinteresse i at foregive gigantisk forskel på, om landets statsminister hedder Poul Schlüter eller Anker Jørgensen, og at alle derfor enten må stemme på liste A eller på liste C for at opnå indflydelse på det væsentlige.

Det er helt forrykte overdrivelser, når pressetjenesterne hos konservative og socialdemokraterne stræber efter at skræmme befolkningen til at tro, at det vil være den helt store ulykke, hvis ministerposterne havner hos konkurrentpartiet. Praksis viser, at der højst er promille til forskel. Og at det langt fra er så entydigt til hvilken side Socialdemokrater tørster efter marginalvælgerne til højre. Konservative ditto til venstre. Da partiernes interesse stort set koncentrerer sig om at få præcis de samme mennesker til vælgere for at nå til, at henholdsvis “de borgerlige” eller “socialisterne” bliver 51 % -blokken, siger det sig selv, at forskellen i deres praktiske politik er minimal og svær at forudsige i detaljer. Deres lirumlarum i valgkampen er da også ensartet: “Vi vil tilgodese rimelig hensyntagen til den overordnede målsætning at gavne beskæftigelse, betalingsbalance, unge, gamle, byboer, landbrugere o.s.v. Halleluja og Amen”. Slå kampen mellem de to store er følgelig i virkeligheden ret uinteressant for vælgerne: Gammelpartierne lever alle højt på vælgernes uvidenhed om de nationaløkonomiske sammenhænge og mekanismer.

Vejrliget udefra

Selvfølgelig har forløbet da været forskelligt i de tos statsministerperioder. Men årsagen hertil er i alt væsentligt, at de udenlandske konjunkturer har været helt forskellige. Og det internationale forløb er under alle omstændigheder kolossalt betydningsfuldt for det gældstyngede lilleputland Danmark.

I de kommende valgkampe kan danske vælgere umiddelbart intet bestemme om det udefra kommende vejrlig, under hvilket dansk politisk arbejde skal udføres. Derimod kan vælgerne dirigere, hvilken retning de ønsker, at Danmark skal trækkes i. Derfor er det fejlinvestering at stemme på de partier, som bare er optaget af at få regeringsmagten med de personlige fordele, dette indebærer for det sejrende partis spidser. Det er også fjollet at stemme på CD, Radikale, Kristeligt Folkeparti eller Venstre. Det er jo efterhånden blevet mellempartierne, der svinger som vejrhaner uden anden mission i tilværelsen, end at de vil opretholde livet af hensyn til deres egne tillidsmænd.

Sund lærestreg

Nej det, valget drejer sig om, er de egentlige modpartier: Socialistisk Folkeparti og Fremskridtspartiet. Skal bestemmelsesretten ligge hos bureaukrater og politikere, eller skal den enkelte borger være fri for formyndere? Skal det offentlige have mere eller mindre magt? Naturligvis kommer der ikke efter næste valg endelige svar på disse spørgsmål. Men valget afgør, om udviklingen i de kommende år skal bevæge sig den ene eller den anden vej.

Skal vælgerne ikke spilde deres stemme, skal de derfor stemme Fremskridt: Det er det eneste brugbare signal til at få alle partier gjort mere interesseret i skattelettelser, mindre bureaukrati, styrkning af lov og orden. Det politiske marked er som alle andre markeder. Først når de store begynder at miste deres kunder, indser de, at de må omlægge deres vareleverancer og gå over til, hvad de tidligere fredsommelige åbenbart ønsker. De trofaste socialdemokrat- og konservativvælgere behøver de to partier ikke at tage hensyn til. Og gør det da heller ikke. Det vil være en for Danmark sund lærestreg for begge de to store partier, om mange af deres hidtidige vælgere ved de kommende valg går fra A og C til Z.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Firkløveret for historiens domstol:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/21/firkl%c3%b8veret-for-historiens-domstol/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / Maj 1997 / 25. årgang

Sommerhusdom strider mod Grundloven

- Højesterets dom vedrørende sommerhusudlejning er et alvorligt slag mod både sommerhusbranchen og Grundloven. Den vil føre til færre turister, svigtende indtægter og et fald i beskæftigelsen. Det siger Fremskridtspartiets miljøpolitiske ordfører, næstformand for Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard, i en kommentar til dommen. Han finder det positivt, at dommerne ikke var enige. – Det viser, hvor svært det er at tolke planlovens bestemmelser, siger han.

- Jo færre uger sommerhusejerne må udleje deres huse i, des færre turister får vi til landet. Det vil føre til et fald i indtjeningen for restauranterne, forlystelser og udlejere og dermed i sidste ende den danske stat. Konsekvensen vil også være et fald i beskæftigelsen i de områder af landet, der lever af turisterne.

Under alle omstændigheder er planlovens bestemmelser i strid med Grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Fremskridtspartiet forlanger, at reglerne fjernes, så sommerhusejerne får fri råderet over egen bolig. Danmark har endda EU-Kommissionens ord for, at vinterudlejning ikke vil føre til, at Danmarks forbud mod salg af sommerhus til udlændinge ophæves.

Fremskridtspartiet finder det fuldt forståeligt, at politiet i flere og flere kommuner nægter at kontrollere, om sommerhusejerne overholder planlovens grundlovsstridige bestemmelser. Politiet har masser af andet at give sig til, end at jage uskyldige borgere, hvis eneste “forbrydelse” er, at de tror på Grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed. Det er også positivt, at en stribe borgmestre i sommerhuskommunerne ikke vil udføre agentarbejde, for at opklare påståede lovovertrædelser, slutter Aage Brusgaard.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets miljøpolitiske ordfører

Aage Brusgaard,

www.frp.dk

Læs også: Op med turismen – ned med tilskud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/26/op-med-turismen-%e2%80%93-ned-med-tilskud/

Læs også: Flere folkeafstemninger: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/24/flere-folkeafstemninger/

Læs også: Grundloven og de politiske hædersmænd:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/23/grundloven-og-de-politiske-h%c3%a6dersm%c3%a6nd/

I går bragte flere interessante retspolitiske nyheder til torvs. Der faldt dom i sagen om mordet på Patrick Steffin, hvor begge gerningsmænd blev idømt hårde straffe, og hvor retssagen samtidig blev skæmmet af, at tilhørerne skejede ud med råb, skrig og almindelig mangel på respekt for retssystemet.

Samtidig udkom den nyeste offerundersøgelse, der hvert år kortlægger, hvor mange danskere, der har været offer for en forbrydelse. Også denne gang viste rapporten, at risikoen for at blive udsat for forbrydelser er faldet, ikke mindst når det gælder tyveri og hærværk. Voldsraten er stort set den samme, idet 2-3% siden 1980’erne har angivet, at de har været udsat for vold.

Hvilken historie blev så slået størst op? Det gjorde domfældelsen i mordsagen selvfølgelig. Konkrete forbrydelser har altid været godt stof, mens det lægger lidt tungere med videnskabelige undersøgelser – ligesom gode nyheder altid har længere vej til forsiden end problemer og afsløringer.

Det kan godt ærgre. Kriminaliteten er naturligvis fortsat alt for høj, og hvert eneste voldsoffer er et for meget. Den øgede brug af ”genstande” i forbindelse med voldssager er bekymrende. Og den verserende bandekrig er helt uacceptabel. Ikke desto mindre er Danmark et trygt samfund at leve i, hvor risikoen for at komme til skade eller dø er langt større ude i trafikken end i omgangen med andre mennesker.

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 18 / 5. november 1974 / 2. årgang

Der handles mis med retsbevidstheden 

Hvordan vil man dog forlange, at befolkningen fremover skal have blot den mindste antydning af tiltro til og respekt for retssystem og domstol i dette land?

I øjeblikket forsøger man at foregøgle al folket, at det er en fri og uafhængig domsmandsret, uden den allermindste forudindtagethed, der ved Københavns Byret (mis)behandler Glistrup-sagen.

Jo, go´morgen!

En retsformand, byretsdommer Preben Kistrup, udgået fra den herskende klasses rækker, hvis avancementsmuligheder er lig med og afhængig af, hvorledes den dom han til sin tid skal afsige vil be- eller mishage hans foresatte, landets magthavere.

Det er denne mand, der undervejs og ved selve domsforhandlingen skal ret- og vejlede de to civile domsmænd. Hr. Kistrup får det ikke svært. Byretspræsident, Erik Brogers, der allerede på et tidligt tidspunkt erkendte, at sagen er politisk ved at forkynde, at ingen fremskridtsmand eller -kvinde kunne dømme i denne sag, har møjsommeligt håndplukket de to domsmænd: Et SF medlem med nære relationer til partiets rødeste sjak, samt en tro socialdemokrat, der, med håb om en passende erkendtlighed bekender sig til Anker Jørgensens til-venstre-for-midten-politik.

Læg dertil en anklager, som den karrierejagende, politisk sammenspiste stik-i-rend-dreng, Leo Lemvigh, der håber at kunne gøre sig fortjent til at aspirerer til en justitsministerpost i et – Gud forbyde det – nyt ministerium på niveau – A. Jørgensen.

Objektiv ret? Nej, fyldt med juridiske spidsfindigheder, der oser langt væk af politisk heksejagt.

Torben Zinglersen

www.frp.dk

Læs også: Glistrup om Glistrup-sagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/glistrup-om-glistrup-sagen/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 23 / 15. juni 1984 / 12. årgang

Glistrup nægtet taleret – frihed til narkogangster

Ny bommert af kriminalforsorgen understreger grovheden i justitsministerens negative særbehandling af Glistrup

“Deltagelse i offentlige valgmøder er ikke formålstjenesteligt med henblik på Mogens Glistrups behandling, herunder forberedelse af hans løsladelse”.

Sådan lød den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansens naragtige og til lejligheden aldeles frit opfundne argumentation, da der i de justitsministerielle kontorer i en fart skulle hittes på en undskyldning, for de grove overgreb på Fremskridtspartiets politiske leders ytringsfrihed og demokratiske rettigheder. De overgreb, der forhindrede partiets spidskandidat i at benytte surt sammensparede udgange fra fængslet i Horserød til deltagelse i EF-valgkampen. (Se også FREMSKRIDT nr. 21.)

Nye beviser

At Ninn-Hansens aktion alene har haft til formål at stække handlekraften og lukke kæften på en besværlig politisk modstander, skal man enten være stok konservativ eller hedde Jakobsen, for at benægte.

Og nu foreligger nye beviser for, hvor fjernt fra kriminalforsorgens gældende regler og daglige praksis justitsministerens argumentation i Glistrups sag befinder sig.

Frihed på rekordtid

Med Interpol som aktiv deltager støver dansk politi i øjeblikket rundt efter en farlig og berygtet narkoforbryder. Den 48-årige tyrk Serafet Oztürk.

Ikke fordi politiet ikke har haft ham fanget og fået ham dømt. Men fordi sagsbehandlerne i det, under justitsministeriet hørende Direktoratet for Kriminalforsorg, åbenbart anså det som “formålstjenligt med henblik på Oztürks behandling, herunder forberedelse af hans løsladelse” kort tid efter en alvorlig dom, at lade ham slippe ud.

Egen bil og kostbare stene

Historien er kort fortalt denne: I marts 1980 arresteres Serafat Oztürk som bagmand for et større heroinkup. 3,75 kg. farlig heroin til en værdi af omkring tyve millioner kroner skulle indsmugles til salg i Danmark. Den 19. maj 1981 idømmer et nævningeting ved Østre Landsret Oztürk otte års fængsel. Afsoning i Vridsløselille.

I statsfængslet får han kontakt med en vekselerer, der er dømt seks års fængsel for svindel til 11 mil. kr. Sammen arbejder de på at blive overflyttet til det åbne Horserød. Det lykkes på noget, der må betegnes som rekordtid, og snart anses tyrken for så resocialiseret, at han bevilges daglig udgang, så han kan passe “job” i København.

To år efter en dom på otte års indespærring for alvorlig narkokriminalitet kører Oztürk rundt i hovedstaden i en ny flot bil i 150.000 kroners-klassen, og afsløres ved en given lejlighed i besiddelse af en samling kostbare ædelstene. Alligevel får han fortsat lov til hver morgen at forlade Horserød, blot han om aftenen triller retur nordpå for at nyde middagen og nattesøvnen i statspensionen.

Ingen, hverken ledelsen i Horserød eller skrivebordspaverne i kriminalforsorgen, har øjensynligt vist interesse for, hvad Oztürk foretog sig på sine daglige udgange.

Alle har vel haft for travlt med at hetze imod og opfinde specielle regler for Glistrups fåtallige fridage.

Fuglen fløjet

For nylig fik imidlertid politiet fornyet mistanke til den driftige, bilkørende strafafsoner og heroinforbryder. Han blev hentet til afhøring for at forklare om sin gøren og laden.

Dagen efter var fuglen fløjet.

Formentlig stukket af til Tyrkiet. Efterladende sig kone og børn i Danmark, som de danske skatteydere nu kan forsørge.

Et par spørgsmål

Med chefen for Københavns narkotikapoliti, politiadvokat Volmer Nissen, kan man spørge: “Jeg ved ikke, hvordan man tænker i kriminalforsorgen, men det roterer modsat i mit hoved. Jeg fatter ikke tilfældet Oztürk. Hvorfor skulle han så hurtigt i åben anstalt?”. (B.T. 19/5)

Og nok et spørgsmål:

Hvad er det, set i lyset af Oztürk-sagen og flere lignende forhold, der gør det “ikke formålstjenesteligt med henblik på behandling, herunder forberedelse til løsladelse “hvis politikeren Mogens Glistrup anvender en mindre del af en lovlig tildelt udgang til deltagelse i et politisk møde?”.

De kender svaret: Den mand er farlig!

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Ubetinget fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Glistrup om Glistrup-sagen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/de-fortiede-skandalers-sag/